dansk handicap forbund AARHUS / RANDERS
Aktiv Livshjælp - Aktiv Dødshjælp, se reportage og omtale inde i bladet. Foto: Karsten Jûhne.
Mortensand s. 7 · Yoga I naturen s. 13 · Giv et praj s. 23
Nr. 3 · september 2024 · 23. årgang
Leder
Vi må holde øje
Danmark er et rigt land, hvilket burde være ensbetydende med, at vi tager os godt af de svageste borgere.
Ikke desto mindre har vi i de seneste år set en tendens til, at det netop er de mest sårbare borgere, som får skåret mest i deres hjælp, og det kan vi som samfund ikke være bekendt.
Mens jeg skriver dette – primo august – går budgetforhandlingerne så småt i gang i kommunerne, og her har vi som handicaporganisationer en stor opgave i at holde øje med, at ikke for mange besparelser rammer vores grupper.
For vi må jo konstatere, at mange grupper af personer med handicap er blevet ramt af nedskæringer:
• Mange mennesker, der må leve med et handicap, har i flere år ikke fået den hjælp, de ifølge sociallovgivningen har ret til
• Alt for mange personer med handicap har ikke haft mulighed for at yde en indsats på arbejdsmarkedet, fordi det ikke er fleksibelt nok til at indrette arbejdspladserne, så der tages hensyn til den enkeltes behov
• Mennesker med handicap har ikke altid mulighed for at tage den uddannelse, de ønsker, da uddannelsesinstitutionerne ikke er fleksible nok til at modtage dem
• Folk med hjælperordninger får i høj grad beskåret deres hjælpetimer, hvilket indskrænker deres muligheder for at deltage i et almindeligt, socialt liv. De henvises i stedet til hjemmehjælpsordninger
• Der satses i højere grad på institutionsmuligheder, da det er en billigere løsning end den løsning, hvor folk bor i egen bolig med den nødvendige hjælp tilknyttet
• Til trods for gode intentioner, er det inden for psykiatrien ikke lykkedes at mindske anvendelse af frihedsberøvelse og tvang.
Så på det handicappolitiske område er der for organisationerne mange områder at tage fat på.
Leder vi må holde øje
Sommeren går så småt på hæld. En sommer, der har stået i sportens tegn (skriver jeg, som er gift med en mand, som er storforbruger af sport på TV). Der har været EM i fodbold (her må jeg indrømme, at jeg selv blev fanget), der har været badminton, og lige nu løber OL af stablen. Men det gode ved disse begivenheder er, at de samler folk. Og det har vi da brug for i en tid, hvor vi ellers oplever krig og splittelse.
Bestyrelsen i Aarhus/Randers Afdeling håber på at se mange af jer til vores arrangementer.
Nekrolog jørgen laursen
Midt i sommerferien fik vi meddelelse om, at vores medlem Jørgen Laursen fra Randers var afgået ved døden.
Jørgen har på et tidligere tidspunkt været med i bestyrelsen i Aarhus/Randers Afdeling, også dengang de to afdelinger blev slået sammen. På et tidspunkt syntes han, at det af helbredsmæssige årsager blev for hårdt, og han trak sig fra det direkte bestyrelsesarbejde, men var altid med på sidelinjen. Og kneb det med at få en post besat til et enkelt arrangement, trådte han altid villigt til.
Jørgen deltog i så at sige alle vores arrangementer og var altid god at snakke med – både for nye som for ”gamle” medlemmer. Jeg vil i fremtiden savne at se Jørgen til vores arrangementer.
Æret være hans minde!
Jørgen var bl.a. med på rundvisning på GAIA Outsiderart.
Helle Szydlowski, formand
Af Helle Szydlowski - Foto: Solveig Hansen
Bowlingtur
Onsdag den 23. oktober skal vi ud at bowle kl 14-16. På Bowl’n’Fun, Skanderborgvej 226, 8260 Viby J.
