Handicap Nyt nr. 4 2024

Interessante testresultater mod psoriasis i

hovedbunden*

Triple virkende shampoo.

• Fjerner skæl

• Eliminerer tør og følsom hovedbund

• Giver et frisk hår med glans

Daxxín er så mild at den kan bruges agligtd uden ivirkninger.b

Agneta Gånemo ocentd i dermatologi

Daxxín* erstatter ikke kortison i hovedbunden, men bør ses som et

I Danmark finder du Daxxín på apoteket og på udvalgte

webshops. Kontakt MoswagDistribution for mere

Interessante

Triple virkende shampoo.

• Fjerner skæl

• Eliminerer tør og følsom hovedbund

• Giver et frisk hår med glans

Daxxín er så mild at den kan bruges dagligt uden bivirkninger.

Agneta Gånemo docent i dermatologi og leg. sygeplejerske har udført en sammenligningsprøve mod psoriasis i hovedbunden med Daxxin Shampoo (nov. 2014). Se resultatet til højre:

*Daxxín erstatter ikke kortison i hovedbunden, men bør ses som et supplement. I Danmark finder du Daxxín på apoteket og på udvalgte sundhedsorienterede webshops. Kontakt MoswagDistribution for mere

• Fjerner

• Eliminerer

• Giver

Daxxín den kan dagligt bivirkninger.

*Daxxín erstatter

I Danmark webshops. Triple

Agneta Gånemo leg. sygeplejerske sammenligningsprøve hovedbunden (nov. 2014).

Interessante testresultater mod psoriasis i hovedbunden*

virkende shampoo.

Fjerner skæl

Indhold

Eliminerer tør og følsom hovedbund Giver et frisk hår med glans

er så mild at kan bruges agligt uden ivirkninger.

Gånemo docent i dermatologi og ygeplejerske har udført en sammenligningsprøve mod psoriasis i hovedbunden med Daxxin Shampoo 2014). Se resultatet til højre:

”Livet

handler om at vokse – uanset hvilke forudsætninger

du kommer med, og uanset hvad du bliver udsat for”

Gert Rune, side 50

Handicap NYT besøger Samsø. Tæt på Hammershus borgruin.

erstatter ikke kortison i hovedbunden, men bør ses som et supplement. finder du Daxxín på apoteket og på udvalgte sundhedsorienterede webshops. Kontakt MoswagDistribution for mere information på tlf. (+45) 60556660

5 Leder

6 Hjulspind

13 Handicap NYT kontakter medlemmerne

Denne gang i Region Sjælland for at høre, hvorfor de er medlemmer i forbundet.

14 Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende Servicelovens § 102 Ombudsmanden har undersøgt en afgørelse fra Ankestyrelsen, som han er uenig i.

16 Forbundets rådgivning som problemknuser

Tre medlemmer har fået hjælp på forskellig vis.

19 Jens Bouets Klumme

19 Nyt liv til kæmpe-kørestol Dygtige elever har sat den i stand.

20 Samsø – på godt og ondt

Handicap NYT besøger Samsø og taler med Henriette Holmstrøm Holm om tilgængeligheden på øen.

25 DET SKER I DHF

26 Kongres i sigte I uge 42 holder forbundet kongres.

28 Stranden version 1.5

Diverse forbedringer på forbundets strand er sket ved hjælp af donationer.

34 Boganmeldelse. 53 ture for gangbesværede – Bornholm Kørestol er ingen hindring for at opleve øen.

36 Tæt på Hammershus

Handicap NYT er taget til Bornholm og anmelder Brohuset ved Hammershus.

38 Hurtig udlevering af hjælpemidler Et nyt tiltag vinder frem i kommunerne.

43 Boganmeldelse. Systemstress –når mødet med systemet stresser dig Ny bog af privat socialrådgiver.

44 Et spring fremad

Nye samarbejdspartnere i Dansk Handicap Forbunds projekt i Vietnam.

46 Alle kan mere, end de tror Handicap NYT taler med foredragsholder Gert Rune, som har udført en Ironman som benamputeret.

50 Skal vi undskylde, eller skal vi ikke undskylde?

Handicap NYT taler med Mikkel Christensen fra Ungdomskredsen om sprogbrug og signaler i #-kampagner.

54 Vanførefonden har uddelt 3.5 mio. kroner

Dansk Handicap Forbund er en af modtagerne.

56 Vi er også nogens pårørende Forfatter og socialrådgiver Lone Barsøe skriver om både roller og relationer.

Gert Rune er foredragsholder og har gennemført en Ironman med et ben. Pressefoto.

Lumoral® anti-bakteriel lysteknologi fjerner 99,998% af plak og skadelige bakterier på, mellem og omkring tænderne.

1. SKYL

Lumoral®-proceduren starter med 1 min. skyl med Lumorinse®, som afsætter et grønt stof på plakken og bakterierne.

2. LYS

Lumoral® lysskinnen tændes og sættes i munden i 10 min., hvor lyset aktiverer det grønne stof og nedbryder de skadelige bakterier.

3. BØRST

Vi anbefaler at børste tænderne for at fjerne døde bakterier. Efter behandlingen føles tænderne glatte og rene.

Lumoral® mobil app

Lumoral-appen har bl.a. en påmindelsesfunktion, der hjælper med at opbygge nye tandplejerutiner.

Sådan kommer du i gang

Scan QR koden og få 20% rabat på din opstartspakke med 40 Lumorinse® tabletter.

30 dages returret

Med vores 30 dages returret, kan du returnere produktet, hvis behandlingen ikke lever op til dine forventninger.

BEHANDLER

Lumoral®-metoden behandler tandsygdomme ved at fjerne bakterier fra tænder og tandkød. Kan anvendes dagligt eller et par gange om ugen.

SKABER HELING

Lyset fra Lumoral® lysskinnen trænger ind i vævet og stimulerer heling. Varmen fra lyset øger samtidig blodtilførelsen i vævet, som også stimulerer heling.

FOREBYGGER

Regelmæssig brug af Lumoral® virker forebyggende på bl.a. karies, tandkødsbetændelse og dårlig ånde.

www.lumoral.dk opstartspakke

Lad os kæmpe for universelt design!

Når du modtager denne udgave af Handicap NYT, så har mange højst sandsynligt været rundt i sommerlandet for at få forskellige oplevelser sammen med familie og venner. I den forbindelse har du helt sikkert også bemærket, at adgangen til de forskellige kulturinstitutioner og seværdigheder ofte er meget begrænset, når man kommer som gangbesværet, rollator- eller kørestolsbruger.

Alt for mange steder har løsningerne karakter af at være påklistrede handicapløsninger, som lifte eller ramper, hvor man føler sig udstillet eller endda udsat, selvom man egentlig bare ønskede at nyde en oplevelse på lige fod med andre. Og ofte er det at skabe adgang for os det muliges kunst, fordi mange seværdigheder ligger i gamle, måske fredede og svært tilgængelige bygninger, opført i en anden tid.

Den manglende tilgængelighed er ofte et udtryk for et samfund, som forherliger det kropskapable menneske, og alt for ofte mangler der et perspektiv for det forhold, at vi alle er forskellige, hvilket arkitektur og design burde tage højde for.

I min sidste leder skrev jeg om det i dansk sammenhæng nye begreb ’ableisme’, som problematiserer samfundets dyrkelse af idealmennesket – noget som påvirker os alle og fastholder os i en situation, hvor vi ikke tager skridtet til at tænke samfundet på en mere inkluderende måde. Hos Bevica

HANDICAP NYT:

Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

REDAKTION:

Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Camilla Lund, Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Jens Bouet, Laura Hansen

LAYOUT OG TRYK: Bording A/S

OPLAG: Kontrolleret oplag 1. juli 202230. juni 2023: 6.347

ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk

RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund

ISSN: 0904-8081

99. årgang Giro: 6 00 34 35

Kontortid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

Fonden taler man om, at hvis ’ableisme’ (dyrkelsen af idealmennesket) er problemet, så er et muligt svar på problemet: Universelt design!

Universelt design er et vigtigt begreb, som nævnes i FN's handicapkonvention. Det betyder, at samfundet i alle henseender skal designes, så det kan bruges af alle – det gælder fysisk, men også i mødet mellem mennesker.

I dette blad kan du læse om et eksempel på universelt design i artiklen om Hammershus Besøgscenter, hvor adgangen til udsigtsterrassen sker via en rampe med svag stigning, som bruges af alle – uanset, om man er gående eller kørestolsbruger. Det betyder, at man oplever sammen, og man møder oplevelsen på lige fod.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi alle – også dig, som læser bladet lige nu – vænner os til at tale om universelt design, for når vi taler om tilgængelighed, så kommer vi uforvarende til at tale om adgang for os som en særlig gruppe, og dermed fokuseres der på, at vi er anderledes – og måske endda lidt til besvær. Jeg drømmer derfor om, at alle medlemmer husker at tale om, at vi vil have universelt designede løsninger, som er til glæde for alle – handicap eller ej.

Jeg opfordrer derfor alle medlemmer til at deltage i debatten om, hvordan vi får fremmet tanken om at designe for alle –frem for at arbejde for særløsninger for os.

Susanne Olsen, landsformand

LANDSFORMAND: Susanne Olsen

DIREKTØR: Jens Bouet

NÆSTE NUMMER: 6. december 2024

Deadline: 22. oktober 2024

ISSN: 2445-6799

Handicap NYT online

Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.

Feriecenter Slettestrand har fejret

25-års

jubilæum

Feriecenter Slettestrand er der mange, der kender i Dansk Handicap Forbund. Ikke mindst Forældrekredsen, som har afholdt familieweekender der og snart skal dertil igen . Centeret ligger tæt på Vesterhavet i Nordjylland. I juli måned fejrede centeret fødselsdag. Ifølge en pressemeddelelse var det nemlig 25 år siden, at Inger Marie og John Kronborg sammen med nogle venner overtog et feriecenter i dvale – uden stamgæster og med en lukket restaurant. Gruppen havde en målsætning om at skabe

Vidste du, at...

Der ved Handicap NYTs deadline i august allerede var 900 steder regi-

et sted, hvor rummelighed, ligeværd og livsglæde var bærende elementer. Samt skabe et pionerkoncept inden for dansk turisme ved at koble handicapturisme og normalturisme sammen som en unik helhed. Ved hjælp af tilskud fra EU-midler blev centeret indrettet med handicaptilgængelighed i fokus.

Missionen lykkedes. Året rundt besøges stedet af en række institutioner og foreninger inden for handicapområdet. Stedet er også populært

blandt Mountain Bike-brugere, og der er gode forhold til ferieophold, kurser og konferencer for alle. Der er en restaurant med fokus på økologi og bæredygtighed samt et stort varmtvandsbassin, som er tilgængeligt for alle. Centeret har også modtaget flere priser fx Dansk Turismes Initiativpris. I årenes løb har fire af Kronborgparrets seks børn inkl. tre svigerbørn gradvist overtaget ledelsen og sammen med ca. 50 medarbejdere præget udviklingen.

streret i landet, hvor du kan benytte dit ledsagekort. Se hvor på https:// ledsagekort.dk

Folketinget har besluttet at gøre det sociale frikort permanent, så socialt

udsatte fortsat kan tjene op til 41.280 kr. årligt (2024-niveau) uden at blive trukket i ydelser. Ordningen giver socialt udsatte mulighed for at få en fod inden for arbejdsmarkedet på deres egne præmisser. Ordningen har hidtil

Ny bestyrelse i RYK

RYK, som er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund for rygmarvsskadede, har afholdt generalforsamling i juni måned og har fået en ny bestyrelse. De valgte er:

Helle Schmidt Formand

Jette Poulsen Næstformand

Marcus Gregersen Kasserer

Anders Plovgaard Bestyrelsesmedlem

Cathrine Guldberg Bestyrelsesmedlem

Kenneth Ørbæk Bestyrelsesmedlem

Theresa Jensen Bestyrelsesmedlem

Alberte Grinsted Jensen 1.suppleant

Camilla Bach 2.suppleant

Carsten Hansen 3.suppleant

Henriette Holm 4.suppleant

Du kan læse mere om RYK på deres hjemmeside. De udgiver også deres eget medlemsblad RYK magasin, som du også kan læse på RYKs hjemmeside.

Vejkirker med handicapoplysninger

421 kirker fordelt udover hele landet er med i årets to brochurer over vejkirker og andre åbne kirker, som Kirkefondet udgiver hvert år. Her kan du se beliggenhed, kørselsvejledning og oplysninger om kirkernes åbningstider, seværdigheder, faciliteter, koncerter og arrangementer, kontaktpersoner og hjemmesideadresser.

Brochurerne kan fås i de deltagende kirker, på biblioteker, turistbureauer, campingpladser, vandrerhjem og udvalgte museer samt ved henvendelse til Kirkefondet. På www.vejkirker.dk kan du søge på de enkelte vejkirker, på regioner eller på symbolerne, så du fx kan finde alle vejkirker med kalkmalerier eller alle cykelvenlige vejkirker etc. Sidstnævnte symbol henviser til, at der er cykelpumpe og mulighed for at fylde drikkebeholdere, nogle har også el-stik

til opladning. Du kan også se, om der er adgang for kørestolsbrugere, og om der er et handicaptoilet.

I år er der kommet et nyt symbol med seværdige kirkegårde, så du kan se om kirken har en kirkegård, der indeholder noget særligt fx kunst, natur eller specielle gravsteder.

Vejkirkebrochurerne findes i to udgaver: én for Jylland med 229 kirker og én for øerne (Sjælland, Fyn og de øvrige øer) med 192 kirker. Brochurerne er trykt i 77.000 eksemplarer.

Det er 24. gang, at Kirkefondet udgiver disse brochurer. Det er de deltagende kirker, der finansierer trykning og distribution af brochurerne. Du kan downloade brochurerne på Kirkefondets hjemmeside samt se en lille film om dem https://www.kirkefondet.dk/ vejkirker.html

været et forsøg, men med finansloven 2024 blev der afsat midler til at gøre ordningen permanent.

Danmark har 109 ud af 167 mulige lægemidler tilgængelige. Det viser

nye tal fra European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA), der sammenligner tilgængeligheden af nye og innovative lægemidler på tværs af en række europæiske lande. Med 109 ud af 167

lægemidler tilgængelige ligger Danmark en del over gennemsnittet i EU, som er 72.

Kilde: Lægemiddelindustrien. Lif.dk

Dansk Håndcykelklub og RYK på

Åndehul til patienter med hjerne- og rygmarvsskade

I træningshaven på Rigshospitalet Glostrup er Orangeriet Ellen blevet indviet. Orangeriet er både et drivhus med citrustræer og et åndehul, der indgår i genoptræningen for patien-

ter fra Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, som ofte er forløb, der tager flere måneder.

I genoptræningen er det ifølge Louise Lund-Møller, chefsygeplejerske på Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, vigtigt med både åndehuller og forskellige træningsmiljøer.

”Orangeriet er på samme tid midt i det hele og et afgrænset rum. Det er vigtigt for vores patienter, både når de kommer her som en del af deres træning, og når de har brug for en pause. Når du åbner døren, bliver du mødt af skønne dufte. Hyggekrogene lægger op til samtale, men kan også blive brugt til brætspil og andre aktiviteter, som kan udfordre både finmotorik og kognition,” fortæller Louise Lund-Møller.

Orangeriet er doneret af Grosserer Christian Hansen og Hustru Ellen Hansens Legat, som administreres af Bevica Fonden. Indvielsen markerer samtidig lukningen af legatet, og det glæder Marianne Kofoed, Bevica Fondens direktør, at den sidste uddeling er gået til Orangeriet Ellen:

” Legatet blev i sin tid stiftet til fordel for patienter indlagt til genoptræning for rygmarvsskader i Hornbæk. At det lukkes med en donation til der, hvor behandlingen foregår i dag, er i tråd med legatstifternes ånd og formål med legatet,” siger Marianne Kofoed.

Orangeriet er på 49 m2 og tilgængeligt for alle. Det ligger i træningshaven, tæt ved Bodil Eskesen Centret på Rigshospitalet Glostrup, som huser Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade, som blev taget i brug sidste sommer. Indtil 2023 var afdelingen delt i to, nemlig Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk og Afdeling for Traumatisk Hjerneskade på Hvidovre Hospital.

Efterlysning: Deltag i projektet:

Natur og sundhed for alle

Har du et bevægelseshandicap, og har du lyst til at komme ud i naturen og være med til at skabe ny viden om sammenhængen mellem natur og sundhed? Sådan skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse, som efterlyser frivillige deltagere til et videnskabeligt forsøg om at færdes i naturen. Forsøget udføres af Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning, Forskergruppen Natur, Sundhed & Design. Forsøget er en del af et EU-projekt omkring Natur og Sundhed. Formålet er at undersøge sundhedseffekten af kontakt med naturen og brug af app-guidede naturoplevelser i et tilgængeligt naturmiljø. ”Som deltager i pro-

jektet er du med til at afprøve en udvalgt natursti i Arboretet Hørsholm, som rummer Danmarks største samling af træer og buske. Du vil også være med til at afprøve nyt forskningsudstyr under din tur i Arboretet. Vi er interesseret i effekten af at være i naturen både med og uden en app, der guider dine oplevelser,” skriver Københavns Universitet. Arboretet er et unikt naturmiljø, som siden 1936 har været brugt til forskning og undervisning på Københavns Universitet. Området rummer i dag, foruden Danmarks største samling af træer, buske og flere søer med et unikt dyreliv også terapihaven Nacadia og helseskoven Octovia. I Natur og

Opladere i byrummet til elscootere

En elscooter gør, at brugeren kan komme langt omkring, men der er grænser for hvor mange kilometer en elscooter kan køre på en opladning. 30 km er ikke dog ikke usædvanligt, alt efter om det er koldt eller varmt.

Helga Mark er næstformand i Dansk Handicap Forbund, Københavns afdeling og med i forbundets Bygge – og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU). Hun bruger elscooter og rejser en del i Danmark i kombination med den kollektive transport. Hun bor på Amager, og en dag gik udflugten med S-tog og elscooter til Hillerød. Her så hun noget, der glædede hende, nemlig en ladestander med adskillige lademuligheder. ”Lade-automaten er opsat på torvet med udsigt til Frederiksborg Slot, så mere perfekt kan det næsten ikke være. Eneste minus er, hvis det regner, at der ikke er noget halvtag, man kan være under, mens man oplader,” siger hun.

Den slags ladestandere er et særsyn, men der er også en i Køge, har Handicap NYT erfaret.

Helga Mark er med i Facebookgruppen ”Opladning af El-cykler og Elscooter på Tur". Hvor interesserede deler tips og viden. "Der er lademuligheder i Viborg ved banegården, og der er nogle ladestandere på vej i Kalundborg til vores formål. Det har jeg læst i gruppen. Når jeg rejser rundt i Danmark, lader jeg min scooter op på biblioteker i åbningstiden eller på OK- tankstationer. Det gælder derfor om at have en oplader og en forlængerledning med, så er det let nok," siger Helga Mark til Handicap NYT.

Ladestander fra Hillerød med flere muligheder.

sundhed for alle følger deltagerne den nye MOVE GREEN-sti, som er en tilgængelig rute på ca. 1,2 km, der snor sig gennem Arboretets varierede natur. I Move Green-projektet forsker Københavns Universitet i praktiske løsninger, der gør naturen tilgængelig, så mennesker med fysiske funktionsnedsættelser kan få gode naturoplevelser. Resultaterne fra forskningen kan hjælpe praktikere med at implementere nye løsninger til mennesker med bevægelseshandicap rundt om i landet.

Læs mere om deltagelse på: https://ign.ku.dk/ movegreenlab/natur-og-sundhed-for-alle/ deltagerinformation/

Kunstig intelligens (AI) opdager flere tilfælde af brystkræft i hovedstaden

Med AI-assistance findes der signifikant flere tilfælde af brystkræft, og arbejdsbyrden er blevet mindre blandt radiologerne. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i et nyt evalueringsstudie fra Københavns Universitet og Region Hovedstaden efter snart tre års erfaringer med kunstig intelligens.

I Danmark tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år screening for brystkræft hvert andet år. Samtidig bliver kvinder, som tidligere er opereret for brystkræft, tilbudt mammografiscreening til de er fyldt 79 år. Screeningprogrammet medfører, at færre dør af brystkræft, men det kræver også en stor indsats af radiologerne. ”I studiet kan vi konkludere, at kunstig intelligens er en stor hjælp, og i kombination med de erfarne speciallægers bedømmelse findes flere tilfælde af brystkræft i tidlige stadier og færre falsk positive resultater, end man gjorde før AI blev introduceret,” siger postdoc Andreas Lauritzen fra Datalogisk Institut og videnskabelig assistent på Gentofte Hospital.

Før AI blev taget i brug, fandt radiologerne i gennemsnit 70 tilfælde af brystkræft ud af 10.000 screeninger. Efter AI er taget i brug, finder radiologerne nu 82 kvinder med brystkræft ud af 10.000.

I studiet sammenlignede forskerne to grupper på i alt 119.000 kvinder mellem 50 og 69 år, der gennemgik mammografiscreening i Region Hovedstaden. Den første gruppe blev screenet uden brug af AI, mens den anden gruppe blev screenet med hjælp fra AI, der analyserede billederne.

Og ud over at flere tilfælde af brystkræft blev opdaget ved kombinationen af radiologer og AI, var en større andel af tilfældene små invasive kræftformer på en centimeter eller mindre. Andelen af de små kræftknuder, der blev opdaget med hjælp af AI, var 44,93 procent mod 36,60 procent før introduktion af AI.

Brugen af kunstig intelligens i regionen har gjort arbejdsbyrden med at vurdere undersøgelserne 33,4 procent mindre for brystradiologerne.

Kilde: Pressemeddelelse

Flere overlever med kræft

I en ny undersøgelse har en gruppe forskere set på udviklingen i kræftoverlevelsen i Danmark fra 2007-2021, Samtidig har de set på, hvordan udviklingen har været fordelt på regionalt niveau, skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

CAMERA COLOURBOX

Vaccination har forhindret 17.000 covid-19-dødsfald i Danmark

Ny undersøgelse fra WHO/Europa bekræfter den livsreddende effekt af covid-19-vacciner. Statens Serum Institut (SSI) har bidraget til undersøgelsen, som er relevant i en tid med flere årlige smittebølger, skriver (SSI) i en pressemeddelelse. Covid-19-vaccinerne har i perioden fra december 2020 til marts 2023 mindsket dødsfald som følge af pandemien med mindst 59 %, hvilket har reddet mere end 1,6 millioner liv i WHO's europæiske region. Det estimerer en WHO/ Europa-undersøgelse fra The Lancet Respiratory Medicine. Ifølge undersøgelsen kunne det nuværende kendte dødstal i regionen på 2,2 millioner have været hele fire millioner uden vaccinerne.

I Danmark har vaccinerne ifølge WHO-undersøgelsen i samme periode forebygget ca. 17.000 dødsfald, hvoraf størstedelen ville have været i aldersgruppen over 60 år (ca. 16.400). Vurderingen er, at vaccination har forebygget cirka 70 % af de covid-19-dødsfald, som man ellers kunne have forventet i Danmark uden vaccination blandt personer over 25 år.

Statens Serum Institut (SSI) har bidraget med danske data til undersøgelsen. Faglig direktør på SSI Tyra Grove Krause oplyser, at data på covid-19 dødsfald, vaccinedækning og vaccinernes effektivitet har indgået i undersøgelsen.

”Undersøgelsen bekræfter, at vi har forebygget mange danske dødsfald med vaccinerne, og at vi med den høje danske vaccinedækning også har forhindret relativt flere dødsfald end i mange andre lande. Lande, der indførte tidlige vaccinationsprogrammer, der dækkede store dele af befolkningen, har typisk oplevet den største effekt med hensyn til det samlede antal reddede liv.”

Det gælder udover Danmark lande som Belgien, Island, Irland, Israel, Malta, Holland og Storbritannien.

Tyra Grove Krause gør samtidig opmærksom på, at undersøgelsens estimater bygger på et ”bedste bud”, og at der vil være usikkerheder. En række europæiske lande – herunder Danmark – har i løbet af sommeren oplevet en markant

stigning i antallet af smittede, og coronavirus i det danske spildevand steg kraftigt i juli måned. ”Dette betyder også, at det er vigtigt fortsat at tilbyde de mest udsatte danskere covid-19-vaccination i efteråret. En opdateret vaccine er et effektivt middel til at mindske både indlæggelser og dødsfald hos højrisikogrupper. Vaccinationerne forventes udrullet efter den 1. oktober i år, ”slutter Tyra Grove Krause.

Konklusionerne er, at mens overlevelsen efter kræft generelt er steget landet over, er der en vis forskel, hvis man ser på landets regioner.

I den nyeste periode i undersøgelsen (2019-2021) var den samlede 5-årsoverlevelse for hele landet 68 pct. Det svarer til, at 68 ud af 100 patienter forventedes at være i live fem år efter, de fik en kræftdiagnose. I Region Sjælland var det tilsvarende tal 67 ud af 100 patienter. Den højeste overlevelse var i Region Hovedstaden, hvor 70 ud af 100 patienter forventedes at være i live fem år efter, de fik konstateret kræft.

”Det er første gang vi ser på, hvordan fremskridt i kræftoverlevelsen fordeler sig på regionalt niveau. Og selv om vi kan se, at overlevelsen er steget over hele landet, ligger Region Sjælland altså samlet set lavest,” siger ph.d-studerende Mads Gamborg fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har stået i spidsen for den nye undersøgelse. Den nye undersøgelse kan dog ikke forklare, hvad årsagerne til de regionale forskelle er. En af grundene kan muligvis være, hvilket stadie sygdommene bliver diagnosticeret i de forskellige regioner.

CAMERA COLOURBOX

Sammen udvikler vi vores talenter

Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone.

Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg.

Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det!

HALD EGE EFTERSKOLE � Videbechs Allé 137 � 8800 Viborg

Tlf. 86 63 82 55 � www.hald-ege-efterskole.dk

Vi er et højt specialiseret bo- og dagtilbud til blinde og svagsynede voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Herunder også mennesker med erhvervet eller medfødt døvblindhed.

Vores kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren i at leve et selvstændigt og aktivt liv ud fra egne ønsker og resurser.

Lindelyvej 5 • 3480 Fredensborg • Telefon: 4511 8411 bredegaard@regionh.dk • www.blindecenterbredegaard.dk

Handicap Nyt kontakter medlemmerne

Et nyt tiltag i 2024 er, at redaktionen ringer til et eller flere medlemmer i en region for at få fortalt, hvorfor de er med i Dansk Handicap Forbund. Medlemmerne bliver tilfældigt valgt i medlemssystemet. Denne gang har Handicap NYT talt med to medlemmer i region Sjælland

Bente Schou bor i Lund på Stevns, og hun vil gerne fortælle om sit medlemskab. ”Jeg har et handicap og fik for ca. 30 år siden hjælp af forbundet. Det drejede sig om, at jeg var berettiget til en ekstra børnecheck. Beløbet var 12.000 kr., og jeg var blevet lidt af en kastebold i systemet, men så fik jeg hjælp af forbundet. Pengene brugte jeg til et kørekort og i dag er jeg kørestolsbruger og har en handicapbil. Jeg har ikke noget at gøre med lokalafdelingen. Men jeg synes, at det er vigtigt, at der et sted, hvor man kan få god rådgivning. Jeg har også ringet flere gange til sekretariatet og fået besvaret spørgsmål,” siger Bente Schou. Hendes frivillige kræfter lægger hun et andet sted. Hun er meget aktiv i Stevns Friluftsscene. I starten troede hun ikke, at hun kunne få roller på grund af kørestolen og holdt sig i baggrunden med kreative ting. Men så en dag var der en, der sagde, at hun da skulle på scenen. Og hvor der er kreativitet, er der altid muligheder. Der gøres en del for at få hendes kørestol til at ligne en almindelig stol. Hun har spillet kulsoen i Gøngehøvdingen, og her i år var hun ”kvindebutler” i Charlies Tante. ” Det var meget sjovt , jeg kom ind med kopper osv. på et rullebord. Jeg har også været med i en Skærsommernatsdrøm, hvor min stol var viklet ind i stof, så det så ud som om, at jeg var svævende. Det var mest mig selv, der ikke troede, jeg kunne være på en scene, men folk tog godt imod mig, så det var mere noget med mig selv end med publikum,” siger hun.

Hun er også glad for naturen, og hun er ofte uden at køre med en hjælpemotor på kørestolen og sine to gravhunde.

Deltog i aktioner i Ungdomskredsen

Zita Naalstrøm bor i Vig i Odsherred og har været medlem i mange år. ”Jeg var ca. 18 år, da jeg meldte mig ind i Ungdomskredsen. Jeg er også med i CP Danmark. Jeg opfatter Dansk Handicap Forbund, som en fagforening,” siger hun. Da hun var ung, deltog hun i flere aktioner sammen med Ungdomskredsen. Hun har fx sat klistermærker op, der forestillede en kørestol med en streg over, og sat dem op på utilgængelige steder i en protestaktion. ”Jeg har også kastet flyveblade ned fra Folketingets tilhørerloge, da socialminister Ritt Bjerregård ville indføre begrebet, ”socialindkomst”, som gik ud på, at hvis man havde penge, skulle man selv betale for sine hjælpemidler. Det var vi imod, da vi gik ind for kompensationsprincippet,” fortæller hun. Hun har også været aktiv i lokalafdelingen i Odsherred, og medlem af en fokusgruppe for Handicap NYT. Gruppen læste både artikler og gav feedback samt skrev artikler til Handicap NYT”. ”Det var jeg rigtig glad for, og jeg synes, at jeg lærte meget ved at være i den fokusgruppe,” siger hun.

Zita Naalstrøm er 70 år og har netop fået et afslag på en ældrebolig. Hendes handicap er blevet forværret. ”Lige før nedlukningen på grund af Corona fik jeg en blodprop i hjernen. Meget uheldigt da jeg efterfølgende ikke kunne komme til træning. Jeg er ikke helt den samme mere. Jeg orker ikke rigtigt at kæmpe, og jeg er begyndt at give op på forhånd. Handicap NYT opfordrer hende til at drøfte afslaget på ældreboligen med forbundets rådgivningsteam. Det tip vil hun overveje. Selvom hun ikke er aktiv længere i forbundet, så læser hun Handicap NYT, som hun synes er et udmærket blad.

Kommuner kan ikke

beslutte aldrig at anvende servicelovens § 102

Ombudsmanden har undersøgt en principafgørelse fra Ankestyrelsen

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger er kritisk overfor en principmeddelelse fra Ankestyrelsen.

PRESSEFOTO: JASPER CARLBERG

Ifølge Ombudsmanden kan kommuner ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter.

Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og

efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation.

Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tidligere praksis på området selv havde antaget, at afgørelser efter bestemmelsen forudsætter en sådan individuel vurdering.

Kommunerne har pligt til at vurdere borgerens behov

Ombudsmanden bemærker samtidig, at bestemmelsen i servicelovens § 102 har et begrænset anvendelsesområde, og at kommunerne har mulighed for inden for lovens rammer at fastsætte generelle og vejledende serviceniveauer for anvendelse af bestemmelsen, som kan indgå i kommunernes afgørelser på området.

Efter ombudsmandens opfattelse ændrer det dog ikke på kommunernes generelle forpligtelse til at vurdere borgernes behov for hjælp.

”Serviceloven bygger på et princip om, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af afhjælpe behovet. Efter min opfattelse er der ikke holdepunkter for, at noget andet skulle gælde i forhold til servicelovens § 102, og jeg finder derfor, at en kommune ikke har mulighed for at træffe en generel beslutning om aldrig at give hjælp efter denne bestemmelse,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden henstiller på baggrund af sin udtalelse, at Ankestyrelsen tager stilling til, om principmeddelelsen skal ophæves, samt at Ankestyrelsen genoptager sagerne med de to borgere, der klagede til ombudsmanden.

Kilde: Nyhed. Ombudsmandens hjemmeside. Du kan læse hele redegørelsen på https://www.ombudsmanden.dk/

Oplev den elektriske

Der er masser af plads, komfort og elektrisk køreglæde i ID.4 fra Volkswagen, og til priser fra kun kr. 334.995, når du vælger ID.4 Pure. Ønsker du en komplet pakke af innovative assistentsystemer, lang rækkevidde og endnu mere komfort, fås den veludstyrede ID.4 Style fra kr. 379.995.

Prøv den elektriske SUV hos din lokale Volkswagen-forhandler.

ID.4 Pure (52 kWh) 170 hk. Forbrug: 16,4 kWh/100 km. Rækkevidde: 362 km. ID.4 Style (77 kWh) 286 hk. Forbrug: 16,3 kWh/100 km. Rækkevidde: 543 km. Den viste model: ID.4 Pro med metallak og 21” Narvik letmetalfælge, Designpakke og Ekteriørpakke Silver. Forbrug: 16,4 kWh/100 km. Rækkevidde: 539 km. Ladetid 10-80 % v. max-DC: 28-36 min. Forbrug påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr. Priser er vejl. udsalgspriser.

Forbundets rådgivning som problemknusere

Dansk Handicap Forbunds socialrådgivere hjælper medlemmerne med vidt forskellige udfordringer. Handicap NYT præsenterer tre små historier fra hverdagen

Medlem fik fordoblet sin kørselsordning

Et medlem er gangbesværet og næsten blind. Derfor er medlemmet bevilget kørselsordning for svært bevægelseshæmmede med 104 ture årligt. Antallet af ture dækkede imidlertid ikke behovet for kørsel. I løbet af et halvt år var turene brugt op, og medlemmet kunne ikke længere deltage i familiebesøg og fritidsaktiviteter. Derfor kontaktede medlemmet os og fortalte om det udækkede behov. Vi lavede sammen en grundig afdækning af behovet og rådgav til at skrive til kommunen, at behovet var udækket, og at de 104 ture ikke er et loft, men derimod et minimumstal.

Medlemmet anmodede på den baggrund om bevilling af flere enkeltture med henvisning til, at der bruges kørsel til fast træning hver uge, og derfor er der ikke et overskud til sociale formål med videre. Herefter blev der bevilget en fordobling af antal ture pr. år, hvorefter medlemmet igen kunne komme ud og have et aktivt liv.

Afslag på BPA vendt til bevilling

Et medlem med et indgribende handicap havde søgt om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), da vedkommende havde brug for hjælp til alle dagligdags funktioner. Samtidig havde medlemmet nogle kognitive udfordringer som følge af funktionsnedsættelsen. Det betød, at der kunne være særlige udfordringer med koncentrationsbesvær og overblik. Derfor gav kommunen afslag på BPA, da den vurderede, at vedkommende ikke kunne være arbejdsleder. Samtidig vurderede kommunen, at behovet kunne afhjæl-

pes gennem andre bestemmelser fx hjemmepleje og ledsagelse.

Vi havde en grundig dialog med medlemmet, hvor vi fik en systematisk snak om, hvordan vedkommende i praksis ville kunne få det til at fungere at være arbejdsleder i hverdagen. Sammen med medlemmet har vi tydeliggjort, at det vil kunne lade sig gøre gennem nogle bestemte rutiner og tiltag i hverdagen. Vi har samtidig gjort gældende, at kommunen hverken har godtgjort, at medlemmet ikke kunne fungere som arbejdsleder – ej heller, at behovet i praksis kunne dækkes efter andre bestemmelser.

Sagen endte i Ankestyrelsen og blev hjemvist til fornyet behandling. Sagen endte med, at kommunen besluttede, at medlemmet fik bevilget en BPA-ordning. Under sagsforløbet har der, udover støtte fra rådgivningen, været tilknyttet en af forbundets frivillige bisiddere, som har støttet før, under og efter møderne med kommunen.

Sagen er særlig interessant, da vi igennem de senere år har set en halvering i tilgangen af nye borgere, som får ordningen. Her har vi et klart eksempel på at en sag, som ellers var et klart afslag, blev til en bevilling efter en kritisk og grundig gennemgang af argumentationen.

Fik løst behov for transportabel rampe

Et medlem var nyskadet i 2020 og blevet kørestolsbruger. Medlemmet havde et stort netværk og var sammen med ægtefællen glad for sociale aktiviteter rundt omkring i hele landet. Som nyskadet under corona var medlemmet ikke rigtig kommet ud og prøvet sig

selv af i den nye livssituation. Da det lykkedes, viste det sig hurtigt, at der var en masse fysiske barrierer i forhold til at komme rundt til de specifikke aktiviteter, som medlemmet ønskede at deltage i.

En barriere, der særligt gjorde sig gældende, var den dårlige tilgængelighed. Af den årsag søgte medlemmet om en transportabel kørestolsrampe, men fik afslag, fordi rampen kun skulle bruges lejlighedsvis. Sagen havde været prøvet hele vejen op til Ankestyrelsen, og vi kunne som udgangspunkt ikke se fejl i afgørelsen. Vi gik alligevel i dialog med medlemmet for at afdække præcist, hvad formålet med hjælpemidlet var.

Vi fandt ud af efter en meget konkret gennemgang af behovet i forskellige situationer og på forskellige tidspunkter, at der var et større behov, end der i første omgang var fremgået af sagen. Sideløbende blev vi opmærksomme på, at andre kommuner havde en praksis, hvor borgere kunne låne en rampe af den type lejlighedsvist.

Denne viden bragte vi i spil i forhold til den pågældende kommune, og det endte med, at medlemmet fik en aftale om lån af rampe, så han kunne dyrke de aktiviteter, han gerne ville.

Sagen fortæller os noget om, at rådgivningens helhedstilgang ofte kan finde andre løsninger i forhold til konkrete behov. Det er derfor vigtigt, at du benytter det stærke netværk, som en handicaporganisation er, da kommunerne ofte er meget siloopdelt, og derfor ikke altid har opmærksomhed på at give borgerne den rigtige brede og dækkende vejledning – fx om andre muligheder for at få løst et behovsproblem.

En BPA­ordning er målrettet personer med et stort behov for hjælp i hverdagen.

BPA-leverandør med fokus på relationer, tryghed og tillid

Administrationen bag en hjælperordning er en kæmpe tillidserklæring, så det er vigtigt for os, at du føler dig set og hørt, samt at det er DIG, der bestemmer over DIT liv!

Din Hjælperordning (DHO) er for dig, som ønsker din hjælperordning administreret af mennesker, som kender dig. Hos os bliver du aldrig bare ”et-nummer-i-rækken”! Vi gør alt for at møde dig og dine hjælpere præcis dér, hvor I er i jeres liv, og den gode relation er alfa og omega for os.

5 GODE GRUNDE TIL AT LADE OS ADMINISTRERE DIN HJÆLPERORDNING:

Vi sidder klar til at hjælpe både borgere og hjælpere døgnet rundt på vores akuttelefon

Hos os er treenigheden, borger-hjælper-virksomhed, i højsædet, fordi vi, efter mange års erfaring, kender vigtigheden i dette samarbejde. Vi er selv handicaphjælpere, og vi har derfor også stor fokus på hjælpernes trivsel. Flere af vores ansatte har selv BPA-ordninger, så vi kender også livet fra denne synsvinkel

Vores byggesten er solidaritet, selvbestemmelse og kampen for borgers rettigheder

Vi samarbejder pt. med de fleste kommuner i Danmark, og har en rigtig god skare af hjælpere og vikarer landet rundt. For os er det essentielt, at borger og hjælper er et godt match

flok,

Vi har altid fokus på individet - men også fællesskabet. For opgaver løftes bedst i flok, og et godt grin nydes bedst i fællesskab

dho.dk

Din Hjælperordning ApS dho@dho.dk Brønshøj kirkevej 1. 5.

Tlf: 25 76 83 84 2700 Brønshøj www.facebook.com/dho.dk CVR 36939958

Efter et år i det nye domicil

Så passerede vi 1. august

2024, og vi har nu været i det nye domicil i 12 måneder. Det har været en utrolig positiv oplevelse og særligt på det kollegiale område. Vi er så at sige ”rykket sammen i bussen” og blevet vanvittig dygtige til at forholde os til muligheder fremfor forhindringer.

Alene det at vi hver eneste dag spiser frokost sammen og på samme tid, betyder alverden for den måde vi arbejder på, taler med hinanden på og videndeler på. De sociale strukturer på sekretariatet er klart blevet styrket gennem flytningen og præmisserne i det nye domicil.

Arbejdsmæssigt har vi kunnet organisere/placere os hensigtsmæssigt i forhold til lokalerne. Alle lokaler har glasvægge ud imod gangarealerne, så lyset kommer ind fra begge sider, og alle kan se, hvem der er på kontoret. Lydmæssigt har vi skulle vænne os til et meget lydt arbejdsmiljø. Glasvæggene samt hulrum over loftspladerne bevirker, at lydvandringen fra kontor til kontor er ret tydelig. I starten skulle vi virkelig vænne os til det, og i dag er det bare sådan, det er.

Med vinduespartier der er nord- og sydvendte i hele lejemålet, er medarbejdernes fysiske placering i lejemålet også meget sæsonpåvirket. Om vinteren er lokalerne, der vender imod nord, vanskeligere at temperere end dem, der vender imod syd. Og omvendt er

Nyt liv til

Ddet om sommeren, hvor de nordvendte kontorer oftest er dejligt tempereret.

Konklusionen efter godt 12 måneder er, at vi vist kan være rigtig godt tjent med såvel flytningen som det nye lejemål. Ved ethvert lejemål er der både plusser og minusser, men samlet set tør jeg godt på hele sekretariatets vegne konkludere, at det fungerer. Også økonomisk har det nye lejemål bidraget rigtig godt med at få sænket vores husleje- og driftsomkostninger.

Vi har i løbet af de forløbne 12 måneder haft besøg af mange medlemmer, udvalg og specialkredse i vores mødelokaler og kantine. Kun gennem besøg og anvendelse føler vi, at sekretariatet bliver anvendt og bidrager på den rigtige måde.

Rigtig godt efterår til alle!

kæmpe-kørestol

nsk Handicap Forbund fik i 2000 produceret en kæmpe-kørestol af 20 elever på Aalborg produktionsskole. Det skete i forbindelse med, at forbundet fejrede 75 års jubilæum. Den er en tro kopi af en almindelig kørestol, men mange gange større, hjulene har fx en diameter på 1,2 m. Den har i flere år været brugt som blikfang ved messer og events, hvor Dansk Handicap Forbund har været præsenteret. Men desværre har den i lang tid stået gemt væk, forsømt og slidt. Men nu har den fået nyt liv. Dygtige og friske elever på FGU-skolen i Roskilde har sørget for at friske den op. Værkstedslærer Steen Dahl-Byø fortæller, at flere håndværk har været inde over restaureringen af kørestolen. Stor tak til FGU Roskilde for hjælpen. Kørestolen pryder nu indgangen til Dansk Handicap Forbunds sekretariat i Høje Taastrup.

PENCIL-ALT CAMERA CLAUS JENSEN

Elever fra FGU-skolen i Roskilde har sat vores kæmpe-kørestol i stand.

Samsø – på godt og ondt

Henriette

Holmstrøm Holm har boet på Samsø i 11 år og kæmper for mere tilgængelighed for alle på øen

Det bedste ved Samsø er roen,” siger Henriette Holmstrøm Holm, som har boet 11 år på Samsø med sin mand Morten.

Handicap NYT er taget med landsformand Susanne Olsen til Samsø og besøger Henriette Holmstrøm Holm i Kolby Kås. At hun og manden Morten flyttede hertil var lidt af et tilfælde. Baggrunden var finanskrisen i 2008, hvor de mistede både deres cykelforretning og hus i Harlev tæt på Århus. Samme år døde hendes svoger og svigerfar, og alle

de begivenheder blev meget overvældende at håndtere for ægteparret.

”Min mand fik stress, og jeg var førtidspensionist på grund af angst, og havde været igennem en rygoperation på grund af spinalstenose. Kort efter fik jeg konstateret fibromyalgi. Efter tabet af huset flyttede vi i første omgang hjem til min svigermor. Siden købte vi en autocamper, det kunne lade sig gøre, fordi den ældste datter var flyttet hjemmefra, og den yngste var på efterskole. Vi tog på ture i den og kørte rundt i

Danmark. Vi er begge fascinerede af de danske øer, og vi har camperet en del på Hjarnø. Dernæst flyttede vi til Tebstrup tæt ved Ejer Bavnehøj, hvor en udlejer tog røven på os. Det viste sig, at vi som lejere betalte både for egen strøm og ejerens strøm, og det ville vi ikke finde os i. Vi talte derfor lidt om Samsø, hvor der var fire huse til udlejning og tog derover for at se på mulighederne. Børnene syntes, det var ok, at vi ville bo på Samsø, bare vi havde et gæsteværelse. Morten fik, allerede inden vi flyttede, et

”

Nordby på Samsø er et yndet fotomotiv.

job som chauffør på Samsø. Det blev til fem år i et lejet hus, og så flyttede vi hertil i en tidligere ferielejlighed, hvor vi har boet siden”.

Samsø er smuk

Udsigten fra stuen er fantastisk, lige udenfor er havet, og det gamle Kolby Kås færgeleje. Ifølge Henriette Holmstrøm Holm har udlejeren været meget imødekommende. Familien har fx anlagt gårdhaven på en ny måde med højbede og en stor fuglevoliere. Indvendigt har de revet en væg ned for at få et stort køkkenalrum.

Ifølge familien er roen det allerbedste ved Samsø, der er meget smukt og et varieret landskab, gode strande, kønne landsbyer, men ikke alt er tilgængeligt. Der er stejle opkørsler ved kantsten i Tranebjerg, som er øens hovedby, og

Naturen på Samsø er meget smuk. Ikke mindst ved Besser Rev, hvor der er et rigt fugleliv.

det hører til sjældenhederne, at der er niveaufri adgang til butikker, seværdigheder og restauranter, da bygningerne på Samsø er gamle og ofte har trin op til en hoveddør, og der er få offentlige handicaptoiletter. Om sommeren er der mange gæster på Samsø og butikker og restauranter, der henvender sig til feriefolket, og med ”københavnerpriser”, som de siger på øen, men det hele lukker ned om efteråret, og så er øens 3700 borgere mere eller mindre alene med hinanden.

Hård tone på Facebook

Stemningen er ikke altid i top i de stille måneder. På diverse facebooksider om Samsø skriver folk sladder, tonen kan være hård og chikane kan også forekomme. Da Handicap NYT beder om et eksempel, siger Henriette: ”Min datter er blevet indberettet som ikke velfungerende mor, og min mand for sort arbejde. De blev indkaldt til møder med kommunen, som hurtigt konstaterede, at det var grundløse indberetninger, men det var ikke rart for dem. Vi er ikke de eneste, der oplever den slags. Om ikke så længe skal DH Samsø have politikerne med i kørestole og med rollator rundt på øen, og det glæder jeg mig meget til. Men jeg synes desværre, at Samsø har for-

andret sig på de 11 år, vi har boet her fra det åbne og venlige til det lidt mere sure, ”siger hun.

Tilgængeligheden er mangelfuld

Der bor 3700 faste beboere på Samsø, og øen har diverse skoler, en læge samt et akuthus, hvor der er en skadestue.

Hvis noget er alvorligt og skal gå stærkt, så foregår det med helikopter til Skejby ved Aarhus. Øen har også en tandlæge, og der kører gratis busser i turistmånederne, og telebusser året rundt.

”Jeg er meget aktiv, når det gælder tilgængeligheden på Samsø. Jeg er næstformand i Danske Handicaporganisationer (DH) Samsø og med i handicaprådet. Jeg er medlem af RYK, Handicaprådet og Dansk Handicap Forbund samt med i Frivilligcentret på Samsø,” oplyser hun.

Henriette taler begejstret om Samsø, og der er ingen tvivl om, at hendes hjerte banker for både Samsø og tilgængeligheden, så både fastboende og turister kan få en god oplevelse. Men det kan nogle gange være lidt op ad bakke med at få samlet øboere med handicap. Et projekt, fra DH Samsø og frivilligcentret om at komme ud i naturen, arrangerede for nylig en naturtur for personer med handicap. ”Vi fik lavet en flyer, og fik den placeret rundt omkring,

Henriette viser Landsformand Susanne Olsen en af de få butikker i Tranebjerg, som er til at komme ind i. De fleste andre har trin op.

men der kom kun en deltager, men det var hyggeligt alligevel,” understreger Henriette.

Nogle steder kan besøges i kørestol

Det kniber også lidt med oplysninger om tilgængeligheden på Samsø. Godadgang.dk, som mange søger, når de skal planlægge, har kun noget om færgerne, og kun få attraktioner oplyser, at de er egnede for kørestolsbrugere i et vist omfang. På færgen fra Kalundborg tog Handicap NYT et magasin med både redaktionelt stof og reklamer, og der er ikke noget i det blad, der indikerer, at noget er egnet for kørestolsbrugere. Det er en skam, synes Henriette. Handicap NYT spørger Henriette, hvor man kan være med som kørestolsbruger. Og hun kan sin ø på fingrene. Ifølge hende kan man i kørestol besøge turistinformationen og Samsømuseet i Tranebjerg, som er i et tidligere mejeri. Kunstprojektet Tidselkorridoren i Nørreskifte. Labyrinten i Nordby, som er en skov- og hæklabyrint, hvor langt de fleste stier er ok, men der kan være nogle stier med rodnet og sten, så manuelle kørestolsbrugere bør have en hjælper med. Skoven ved Brattingsborg Gods

Læs mere om Samsø

er tilgængelig og et af de få steder, hvor man kan komme ned til stranden, da det kniber med strandadgang for kørestolsbrugere, selvom Samsø har mange gode strande. ”Ofte må strandene opleves fra parkeringspladser. Enkelte butikker og cafeer har investeret i en rampe eller kan henvise til en bagindgang, men det skal man vide. Langør Havn har også fine forhold for alle,” siger Henriette. Ifølge hende er Tranebjerg nok det værste sted med hensyn til manglende opkørsler og med butikker uden adgang på grund af trin. ”Ballen er lidt bedre, ved havnen er der fx lavet en lille træsti, så man kan komme tæt på vandet, og der er også et handicaptoilet,” oplyser hun.

Færger til og fra øen

På en lille ø er den personlige kontakt vigtig, når der skal ændres noget. Henriette er i god kontakt med teknisk afdeling i Samsø Kommune og har fået enkelte ændringer gennemført. ”Lige nu arbejder jeg for, at der kommer flere parkeringspladser til handicapbiler, for det kniber det med. Jeg er også i dialog med Samsø Rederi, da betalingsanlægget er svært at betjene som bilist i kørestol på grund af placeringen. Mit forslag er, at lastbilanlægget også skal

Det er muligt at finde en smule om tilgængeligheden på en hjemmeside. Sæt kryds ved ”Handicapvenlig” i filteret, så kommer der diverse forslag frem til overnatning og enkelte seværdigheder.

https://www.visitsamsoe.dk/kort-over-alle-samsoes-herligheder/

Turistinformationen i Tranebjerg er tilgængelig, og det samme er pladsen udenfor.

kunne benyttes af brugere af handicap-minibusser. Det er lykkes at få en dørknap flyttet på Hou færgen, da jeg viste trafikchefen, at den var umulig at nå fra en kørestol. Der kommer snart en el-færge på ruten Ballen - Kalundborg, og der er jeg blevet spurgt om, jeg vil være med til at teste tilgængeligheden osv. Jeg er også i dialog om at få et stort handicaptoilet på øen med både briks og lift, ” siger Henriette.

Flytning til Odder

Men på trods af den ægte kærlighed til øen, er det 11-årige Samsøeventyr snart slut. Det er blevet sværere for hende at bo i lejligheden, efter at hun for to år siden blev kørestolsbruger, og badeværelset er blevet uegnet til hende. Lejligheden er ikke godt isoleret. Den våde sommer har ikke gjort det bedre, og den korte afstand til havet har medført fugtproblemer, så familien har ofte en affugter kørende i soveværelset. Derfor flytter hun og manden til Odder til en nybygget og handicapegnet lejlighed til november. Samsø hører ind under Odder afdeling i Dansk Handicap Forbund, så hun vil blive ved med at arbejde konstruktivt for tilgængeligheden på Samsø, selvom hun må forlade handicaprådet ved flytningen. Andre i den nærmeste familie er også flyttet til Samsø, nemlig datteren, svigersønnen, barnebarnet og svigermoderen. ”Så en gang ugentligt vil jeg rejse til Samsø, forestiller jeg mig. Og jeg vil også arrangere en sommerudflugt for Odder afdeling til Samsø, det har jeg lovet min formand,” griner hun.

CAMERA FOTO: BENTE RØDSGAARD

På Samsø er der mange boder med lokale produkter.

Henriette Holmstrøm Holm har indrettet en dejlig have med adskillige højbede.

CAMERA FOTO: BENTE RØDSGAARD

Når det er bilen, der lader dig op.

Drivefulness. Oplev det i den nye Audi Q6 e-tron. Med sportslige køreegenskaber og nyudviklet kabinedesign, der bringer dig frem fuldt opladet.

af udstyr. Halvårlig CO2-ejerafgift: Audi anbefaler opladning med

Audi Q6 Progress e-tron Performance 225 kW: 589.990 kr. Forbrug 16,8 kWh/100 km. Rækkevidde 633 km. Ladetid v. max-DC (10-80%): 21 min. Forbrug kan påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg -ejerafgift: 390 kr. Se mere på audi.dk. Vist med ekstraudstyr.

Mouse-pointer Det sker

I DANSK HANDICAP FORBUND I 20. sep. - 6. dec.

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk

Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk

Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk

Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

FREDERIKSHAVN – SÆBY

Tirsdag d. 26. november: Sidste svømmedag.

Torsdage d. 3., 17. og 31. oktober, 14. og 28. november, samt 5. december, kl. 19.00: Bankospil. Husk, at julespillet d. 5. december er årets sidste bankospil.

Lørdag d. 16. november, klokken 18.00: Grønlangkålsfest på Dagcentret Ingeborg. Menu: Grønlangkål eller hvidkål m/ hamburgerryg, medister og flæsk, sild m/ karrysalat, risalamande med kirsebærsovs, samt kaffe m/småkager. Musik og dans til kl. 22.30. Pris pr. medlem 50 kr. Pris for ikke-medlemmer 100 kr. Tilmelding senest 10. november til Poul Ole på tlf. 40 10 63 13.

ODSHERRED

Tirsdag d. 1. oktober, kl. 15.00-20.00: Sundhed og Handicap. Sted: Højby Sø, Ellingebjergvej 1, 4573 Højby. Sundhed er vigtigt for alle. Få viden og inspiration til bedre sundhed og færre følgevirkninger for mennesker med og uden handicap.

Emner: Spis dig stærk. Det anti-inflammatoriske køkken og livsstil v./ Louise Bruun, forfatter og helsevejleder. Åndedrætsyoga. Motion for siddefolket v./ Morten Fenger, projektleder og Jørn Nørtoft-Price, træner fra Pusteklubben. dk. Siddestillinger. Forebyg smerter og tryksår v./ Birgitte Helena Winther, ergoterapeut med speciale i siddestilling fra siddestillingskompagniet.dk

Debat. Hvad er sundhed, og hvad bidrager til øget sundhed, når man lever med et handicap? Herunder om adgang for alle til sundhedsydelser jf. Handicapkonventionens artikel 25: ”Personer med handicap har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand”. v./ Erna Christensen, facilitator Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg, Handicaprådet og DH Høje-Taastrup, fmd. Spørgsmål og dialog undervejs.

Deltagelse i temamødet er gratis, og for deltagere fra handicaporganisationerne i Region Sjælland ydes der tilskud til kørsel efter statens lave takst. Alle interesserede er velkomne. Indbudte er medlemmer og tillidsfolk i handicapor-

CALENDAR-STAR

Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden

Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk

Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk

Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk

RYK: info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

ganisationer, Handicapråd samt lokalpolitikere, ansatte og sundhedsfolk på området i Region Sjælland.

Tilmelding senest d. 15. september 2024 til: Lena: lena. nielsen@ofori.dk - tlf.: 59 65 95 86 eller Susy: susysiv@mail. dk - tlf.: 28 70 99 03.

SKAGEN

Torsdag d. 19. september, kl. 19.00-22.00: Bankospil.

Mandag d. 23. og 30. september, kl. 14.00-16.30: Mandagsklub.

Torsdage d. 3., 17. og 31. oktober, kl. 19.00-22.00: Bankospil.

Mandage d. 7. 14., 21. og 28. oktober, kl. 14.00-16.30: Mandagsklub.

Fredag d. 25. oktober, kl. 18.00-22.00: Spisning. Menuen er: Stuvet hvidkål, flæsk og medister, dessert, kaffe, småkager og musik. Pris for medlemmer 100 kr. Pris for ikke-medlemmer 200 kr.

Torsdage d. 7., 14., og 28. november, kl. 19.00-21.00: Bankospil.

Mandage d. 4., 11., 18., 25. november og 2. december, kl. 14.00-16.30: Mandagsklub.

Fredag d. 6. december, kl. 18.00-22.00: Juleafslutning med sild, grønlangkål, hvidkål, flæsk, medister, ribbensteg, dessert, kaffe og småkager. Musik. Pris for medlemmer 100 kr. Pris for ikke-medlemmer 200 kr.

Hvis I vil med til noget med spisning, så husk tilmelding senest fem dage før på tlf. 22 53 40 73 eller 20 86 45 54.

STEVNS-FAXE-KØGE

Søndag d. 22. september, kl. 9-17: Bustur ud i det blå. Vi kører fra Stevnshøj kl. 9 og er hjemme igen kl. 17. Vi kører fra Hoterhaven kl. ca. 9.15 og er hjemme kl. 16.45. Turen går ud i det blå; vi er ved at planlægge, hvor vi skal spise frokost, og hvad vi skal se. Vi inviterer Boestofte Pensionistforening med for at få bussen fyldt op. Hele arrangementet koster

300 kr. som enten betales i bussen eller overføres til vores konto 2340 6050026661 (husk at skrive navn). Ring om ledige pladser til Inge Lise Pedersen på tlf. 25 33 32 17 eller mail: ilpibstevns@gmail.com

Søndag d. 13. oktober, klokken 12.30 til 16.00: Tur til Højruplund, hvor vi satser på at få Carl Peter til at fortælle om sin tid i Kongehuset. Vi får frokost og en tår kaffe med kage til. Man skal selv sørge for transporten til Højruplund. Hele arrangementet koster 250 kr, som enten betales kontant ved arrangementet eller overføres til konto 2340 6050026661 (husk at skrive navn ved overførsel). Tilmelding senest d. 6. oktober til Inge Lise Pedersen på tlf. 25 33 32 17 eller mail: ilpibstevns@gmail.com.

Søndag d. 24. november, klokken 12.30-16.00: Novemberfest/Julehygge. Sted: Mødestedet Bredgade 1, 4652

Hårlev. Kom og få et par hyggelige timer, inden juleræset begynder. Der bliver serveret flæskesteg med brune og hvide kartofler, samt citronfromage. Alle skal have en pakke med til en værdi af ca. 50 kr. Pris for arrangementet er 150 kr. som enten betales kontant ved arrangementet eller overføres til konto 2340 6050026661 (husk at skrive navn ved overførsel). Tilmelding senest d. 17. november til Inge Lise Pedersen på tlf. 25 33 32 17 eller mail: ilpibstevns@gmail.com.

REJSER – VESTFYNS FERIEKLUB

Lüneborg hede: 4. december til 8. december

Juletur i bus til Lüneborg hede. Pris pr. person i dobbeltværelse 5.600 kr. Se programmet på www.handicapgrupperejser.dk eller ring til formand for Vestfyns Ferieklub Lene Hansen på tlf. 24 66 56 88.

»

ORGANISATION

| PENCIL-ALT SUSANNE OLSEN OG JEPPE S. KERCKHOFFS

Kongres i sigte

Når delegerede fra hele landet i uge 42 mødes til Dansk Handicap Forbunds kongres på Egmont Højskolen, er det en unik mulighed for at diskutere forbundets fortsatte udvikling

Som læser tænker du måske, hvad er kongressen egentlig for en størrelse? Kongressen er først og fremmest forbundets øverste myndighed, hvor delegerede fra hele landet gør status over, hvor vi står. Og så er kongressen stedet, hvor der kan rejses konkrete forslag, som har betydning for forbundets virke, og hvor forbundets strategi for den kommende periode opdateres. Kongressen er vigtig, fordi den samler os fysisk og er stedet, hvor der gennem valg af landsformand, næstformand, hovedkasserer og hovedbestyrelse gives mandat til at varetage fællesskabets interesser i kongresperioden. Adgangen til indflydelse på kongressen går gennem lokalafdelinger og specialkredse, som udpeger de delegerede, der skal repræsentere dem.

Vigtige drøftelser i en svær tid Kongressen er også stedet, hvor vigtig viden opsamles. Viden er, som det

er beskrevet i forbundets strategi, vores råstof, som giver unik viden i forhold til politikudvikling og gør os attraktive for vores samarbejdspartnere. Vi er de senere år blevet stærke i forhold til at fortælle, at vores spidskompetence er viden om det levede liv med handicap, og vi er blevet dygtige til at sælge os på det og igangsætte en udvikling, som på længere sigt skal styrke os.

Og en styrkelse er nødvendig, for vilkårene for at drive en organisation som Dansk Handicap Forbund er udfordrende, og de politiske vinde gør vilkårene for vores medlemmer meget udfordrende. Netop fordi vi møder svære udfordringer, er kongressen et af de steder, hvor vi særligt udnytter muligheden for at indsamle viden og få udpeget en retning for arbejdet i den kommende kongresperiode. Det foregår både formelt, når vi diskuterer ”fremtidigt arbejde”, men også uformelt ved de mange møder og snakke på tværs af de delegerede fra hele lan-

det i alle aldre og i mange forskellige livssituationer.

En fejring af fællesskabet

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt for os at samles fysisk og dyrke det sociale fællesskab, vi alle holder så meget af. Det er bare en særlig stemning, når Egmont Højskolen summer af liv. I dag foregår mange af vores møder online. Det betyder, at vi er kommet tættere på hinanden, men samtidig er muligheden for at møde forbundsfæller, som man ikke normalt er sammen med, meget vigtig. Det at udveksle idéer samt få store og små nyheder fra hele landet, men også muligheden for at feste sammen har stor betydning. Vores fællesskab består af mennesker, og netop festen er noget, der binder os sammen og danner fundamentet for at kunne skabe noget sammen.

Det er vores mål at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv samt vedligeholde og videreudvikle livskompetencer således at beboerne på sigt behøver mindre støtte i hverdagen

Stranden version 1.5

Stranden er blevet opgraderet med donationer fra brugere og små fonde

Dansk Handicap Forbund (DHF) har et perle-beliggende sted i Charlottenlund lidt nord for København, ved navn Stranden, som blev etableret i 1953 af A.P. Møller i samarbejde med DHF.

At Stranden er et aktiv for DHF understreges tydeligt af de mere end 1000 brugere, primært fra Storkøbenhavn, som i sommermånederne hyppigt gæster Stranden for at nyde sommeren, sol og Øresund og ud af de 1000 er 250 vinterbadere fra lokalområdet. Det er ikke bare en badeanstalt, men også et sted hvor mennesker med og uden fysisk handicap mødes og påvirkes af hinanden.

I 1965 fik forbundet doneret Stranden fra A.P. Møller Fonden, og siden har forbundet skulle stå for drift, vedligeholdelse og udvikling. Heldigvis har A.P. Møller Fonden ofte været villig til at finansiere de store ryk i Strandens udvikling, fx med det nye klubhus for godt og vel 30 år siden og den seneste kystsikring i 2019. Men når brugerne primært er modtagere af kontanthjælp, førtidspension eller folkepension, og forbundet desværre altid fattes penge, så er det ikke nok med de store projekter og donationer, når den daglige vedligeholdelse og nødvendige udvikling skal finde sted. Derfor er det dejligt at opleve, at de nuværende brugere og en række mindre fonde har været villige til at bidrage til at påbegynde en

meget nødvendig opgradering af de fysiske rammer, så de ikke bliver blot bedre funktionelt, men også bidrager til den aktuelle klimadagsorden. Stranden bliver ikke ny, men den bliver opgraderet til version 1.5 med små og større forbedringer.

Forbedringerne

Lofterne er blevet lydisolerede, så det bliver mere tåleligt at være mange mennesker samlet i cafeen, hvor der nu også er en velfungerende teleslynge, som er koblet til det nye højtalersystem, som er doneret af familien Løcke. Der er kommet teaterbelysning på de optrædende, så man sommer og vinter kan se dem. Der er blevet anskaffet en projektor, så man kan se billeder eller film og med god lyd.

De falmede og gamle gardiner er blevet udskiftet med mørkerøde, som giver et nyt udtryk i cafeen og skærmer effektivt af for den sommetider stikkende sol.

På klimafronten er der sat en varmepumpe op, som er doneret af Erik Bechgaard, som hurtigt og energivenligt sørger for den rette temperatur, og energiforbruget i kølerummet er blevet reduceret betydeligt med en ny kompressor.

Toiletterne er blevet opgraderet, så de i højere grad modsvarer behovene hos brugerne med fysisk handicap, og som har fået bedre muligheder for at klæde om i et rum med bed-

re plads, lift og liggeleje, og de automatiske døre fungerer igen. Bænkene på badebroen har fået ny maling efter donation af Jan Edvard.

Brugerne ser det ikke altid, men der er også sket noget i køkkenet, hvor der bl.a. er blevet installeret en ny salatbar.

Cafeen

Det er ikke kun Strandens unikke beliggenhed og særlige fokus på mennesker med fysisk handicap, som udgør perlen i forbundets tilbud. Der har næsten altid været en café, hvor det har været muligt for brugerne til rimelige priser at købe kaffe eller spise frokost, så et besøg ved Øresund også blev

Disse har støttet Stranden:

ұ Q-park CSR

ұ Hoffman og Husmans Fond

ұ Frimodt-Heineke Fonden

ұ Arne V. Schleschs Fond

ұ Max Fodgaard Fonden

ұ Fehrs Fond

ұ Hempel Fonden

ұ Sparekassen Sjælland-Fyn Fonden

ұ Kaptajn J. Chr. Jensen og hustru Magdelene, født Schous, Fond

ұ Spring og Gys

ұ Private donationer fra brugerne

en kulinarisk oplevelse, nogle gange bedre end andre. I dag er vi begunstiget med en aldeles fremragende og engageret forpagter, Lisbet Gad, som ikke blot laver fremragende mad, men også tager initiativ til at fylde Stranden med interessante aktiviteter, fx musik eller børneteater.

Det er ikke kun strandgæsterne, som i stigende grad efterspørger Stranden. Der er også flere og flere, som holder fødselsdag, sølvbryllup, konfirmation eller møder, så i dag skal man være hurtig, hvis man vil reservere Stranden til sine private formål.

Læs evt. mere om adgang til Stranden og menukort: https://stranden-dhf.dk/adgang-til-stranden/

Arkitektfirmaet Kragh og Berglund har stået for at skabe den moderne strandpark.

Stranden er et dejligt sted at være og træffe andre mennesker.

Motorcykelværksted i RØDOVRE

Damhus Boulevard 55 • 2610 RØDOVRE

Tlf.: 36 72 49 67 bmw-service-jan-neumann.business.site

Hovedvejen 208 • 2600 Glostrup Telefon 3333 9390 tilbud@fejekosten.dk • www.fejekosten.dk

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

...der er flere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

-www.danskhandicapforbund.dk

Ring til os på 39 29 35 55

Send os et brev

>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<

Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:

Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund

Hvilket medlemskab ønskes:

Ordinært medlem

Navn:

☐ Enlig

☐ Par

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

☐ Støttemedlem

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

Barnets navn:

Fødselsdato (d.m.å):

Adresse:

Postnummer/by:

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år

☐ Amputationskredsen (AK)

E-mail:

☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)

Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):

☐ PolioNetværket

Dato og underskrift

i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik

Ture på Bornholm for gangbesværede

Grundig information, viden og kærlighed til Bornholm strømmer læseren i møde

Jeanne Cordua, der har en mangeårig baggrund som turistguide på Bornholm, har skrevet en guidebog til ture på Bornholm for gangbesværede. Det er en indlysende god ide. Det er ikke mit indtryk, at der findes særlig mange guidebøger på dansk, der er målrettet grupper som gangbesværede, hvorimod der i Tyskland findes flere udgivelser målrettet forskellige grupper alt fra netop gangbesværede til børnefamilier og ja endog langtidssovere.

Forfatteren har afprøvet de forskellige ture i sin batteridrevne Eloflexkørestol; men overalt i bogen gør hun opmærksom på, hvis en passage kan være udfordrende fx for en manuel kørestol, og hvor det derfor er nødvendigt at have hjælper med.

I faktaboksen ”Tilgængelighed” gøres udførligt rede for forholdene, fx står der under tur 41: ”Meget fin grusvej. Vær dog opmærksom på at der også kører biler her”. Ligeledes nævnes længden på turen, og hvor nærmeste handicaptoilet er placeret. Måske burde nærmeste offentlige transport være angivet, da det vel er aktuelt for en del gangbesværede. Der er ikke nogen

egentlige kort over de enkelte ture i bogen, hvilket denne skribent godt kan savne; men omvendt er der ved alle opslag en QR-kode (Sådan finder du vej), som man kan scanne, og det er vel sådan, det er nu om stunder.

Overskuelig og inspirerende

Bogen er uhyre overskuelig. Der er som sagt faktabokse ved hvert opslag, som er af to til fire sider i omfang, og på et oversigtskort på bogens inderflap kan man se en cirka placering af de enkelte lokationer. Turene fordeler sig over hele øen på nær det indre af den nordlige del fx Røplantage, samt kyststrækningen fra Allinge til Gudhjem. Så der er plads til udvidelse i de mange senere oplag, der forhåbentlig kommer. Turene indbefatter kendte turistmål som Hammershus Besøgscenter og Opalsøen, men også rigtig mange mindre kendte destinationer. Så her er masser af inspiration at hente.

Jeanne Cordua skriver smittende. Man får i den grad lyst til at besøge de steder, hun omtaler. Hendes skildringer i de forskellige opslag er præget af stor viden og kærlighed til natur, kultur og historie. Hjulkorset i en helleristning,

den vilde kørvel, der blomstrer i juni, og som på bornholmsk hedder ”hunjatjajs”, får vi at vide, eller en sortplettet perlemorssommerfugl på en knopurt i grøftekanten. Alt skildres med stor indsigt og kærlighed. Det bidrager til at gøre bogen til en relevant og inspirerende guide for alle. Omvendt er den helt blottet for det pjat og pop, der desværre præger mange af nutidens guidebøger fx mange af de nyere udgivelser fra det ellers hæderskronede ”Politikens Turen går til..”.

Bogen er illustreret med forfatterens egne, særdeles vellykkede fotografier, og er i det hele taget pænt og overskueligt layoutet.

En fin og relevant udgivelse, der honorerer ethvert krav til grundig og praktisk information. Det, der for alvor hæver bogen, er de vidende og smukke skildringer af Bornholms natur og kultur.

De allervarmeste anbefalinger herfra.

CAMERA PRESSEFOTO

Jeanne Cordua ved meget om Bornholm.

Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud. Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.

Beliggenhed

Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.

Målgruppen

Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk

Forskning og viden

Legatstøtte Kurser og aktiviteter Følg os

Fra besøgscentrets tilgængelige udsigtsplatform kan man opleve slotsruinen på første parket. Bjarne og Inger Egelund fra Bornholm nyder udsigten.

Tæt på Hammershus i kørestol

Hammershus borgruin på Bornholms forrevne nordlige klippespidser er som udgangspunkt ikke det mest tilgængelige udflugtsmål for kørestolsbrugere, men Hammershus Besøgscenter gør det muligt at komme tæt på ruinen og fornemme historien på første parket

På de mest forrevne klipper på Bornholms nordspids ligger en af Danmarks ældst bevarede borgruiner, Hammershus. Borgens formål har per definition været at være uindtagelig og dermed utilgængelig. Dermed har et besøg på borgen i mange år selvsagt været en stor udfordring for mennesker med handicap – særligt kørestolsbrugere. Hammershus Besøgscenter, ’Brohuset’, åbnede i 2018 og gjorde det muligt at opleve Hammershus historie på en helt anden måde. På en af de smukkeste og vindstille solskinsdage man kan forstille sig, satte Handicap NYT vores

lokale repræsentanter Inger Egelykke (bestyrelsesmedlem i Dansk Handicap Forbund (DHF) Bornholm og Bjarne Egelykke (bestyrelsesmedlem og tilgængelighedsvejleder, DHF Bornholm) i stævne for at opleve Hammershus Besøgscenter og borgruinen.

Flot besøgscenter giver muligheder

Det første man bemærker, når man ankommer til besøgscentret, er et stort antal handicapparkeringspladser, som gør det muligt at parkere helt tæt på. Det fungerer fint, men Inger og

Bjarne bemærker hurtigt den ujævne belægning, som gør det ukomfortabelt for kørestolsbrugere, som er følsomme overfor rystelser og stød. Dette kunne man godt have tænkt over ved konstruktionen, synes de.

Ubehaget afløses dog hurtigt af en imponerende udsigt, da vi kommer til besøgscentret, som har gratis adgang. Arkitekturen er elegant med materialer i beton og cortenstål, som blender flot ind i klippelandskabet, og første del af oplevelsen byder på et ophold på en udsigtsplatform på taget af besøgscentret. Adgangen til platformen er en lang opgang med lav hældning – et godt eksempel på universelt design, som leder både gående og kørestolsbrugere op på lige fod. Fra udsigtsplatformen er der en imponerende udsigt til borgruinen.

Efterfølgende går vi til udstillingen. Adgangen er niveaufri og forsynet med døråbnere, så de fleste vil kunne komme ind på egen hånd. Der er tale om en mindre udstilling med en række interaktive udstillingselementer. Pladsen er god, så der er rigeligt med plads til at bevæge sig rundt, også hvis der skulle være flere kørestole til stede på en gang. Inger Egelykke afprøver de interaktive skærme, som både højdemæssigt og betjeningsmæssigt er tilpasset brugere i kørestol.

Flot vue til Hammershus

Fra besøgscentret er der, ligesom fra udsigtsplatformen, store glaspartier, som giver et flot vue til Hammershus. Efter besøget i udstillingen beslutter Inger og Bjarne sig for at prøve kræfter med at komme tættere på borgruinen. Det sker via en sti, som går direkte fra besøgscentret og hen imod adgangen til borgruinen. Vi kommer tæt på – helt hen til resterne af det gamle tårn, som markerer den yderste adgang til borgkomplekset. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for her stopper muligheden som kørestolsbruger. Herfra og op på selve ruinen ville det være umuligt og endda farligt at prøve en bestigning. Vi må derfor vende om og beslutter, at et besøg i besøgscenterets café må være det næste punkt på dagsorden.

Inger og Bjarne gik ind i cafeen, som er i et stort og rummeligt lokale, hvor der er god plads imellem bordene og mulighed for at nyde en forfriskning uden nogen form for besvær og med en fantastisk udsigt til ruinen. Handicaptoiletterne blev også vurderet til at leve op til relevante standarder med den rette venderadius mv. Inger havde i hvert fald ingen problemer med at komme ind og rundt i en elektrisk kørestol.

God oplevelse

Efter besøget på besøgscentret evaluerede vi, hvad vi havde oplevet, og både Inger og Bjarne havde en oplevelse af, at man reelt føler sig som besøgende på Hammershus, selvom man ikke er oppe på selve ruinen: ”Vi bor på Bornholm og ved, hvordan forholdene var før i tiden, så det er en rigtig god oplevelse at kunne komme så tæt på – ikke mindst med en oplevelse af, at have god plads og kunne være her på lige fod med andre – uanset, om man er kørestolsbruger eller gående. Vi vil i hvert fald anbefale andre at besøge centeret næste gang vejen lægges forbi Bornholm,” lyder det fra Inger og Bjarne efter dagens besøg på Hammershus.

Handicaptoiletterne har den rette størrelse og plads til kørestolsbrugere.

I udstillingen kan de interaktive skærme uden problemer anvendes af kørestolsbrugere.

Selve borgruinen er ikke tilgængelig i kørestol, men en sti fører fra besøgscentret og tæt på indgangen til borgen.

Hurtig udlevering af hjælpemidler

Direkte udlevering af lettere hjælpemidler spreder sig ifølge Ergoterapeutforeningen. Lige nu tilbyder 80 % af kommunerne denne service. Det er en fordel for borgerne, hvis kommunen samtidig sikrer en stærk faglighed og lytter til borgeren, instruerer og ser efter udækkede behov

En forudsætning for et aktivt liv for mennesker med bevægelseshandicap er hurtig og smidig adgang til de rette tilpassede hjælpemidler. Alt for ofte oplever medlemmer af Dansk Handicap Forbund, at lang sagsbehandlingstid udgør en barriere, som gør, at tilværelsen mere eller mindre kan gå i stå.

Dansk Handicap Forbund har igennem mange år arbejdet for, at der skæres ned på bureaukratiet, der hvor det giver mening, så man kan fokusere de steder, hvor der er behov for specialiseret viden. Derfor er det positivt, at der mange steder i landet arbejdes med direkte hurtig udlevering af lettere hjælpemidler ved fremmøde i såkaldte kvikskranker.

Udbredt tendens

At kvikskrankerne spreder sig er beskrevet i Ergoterapeutens fagblad Ergoterapeuten (Nr. 3, 2024). Her oplyses det, at initiativet på nuværende tidspunkt er udbredt til 80 % af landets kommuner. Det er forskelligt, hvordan det tilbud er indrettet i de enkelte kommuner, men der er den fællesnævner, at formålet er, at borgerne hurtigt og smidigt kan opnå personlig kontakt til en relevant fagperson og uden sagsbehandling få udleveret det nødvendige hjælpemiddel på stedet. Der er tale om lettere hjælpemidler som fx albuestokke, badebænke, gangstativer, rollatorer, ståstøttestole og trykaflastende puder.

Godt nyt for borgerne

Mens vi over en bred kam ser forringelser og oplever udfordringer – herunder også på hjælpemiddelområdet og særligt i forhold til de mere avancerede hjælpemidler, som kræver individuel analyse og tilpasning. Så er det værd at dvæle ved den positive udvikling – særligt fordi der i Ergoterapeutforeningens artikel rapporteres om tilfredshed fra både borgernes og fagmedarbejdernes side. Hvad der samtidig er interessant, det er, at kvikskranker med direkte udlevering ikke er noget, der koster kommunerne en masse penge. Faktisk spares der tid, fordi mange borgere er tilfredse med at kunne møde op – ofte sammen med en pårørende – afprøve hjælpe-

midlerne og få faglig vejledning på stedet. Et andet positivt aspekt er, at der i højere grad kan prioriteres kræfter på de sager, som kræver noget særligt.

Pas på fagligheden!

I Dansk Handicap Forbund følger vi med spænding udviklingen, men holder samtidig skarpt øje med, om fagligheden følger med. Det skyldes, at vores rådgivning fortsat oplever store udfordringer i forhold til visitation af de mere komplicerede hjælpemidler.

For landsformand Susanne Olsen handler det om, at afbureaukratisering skal ske på den mest hensigtsmæssige måde: ”Det er en af mine kæpheste, at vi skal have fjernet unødigt bureaukrati, men det skal ske, uden at det går ud over sikkerheden for, at vores medlemmer får de rette individuelt tilpassede løsninger. Jeg ser derfor med positive øjne på udbredelsen af kvikskranker, så kræfterne kan bruges der, hvor der er allermest brug for dem. Det handler om, at de positive effekter, vi opnår ved at afbureaukratisere, skal komme målgruppen direkte til gavn”.

For formanden for forbundets social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg, Gitte R. Reckendorff Nielsen, handler det

især om at sikre, at der ikke gås på kompromis med fagligheden: ”Politisk står vi for at sikre, at den slags initiativer aldrig kompromitterer en stærk individuel faglig vurdering i samarbejde med borgeren. Når der sker fatale fejl i hjælpemiddelformidlingen, handler det typisk om, at man ikke får foretaget en korrekt analyse af følgerne af funktionsnedsættelsen sammenholdt med livssituationen,” lyder det fra Gitte R. Reckendorff Nielsen.

Hun hæfter sig samtidig ved, at de citerede ergoterapeuter taler meget om vigtigheden af både faglighed og borgerinstruktion, men samtidig påpeger, at det i kampens hede kan gå galt, hvis man kommer til at betragte hjælpemidler som en stangvare: ”Det er godt, at der er så stort fokus på faglighed og borgerinstruktion, men vi vil gerne melde meget klart ud, at ethvert initiativ af denne art må betjenes af de rette fagligheder, som har en stærk metodisk tilgang til at screene, om der er udækkede forhold, som kan have betydning for hjælpemidlet – eller om der kan være udækkede behov, som skal afhjælpes på anden vis. Derfor opfordrer vi også vores medlemmer til at fortælle os om det, hvis de oplever udfordringer med de nye initiativer,”siger Gitte R. Reckendorff Nielsen.

Brøndby

Vallensbækvej 4

2605 Brøndby

Tlf: 88 52 69 80

Købmand Frank Viese

Den Sociale Virksomhed Geelsgårdskolen

GEELSGÅRDSKOLEN

GEELSGÅRDSKOLEN

Bliv en del af vores højt specialiserede fagfællesskab, og gør en forskel for nogle helt særlige børn.

højt en nogle særlige

v Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd

Scan – livskompetence

Scan og se mere

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn og unge med svære funktionsnedsættelser. Vi tilbyder skole for 0-10 klasse, STU, fritidsordning, botilbud og aflastning samt fysio- og ergoterapi. Derudover har vi sygeplejersker, psykologer, didaktiske og pædagogiske vejledere, talepædagoger og IKT-vejledere, som alle understøtter vores brede tværfaglige samarbejde. Scan QR-koden for at se vores ledige stillinger.

Geelsgårdskolen er og med svære funktionsnedsættelser. tilbyder skole 0-10 klasse, fritidsordning, botilbud og aflastning samt fysio- og ergoterapi. vi sygeplejersker, psykologer, didaktiske og pædagogiske vejledere, talepædagoger og IKT-vejledere, som alle brede tværfaglige

"Vi

spørg, hvem du er? og ikke, hvad du er"

"Vi du er?

Systemstress

– når mødet med systemet stresser dig

En ny bog giver tips til håndtering af systemstress

Har du nogensinde følt, at mødet med systemet tapper dig for energi? Måske har du under behandlingen af en sag i det offentlige oplevet symptomer som træthed, nedsat koncentration, irritabilitet eller hovedpine. Hvis dette lyder bekendt, er du måske ramt af systemstress, og du er desværre ikke alene.

I sin nye bog udforsker socialrådgiver Karin B Nissen begrebet systemstress og tilbyder konkrete værktøjer til at håndtere det. Karin B Nissen har en personlig mission om at bekæmpe systemstress, og hun har beskæftiget sig med emnet siden 2008, hvor hendes søn havde en børnehandicapsag i kommunen. Hun har tidligere arbejdet i systemet, men er i dag privat socialrådgiver med speciale i bl.a. handicapog psykiatriområdet.

Personlig erfaring med stress

Som deltager i Dansk Handicap Forbunds forældrenetværk, er du måske allerede stødt på Karin B Nissen. I vinters afholdt hun nemlig et oplæg om systemstress, fordi flere af forældrene som pårørende er ramt af belastningsreaktioner i forbindelse med deres barns handicapsag i kommunen. Nu er hendes bog udkommet, hvor du kan dykke dybere ned i emnet. Systemstress er en belastningsreaktion, som borgeren udvikler som følge af myndighedernes sagsbehandling, fordi borgeren ikke har ressourcerne til at imødekomme systemets krav. Udover systemstress præsenteres også den moralske stress, som sagsbehandleren kan udvikle, når arbejdet ikke er meningsfuldt, og man udfordres i ens grundholdninger. Karin B Nissen kender personligt til begge dele, da hun både har været bruger af systemet og sagsbehandler i kommunen.

Bogen er med til at fjerne skylden fra den enkelte og gøre det til et struk-

turelt problem frem for et personligt anliggende. Systemstress er i virkeligheden en sund reaktion på et sygt system. Som borger kan man ikke ændre systemet, men gennem viden og konkrete metoder kan man lære at tackle sine reaktioner.

Endnu en kritik af systemets krav

Bogens første og største del gennemgår systemet og dets krav, så man er klædt på til mødet med systemet. Kapitlet føles dog desværre som en lidt rodet gentagelse af andre bøger og debatindlæg, som også rejser kritik af et sygt system, og sætter fokus på velkendte temaer som postnummerbingo, lovbrud i kommunerne og borgerens manglende retssikkerhed. Det er dog tankevækkende, at det kræver næsten 100 sider at give læseren en grundlæggende viden om systemet. Sammen med det illustrative net på bogens forside er dette med til at synliggøre, hvor indviklet og kompliceret systemet er. Det er derfor måske ikke så mærkeligt, at mange oplever systemstress. Og slet ikke, når lovgivningen ofte ikke bliver overholdt, og enslignende sager bliver behandlet forskelligt.

Bogen præsenterer et lidt generaliserende billede af kommunerne, Ankestyrelsen og sagsbehandlerne, som jeg som tidligere sagsbehandler ikke helt kan genkende. Karin B Nissen er opmærksom på sagsbehandlernes arbejdspres, men hun er desværre også med til at stille flere krav til en allerede presset faggruppe gennem sine råd til borgerne. Og når disse krav ikke kan overholdes, kan det jo i sidste ende påvirke borgeren negativt i form af flere belastningsreaktioner.

Hvis man ser bort fra, at Karin B Nissen som privat socialrådgiver også har en personlig interesse i at demon-

strere sin ekspertviden og promovere sin egen virksomhed, så byder bogen på mange spændende perspektiver. Særligt bogens to sidste dele om borgerens og de ansattes reaktioner og ressourcerne til håndtering af systemstress er interessante.

Bogen befinder sig i en gråzone mellem faglitteratur, selvhjælpsbog og debatindlæg. Den henvender sig primært til borgere og pårørende, der oplever systemstress i mødet med systemet. Dog kan den også være relevant for studerende inden for velfærdsuddannelser samt ansatte og ledere i velfærdssektoren.

Systemstress - Når mødet med systemet stresser dig

Af Karin B Nissen, Wadskjær Forlag, 2024

Et spring fremad

To nye partnere i Dansk Handicap Forbunds projekt i Vietnam lover godt for fremtiden

Dansk Handicap Forbund (DHF) og vores partnere i Vietnam har taget endnu et vigtigt skridt i indsatsen for at forbedre livsvilkårene for mennesker med handicap i Vietnam. Fra sommeren 2024 har DHFs projekt i Vietnam udvidet med to nye handicaporganisationer i Nghe An og Da Nang, fra to provinser beliggende i det centrale Vietnam.

Dette partnerskab begyndte med et besøg til de to provinser i foråret 2023. Repræsentanter fra DHF havde indledende samtaler med bestyrelserne i provinsernes handicaporganisationer.

Disse møder afslørede hurtigt en fælles interesse i at indgå i et partnerskab. Herefter startede processen med at få forskellige myndigheders godkendelser, og begge provinsers handicaporganisationer er nu kommet med som partnere i Dansk Handicap Forbunds projekt i Vietnam. Der er store forskelle mellem de to handicaporganisationer, som er vores nye partnere, hvilket giver projektet en bredere tilgang og flere erfaringer at trække på.

Forskelle og styrker i de to organisationer Da Nang og Nghe An

Da Nang er en forholdsvis lille provins i det centrale Vietnam, og handicaporganisationens historie starter i år 2000, hvor omkring 15 personer med handicap i Da Nang samledes om at danne en selvhjælpsgruppe og tilrettelægge aktiviteter for sig selv og andre med handicap. Det oprindelige formål var at mødes, dele erfaringer og opmuntre hinanden.

I 2009 fik de myndighedernes godkendelse til at være en legal organisation, og de har i dag lidt over 800 medlemmer, eget kontor med to ansatte i byen Da Nang og er organiseret i syv distrikter ud af otte i provinsen.

Herudover har de klubber for kvinder, unge, familier med børn med autisme, døve og personer med svære handicap. Organisationen i Da Nang er på mange måder en stærk organisation, men efterspørger også støtte til at blive et endnu bedre talerør og støtte for deres medlemmer. Deres fokusområder er:

ұ Fortalervirksomhed og monitorering af rettigheder for personer med handicap

ұ Oplysning og kapacitetsopbygning af både medlemmer og organisationens tillidsvalgte

ұ Øget levestandard for deres medlemmer gennem uddannelse og beskæftigelse

ұ Pleje af medlemmer

Modsat Da Nang er provinsen Nghe An en af de geografisk største provinser i Vietnam. Handicaporganisationen i Nghe An har kun eksisteret siden 2017 og har indtil nu ikke modtaget reel økonomisk støtte til deres virke. Organisationen har ca. 1200 medlemmer fordelt på to byer og fem distrikter ud af 17, men de har ingen reel medlemsdatabase, så antallet af medlemmer er baseret på organisationens eget skøn. Organisationen har også en stor klub af døve, en klub af rygmarvsskadede og en kvindeklub. DHF’s samtaler med bestyrelsen har vist en stor interesse for støtte til at kunne udvikle deres organisation.

Da Nang handicaporganisation har eget kontor med tre ansatte.

Handicaporganisationen i Da Nang har fået midler fra de lokale myndigheder til en simpel elevator til deres mødelokale på 1. sal.

Logo for Da Nang handicaporganisation.

Ved vores besøg i 2023 mødtes vi i en slags forsamlingshus, der var forbundet med et sy-værksted og en lille butik, hvor nogle af bestyrelsesmedlemmerne har skabt deres egen forretning. Bestyrelsesmedlem Tran Thi Nhu Hoa opstartede sy-værkstedet som en konsekvens af at blive efterladt af sin ægtefælle, da hun pådrog sig et handicap. Uden arbejde og hjælp fik hun ideen til sy-værkstedet, og det har været en succes, så hun over tid har ansat personer med handicap. Der produceres på bestilling fra lokale butikker - alt fra tasker til tøj. I butikslokalet havde næstformanden Chu Vinh Duc, atelier med portrætter og malerier, som han selv maler. Udover at male portrætter på bestilling opretholder Chu Vinh Duc sit liv med at undervise andre i maleriets kunst.

Fremtiden for partnerskabet

DHF’s partnerskab med handicaporganisationerne i Da Nang og Nghe An

vil støtte op om begge organisationers udvikling ved bl.a.

træning og undervisning i brug af medlemsdatabase, fortalervirksomhed, demokratisk og gennemsigtigt bestyrelsesarbejde samt støtte til relevante medlemsaktiviteter.

mulighed for at erfaringsudveksle med har Forbund

ligesindede med det samme mål om at

Herudover – og måske endnu vigtigere – kommer de med i et partnerskab af allerede fem handicaporganisationer i det nordlige Vietnam. Dette giver mulighed for at erfaringsudveksle med andre partnere, der har arbejdet sammen med Dansk Handicap Forbund i flere år, og blive del af et netværk af ligesindede med det samme mål om at forbedre muligheder og betingelser for mennesker med handicap i Vietnam.

DHF’s projekt i Vietnam har fået ny energi og et stærkere fundament med tilføjelsen af de nye partnere i Nghe An og Da Nang. De indledende samtaler har vist, at der er en fælles vision og vilje til at skabe positive forandringer.

Sy­værkstedet som er startet af Tran Thi Nhu

Vi ser frem til

Vi ser frem til at dele flere positive nyheder om vores partnere og deres medlemmer i de kommende år.

Partnerskabet i Vietnam er støttet af Handicappuljen under Danske Handicaporganisationer.

Næstformanden Chu Vinh Duc fra Nghe An handicaporganisation viser sit atelier med portrætter og malerier frem. Telefonen bruges her til at oversætte vores samtale.

Hoa – bestyrelsesmedlem i Nghe An handicaporganisation.

Et lille udsnit af produkter der er produceret i sy­værkstedet.

Alle kan mere, end de tror

Handicap NYT har besøgt Gert Rune, som mistede sit ene ben som 16-årig. Senere gennemførte han en Ironman og arbejder nu med at formidle og motivere andre

På en lun sommerdag er Handicap NYT taget til Jelling for at høre Gert Runes historie om at gå fra at miste troen på livet til at blive den første i Skandinavien til at gennemføre en Ironman med et ben.

Du har knoglekræft

Gert Runes historie starter, da han er 16 år gammel og får konstateret knoglekræft i det ene ben. Lægerne har fundet en 12 cm stor tumor i hans venstre lår. Gert forstår på det her tidspunkt ikke alvoren af den besked, lægerne lige har givet ham og hans mor. ”Men da jeg ser tårerne i min mors øjne, der går det op for mig, at det er helt galt,” siger Gert Rune. Alvoren skal dog blive tydeligere for Gert. Han husker en læge og en professor, der kommer ind på hans stue. Lægen er lige så bleg i ansigtet som sin kittel, og professoren er meget autoritær og med et stort Einstein-hår og sygekassebriller. De fortæller, at Gert har knoglekræft. Den besked får tårerne frem hos Gerts far, og det er første gang, at Gert ser sin far græde. ”Jeg glemmer det aldrig. Vi er vestjyder, så vi snakker ikke om tingene. Men nu vidste jeg godt, at det her er rigtig rigtig alvor, og at det kunne ende med, at jeg ikke er her mere, ”siger Gert Rune.

Efter et hårdt forløb med kemoterapi, skal

Gerts ben scannes, og de skal have svar på, om kemoterapien har hjulpet. Gert møder igen den blege læge og professoren med Einstein-håret, som nu ser endnu mere alvorlige ud end sidst. ”Kemoterapien har ikke hjulpet, og hvis lægerne skal redde mit liv, så bliver de nødt til at amputere mit ben,” fortæller Gert Rune.

Amputeret ben, et ben, man kan jo ikke leve med et ben, hvordan kan man nogensinde få et liv? Der er slet ikke noget, der giver mening mere. De negative tanker overmander Gert.

Du skal i skole

Efter Gert har fået amputeret sit ben og er kommet hjem fra hospitalet, så forsvinder han ind i sin computer. Men efter en uge sender Gerts mor ham i skole. ”I skole tænkte jeg, har hun ikke set, hvordan jeg ser ud, jeg kan sgu da ikke komme i skole, jeg mangler et ben, sådan tænkte jeg,” siger han. Der er dog ingen vej udenom for Gert, han skal i skole. Men i skolen er der ingen, der taler om hans handicap. ”Det er bare en stor lyserød elefant i rummet, som ingen taler om,” siger Gert.

Gert oplever over de næste måneder, at vennerne falder fra, og der er stadig ingen, der taler om amputationen, og hvordan det er at have et ben. Så Gert er meget alene med sit traume og isolerer sig mere og mere med sin computer.

Du skal til svømning

Det går ikke det her, tænker Gerts mor, derfor melder hun sønnen ind i en svømmeklub for mennesker med handicap. Første gang Gert skal til svømning, får han sig noget af en øjenåbner. ”Da jeg åbner døren til omklædningsrummet, så ligger der bare arme og ben spredt ud over det hele. Jeg tænkte: hvad! Det kan ikke passe, jeg troede, jeg var den eneste i hele verden, der manglede et ben,” siger han.

I svømmeklubben finder Gert et netværk af ligesindede, som var rigtig vigtigt for ham på det tidspunkt. Han får en svømmetræner, som lærer ham at svømme og tager ham med til stævner. Efter noget tid tager trænerne ham også med til Danmarksmesterskaberne (DM), hvor Gert vinder to guldmedaljer. Det giver Gert blod på tanden, og han begynder at træne noget mere. Til DM året efter kommer landstrænerne og tilbyder Gert en plads på landsholdet.

På grund af en skulderskade møder Gert en fysioterapeut, som også er mentaltræner. Fysioterapeuten ser hurtigt, at her er en ung mand med et ben og uden selvtillid. Så han skubber på, da han ved, at landsholdet ikke kun er oplevelser og medaljer. Selvom Gert både deltager i EM, VM og OL – er landsholdet fyldt med folk, som Gert kan spejle sig i, og som kan få ham til at vokse som menneske. Gert får rollemodeller, som han kan læne sig op ad og blive inspireret af. ”Jeg begynder også lige så stille at se, at jeg kan få et liv lige som de andre. Svømning redder mit liv, så der starter mit liv igen,” siger Gert.

Jeg vil gennemføre en Ironman

Gert bliver ansat hos Mærsk og flytter til København. Senere får han mulighed for at blive udstationeret i Hamborg, hvor han arbejder sig op i organisationen. Hjemme i Danmark igen bliver han ansat i Mærsk Aarhus-afdeling. Efter syv år der starter han som selvstændig og flytter til Kolding, hvor han begynder et helt nyt liv. Han starter i Kolding triathlonklub med at svømme. Efter et par år er de nogle stykker fra klubben, der tager til København for at heppe på de klubkammerater, der skal gennemføre en Ironman. I løbet af dagen begynder Gert at tænke: Kan jeg gennemføre en Ironman med kun et ben? Da han kommer hjem, finder han ud af, at der ikke er nogen danskere, der har gennemført en Ironman med et ben. Året efter er Gert igen i København for at heppe til Ironman, og der tager han beslutningen om at gennemføre en Ironman.

Den 14. august 2011, fire år efter drømmen blev skabt, gennemfører Gert Rune som den første i Danmark, faktisk i hele Skandinavien, en Ironman med et ben. På 12 timer og 54 minutter havde Gert svømmet 3,8 km i åbent vand, cyklet

180 km på en special cykel, hvor Gert cykler med både ben og arme og kørt 42 km i en kørestol.

Undervejs i træningen til Ironman ændrer Gert sin motivation. ”Til at starte med var min motivation, at jeg ville bevise, at det kunne lade sig gøre til trods for det handicap jeg har, til at jeg vil være en inspiration for andre i forhold til, hvad man kan og ikke kan, uanset om man har et handicap eller ej,” siger Gert.

Rollemodel og foredragsholder

Gert er i dag blevet den rollemodel, som han selv savnede, da han som 16-årig mistede sit ben og tænkte, at nu er livet slut. Gennem foredrag har Gert gjort det til sin levevej at bruge sin historie til at inspirere og motivere andre til at gribe de udfordringer, der kommer, sætte sig store og ambitiøse mål, men ikke glemme at nyde vejen mod målet. ”Livet handler om at vokse uanset, hvilke forudsætninger du

kommer med, og uanset hvad du bliver udsat for,” siger Gert Rune.

Nyt mål

Gerts næste mål er en vandretur i Norge sammen med unge med særlige behov. Det er en kæmpe ud-

fordring for Gert, fordi han vil skulle have noget hjælp undervejs. Men det er også en tur, som skal inspirere og motivere de unge til at se, at de kan mere, end de tror, og at man med samarbejde og sammenhold kan nå rigtig langt.

Gert Rune er 54 år. Han kommer fra Ribe, bor i Horsens og er kæreste med Tanja. Han er i dag foredragsholder og den første i Skandinavien til at gennemføre en Ironman på et ben.

Gerts Runes seks leveregler:

1. Slut fred med fortiden

2. Gør en forskel

3. Tro på du kan

4. Du er helt speciel

5. Brug din energi på dig selv

6. Motto: ”døde der nogen”?

Gert Rune kørte på denne specialcykel til Ironman.

Gert Rune er i dag foredragsholder.

Hold ferie året rundt

uden forhindringer

I Dronningens Ferieby er der plads til alle – børn, unge, ældre og endda familiens hund – og handicap er ingen hindring.

Kun 1 time fra Aarhus og 4 timer fra København finder du vores handicapvenlige sommerhuse, som vil danne basen for lige den ferie, du drømmer om!

Vi tilbyder:

• Ugeferie

• Weekend- og miniferie

• Aktivitetsophold

Book dit næste ophold på www.dronningensferieby.dk eller ring til os nu på 87 58 36 50 og hør mere!

Det bedste

skoleår i dit liv

Besøg os og mærk fællesskabet

Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har fem linjer: Outdoor, Sport, Musik, Film og E-sport.

Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.

Se mere på hardsyssel.dk – her kan du også se, hvordan du kan besøge os.

”Fantastisk efterskole! Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”

Susan Aakjær Larsen på Facebook

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

Skal vi undskylde eller ikke undskylde?

Tusindvis af mennesker demonstrerede i foråret under overskriften ’#undskyld vi er. Samtidig kom et nyt hashtag #vi er her. Men hvad betyder det lille ord undskyld egentlig i denne sammenhæng? Det har vi drøftet med en repræsentant fra forbundets ungdomskreds, som mener, at begge hashtags har deres berettigelse

Det var historisk, da tusindvis af mennesker i foråret fyldte Christiansborg Slotsplads med demonstranter, som protesterede imod de fortsatte forringelser på handicapområdet. Demoen blev gennemført under overskriften – eller som det hedder på nudansk #undskyld vi er her. ’Undskyld vi er her’ var samtidig overskriften på en digtsamling af digteren Caspar Eric, som byggede på opslag fra de mange mennesker, som var meget kede af den måde, finansminister Nikolai Wammen sidste år hang mennesker med handicap ud som en dyr gruppe borgere, som var skyld i besparelser på andre områder.

Med overskriften ’Undskyld vi er her’, valgte en meget stor gruppe af mennesker med handicap med Caspar Eric i spidsen at anvende ironi for at tydeliggøre, hvor absurd det er, at så stor en gruppe borgere bliver devalueret af en folkevalgt politiker. Ironien var også til at tage at føle på under Caspar Erics oplæsning under demoen.

Modreaktion på det ironiske undskyld

I maj 2024 opstod et andet hashtag: #vierher. Dette hashtag kom til verden hos Sammenslutningen af unge med handicap (SUMH), som valgte at fjerne den ironiske undskyldning og komme med det modsatte budskab – simpelthen - at vi er her! Vi har talt med en af de unge, Mikkel Christensen, som i den forbindelse stod frem og fortalte sin historie, han er fra Dansk Handicap Forbunds Ungdomskreds. Mikkel lagde under #vierher følgende frem på Facebook:

”#vierher, og det mener jeg ikke, at der er grund til at undskylde for. Ja, jeg har sikkert været en større økonomisk belastning end så mange andre, men samtidig har jeg også været en god menneskelig investering. Så god at jeg kan give noget tilbage til familie, venner og alle andre, som igennem mit liv har givet hjælp, støtte og kærlige skub i den rigtige retning, når jeg ikke troede på mig selv. Helt fra da jeg som barn fik de første operationer, var mobbeoffer i folkeskolen, kom på højskole og tog min uddannelse som cand.mag. i International Virksomhedskommunikation.

Det er alt det, der på godt og ondt har gjort mig til den, jeg er.

Det er disse erfaringer, som jeg trækker på i mit job og mit frivillige engagement, hvor jeg holder foredrag, læser digte og laver mange andre aktiviteter – alt det der samlet set har hjulpet mig til at se muligheder i mine begrænsninger – at jeg kan en masse

pga. mit handicap. Det er jeg meget taknemmelig for.” (Kilde: Facebook)

Ord er vigtige

På Handicap NYTs redaktion synes vi, at ord er vigtige, fordi de er afgørende for, hvordan en debat opfanges ude i samfundet. Derfor er det også interessant med disse umiddelbart modsatrettede overskrifter (hashtags), og derfor har vi spurgt Mikkel Christensen om hans overvejelser bag sin medvirken.

Signaler

Mikkel Christensen sidder i Dansk Handicap Forbunds hovedbestyrelse, i Ungdomskredsens bestyrelse og kan derudover også skrive digter og sangskriver på visitkortet. Vi har spurgt Mikkel, hvordan han ser på det ironiske ’Undskyld vi er her’?”

”Mikkel fortæller, at deltagelsen i det nye hashtag ’Vi er her’ i hans optik ikke er i opposition til den oprindelige overskrift, men peger på, at det ironiske undskyld kan risikere at give vores modtagere et forkert og måske endda negativt signal: ”Jeg opponerer ikke imod udtrykket. Hvis jeg opponerer mod noget, er det, at man bevidst eller ubevidst ironisk eller ej sætter sig selv i en position, hvor man af andre kan blive opfattet som et offer. Jeg er enig i, at der efter Wammens udtalelse om det specialiserede område var behov for at markere, at den ikke var i orden. Her fungerede undskyld vi er her fint.”

Landsformand Susanne Olsen deltog i demonstrationen i maj måned.

Løsninger

Samtidig er Mikkel dog meget opmærksom på behovet for at opnå fremadrettede løsninger: ”Da jeg takkede ja til at fortælle min historie under det nye hashtag, var det ud fra et behov for at komme videre og se på løsninger. Det mener jeg ikke, at undskyld vi er her helt indfanger. Her er der primært et nødvendigt fokus på udfordringerne, som også kan noget.”

Her peger Mikkel på det vigtige i, at vi kan adskille en protestkommunikation fra anden kommunikation, som fokuserer på løsninger og fremadrettet fokus på det forhold, at mennesker med handicap udgør et bredt udsnit af befolkningen, der adskiller sig fra andre ved at have behov for kompenserende ordninger for at kunne fungere på lige fod med andre.

Mikkel tror på, at begge tilgange kan være vigtige og tror endda, at de kan blive hinandens forudsætninger: ”Netop fordi de to hashtags gør opmærksom på noget forskelligt, mener jeg sagtens, at de kan fungere sideløbende, måske ligefrem som hinandens forudsætninger. Jeg ser dem ikke som modpoler. Mit ærinde er derfor mere at opfordre til, at vi altid overvejer, hvornår vi vil bruge ironi, og at vi altid tænker over, hvilket signal vi sender med det. Sproget former verden, verden formes af sproget, og kommunikation sker i splitsekunder, hvor modtageren påvirkes, og det tror jeg, vi skal være meget opmærksomme på at reflektere over – hver gang vi kommunikerer om handicapsagen!” siger Mikkel Christensen.

Tag stilling til budskaber

Forløbet med de to overskrifter giver os en god anledning til at overveje, hvilke signaler vi sender, når vi i handicapbevægelsen laver bestemte kampagner og kommunikerer i forsimplede overskrifter. Som Mikkel fra Ungdomskredsen er inde på, er svaret ikke så enkelt, men måske er budskabet snarere, at vi altid bør tage stilling til, hvilke signaler vi sender, uanset, om vi kommunikerer som gruppe eller enkeltpersoner.

Den debat har Mikkel og andre unge handicapaktivister hermed skudt i gang!

CAMERA JEPPE KERCKHOFFS

Mikkel Christensen er meget aktiv i Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund.

It takes one to know one

Farvervej 12, Viborg - Lunikvej 44A, Greve - Hvidkærvej 39, Odense Tlf.: 8980 3398 - E-mail: admin@koerestolseksperten.dk www koerestolseksperten dk Nu også på Fyn

Vores konsulenter kørestol Det kendetegner os rigtig tre dem

Vores konsulenter sidder selv i kørestol Det kendetegner for os en rigtig ekspert Mød tre af dem her:

Jes Klein

“Guruen” med mere end 35 års

Hans Peter Østergaard

Indehaver af Kørestolseksperten

Kravlede som 16-årig op i en lygtepæl og faldt ned og brækkede ryggen

Kørestolseksperten i en og

Kørestolseksperten ApS

Kørestolseksperten ApS Farvervej 12, 44A, Greve 39, Odense 8980 3398 - admin@koerestolseksperten.dk www dk

Vanførefonden har uddelt 3,5 mio. kroner

Sport, tilgængelighed, forskning og opmuntring. Vanførefonden skaber atter fryd og glæde

Due som fik Forskerprisen, formanden for forskerpriskomiteen i Vanførefonden Bjarne Møller­Madsen, og Astrid Ravnsbæk fra Vanførefondens bestyrelse.

Vanførefonden holdt for første gang sit årsmøde i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup, hvor Pia Gjellerup, som er formand for Vanførefonden, berettede om fondens virke i kalenderåret 2023.

Ifølge Pia Gjellerup har Vanførefonden i 2023 givet tilskud til 41 projekter, og de samlede uddelinger var på 3.5 mio. kr. I uddelingerne indgår også rammebevillingen til Dansk Handicap Forbund, som i 2023 var på 800.000 kr. Samt Forskerprisen på 100.000 kr., og Opmuntringsprisen, som er på 25.000 kr.

Projekterne spænder bredt inden for fondens formål og omfatter alt fra sportsaktiviteter til handicaptoiletter, tilgængelighedsprojekter, rejser og arkitektur.

Arkitekturkongres, rejser og kurser

Pia Gjellerup nævnte traditionen tro enkelte af projekterne. ”En af bevillingerne til arkitektur blev givet til UIA World Congress, der afholdt kongres den 2.- 6. juli 2023 i København.

Denne bevilling var målrettet 70 studerende, der skulle arbejde sammen om at designe en wayfinding løsning på turen fra Metro station Bella Center og hen til selve centeret, hvor der var verdenskongres for arkitekter. Flere end 6.000 gæster fik lejlighed til at se og opleve projektet samt sidde i projektets hyggekroge af universelt design,” sagde hun.

Pia Gjellerup fremhævede også tilskud til Egmont Højskolen til brug for studieture til fx Israel, Italien, Japan og Sydafrika for i alt 84 elever med handicap og hjælpebehov.

RYK, som er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, havde fået en bevilling på 100.000 kr. til et sommerkursus på Egmont Højskolen for mennesker med rygmarvsskader.

Puljen ”Den gode oplevelse”

Vanførefonden samarbejder med forskellige organisationer og har en treårig rammeaftale om Puljen til den gode oplevelse (2022-2024), som ifølge formanden fungerer fint her på

Fra venstre ses John Petersson, formand for Parasport Danmark. Pernille Sørensen som fik Opmuntringsprisen, formand for Vanførefonden Pia Gjellerup, Brian

tredje år. Bevica Fonden og Vanførefonden støtter hver med 712.500 kr. pr. år. Egmont Højskolen uddeler støtte til ophold på højskolen. Parasport Danmark anvender midlerne til at arrangere en uges sportslejr i udlandet en gang om året. Dansk Handicap Forbund anvender midlerne i puljen til at arrangere weekend- og ferieophold. ”Dansk Handicap Forbund administrer derudover andre personlegater. Formålet er, at max 25 pct. af puljen går til legater og resten til hovedformålet: ferie og weekendoplevelse for familier og unge,” sagde Pia Gjellerup.

Vanførefonden har modtaget arv

Vanførefonden har modtaget arv på i alt 3.8 mio. kr., hvoraf de 1.8 mio. kr. først kommer til udbetaling i 2024, samt legater fra en række mindre fonde på samlet set 75.000 kr.

”Vanførefonden er utrolig taknemmelig for at modtage disse arve- og legatbidrag, og vi er meget omhyggelige med at sikre, at beløbene kommer mennesker med bevægelseshandicap til gode, ” fastslog Pia Gjellerup.

Opmuntringspris

Traditionen tro bliver der uddelt to priser på årsmødet. Vanførefonden indstiftede i 1994 ”Opmuntringsprisen”, der er på 25.000 kr. Prisen uddeles til en person, som har gjort en uegennyttig og bemærkelsesværdig indsats for at lette dagligdagen for mennesker med en fysisk funktionsnedsættelse. Opmuntringsprisen gik til Pernille Sørensen, som siden 1999 har engageret sig i parasport. Hun er mor til en søn med Cerebral Parese (CP) og siden sønnens start i Parasport, har Pernille

Sørensen været frivillig især indenfor Powerchair Football, hvor hun aktuelt er ankerkvinde i forhold til landsholdets netop veloverståede deltagelse ved VM i Australien. Hun har også været primus motor til at få skaffet indtægter til at dække de samlede omkostninger på ca. 650.000 kr. Hun er bestyrelsesmedlem i Parasport Aarhus, og hendes indsats har i alle årene været kendetegnet af villighed, arbejdsiver og passion.

Forskerprisen

Vanførefonden har siden 1994 uddelt en forskerpris på kr. 100.000. Den er ikke tilknyttet bestemte fag eller forskningsområder og kan derfor gives til forskere fra mange forskellige forskningsinstitutioner.

Årets forskerprismodtager er lektor Brian Due, Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, som fik prisen for sin forskning med fokus på svagtseende/blinde. Hans forskning har betydet konkrete innovationer til gavn for blinde mennesker i en computervisions-teknologi ”SensoryFusion” baseret på Google Tango systemet. Brian Due har samarbejdet med neurovidenskabsfolk om at skabe forandringer for blinde. Han har bidraget med ny viden om hverdagsudfordringerne ved at være blind og leve i en verden, der er designet af og for seende mennesker. Og han formidler sin viden – også uden for den akademiske verden i form af fx kronikker og essays samt radioprogrammer og podcasts.

Ovenstående var blot nogle af begrundelserne for, at de fik priserne. Begge prismodtagere takkede i korte taler for priserne og stillede glade op til fotografering.

Bjarne Møller Madsen begrundede hvorfor, at Brian Due fik Forskerprisen.

Pia Gjellerup fortalte om årets gang i Vanførefonden og nogle af uddelingerne.

DVi er også nogens pårørende

Alle mennesker indgår i mange forskellige relationer handicap eller ej

et var Dansk Handicap Forbunds kursusudvalg, der sidste efterår var med til at vende op og ned på begrebet "pårørende". De indbød mig til et online-kursus, hvor jeg skulle fortælle om, hvad jeg med et handicap havde at tilbyde mine pårørende. Det blev anledningen til et oplæg med fokus på relationer – ikke mindst set i forhold til det at være et menneske med handicap. Vores relationer i mødet med systemets repræsentanter fx lægen, socialrådgiveren og (hjemme)hjælperen og vores relationer i privatlivet i forhold til fx familie og venner. Og en erkendelse af, at vi også er ”nogens pårørende”.

Handicap NYT har bedt mig om at udfolde dette i denne artikel.

Hvad er en pårørende?

I ordnet.dk defineres pårørende som en person, som ”tilhører den nærmeste familie eller på anden måde er nært knyttet til en person, der er syg, har været ude for en ulykke, er patient eller lignende”.

Pårørende er altså nogen, som står i nært forhold til andre mennesker, som har eller udgør et problem.

Den oprindelige definition af pårørende kommer imidlertid af det forældede verbum at pårøre, som betyder at ”stå nær, være i familie med”. Det vil sige, at der i ordets oprindelige betydning IKKE er tale om en syg eller handicappet person eller en patient.

I den første definition indgår vi som handicappede i en relation, hvor vi automatisk er den ”syge”, patienten eller lignende og dermed i taknemmelighedsgæld.

I den anden definition har vi mulighed for at indgå i en relation, hvor vi er ligestillede.

Symmetrisk og asymmetrisk relation

Ovenstående giver anledning til en beskrivelse af såvel den symmetriske som den asymmetriske relation.

Den symmetriske relation kan beskrives som ligeværdig med hensyn til magt og position, sådan som det principielt er tilfældet med fx kærester, søskende, venner, sparringspartnere, kollegaer, holdkammerater og lignende.

Den asymmetriske relation er derimod uligeværdig med hensyn til magt og position, sådan som det er tilfældet med fx sagsbehandler/klient, lærer/elev, læge/patient, forælder/ barn, hjemmehjælper/klient og BPA-borger/hjælper. Der er her tale om, at den ene part har viden, erfaring, magt med videre overfor eller i forhold til den anden part. Relationen er i sit udgangspunkt anerkendt af begge parter som asymmetrisk.

I forlængelse heraf kan det være interessant at bemærke, at der byttes om på rollerne i henholdsvis hjemmehjælper/ klient og BPA-borger/hjælper-relationerne. I den første er det hjemmehjælperen, der tilsyneladende har en accepteret viden, erfaring og magt, mens det i den anden er BPA-borgeren, der besidder denne.

BPA-borgeren har viden, erfaring og dermed magt i kraft af sit kendskab til eget handicap og egne ønsker til det gode liv – et forhold som også i større omfang burde kunne imø-

dekommes i relationen mellem hjemmehjælper og klient og i institutionsmiljøerne mellem den social- og sundhedsfaglige medarbejder og beboer.

Respekt i de asymmetriske relationer

Det bør helt overordnet også i en anerkendt asymmetrisk relation i mødet med systemets repræsentanter med fx lægen, socialrådgiveren og hjemmehjælperen være muligt at fastholde en både menneskelig og respektfuld tilgang til borgeren i en såkaldt fagprofessionel sammenhæng, som omhandler fx børn, unge, ældre og mennesker med handicap.

I interview- og fagbogen Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på skriver Kristian Moltke Martiny et kapitel med titlen Menneskelige møder og samarbejder i social­ og sundhedssystemet.

Kristian undersøger her med udgangspunkt i et forskningseksperiment, hvad der skal til, for at møder og samarbejder bliver mere menneskelige. Han konkluderer, at hvis man som fagprofessionel person vil have menneskelige møder og sam-

Eksempler på respekt i asymmetrien

I Hanne Klitgaard Larsens bog Spark døren op og træk livet ind er der utallige eksempler på uværdige møder med fagprofessionelle i social- og sundhedssystemet. Hanne besluttede derfor at arbejde for en mere respektfuld relation ved til ethvert møde med en fagprofessionel at udlevere et stykke papir med oplysninger om sig selv og hendes ønsker til mødets form.

Jeg har selv i mindre grad mundtligt gjort det samme.

Jeg har fx valgt at anmode om en samtale, hvor jeg sad op og ikke lå ned på en briks, fastholdt øjenkontakten, anerkendte den professionelles faglighed, opfordrede til gennemlæsning af min journal og anmodede om, at vedkommende anerkendte mit kendskab til min egen krop.

Mennesker med handicap er også pårørende til deres allernærmeste fx familien.

arbejder i social- og sundhedssystemet til at lykkes, er det et spørgsmål om at omfavne diversitet i menneskers evner, at bibeholde flere perspektiver på personens begrænsninger og muligheder og at åbne beslutningsprocessen op, så mål, planer og handlinger kan forhandles på en mere ligeværdig måde.

Vi kan som borger/patient/klient måske også bidrage til en mere nuanceret tilgang i den asymmetriske relation. Vi kan ikke gøre relationen symmetrisk, altså ligeværdig med hensyn til viden, erfaring og magt. Der er netop tale om en anerkendt asymmetrisk relation, og målet er derfor ikke at gøre relationen symmetrisk, men at være i asymmetrien med gensidig respekt – her særligt for den ”svage” part: borgeren/patienten/klienten.

Udfordringer i de symmetriske relationer

I mødet med vores relationer i privatlivet i forhold til familie og venner indgår vi principielt i en symmetrisk relation, men kan også risikere at blive reduceret til en ”patient” – en asymmetrisk relation, hvor vi er omgivet af pårørende. Så hvordan kan VI også blive ”nogens pårørende” i ordets nuværende betydning eller i betydningen af, at vi ”står nogen nær, er i familie med nogen”, som vi har et gensidigt og ligeværdigt samvær med.

BPA-borger og pårørende

BPA-ordningen har i den sammenhæng en særlig stor betydning for mange.

I mit eget tilfælde har BPA gjort det muligt dels at blive nogens pårørende i ordets nuværende betydning, som når min mor har været indlagt og har haft brug for støtte og omsorg, dels at indgå i en mere symmetrisk relation med mine nære, mine venner, min mand, børn og børnebørn, netop med hjælp af eller sammen med min hjælper.

ұ Jeg er aktiv i forhold til mine nære og pårørende.

ұ Jeg støtter fx min datter med samtaler og praktiske gøremål.

ұ Jeg leger og laver aktiviteter med mine børnebørn.

ұ Jeg hjælper min mor med fx at udgive sine erindringer.

ұ Jeg lytter til mine venners glæder og bekymringer.

Alt sammen i i samarbejde med mine hjælpere, som sikrer alt fra kørsel til tryk på PC’ens taster.

Vi er alle nydere og ydere

Og sådan blev jeg måske lidt for optaget af at berette om mine ”fortræffeligheder” som nærtstående/pårørende "på trods af" et handicap.

Men i stedet bør vi, som en af kursusdeltagerne bemærkede, anerkende, at vi yder og nyder efter evne i et solidarisk samfund.

Lone Barsøe

Lone er uddannet socialrådgiver og bachelor i dansk.

Hun har tidligere været aktiv i Dansk Handicap Forbund og har derudover været ansat som forstander på dag- og døgninstitutionen Solbakken, organisationskonsulent i Danske Handicaporganisationer og senest underviser og socialrådgiver på Egmont Højskolen.

I sommeren 2023 udgav hun sammen med Rasmus Lind interview- og fagbogen Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på og er nu freelance skribent med referencer til handicapområdet.

Lone har haft BPA-ordning siden 1983.

Øvelse Appreciative Inquiry (AI)

At gå på opdagelse i det, der lykkes, i systemernes, i relationernes og den enkeltes ressourcer for at forandre i positiv retning.

Udgangspunktet er en situation, hvor du havde oplevelsen af at skabe en ligeværdig symmetrisk relation i dit privatliv.

ұ Hvad var situationen?

ұ Hvad gjorde du, og hvad gjorde den anden?

ұ Hvad var det, som gjorde situationen til noget særligt?

ұ Hvad gjorde du, som var med til at få situationen til at lykkes?

ұ Hvordan tror du, den anden oplevede situationen?

ұ Hvad overraskede dig mest i situationen?

ұ Hvad har situationen betydet for dig og den anden efterfølgende?

ұ Har situationen givet dig nogle erfaringer, som du kan bruge i andre sammenhænge?

ұ Er der noget, du selv kan gøre for at opleve noget lignende en anden gang?

Vi ændrer ALLE position i forhold til at være ydere og nydere i løbet af et langt liv.

Vi bliver sandsynligvis alle en dag pårørende til et menneske, der nyder, men som også engang har været yder.

Vi nyder alle i et eller andet omfang at være ydere, da det giver mening til vores liv – som sociale individer.

Seddelserien 1944

Nuværende 1000-kroneseddel 2009

Har du pengesedler, der bliver ugyldige ?

1952

Seddelserien 1997

Seddelserien 1972

Alle pengesedler fra ældre seddelserier bliver ugyldige efter 31. maj 2025. Det samme bliver den nuværende 1000-kroneseddel. De nuværende 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler vil fortsat være gyldige. Se alle sedlerne på nationalbanken.dk/fremtidenskontanter

Seddelserien

Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre.

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med specifi kationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.

gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.

Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk