annoncer
INDHOLD
5 Nyt fra formanden
5 Indkaldelse til generalforsamling
6 Invitation til Hærvejsmarchen 2024
6 Invitation til en dag i Andelsboligbyen Nyvang
7 Aktivitetshjul – Sensommer og efterår
8 Tag en tur i Skovtårnet med Amputations Alliancen!
9 Masseamputationer efter fodboldkamp i iskulde
9
10 dages fængsel venter, hvis det sker igen
10 En Ironman fortæller
12 Nej, nej og atter nej rungede over Christiansborgs slotsplads fra tusind struber
13 Du kan få erstatning for unødvendig amputation
14 Ældrereformens princip er at folkepensionister selv skal bestemme
17 Et kraftspring mod PL-kvalifikation
18 Kan man danse i en kørestol?
20 Pressemeddelelse fra Ortos
21 Kom siddende til høj puls og sved på panden
22 STRANDEN: Fra badeanstalt for vanføre til handicapcafé på strandbredden
26 Info om Amput Kafe AK og AK’s hjemmeside
27 Indmeldelsesside
Udgivet: Juni 2024
Ansvarshavende redaktør
Annelise Hansen // ak@danskhandicapforbund.dk
Bladudvalg // Redaktører
Gitte Rasmussen // annegitte@live.dk Steen Christiansen // steen0199@gmail.com – hvortil artikler og andet kan sendes til
7 12 6 10
18
22
Deadline for næste blad Den 2. august 2024
Annoncer // Ekspedition Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 8695 1566 // info@rosengrenen.dk Kl. 8.30 – 12.00 og 12.30 – 15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet
Tryk Intryk ApS // www.intryk.dk
Forsidefoto I Lyngby Parasport er der motion i kørestol for alle, også dem der sidder hjemme via et Facebook-link. Foto: Steen Christiansen
annoncer
Jeg går ikke så meget op i, at jeg mangler den ene arm
Her i påsken har jeg mødt en masse mennesker på steder, hvor ingen kender mig. Jeg har ellers ofte fået at vide, at det overrasker så meget, at der ikke er lagt mærke til mit handicap. Men alligevel. Så kommer det “du klarer det fint”! Ja det gør jeg. Disse ord er en reaktion på, at jeg i løbet af få dage har haft reaktioner på, at jeg mangler den ene arm. Det er ellers ikke noget jeg går så højt op i, men flere gange og når det står på i lang tid, så gør det.
Begreberne skyld, undskyld, synd, trænger sig på. Undskyld, hvad er det der er sket? Det er ikke din skyld, det er ingens skyld. Jeg føler ingen skyld, fordi jeg mangler en arm. Og det er heller ikke synd for mig. Synd for… Hvordan tackler vi det, når én spørger, undskyld, hvad er der sket? Er du ok? Klarer du dig? Gør det ondt? Hvad siger familien? Er det din egen skyld? Hvis skyld er det? Det er ingens skyld! Når en spørger, og siger “undskyld jeg spørger”, så er jeg på vagt. Så har vedkommende som oftest en forhåbning om, at jeg vil sige at jeg har det forfærdeligt, at alt går af H til. Måske har de mennesker behov for at redde nogen. At jeg føler det, udfordrer mig, for jeg har slet ikke behov for at blive reddet!
Eller når det er af medlidenhed, er endnu værre. Det kan jeg slet ikke bruge til noget.
Så kan det komme, er det din egen skyld eller hvis skyld er det? Men skyld er et ord, der har dobbelt betydning. Det kan også være, at du skylder nogen noget. Jeg kommer ingen vegne med at enten føle skyld eller synes, at det er nogens skyld. Skyld kan føre til skam. Derfor reagerer jeg så emotionelt, fordi jeg har ikke noget at skamme mig over.
Det er vel nok synd for dig! Det er vigtigt at få forklaret, at det overhovedet ikke er synd for mig. Det ville det være, hvis jeg ligesom Gert Rune tog en sort pose (se artiklen inde i bladet) over hovedet eller lagde mig på sofaen med en pude over hovedet. Medlidenhed!
Det er som om, at en person med et handicap er et menneske, der har brug for at andre har en mening om dig, og at du ikke kan klare dig selv. Det er det, jeg oftest er ude for, “skal jeg ikke lige hjælpe” “du ser ud til at have brug for hjælp”. Eller, du klarer dig godt. Måske i bedste mening, men jeg har ikke bedt om hjælp. Denne slags bemærkninger vil andre uden et handicap aldrig få, og det føles ydmygende.
Jeg er måske lidt følsom for tiden. Det kan være det hjælper, når solen virkelig får magt og det grå forsvinder. Lige nu bliver alting lysegrønt, der er blomster overalt i alle regnbuens farver. Godt for humøret.
HAR DU FÅET SIDSTE BLAD?
Vi i bestyrelsen har fået at vide, at flere af medlemmerne ikke har modtaget Amputations Nyt #1. Der er kommet ny udgiver, Intryk og ny omdeler, DAO. Har du ikke fået bladet så skriv til ak@danskhandicapforbund.dk eller ring til Annelise på mobil 40 19 98 61, så vil bladet blive eftersendt.
Indkaldelse til GENERALFORSAMLING lørdag den 12. oktober
Danhostel Ringsted Sct Bengtsgade 18 4100 Ringsted
Ifølge vedtægternes § 7 stk. 3 skal generalforsamlingen indvarsles senest 8 uger før den afholdes, dvs. senest 17. august 2024.
Stk. 4. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, dvs. senest 14. september.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Årsberetning
5. Godkendelse af revideret regnskab
6. Indkomne forslag
7. Valg af kasserer
8. Valg af suppleanter
9. Fremtidigt arbejde
10. Eventuelt
INVITERER TIL
HÆRVEJSMARCHEN
28. - 29. - 30. JUNI 2024
Kom og mød Amputationskredsen til et par festlige men hårde dage.
Elsker du at vandre og få nogle kilometer i benene og opleve et helt særligt fællesskab med andre amputerede?
Kom og deltag på lige fod med andre amputerede, tag campingvogn eller oppustelig madras med.
Er du nysgerrig og vil du høre mere så kontakt: Henrik: hhfamalroe@gmail.com Jørgen: gade@energimail.dk QR-koden | https://amputation.dk/event/haervejs-march/
Det koster 300 kr. for deltagelse. Husk badetøj til Birkesøen.
Overnatning og forplejning.
Lørdag aften giver Amputationskredsen en fadøl i Viborg Ølstue – aftensmaden er for egen regning.
Vi har en servicevogn med til dem, der skulle have brug for hjælp under turen.
Så kom og deltag i fællesskab med andre amputerede.
Tilmelding til overnatning i AK Base Camp er senest 5. juni 2024. Kom og være en del af fællesskabet.
Invitation
til en dag i
Andelslandsbyen Nyvang
Onsdag den 28. august kl.10.00
Husk ledsagekortet
Adressen er: Andelslandsbyen Nyvang, Nyvangs Allé 4, 4300 Holbæk. Der er plads til 30 personer efter først til mølle-princippet. Vi giver sandwich, vand, kaffe og kage.
Tilmelding senest 10. august til Annelise Hansen, tlf. 40 19 98 61 eller på annelisehansen@live.dk eller ak@danskhandicapforbund.dk
Vi glæder os til at mødes med jer i Andelslandsbyen
QR-koden | https://amputation.dk/event/tur-til-andelslandsbyen-nyvang/
Aktivitetshjul 2024 SENSOMMER OG EFTERÅR
Stranden åbner 3. maj med masser af aktiviteter
Dansk Handicap Forbunds perle på kanten af Øresund.
Adressen er Strandvejen 142C i Charlottenlund – lige udenfor København lige ned til Øresund, hvor du kan bade som medlem af Stranden og Dansk Handicap Forbund samt nyde kaffe og mad fra cafeen.