Bagefter går vi ovenpå til The Grill og spiser kl 17. Vi har bestilt fire bowlingbaner med ramper, så alle kan være med. Vi mødes kl 13.30, så vi er klar kl 13.45.
Pris: 150 kr. for medlemmer. Hjælpere gratis. Drikkevarer er på egen regning.
Tilmelding til Helle Birkmose senest mandag den 7. oktober Sms: 27 12 54 58 eller mail: hellebirkmose@gmail.com
Mortensaften
Vi holder ved vores gode tradition at holde Mortensaften.
Fredag den 15. november kl. 18.00 på Lyngåskolen.
Lyngåskolen, Graham Bells Vej 1D, Skejby, 8200 Aarhus N.
Vi hjælper hinanden med at gøre maden klar, opvask mm.
150 kr. for medlemmer, hjælpere gratis. Fri bar.
200 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding til Marie-Louise senest 5. november på sms: 61 60 97 27 eller mail: hahnviby@gmail.com.
Hold øje med vores hjemmeside om betaling og hvis der er ændringer af mødestedet.
Håber, vi ses.
Demonstrationstur
-til Staden med bumletog og forhindrings”løb”
Af Kirsten Bach
Onsdag den 22. maj var en af de sjældne dage med høj sol og lun vind. Tonny og jeg havde arrangeret samkørsel til og fra toget med hjælp fra en ekstra ”hjælper”, så vores biler kunne holde hjemme, mens vi var afsted. Det var praktisk, men forlængede den samlede rejsetid. Jeg sov fantastisk den nat, da det havde været en begivenhedsrig dag med lidt bump og ”bjergkørsel” på de Københavnske fortove.
Vi mødtes med Marie-Louise og Bente inde på banegården et kvarter før afgang, hvor vi fik hjælp fra handicapservice. De kom med en lift, der kunne hejse os op, så vi kunne ”lande” med hjulene i toget. Kontrolløren kunne ikke lige få billetterne til at stemme, da Marie-Louise og jeg havde vore makkere siddende i en anden kupé, men alle seks demonstranter blev fundet – og toget kunne køre.
En smuk tur med grønne og gule marker op mod en azurblå himmel flimrede forbi vore vinduer. Vi talte om den kommende demonstration på Christiansborg Slotsplads, hvor vi demonstrerede over de manglende menneskerettigheder, der gjorde, at hjælperordninger og hjælpemidler blev taget væk eller formindsket kraftigt for personer med fysiske og/eller psykiske handicaps. Inden vi så os om, var vi på Københavns hovedbanegård (altså tre timer senere). Igen blev vi hjulpet ned med liften og op med elevatoren.
Vi begav os mod Slotspladsen via kuperede fortove, hvor det bare var med at holde joysticket på rette kurs, så vi ikke havnede ude på vejen. Da der også er meget vejarbejde i København, måtte vi ud på cykelstierne nu og da. Godt nok var de fleste af os motoriserede, men el-cykelfolket havde noget mere fart på, så vi holdt os pænt inde ved kanten, mens cyklisterne susede forbi. Et virvar af fremmede huse, gader og
Demonstrationstur
stræder - og pludselig lå Christiansborg der forude med en halv-nedbrændt Børsen ved siden af.
Vi var kommet i god tid, så vi fandt en god plads, tæt på tribunen. Stille kom der flere og flere, også venner og bekendte, så vi til sidst var omkring 3-5000 demonstranter på Slotspladsen. Det var Monica Lylloff fra ”1 million stemmer” og digteren Caspar Eric, der havde taget initiativet til demonstrationen, da Tranæs-udvalget havde udsendt en rapport, der havde mere fokus på at sikre besparelser end at sikre den hjælp, som personer med handicap har behov for. En blandt mange gode talere var Simon Toftgaard fra Muskelsvindfonden, der stillede os spørgsmål, som vi skulle råbe ”ja” eller ”nej” til. Vores kampråb burde kunne høres indenfor på Christiansborg, men kun ét vindue blev åbnet under hele demonstrationen. Mellem de mange og rammende taler var der musikalske indslag af Katinka og Peter Sommer, hvis sange også handler om udfordringer i livet.
Alt i alt en fantastisk eftermiddag med kampråb, meget sigende taler og sange, hvor vi alle ”var klare i spyttet” om, at det ikke er ok at tage rettigheder og hjælperordninger fra personer med handicap, da vi er helt normale trods vore udfordringer.
Tak for kampen til alle, der demonstrerede mod Tranæs-udvalgets rapport.
Returen til banegården gik i et mere adstadigt tempo – og vi kendte lidt bedre til udfordringer på gader og stræder. Ovenikøbet nåede vi en hotdog, inden vi bevægede os ned i undergrunden. Lidt panik opstod, da nogle var kørt ned med elevatoren og vores hjælpere havde taget trapperne ned. Togpersonalet fandt ud af, at vi var kommet ud på et forkert spor. Op med elevatoren igen – og fare hen til det rigtige spor – dog uden vore hjælpere, da vi ikke lige kunne kontakte dem... Heldigvis blev alle genforenet –og denne gang i samme togkupé –pyh! Så jeg (og måske andre?) tog en velfortjent ”mormor” i bumletoget, da det nu tog fire timer på skinnerne –så vi havde god tid til at drømme, eller debattere dagens højdepunkter.
What’s
not to like?
Af Marianne Møller Pedersen
Jeg efterkom invitationen til Ginsmagning, og sommer-have-hygge, som NY inspiration på en regnfuld sommer.
Indrømmet, min eneste erfaring med gin var en fjern erindring, gjort som teenager, at gin og tonic havde en noget parfumeret, ikke så god smag. Op til arrangementet googlede jeg mig frem til det faktum. at enebær skal være en ingrediens, for at denne variant af alkohol kan kaldes gin.
Desværre måtte jeg deltage online, selv om det ikke var planen.
Jeg linede op med et glas og smagsprøverne i nummerorden fra 1 til 8 - og var spændt på, om jeg kunne få teknikken til at virke? Det kneb. Lyden gik nogenlunde igennem, men ikke billedet. Så jeg forblev en stemme, hvis besyv de andre kunne høre og forholde sig til, og jeg kunne også komme med mine kommentarer.
Det var ærgerligt ikke at kunne være med fysisk, men det kun at være der på lyd online, var træls, men jeg kunne høre, at folk hyggede sig. Uøvet som jeg er ud i Zoom, burde jeg have brugt tid på at få det til at virke inden ginsmagningen gik i gang.
Onlinearrangementer er i øvrigt en god idé. De inkluderer deltagere, der grundet dagsform, hjælper-koks, geografisk afstand eller ”You name it” ikke kan være fysisk til stede.
Mine gode råd til et lignende arrangement er at forbedre lyden og at arbejde mere bevidst med kameraet. Denne gang kneb det med at høre oplægsholderen, fordi han talte til dem, der var i lokalet. Tænk i, hvordan alle deltagere bliver tilgodeset. Billedsiden kan også forbedres. Denne gang var kameraet placeret på den ene langside, så vi derhjemme så en del rygge. Oplægsholderen var desværre ikke i fokus. Måske vi kender en, som kan noget med kameraføring og Zoom?
Det jeg lærte var, at gin findes i mange varianter, at smagen af enebær varierer fra næsten ingenting til det modsatte, og at nogle gin kan være så forskellige fra de gængse, at jeg ikke ville have troet, det var gin, hvis det ikke havde stået på etiketten.
What’s not to like?
Min favorit var nr. 8 ”Spirit of Njord Slow Sloe 29%” Den værste var nr. 6. ”Dictador Colombian Ortodoxy” 43%. Historien om nr. 6 fik jeg ikke helt fat på - men det var vist noget med en svedig, overvægtig colombiansk herre med gangsterattitude. Smagen var derefter. Jeg kunne også godt lide nr. 7. ”En overraskelse”. Den havde vist det, der på ”vinsprog” hedder ”noter af bær”.
Alt i alt fik jeg udvidet min horisont og var glad for at være med. Jeg har senere udsat en hjælper for både ”diktatoren” og ”overraskelsen”, og vi var enige om, hvilken der var bedst!
Anbragt
Af Thomas Arpe
Før sommerferien var jeg inde og se Anbragt med DHF Aarhus/Randers.
Det var en blandet følelse. Skuespillerne gik virkelig ind i rollerne, og de gik rimelig tæt på, i hvert fald for mit vedkommende. De har undersøgt systemet til bunds! Det kan jeg skrive under på. Jeg er selv far til en dejlig datter, som bliver ni år i år. Jeg har været med hele vejen igennem, til trods jeg har et handicap - og det er ikke en hjælperopgave at passe et barn, selvom der er mange, der mener det - men det er en anden historie.
Tilbage til det med at være anbragt. Min datter er ikke anbragt, men hendes mor og jeg bor ikke sammen, desværre, og systemet er ikke gearet til, at der er en far, som er handicappet. I det her tilfælde får jeg et dobbelt handicap. Min datter står i midten og ved ikke, hvad hun skal gøre. Hun elsker os begge to, så hun er bange for at gøre nogen ked af det. I mange år har jeg kæmpet, men jeg er kommet til den konklusion:
Min datter skal nok komme en dag.
Forestillingen Anbragt blev spillet på teatret Svalegangen i foråret. Pressefoto.
Nameste Yoga i naturen
Af Yvonne Gysloff
Det hele startede egentlig for ca. 25 år siden, da jeg kom i handicaprådet, og hvor jeg sagde ja til at måle stier ved Gudenåen. Senere var jeg med i God Adgang, målte op og lavede skemaer m.m.
Naturskolen i Randers lavede et kursus i sit on top kajak for os med handicap. Et brag, og en ild startede i mig med at wauuu, det kan jeg også!
Kurset måtte desværre stoppe efter et år grundet økonomi, så jeg søgte fonde og vi kunne forsætte i fem år yderligere. Det var super skønt. Vi var ca. 10 på hvert hold med forskellige handicap. Der var hjælpere med og underviser på.
Så mødte jeg Casper Steinfath, som har stået på board helt til Norge (skør mand). Jeg (lige så skør) sagde så, jeg ville lave et handicaphold med yoga på board - og måtte igen i gang med at søge fonde.
Der var straks fuld booket på holdet, som holdt til nedenfor Randers Naturcenter. Vi lignede nok mest af alt en flok hvalrosser, der tumlede rundt.
To af deltagerne havde haft svære hjerneblødninger, været uden sprog m.m. Lykken var, da den ene kom op at stå på boardet. Lyset, der igen skinnede i hans øjne. Bare det og det atter at se, hvad friluftslivet gør.
Nameste Yoga i naturen
Kærligheden, håbet, troen på sig selv vendte langsomt tilbage.
Vi andre forsatte også med fremgang.
Året efter flyttede vi til Udbyhøj og trænede derude, hvor vandet var meget renere og med spændende bølger. Vi lavede stadig yoga på board og havde afspænding derpå. Tre timer ad gangen.
Så kom Projekt Natur for alle med Frontløberne ind i mit liv.
Det blev til et hold, hvor jeg fik lejet nogle shelters og hyret en kostvejleder og en yogalærer. Vi var syv, der mødtes i Klitmøller. (Det var centralt, da der var et par med nordenfjords fra). Der var shelters 100 m fra vandet og solen skinnede næsten for meget.
Vi mødtes og talte om forventningerne. Vi havde meget forskellige handicap, men alle kunne være med. Det var utroligt smukt at bevæge sig i naturen på den måde, hvilke ingen af deltagerne havde prøvet før. At der så var en hugorm, der også prøvede at lege med, ja det er jo det.
Nameste Yoga i naturen
Jeg havde lækkert aftensmad med til os alle. Derefter tog vi til stranden og lavede vejrtrækningsøvelser. Ren wellness. Så var der godnathygge i ”vores” shelters.
Op til solopgang. Jeg havde tørret havregrød med, som kun skulle tilsættes varmt vand, som den lokale strandfoged kom med.
Vi lavede atter yoga nogle timer, pakkede sammen og ja, så var dette slut. Det var så godt, at jeg efterfølgende har haft tre lignende weekender, den ene blev dog aflyst grundet vejret. Men det, yogaen, vejrtrækningen og friheden derude kan, det kan der ikke sættes ord på, det skal opleves.
Næste mulighed bliver et heldagsarrangement lørdag den 12. oktober ved Hjerneskadecentret i Randers.
Nameste
Kontakt
Yvonne Gysloff, tlf. 22 89 03 39.
Namaste
Ordet Namaste stammer fra sanskrit, som er et meget gammelt indoeuropæisk sprog. Mange af de moderne indiske sprog er udsprunget fra sanskrit, som i øvrigt stadig er et af Indiens officielle sprog.
Namaste er et sammensat ord. Det er blandt andet sat sammen af ordet ”namah”, som betyder ”at bøje”. Derudover består Namaste af ordet ”as”, som betyder ”jeg” og ordet ”te”, der betyder ”dig”.
Når de tre ord sættes sammen, bliver det altså til Namaste, som får betydningen: ”Jeg bøjer mig for dig”. Det kan også have betydningen: “Det guddommelige i mig, ærer det guddommelige i dig”.
sh, kilde: Yogaovelser.dk
Ret til at skifte mening
Af Solveig Hansen
Fotos Carsten Jûhne & Solveig Hansen
Livskvalitetsspillet er kort fortalt et spil, hvor man hver især finder ti udsagn (blandt ca. 60 fortrykte og et par blanke kort), der giver livskvalitet og derefter i små grupper forsøger at enes om ti udsagn. Første gang jeg spillede det, var i Brugerklubben Øst (Kbh.), hvor Tom, jeg kom i gruppe med, mente, retten til at skifte mening var betydende for hans livskvalitet.
Vi var meget lidt enige rundt bordet og bød ind med gode argumenter for at få vores udsagn med i de samlede 10. Det endte med, vi måtte bøje os. Retten til at skifte mening gav mening.
Kort før sommerferien havde Brugerklubben i Århus sammen med LOBPA inviteret til medlemsmøde om Aktiv livshjælp – Aktiv dødshjælp. Inden jeg tog hjemmefra, var jeg vældig klar på, at jeg kunne ønske os samme muligheder som i Holland og andre steder, hvor man har ret til assisteret hjælp til at afslutte livet, hvis man oplever, sit liv er smertefyldt og/eller perspektivløst.
Dén eftermiddag i Aarhus ændrede jeg mening. 16 ud af 17 i Etisk Råd har stemt imod (en enkelt mener, der måske kan findes en model). Men vi behøver ikke flere muligheder i DK. Der er løsninger for de terminale og palliative patienter. Vi andre mangler allerhøjst flere hjælpemidler og flere hjælpertimer – og måske lidt vejledning og dybe samtaler – for at få vendt ulykkelige tilværelser til kvalitative liv.
Det kan synes som en lidt unuanceret holdning, og jeg mangler nok argumentation, men det er jo ikke MIN holdning, der er interessant. Det er DIN holdning, kære læser, der tæller i DIT liv.
På de næste sider gengiver vi en reportage fra dagen skrevet af Lone Barsøe. Reportagen blev bragt første gang i Brugerklubbens i Århus’ Nyhedsbrev. Tak for tilladelse til at bringe omtalen her.
Aktiv livshjælp - aktiv dødshjælp
Af Lone Barsøe
Fotos Carsten Jûhne & Solveig Hansen
Brugerklubben og LOBPA inviterede den 9. juni til debat under overskriften Aktiv livshjælp – Aktiv dødshjælp med oplæg fra en række væsentlige debattører på området. Det blev en eftermiddag, hvor en styrkelse af aktiv livshjælp fx i form af en BPA-ordning blev foretrukket frem for en legalisering af aktiv dødshjælp.
Det er godt et år siden, at Mette Frederiksen på Folkemødet på Bornholm proklamerede, at hun gerne så aktiv dødshjælp indført i Danmark.
I starten af oktober 2023 erklærede 16 ud af 17 medlemmer af Etisk Råd sig imod legalisering af aktiv dødshjælp, og kort tid efter nedsatte regeringen Udvalget for en mere værdig død, som netop nu har fremlagt deres anbefalinger.
Ord skaber virkelighed. Tilhængere anvender ofte begrebet aktiv dødsHJÆLP, mens modstandere betegner det som assisteret selvMORD. Og så er der dem, som bruger fremmedordet eutanasi.
Oplæg fra paneldeltagere.
Knud Kristensen har stor forståelse for mennesker, som ikke vil leve længere. Men som formand for SIND har han mødt mennesker, som har forsøgt selvmord, men efterfølgende har været glade for ikke at være lykkedes med det.
Når Etisk Råd diskuterer emnet, tages afsæt i et FOR med ret til selvbestemmelse og mindskelse af lidelse og et IMOD pga. retten til livet, risiko for en kategorisering af gode og dårlige liv og aktiv dødshjælp som erstatning for aktiv livshjælp.
Etisk Råd lægger vægt på retten til livshjælp fremfor retten til dødshjælp: Hjælp til livet i stedet for ”billig billet” til døden, som Knud Kristensen udtrykker det.
Knud Kristensen
•Medlem af Etisk Råd
•Medlem af Rådet for Socialt Udsatte
• Tidl. formand for SIND, medlem af forretningsudvalget for DH, medlem af Det Centrale Handicapråd.
Flemming Schollaart ledsager mennesker, som ønsker at dø til Schweiz, fuldtids og frivilligt. Han kommer oprindeligt fra Holland, hvor aktiv dødshjælp er lovligt.
Flemming har stor respekt for argumenterne FOR og IMOD aktiv dødshjælp, men vægter den enkeltes selvbestemmelse og mindskelse af lidelse.
Han understreger, at en lovgivning på området ligesom i Holland skal sikre, at alle behandlingsmetoder er udtømte, at patienten selv afgør, om dennes lidelse er ubærlig og nyttesløs og at mangel på økonomiske midler eller hjælp ikke må ligge til grund for valget.
Flemming tager mange samtaler med de ”patienter”, som ønsker at dø for at sikre, at ovenstående er tilfældet.
Flemming Schollaart
• Stif ter af Landsforeningen “En Værdig Død” der blev fusioneret med Landsforeningen “Ret til at dø” •Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen ”Ret til at dø”.
Freja Polonius var i starten FOR aktiv dødshjælp, men bliver sidenhen opmærksom på, at der er mere end blot selvbestemmelse på spil.
Frejas ven Preben fra dokumentaren ”På tirsdag skal jeg dø” ønskede at starte en debat om aktiv dødshjælp i Danmark efter at være blevet lam fra halsen og ned grundet en arbejdsulykke. Preben selv var ikke helt afklaret, men den tvivl, han havde, blev ifølge Freja klippet ud af dokumentaren.
Hun gør opmærksom på, at Preben ikke fik den nødvendige livshjælp, idet man kun reparerede hans fysiske krop men ikke hans psykiske tilstand.
Derudover sætter hun fokus på det pres, der kan opstå fra pårørende, idet mennesker indgår i relationer med andre. Også Prebens kone var ramt af ikke længere at have den mand, hun kendte.
Freja Polonius
•Foredragsholder og debattør
• Forfatter til Min ven vil dø og medvirkende i dokumentaren om Preben ”På tirsdag skal jeg dø”.
Janus Tarp mener, at der som udgangspunkt skal være fokus på hjælp til livet, ikke døden.
Han er IMOD legalisering af dødshjælp, fordi det vil kunne skabe en eutanasi-mentalitet, hvor dét at vælge døden bliver en del af normen, hvis man bliver syg eller får et handicap. Der kan skabes en forventning, om at man hellere burde dø, og dermed kan der opstå et stærkt pres udefra, fx fra pårørende.
Legalisering af dødshjælp vil få konsekvenser, men Janus tror ikke det vil gå så galt som i Canada, hvor en borger fik afslag fra sagsbehandler på en lift i hjemmet, og i stedet blev opfordret til at overveje at få dødshjælp.
Janus Tarp
•Formand for Ulykkespatientforeningen og Polioforeningen
•Tidl. formand for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)
•Chefjurist i Slagelse Kommune
•Medlem af regeringens udvalg: Udvalget for en mere værdig død.
Efter oplægget roterede paneldeltagerne rundt mellem fire store diskussionsgrupper.
Og her var der bl.a. fokus på, hvorvidt nedskæringer på og fratagelse af BPA-ordninger kan medvirke til forringelse af livskvalitet i en sådan grad, at aktiv dødshjælp kan synes attraktiv?
Eftertanker
Medstifter af “Ikke Død Endnu”, Ditte Guldbrand og andre repræsentanter for handicapbevægelsen peger i et debatindlæg i Politiken i samme retning: Der “er folk, som har ønsket dødshjælp. Ikke fordi de ønskede at dø, men fordi deres basale hjælp blev taget fra dem.”
Det er tankevækkende, at 70% af befolkningen er FOR en legalisering af aktiv dødshjælp, mens 99% af de fremmødte til Brugerklubbens og LOBPAs arrangement er IMOD eller tvivlende og i stedet sætter fokus på aktiv livshjælp.
Aktiv
livshjælp - aktiv dødshjælp
Netværket ”Nej til statsassisteret selvmord” siger da også i deres første hovedargument imod legalisering af aktiv dødshjælp, at ”dødshjælp er de raskes svar på de syges problem”.
Hospitalspræst Lotte Mørk fremhæver over for Politiken, hvad dødshjælp vil gøre ved vores menneskesyn: ”Det vil ændre det blik, vi har på hinanden. Min frygt er, at vi ikke kan beholde retten til at være til besvær, hvis vi er syge, gamle eller har et handicap.”
Etisk Råd kalder sig selv for ”kontoret for eftertanke”. - Det er dejligt at se, at der også her blandt Brugerklubbens medlemmer er mennesker, som tænker sig godt om, slutter Knud Kristensen.
Diskussion om legalisering af aktiv dødshjælp.
Jeg i bli’r så træt…
Vi vil ha’ rene og brugbare toiletter i det offentlige rum!
Jeg bliver så træt, når jeg, gang på gang, oplever offentlige toiletter, der er møgbeskidte eller ikke virker.
Aarhus Kommune har udliciteret opgaven med opsyn og vedligeholdelse til AFA JCDecaux, (der modtager meldinger på deres app af samme navn.)
Derfor håber jeg, at I vil være med til at sætte fokus på problemet:
Brug app’en til at melde direkte til firmaet når du oplever, et toilet er i udu OG send gerne billede, tid og sted til mig (hahnviby@gmail.com) så samler jeg observationerne og sender dem til Aarhus Kommune.
Vi vil ha’ ordentlige toiletter, der virker, NU!
Marie-Louise
Er du nyamputeret?
SAHVA inviterer til GRATIS informationsmøde online -til dig OG dine pårørende
Bliv klogere på hverdagen som amputeret. Du/I kan bl.a. høre om:
•Proteseforsyningsforløb - ansøgning og vejledning
•En proteses opbygning og vedligeholdelse
•Stumpforandringer og linerudvalg
•Rehabilitering og gode træningsøvelser.
Når benet eller armen efter amputation er helet, er det helt almindeligt, at man sidder tilbage med en masse spørgsmål. Det kan være hårdt og følelsesladet den første tid, og du gør dig måske overvejelser om en protese og hvad der findes af muligheder til dig? Vi ved, at du kan opleve udfordringer i hverdagens gøremål, som andre tager for givet. At nogle dage bare er ”dumme” - måske pga. fantomsmerter, sår på arm/ benstumpen eller noget helt tredje.
Sahvas mission er at hjælpe mennesker til et liv i bevægelse, og de hjælper faktisk mere end 50.000 mennesker om året. Deres bandagister er uddannet til at tage hånd om hele dig, din fysik og dine forudsætninger. De inddrager dig aktivt i proteseforsyningsforløbet, lytter til dine ønsker til protesen og til, hvordan din hverdag fungerer.
Møderne er gratis onlinemøder, der foregår via Teams i halvanden-to timer, afhængig af spørgsmål. Der er informationsmøde ca. hver anden måned. Har du spørgsmål herom, kan du kontakte marketing@sahva.dk
Onlinemøderne i resten af 2024 finder sted:
Tirsdag den 29. oktober kl. 10-12 og torsdag den 5. december kl. 15-17.
Se mere på sahva.dk/aktiviteter
Heidehotel
Et par i Horsens Afdeling, Marie & Tom, har været på ferie i Bad Bevensen og kan ifølge artikel i deres lokalblad anbefale stedet, da hotellet lever op til sine reklamer om handicaptilgængelighed. Hele området har taget hensyn, således er gågaden ikke kun belagt med brosten og omegnens seværdigheder beskrives i en ”Rolli-Handbook”.
Hotellets buffet er overskuelig og tilgængelig i kørestolshøjde, alle badeværelser med særlig indretning og deres hjemmeside fyldt med fotos, hvor der er kørestolsbrugere på mange af dem. Bad Bevensen er en kurby, og dagligt er der shuttlebus til kurbadet ”Jod-Sole-Terme”, der har rabat for gæster med svært handicap og særlig billetpris for ledsagere.
Hele herligheden ligger blot 250 km syd for den dansk-tyske grænse.
SH/kilde: lokalbladet DHF Horsens Afdeling
Se mere på www.heidehotel-bad-bevensen.de & https://www.bad-bevensen.de/jod-sole-therme/
Bestyrelsen
Formand
Helle Szydlowski Bymosevej 5 Tlf. 86
8210 Aarhus V hsz@mail.dk
Næstformand
Ole Storm Thomas Koppels Gade 16, 5. th
8000 Aarhus C ole@stormit.dk
Kasserer
Per Jacobsen Askelunden 16, Hou
Bestyrelsesmedlemmer
Henriette Løgstrup Jernalder vænget 93
8220 Brabrand henriettelogstrup@gmail.com
Helle Birkmose Nielsen
Suppleant
Ivan Overgaard Jakobsen
Jernalder vænget 31
8220 Brabrand hellebirkmose@gmail.com
Håruptof ten 12
8530 Hjortshøj ivanojak65@gmail.com
Bladet udgives af DHF Aarhus / Randers Afdeling.
Redaktør: Solveig Hansen - Ansvarshavende: Helle Szydlowski.
Næste nummer af bladet udkommer ca. i uge 45.
Materiale sendes til Solveig Hansen senest 14. oktober på mail: sol1920@gmail.com
Spørgsmål vedr. annoncer rettes til BB Consulting på tlf. 98 37 97 70.