Handicap Nyt nr. 3 2024

Handicap

En god opdragelse har givet mod på udfordringer

» Arken viser samtidskunst

» "Ableisme" a' hvad for noget?

Indhold

”Kigger man på den sidste eksamination, så er der ikke sket ret meget” Landsformand

Susanne Olsen, side 40

5 Leder

6 Hjulspind

13 Ferietips til Sønderborg

Nyd udsigten fra et hotel eller lær noget om det tyske mindretal.

14 Sommeren er over os Handicap NYT giver udflugtstips.

16 Rådgivningen i forbundet gør en forskel

Handicap NYT bringer eksempler på sager, som rådgivningen har hjulpet med.

19 Jens Bouets Klumme

19 Indkaldelse til kongres

20 Arken viser samtidskunst

Handicap NYT har besøgt Arken på Københavns Vestegn, som er en udflugt værd.

25 DET SKER I DHF

26 To verdener

Et videoprojekt om parasport i Danmark og Rhwanda.

33 Mennesker med handicap hindres alt for ofte i at cykle

Ny undersøgelse om at cykle med handicap.

36 Cykelløb med Elsass Fonden til Paris

38 36 kommuners udfordringer med fleksjob

Faktagruppen har undersøgt, hvordan det står til her og nu med at få borgere i fleksjob.

43 Hvorfor er du medlem af Dansk

Handicap Forbund?

Handicap NYT taler med medlemmer i Region Syd.

44 Alliancer for handicaprettigheder i Uganda giver resultater

Myndighederne har fået øjnene op for tilgængelighed.

47 Danmark til eksamen

Hvordan går det med FN’s handicapkonvention i Danmark?

48 Boganmeldelse: Varme hænder

At være handicaphjælper er et nemt job, eller er det?

50 ’Ableisme’ – a’ hvad for noget?

Ny bog introducerer og forklarer, hvad ableisme er for et begreb.

52 Portræt af Bente Aalling

En god opdragelse har givet mod på udfordringer. Handicap NYT er taget til Ribe for at tale med Bente Aalling.

54 Kronik

Tanker om ligebehandlingsnævnets årsrapport. Kronikøren funderer over, om nævnet kunne være skarpere end det er på handicapområdet.

56 Randers Regnskovs tropiske dyr og udfordrende stier

Handicap NYT besøger Randers Regnskov.

Bente Aalling bor i Ribe. Foto: Laura Hansen

Randers Regnskov har stejle stier indendørs.

Medlemsportræt. På besøg hos Bente Aalling.

CAMERA LAURA HANSEN

Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre.

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med specifi kationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.

gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.

Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk

Et opgør med idealmennesket

Når sommerferien nærmer sig, kommer jeg altid i det eftertænksomme hjørne. Jeg tager et skridt tilbage, og når jeg får mulighed for det, tager jeg mig tid til at tage nogle af de drøftelser, som der ikke er tid til i hverdagen. Det er vigtigt, når man arbejder i en interesseorganisation, hvor de grundlæggende værdier er afgørende for retningen i vores arbejde, og derfor er vigtige at forholde sig til.

Denne sommer vil min sommerferielæsning blandt andet bestå af post.doc Emil Søbjerg Falsters nye bog ”Ableisme”, som er blevet til på foranledning af Bevica Fonden. Bogen har fået mine tanker til at kredse meget om tendenser i samfundet til at sætte et idealmenneske op på en piedestal – et idealmenneske, som ingen af os kan matche, fordi der ganske enkelt ikke findes to mennesker, som er ens. Når alt designes til et idealmenneske fysisk, så vil mange af os, som lever med en funktionsnedsættelse, blive hægtet af, og alle, som afviger fra idealmennesket, vil pr. definition være udenfor.

Derfor er jeg meget fascineret af de tanker, der ligger i begrebet Ableisme, som du kan læse en artikel om andetsteds i bladet. Begrebet afdækker, hvordan dyrkelsen af det at være kropskapabel medfører nogle negative konsekvenser, fordi det udstiller vores forskellighed i stedet for at samle os og

hylde de kvaliteter, forskellige mennesker med forskellige kroppe og i forskellige livssituationer besidder.

Med bogen ønsker Bevica Fonden at igangsætte en samtale om, hvorfor vi til stadighed oplever at stå udenfor – både fysisk, men også i en række situationer mentalt. Det er en yderst spændende diskussion om menneskesyn og mangfoldighed, som vi i den grad har brug for – ikke mindst, fordi vi ser et helt afsindigt stort pres på handicapområdet – et pres, som ikke kun handler om den kommunale forvaltning, men også om at politikere fortsat vender det blinde øje til, når det er åbenlyst, at området er under så massivt pres, som vi ser det i øjeblikket.

Med afsæt i inspiration fra bogen om ”Ableisme”, vil min sommerhilsen i år derfor være en opfordring til, at vi alle bruger enhver lejlighed til at fortælle om, hvor vigtigt det er at være opmærksom på menneskers forskellighed, og at netop denne forskellighed er en nøgle til at inkludere og værdisætte alle mennesker, hvilket er til gavn for både det enkelte menneske, men også samfundet som helhed.

Jeg ønsker alle en rigtig god sommer!

HANDICAP NYT:

Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

REDAKTION:

Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Camilla Lund, Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Jens Bouet, Laura Hansen

LAYOUT OG TRYK: Bording A/S

OPLAG: Kontrolleret oplag 1. juli 202230. juni 2023: 6.347

ANNONCER: FL Reklame

Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk

RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund

ISSN: 0904-8081

99. årgang

Giro: 6 00 34 35

Kontortid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00

Fredag kl. 10.00 - 13.00

Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

Susanne Olsen, landsformand

LANDSFORMAND: Susanne Olsen

DIREKTØR: Jens Bouet

NÆSTE NUMMER: 20. september 2024

Deadline: 6. august 2024

ISSN: 2445-6799

Handicap NYT online

Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.

Nyt moderne hospice på Sankt Lukas Stiftelsen

Alt for mange mennesker dør uden at få tilbudt tilstrækkelig lindring og støtte. Derfor vil Sankt Lukas Stiftelsen bygge et nyt moderne hospice, så flere uhelbredeligt syge får bedre betingelser i den sidste svære tid, skriver de i en pressemeddelelse. Det nye hospice vil blive opført på Sankt Lukas Stiftelsens grund i Hellerup, hvilket er muligt takket være donationer på 260 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 100 millioner kroner fra selskabet Sorana A/S. Der bliver plads til 36 patienter og et nyt og større børne- og ungehospice med plads til otte indlagte familier. Hertil kommer bedre rammer for det hospiceteam, som kører ud til de mennesker, der ønsker at dø hjemme og et daghospice, der vil gøre det muligt at tilbyde flere uhel-

Vidste

du, at...

Der kommer 16 nye tog af mærket Talgo på de danske skinner i 2025, som skal køre til Hamborg. Disse tog har en adgangshøjde på 76 cm, som passer til

bredeligt syge den såkaldte palliative behandling og støtte.

”Værdighed, lindring og trygge rammer er altafgørende, når livstruende sygdom rammer. Det gælder både for den enkelte sygdomsramte såvel som for de pårørende. Da behovet for flere pladser er stort, støtter Fonden op om udbygningen og kvalitetsløftet af Sankt Lukas Stiftelsens Hospice,” siger formand for Den A. P. Møllerske Støttefond, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Med det nye byggeri får alle Sankt Lukas Stiftelsens hospiceenheder mere kapacitet, herunder voksenhospicet, det udgående hospiceteam, børne- og ungehospicet samt et helt nyt daghospice. I praksis betyder det, at Sankt Lukas Stiftelsen i 2030 vil kunne tage imod ca. 2100 patienter om året mod

600 i dag. Det nye center skaber samtidigt langt bedre rammer, som gør det muligt at styrke sammenhængen mellem de faste hospicepladser og de udgående hospiceteams.

Den demografiske udvikling peger på, at behovet for både basal og specialiseret palliation kun vil stige i de kommende år. For hver patient ved man desuden, at fire pårørende i gennemsnit efterlades i sorg efter et dødsfald – sorg, der i værste fald kan udvikle sig til forlænget sorglidelse. Palliationscentret vil gøre det muligt at støtte endnu flere pårørende og hjælpe dem igennem deres tab.

Det nye palliationscenter skal desuden indeholde et forsknings- og formidlingscenter, som vil producere, samle og koordinere viden om palliation.

niveaufri adgang på Tysklands perroner, men i Danmark er perronerne 55 cm, så der bliver et trin på 21 cm, som kræver en rampe. Se evt. en lille film om toget på YouTube. Søg efter ”Ny DSB EC-vogsæt fra Talgo”.

Der er kommet et nyt firma, som henvender sig til dem, der har brug for at leje en handicapegnet bil. Firmaet hedder Handigo , og det er muligt at hente bilen fem steder i Danmark. Firmaet er en del af Handimobil, som har specialiseret sig i handicapbiler og har eksisteret i 26 år.

Miljøzoner og dispensation

Vi skal alle passe på miljøet og derfor indfører flere og flere byer miljøzoner. Det betyder, at dieseldrevne personbiler kun kan køre lovligt ind i miljøzonerne, hvis de har et partikelfilter monteret eller er minimum Euronorm 5. I Danmark er der på nuværende tidspunkt miljøzoner i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg.

Hvis du har en handicapbil, der ikke kan få et miljømærke, så kan du få dispensation, og når du har fået den, så må du gerne køre ind i en miljøzone

Frederiksberg kommune er en miljøzone og huser fx det yndede udflugtsmål Frederiksberg Have.

med din handicapbil. Du kan få dispensation for 48 måneder ad gangen. Dernæst skal du søge igen.

For at få en dispensation skal du være ejer eller bruger af et handicapkøretøj. Hvis dit køretøj ikke er registreret som ”invalidekøretøj” i Køretøjsregisteret, skal du uploade dokumentation for støtte til køb af køretøjet i § 114 i lov om social service.

Har du et handicapparkeringskort, skal du indtaste serienummeret fra kortets forside og uploade et billede

eller en kopi af kortets for- og bagside, når du registrerer undtagelsen.

Hvis du bruger dit handicapparkeringskort med et andet køretøj, skal du registrere en ny undtagelse, før køretøjet anvendes i miljøzonerne.

Du kan læse meget mere detaljeret om, hvordan du søger på https:// miljoezoner.dk/undtagelser-ogdispensationer/personbiler-privatbrug/

Kilde: https://miljoezoner.dk/

Siden politiet for tre år siden fik mulighed for at beslaglægge og bortauktionere køretøjer, som blev brugt til vanvidskørsel, er der beslaglagt 2966 biler. Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Vanvidskørsel er fx spirituskørsel med meget høj promil-

le, gaderæs midt i byen og kapløb på motorvejen med over 200 kilometer i timen. Antal beslaglæggelser fordelt på landets politikredse: Bornholm 28, Fyn 286, København 186, Københavns Vestegn 209, Midt- og Vestjylland 388, Midt- og Vestsjælland 305, Nord-

jylland 273,Nordsjælland 213,Syd- og Sønderjylland 214, Sydsjælland og Lolland-Falster 285, Sydøstjylland 284, Østjylland 295.

Hvordan finder man en tilgængelig klinik?

På siden Sundhed.dk kan man søge efter fx en tandlæge, som har en tilgængelig klinik. Du skal gå ind på https://www.sundhed.dk/borger/ guides/find-behandler/ Og så vælg fx tandlæge. Så kommer der en ny side frem. Der kan du målrette søgningen og skrive region og kommune, og vælge ”handicapvenlig adgang”. Så får du kun de handicapegnede frem. Dog skal du være opmærksom på, at det er klinikkens personale, der har oplyst om handicapadgangen, derfor er det en god ide at ringe og høre nærmere om, hvorvidt du kan komme ind. Hvis du bor i i Region Hovedstaden, så har foreningen Godadgang.dk registreret mange klinikker med både billeder og tekst.

Sundhedshus på Vesterbro i Helsingør.

God Adgang har registreret mange klinikker og speciallæger

I 2023 besluttede Region Hovedstaden at igangsætte en systematisk registrering af alle speciallægeklinikker, en opgave som blev givet til Foreningen God Adgang, som i 3. og 4. kvartal af 2023 har besøgt speciallægeklinikker i Allerød, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal. Hvert kvartal kommer der nye til - en kommune ad gangen. Registreringen af alle klinikker løber frem til udgangen af 2025.

At så mange klinikker registreres i dette område skyldes, at Region Hovedstaden siden 2015 har tilbudt alle sundhedsbehandlere i regionen en gratis registrering af adgangsforholdene for at gøre det lettere for borgere og patienter at danne sig et indtryk af tilgængeligheden til praksis og klinikker, inden man booker en tid. Læger, fodterapeuter, kiropraktorer, fysiote-

rapeuter, tandlæger og speciallæger har gjort brug af tilbuddet og gør det stadig. Ulla Kramer, som er leder af God Adgang siger til Handicap NYT: ”Man kan se alle de besøgte steder på godadgang.dk. En bruger kan fx søge ved at vælge kategorien "sundhedsbehandlere, praksis og klinikker" for at se alle registrerede steder. Det er også muligt at filtrere ved at søge på en underkategori og fx se alle øjenlæger eller alle psykiatere osv. Alt efter hvad man skal bruge. Man kan også søge ved at skrive et bynavn og flere andre muligheder,” oplyser hun.

Foreningen God Adgang er stiftet af Danske Handicaporganisationer, VisitDenmark og Horesta og har eksisteret i 21 år. På godadgang.dk kan du også søge efter fx overnatning og seværdigheder.

CAMERA GODADGANG.DK

Aktion ”Lommebamser” i Fyns Politi

Børn kan godt have brug for lidt ekstra tryghed, når de møder politiet i forbindelse med en voldsom eller ubehagelig hændelse. Derfor har Fyns Politi sat gang i aktion ”Lommebamse-ven”, hvor de opfordrer borgere til at hækle eller strikke små bamser, som både uniformerede patruljer og efterforskere kan benytte, når de rykker ud til en hændelse, hvor et barn er involveret og måske har brug for en ekstra ven at kramme.

Sundhedsvæsenet har anvendt forskellige former for små og store bamser i flere år med stor succes, og i foråret 2024 tog Nordjyllands Politi lommebamserne i brug, og nu følger Fyns Politi efter.

Vicepolitiinspektør Rasmus Tyllesen, der er leder af Vagtcentralen og Servicecentret ved Fyns Politi er glad for tiltaget: ”For nogle uger siden lancerede Nordjyllands Politi det her fine

Repræsentanter fra Fyns Politi fremviser et eksempel på en lommebamse.

initiativ med lommebamser til børn, og nu følger vi i Fyns Politi efter, fordi vi synes det giver rigtig god mening. Det er et godt supplement til vores arbejde, når det involverer de yngste borgere. Her kan lidt ekstra tryghed og måske lidt adspredelse være lige det, der er brug for, hvis man står i en svær og kaotisk situation som fx et færdselsuheld eller en voldsom situation i hjemmet.”

Navnet lommebamse skyldes, at bamsen passer til både en børnehånd og i en skjortelomme. Målet er på sigt, at alle patruljerne udstyres med en lommebamse, så de uanset tid og sted kan trøste og berolige børn i svære situationer. Lige nu bliver de små bamser produceret af medarbejdere i Fyns Politi og deres familier i fritiden. Men de vil gerne have flere, så hvis du har lidt restegarn, så kan du hjælpe politiet i deres arbejde.

Det er meningen, at bamserne kan strikkes med rester af garn, og derfor er der vide rammer for farvenuancerne, når blot de holdes nogenlunde inden for de blå uniformsfarver. Man er også velkommen til at fremstille andre dyr end bjørne, hvis man har mod på det, husk blot at de skal kunne være i en lomme. De færdighæklede/ -strikkede bamser kan afleveres i åbningstiden alle de steder, hvor Fyns Politi har en ekspedition. Se her: https://politi.dk/fynspoliti/om-fyns-politi/politistationer

Opskrifter:

ұ https://politi.dk/-/media/mediefiler/ fyn/dokumenter/nyheder/strikkeopskrift-lommebamser.pdf

ұ https://politi.dk/-/media/mediefiler/ fyn/dokumenter/nyheder/haekleopskrift-lommebamser.pdf

Kilde: Pressemeddelelse.

Kvinderne og de unge søger viden om sundhed på nettet

En ny undersøgelse af danskernes sundhedsvaner viser, at det er kvinderne og de unge, der er i førersædet, når det drejer sig om at finde information om sundhed og sygdom, sådan skriver Sundhed.dk i en pressemeddelelse. Og sundhed har stor interesse. Hver femte dansker mellem 16 og 75 år søger information om sygdomme online mindst en gang om måneden og oftest fra mobiltelefonen, hvor MinSundhed-appen er den sundhedsapp fra det offentlige sundhedsvæsen, som flest har downloadet.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Radius har lavet for http://sundhed.dk/ blandt 2.000 danskere i perioden fra den 17. januar til 2. februar 2024.

55 procent siger, at de har MinSundhed-appen på deres telefon eller tablet. 54 procent har downloadet appen Sundhedskortet og 50 procent har MinLæge-appen.

Det er oftere kvinder end mænd, der søger information om sygdomme online. Og det er også kvinderne i omgangskredsen, flest henvender sig til – en mor eller en kvindelig partner/ ægtefælle – hvis de har brug for råd og vejledning om helbredet.

Udover at give gode råd til hinanden inden for familien siger 37 procent, at de har hjulpet en pårørende med at søge information om sygdom i løbet af det seneste år. Og 12 procent har en egentlig fuldmagt til at kunne se en pårørendes journal fra sygehuset, tjekke laboratoriesvar og se aftaler med sundhedsvæsenet.

Undersøgelsen viser også, at danskerne er gode til at komme til lægen. Ni ud af ti siger, at de har været i kontakt med sundhedsvæsenet inden for det seneste år. Næsten halvdelen af de adspurgte siger, at de er hos deres egen læge en gang i kvartalet.

Igen er det kvinderne, der fylder mest, når det drejer sig om at have kontakt med deres praktiserende læge, men også yngre mennesker i aldersgruppen 16-35 år, personer med kortere uddannelse og kronikere er tit hos lægen. Sundhed.dk er en digital indgang til sundhedsvæsenet og ejes af staten, kommunerne og regionerne.

To studentermedhjælpere i sekretariatet

Dansk Handicap Forbund har ansat to studentermedhjælpere i projektafdelingen. Den ene er Niels Børge Feddersen, som er 26 år gammel og kommer fra Ribe. Han har siden 1. marts 2024 været ansat som studentermedarbejder i projektafdelingen, hvor han hovedsageligt arbejder med projekt

”Fjern Barriererne 2.0” i form af en foranalyse, som skal gøre os klogere på de barrierer, der begrænser unge med bevægelseshandicap i at tage en videregående uddannelse. Han bor i København med sin kæreste og hund, og læser til lærer på Københavns Professions-

højskole. I fritiden elsker han at rejse og færdes i naturen – og ikke mindst at klatre.

Den anden er Rasmus Rejnholt Knudsen, som læser til professionsbachelor i innovation og entreprenørskab på Copenhagen Business Academy i Lyngby. Fritiden bruger han på svømning samt at læse om næsten alt mellem himmel og jord.

Han er også aktiv i Høreforeningen, hvor han er med i Ungdoms- og Tinnitus udvalget samt hovedbestyrelsen. Han har derfor et kendskab til handicapområdet. Velkommen til.

Niels Børge Feddersen på klatretur, en yndet hobby for ham.

Rasmus Rejnholt Knudsen er aktiv i Høreforeningen.

Emma Lund (tv) modtog Elsass prisen 2024. H.K.H. Prinsesse Benedicte (th) er protektor for Elsass fonden og CP Danmark.

PL-håb hyldes med Helene Elsass Prisen 2024

Cykelrytter og verdensmester Emma Lund fik den 10. april Helene Elsass Prisen på 150.000 kr. for at være en enestående rollemodel for mennesker med cerebral parese. Hun har tidligere kæmpet med mobning, depression og udelukkelse fra idrætstimerne i skoletiden. I dag er Emma Lund VM-guldvinder i paracykling. Emma er tidligere blevet hædret med præmier og trofæer, men ved overrækkelsen var det tydeligt, at hun var både glad og stolt over at få netop denne pris.

”De mennesker, der har vundet prisen i årene før, det er nogle, jeg ser op til,” siger hun med en eftertænksom mine med henvisning til blandt andre iværksætter og journalist Jacob Nossell og digter og handicapaktivist Caspar Eric.

Det er Elsass Fonden og CP Danmark, der står bag prisen, som uddeles én gang årligt til en person eller gruppe, som har gjort en særlig indsats for mennesker med cerebral parese (CP). Som i de tidligere år blev prismodtageren afsløret af H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er protektor for begge organisationer.

Emma Lund har ataktisk cerebral parese, som har en indvirken på balancen og samordningen af bevægelserne, men også påvirker kognitivt.

Som teenager holdt hun sig aktiv og spinnede flere gange om ugen på en kondicykel, men hun drømte om at træne udendørs og mærke luften og cykle sammen med sin familie. Dén drøm, blev startskuddet på cykelkarri-

eren. Hun kontaktede Parasport Danmark, hvor hun blev anbefalet at prøve en trehjulet ’trike-cykel' – og herfra tog det fart. I løbet af få år gik hun fra at være motionist til elitesportsudøver. Det bragte hende til DM, EM og VM. Til sommer har den viljestærke cykelrytter sikret sig en plads til de Paralympiske Lege 2024, hvor hun spås gode medaljechancer.

Med den nyvundne Helene Elsass-pris håber hun, at hun kan være med til at inspirere andre med CP til at tro på dem selv. Hun har ét særligt håb: ”At vi i fremtiden taler om, hvad en person med CP kan, i stedet for hvad personen ikke kan,” konstaterede Emma Lund i sin takketale.

Ferietips til Sønderborg

Handicap NYT præsenterer tre steder, som det er muligt at gæste – også hvis man er kørestolsbruger

Nyd den flotte udsigt

Hotel Alsik i Sønderborg er blevet et vartegn for byen Sønderborg, da det med sine 70 meter fylder noget i landskabet. Ud over at være et moderne hotel, så er en hel etage afsat til at være en udsigtsetage for alle. Man behøver ikke at være gæst for at opleve udsigten. Etagen hedder Point of View, og befinder sig på 16. etage. Udsigten er fantastisk, det er muligt at se langt ud af de store panoramavinduer. Der er udsyn til Sønderborg Slot, Dybbøl Mølle og meget mere. Det er dog kun muligt at besøge stedet ved at booke en gratis billet. Den kan bookes på www.alsikpov.dk. Her er der en kalender med tidspunkter, og når det er din tur, må du være der i 30 minutter. Man må være otte ad gangen i det store rum.

Sønderborg Slot

Store dele af Sønderborg Slot er tilgængeligt for kørestolsbrugere, og her er der en permanent udstilling om genforeningen i 1920 og om selve afstemningen. Handicap NYT var på reportagetur til slottet i august 2020. Du kan læse artiklen i Handicap Nyt nr. 4 2020, som ligger på forbundets hjemmeside under Handicap NYT arkiv. Slottet er absolut et besøg værd, selvom ikke alt er tilgængeligt.

Deutsches Museum Nordschleswig

Sønderjylland er tæt på nabolandet Tyskland, og der bor et tysk mindretal i Sønderjylland, ligesom der bor et dansk mindretal i Tyskland. I Sønderborg er der et moderne museum, der viser det tyske mindretals historie, men også om hvordan mindretallet har det i nutiden.

Det tyske mindretal har siden afstemningen i 1920 været en del af staten Danmark. Det har ikke altid været let, og slet ikke under besættelsen. Men i dag er de blot borgere med ”en tysk kerne” indeni. Så derfor kredser museet meget om identitet.

Indtil slutningen af august kan du se en særudstilling om den 9. april 1940, hvor Danmark blev besat. Museet består af en ældre bygning, som er udvidet med en ny bygning og på den måde er der blevet tilgængeligt overalt. Der er elevator og handicaptoilet, så hvis du er interesseret i grænselandet og det tyske mindretals historie, så er museet værd at besøge.

CAMERA COLOURBOX

Sommeren er over os

Tips til udflugter og oplevelser fra Handicap NYT

Handicap NYT tager ofte på reportageture til diverse seværdigheder i Danmark. Men måske kan det være svært at huske, hvilke steder Handicap NYT har besøgt?

På forbundets hjemmeside er der et arkiv med ældre numre af Handicap NYT, hvor du fx kan læse reportager fra museer, så du får et indtryk af, hvad der venter dig.

ұ I Handicap NYT nr. 2 besøgte vi det nye H.C. Andersens Hus i Odense. Se side 20.

ұ I Handicap NYT nr. 3 besøgte vi Frederiksborg Slot i Hillerød. Se side 20.

ұ I Handicap NYT nr. 4 besøgte vi Tirpitz i Vestjylland tæt på Blåvand. Se side 20.

ұ I Handicap NYT nr. 5 besøgte vi Ordrupgaard – lidt nord for København. Se side 20

ұ I Handicap NYT nr. 2 besøgte vi Københavns Museum, som skildrer Københavns historie. Se side 20.

ұ I Handicap NYT nr. 4 besøgte vi Sønderborg Slot. Se side 52.

ұ I Handicap NYT nr. 5 besøgte vi Frihedsmuseet i København. Se side 34.

ұ I Handicap NYT nr. 3 besøgte vi Fuglsang Kunst Museum, på Lolland. Se side 20.

ұ I Handicap NYT nr. 4 besøgte vi Koldinghus. Se side 20.

ұ I Handicap NYT nr. 5 besøgte vi Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Se side 48.

ұ I Handicap NYT nr. 2 besøgte vi Vejen Kunstmuseum. Se side 20.

ұ I Handicap NYT nr. 3 besøgte vi Enigma – et museum om post og kommunikation i København.

ұ I Handicap NYT nr. 4 besøgte vi Tegner Museum i Nordsjælland. Se side 20.

ұ I Handicap NYT nr. 5 besøgte vi CopenHill, et udsigtspunkt på et forbrændingsanlæg i København.

ұ I Handicap NYT nr. 1 besøgte vi Esbjerg Fiskeri og Søfartsmuseum. Se side 20.

ұ I Handicap NYT nr. 2 besøgte vi Lego House i Billund. Se side 20.

ұ I dette nummer besøger vi Arken i Ishøj. Se side 20. Og Randers Regnskov. Se side 56.

FIND ET DANHOSTEL PÅ

60

Danhostels i hele landet

GRUPPER /

Overnat på Danhostel og lær Danmark at kende

Det behøver ikke at være besværligt at tage Danmark rundt på ferie. På Danhostels 60 overnatningssteder kan hele familien bo i trygge rammer på samme værelse, og det er nemt at checke ind og ud, så I hurtigt kan komme videre til næste destination.

Hos os kan I overnatte tæt på oplevelserne. Alle vores Danhostels ligger tæt på Danmarks smukkeste naturområder, spændende attraktioner, historiske perler, tæt på skov, strand og hav.

Rådgivningen i forbundet gør en forskel

Forbundets rådgivere arbejder hver dag på at give medlemmerne sparring på meget forskellige typer af henvendelser. Artiklen er blot eksempler på de mange problemstillinger, som medlemmerne oplever

Hvad kan et barn på syv år?

Det glemte en kommune at undersøge, da det skar i hjælpen til en mor.

indtil der foreligger en endelig afgørelse, som medlemmet herefter kan gå videre med og få sparring hos rådgivningen.

Forsøg på frakendelse af BPA­ordning uden klar begrundelse

IRådgivningen behandler vi en del sager om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), hvor medlemmer oplever, at en genvurdering af deres BPA-ordning fører til et forsøg på at beskære eller helt frakende BPA-ordninger. Disse sager er i sagens natur meget indgribende, da der er tale om mennesker med behov for hjælp til stort set alle dagligdags funktioner, og hvor ordningen udgør forskellen på, om man kan have et aktivt liv, eller man isoleres i eget hjem.

og konkluderede herefter, at medlemmets forældrerolle nu var væsentlig mindre, end den havde været hidtil. Der var ikke foretaget en individuel vurdering af, hvad det konkrete barn egentlig kunne, og man henviste så til familieafdelingen, hvis drengen havde et særligt behov. Vi gjorde sammen med medlemmet gældende, at moren naturligvis fortsat har et betydeligt forældreansvar for et barn på syv år, og derfor var der fortsat behov for BPA-ordningen.

Forsøg på frakendelse af BPA med henvisning til forældreansvar

En kommune ville frakende en BPA-ordning, fordi medlemmets barn var blevet syv år gammel og forældreansvaret var en central del af argumentet for BPA-ordningen. Afgørelsen byggede på nogle generelle antagelser om, hvad et barn på syv år er i stand til

Sagen blev genvurderet af kommunen, som imidlertid fastholdt afgørelsen uden ændringer. Sagen gik herefter i Ankestyrelsen, som valgte at hjemvise med henvisning til, at der ikke var foretaget en individuel vurdering af, hvad drengen kan og ikke kan. Vi har fastholdt, at man ikke kan generalisere på denne måde, og at det er at sætte skøn under regel. Resultatet er for nuværende, at ordningen er reddet og forsætter,

Et medlem kontaktede os i forbindelse med en genvurdering og fortalte, at kommunen ville frakende en BPA-ordning med døgnhjælp. Medlemmet er i fleksjob og har brug for hjælperne både privat og i arbejdsfunktionen. Kommunen vurderede, at behovet kunne afhjælpes gennem hjemmepleje og ledsageordning. Sammen med medlemmet har vi gjort gældende, at medlemmet ikke har været partshørt, og man har tilsidesat den skærpede begrundelsespligt, som skal opfyldes ved en indgribende afgørelse som frakendelse af BPA. Sagen var simpelthen ikke tilstrækkeligt oplyst, hvad vi også lagde vægt på overfor kommunen. Kommunen henviste til, at hjælpen kunne dækkes efter andre bestemmelser, men alene ved at remse paragrafferne op uden en konkret og individuel vurdering af, hvordan de skulle afhjælpe medlemmets behov.

Kommunen genvurderede og fastholdt sin afgørelse, hvorefter sagen blev sendt til Ankestyrelsen, som hjemsendte sagen til fornyet vurdering. Ordningen er derfor på nuværende tidspunkt reddet, indtil der senere foreligger en endelig afgørelse på baggrund af et retvisende oplysningsmateriale. Når den foreligger, har medlemmet mulighed for at følge op på den sammen med os.

Vi skabte overblik

Når medlemmerne henvender sig til Dansk Handicap Forbunds rådgivning,

CAMERA COLOURBOX

er spørgsmålene meget varierede og kan handle om både store og små udfordringer. Fælles for henvendelserne er dog typisk, at den hjælpsøgende ofte er voldsomt presset og ofte har svært ved at bevare et overblik over de mange udfordringer, de støder på, da det kan være svært at finde vej i systemer og tilbud.

Vores medlemmer lever meget forskellige liv med meget forskellige udfordringer, og derfor må det enkelte medlem også først og fremmest rummes ud fra den situation, som den enkelte står i. Vi er hverken et advokatkontor eller en sagsbehandlerfunktion. Vi tilbyder dem, der henvender sig, en mulighed for at fortælle om deres udfordringer i et trygt og lukket miljø, hvor man kan fortælle samlet om følgerne af ens funktionsnedsættelse og den unikke livssituation, man står i.

Forsørget af nærtstående og førtidspension

Sammen med rådgiveren kan man så reflektere over sine handlemuligheder. I mange tilfælde er vores fornemmeste resultater netop at skabe ro, overblik og medvirke til at udpege en konkret vej både på kort og længere sigt. Herunder kan du læse nogle eksempler på typiske problemstillinger i dagligdagen, som kan fylde meget for det enkelte medlem, og hvor vi på baggrund af individuel sparring har medvirket til at finde en vej igennem det uoverskuelige.

Et medlem kontaktede os, da vedkommende havde fået tilkendt førtidspension. I den forbindelse skal medlemmet oplyse en række forhold omkring indtægt også hos vedkommendes samlever. Medlemmet var bekymret, da vedkommende i en årrække havde været forsørget gennem samlevers indkomst og var i situationen så presset, at medlemmet var tæt på at give op overfor at vurdere kommunikation og beskrivelse af information til sagen. I dette tilfælde var det af stor betydning at få sparring fra egen organisation, og sammen skabte vi et overblik over betydningen af forskellige typer indtægter i relation til modtagere af førtidspension. En sag af denne type vil altid kunne falde ud på flere måder. Derfor er det ikke altid muligt at give et endegyldigt svar – afhængigt af de forhold, der er til stede i den enkelte sag, men det, vi gjorde, var at skabe overblik og ro for medlemmet, som herefter var bedre rustet til at gå videre i processen.

Overblik ved huskøb

Et medlem på førtidspension på gammel ordning henvendte sig, da vedkommende sammen med sin samlever ønskede at købe fast ejendom. I den forbindelse var medlemmet i tvivl om, hvad der gælder af regler for formue-

grænser, modregningsregler mv. Medlemmet havde brug for at tale med en uvildig part, som kunne give et overblik over betydningen af reglerne. Sammen skabte vi et overblik over de enkelte regler og talte sammen om, hvilken betydning det ville have i deres tilfælde. I en sag som denne kan vi aldrig sige noget præcist om, hvad der vil gælde i den konkrete sag, da mange faktorer kan spille ind, men medlemmet fik et overblik, fik ’oversat’ komplicerede regler og deres betydning og var herefter rustet til at gå videre med processen på egen hånd.

Tilgængelighed til tandlæge

Et medlem rettede henvendelse til os, da vedkommende stod med et konkret problem i forhold til at finde en tandlæge, som er tilgængelig og kan tilbyde at tage klienter ind, som er kørestolsbrugere. I den konkrete sag hjalp vi via vores interne viden om tilgængelighed med at finde vej til oplysninger om tilgængelige tandlæger via www.sundhed.dk, så medlemmet kunne finde en egnet tandlæge med de rette fysiske rammer og indenfor rimelig afstand. (Se også side 8). Henvendelsen er et eksempel på, at det som enkeltperson kan være svært at have overblik og finde de rette informationer, men her havde vi mulighed for at hjælpe med relativt enkle greb.

At købe et hus kræver mange overvejelser. Så derfor at det godt at tale med en uvildig part om evt. økonomiske konsekvenser.

Nu er det endnu nemmere at elske Audi Q2.

Privatleasing fra 2.995 kr./md. med 10.000 kr. i førstegangsydelse.

Nogle ting er nemme at holde af, fx forår og Audi Q2. Førstnævnte er godt i gang, mens sidstnævnte i mange år har været én af danskernes absolutte darlings. Audi Q2 har ikke blot en praktisk størrelse med overraskende rummelighed, den har også vundet danskernes hjerter for sit dynamiske design og solide køreegenskaber. Inkluderet i aftalen får du bl.a. Audi virtual cockpit, parkeringshjælp plus inkl. bakkamera, adaptiv hastighedsassistent og Audi smartphone interface. Læg vejen forbi din Audi forhandler og find ud af, hvor nem Audi Q2 er at elske med en månedlig leasingydelse fra blot 2.995 kr.

Audi Q2 Prestige 30 TFSI 116 hk: Forbrug v/bl. kørsel: 17,2 km/l. CO2: 131 g/km. Fra 2.995 kr./md. v/ 15.000 km/år. Førstegangsydelse 10.000 kr. Etableringsomk. 5.495 kr. Ekskl. halvårlig CO2-ejerafgift 640 kr. Mindstepris i bindingsperiode (12 mdr.): 52.035 kr. Totaludgift v/ 24 mdr.: 87.975 kr.

Den viste bil er en Audi Q2 S line 35 TFSI 150 hk: Forbrug v/bl. kørsel: 16,1 km/l. CO2: 139 g/km. Fra 3.595 kr./md. v/ 15.000 km/år. Førstegangsydelse 10.000 kr. Etableringsomk. 5.495 kr. Ekskl. halvårlig CO2-ejerafgift 680 kr. Mindstepris i bindingsperiode (12 mdr.): 59.235 kr. Totaludgift v/ 24 mdr.: 102.375 kr. Se vilkår og begrænsninger på www.vwsf.dk/privatleasing. Inkl. service- og reperationsabn.

Se vilkår: www.semler.dk/servicevilkår/privatleasing. Leasing udbydes af VWSF A/S.

Forbundets økonomi i 2024

2022 og 2023 som regnskabsår har været en prøvelse. Fra at økonomien så ud til at følge planen i 2022, fik vi den 22.12 2023 en opsigelse af vores datterselskab ”Den glade trøffel” som drev kantinen i Handicaporganisationernes Hus, og som efter Covid-19 perioden skulle bruge nogle år på at hente Covid-19 tabene ind. Opsigelsen medførte, at selskabet måtte gå konkurs. Det akkumulerede tab samt alt det forudbetalte skulle derfor tages ind som tab i Dansk Handicap Forbund, og vores regnskab kom i et massivt underskud.

I 2023 flyttede vi ud af Handicaporganisationernes Hus og fandt et billigere domicil ca. 200 m. fra Høje Taastrup station. I 2023 var målet et nul-resultat efter den genopretningsplan, der var aftalt med banken. Et nul resultat i bankterminologi er +/- 500.000 kr., og vi holdt os inde for skiven.

I 2024 skal vi derfor tilbage på sporet fra før Covid-19 og levere et overskud, så kassekreditten (den sidste eksterne gæld) kan fjernes i løbet af en kort årrække.

Hele forbundets drift dækkes af udlodningsmidler og 60% af kontingenterne, hvilket langt fra har været nok, lige så længe vi regnskabsmæssigt har kunnet se tilbage. I de sidste 10 år har vi derfor konverteret sekretariatet til også at være en projektorganisation. Gennem salg af unik viden på handicapområdet, kan forbundet tjene sine egne penge, sikre en drift i økonomisk balance og sikre en afvikling af den eksterne gæld, der i 2014 havde akkumuleret sig til et voldsomt millionbeløb.

Vi var næsten i mål før Covid-19 og opsigelsen af vores datterselskab. Et er dog helt sikkert – siden 2014 – har vi afviklet gæld næsten hvert eneste år, og nu mangler vi bare det sidste stykke vej. Derfor er driftsplanen og økonomistyringen helt central.

Hele forbundets frivilligområde dækkes af 40% af kontingentmidlerne

(Lokalafdelingerne),medens udgifter til aktiviteter i udvalg, specialkredse, FU/ HB samt bisidderordningen primært har været finansieret gennem fondstildelinger fra Bevica Legater og Vanførefonden.

Det betyder desværre også, at driften i 2024 ikke kan bidrage til frivilligområdet, da banken efter Covid-19 og datterselskabskonkursen kræver, at det fulde overskud anvendes til gældsnedbringelse.

Da Vanførefonden i de senere år samtidig har ændret deres tildelingsstrategi og halveret deres tildelingsbeløb, er vores aktivitetsområde synligt påvirket. Vi skal derfor blive bedre til også i frivilligområdet at tænke i projekter – både lokale, situationsbestemte og landsdækkende, hvorfor vi i år er startet op på et treårigt projekt til uddannelse af tillidsvalgte i hele organisationen.

Så hold ud alle sammen – vi er på rette vej og på trods af mange ”bump på vejen” kan vi se lyset.

Indkaldelse til Dansk Handicap Forbunds

23. ordinære kongres

Tid: Den 18.-20. oktober 2024

Sted: Egmont Højskolen / Hou

Søsportcenter

Villavej 25, Hou, 8300 Odder

Dagsorden, jf. vedtægternes §§ 8 og 9

ұ Valg af dirigenter

ұ Valg af stemmeudvalg

ұ Beretning fra hovedbestyrelsen, udvalg, specialkredse m.m.

ұ Regnskab for 2022 og 2023

ұ Fremtidigt arbejde

ұ Indkomne forslag – se nedenstående fra § 9, stk. 2 og 3

ұ Valg af landsformand

ұ Valg af næstformand

ұ Valg af hovedkasserer

ұ Valg af 5 hovedbestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter

ұ Eventuelt

§ 9

ұ Stk. 1. Ordinær kongres afholdes hvert andet år i september / oktober måned. Tid og sted fastsættes af hovedbestyrelsen.

ұ Stk. 2. Forslag til behandling på kongressen skal inden 15. maj i kongresåret være indsendt til hovedkontoret med eventuelle bemærkninger. Senere indkomne forslag kan behandles, hvis hovedbestyrelsen indstiller det.

ұ Stk. 3. Kun forslag fra hovedbestyrelsen, forretningsudvalget, regionerne, lokalafdelingerne og specialkredsene kan behandles på kongressen.

Sidst der var kongres var i 2022. CAMERA CLAUS HAAGENSEN

Arken viser samtidskunst

Handicap NYT er taget til kunstmuseet Arken i Ishøj, vest for København

Vi ankommer til Arken i Vibeke Baden Laursens handicapbil og hendes hjælper Vibe parkerer på en handicapparkeringsplads ved museets gavl, men bilvejen derhen er noget bumpet.

Arken er et kunstmuseum for samtidskunst, det åbnede i 1996 og er blevet et yndet udflugtsmål. Her er det muligt at opleve udstillinger, besøge en café og nyde lidt natur.

Vel indenfor er der museumsbutik og billetsalg, hvor dankortautomaten kan rykkes, så man kan nå den fra en kørestol. I kælderetagen er der toiletter og garderobe, man kan komme derned med en elevator, men den er tæt på en trappe, så forsigtighed tilrådes.

I kælderen kan kørestolsbrugere nå knager, men besøgende skal selv taste en kode til garderobeskabet, og det kan være

lidt svært at ramme knapperne. ”Jeg synes låsene, og knapperne skulle have været lidt større,” siger Vibeke og forsætter: ”Men helt generelt kan jeg bedre lide det system end det med en mønt og en nøgle, som kan give udfordringer.” I kælderen er der et handicaptoilet, som fungerede fint for Vibeke, men det er en ældre udgave fra 1996. Museet har to kørestole og en rollator til lån, som står i kælderen.

Tankevækkende kunst

Vi tager elevatoren op i udstillingsområdet og ser særudstillingen ”Unseen” af Anish Kapoor, som kan ses indtil den 20. oktober 2024. Hans værker er store og af forskellige materialer, der spænder fra pigmenter, vand og stål. Han er født i 1954 i Indien, men har siden 1973 haft sit virke i England.

Hans værker virker både sære og dragende på en gang og indbyder til sansning uden ord.

Selve museet Arken har referencer, der får en til at tænke på skibe – ikke mindst færger. Der er rå metaldøre, som man kender det fra vogndæk, ståltrapper og gelændere med afskærmning i stål. Der er masser af plads at køre rundt på for kørestolsbrugere, og gulvene er af rå beton.

Vibeke tror dog, at dårligt gående vil finde dem glatte at gå på, hvis det har regnet. Der er hvilepladser rundt omkring på museet, men ikke så mange. Der er klapstole til udlån, men som dårligt gående med fx en stok, har man næppe lyst til at gå rundt med en klapstol.

Vi ser en kæmpestor bunke rødt pigment, hvor der ovenpå står en blå gravko. Det er flot at se på, men også sært på grund af farverne. Værket forvirrer lidt ved både at være noget bekendt, men samtidig ukendt på grund af farverne.

”Det er ret vildt,” siger Vibeke. ”Hvordan finder man dog på det?”

Vi kommer også til værket ”Descension”, som betyder nedstigning og består af et bassin, hvor der løber vand hurtigt rundt, som man kender det fra centrifugalkraften og ned i det, man kan forestille sig, er et uendeligt dyb. Der er også mange lyde, og især på grund af lydene virker værket foruroligende, for hvis man faldt ned i vandet, ville man så blive suget mange hundrede meter ned, og hvor ender man så? Eller er bassinet overhovedet ikke dybt?

Vibeke er ret vild med værkerne, men også med rummene som veksler mellem at være med og uden ovenlysvinduer, hvilket giver skiftende lys. ”Jeg synes, at de vekslende lysindfald påvirker den sindsstemning, man ser værkerne på,” siger hun.

Vi ser også et blåt værk, som buer, og når man ser i det, så virker det som om, at man er under vandet i en svømmehal. Alle besøgende står længe foran det, fordi det er fascinerende.

En kæmpe buet blankpoleret stålskulptur er svær at overskue, så man må rundt om den. Også den forvirrer sanserne, fordi den spejler dem, der ser på skulpturen, ligesom i spejlforlystelser, og gør beskuerne høje, små, tykke og osv.

Museet har også en lille fast samling af værker i en sal, hvortil der er nogle trin ned, og der er en lift, så man kan godt komme dertil i en kørestol.

Groupterapi

Den næste særudstilling hedder Groupterapi, og den kan ses indtil den 28. juli 2024. Ind til det store rum er der automatisk døråbner. Denne udstilling består både af danske og udenlandske værker. Vi ser fx en masse ballonhøns, som lige netop altid holder balancen, når man passerer dem. Dette værk sætter også mange tanker i gang, for er vi kommet så langt væk fra dyr, at vi kun kender dem som et spøjst indslag?

Vi ser et værk med en kvindelig kunstner, som ligger nøgen, som om hun var en model, der skulle males. På filmen ligger hun helt stille, mens en meget monoton stemme fortæller, at hun faktisk på grund af en muskelsygdom har sværere og sværere ved at bevæge sig, og at hun kun kan gå lidt rundt hjemme i sit hjem. Resten af tiden må hun bruge bil eller hjælpemidler.

Vibeke Baden Laursen sidder og tænker inde i værket "At the Edge of the World II" af Anish Kapoor.

”Jeg var først lidt negativt indstillet med al den opremsning af sygdom, men så ombestemte jeg mig og synes godt om det, fordi det vi ser og hører, står i en stærk kontrast til hinanden,” konstaterer Vibeke.

I samme sal er der et gynækologisk leje i pink, og her fortælles det på en skærm, hvordan sorte kvinder var en slags forsøgsdyr vedrørende gynækologi og operationer for lægen James Marion Sims (1813 - 1883). På grund af disse uetiske eksperimenter kunne metoderne udvikles og senere bruges på hvide kvinder. Han opfandt også diverse instrumenter til undersøgelser. Så det poppede lyserøde leje bliver knapt så sjovt at se på, men ret ubehageligt, når det sættes ind i den kontekst.

Vi ser også en brændt børnehave og to børnefigurer, der sidder med lang afstand mellem dem og triller en bold til hinanden.

Vibeke synes, at det værk har en voldsom tristesse over sig: ”Børnene virker apatiske, som om de var bedøvede og frataget deres fantasi. Man håber hele tiden på, at de vil rejse sig og åbne lågen og løbe deres vej,” siger hun. Bente synes, det er et tankevækkende værk, for er vi så forhippede på at beskytte vores børn med hegn osv., at de kommer meget langt væk fra det at leve og sanse i verden?

Vi ser også installationer med natur, men også her er det noget foruroligende ved farverne, der ikke hører til i naturen, så også her sniger der sig noget uvirkeligt ind. Så det virker både bekendt og ikke bekendt. En anden video

Elevatoren og trappen er lige lovlig tæt på hinanden, synes Vibeke Baden Laursen.

Descension - værk af Anish Kapoor.

Playground. Værk af Peter land.

Vibeke med ryggen til værket Destierno af Anish Kapoor.

er i fugleøjnehøjde, hvor en fugl søger en mage, og det er ikke let at finde nogen, den film er ret bluesagtig.

I det sidste rum er der en udstilling, der relaterer sig til blandt andet Grønland med diverse værker, fx hvor Grønlands hjerte er en påhængsmotor af japansk fabrikat. For uden motorbåde er der intet Grønland.

Mætte af indtryk drikker vi kaffe i caféen, som er for alle. Dankortautomaten kan fx sænkes, men fra en kørestol kan man ikke se de udstillede kager, så Vibe, som er Vibekes hjælper, fotograferer kagerne og viser dem bagefter til Vibeke på sin telefon, så hun kan vælge. I cafeen er vi alle helt enige om, at Arken er en udflugt værd både som enkeltperson og som gruppe.

Ethvert museum har efterhånden en museumsbutik, og det har Arken også, hvor man kan købe bøger, kunst og diverse accessories. Her kører Vibeke rundt og shopper lidt, inden turen går hjemad mætte af mange og lidt særprægede indtryk.

høns i en tankevækkende opstilling.

Powerless Structures hedder statuen af kunstnerduoen Elmgreen & Dragsted. I folkemunde hedder den vist bare "Dreng på gyngehest" og er et vartegn for Arken.

Arken er omgivet af natur.

Oppustelige

Friluftsliv for alle

JERES DRØM - VORES MÅL

Outdoor Connection tilbyder friluftsliv på en jordnær og afslappet måde for alle, uanset funktionsnedsættelse.

Det er den gode oplevelese, der står i centrum af aktiviteterne. Det er vigtigt for os, at I bliver set og føler jer trygge og godt tilpas. Med kompetetent vejledning og instruktion vil I få det bedste ud af en tur i naturen.

Vi trækker på 20 års erfaring inden for friluftsaktiviteter for mennesker med særlige behov. Vi holder til i Midtjylland men kommer gerne forbi jer og laver aktiviteter på en lokation efter jeres ønsker.

Giv os et kald på 61 67 62 23 eller skriv til info@outdoor-connection dk VI GØR DET MULIGT

Scan QR koden og læs mere om os på vores hjemmeside www.outdoor-connection.dk

Mouse-pointer Det sker

CALENDAR-STAR

I DANSK HANDICAP FORBUND I 23. juni-20. september

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk

Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

FREDERIKSHAVN – SÆBY

Tirsdag d. 6. august: Svømning start.

Torsdage d. 8. og 22. august, samt 5. og 19. september: Bankospil.

Lørdag d. 20. september, kl. 18.00: Høstfest på Dagcentret Ingeborg. Menu: Buffet og kaffe og kage. Musik og dans til kl. 22.30. Pris pr. medlem 50 kr. Pris for ikke-medlemmer 100 kr. Tilmelding senest 13. september til Poul Ole på tlf. 40 10 63 13.

MIDTVEST

Onsdag d. 7. august, kl. 17.00-21.30: Caféaften på Teglvænget 107D, Herning. Menuen bliver en overraskelse. Pris 100 kr. for medlemmer og 50 kr. for hjælper/ledsager. Sidste tilmelding er 2. august til Helle, tlf. 40 75 70 31 eller Kæth, tlf. 23 48 72 02.

Torsdag d. 15. august, kl. 18.30-21.00: Bankoaften på Teglvænget 107D. Tag gerne en ven med. Plade pris 12 kr. inkl. kaffe med brød.

Søndag d. 18. august, kl. 13.00-17.00: Bagedag på Teglvænget 107 D. Vi bager brød/kage og hygger os med kaffe. Hvis der er tid, tager vi et spil. Noget får vi måske med hjem, eller bruger til et andet arrangement. Pris 30 kr. sidste tilmelding er den 14. august til Helle, tlf. 40 75 70 31.

ODSHERRED

Tirsdag d. 1. oktober, kl. 15.00-20.00: Sundhed og Handicap. Sted: Højby Sø, Ellingebjergvej 1, 4573 Højby. Sundhed er vigtigt for alle. Få viden og inspiration til bedre sundhed og færre følgevirkninger for mennesker med og uden handicap. Emner: Spis dig stærk. Det anti-inflammatoriske køkken og livsstil v./ Louise Bruun, forfatter og helsevejleder. Åndedrætsyoga. Motion for siddefolket v./ Morten Fenger, projektleder og Jørn Nørtoft-Price, træner. Siddestillinger. Forebyg smerter og tryksår v./ Birgitte Helena Winther, ergoterapeut med speciale i siddestilling.

Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk

Kommunikationsmedarb.: laura@danskhandicapforbund.dk

Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk

Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk

RYK: info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

Debat: Hvad er sundhed, og hvad bidrager til øget sundhed, når man lever med et handicap? Herunder om adgang for alle til sundhedsydelser jf. Handicapkonventionens artikel 25: ”Personer med handicap har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand”. V/ Erna Christensen, facilitator Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU), Handicaprådet og formand for DH Høje-Taastrup. Spørgsmål og dialog undervejs.

Deltagelse i temamødet er gratis, og for deltagere fra handicaporganisationerne i Region Sjælland ydes der tilskud til kørsel efter Statens lave takst. Alle interesserede er velkomne. Indbudte er medlemmer og tillidsfolk i handicaporganisationer, handicapråd samt lokalpolitikere, ansatte og sundhedsfolk på området i Region Sjælland.

Tilmelding senest d. 15. september 2024 til: Lena: lena. nielsen@ofori.dk - tlf.: 59 65 95 86 eller Susy: susysiv@mail. dk - tlf.: 28 70 99 03.

SKAGEN

Torsdag d. 22. august, kl. 19.00-22.00: Bankospil.

Mandag d. 26. august, kl. 14.00-16.30: Mandagsklubben starter igen.

Torsdage d. 5. og 19. september, kl. 19.00-22.00: Bankospil.

Mandage d. 2. 9. og 16. september, kl. 14.00-16.30: Mandagsklub.

SLAGELSE-SORØ

Juli: Sommerferie.

Mandag d. 5. august, kl. 18.00: Foredrag om Serviceloven v/ Jesper Jarl. Kom og bliv klogere på denne lov. Pris: 100 kr. Tilmelding senest 1. august.

Mandag d. 3. september, kl. 18.00: Musik. Bindende til/ afmelding til Doris tlf. 29 67 72 84 eller Brita tlf. 22 29 56 73. MobilePay 50 82 00. Vi tager forbehold for ændringer. Alle arrangementer holdes i Kongehave Centret, Svendsgade 102, Slagelse hvis ikke andet er nævnt. Døren åbnes kl. 17.30. Husk tallerken, bestik, kop og glas.

To verdener – samme mål

De er begge skadet i krig. Den ene som dansk soldat i Afghanistan, den anden som barn under folkemordet i Rwanda

En professionel soldat og et uskyldigt barn. Begge har mistet ben, og begge er kommet videre gennem parasporten. Om kort tid skal de hver især repræsentere deres land til de Paralympiske Lege (PL) i Paris 2024. Nu er det kampen om medaljer, det gælder.

Siden 2020 har fotograf Tine Harden og journalist Hanne Selnæs fulgt de to stjernespillere og deres hold i Rwanda og i Danmark. Claudine Murebwayire på Rwandas kvindelandshold i siddende volleyball og Mark Peters, som spiller på det danske landshold i kørestolsrugby.

Gennem dem har fotografen og journalisten oplevet, hvordan muligheden for at dyrke holdsport kan få mennesker til at drømme stort. Ikke kun i et udviklingsland, hvor mennesker med handicap ofte er at finde blandt samfundets mest udsatte og fattige, men også i et velfærdssamfund som Danmark.

Se en videofortælling

Med en ny interaktiv videofortælling, "To Verdener – Samme Mål", sættes der spot på holdsportens rolle for mennesker med handicap i Danmark såvel som i udviklingslandene. Det samarbejder Parasport Danmark og Dansk Handicap Forbund (DHF) om med en række parasport-projekter.

Fællesskabet i holdsporten har et stort potentiale for at løfte det enkelte menneske. Også mennesker med handicap, som ofte er at finde blandt samfundets mest udsatte og fat-

tige, hvis liv kan tage en helt ny og positiv drejning, hvis de får mulighed for at dyrke sport.

I den interaktive video kommer man helt tæt på to af parasportens yngre rollemodeller i henholdsvis Afrika og Danmark. Historien fra Afrika spejles i en dansk virkelighed for at gøre det tydeligt, hvordan forholdene for mennesker med handicap i et udviklingsland adskiller sig fra, men også har mange ligheder med virkeligheden i Danmark.

Du finder den interaktive video på ToVerdenerSammeMål.dk

Claudine Murebwayire, i holdtrøje nr. 3, er er på landsholdet i Rwanda.

Vores konsulenter sidder selv i kørestol Det kendetegner for os en rigtig ekspert Mød tre af dem her:

Jes Klein

Konsulent med mere end 30 års erfaring Faldt ned fra et træ som 23årig, da han plukkede kogler

Hans Peter Østergaard

Indehaver af Kørestolseksperten

Kravlede som 16-årig op i en lygtepæl og faldt ned og brækkede ryggen

Kørestolseksperten ApS

Nikolaj Rasmussen

Vores yngste, men ikke desto mindre også erfarne konsulent Kørte som 18årig galt i bil og blev lam

Farvervej 12, Viborg - Lunikvej 44A, Greve - Hvidkærvej 39, Odense

Tlf : 8980 3398 - E-mail: admin@koerestolseksperten dk www.koerestolseksperten.dk

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

...der er flere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

-www.danskhandicapforbund.dk

Ring til os på 39 29 35 55

Send os et brev

>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<

Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:

Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund

Hvilket medlemskab ønskes:

Ordinært medlem

Navn:

☐ Enlig

☐ Par

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

☐ Støttemedlem

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

Barnets navn:

Fødselsdato (d.m.å):

Adresse:

Postnummer/by:

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år

☐ Amputationskredsen (AK)

E-mail:

☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)

Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):

☐ PolioNetværket

Dato og underskrift

i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik

Energivenlige webløsninger med lavt klimaaftryk

Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C 70 20 70 36 - www.typoconsult.dk

Vallensbækvej 4

Brøndby

2605 Brøndby

Tlf: 88 52 69 80

Bæredygtige løsninger for livet

Hovedvejen 208 • 2600 Glostrup Telefon 3333 9390 tilbud@fejekosten.dk • www.fejekosten.dk

Vi er specialister i hjerneskader, hjernerystelser og udviklingsforstyrrelser

Købmand Frank Viese

EN Stillads & Hejs A/S

Avedøreholmen 88, 2650 Hvidovre • en@en-stillads.dk • Tlf: 28 88 11 00

Smallegade 14-18 2000 Frederiksberg Tlf: 27 23 04 22

Frederiksberg Alexandra Drejer

FLYTTELEJLIGHEDER: ”Uden at blive rullet”

www.jp-olsen.dk

Kirstinehøj 30 • 2770 Kastrup • Tlf. 32 50 56 00 • www.amagervvs.dk

H. FRIEDMANN & SØN A S Maler rma

Mesterlodden 44 • 2820 Gentoft • Telefon 39 65 71 50

GRATIS hjemmehjælp med respekt for dig, dine vaner og dit hjem

Vi er først tilfredse, når du er

Din Særlige Pleje er en privat hjemmepleje under fritvalgsordningen

beliggende i Helsingør, Gladsaxe, Gribskov og Hørsholm Kommune.

Din Særlige Pleje er GRATIS for dig, når du er visiteret fra kommunen.

• Fast hjemmehjælper

• Faste tider

• Uddannet personale

• Empati, tryghed og respekt

Læs mere på www.saerligepleje.dk

Ønsker du hjælp i din hverdag?

Ring til os på telefon 70 60 54 40, og aftal et uforpligtende besøg, eller kontakt os via e-mail: info@saerligepleje.dk

Fabriksvej 1 • 3000 Helsingør Info@saerligepleje.dk • www.saerligepleje.dk

NYT TAG ELLER RENOVERING AF DET

Det koster ikke noget at kontakte os, når du har overvejelser omkring dit tag. Vi vil gerne være dem, der hjælper dig i mål, med den bedste løsning. Så uanset om du overvejer en renovering eller et helt nyt tag med tagpap eller et grønt tag, står vi klar med råd, vejledning og tilbudsgivning.

PHØNIX TAG København A/S · Lejrvej 5 · Kirke Værløse · 3500 Værløse Tlf. 43 66 21 00 · kobenhavn@phonixtag.dk · phonixtag.dk

Mennesker med handicap hindres alt for ofte i at cykle

Nye anbefalinger til blandt andet kommunerne fra Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap skal booste cykling blandt mennesker med handicap

https://www.cyklistforbundet.dk/ alt-om-cykling/cykelviden/cykling-for-alle

Mennesker med handicap oplever alt for ofte udfordringer, der afholder dem fra at cykle. Det viser en ny, stor undersøgelse 'Cykling for alle', som Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap står bag. Den viser blandt andet, at to ud af tre mennesker med handicap ønsker at cykle mere, end de gør og at mere end 80 % af forældre til børn med handicap ikke kender til cykelmuligheder for deres barn.

”Cykling giver også mennesker, der lever med et handicap, bedre sundhed og større mental trivsel. Desværre oplever den gruppe danskere alt for ofte udfordringer, der afholder dem fra at cykle. Med den nye undersøgelse er

vi klædt meget bedre på til at hjælpe mennesker med handicap op på cyklen. Cykling skal være for alle. Derfor skal vi arbejde med de barrierer, der afholder mennesker med handicap fra at cykle,” siger Jane Kofod, der er vicedirektør i Cyklistforbundet.

Undersøgelsen peger ifølge vicedirektøren på et kæmpe potentiale for at styrke cykling hos mennesker med fysiske, psykiske, kognitive og/eller sensoriske handicap.

”Der er store uudnyttede muligheder for, at også denne gruppe danskere med cykling kan opnå store sundhedsfordele og få større trivsel,” siger Jane Kofod.

Undersøgelsen fra Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap viser, at næsten halvdelen, 47 procent, af voksne med handicap ikke cykler, fordi de blandt andet er bange for det.

Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap kommer på baggrund af undersøgelsen med et sæt anbefalinger til både kommuner, fagprofessionelle og mennesker med handicap. Anbefalingerne ligger på en ny web-portal, hvor der også ligger viden om cykling for mennesker med handicap samt en række personlige (video) fortællinger: https://www.cyklistforbundet.dk/alt-om-cykling/cykelviden/ cykling-for-alle/inspiration

Jan Friis Jørgensen fra Rødovre fortæller på

om, hvad det betyder for ham at cykle på sin håndcykel. Han er formand for Dansk Håndcykelklub.

”Cykling kan noget særligt i at bidrage til følelsen af frihed, af uafhængighed og er en god, sund måde at komme

Seks anbefalinger og et webinar

rundt på. Det kan vi som samfund gøre langt mere for at sikre. Alt for få oplever at blive introduceret til cykling og

Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap har udpeget seks anbefalinger til indsatsområder, som kan styrke cykling blandt mennesker med handicap.

Anbefalingerne er målrettet fagprofessionelle og beslutningstagere på tværs af cykel-, sundheds- og socialområdet - fx trafikplanlæggere, fysioog ergoterapeuter, sagsbehandlere, socialpædagoger på bosteder og øvrige fagfolk, der arbejder på tværs af sektorerne.

Se dem her: https://www.cyklistforbundet.dk/alt-om-cykling/cykelviden/ cykling-for-alle/anbefalinger

Om videns­ og innovationsprojektet 'Cykling for alle'

Cyklistforbundet har i samarbejde med Videnscenter om handicap undersøgt cykling blandt mennesker med handicap fordelt på fire typer af handicap:

ұ Fysiske (fx muskelsvind, rygmarvsskade, cerebral parese)

ұ Psykiske (fx angst, bipolar lidelse)

ұ Kognitive (fx ADHD, autisme, udviklingshandicap)

ұ Sensoriske (fx syns- og hørenedsættelse)

I Danmark ved vi ikke præcis, hvor mange mennesker der har et handicap. VIVEs undersøgelser viser dog, at 31 procent af den danske befolkning i alderen 16-64 år har et selvvurderet psykisk eller fysisk handicap (Amilon et al., 2021).

Formålet med projektet er at sikre bedre cykelmuligheder for de mange børn og voksne mennesker med handicap i Danmark.

Fakta fra undersøgelsen

ұ 88,4% af forældre til børn med handicap kender ikke til eller har ikke mulighed for at låne eller leje en cykel tilpasset deres barns behov.

ұ 67 procent af mennesker med handicap ønsker at cykle mere, end de gør.

ұ 77,4 procent af voksne med handicap er enige i, at cykling giver dem en oplevelse af frihed

ұ 40 procent af voksne med handicap oplever, at de IKKE har en cykel tilpasset deres behov.

ұ 47 procent af voksne med psykisk handicap cykler ikke, blandt andet fordi de er utrygge

ұ 77 procent af forældre til børn med handicap ønsker deres børn cykler mere, end de gør.

Du kan downloade undersøgelsen på https://videnomhandicap.dk/ publikationer/cykling-for-alle-undersoegelse/

Projektet blev støttet af den statslige Cykelpulje gennemført i 2022-2024

få mulighed for at finde en cykel tilpasset deres fysik og behov. Derover skal vi have mere fokus på cykling i bevilling af aktivitetshjælpemidler og transportmidler. Det kan være kortsigtet i kommunerne ikke at bevillige en specialeller elcykel, men i stedet henvise til en elscooter, som skaber et mere passivt liv,” siger Dorte Nørregaard, direktør for Videnscenter om handicap.

Michael Stærke fik sin datter op på cyklen

Undersøgelsen viser, at næsten fire ud af fem forældre til børn med handicap ønsker, at deres børn cykler mere, end de gør. En af dem var Michael Stærke, der er sportsjournalist på TV 2, og hans datter Agnes. Han brugte flere måneder på at gøre Agnes, der har cerebral parese, sikker på cyklen. Det var en stor sejr for hende.

”Jeg var meget utryg til at starte med, hvor jeg sagde til far, at han hele tiden skulle holde fast i mig. Til sidst havde jeg så meget tro på mig selv, at jeg ikke længere ville have, at han cyklede med mig. Første gang jeg selv kørte i skole, var det virkelig fedt. Det var en enorm følelse af frihed,” fortæller 12-årige Agnes i videoen. Også for Michael Stærke var det en helt særlig dag.

”Den morgen hun selv cyklede rundt uden for huset, da græd jeg, da jeg kom ind. Det var virkelig stort for alle,” siger Michael Stærke, der er kommende vært på Aftentour på TV2.

Foruden Michael og Agnes Stærke møder man på hjemmesiden otte andre mennesker med handicap, der fortæller om deres erfaringer med at cykle.

Blandt andre formand for Dansk Håndcykelklub Jan Friis Jørgensen fra Rødovre. Han sidder i kørestol, men cyklen giver ham frihed til fx at cykle rundt på Lanzarote.

"Det betyder meget for mit selvværd, at jeg cykler. Det er både mentalt og fysisk, at jeg øger min sundhed. Jeg cykler med min hund to gange om dagen. Det er en tur på tre kilometer. Derudover cykler jeg ofte over 100 km om ugen i racercyklen, og jeg deltager i motionsløb og konkurrencer," siger han.

Den Sociale Virksomhed

Geelsgårdskolen

v

GEELSGÅRDSKOLEN

Bliv en del af vores højt specialiserede fagfællesskab, og gør en forskel for nogle helt særlige børn.

Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn og unge med svære funktionsnedsættelser. Vi tilbyder skole for 0-10 klasse, STU, fritidsordning, botilbud og aflastning samt fysio- og ergoterapi. Derudover har vi sygeplejersker, psykologer, didaktiske og pædagogiske vejledere, talepædagoger og IKT-vejledere, som alle understøtter vores brede tværfaglige samarbejde. Scan QR-koden for at se vores ledige stillinger.

Scan og se mere

Fra Kolding til Paris

20 personer med CP skal cykle til Paris til august

Iforåret 2023 blev jeg mødt af en kærlig og humoristisk udfordring fra min kone, Vibeke. Efter at have deltaget i sangtræning hos Elsassfonden i Charlottenlund, fik hun kendskab til et spændende cykelprojekt. Begejstret over idéen, var hun tæt på at tilmelde mig til det underfundige projekt ved navn "Tour de Elsass", som Elsass Fonden planlægger i forbindelse med deres 50-års jubilæum i 2024.

Tanken er, i bedste Team Rynkeby-stil, at udføre et cykelløb over 7 dage, fra Kolding til Paris, med mål i Paris dagen før, at de Paralympiske Lege starter, den 28. august 2024. Løbet skal køres af 20 mennesker, som har cerebral parese (CP) –altså spastikere.

Vi skal køre cirka 50 kilometer dagligt og bliver transporteret resten af vejen. Turen strækker sig over syv dage og fører os gennem Danmark, den vestlige del af Tyskland, Holland og Belgien, inden vi til sidst når en forstad til Paris.

Det skal måske lige oplyses, at jeg godt kan cykle, og har den fineste mountainbike, men den har stort set stået i cykelkælderen til manges forundring. Utallige gange har mange forsøgt at skubbe til min motivation til en tur på cyklen – ikke mindst min kone, hvilket ledte til denne kærlige, drilagtige udfordring.

i forberedelse til turen. Vi cykler online tre gange om ugen, primært på platformen Zwift, og samtidig deltager vi i et Teams-møde. Over en periode på 12 uger arbejder vi på at styrke vores muskulatur og forbedre vores kondition med det mål at være godt forberedt til turen. Der er også planlagt fællestræninger, hvor vi mødes fysisk og fx træner gruppekørsel.

Selvfølgelig er træning tre gange om ugen ikke nok. Mange af de andre har allerede kørt mange ekstra kilometer i programmet. Jeg skal nok komme efter dem, men jeg kommer også til at køre mange ture rundt i vores område her i det skønne Nordsjælland.

Du kan evt. læse mere på https://www.elsassfonden.dk/aktiviteter/ tour-de-elsass/175687/

Hen over sommeren lå den så og rumlede bagerst i mit hoved, og da projektet kom op på Elsass Fondens hjemmeside, havde ideen modnet sig så meget, at drilleri var blevet konverteret til gedigen motivation og vestjydsk stædighed. Derfor tilmeldte jeg mig og er nu med i truppen af de 20, som skal køre turen.

Forskning og træning

Som en del af projektet gennemgår vi et fælles træningsforløb, som er en del af et forskningsprojekt i samarbejde med Københavns Universitet og Henrik Kirk. Sidstnævnte er specialist i neurologisk rehabilitering, har en Ph.d. i neurovidenskab og har arbejdet meget med børn og unge med CP. Vi har alle modtaget specielt cykeludstyr, som vi kan anvende til virtuelle træningssessioner via internettet

Per cykeltræner i sit hjem.

CAMERA PRIVATFOTO

Det bedste skoleår i dit liv

Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har fem linjer: Outdoor, Sport, Musik, Film og E-sport.

Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.

Se mere på hardsyssel.dk – her kan du også se, hvordan du kan besøge os.

”Fantastisk efterskole! Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”

Susan Aakjær Larsen på Facebook

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

Færre bekymringer, mere barndom

Danmarks nr. 1 natunderbuks til Piger & Drenge

DryNites® natunderbukser har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale.

Findes i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år.

Unikt engangsunderlagen

Tape funktion holder underlaget på plads

DryNites® BedMats er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. DryNites® BedMats er specielt udviklet med fokus på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

Læs mere på www.drynites.dk

Fås i de fleste supermarkeder, Matas og på apoteket.

36 kommuners erfaringer om fleksjob

Det går fremad med at oprette fleksjob, men personer med store skånehensyn er det svært at finde job til

Lige nu er der 96.961 personer ansat i fleksjob og 15.808 personer er godkendte til et fleksjob, men er på ledighedsydelse. Handicap NYT har en faktagruppe, som består af frivillige tilknyttet redaktionen. Siden 2016 har gruppen udført miniundersøgelser baseret på ja og nej-spørgsmål til landets kommuner om forskellige emner.

Faktagruppen ønskede at finde ud af, hvor kommunerne ser udfordringerne i forhold til fleksjob. Her ville ja- og nej-spørgsmål være utilstrækkelige. Gruppen har derfor stillet åbne spørgsmål, så kommunerne frit kan berette om udfordringerne fra deres synsvinkel. Faktagruppen vidste godt, at det ville give færre besvarelser, da det er mere krævende end blot at svare ja og nej.

Miniundersøgelsen er sendt til 98 kommuner, 62 kommuner har ikke reageret. Derfor skal der lyde en stor tak til de 36 kommuner, som har givet et indblik i deres hverdag.

Handicap NYT har valgt at bringe det generelle i svarene fra hver region.

Region Nordjylland

Spørgsmål 1

Der er ikke store udfordringer, da der etableres mange job på grund af efterspørgsel efter arbejdskraft. Mange er i fleksjob, og der er et godt samarbejde med kommunerne. Der er en positiv udvikling i gang, og for få år siden var det sværere, end det er i dag.

Spørgsmål 2

Der kan dog være udfordringer med at finde fleksjob af få timers varighed, men her gælder det om at skabe et godt match mellem borger og virksomhed, da det ofte er job, der skal skabes. I Nordjylland er der ifølge kommunerne adskillige virksomheder, som har et socialt ansvar eller er socialøkonomiske virksomheder, og af den grund lykkes det oftest at få skabt jobs med få timer, som giver meningsfulde værdier for både borger og virksomhed.

Miniundersøgelse om fleksjob – sådan spurgte vi

1. Hvad er kommunens udfordring med at få ledige i fleksjob?

2. Hvilke udfordringer har I med at få personer i microfleksjob?

3. Har I specielle indsatser for at få fleksjobbere i job?

Ja / Nej – må gerne uddybes

4. Er virksomhederne bekymrede for at få fleksjobbere ansat?

Ja / Nej – må gerne uddybes

Spørgsmål 3

Alle har tilbud efter loven med eksterne firmaer, men de gør også selv en del for at understøtte borgerne på forskellig vis og oplyse virksomhederne, fx med webinarer og kampagner. Målrettet borgerne kan der være tilbud om at håndtere smerter, angst, depression osv. i samarbejde med sygeplejen i kommunen. Hjælp til jobsøgning, kontakt med mentorer og virksomhedskonsulenter. Samt oplysning om de handicapkompenserende ordninger, som kan være gode at kende og benytte i forhold til sårbare grupper.

Spørgsmål 4

Her er kommunerne enige: Virksomhederne er meget åbne, og det er sjældent, at de ikke er interesserede. Enkelte kan have hørt dårlige historier om at have en fleksjobber, men her hjælper oplysning – ikke mindst om ansættelsesvilkår, løn, ferie og muligheder for at afskedige, hvis fx ordrerne går ned, og man må indskrænke på antallet af ansatte. Men generelt roser kommunerne virksomhederne i området for deres sociale ansvar.

Region Hovedstaden

Spørgsmål 1

Det går bedre med at få folk i fleksjob end for år tilbage, men jobcentrene bruger meget tid på registrering og journalisering fremfor det direkte arbejde med borgeren. Nogle ledige er fastlåste i forhold til arbejdsopgaver og ønsker ikke at afprøve noget nyt. Det er svært at finde fleksjob til borgere, som har været langtidssyge og har behov for omfattende skånehensyn. Nogle borgere mangler sproglige kompetencer.

En kommune oplyser, at målgruppen kan være meget kritiske og mener, at det er kommunes opgave at finde job til dem, og at de ikke selv behøver gøre noget.

Hvis en borger er visiteret til få timer, er det svært at finde et job. Borgere med en stor arbejdsevne har lettere ved at finde et fleksjob, og højtuddannede med et netværk har det lettere end ufaglærte. En udfordring kan være, at en borger er visiteret til flere timer, end borgeren reelt kan magte. Det hænder, at beskrivelserne ikke er retvisende.

En kommune skriver, at det ikke som hos andre ledige handler om en jobsøgningsproces, men om en jobskabelsesproces, som kræver en tilpasset indsats, alt efter hvor mange kompetencer den enkelte har.

Noget andet er arbejdsgivernes manglende kendskab til fleksjobordningen, herunder de fordele der kan være ved at have en fleksjobber ansat. Fx at der fra første sygefraværsdag er ret til refusion, og at mange fleksjobbere er glade for deres job.

Spørgsmål 2

Nogle arbejdsgiverne giver udtryk for, at det administrative arbejde er for omfattende i forhold til en ansat, der arbejder i få timer, og det at oplære nogen til et job på få timer, det har arbejdsgiverne svært ved at se en værdi i. Derfor foretrækker virksomhederne fleksjobbere, der kan arbejde i flere timer –fx personer der kan få ansættelse med løntilskud på særlige vilkår. Det kræver en rummelig arbejdsplads, der vil afsætte tid til at have en medarbejder med meget nedsat arbejdsevne i få timer og samtidig tilbyde et meningsfyldt job for fleksjob beren. En enkelt kommune ser det ikke som en vanskelighed og har oplevet, at nogle med ganske få timer har kunne påta ge sig flere efterhånden, som tiden gik.

Spørgsmål 3

Spørgsmål 4

Kommunerne støder ind i mellem på bekymringer hos virksomhederne, fx om fleksjobbere er mere syge og ustabile? Om de har brug for mere støtte end andre ansatte? Samt usikkerhed om, hvordan man afskediger dem, hvis matchet ikke er det rigtige. Her kan viden fjerne usikkerheden. Virksomhederne er forskellige, nogle er velvillige, men der kan cirkulere negative historier om, at man ikke kan afskedige fleksjobbere, og at der er meget administrativt bøvl i forhold til sygefravær. Den slags kan have betydning for nogle virksomheder.

Der er dog undtagelser, hvis det drejer sig om et fastholdelsesfleksjob, så er virksomhederne sjældent bekymrede. Virksomhederne kan også være i tvivl om, hvor mange ressourcer de skal bruge på vedkommende. Derfor kan virksomhedspraktik være med til at begge parter lærer hinanden at kende inden en egentlig ansættelse.

En kommune giver udtryk for, at virksomhederne slet ikke har nogle job at tilbyde, der kan løses på få timer og samtidigt leve op til skånehensyn for medarbejderen.

Der er stadig et behov for en stor informationsindsats overfor arbejdsgiverne. Nogle arbejdsgivere er meget glade for deres fleksjobbere, fordi de er meget motiverede og gerne vil bidrage, og de jobshopper ikke som andre arbejdstagere gør. De virksomheder, der kender reglerne, ser mange muligheder i de handicapkompenserende støttemuligheder.

Her har kommunerne forskellige tilbud fx interne virksomhedskonsulenter, der tager kontakt med virksomheder og tilrettelægger særlige forløb. I en kommune ser de på jobopslag med deltidsansættelser, og kontakter virksomhederne og spørger om en opslået stilling kan konverteres til færre timer. Andre holder åbent hus om muligheder for borgere og virksomheder. Nogle kommuner ser på om en borger kan ansættes i det offentlige med få timer og med løntilskud. Alle benytter eksterne tilbud, som de skal efter loven. Kommunerne tilbyder generelt håndholdt hjælp til jobsøgning og jobskabelse og samarbejder med virksomheder om at finde jobs.

Der er mange myter om administrative byrder og fleksjob.

Handicap NYT har en Faktagruppe, som hjælper redaktionen med at grave fakta frem. Til denne artikel har følgende medvirket: Mads Knudsen, Per Bar Kæseler og Vibeke Baden Laursen og to, der ønsker at være anonyme. Faktagruppen kunne godt tænke sig at få en eller to mere med i gruppen. Hvis du vil være med i Faktagruppen, så kontakt redaktør Bente Rødsgaard for at høre nærmere på tlf. 39 29 35 55.

Region Sjælland

Spørgsmål 1

Her er udfordringerne mangeartede. Det kan være et stort problem, hvis borgeren har store psykiske problemer, som kræver et meget omfattende skånehensyn i et job, og som virksomhederne ikke kan honorere. Et andet problem kan være, at borgeren ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

Dog svarer nogle kommuner, at det er blevet lidt lettere for fleksjobbere at finde jobs, og at flere selv finder et job via egne netværk. Det sværeste er at finde jobs til ufaglærte, som har været længe væk fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Men her kan et praktikforløb gøre gavn, så virksomhed og personen kan lære hinanden at kende. Flere kommuner nævner også, at de har et godt samarbejde med de lokale virksomheder.

Der kan især i yderområder i regionen være en generel mangel på arbejdspladser, og borgeren kan have svært ved at transportere sig selv med kollektiv transport til en arbejdsplads langt fra bopælen. Et andet problem er, at der ikke opslås fleksjob, så det kræver en stor indsats for både kommunen og borgeren at finde et fleksjob.

Spørgsmål 2

Det er ifølge kommunerne svært at finde fleksjob på under 10 timer, især når borgeren og virksomheden ikke kender hinanden i forvejen. Et travlt arbejdsmarked og fleksjobbernes behov for skånehensyn går ikke altid hånd i hånd. Det kræver derfor en håndholdt indsats fra kommunen, og det er tidskrævende. Igen nævnes, at praktik kan være en løsning, der kan føre til et fleksjob. En virksomhed kan også have svært ved at vurdere, hvad udbyttet er af at have en medarbejder i så få timer. Og om en medarbejder med så få timer kan blive en del af det faglige og kollegiale på en arbejdsplads. Hvis det

Godt at vide om ansættelser

Dansk Handicap Forbund har oprettet en hjemmeside målrettet arbejdsgivere, som kan have diverse spørgsmål i forhold til ansætte medarbejdere i fleksjob. https://www.fleksjob.nu/

På Handicap NYT EKSTRA kan du læse en kommentar til artiklen fra Jeppe Kerckhoffs, som er politisk chef i Dansk Handicap Forbund. Samt se hvor mange der er i fleksjob i din kommune, og hvor mange der er ledige.

skal lykkes for begge parter, så er det tidskrævende opgave i en travl hverdag i en kommune.

Spørgsmål 3

Alle kommuner har fokus på at få fleksjobbene i job, fx ved at have fleksjobkonsulenter, som er opsøgende overfor virksomheder og får igangsat praktikforløb. I nogle større byer i regionen går det fint med at skabe fleksjob. Flere kommuner beretter, at det gavner med individuelle forløb, og at den ledige tilknyttes en personlig jobformidler. Nogle har jobcafeer, hvor man kan lære at skrive ansøgninger og får sparring til at søge jobs. Enkelte nævner online undervisning, coachforløb, mindfulness og få kontakt med andre fagpersoner, fx ergoterapeuter, speciallæger osv. Alt sammen for at den ledige ikke skal miste motivationen til at få et job. En enkel kommune nævner, at de har en kommunal pulje, der kan støtte og hjælpe med afklaringsforløb. Alle nævner også, at de følger loven om brug af anden aktør på området.

Spørgsmål 4

Her går det igen, at nogle virksomheder har bekymringer i forhold til at ansætte fleksjobbere. De er fx bekymrede for om de opgaver, de skal have løst, også bliver det. Om fleksjobberen er stabil og ikke ofte sygemeldt. Og hvis samarbejdet ikke fungerer, kan man så afskedige en fleksjobber?

En kommune mener dog ikke, at lige det er så stort et problem, som det har været, da man har været god til at dæmpe virksomhedernes bekymringer. I det hele taget gør viden en stor forskel. Fx at man godt kan opsige en fleksjobber ligesom man kan opsige alle andre medarbejdere, det skal blot være sagligt begrundet. Flere virksomheder er også bekymret for administrationen i forhold til at have en fleksjobber ansat. Derfor gør kommunerne også en del for at håndtere bekymringer hos virksomheder vedrørende sygefravær, afskedigelse gennem informationsindsats og tydeliggørelse af vilkårene for ansættelse.

Region Midtjylland

Spørgsmål 1

Kommunerne mener, at det gode samarbejde mellem jobkonsulenter og borgere fører til mange fleksjob, og at virksomheder i deres område er socialt indstillede, og at der er mange småjobs at udføre for fleksjobbere. En metode er fx at starte med praktik, som fører til et job. Dog nævner nogen, at det er en udfordring, at virksomhederne har begrænset viden om mulighederne, så det gælder om at hjælpe dem med oplysninger. Andre udfordringer kan være, at de, der skal i arbejde, ikke har de kvalifikationer, som virksomhederne efterlyser. Samt at der kan være stor afstand for borgerne til virksomhederne, som ikke kan nås med offentlig transport, og at borgernes skånehensyn gør det umuligt at transportere sig langt fra bopælen. En enkelt kommune nævner, at de mangler midler til at løse opgaven, som er kompleks og tidskrævende.

Spørgsmål 2

Kommunerne er enige om, at det sværeste er, når borgerne har massive skånehensyn og få ressourcer, hvilket gør det svært at finde et job til dem. Mange har både psykiske og fysiske sygdomme og sociale vanskeligheder. Nogle taler ikke dansk eller engelsk, så der er også store sproglige udfordringer. Det giver store begrænsninger både i forhold til at finde opgaver/jobs. Arbejdsgiverne finder det administrativt tungt at have en ansat i så få timer. For den person, der skal arbejde fire eller fem timer, er det svært at være ”ugens gæst”, men for nogle personer og virksomheder lykkes det alligevel.

Spørgsmål 3

Alle kommuner har tilbud, det kan være alt fra jobcaféer, CV-værksteder, coachforløb, ansatte jobkonsulenter, mentorer, hjælp med jobsøgning og hjælp til at finde det rette match. Kommunerne tilbyder uddannelse og kurser til den arbejdssøgende. Enkelte kommuner arbejder også med opfølgning, når en borger har fået et fleksjob, og efterværn og løbende dialog med arbejdsgiverne, ligesom de benytter eksterne tilbud. Men også her er der forskel på, hvor stor en indsats der kan ydes, alt efter hvor mange der er ansatte i kommunerne til at varetage opgaverne.

Spørgsmål 4

De kommuner, som synes, at de er gode til at servicere virksomhederne og gå i dialog oplever få problemer og synes virksomhederne er meget imødekommende. Dog nævner enkelte kommuner, at nogle virksomheder er usikre på ordningen. Fx historier om, at fleksjobbere er svære at slippe af med, og at det er en stor administrativ opgave at have nogen ansat i få timer. Det kan gøre nogle virksomheder usikre på, om det er det værd. Dem, der har haft gode erfaringer med en fleksjobber, er mere tilbøjelige til at tage en igen, mens dem med dårlige erfaringer ikke vil have nogen igen. Der er meget store forskelle. En kommune har systematiseret indsatsen ved at uddanne medarbejdere i handicapkompenserende ydelser og til at tage dialogen med virksomhederne. En

kommune bemærker, at arbejdsgiverorganisationerne heller ikke ved så meget om området, og derfor har svært ved at rådgive virksomhederne. Så der er et behov for, at kommunerne både kan give oplysninger og gå i dialog.

Region Syddanmark

Spørgsmål 1

Kollektiv transport kan være et problem, men også hvis den ledige har omfattende helbredsproblemer eller ikke ønsker job uden for sit eget fag, mangler kompetencer eller har omfattende sociale problemer. Andre siger, at der er få problemer, og man har et godt samarbejde med virksomhederne, men at behovet for omfattende skånehensyn kan gøre det svært at finde et job. En enkelt kommune nævner dog, at den største udfordring er, at virksomhederne ikke ved så meget om fleksjob.

Spørgsmål 2

Kommunerne synes, at de har et godt samarbejde om at finde jobs, men det kræver det rigtige match, og virksomhederne kan have svært ved at se gevinsten ved at ansætte nogen i så få timer, men at det godt kan lykkes, især hvis virksomheden kender personen i forvejen.

Spørgsmål 3

Samtlige kommuner har en bred vifte af tilbud. Kommunerne hjælper med jobsøgning, udfærdige et CV, jobansøgninger, jobkurser og rådgivning. Der arbejdes med at opkvalificere og motivere den ledige samt kampagner målrettet virksomhederne og jobmesser.

Spørgsmål 4

Her synes der ikke at være problemer i nogen særlig grad, men de, der ikke kender til ordningen, har brug for viden. De, der kender den, har gode oplevelser med fleksjobbere, de er fx stabile, og hvis en stopper, vil de gerne ansætte en ny fleksjobber. Dog kan enkelte have betænkeligheder ved at ansætte nogen med meget store psykiske og sociale udfordringer.

Faktagruppen siger tak til kommunerne for indblikket

ұ Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, og Tårnby i region hovedstaden.

ұ Greve, Køge, Lolland, Næstved, Ringsted og Sorø i region Sjælland.

ұ Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt og Aalborg i region Nordjylland

ұ Holstebro, Lemvig, Samsø, Skanderborg, Skive, Syddjurs, og Viborg i region Midtjylland.

ұ Billund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Ærø og Aabenraa i region Syddanmark.

Spar penge på regnskab og jura

En kop kaffe og et godt råd koster jo ikke noget... Læs meget mere på n-e.dk

Når det skal være let!

Frame Runner i aluminium for små og store børn, unge og vok sne

Bredt tilbehørsprogram, afprøvning og personlig tilpasning

Vassingerødvej 105 | 35 40 Lynge

Telefon: 29 43 3767 | facebook com/byconniehansen mail@by-conniehansen com | ww w BY- CONNIEHANSEN com

Det er vores mål at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv samt vedligeholde og videreudvikle livskompetencer således at beboerne på sigt behøver mindre støtte i hverdagen –

Handicap Nyt kontakter medlemmerne

Et nyt tiltag er, at redaktionen ringer til et eller flere medlemmer i en region for at få fortalt, hvorfor de er med i Dansk Handicap Forbund. Medlemmerne bliver tilfældigt valgt i medlemssystemet

Denne gang har vi kontaktet medlemmer i Region Syd. Den første jeg taler med, er Maria Danielsen. Den 19. januar 2024 bliver nok en dag, som Maria Danielsen aldrig vil glemme. Den dag blev hun opereret for en diskusprolaps i nakken på Odense Universitets Hospital (OUH), men operationen gik galt, så hun vågnede op lammet. Der blev hurtigt iværksat behandling af den opståede rygmarvsskade, og hun kom hurtigt fra Odense og videre til Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg for at få intensiv genoptræning.

Under opholdet i Viborg mødte hun en repræsentant fra RYK, som også var til genoptræning, og han opfordrede hende til at melde sig ind i RYK .

”Jeg var på Vestdansk Center for Rygmarvsskade i 10 uger, og der læste jeg de medlemsblade, der var på stedet fx RYK Magasinet, og da jeg for nylig kom hjem igen, meldte jeg mig ind. De er meget dygtige i Viborg. Jeg kan nu gå igen, og jeg klarer mig efter omstændighederne godt. Men jeg har nogle udfordringer med min rygmarvsskade fx med tarm og blære, som jeg håber, at RYK kan give mig nogle tips til at få styr på. Så derfor er jeg medlem af RYK og Dansk Handicap Forbund,” siger Maria Danielsen til Handicap NYT.

Maria Danielsen er heldigvis ved godt mod efter ulykken. Det med at være medlem er helt nyt for hende, men hun vil holde øje med tilbud og er helt åben overfor at møde op til arrangementer i RYK eller Dansk Handicap Forbund.

Været medlem siden ungdommen

Ole Justesen er 66 år og bor i Odense sammen med sin hustru. Da han var 23 år, var han på et længere ophold på Egmont Højskolen, og den daværende forstander Ole Lauth syntes, at eleverne skulle være medlemmer i Dansk Handicap Forbund, og sådan blev det. Siden har Ole være med i forbundet.

”Jeg var med i 10 år i bestyrelsen for lokalafdelingen i Odense og arbejdede tæt sammen med Herluf Hansen, som mange sikkert husker. Jeg bruger stadig afdelingen og deltager i arrangementer. Sammen med min kone har jeg været på Cypern med Vestfyn Ferieklub. Det var en spændende oplevelse. Vi kørte rundt i ”antikvariske” handicapbusser, der slet ikke har de samme regler for fastspænding osv., som vi har herhjemme. Det var både interessant og sjovt at være der. Jeg har også brugt forbundets rådgivning en enkelt gang, men Odense er faktisk en ok kommune at bo i, så jeg har ikke haft brug for hjælp fra forbundet,” siger han.

Men det er muligt, at han snart kontakter rådgivningen. Han er lige blevet 66 år og til næste år, bliver han folkepensionist, og hans kone arbejder, så han vil gerne se, om han kan få et overblik over økonomien, når han går på folkepension. Ole er ikke bekymret for sin egen fremtid, men han frygter, at livet bliver svært for de unge med handicap, som har svært ved at få en BPA-ordning. Det har han selv, og den har gjort en kæmpeforskel, for det liv han lever.

Han er også aktiv for Dansk Handicap Forbund på sin egen måde. I Odense falder han ofte i snak med personer i kørestole, som han opfordrer til at melde sig ind i forbundet. Han giver også kammeratlige råd. Han mener, at kørestolsbrugere skal sørge for at gøre noget ud af dem selv. Fx altid have rent tøj på, barbering, frisør osv. Alle bedømmer alle, så man kan lige så godt fremtræde som den bedste udgave af sig selv i gadebilledet, mener han.

Han og konen læser Handicap NYT, og de er glade for den gode kvalitet af artiklerne, og at der også bringes forskningsartikler. De synes, at både bladet og forbundet har fået et gevaldigt løft de senere år, og at der sker meget på nye måder, fx webinarer og Det virtuelle forsamlingshus. Alt sammen tiltag, der glæder dem.

Det lokale byggekontrolhold i Bushenyi, som byplanlæggeren og stadsarkitekten deltager i sammen med den lokale afdelingsbestyrelse fra UNAPD, har presset på for at gøre byrådssalen tilgængelig. Nu kan de to byrådsmedlemmer, der har handicap, selv hjule til møde, og behøver ikke at kravle eller blive båret ind.

Alliancer for handicaprettigheder i Uganda giver resultater

Dansk Handicap Forbunds ugandiske søsterforbund UNAPD løfter tilgængelighedsarbejdet et niveau op med prisoverrækkelser

Dansk Handicap Forbunds søsterforbund i Uganda,

UNAPD – Uganda National Action on Physical Disability – var for nylig medvært sammen med landets Nationale Byggeråd i et stort medieshow, hvor der blev uddelt præmier for tilgængeligt byggeri.

Tilgængelighedsgala

UNAPD har arbejdet sammen med ”Byggerådet” om at anerkende og præmiere de institutioner og ledere i byggeindustrien, som har investeret kræfter i at skabe et barrierefrit, tilgængeligt og sikkert miljø for alle, også mennesker med handicap.

Det skete ved Byggerådets første årlige præmiegala for tilgængeligt og brandsikkert byggeri. Det er meningen, at det skal være en tilbagevendende årlig begivenhed, som skal skrives ind i regeringens kalender.

Blandt de 11 vindere var Regionshospitalet i Kawempe, privatskolen Saint Mary, Sacred Heart, Katedralen i Rubega, Skats hovedkontor og byggeudvalgene i Nebbi Kommune og Soroti City.

Uddelingen af diplomer var finalen i en stor mediekampagne. Byggerådet havde etableret en offentlig online-platform, hvor offentligheden fik mulighed for at udtrykke ros og kritik til byggerier og institutioner.

Et ekspertudvalg besøgte derefter et halvt hundrede af de indkomne forslag, og endelig fik vinderne overrakt deres diplomer i et stort galashow. Alt sammen for at skabe opmærksomhed om tilgængelighed og motivere bygherrer til at skabe barrierefrie omgivelser.

Gallashowet var et resultat af mange års arbejde for tilgængelighed i UNAPD. Arbejdet for tilgængelighed er UNAPDs særlige mission. I 2010 udgav UNAPD Ugandas før-

ste manual for tilgængeligt byggeri, som regeringen tog til sig i 2023 som del af en ny byggelov. Den samme lov bestemte oprettelsen af Det Nationale Byggeråd som et regeringsagentur, der skal overvåge byggeriet og sikre tilgængelighed, og hvor blandt andre UNAPD er repræsenteret.

Alliancer for rettigheder

Gallaen var en frugt af UNAPDs Projekt for Strategiske Alliancer, som Dansk Handicap Forbund har støttet siden 2018. Projektet har været en utrolig læringsrejse for UNAPD. Det er født af tanken om at bringe handicaporganisationer og andre civilsamfundsorganisationer sammen med ministerier og myndigheder om fælles mål for at øge livskvaliteten for mennesker med handicap.

Tilgængelighedsforsamlingen er en de alliancer, som projektet har skabt. Den har siden 2018 samlet fem handicaporganisationer (fysisk handicap, døveforbundet, blindeforbundet, kvinder med handicap og den nationale handicapparaply), fire civilsamfundsorganisationer (handicaprådet, to advokatgrupper og en ungdomsforening) for at arbejde for et tilgængeligt samfund, som har sendt sit ”nationale byggekontrolhold” af eksperter med og uden handicap rundt på tilgængelighedsinspektioner i offentlige bygninger.

Lokale interventioner

Lokalt i fem af landets kommuner har UNAPD dannet lignende kommunale byggekontrolhold. I de kommunale hold deltager kommunale embedsmænd som bygningsinspektører og byplanlæggere samt ledere af den lokale handicapbevægelse.

Denne ”åbne dør” ind i kommunernes embedsværk har ført til, at byggekontrolholdet nu er på budgettet i to af de fem kommuner. Det har også åbnet øjnene hos de kommunale ledelser for tilgængelighed. Som Busias stadsarkitekt sagde: ”Der er så mange bygninger, der ikke er tilgængelige. Ikke fordi ejerne nægter at opfylde tilgængeligheds-indikatorerne, men fordi de ikke kender byggeloven. Selv blandt

embedsmændene er der nogle, der nu ser byggeloven fra 2013 for første gang, selv om de har ansvar for, at den bliver fulgt. Jeg vil gerne sig tak til UNAPD for at åbne vores øjne. Det viser, at loven ikke bliver fulgt, og vi har brug for at gøre det bedre”.

Projektet har også støttet alliancer indenfor handicapidræt og indkomstskabelse for mennesker med handicap.

Artiklen er oversat fra engelsk af Sven Gårn Hansen fra Globalt Samarbejde i Dansk Handicap Forbund.

ved Ugandas første årlige nationale præmie- og gallashow for tilgængeligt byggeri.

Hos Next Mobility Solutions får du skræddersyede opbygninger samt personlig rådgivning så du altid kan føle dig tryg hos os

next-mobility.dk/solutions

Sammen udvikler vi vores talenter

Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone.

Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg.

Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det!

HALD EGE EFTERSKOLE � Videbechs Allé 137 � 8800 Viborg Tlf. 86 63 82 55 � www.hald-ege-efterskole.dk

Kan det være svært at trænge igennem på arbejdet?

Danmark til eksamen

Danmark står igen for at skulle til eksamen hos FN. Hovedspørgsmålet er, om vi overholder handicapkonventionen og sikrer fastholdelse samt udvikling af rettigheder. Nytter det noget, kunne man spørge sig selv? Det svarer landsformand Susanne Olsen på i denne artikel

Til august er det 10 år siden, Danmark sidst blev kigget efter i sømmene af FN-systemet. Med nogle års forsinkelse på grund af corona sker det nu igen. Processen er, at Danmark skal indsende en officiel landerapport, hvor man redegør for, hvordan man arbejder med at udvikle handicappolitikken og sikre konkret forbedring på området. Forud for dette har det civile samfund (handicaporganisationerne) indsendt kommentarer (list of issues / emneliste), som FN-komitéen bruger til at stille spørgsmål til Danmark. På den baggrund udarbejdes den officielle landerapport. Samtidig udarbejdes en skyggerapport fra det civile samfund –en rapport, som udarbejdes i fællesskab af Danske Handicaporganisationer (DH) og en række andre aktører. I slutningen af august 2024 kommer Danmark så til en eksamen, hvor komitéen stiller kritiske spørgsmål og til sidst fremsætter en række anbefalinger til, hvordan Danmark bør agere. I forbindelse med eksaminationen er det civile samfund repræsenteret, og det betyder, at DH, før selve eksaminationen, kan holde bilaterale møder med FN-repræsentanter og give en mere kritisk fremstilling af forholdene i Danmark.

Ikke meget er sket

Dansk Handicap Forbund deltager naturligvis aktivt i processen. Det gør vi ved, at vi samler al vores viden om de mange udfordringer på området, og sikrer, at de kommer med ind i civilsamfundsrapporten, og at DH bærer

emnerne med sig ind i processen forud for eksaminationen. Spørger man landsformand Susanne Olsen, er processen ikke en mirakelkur, men derimod en af flere meget vigtige veje til at påvirke vores politiske system. ”Kigger man på den sidste eksamination, så er der ikke sket ret meget. For at tage bare et enkelt eksempel, blev det anbefalet, at Danmark skulle udarbejde en klar national og målbar handlingsplan på handicapområdet, så man kan se, om der sker fremskridt. Det er endnu ikke sket – og eksemplerne er mange. Et eksempel kunne være loven mod diskrimination, men hvor tilgængelighed og såkaldt rimelig tilpasning er skrevet ud eller anbefalingen af en egentlig lovimplementering af konventionen, som ikke er blevet efterfulgt”.

Vi skal bruge processen aktivt Selvom den sidste eksamination ikke gav de forbedringer, vi ønskede, så mener Susanne Olsen, at processen er vigtig, fordi Danmark tvinges til at

blive konfronteret med den manglende handling over for det internationale samfund. I Dansk Handicap Forbund har man derfor fremført en række stærke kritikpunkter, som peger på den tilbagegang, vi har oplevet de seneste år, og at der er behov for ændringer i systemet, så viden og faglighed vægtes højere end økonomi, blandt andet gennem konkrete eksempler. Det er fx BPA-ordningen (borgerstyret personlig assistance), hvor vi ser en bekymrende nedskæring, men også problemer omkring fleksjob, bilstøtte, hjælpemidler, merudgifter, m.v. Selvom eksaminationen af Danmark ikke opfattes som en mirakelkur, så er det vigtigt, at vi medvirker, mener Susanne Olsen: ”Jeg tror, vi skal bruge alle de kanaler, vi kan til at gøre opmærksom på manglende rettigheder og tilbagegangen på handicapområdet, og jeg tror, der med denne rapport er en mulighed for at udstille manglende handling på baggrund af den sidste eksamination, så alene det gør, at der kommer fokus på området. Husk på, at det vil klinge hult, hvis regeringen efterfølgende forsøger at sælge eksaminationen som en succes. Derfor klør vi på og ønsker god vind til civilsamfundsdelegationen, som får muligheden for at påvirke processen.” I skrivende stund arbejder DH på at udarbejde civilsamfundsrapporten, som vil tilgå FN-systemet i sin endelige form til sommer. I sidste halvdel af 2024 ved vi præcist, hvilke anbefalinger Danmark får på området.

Varme hænder

Ny roman beretter om en kriseramt pædagog, som efter en pause bliver handicaphjælper, som er verdens letteste job, eller er det?

Ibogen "Varme hænder" møder vi Camilla, som er 44 år og pædagog og dødtræt af at arbejde i en børnehave, så derfor har hun sagt sit job op. Hun syntes ikke, der var tid og personale i børnehaven til at få gode relationer til børnene. Hun ved inderst inde, at hun kan meget også fagligt, men det bliver ikke til noget særligt i en hverdag med mange praktiske opgaver. En episode gør, at hun kvitter jobbet for at tage en pause, og denne pause bekymrer både hendes mand og deres to døtre, for de mangler hendes indtægt, selvom de alle klarer sig.

I perioden som arbejdsløs ligger hun på sofaen og ser nærmest på symbolsk vis, det eneste hun elsker at gøre, nemlig at se oprydningsprogrammet ”Ekstreme samlere” på tv, hvor mennesker der har samlet alt for meget omkring dem, får hjælp til at smide ud og komme videre.

Pædagogstillingsopslagene hænger hende langt ud af halsen, fx "Vi arbejder med høj faglighed, mentaliseringsbaseret pædagogik og Marte Meo. Vi møder børnene anerkendende og bruger mobbekufferten i dagligdagen".

Da hun en dag ser en annonce om ”verdens nemmeste job” indrykket af en forfatter og kvinde med handicap, som hun har set i tv, så søger hun jobbet og får det. Og det er ikke verdens nemmeste job på nogen måde, det kan godt røbes.

Handicaphjælperjobbet er meget krævende, hjælperen er alene med sin arbejdsgiver, man har ingen kollegaer, og man skal hjælpe med det, man bliver bedt om. Det er et job, der kræver både tillid, empati og ikke mindst tiden til at opbygge en relation, som begge kan tolerere.

Det handler bogen om, for det viser sig at være meget svært for de to meget forskellige personligheder at samarbejde.

Forfatteren Mathilde Trier er kørestolsbruger og lam efter en bilulykke som elleveårig. Hun er 40 år og forfatter af historiske romaner, der kræver meget research og koncentration, så hjælperne bliver noget hun er nødsaget til at have på både godt og ondt.

Camilla får en beskeden oplæring til jobbet fra en ung hjælper, som skal stoppe, fordi hun næsten er færdig med sit tandlægestudium. Alt andet er "learning by doing".

Mathilde og Camilla kommer begge ind i nogle roller, de ikke kan komme ud af i deres forhold til hinanden.

Handlingen foregår i en dansk by i vore dage. Vi oplever hovedsageligt alting gennem Camilla, som kæmper for at blive god til sit nye job og ellers være noget for sin lille familie, sin mor og venner.

Bogen giver et indblik i, hvor krævende det er at arbejde som børnehavepædagog og som handicaphjælper.

Som læser har man ofte lyst til at blande sig med løsninger, men det kan man som bekendt ikke, så handlingen skrider blot frem, mens man hjælpeløst følger med, opslugt af de små hverdagsdramaer der udspiller sig på siderne.

Forfatteren Stine Askov har i andre sammenhænge forklaret, at hun synes, at varme hænder, som begreb i samfundsdebatten om omsorgsarbejde, er nedgørende. Ifølge hende kræver den slags arbejde meget af dem, der udfører det, og det tager lang tid at opbygge relationer.

Set i den sammenhæng er bogens titel ironisk, for de ”varme hænder”, sidder på et menneske ved navn Camilla, hvis følelser og hjerne konstant arbejder på højtryk for at gøre sit bedste. Hænderne er næsten det mindste af det hele. Bogen er absolut læseværdig, og det er interessant, at dagligdags opgaver mellem to personer indimellem kan blive så regulært spændende og ind i mellem gyseragtigt.

Stine Askov. Varme hænder. Gyldendal.

CAMERA PRESSEFOTO

Forfatteren Stine Askov.

Rådgiving om naturgrunden

Få vejledning og gode idéer af Silva Danica v/ Jørgen Stoltz

5993 0216 / 2048 8916 silvadanica@msn.com www.silvadanica.dk

Bagsværdvej 84 2800 Kongens Lyngby Tlf. 70 70 70 56

www.bpasupport.dk

HTH VHKN A/S

Vejle • Stifsvej 57A • 7100 Vejle • Tlf. 7582 7400

Horsens • Vejlevej 68D • 8700 Horsens • Tlf. 7562 2311

Kolding • Skovvangen 59 • 6000 Kolding • Tlf. 7553 1000 Næstved • Vestergårdsvej 56 • 4700 Næstved • Tlf. 55 73 64 00 Tlf. 58 500 565 • danishcare.dk

Epi-Care mobile med det klinisk testede alarm-armbånd, der registrerer toniskkloniske anfald dag og nat, inde og ude.

løsning, der alarmerer forskellige omsorgsEpilepsi-alarm

a' hvad for noget

''Ableisme''–

CAMERA

BEVICA FONDEN

Emil Falster har skrevet en bog om begrebet "ableisme".

Akademiske begreber, kan virke meget frakoblet den almindelige hverdag. Ph.d. og post. doc. Emil Falster har skrevet en ny bog om et af dem - ’Ableisme’. Men hvad kan man egentlig bruge sådan et begreb til? Handicap NYT har talt med Emil Falster for at forstå, hvad det betyder, og hvordan vi kan bruge det

For det enkelte menneske med handicap, er hverdagen præget af mange både små og store udfordringer, og derfor kan de lidt flyvske begreber, som fra tid til anden præger debatten om handicap nogle gange virke som noget meget fjernt, og man kan blive fristet til at spørge sig selv –hvorfor skal vi overhovedet beskæftige os med dem?

Når Handicap NYT spørger Emil Falster, som er udkommet med en bog om begrebet ’Ableisme’, så er han helt med på, at det kan føles fjernt for den enkelte, men han forklarer, at når vi arbejder med begreber som fx ’Ableisme’, så får vi en forståelse af os selv og vores indstillinger til andre mennesker, og de ting der sker i vores samfund. Emil Falster forklarer, at når vi arbejder med begreber, så giver det os et sprog for nogle ting, som ellers er gemt under overfladen. ”Når vi overhovedet kan tale om ting som fx at blive forskelsbehandlet eller diskrimineret, så er det jo fordi, at vi har en forståelse af begreber som netop ligestilling, forskelsbehandling og diskrimination. Så begreberne kan simpelthen hjælpe os til at opnå en samtale om skjulte forhold, som vi alle er præget af – uanset om man har et handicap eller ej,” siger han.

Ordets betydning

’Ableism’ er engelsk og kommer af ordet ’able’, som på dansk kan oversættes til ’at være i stand til noget’ eller ’være duelig’. Det refererer til, hvad vi kan med vores krop og psyke - og dermed, hvor ’godt’ fungerende vi er. Men når vi primært fokuserer på det at ’være i stand til noget’, kommer vi også samtidig til at udstille dem, som i mindre grad er i stand til noget, og vi kommer meget nemt til at måle menneskers værdi ud fra, hvad de kan eller ikke kan med deres krop.

Det perfekte menneske sættes op på en piedestal

Ifølge Emil Falster er vi alle i større eller mindre grad præget af ubevidste forhold, som præger os til at tænke på en bestemt måde og værdisætte os selv og andre på en bestemt måde. Emil fortæller om, hvordan der findes en ide om et ’idealmenneske', som vi alle sammen er præget af. ”Det er det menneske, som man ser på arkitekttegninger eller som udgør et skønhedsideal. Det er typisk et menneske, som kan bruge sin krop fuldt ud,” siger han.

Emil Falster peger på, at ideen om ’idealmennesket’ sættes op på en piedestal og bliver noget vi ubevidst stræber efter og måler os selv og hinanden op imod. ”Det er sådan set ikke noget, vi gør med vilje. Det er ubevidst, og det er noget, der ligger dybt i hele samfundsstrukturen, kulturen og opdragelsen.” Men,” forsætter Emil Falster, ”Ideen om idealmennesket kunne ikke være mere forkert, for realiteten er, at alle mennesker er forskellige, og at de færreste kan leve op til idealet. Samtidig medfører dyrkelsen af idealet (ableisme) en nedgradering af alle dem, som har en krop, der er ’anderledes’ eller præget af en funktionsnedsættelse - og det antyder, at der

er noget galt med mennesker, som fx har en funktionsnedsættelse,” siger han.

Ved at arbejde med begrebet, vil Emil Falster på den måde give os et sprog for noget, der er galt – nemlig dyrkelsen af det perfekte i stedet for at hylde fordelene i menneskets forskelligheder og unikke evner. ”Det er en stor fejl”, siger han og forsætter, ”for når vi tilsidesætter mangfoldigheden, så fastholder vi fordomme om, at mennesker med handicap er anderledes, og som samfund går vi glip af en masse innovation og kreativitet, som netop mennesker med handicap har – ofte på grund af mange erfaringer fra eget liv.”

Vi kan starte en vigtig samtale

Emil Falster fortæller videre om, at vi med begrebet kan starte en vigtig samtale, som handler om, at der ikke er et rigtigt og et forkert menneske, men at alle mennesker er forskellige. Dermed må vi bøje os ind mod hinanden for at finde fælles løsninger, der passer til alle. ”Det giver mening – også økonomisk, da vi fx i fremtiden vil have flere og flere ældre, som har brug for tilgængelighed for at kunne klare sig selv,” siger han. Et åbningsspørgsmål i en debat kunne derfor være – er det det enkelte menneske med handicap, som alene skal tilpasse sig samfundet, eller har alle et medansvar for at sikre deltagelse og inklusion? Det er en samtale, som giver mening af tage lokalt mellem organisationernes repræsentanter, med det offentlige system, private aktører og et udsnit af helt almindelige borgere. Vi spørger Emil Falster, om der ikke er en risiko for, at vi som handicapbevægelse skyder skylden på ’alle de andre’? ”Men det er slet ikke det, der er pointen,” siger han. Det er ikke nogens skyld – og igen understreger han, at diskrimination, der følger af, at vi er påvirket til at forstå verden som opdelt i det ideelle og det afvigende (ableism), netop er ubevidst. Der er altså ikke en ond hensigt bag, og derfor er formålet med hans bog og behandlingen af begrebet, at vi får et sprog og en fælles samtale om det vi alle sammen er påvirket af. Når vi gør det, så opnår vi (handicap eller ej) en bedre forståelse af os selv, og det der påvirker os. Og det vil over tid ændre vores menneskesyn, og måden vi indretter os på – uanset om vi er private borgere, om man er medarbejder i systemet, eller om man er erhvervsdrivende. Emil Falster mener derfor sagtens, at man kan lave lokale debatter om begrebet, som i første omgang kan skabe en fælles forståelse af udfordringerne og over tid bidrage til egentlige løsninger til gavn for os alle.

”Ableisme – magt, menneskesyn og myten om den normale krop”

Falster, Emil, Samfundslitteratur, 2024

Bente Aalling, hendes mand og deres to børn nyder at tage langt væk på ferier.

En god opdragelse har givet mod på udfordringer

Handicap Nyt er taget til Ribe for at møde medlemmet Bente Aalling og blive klogere på, hvordan hverdagslivet med arbejde, familie og en aktiv fritid kan se ud i dagens Danmark

På en regnfuld forårsdag er Handicap NYT taget til Ribe for at møde Bente Aalling. Ved siden at sit fleksjob på 18 timer som læsevejleder, er Bente en aktiv person og holder af flere udendørs beskæftigelser. Men denne dag byder vejret desværre ikke på mere end en samtale over en kop kaffe.

Bente starter med at præsentere sig selv, og det er ikke svært for hende at tegne og fortælle. Hun lever efter mottoet at se mulighederne frem for begrænsningerne og påpeger i samme åndedrag, at hun godt er klar over, at der er ting, hun ikke kan, men det er vigtigt at fokusere på det positive.

”Jeg har bare fået en god opdragelse til at fokusere på, hvad jeg kan, frem for hvad jeg ikke kan. Jeg har haft pligter derhjemme på samme måde som min lillebror. Måske kunne jeg ikke komme helt ud i hjørnerne med støvsugeren,

men hvis jeg skulle have lommepenge, så skulle jeg også hjælpe til,” forklarer Bente og fortsætter.

”Det har været med til at gøre mig til den selvstændige kvinde, jeg nu engang er. Det har jo ikke noget at gøre med en støvsuger, men derimod hvordan min far og min mor har været med til at danne mig. Og derfor har folk altid set mig, som den jeg er og ikke som mit handicap,” lyder det fra Bente, som tilføjer, at forældrene har givet hende frihed til at have krudt i bagdelen og ikke været bange for fysiske udfordringer.

At få børn er den største glæde, men…

Selvom Bente mener, at livet er fyldt af positivitet og muligheder, så kan hun ikke undgå de dårlige dage. Nogle gange skyldes det de særlige udfordringer, som hendes liv med Arthrogryposis

Multiplex Congenita (AMC) medfører, men ofte, forklarer Bente, er det en del af livet.

”Nogle gange går tingene bare skævt, men når man så tænker over det, så er det jo bare en del af voksenlivet, det har ikke en skid at gøre med handicappet,” forklarer Bente, som ikke kan lade være med at grine lidt.

Alligevel påpeger hun, at det, der har ramt hende hårdest, er, at hun aldrig har kunne løfte sine børn Marius og Ida.

”Jeg vidste det godt, inden jeg fik børn, men jeg har aldrig kunne forstille mig, hvor ondt det gør, når jeg rent faktisk ville stå i det.”

I tæt samarbejde med sin mand, Peter, har Bente gennem tiden fundet løsninger på, hvordan de kan indrette dagligdagen, så den passer til dem. Blandt andet fandt de ud af, at Bente kunne bide i sine børns tøj og løfte dem på den måde, da de som babyer blev

stærke nok til at kunne holde deres eget hoved.

Da Bente viser et billede fra sine børns tidlige barndom, og hvordan hun løftede dem, kan hun ikke lade være med at drage paralleller til den børnebog, som hun har skrevet, hvor hun på forsiden er tegnet som en dinosaur, der løfter sit barn med munden.

”Os med AMC kalder hinanden for t-rex. Vi gør det med kærlighed, og derfor er det også okay, at min mand også kalder mig det. Men det er altså ikke noget, man skal gøre, når man ikke er indforstået,” lyder det fra Bente, som gradvist får mere alvor i stemmen.

Et aktivt liv er lig med livskvalitet

I dag er Marius 10 år og Ida er 8 år. De har begge arvet deres mors forkærlighed for sport og det aktive liv. Marius spiller fodbold og Ida har overtaget sin mors interesse for ridning, som de nu dyrker sammen.

Bente Aalling startede selv med at gå til ridefysioterapeut, da hun var fem år, som senere blev til adskillige konkurrencer i dressur i paraklassen. Men med børnene kom der også bekymringer. Og for Bente fyldte risikoen for at komme til skade gennem ridning meget, da hun først blev mor.

”Med ridning følger forskellige risici, og jeg frygtede, at en ulykke kunne gø-

re, at jeg ville blive mere handicappet, end jeg allerede er. Derfor stoppede jeg, da jeg fik børn.”

Da Ida begyndte at vise interesse for ridning, overvejede Bente sine muligheder, og med tiden begyndte hun at ride igen – nu sammen med sin datter.

”Jeg kan blive mere handicappet på så mange andre måder. Derfor er jeg kommet frem til, at friheden jeg oplever gennem ridning, og nærheden med min datter er vigtigst for mig. Jeg kan blive mere handicappet af så mange andre ting i livet, og jeg vil ikke leve livet i frygt.”

Ud over ridning tre gange om ugen, løb og styrketræning to gange om ugen og fysioterapi ved siden af, så nyder Bente og resten af familien længere rejser til forskellige steder i verden.

”I foråret 2024 var vi syv uger i Australien, og det var helt fantastisk! På sådan en rejse bliver Peter ansat som min hjælper, så vi har mulighed for at være sammen kun os fire. Det, synes jeg, er skønt.”

Familien i Ribe foretrækker at rejse, hvor de kan være alene som familie. For Bente giver det ro, at hendes mand bliver ansat som hjælper i perioden. Først og fremmest fordi, der ikke behøver være andre involveret i rejsen, men også fordi resten af familien på den måde er sikret at få anden hjælp, hvis der skulle ske ham noget på turen.

Hverdagen med et handicap

Bente er både på rejser og til hverdag taknemmelig for sin ordning med Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), men det er også den ting, som Bente helst ville være foruden.

”Gennem mit 47-årige liv med et handicap, har jeg oplevet rigtig mange ting. Jeg har BPA-ordning på 26 timer, og jeg har både oplevet, at hjemmehjælpere skulle scanne en stregkode ved min hoveddør, og at jeg nærmest skulle starte et stopur og tage tid på mine toiletbesøg, for at give et estimat for tiden,” fortæller hun med et suk.

For Bente bliver dagligdagen med hjælp fra kommunen et liv i kasser. Dagen gennemføres efter klokkeslæt med bestemte ting, der skal gøres, »sak, sak, sak«. Men igen griner Bente let, for måske det bare er sådan at være voksen, og det kun er krydderiet her, der handler om handicap.

”Jeg kunne godt tænkte mig, at synet på at have en funktionsnedsættelse blev ændret. Vi skal i stedet ses, som den ressource vi er fremfor som en udfordring og besvær. Og det kunne jeg godt tænke mig at være med til at ændre,” lyder hendes afsluttende kommentar.

Børnene blev som små løftet i deres tøj.

Bente Aalling elsker at ride.

Tanker om Ligebehandlingsnævnets beretning

Ved Ligebehandlingsnævnet nok om internationale konventioner, fx FN's Handicapkonvention? Det funderer kronikøren over, som synes det internationale perspektiv er svært at få øje på i deres årsberetning. Måske handler det om vilje og mod?

Ligebehandlingsnævnet har udgivet sin beretning for 2022, som udkom i 2023. Den er interessant, fordi Ligebehandlingsnævnet er sat i verden for at sikre, at blandt andet mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret i Danmark. Nævnet blev nedsat i forbindelse med, at EU for mere end 20 år siden vedtog et direktiv, som skulle sikre mennesker med handicap imod negativ forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Siden er kompetencen blevet udvidet til nu også at omfatte lovgivning vedrørende rettigheder for mennesker med handicap. Ikke de konkrete og individuelle afgørelser, men når der er grundlæggende rettigheder, diskrimination, på spil.

Jeg vil i denne kronik ikke kun se på beretningen, men også kigge lidt på tidligere sager afgjort i nævnet.

Et kompetent nævn

Ligebehandlingsnævnet er et juridisk kompetent organ med medlemmer med høj faglig juridisk kompetence og integritet, altid ledet af en dommer, og støttet af et lige så kompetent sekretariat med stor juridisk erfaring. Den høje juridiske faglighed slår klart igennem, når man læser afgørelserne fra såvel nævnet selv som nævnets formandskab/sekretariat.

Personligt kunne jeg godt tænke mig, at Ligebehandlingsnævnet i højere grad også inddrog de internationale konventioner, fx handicapkonventionen. Jeg synes, Ligebehandlingsnævnet holder

sig meget inden for rammerne af den danske lovgivning, og uden en tydelig hensyntagen til det internationale perspektiv.

I 2022 modtog Ligebehandlingsnævnet 512 nye sager, men der blev afgjort 629 sager i selve nævnet og yderligere 150 sager som formandsafgørelser. De mange afgørelser skyldes en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ni måneder. Så derfor er sager fra 2021 eller før også blevet afgjort i 2022.

Tilgængelighedssager afvises Der er en tendens til, at Ligebehandlingsnævnet konsekvent afviser at behandle sager vedrørende tilgængelighed, og måske uden at undersøge om der er andre perspektiver på ligebehandling, som bliver krænket. Det

medfører en risiko for, at nogle former for negativ forskelsbehandling ikke bliver opdaget og dermed behandlet i nævnet. Det handler ofte om mere end en kantsten eller adgang til et toilet, fx negative holdninger til mennesker med fysisk handicap.

Når jeg læser sagerne bag beretningen, så kan man som læser godt få den opfattelse, at nævnets præcedens ikke udfordres af Ligebehandlingsnævnet selv. Mange sager beskrives og afgøres på samme måde. Det kan være svært at læse, at andre perspektiver har været overvejet, så flere nuancer om forskelsbehandling bliver en del af afgørelsen.

Diskrimination på arbejdsmarkedet

Ligebehandlingsnævnet er en dansk pendant til EU-Domstolen, som i min optik er lidt skrappere og udfordrende over for arbejdsgiverne. Ligebehandlingsnævnet har haft en stor positiv effekt i forhold til mennesker med fysisk handicap på arbejdsmarkedet, særligt når det gælder ansættelse og afskedigelse. Det særlige ved de regler er, at der er tale om delt bevisbyrde. Som man skal blot forklare sin sag således, at der kan være foregået negativ forskelsbehandling, og så er det op til virksomhederne at overbevise nævnet om, at det ikke tilfældet.

Personligt synes jeg, Ligebehandlingsnævnet lægger overordentlig me-

get vægt på arbejdsgivernes påstande, måske for meget? Bliver sagerne godt nok belyst? Cecilie Krogh fra Aalborg Universitet har påvist, at kørestolsbrugere bliver indkaldt til færre jobsamtaler end andre. Kunne man forestille sig, at afgørelserne i nævnet kunne udfordre virksomhederne lidt mere til fx at give rimelig tilpasning?

Ligebehandlingsnævnet har mulighed for at idømme virksomhederne til at skulle betale erstatning til ofre for forskelsbehandling. Erstatningerne lægger sig på det samme niveau, som på det øvrige arbejdsmarked. Spørgsmålet er, om ikke erstatningen burde være større, når der er tale om mennesker med handicap, da det er sværere for dem at få et job. Ligesom der er større risiko for usaglig afskedigelse. Derfor kan man godt argumentere for forholdsvis større erstatninger.

Børn og rimelig tilpasning Folketinget har besluttet, at børn med handicap i dagtilbud og skoler har ret til rimelig tilpasning med udgangspunkt i FN's handicapkonvention. Det er godt. Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kan behandle sager om manglende rimelig tilpasning som mulig diskrimination.

Det er ikke i overensstemmelse med de internationale konventioner at se den rimelige tilpasning i lyset af den enkelte daginstitutions budget. Man skal

se på sagen i lyset af hele kommunens budget, eller måske ovenikøbet hele statens budget. Hvis man gjorde det, så ville flere nok få afgjort sagerne til deres fordel. Staten er forpligtet til at bruge sine maksimale ressourcer på at forbedre vilkårene for mennesker med handicap, så den enkelte daginstitutions økonomiske muligheder skal ses i et større perspektiv.

I 2023 har Ligebehandlingsnævnet truffet en afgørelse imod en kommune, som ikke ville lade et barn med cerebral parese komme i den almindelige og inkluderende folkeskole, men havde henvist barnet til en specialskole. Det er en god beslutning, som viser det potentiale Ligebehandlingsnævnet har og skal bruge.

I samme år har nævnet også stadfæstet sin holdning til, at forældrenes liv bliver påvirket og begrænset, når de har et barn med handicap, som de bliver nødt til at tage sig af, og dette må ikke give anledning til afskedigelse fra jobbet.

Når jeg læser beretningerne og sagerne, så tænker jeg, at Ligebehandlingsnævnet kunne mere, hvis det ville. Men når det er sagt, så kan man alligevel se en effekt over tid.

Du kan selv læse beretningen via dette link: https://ast.dk/publikationer/ ligebehandlingsnaevnets-arsberetning-2023

Randers Regnskovs tropiske dyr og udfordrende stier

Det er svært både at styre sit køretøj og opleve dyrene, for man skal godt nok koncentrere sig på de ujævne stier. Handicap NYT besøger Randers Regnskov

”

Jeg skal ind og se en søko,” siger Rikke Kastbjerg forventningsfuld, da jeg møder hende på parkeringspladsen foran Randers Regnskov. Hun har lige parkeret sin bil på en af de fire handicapparkeringspladser, som ligger 25 meter fra hovedindgangen.

Randers Regnskov Tropical Zoo vil gerne give sine gæster et rigtigt jungleeventyr. I Randers Regnskov kommer du helt tæt på dyr fra Sydamerika, Afrika og Asien, og du kan tage på en tidsrejse fra istiden til nutiden. Der er dyr både inde og ude.

Rikke fortæller, at hun forud for vores besøg i Randers Regnskov har været inde på deres hjemmeside for at finde en oversigt over stedet, da hun godt kan lide at planlægge sine ture. Men det er desværre ikke muligt at finde en oversigt over regnskoven, og de mange dyr på hjemmesiden.

De første udfordringer

”Så kommer den første udfordring,” siger Rikke Kastbjerg og kigger på den lille elevator, som bryder trappen op til forhallen, men på trods af et rystende gulv i elevatoren og lidt vanskeligheder med at betjene den, så kommer Rikke op med sin lille scooter.

Inden vi bevæger os ind i den første regnskov, besøger vi lige toiletterne i forhallen. ”Nej, nej, nej,” siger Rikke. Døren ind til toilettet er ikke automatisk, men derimod meget tung, og Rikke kan næsten ikke åbne den.

Nu er vi klar til at besøge den sydamerikanske regnskov og især søkøerne. Vi tager elevatoren ned til akvariet og regnskoven. ”Så for pokker, her er mørkt og ujævnt,” siger Rikke, da vi kommer ud af elevatoren og ind til akvariet. Vi kigger lidt på fiskene, men bevæger os hurtigt hen til dørene ind til selve regnskoven. Desværre møder vi igen tunge døre og et lille trin, som betyder, at Rikke ikke kan komme igennem uden hjælp.

Inde i regnskoven bliver vi mødt af varmen og den høje fugtighed og selvfølgelig lydene fra de mange dyr, som både er i bur og fritlevende i kuplen.

Vi tørrer sveden af panden og bevæger os op til det første bassin, hvor Rikke udbryder ”Ej se der er den, og der er to,” da to søkøer svømmer forbi ruden, som vi kigger igennem.

Det rigtige jungleeventyr giver udfordringer

Der er ingen tvivl om, at Randers Regnskov har gjort meget ud af at skabe så autentiske jungler, som muligt. Varmen, den høje fugtighed, palmer, vandfald og de frit levende dyr, giver én lyst til at finde tropehatten og kikkerten frem og gå på opdagelse.

Desværre følger der med det autentiske jungleeventyr også smalle, ujævne og stejle stier. Rikke og jeg kommer desværre ikke særligt dybt ind i den sydamerikanske regnskov, da stien hurtigt bliver meget ujævn og stejl. Rikke prøver at komme op, men siger ”Det tør jeg simpelthen ikke”. Vi vender om og går i stedet uden for, inden det begynder at regne.

Gode muligheder for at se dyrene

Udenfor er der gode stier, som gør det muligt at komme rundt og tæt på dyrene. ”Det er meget fint lavet og med gode muligheder for at se dyrene,” siger Rikke. Her kan man blandt andet

se en hyæne og en jærv tæt på. Efter vi har set på en jærv, vender vi os om og Rikke siger, ”Nej, hvor er de søde.” Hun har fået øje på nogle små præriehunde, som nysgerrigt kigger tilbage på os.

”Hold da op, det er jo kæmpestort herude,” siger Rikke overrasket. Uden for kan man både tage på en tidsrejse og besøge frilandsgården med bondegårdsdyr og klappegeder. Der er også en stor legeplads.

På vej tilbage til de indendørs regnskove, siger Rikke: ”Her er meget fint, men de er meget glade for niveauforskelle. Jeg tror, Randers Regnskov lider under, at den er bygget for mange år siden.”

Klar til flere jungleeventyr

I den afrikanske jungle er det heldigvis nemmere at komme rundt på stierne, og vi kommer hele vejen igennem, hvor vi til sidst ser kæmpeskildpadder. Vi åbner dørene til det næste rum, og nu stiger pulsen en anelse hos mig. Nu skal vi nemlig ind i Slangetemplet, hvor der er fritlevende slanger. Her skal man

Randers Regnskov består af store flotte kupler for Asien, Afrika og Sydamerika. Derudover er der en udendørs udstilling og slangetemplet, akvarie og natzoo. Der er gratis adgang for hjælpere ved fremvisning af ledsagekort. Du kan læse mere på www.regnskoven.dk

trykke på en knap for at komme ind i slusen, der fører ind i Slangetemplet, men knappen sidder ret højt oppe, muligvis så børn ikke selv kan gå derind, men desværre også så højt, at Rikke næsten ikke kan nå den. Men ind kommer vi, og selvom Rikke flere gange prøver at fortælle mig, at de ikke gør noget, så kommer vi også hurtigt ud igen.

Heldigvis er det første, der møder os i den asiatiske regnskov nogle søde, legesyge dværgoddere, som hurtigt får slangerne på afstand. I Den asiatiske regnskov snor stien sig opad, og øverst oppe har man en god udsigt ud over regnskoven, aberne der svinger sig oppe under taget, fuglene og sommerfuglene der flyver rundt, og skildpadderne der ligger i vandkanten.

Og det er meget heldigt, at man får denne udsigt, fordi på vej op får Rikke ikke set så meget. Jeg kan høre, at hun hviner og griner hele vejen op, og det skyldes, at stien er både stejl og ujævn. Da vi kommer op, siger Rikke: ”Det er faktisk svært både at styre sit køretøj og opleve dyrene, for man skal godt nok koncentrere sig på de her ujævne stier.” Oppe på toppen ser vi et skilt, der oplyser, at stien ned falder mellem 8 og 20%. ”Det synes jeg faktisk godt, de kunne have advaret om tidligere,” siger Rikke. Med bremser der skreg om kap med aberne, kom vi ned ad stien. ”Det her gør jeg ikke igen,” siger Rikke, da vi er nede.

Det sidste vi mangler at opleve, er natzoo. Herinde er der selvsagt mørkt, og det er lidt udfordrende at køre, se på dyr og se de ujævne stier. Men vi får både set bæltedyr og rotter og en grøn træpython slange.

Kan ikke besøges alene

Vi afslutter vores besøg i cafeen, som er stor, men med mange borde og stole, som gør det lidt vanskeligt at komme rundt. Her reflekterer Rikke over besøget:” Jeg tror ikke, jeg vil anbefale det her sted. Jeg vil i hvert fald ikke anbefale, at man tager herhen selv, fordi der er døre, som er tunge og visse steder på stierne, kan man få brug for et skub for at komme op,” konstaterer hun.

Rikke Kastbjerg oplevede mange udfordringer indendørs lige fra tunge døre, stejle stier og en knap det

BPA-leverandør med fokus på relationer, tryghed og tillid

Administrationen bag en hjælperordning er en kæmpe tillidserklæring, så det er vigtigt for os, at du føler dig set og hørt, samt at det er DIG, der bestemmer over DIT liv!

Din Hjælperordning (DHO) er for dig, som ønsker din hjælperordning administreret af mennesker, som kender dig. Hos os bliver du aldrig bare ”et-nummer-i-rækken”! Vi gør alt for at møde dig og dine hjælpere præcis dér, hvor I er i jeres liv, og den gode relation er alfa og omega for os.

5 GODE GRUNDE TIL AT LADE OS ADMINISTRERE DIN HJÆLPERORDNING:

Vi sidder klar til at hjælpe både borgere og hjælpere døgnet rundt på vores akuttelefon

Hos os er treenigheden, borger-hjælper-virksomhed, i højsædet, fordi vi, efter mange års erfaring, kender vigtigheden i dette samarbejde. Vi er selv handicaphjælpere, og vi har derfor også stor fokus på hjælpernes trivsel. Flere af vores ansatte har selv BPA-ordninger, så vi kender også livet fra denne synsvinkel

Vores byggesten er solidaritet, selvbestemmelse og kampen for borgers rettigheder

Vi samarbejder pt. med de fleste kommuner i Danmark, og har en rigtig god skare af hjælpere og vikarer landet rundt. For os er det essentielt, at borger og hjælper er et godt match

Vi har altid fokus på individet - men også fællesskabet. For opgaver løftes bedst i flok, og et godt grin nydes bedst i fællesskab

dho.dk Din Hjælperordning ApS dho@dho.dk Brønshøj kirkevej 1. 5.

Tlf: 25 76 83 84 2700 Brønshøj www.facebook.com/dho.dk

Oplev den elektriske

Der er masser af plads, komfort og elektrisk køreglæde i ID.4 fra Volkswagen, og til priser fra kun kr. 334.995, når du vælger ID.4 Pure. Ønsker du en komplet pakke af innovative assistentsystemer, lang rækkevidde og endnu mere komfort, fås den veludstyrede ID.4 Style fra kr. 379.995.

Prøv den elektriske SUV hos din lokale Volkswagen-forhandler.

ID.4 Pure (52 kWh) 170 hk. Forbrug: 16,4 kWh/100 km. Rækkevidde: 362 km. ID.4 Style (77 kWh) 286 hk. Forbrug: 16,3 kWh/100 km. Rækkevidde: 543 km. Den viste model: ID.4 Pro med metallak og 21” Narvik letmetalfælge, Designpakke og Ekteriørpakke Silver. Forbrug: 16,4 kWh/100 km. Rækkevidde: 539 km. Ladetid 10-80 % v. max-DC: 28-36 min. Forbrug påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr. Priser er vejl. udsalgspriser.