Kontakt forpagteren: kontakt@lisbetgad.dk – for yderligere oplysning og bestilling af besøg og mad.
DEN 5. AUGUST
I SOMMERHUS DER LIGGER PÅ MÆLKEVEJ 13, ESKEBJERG.
Vi mødes kl 14 til kaffe og et spil pétanque og kongespil. Der vil være mulighed for at købe Alovera produkter ved Marianne. Kl. 16 tænder vi grillen, tag selv med, hvad du vil have på grillen. Tilmelding til Gitte på tlf. 61 31 33 49.
DEN 2. SEPTEMBER
MINI GOLF HYGGE I HAVNSØ PÅ GRILLEN, VI HAR KAFFE MED.
Tilmelding til Gitte på tlf. 61 31 33 49 – mad kan købes i grillen for egen regning. Husk det gode humør og dit konkurrence-gen. Vi mødes kl 14.00.
DEN 12. OKTOBER
GENERALFORSAMLING
Danhostel Ringsted, Sct Bengtsgade 18, 4100 Ringsted Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, dvs. senest 14. september.
DEN 7. OKTOBER
KL. 14.00 ER DER SPILLEDAG I AKTIVITETSCENTERET
Esbernsnaresvej 55, 4400 Kalundborg.
Vi udfordrer spilledjævlen og håber på, at der er held i sprøjten og i kærligheden.
DEN 4. NOVEMBER
HJEMMELAVET ÆBLESKIVER
Lisbeth bager æbleskiver kl. 14.00 i Aktivitetscenteret, Esbernsnarresvej 55. Mon ikke også der er gløgg? Tilmelding til Gitte på tlf. 61 31 33 49.
DEN 2. DECEMBER
JULEFROKOST MED FÆLLESSPISNING
Aktivitetscenteret, Esbernsnarresvej 55. Alle har en lille gave med til ca. 25 kr. Gaven indgår i et fantastisk pakkespil. Tilmelding er nødvendig til Gitte på tlf. 61 31 33 49.
Læs om Strandens historie på side 22
Tag en tur i Skovtårnet med Amputations Alliancen!
Hvor vil det være dejligt, hvis du har lyst til at tage med i
Tårnet i Skoven
ved Rønnede tæt på Næstved den 7. september 2024
Vi mødes på p-pladsen kl. 11 og vandrer/ kører sammen ind gennem skoven og videre op i Tårnet, som er en smuk og herlig oplevelse, der godt kan give sved på panden på en solrig septemberdag.
Der er bygget rigtig gode stier og gangarealer gennem skoven hele vejen til toppen, så det er let for både gående og kørestolsbrugere. Er du dårligt gående, så tag en ven under armen – desværre kan man ikke bruge ledsagekort, og en billet koster 175 kr. pr. person. Du kan også medbringe rollator eller kørestol. Vi hjælper hinanden, når vi sammen skal nyde udsigten, inden vi begiver os ned til en kop kaffe, en sandwich og øl eller sodavand, som de to foreninger gerne vil være værter for.
Har du specielle behov for mad, så kan du selv medbringe eller købe i de lokale boder.
Vi er parate med picnickurven og servietter til de svedige pander
Vi har allieret os med vores lokale amputter, Jan Brix Rasmussen og Robert Rolschau fra Amputationsforeningen, der kender Tårnet, som lå i det i deres bukselomme, og de har selvfølgelig sørget for strålende septembervejr.
Tilmelding skal ske til:
Amputationsforeningen: marianne@amputationsforeningen.dk
Amputationskredsen: laila.klokkerholm@gmail.com
Du kan også tilmelde dig via facebookgrupperne: Amputationsforeningen AK (Amputationskredsen)
Book din billet via dette link, så der ikke er kø ved indgangen: (Booker du til flere på en gang, er der en besparelse på 15 kr. pr. billet. Amputationsalliancen kan desværre ikke påtage sig at gøre det for dig).
join.campadventure.dk (eller scan QR-koden)
Adresse på p-plads og Skovtårn: Camp Adventure Skovtårnet, Skovtårnsvej 1, 4683 Rønnede
Vi mødes på P-pladsen, hvor der er handicappladser lige ved indgangen, men de bliver nok hurtigt fyldt op, så jer der er bedst gående kan benytte p-pladserne i samme område men i rækkerne lige bagved.
MASSEAMPUTATIONER efter fodboldkamp i iskulde
Det var mere end bare almindeligt koldt, da Kansas City Chiefs i januar besejrede Miami Dolphins.
En række fodboldfans måtte lade sig amputere efter en bidende kold NFL-kamp mellem Kansas City Chiefs og Miami Dolphins i januar. Det oplyser Christine Hamele, vicepræsident i selskabet HCA Midwest Health, som driver syv lokale hospitaler, skriver mediet NBC News. ”Indtil videre er 12 personer blevet amputeret. En række af dem var til kampen,” siger hun til NBC News.
Temperaturen ramte minus 20 grader under opgøret, hvorefter at 30 patienter måtte behandles for forfrysninger. Ifølge Hamele er det ikke nødvendigvis samtlige 12 personer,
der fik forfrysninger under opgøret. ”Nogle patienter kom ind efter kampen, fordi de forventede, at de ville komme sig,” siger Hamele.
”Det var ikke alle, der kom på skadestuen, som forklarede, at de fik forfrysninger under kampen. Eksempelvis var der en herre, som var til kampen, men som også arbejder med at aflæse elmålere.” Teorien er derfor, at den pågældende mand muligvis pådrog sig forfrysninger under sit arbejde. 15 fans, heriblandt 10 med symptomer på forfrysninger, blev umiddelbart efter kampen kørt på hospitalet. En række fik først behandling se-
nere. Kansas City Chiefs vandt kampen 26-7 og senere hen også NFL-finalen, Super Bowl. Opgøret var ifølge NBC News det fjerdekoldeste i NFL nogensinde.
Den koldeste kamp nogensinde var, da Green Bay Packers i 1967 vandt over Dallas Cowboys i minus 25 grader. Hvor mange mennesker der dengang måtte amputeres efter forfrysninger, melder historien ikke noget om.
10 dages fængsel venter, hvis det sker igen
Tekst Steen Christiansen
En kvinde på 44 blev idømt 10 dages betinget fængsel for snyd med handicap parkeringskort. Det er ikke så tit, disse sager dukker op i offentligheden. Det fremgik af politiets rapport på mediet X. Men nu kan den så tjene til skræk og advarsel, for dem der på uvederhæftig vis har skaffet sig og misbrugt et blåt handicapparkeringskort. Det koster bøde, dobbelt p-afgift og sagens omkostninger Så en rigtig dyr fornøjelse. I en forespørgsel fra Folketinget svarer politiet at der ikke er data der dokumenterer at større bøder vil afholde bilister fra at snyde med kortet, men politiet lover at holde ekstra øje. Det samme må man formode at parkeringsvagterne gør. Det var en vaks parkeringsvagt, der afslørede damens ulovlige omgang med kortet.
Direkte kontrol til DH-register
Forelagt spørgsmålet svarer Q-parks administrerende direktør Alex Pedersen, at det er Q-parks holdning at det er utilgiveligt at misbruge en plads, der er reserveret til et menneske med et handicap.
Han oplyser at Q-parks p-vagter er særdeles opmærksomme, når de ser et blåt skilt i forruden. Kortets oplysninger sammenkøres med registret hos Danske Handicaporganisationer. På den måde kan vi hurtigt registrere om kortet er gyldigt. Alex Pedersen oplyser, at der skal betales dobbelt afgift, hvis kortet enten er ugyldigt, ikke tilhører bilisten eller er en kopi. Da der i sin tid blev indført ved lov dobbelt afgift valgte Q-park at donere 25 pct. af den dobbelte afgift til sociale formål, slutter Alex Pedersen.
Men som der står på de franske handicapparkeringspladser: Hvis du tager min P-plads, må du også tage mit handicap …
Tekst Steen Christiansen
Det koster at snyde med pladsen, der er forbeholdt mennesker med handicap.
Foto: Steen
Det gælder om at være fleksibel og tænke ud af boksen
Tekst Steen Christiansen
Det var en fortælling om et ungt menneskes vej mod livet efter en voldsom kræftoperation, der kostede ham det venstre underben. Gert Rune, 53, har holdt næsten 700 foredrag landet rundt, om hvordan han som ung mand, begyndte at svømme i det små, endte med at være den første amputerede til at gennemføre en Ironman. Denne eftermiddag var vejen lagt forbi biblioteket i Gilleleje.
Fortællingen handler om motivation og mental styrke til at se det positive i tilværelsen og der trods alt også er fordele, som handicappet i samfundet. Illustrationen er en sort plasticsæk, der trækkes over hovedet. Symbolet på op- og nedture. Fortællingen handler om at komme ud af sækken og ind i livet.
Årsagen er en stor kræftknude, som ikke kan fjernes med den voldsomste kemoterapi. Knægten ved ikke engang hvad kræft er for en alvorlig lidelse. De vestjyske forældre er ikke de mest snaksagelige overfor deres dreng. Lægerne taler slet ikke med knægten men kun med forældrene. Da han endelig får besked, er det med ord fra den øverste overlæge som siger, ”Du har en tid på onsdag, der skærer vi dit ben af”. Dette var eneste forklaring fra overlægen på, at nu skulle Gert opereres.
Det var dengang i 1984, og heldigvis havde Gert et stort talent for at svømme. Det redede ham gennem den værste mørke tid, og samtidig skaffede ham en omgangskreds af ligesindede. Det var altså ikke ham, der var den eneste. I samværet med sports kammerater i handicapidræt, så han et omklæd-
Gert Rune ind over stregen som den første etbenede der har gennemført en Ironman.
Pressefoto
Foto: Steen Christiansen
ningsrum oversvømmet med proteser, stokke og kørestole. Han var altså ikke alene, og den erkendelse og accept bragte ham på rette spor mod uddannelse og arbejde og endnu mere sport. Så kunne sækken lægges helt bort.
Ideen om at opnå en sejr i Ironman blev af venner betragtet som en sindssyg ide. Men da svømning så at sige allerede var en disciplin, hvor Gert havde vunder DM, landsholdudtagelse og deltagelse i PL i Barcelona lå det i egen selvforståelse lige for, også at forsøge sig med de to andre discipliner, 180 km cykling og et marathon på 42.2 kilometer. Umiddelbart en voldsom satsning, som langsomt tog form i Gerts hoved. Inden for tre år med megen træning, modgang og medgang, sygdom og skader, var han dog klar til det helt store sats. Der var lige et par særlige udfordringer. Hvordan at cykle med kun en fod og at løbe med protese i et helt marathon.
En bekendt med særlige opfinder evner konstruerede en cykel, der matchede Gerts særlige anatomiske behov. Én pedal til højre fod, to hånddrevne håndtag og styringen af cyklen foregik i et hylster, hvor ”stumpen” sad fast. Ikke umiddelbart et hjælpemiddel, der så ud som en normal cykel, men det fungerede for Gert, selvom det krævede ret megen øvelse og træning. Kun 10 kilometer før mål, brød en tidligere skulderskade op. Skulderen er under hårdt pres både ved svømning og ved løb, og Gert frygtede at måtte give op inden de sidste 42,2 kilometer marathon skulle afvikles. Men Gerts hjælper ville noget andet. Han nærmeste kastede Gert ned i løbekørestolen, gav ham et fur bagi. Der var ingen kære mor, af sted. Og som Gert fortalte, når 100.000 mennesker på lægterne hepper på dig, så står du ikke lige af. Så klemmer du på, og nåede endelig i mål, som den første etbenede, der gennemførte en hel Ironman.
I bakspejlet var det sporten og fællesskabet med andre paraatleter, der er hemmeligheden bag successen, og som også bragte Gert succes i arbejdslivet. Uden min svømning var jeg endt som computernørden fra Vestjylland. Spændende, tankevækkende og inspirerende foredrag, der sætter dit eget liv i perspektiv, fortæller Tommy Holmqvist.
Vildt inspirerende fortæller Dorthe Frederiksen, som sammen med sin datter Emili lyttede til Gert Runes foredrag.
Lille Gert og store Gert præsenterer sin bog, mens lille Gert poserer pavestolt i sin landsholdsdragt.
Gert Rune på sin liggende cykel på vej mod de 180 kilometer.
Susannes klumme:
Nej, nej og atter nej rungede over Christiansborgs slotsplads fra tusind struber
Der blev råbt rigtig mange nejer – så højt at politikerne kunne høre, hvorfor de mange fremmødte på Christiansborg Slotsplads, sagde nej til den nye handicapaftale. En stærk modstand udtrykt i en skov af skilte med kreative slagord og personlige udsagn.
Susanne Olsen, formand for DHF, var også mødt frem for at råbe sit nej. Også hun beklagede sin eksistens med et kæmpe undskyld, som også var nøgleordet i Katinkas sang til de mange fremmødte.
”Det her handler om et liv med lige muligheder for alle, og derfor er det vigtig for os alle sammen i Dansk Handicap Forbund at bakke op om budskabet i demonstrationen på Christiansborg, og jeg er glad for at se hvor mange der har taget udfordringen til sig. ”Fremmødet er over al forventning,” lyder det fra Susanne Olsen.
Spred budskabet – vi er en investering Mens jeg skriver denne klumme, er handicapbevægelse bekymret, frustreret og skuffede over politikernes manglende forståelse for, hvad der skal til for at skabe løsninger på handicapområdet, ligestiller borgere med handicap og samtidig anvender midlerne til området med størst mulig ansvarlighed overfor samfundsøkonomien.
En politisk rammeaftale er indgået mellem regeringen, Konservativ, Liberal Alliance, og Radikale Venstre. Øvrige partier har aktivt valgt at trække sig, da de ikke kan støtte tænkningen i den.
Rammeaftalen skal fremtidssikre handicapområdet til gavn for borgerne og med fokus på afbureaukratisering, men er i høj grad en vedtagelse af principperne i en rapport fremlagt af det såkaldte Tranæs-udvalg. Den er blevet kritiseret massivt af en samlet handicapbevægelse. En rapport, som langt hen ad vejen anbefaler, at økonomi skal vægte højere end faglighed, og at kommunerne skal have mere frit spil til at styre økonomien. Det er ærgerligt, at der i den grad mangler politisk forståelse for, at bedre brug af samfundskroner kræver noget helt andet end denne sædvanlige automatreaktion – besparelser uden analyse af, hvordan man reelt løfter målgruppen.
Vi ved hvad det handler om Alle vi, som lever med en funktionsnedsættelse, ved, hvad det betyder, at man sætter ind med en investering i den rette hjælp fra starten. Når vi f.eks. taler amputationer, proteser, valg af bandagist, hjælpemidler eller personlig hjælp, så er selv den mindste tilsidesættelse af faglighed potentielt farlig. Den betyder forskellen på, om vi kan fungere eller om funktionsnedsættelsen forværres, med yderligere krav om behandling Til gengæld betyder rettidige hjælp fra starten, at vi undgår forværring, at vi bliver selvhjulpne og kan bidrage til samfundet. Det er et budskab, som vi igen og igen har slået til lyd for, og der er ikke én politiker, som er i tvivl om, hvad vi som handicapbevægelse mener om den sag. Alligevel vælger man endnu engang den nemme løsning – en ensidig besparelsesagenda – som ikke tager investeringstanken alvorligt.
Lige nu kæmper vi sammen med en samlet handicapbevægelse for at påvirke de elementer, der ligger i rammeaftalen, så når den omsættes til mere konkrete forslag, bliver til størst mulig gavn for vores medlemmer. I mellemtiden opfordrer jeg alle til at sprede budskabet om, at den rigtige hjælp fra starten er en værdifuld investering i både livskvalitet, livsduelige borgere og samfundsøkonomi.
Susanne Olsen, landsformand
Foto: Steen
Du kan få erstatning for UNØDVENDIG amputation
I april 2022 viste en undersøgelse i Region Midtjylland, at en række amputationspatienter i regionen muligvis kunne have undgået amputation, hvis de havde fået den rette karkirurgiske behandling i tide. Regionen undersøgte efterfølgende omkring 1800 karkirurgiske patientforløb for at finde patienter, som kan have ret til erstatning for deres amputation. 150 patienter er identificeret af regionen, hvor der er tvivl om, hvorvidt deres amputationer kunne have været undgået eller udskudt.
I august 2022 udgav Danske Regioner en rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), som viste, at der er betydelige forskelle på antallet af amputationer regionerne imellem. På baggrund af rapporten kontakter Region Sjælland og Region Syddanmark amputationspatienter tilbage til 2016 og gennemgår amputationsforløb tre år tilbage for at identificere de patienter, som kan have ret til erstatning.
Du kan altid søge erstatning
Uanset hvilken region du bor i, kan du altid søge erstatning hos Patienterstatningen. Det er gratis, og du behøver ikke en advokat. Du behøver ikke vente på et brev fra din region, før du kan søge erstatning. Hvis du mener, at du selv eller en af dine pårørende kunne have undgået en amputation med andet patientforløb, kan du altid søge erstatning hos Patienterstatningen.
Særligt om forældede sager
For nogle patienter er det muligt at få vurderet sin sag, selvom den ifølge loven er forældet. Regionerne har indgået en aftale med Patienterstatningen om vejledende udtalelser i sager fra 1. januar 2010.
Husk at skrive, hvad du mener gik galt
Patienterstatningen kan kun tildele erstatning, hvis du har fået en skade på grund af dit behandlingsforløb. Der skal med andre ord være gået noget galt i dit forløb.
Hvis du søger om erstatning, bedes du skrive i ansøgningen, hvad du mener, der gik galt. Det kan for eksempel være, at du mener, at du har fået for sen behandling eller at behandlingsstederne burde have gjort noget andet.
Du kan naturligvis ikke vide, hvad der er gået galt. Patienterstatningen undersøger derfor hele dit forløb - uanset hvad, du skriver i din ansøgning. Men det er lettere og hurtigere for os at behandle sagen, hvis du skriver, hvorfor du mener, at du kan have ret til erstatning.
Hvor mange har søgt erstatning?
Tallene i oversigten viser, hvor mange patienter der afventer afgørelse, har fået anerkendt eller afvist en eller flere sager hos Patienterstatningen siden april 2022.
Oversigten bliver opdateret hver onsdag. Senest opdateret onsdag den 13. marts 2024.
Anerkendt Afvist Afventer
Tabellen nedenfor viser antallet af sager i henholdsvis Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark samt ikke-regionale sager, der er en samlet betegnelse for sager i det kommunale sundhedsvæsen, forsikringssager eller sager, som ikke har fået kodet et ansvarligt behandlingssted endnu.
Det er vigtigt at bemærke, at en patient kan have flere sager hos Patienterstatningen. Det kan fx være, hvis en patient søger erstatning for en eller flere skader, der er sket på forskellige steder fx hos den praktiserende læge og på sygehuset. Tallene er trukket siden april 2022.
Oversigten bliver opdateret hver onsdag.
Senest opdateret onsdag den 13. marts 2024.
Erstatningsansøgninger fordelt på regioner
ÆLDREREFORMENS PRINCIP er at folkepensionister selv skal bestemme
Af Steen Christiansen
Tilgangen til, hvordan landets ældste får tildelt hjælpemidler af kommunen, skal vendes på hovedet. Det mener ældreminister Mette Kierkgaard (M), der præsenterede sin del til en reform af ældreområdet. Reformen ventes at træde i kraft 1. juli 2025, og er 18. april aftalt mellem regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
Intentionerne er velmente, men tilbage er stadig to store udfordringer. Den første om det er muligt at ansætte nok personale. Ministeren har sågar været i Indien for at undersøge rekrutteringsmuligheder og i foråret var Filippinerne på dagsorden. Den anden er om det er praktisk muligt at få et fast fagligt team om den enkelte borger, så det bliver de samme personer, der varetager opgaverne. Hertil kommenterede borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær, straks efter ældrereformen var aftalt, at de samme medarbejdere ikke kunne være omkring borgeren hele døgnet. Det kan aldrig være de samme personer, når der ydes hjælp morgen, middag og aften.
Det skal være slut med at ”sætte spørgsmålstegn ved behovet”. I stedet skal det være op til ”borgeren selv at vurdere”, sagde ministeren under fremlæggelsen. For som reglerne er i dag, tager det typisk ”for lang tid”, før en ældre borger f.eks. opnår visitation til at få en rollator.
”Vi har grundlæggende tillid til, at mennesker, der efterspørger hjælpemidler, har brug for dem, siger Mette Kierkgaard. I al sin enkelthed handler det om, at vi skal gøre det mere enkelt, mere smidigt, og så skal vi have ventetiden ned”, siger ministeren til Jyllands-Posten.
Konkret vil regeringen udforme en såkaldt positivliste, det vil sige en liste over helt basale og mest almindelige hjælpemidler, som man skal kunne få udleveret. I udgangspunktet uden visitation og bureaukrati. Det er f.eks. en rollator eller en toiletstol, der vil være at finde på positivlisten.
Tal fra Social-, Bolig- og Ældre Ministeriets rapport ”Socialpolitisk Redegørelse” fra 2022 viser, at der i 2018 var 288.000 personer, der havde fået bevilget mindst ét hjælpemiddel. Af dem var omkring 76 procent 65 år eller derover. Regeringens forslag om at gøre tildelingen af hjælpemidler mindre bureaukratisk er ikke taget ud af den blå luft.
F.eks. har både Kommunernes Landsforening (KL) og den forrige socialdemokratiske regering nedsat ekspertudvalg til at rådgive om en ny ældrelov, hvor der er blevet talt for en lettere visitation. Mette Kierkgaard hæfter sig også ved, at flere kommuner allerede er i gang med at gøre processen hurtigere. I virkeligheden er det her nok et område, hvor vi sparker en ret åben dør ind. Forventningen fra ældreministeren er, at det nye tillidsbaserede system for tildeling af hjælpemidler skal træde i kraft i løbet af 2025.
Ældreloven
lægger op til pakkeleg
I fremtiden skal tildeling af ydelserne på praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning ske i et pakkesystem. Den ældre får tildelt en pakke i forhold til det behov vedkommende har, det oplyste ældreminister Mette Kierkgaard i P1 debat sidste dag i januar. På det grundlag er formålet at den ældre og teamet tilrettelægger arbejdet i dialog. Teamet skal indeholde flere faglige kompetencer, social
- og sundhedsfaglige blæksprutter, der kan favne over flere opgaver i forhold til den ældres ønsker og behov på ikke altid planlagte tidspunkter, f.eks bad, håndtering af medicin, praktisk hjælp, personlige pleje, gåtur, frisør, genoptræning osv.
Krav om flerfaglighed til private leverandører
Det bliver udfordringen, som også gælder de private aktører og leverandører af hjælp til ældre. Det fremgik af samme udsendelse i P1 debat. I fremtiden vil kun leverandører, der kan tilbyde hele pakken blive godkendt som leverandør. Det kræver, at leverandøren er et firma af en vis størrelse. Firmaet Jyttes Rengøring skal tilbyde mere, hvis hun skal fortsætte.
Gælder ældreloven også for førtidspensionister?
Loven vil som udgangspunkt finde anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og har behov for hjælp og støtte i den daglige livsførelse, oplyser ministeriet i en mail. Der vil dog også i loven være en undtagelse, som betyder, at personer under folkepensionsalderen, i visse tilfælde kan omfattes af ældreloven, hvis de har behov for hjælp og pleje, der svarer til den hjælp personer over folkepensionsalderen har behov for. Det kan fx være personer under folkepensionsalderen, der lider af en demenssygdom.
Det skal understreges, at yngre personer og andre med handicap, der har brug for hjælp til fx rengøring, forsat vil kunne få hjælp efter serviceloven, oplyser ministeriet. I rapporten fremgår det at i 2021 var ca. 16 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne under 65 år mens 19,9 pct. af hjemmesygeplejemodtagerne var under 65 år. Ligeledes vil der i fastsættelsen af et evt. alderskriterium opstå snitfladeproblematikker i forhold til borgere, der modtager ydelser efter serviceloven, men som måske vil overgå til en ældrelov, når de når en alder, hvor de er inden for målgruppen. Det gælder ikke mindst inden for handicapområdet, står der i rapporten.
Skal private firmaer eller det offentlige løse opgaverne Rapporten peger på, at der kan være behov for en politisk stillingtagen til, hvorvidt det offentlige skal fortsætte med at have ansvaret for at levere en række af de ydelser, de gør i dag. Det kunne f.eks. være rengøring, tøjvask og madservice, som der allerede i dag er et relativt stort privat marked for.
Det bemærkes i den forbindelse, at der er en række hensyn, der taler for at fx den praktiske hjælp fortsat skal leveres af medarbejdere, der også har socialfaglige kompetencer. Fx kan medarbejderne holde øje med udviklingen i borgerens generelle tilstand og dermed
understøtte forebyggelse, ligesom medarbejderen kan levere både praktisk hjælp og pleje. Det betyder, at det kræver økonomiske muskler og en vis størrelse, hvis et firma skal byde ind på opgaverne, som alternativ til kommunens medarbejdere.
Er pårørende en del af løsningen?
Den hjælp, den ældre modtager, skal tage udgangspunkt i den ældres behov og udformes i dialog med den ældre og den ældres pårørende, skriver eksperterne i rapporten. Der er bred enighed om, at kommunerne skal have pligt til at inddrage de pårørende som videns- og sparringspartnere i dialogen om hjælpen til den ældre, som en integreret del af pleje- og omsorgsopgaven, som personalet afsætter tid til. Samtidig fremhæves det, at det er et vanskeligt felt at lovgive detaljeret om.
Hvem den pårørende er kan og skal tolkes bredt. Det er ikke altid den ældres nærmeste familie, som den ældre ønsker at inddrage i samarbejdet. Et udgangspunkt kan derfor være, at den ældre selv skal pege på de pårørende og nære relationer, der ønskes inddraget i samarbejdet, f.eks. personer, som aktivt deltager i omsorgen og plejen eller på anden måde hjælper/støtter den ældre. Pårørende betragtes ikke kun som en vigtig ressource, men også som en central del af den ældres levede liv og med stor viden og indsigt i borgerens behov og vaner mv. Gode relationer mellem medar-
bejdere og pårørende opleves som vigtig for borgerens trivsel og for skabelsen af sammenhæng – herunder at undgå misforståelse og konflikter, der skaber mistrivsel for både pårørende, borgere og medarbejdere fremgår det af rapporten.
Frivillighed eller forpligtigelse i pårørendes deltagelse i omsorgsarbejdet er drøftet. Kan de pårørende pålægges opgaver, der i dag løses af kommunen – fx hjælp til praktiske opgaver – eller om pårørendesamarbejdet skal have en mere frivillig karakter. På den ene side mangler der personale, på den anden side bidrager mange pårørende allerede frivilligt i arbejdet i det omfang de kan. Mange nærtstående pårørende, typisk ægtefæller, løser allerede mange omsorgsog plejeopgaver, og at der derfor ikke ligger en stor arbejdskraftressource gemt der.
Det kan forventes, at en rask ægtefælle påtager sig en større del af omsorgen for den ældre. Det kan være vanskeligt at udgøre en stabil hjælp, hvis man som pårørende selv har fuldtidsarbejde, mindre børn, bor langt væk eller selv er ældre og svækket. Karakteren af pårørendesamarbejdet må nødvendigvis afhænge af den konkrete relation, herunder om den pårørende bor sammen med eller tæt på den ældre. At forholde sig til de pårørende indsatser kræver personalets opmærksomhed og tid. I rapporten skriver eksperterne, at det må gøres tydeligt, at de pårørende er en ressource i hjælpen til den ældre.
Det fremgår ikke af rapporten hvordan personalet skal forholde sig til opdelingen af opgaver mellem den på rørende og det fagligt uddannede personale. Plejeopgaver kræver faglig indsigt og viden, og kan ikke udføres af en ukyndig, og kan medføre – i den bedste mening – skade på den ældre og den hjælpende pårørende. Eksempler er hjælp ved toiletbesøg, hvor der skal bruges lift eller hvor et forkert greb kan føre til rygskade og fald, eller hvis den ældre skal vendes i sengen. Også her er den rette forflytningsteknik nødvendig for at sikre at ingen kommer til skade. Det beskrives som foreholdsvis enkelte opgaver, som tøjvask og rengøring. Men der er en risiko for at pårørende i akutte situationer, hvor den pårørende føler at omsorgen tilsidesættes, træder ind på et område, der kræver kyndig faglig viden. I Gribskov Kommune oplyste man for nylig at unges fritidsjob kunne være at spille ludo og kort med den ældre.
Ældreloven sættes i værk uden sundhedsområdet
Ældreloven kritiseres fra første færd, fordi den ikke indtænker sundhedsområdet. Mange plejehjem er efterhånden blevet minihospitaler, fordi der er tale om en meget stram visitationspraksis, blandt andet fordi der mangler pladser på plejehjemmene. Sundhedskommisionen kommer med en rapport i 2024, som skal klargøre sundhedsmæssige arbejdsopgaver på plejehjem.
Det ville derfor være, på mange måder hensigtsmæssigt, hvis disse opgaver straks kunne indtænkes i ældreloven i stedet for at skulle implementere de ændringer, som allerede var sat i gang på ældreområdet, mener flere eksperter.
Er private leverandører rustet til opgaven i kommunal sparetid Ældrereformen er som udgangspunkt, at også private leverandører i højere grad skal kunne byde ind på opgaver for ældre. Der skal etableres en ny form for lokalplejehjem, som private får mulighed for at oprette og drive. Det samme gælder udbud fra private om at yde praktisk hjælp, personlig hjælp og genoptræning. Her skal private også have mulighed for at byde ind på opgaverne. Kommunen har pligt til at præsentere to muligheder for borgeren, en privat og en kommunal.
Men siden 2015 har Konkursindex registeret 62 konkurser blandt firmaer, der havde aftalt at udføre opgaven for kommunen. Det berørte 13608 borgere og 2462 ansatte. I alle tilfælde måtte kommunens egen hjemmehjælpsafdelingen træde ind med øjeblikkeligt varsel og overtage opgaverne. Det oplevede borgere og ansatte i Vejle, Fredensborg, Ikast Brande, Gibskov og Svendborg kommuner. Der er flere årsager til konkurser i hjemmeplejen. Her er nogle af de mest almindelige: Firmaerne konkurrerer ofte hårdt for at vinde en opgave, der er i udbud. De underbyder hin-
anden og lander på en for lav pris, som de ikke kan levere på. Det er typisk små firmaer, der ikke har meget at stå imod med økonomisk, der går konkurs.
Det er vigtigt at bemærke, at når et privat firma på ældreområdet går konkurs, har kommunen pligt til at sætte ind med et nødberedskab. De ældre står altså ikke uden hjælp, men får hjemmehjælp eller mad fra andre, end de er vant til. Hjemmeplejevirksomheder opererer ofte med små overskudsmarginer. Hvis en virksomhed ikke er økonomisk robust, kan den have svært ved at håndtere uforudsete udgifter eller ændringer i indtægterne.
Hjemmeplejeområdet er et relativt nyt marked, hvilket kan gøre det mere udsat for konkurser. Virksomhederne skal overholde en række regler og standarder. Hvis de ikke er i stand til det, kan det føre til økonomiske sanktioner eller tab af licens. Der er hård konkurrence på hjemmeplejeområdet. Hvis en virksomhed ikke kan konkurrere effektivt, kan det føre til tab af markedsandele og i sidste ende konkurs. Hvis en privat leverandør af hjemmepleje står foran en konkurs, kan der være risici forbundet med at overtage medarbejdere inden konkursen. En virksomhedsoverdragelse efter konkursen kan være mindre problematisk. Det er vigtigt, at bemærke at disse faktorer kan variere fra virksomhed til virksomhed, og at en konkurs ofte er resultatet af en kombination af flere forskellige faktorer.
Emilie får spændt fjederen under træning i Hvidovre inden stævnerne i Italien og WM i Kobe Japan.
Et KRAFTSPRING mod PL-kvalifikation
Tekst og foto: Steen Christiansen
40 centimeter betyder en verden til forskel, når man dyrker længdespring som Parasport atlet. Det var præcis det antal centimeter, Emilie Aaen, forbedrede sin personlige rekord med ved et kvalifikationsstævne i Spanien. Det var Emilies første store internationale stævne.
I Spanien sprang den 22-årige danske paraatlet fire meter og 73 centimeter, hvilket er næsten 40 centimeter længere end hendes tidligere personlige rekord. Hendes spring betød, at hun er sikret deltagelse ved WM i Para atletik i maj i Kobe, Japan. Dermed hoppede hun et ekstra spring nærmere PLkvalifikation, der er hendes store mål. Hun håber på en top-6 placering ved WM, og at det er nok til en PL-kvalifikation.
”Nu er det jo Parasport, jeg dyrker, og der kommer man ind i sådan nogle forskellige klassifikationsgrupper. Jeg fik min klassifikation før stævnet i Italien. Efter søndagens stævne og kiggede jeg på, hvor jeg placerer mig i min gruppe, som hedder T63. Og der ligger jeg lige nu på tredje eller fjerdeplads i verden. Der er ikke så mange, der har samme handicap som mig”, siger Emilie til AK-nyt. Så chancerne for at komme til PL er gode.
SIDSTE NYT: Emilie Aaen bliver nr. 4 i flot VM-debut ved World Para Athletics World Championships
”Det var en vildt fed oplevelse! Jeg er tilfreds, men alligevel ikke helt, og jeg har virkelig fået blod på tanden efter mere”, siger den unge danske debutant. Emilie Aaen sprang 4.52 m, og det var 14 cm fra en bronzemedalje. Bjørk Nørremark, der blev præsenteret med Emilie i sidste udgave af Amputations Nyt, klarede en flot 4. plads i længdespring. Det var en god serie, som gav 2 nye personlige rekorder, hvoraf den ene kom i sidste spring med 5.48 m. Stærk præstation af Bjørk!
Emilie fortæller til Amputations Nyt hvordan hun fik sin første blaze (fjederen, der erstatter underben i et spring). ”Det var ikke helt let, fordi kommunerne jo ikke er særligt villige til at bevilge ekstra udstyr bare fordi, borgeren dyrker sport. På det tidspunkt underviste jeg børn i idræt, så jobcentret mente, at den var arbejdsrelateret, og bevilgede den. Men det er godt spørgsmål, hvor jeg var endt, hvis ikke kommunen havde vist forståelse for min store interesse for gymnastik og mit drive for konkurrencesport. Senere har sponsorer hjulpet mig med udstyr”, siger Emilie til AK-nyt.
”Jeg glæder mig vildt meget til at komme til Japan, der jo har en hel speciel kultur, og så ser vi om jeg er god nok til at kvalificere mig til PL i august”, slutter Emilie.
Det tror vi på hun kan!
KAN MAN DANSE I EN KØRESTOL?
Tekst og foto: Steen Christiansen
// Hvorfor ik? siger jeg bare. Alle kan danse, og du skal ikke sidde der i hjørnet og føle dig ensom længere. Dans er livet og livet er dans – uanset om du har hjul eller ej. Du kan i hvert fald hurtigt lære nogle gode moves. Og fordelen for os i kørestol er, at vores ben ikke bliver trætte af en masse dans.
Sådan er ordene fra danseinstruktør Nina Breum, der sammen med kæresten, Bo Christiansen har startet en lille forening for danseglade kørestolsbrugere i Jyllinge på Sjælland, hvor dans og livsglæde er i centrum.
// Det har været hårdt at samle nok kørestolsbrugere til svingom lokalt, derfor har vi haft netværket i gang. Der kommer både deltagere fra Smørum og fra København, og alle er meget velkomne. Når blot de har lyst til at danse, selvom det ikke er alle, der har brug for dansesko, fortæller Nina videre.
// For mig er målet naturligvis, at mange oplever den samme glæde ved dansen som jeg. Men det er også et ønske om at brede dans ud som en social begivenhed, der indeholder andet end blot det at danse til musikken. Det gælder om at få et aktivt liv, selvom du sidder i kørestol. Uanset om du kun kan bevæge en finger, så får man det bare fedt. Det gælder om at få socialt samvær og motion sammen med andre, der også er passioneret omkring dans.
// Du kan danse alle de traditionelle danse fuldstændig som alle andre, der er ingen begrænsning. Men selvfølgelig kræver det en form for instruktion omkring grundtrin og variationer, siger Nina.
Hurtigt efter ankomst starter dansen, musikken lyder højt og der tælles takt, 1 2 3 4 og 1 2 3 4.Og så øves formation og variationer, så danserne får rørt primært armene og nogle også kroppen.
Også internationalt er der stor aktivitet. Ligesom hos PL-atleterne, er der klassifikation blandt kørestolsdansere. Der tages højde for graden af funktionsnedsættelse, så konkurrencen kan blive retfærdig mellem parrene. Nina har været i Holland til Dutch Para Dance konkurrence i midten af marts.
// Foreningen hedder Team Nibo, og blev startet i 2018 i samarbejde med Ninas kæreste, Bo. Det holdt hårdt under coronaen med at fastholde interessen for danseskolen, men efter coronaen har folk igen fundet glæden ved at danse. Måske hjulpet lidt på vej af Vild med Dans og Daniel Wagner deltagelse. Der var en benprotese ingen hindring for de vildeste moves. Der er forskel i instruktionen, hvis man danser med benprotese. Det vil give lidt ekstra udfordringer at danse kombi med benprotese, da man ikke kan vende og dreje lige så let som normalt, siger Nina.
// Bo sidder ikke i kørestol, men deltager som partner for Nina, når de underviser, eller optræder i foreningerne rundt omkring. Parret kommer gerne til plejehjem eller andre steder, hvor kørestolsbrugere eller handicappede mødes, og viser hvordan det kan lade sig gøre. Og hvor glad man bliver. Fordi man ikke har et handicap, er det jo muligt at danse sammen, det kaldes kombidans. Det kræver af den ikke handicappede partner, at han eller hun ved, hvordan man håndterer kørestolen i de forskellige danse. Det er ikke lige let, fortæller Nina.
Ninette Larsen er glad for dansen, som giver mulighed for bevægelse af kroppen, og så er det rigtig sjovt at danse.
Nina fortæller at partneren i en kombi dans skal lære at bevæge sig rundt om kørestolen, og hvor tæt han eller hun skal være på sin partner. I sådan en dans er der plads til fortolkning af bevægelse.
Nina underviser i single, hvor der er mange moves og duo dans, dvs et par hvor begge sidder i kørestol.
I kombi for ægtepar eller andre par er dans en mulighed for fælles social aktivitet, hvis f.eks. den ene er kørestolsbruger eller har et handicap i øvrigt. Det er ikke alle motionsformer, der som på den måde kan skabe en fælles ramme for parrene.
Når Nina og kæresten Bo er ude og give opvisning på plejehjem, til dansedag i Tivoli og i TV2, så er der forskellige reaktioner på at Bo sætter sig i en kørestol, og danser med Nina. Nogen synes det er imponerende han kan styre en kørestol, når han ikke i det daglige er kørestolsbruger. Nina får undervisning hos Soffis Danse Studio i på Østerbro i København, hvor hun underviser i kørestolsdans.
Lasse Fog har netop som een af i alt tre personer i dette land, fået installeret et særligt danseprogram, så han kører forlæns og baglæns med samme hastighed.
Sisse, Sigrid Brønnum Johansen, deltager fordi det er godt at få hjernegymnastik ud af det. Det kræver noget at holde takten. Så det er ikke så meget for motionen skyld.
Hvis du har brug for at finde en danseskole, der tager hensyn til dit handicap, uanset om du er kørestolsbruger, gangbesværet eller er amputeret, så er her 5 bud:
// Just Dance Studios, Århus
// Soffie Dance Studio, 2100 København Ø
// Struer Sportsdanserforening
// Team Nibo Kørestolsdans
// Aarhus Sportsdanserforening
Kørestolsdans:
EN SMUK OG
KREATIV DISCIPLIN
Kørestolsdans er en smuk og kreativ disciplin, hvor kørestolsbrugere kan udtrykke sig gennem dans og bevægelse. Dansen kan udføres både solo og i par, og der er ingen begrænsninger for, hvilken type dans der kan udføres.
Kørestolsdans er en måde at udtrykke sig på, samtidig med at man får motion og styrket kroppen. Det er en disciplin, der kræver både teknik og kreativitet, og hvor der er plads til at udfolde sig på sin egen måde. Kørestolsdans kan udføres på alle niveauer, og det er en fantastisk måde at møde andre mennesker og skabe fællesskab. Det er en disciplin, der har vundet stigende popularitet i de senere år, og som tilbydes på adskillige sports- og kulturcentre rundt omkring i landet.
Kilde: Bgob
Nina Breum er danse instruktør i single og duo dans, en ildsjæl, der gør mennesker glade gennem dans.
Overset støbemetode reducerer antal sygedage, ventetid og ubehag for amputerede
I 2022 blev der lavet 43 benamputationer per 100.000 danskere over 50 år, viser nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. For personer, der har amputeret lår og underben, anvendes metoden Direct Socket (DS) i de øvrige nordiske lande til at støbe benproteser direkte på kroppen, men på trods af at metoden er tilgængelig i Danmark, er den her ikke særlig udbredt. Det er problematisk ifølge Anton Johannesson, der har forsket i DS-metoden i 35 år ved Össur Clinics.
// Forskning viser, at DS-metoden både forkorter ventetiden på benproteser og giver en markant bedre stabilitet, mobilitet og ydeevne for brugeren. Derfor er der klare fordele, hvis kommuner, sagsbehandlere og bandagister investerer i metoden, siger Anton Johanneson og tilføjer:
// Som den ældre del af befolkningen vokser, stiger behovet for forbedrede løsninger inden for sundhedspleje. Det kræver et stærkt fokus på at indføre nye behandlingsmetoder og stoppe med metoder, der ikke giver tilfredsstillende resultater.
Ifølge Anton Johannesons nyeste forskningsartikel øger DS-metoden komforten, samtidig med at den forkorter leveringstiden på protesen fra 17 dage til 1 dag og halverer antallet af besøg hos proteseklinikken.
Benamputerede Emil Hansen har færre sygedage 55-årige Emil Hansen fra Lindknud har brugt benprotese, siden han som 6-årig fik amputeret underbenet efter at have fået det knust i en transportvogn. Han prøvede for første gang DS-metoden i april, og benprotesen har gjort en stor forskel for ham, hvad angår mobilitet, komfort og sygedage.
// Jeg har prøvet op mod 40 benproteser i mit liv og mærker en markant forskel ved DS-teknologien. Protesen blev sat på med det samme, så jeg undgik sygedage fra mit job som lastbilchauffør. DS-hylstret
Emil Hansen – Ifølge forskning øger DS-metoden komforten, samtidig med at den forkorter leveringstiden på protesen fra 17 til 1 dag og halverer antallet af besøg hos proteseklinikken.
er bedre tilpasset og giver en større bevægelighed, siger Emil Hansen og tilføjer:
// Ved tidligere proteseskift har jeg oplevet gener og en enkelt gang været sygemeldt i flere måneder med en stafylokokinfektion, men med den nye teknologi behøver jeg ikke være bange for, at der går hul på benstumpen, og der kommer infektion.
Til gavn for samfundet og den enkelte
Emil Hansens oplevelse af en forbedret livskvalitet med DS-teknologien står ikke alene. Det fortæller Mads Harbo, administrerende direktør hos bandagistvirksomheden Ortos, der som landets eneste virksomhed er certificeret i metoden.
// Det er vigtigt, at samfundet griber dem, som har brug for det, og for de nyamputerede gælder det, at jo hurtigere de bliver proteseforsynet og selvhjulpne, jo bedre protesebrugere bliver de. Det mindsker risikoen for fantomsmerter og inaktivitet. Samtidig sparer samfundet ressourcer på hjemmehjælp, hospitalsindlæggelser og sygedagpenge til protesebrugeren, siger Mads Harbo og tilføjer:
// DS-processen, hvor protesen støbes direkte på benstumpen, er også mere standardiseret end øvrige metoder, og hylsteret er reproducerbart. Den amputerede undgår at skulle bruge testproteser og oplever en større tryghed ved, at vi i højere grad følger en fast procedure.
Arbejdsdygtig i flere år
Emil Hansen vurderer, at DS-teknologien kan mindske risikoen for at skulle på førtidspension.
// Som mangeårig protesebruger er gener i ben, hofte og ryg uundgåeligt, og man kan rent kropsligt set lægge godt 20 år til min alder sammenlignet med en normaltgående. Derfor betyder det meget at få skabt muligheder af systemet, der øger livskvaliteten og gør mig arbejdsdygtig i flere år, siger Emil Hansen.
Ortos er en førende bandagistvirksomhed i Danmark, som har fremstillet individuelle proteser og ortoser siden 2007. Virksomheden har 8 klinikker fordelt i landet med autoriserede bandagister og fagpersoner.
Læs mere på: www.ortos.dk
Kom siddende til HØJ PULS og sved på panden
Tekst og foto: Steen Christiansen
Parasport Lyngbys formål er at skabe grundlag for, at mennesker med handicap kan dyrke idræt under betryggende og behagelige former. Parasport Lyngby kan som den eneste forening i Danmark tilbyde siddende træning. Træningen foregår siddende på stol eller kørestol, og øvelserne er primært for nakke, skuldre og overkrop.
Træningen giver høj puls, styrke og ikke mindst sved på panden, og afsluttes med udspænding af de forskellige muskelgrupper. Der er også mulighed for at deltage online via lukket Facebook gruppe. Instruktør Cathrine Guldberg er selv kørestolsbruger og uddannet fitness instruktør, styrer løjerne.
Hun har ud fra sine egne erfaringer i kørestol sammensat et unikt siddende trænings-
program. Træningen foregår til pumpende rytmer og høj musik, så det hele tiden kan lade sig gøre at følge med i øvelserne. Der er intervaltræning med ”løb” i sædet, som øger iltoptagelsen og dermed konditionen. Der intervalles 45 sekunder ad gangen, med kort pause på 30 sekunder efter hvert interval. Det kan føles rigtig lang tid, hvis åndedrætttet er presset. Men det er jo glæden ved det hele.
De forskellige smidigheds- og muskeløvelser kan ses her på siden, og kan gennemføres i hjemmet. Hele træningsseancen kan følges live på Facebook, hvis det er svært at komme ud ad døren. Det sociale samvær, samtidig med sveden piblende og alle hepper på hinanden, er en del af fornøjelsen. Enhver der har dyrket motion, uanset form, ved hvor dejligt det føles bagefter.
Formanden for Parasport Lyngby, Birgitte Jørgensen, ser gerne at kendskabet til aktiviteten i Lyngby udbredes til så mange som muligt. Hun peger på, at udover over siddende træning tilbyder klubben også svømning på mandage og arrangerer sammen med Dansk Håndcykel Klub den årlige populære Tour de Kongelunden. Og sidst men ikke mindst byder klubben på at kunne deltage til det årlige Ridderrennet i Norge i Beitostølen, hvor 10-12 medlemmer hvert år tager afsted på sitski.
Parasport Lyngby har en Facebook side og en hjemmeside, begge med samme navn.
Carsten Hansen, er tidligere aktiv cykelrytter med tusindvis af kilometer under sadlen, kørt i Danmark og i alperne. Så for ham, der nu er i kørestol, føles det rigtigt at kunne motionere og forbedre mobiliteten. Træningen foregår let og er ligetil.
Abdul er meget sportslig aktiv trods sine 75 år, dyrker han forsat siddende motion, svømning (deltog i PL i Toronto i 1976), kører snowboard og slår selv sin græsplæne i kolonihaven i Rødovre. Mistede begge ben i Gaza i 5o’erne. Så siden motion er noget der, samme med alt det andet, holder ham i form.
STRANDEN
Fra badeanstalt for vanføre til handicapcafé på strandbredden
En stor tak til Lokalarkivet i Gentofte Kommune, som har bidraget med materiale til denne artikel.
DENGANG: Omklædning inde på bredden.
Tekst og foto: Steen Christiansen
Det, vi i dag kender som Dansk Handicap Forbund Stranden, blev givet til Landsforeningen af Vanføre, som det hed dengang, for 50 år siden af A.P. Møller. Formålet var at skabe et fristed og samlingssted for mennesker med handicap, hvor de kunne komme og nyde stranden og vandet uden at skulle forholde sig til nysgerrige blikke fra alle omkring dem. A. P. Møller skrev i sit gavebrev til Landsforeningen af Vanføre, at stedet skulle
NU: Badebro med omklædning helt ude ved vandet.
bruges af mennesker der ikke havde været så heldige i tilværelsen.
Netop det formål har lige siden været en af grundpillerne i brugen af Stranden, og selvom Stranden i dag også giver adgang til mennesker uden handicap, så er en respektfuld og naturlig tilgang til Strandens gæster nødvendig. Strandens adresse er Strandvejen 142C, Charlottenlund.
Badeanstalten for vanføre blev indviet den 12. juni 1953. Det var daværende formand for Samfundet og Hjemmet for Vanføre, i dag SAHVA, Frederik Knudsen, der foretog indvielsen. Opgraderingen af Stranden er blevet til med støtte fra A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål.
Men i mange år inden havde handicappede haft adgang til arealet efter tilladelse fra A. P.
Foto: Lokalarkivet i Gentofte Kommune
Lisbet Gad, forpagter. En hjertestarter for alles sikkerheds skyld. Eva Knudsen styrer bankospillet.
annoncer
Møller og andre skibsredere, der havde herskabsvillaer op mod Strandvejen. Deraf navnet skibsredergrunden. Nogen kan huske, at der lå kolonihaver langs den samme vej ned mod vandet og badeanstalten.
En heftig negativ folkestemning opstod, da den tætliggende kollektive bebyggelse Strandlund med 144 kollektive og 55 ejerboliger blev opført lige op af Stranden. 500 træer måtte skæres ned for at give plads til byggeriet, og det skabte naturligvis politiske stormvejr langt ind i Folketinget. Interessant ved læsning af gamle dokumenter om de mange klager er, at ingen klagere inddrog handicappedes brug af det tætliggende areal, som et argument for deres sag. Et argument var, at ved at beholde det store areal med skov uberørt, så kunne der laves en grøn naturkile med skov og strand hele
vejen fra København til Bellevue. Det kunne være til glæde også for Københavns borgere, som dengang ikke havde mulighed for at bade eller få frisk luft. I dag er tiden en anden, hvor Københavns Havn er en stor badeanstalt, og derfor overhalede udviklingen de sympatiske tanker for Københavns borgere.
I dag er Stranden er yndet mål for alle medlemmer af Dansk Handicap Forbund, der har købt sig et strandkort. Det giver adgang til at benytte alle strandens faciliteter i det halvår den er åben. Det er typisk fra 1, maj til 1. oktober. Men der er også aktiviteter uden for sæsonen. Forpagteren arrangerer underholdning med kendte personer eller fester for festens skyld. Der er mulighed for at leje lokalerne til private arrangementer som dåb, konfirmation og bryllup efter aftale med forpagteren.
Er du til vinterbadning, så holder vinterbadeklubben Spring og Gys til på Stranden. Hver morgen dukker medlemmerne op for at dykke i de kolde bølger. Forpagteren er begyndt at servere varm kaffe og morgenbrød efter mødet med det kolde vand. Og således er der langsomt opstået endnu en aktivitet og tradition med udspring i en forudseende skibsreders engagement i handicappede menneskers forhold.
Forpagteren sørger for, at der arrangeres aktiviteter. Det kan være bankospil, musik, foredrag eller blot fejring af lyse sommernætter og afterskiing. Stranden vil være aktuel for alle interessegrupper inden for handicapområdet, der har brug for at arrangere en dagsudflugt og opleve denne perle helt nede ved Øresundsbreden.
Amput Kafe
Den 1. mandag i måneden kl. 14.00-17.00
Aktivitetscenteret
Esbern Snarresvej 55 // 4400 Kalundborg
Der er altid kaffe på kanden og lidt til ganen.
Så har du brug for vidensdeling, aktiviteter, ture ud i det fri eller bare godt selskab – så kom frisk. Er du nysgerrig og vil høre mere?
Gitte 61 31 33 49
Anette 30 25 72 36
Hold øje med hjemmesiden under arrangementer eller scan QR-koden.
Amputationskredsen en specialkreds under Dansk Handicap Forbund.
Amputationskredsen arbejder for at give medlemmerne mulighed for at mødes på kryds og tværs, så social isolation undgås. Amputationskredsen arbejder for den bedst mulige service og rådgivning på proteseområdet, kørestol, bil og bolig samt de nuancer der er som amputeret, hvor vi skal have optimale og individuelle proteser af den bedste kvalitet, så smerter kan undgås og evt. behandles.
Amputationskredsen er amputerede eller pårørende så vi har stor viden og mange kompetencer inden for amputation. Vi kan altid henvise til professionelle, som hjælper og altid står til rådighed for en personlig rådgivning også via DHF eller i kredsen.
Amputationskredsen arbejder med søsterorganisationer i Norden, og DH. Vi laver små lokale Kafe Ak med sociale arrangementer, Hærvejsmarch på alle niveauer.
Rundt om i landet opstartes Kafe AK afdelinger med mulighed for foredrag omkring amputation, ture/oplevelser samt hjælp til ansøgninger.
Facebook: AK (Amputationskredsen) ak@danskhandicapforbund.dk www.amputation.dk
Ring/SMS/skriv gerne til: Gitte 61 31 33 49 Gitte@amputation.dk
Anette 30 25 72 36 Anette@amputation.dk
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
...der er flere måder, du kan gøre det på
Brug hjemmesiden
-www.danskhandicapforbund.dk
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.
TYPER AF MEDLEMSKAB
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.
Ring til os på 39 29 35 55
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):
i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik