HANDICAP
NYT NR. 5 OKTOBER 2012
Dansk Handicap Forbunds kongres skal diskutere ny strategi:
’IND TIL KERNEN’
BØLGEN TOG DET HELE – JAPAN ET ÅR EFTER KATASTROFEN
0 1 g o n e s n a i t bs chris p a c i d n a h d e m r e mennesk a k i r f a i n o i t i d på ekspe
INDHOLD
”
Vores fællesskab er både handicappolitisk og socialt.
29
44
SOMMERKONCERT MED MADONNA BLEV ØDELAGT
Foto: Helene Bagger.
Foto: Malthe Kristiansen, Scanpix.
CITAT FRA DANSK HANDICAP FORBUNDS STRATEGIPLAN IND TIL KERNEN, SOM DISKUTERES PÅ KONGRESSEN I DENNE UGE.
6 Hjulspind
30 Bølgen tog det hele
42 Gør et godt køb!
12 Vi kan blive bedre til at bakke hinanden op
Mange mennesker i det japanske katastrofeområde mærker stadig følgerne af tsunamien.
Dansk Handicap Forbund flytter og holder udsalg.
32 De vil sørge for, at handicappolitik huskes i genopbygningen
Dansk Handicap Forbund udgiver i år søde Til- og fra-kort.
Et ophold på Egmont Højskolen ruster japanske elever til at stille krav til genopbygning.
44 Sommerkoncert blev ikke helt årets højdepunkt
36 Pas på, når du vælger handicapcykel og kører med DSB
Pladserne til kørestolsbrugere til sommerens koncert med Madonna var ikke i orden.
Lotte Tobiasen er nyvalgt formand for RYK – Rygmarvsskadede i Danmark.
15 Vi flytter Dansk Handicap Forbunds hovedkontor flytter til det nybyggede Handicaporganisationernes Hus i Taastrup.
16 En berigende rejse under ekstreme forhold En gruppe mennesker med handicap og BS Christiansen tog på ekspedition i Afrika. Rejsen vises på TV2 netop nu.
19 Hvor bliver vognen af? Det skal du gøre, hvis din handicaptransport ikke kommer.
20 Læserne skriver 21 DET SKER I DHF 29 Kongres 2012: Ind til kernen Dansk Handicap Forbunds 17. ordinære kongres skal diskutere ny strategi.
Må man have en ’tøndecykel’ med i toget? DSB har svært ved at blive enig med sig selv om svaret.
38 Handicapkonventionen sikrer rettigheder FN’s handicapkonvention har været virkelighed i Danmark siden 2009. Hvad betyder den i praksis?
41 Julekort fra Dansk Handicap Forbund Tiden nærmer sig – Dansk Handicap Forbund sælger mange forskellige julekort.
43 Julenyhed: Til og fra-kort
HANDICAP
NYT Nr. 5 OKTOBEr 2012
Dansk Handicap Forbunds kongres skal diskutere ny strategi:
’Ind tIl kernen’
Bølgen tog det hele – Japan et år efter katastrofen
10 bs christiansen og dicap mennesker med han ika afr i n itio ped på eks
Forside: På ekspedition i Afrika. Foto: René Dahl Andersen/TV2. HANDICAP NYT 5- 2012 • 3
Gratis
vaccination mod influenza
Bliv vaccineret mod influenza Beskyt dig mod influenza
Sådan bliver du vaccineret
Hvis du har nedsat muskelkraft, som påvirker din vejrtrækning, kan du have øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Derfor kan du få en gratis vaccination mod influenza.
Bestil tid hos din læge eller hold øje med vaccinationstilbud i din lokalavis.
Nedsæt din risiko Vaccinationen nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret.
Gratis for dig Vaccinationen er gratis fra 1. oktober og resten af året for personer, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Gravide kan dog blive vaccineret gratis til og med 28. februar 2013. Læs mere på www.beskytdigmodinfluenza.dk
HANDICAP-NYT: Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Telefon 39 29 35 55 Telefax 39 29 39 48 handicap-nyt@dhf-net.dk www.danskhandicapforbund.dk
EN KAFKASK
REDAKTION: Susanne Olsen (Ansvh. redaktør) Solveig Andersen (Redaktør) Bente Rødsgaard Thomas Dahlberg Jeppe Kerckhoffs DESIGN OG TRYK: Handicap-nyt er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S OPLAG: Kontrolleret oplag i perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011 8226 ANNONCER: DG-Media Telefon 70 27 11 55 RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund Handicap-nyt fås på cd gratis for medlemmer Ring 39 29 35 55 for bestilling
PROCES! ’Nogen måtte have bagtalt Josef K., thi uden at han vidste af at have gjort noget ondt, blev han en morgen arresteret.’ Sådan indledes et af verdenslitteraturens kendte værker – nemlig Kafkas ’Processen’, hvor den uskyldige Josef K. bliver trukket igennem en ulidelig, surrealistisk og uforståelig bureaukratisk proces. Det uhyggelige er, at han aldrig får at vide, hvad han har gjort, men ender med at blive dræbt. Jeg må indrømme, at den surrealistiske proces nogle gange ligger uhyggeligt tæt på virkeligheden. Vi har nemlig medlemmer, som i øjeblikket kastes igennem processer,
ISSN: 0904-8081. 86. årgang. Giro: 6 00 34 35 Kontortid: Man- torsdag kl. 8.30 – 16.00 Fredag kl.8.30 – 14.15 Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 – 15.00 Fredag kl. 10.00 – 13.00
”Det er et tiltagende problem, at nogle kommuner er fuldstændig ligeglade med borgeren og dennes rettigheder!”
Landsformand: Susanne Olsen Hovedkasserer: Erna Christensen Direktør: Thomas Dahlberg Næste nummer: 15. december Deadline: 15. november
hvor kommunerne er fuldstændig ligeglade med borgeren og dennes rettigheder, og det er et tiltagende problem! Kommunernes trængte økonomi har betydning for serviceniveauet i den enkelte kommune. Og kommunerne har ret til at regulere på deres serviceniveau. Det kan vi være utilfredse med, og vi forsøger da også vedholdende at ændre på det, men vi anerkender og accepterer princippet. Hvad vi derimod ikke accepterer, er ulovligheder og krænkelser af medlemmernes lovmæssige ret! Vi har talt med flere andre organisationer, som genkender billedet af, at borgernes
retssikkerhed i alvorlig grad bliver trådt under fode. Nogle steder bliver de forvaltningsretlige regler om partshøring og objektiv begrundelse systematisk tilsidesat. Samtidig er der eksempler på, at kommunerne ikke vil efterleve afgørelser fra De Sociale Nævn og blot træffer nye afgørelser, så borgeren stadig ikke får den støtte, som ankeinstansen vurderede var berettiget. Andre steder reducerer man i borgernes praktiske hjælp, og når borgeren så efter fem til ti måneder får medhold i en klage, så har kommunen sparet penge så længe, mens borgerens liv har været sat på stand by. I de mest grelle tilfælde må borgerne anlægge sag imod kommunerne – hvis de vil sikre sig den støtte, som de er berettiget til. Det er tidskrævende, det er dyrt, og det er meget opslidende. Det er en meget alvorlig sag, at kommuner handler imod loven og sylter borgernes rettigheder. Realiteterne bliver, at borgernes liv styres og begrænses efter kommunernes forgodtbefindende – som ofre i en kafkask proces. I den kommende tid agter vi at sætte fokus på problemstillingen over for politikerne. Vi vil spørge meget direkte om, hvad politikerne mener om disse eksempler på retsløse borgere, og vi vil spørge, hvad man vil gøre for at sikre, at borgernes rettigheder fremadrettet overholdes.
Susanne Olsen Landsformand HANDICAP NYT 5- 2012 • 5
HJULSPIND
Af Bente Rødsgaard & Solveig Skovgaard Andersen
Medlemskampagne slut Nu er Dansk Handicap Forbunds medlemskampagne slut. Ved redaktionens slutning manglede der bare at finde vinderen af hovedpræmien – en rejse til Tyrkiet. Vi bringer navnet på den heldige vinder i næste nummer af Handicap-nyt og på hjemmesiden. August måneds vinder er J. Johansen, Søborg, der vandt et ophold i et af handicapegnede Lalandias feriecentre i Billund og Rødby, og september måneds vinder er W. Øgaard, Hals, der vandt et ophold i handicapegnede Skallerup Klit Feriecenter. Tak til alle der har deltaget og tillykke til vinderne.
FIND handicaptoiletter med din SMARTPHONE Du kan finde handicaptoiletter og parkerings-
Vanførefonden støtter
Dansk Handicap Forbund Ved Vanførefondens første bestyrelsesmøde efter årsmødet bevilgede fonden 1. 340.000 kr. til Dansk Handicap Forbund til brug for diverse projekter i 2012/13. Støtten blev givet efter ansøgning til blandt andet arbejde med forbundets strategiplaner, kursusvirksomhed, organisationsudvikling og indkøb af AV- udstyr.
Idræt som ulandsarbejde I Uganda samarbejder Dansk Handicap
mennesker med handicap, der ofte lever
Forbund (DHF) med Hjerneskadeforenin-
isoleret. Idræt kan trække medlemmer
gen og Dansk Handicap Idræts-Forbund
til handicaporganisationerne, der derved
(DHIF) om et stort projekt, der skal
kan gøre et stærkere arbejde for det
styrke den lokale partner, UNAPD. En del
fælles bedste.
af projektet går ud på at få mere handi-
Projektet er finasieret med midler fra
capidræt i Uganda, og Ole Ansbjerg fra
Danida via CISU(sammenslutning af for-
hjemmeside eller
DHIF, som har ansvaret, har fokuseret på
eninger, der arbejder med udvikling i u-
en applikation
at styrke de siddende volleyball-hold.
lande), og til foråret undersøges det, om
til iPhones og
Det har været en stor succes, og der er
der skal laves en endnu større indsats
kommet 4 hold med 80-100 spillere på
indenfor handicapidræt i Uganda. Læs
kun et år. De nye hold er alle oprettet i
mere om siddende volleyball i nyheds-
nærheden af Mubende, hvor militæret
brevet fra DHF’s samarbejdspartner i
pladser via en
Smartphones? Du finder siden på www.wheelmate.com Her
har en kaserne med 2000 soldater, der
Uganda (UNADP). Du finder det på
kan du se på et kort, hvor der et
bliver rehabiliteret, efter de har fået et
www.danskhandicapforbund.dk, klik på
toilet eller en parkeringsplads.
handicap. Mange er benamputerede.
Uland.
Siden er kun på engelsk, men
Idræt er en god måde til at få kontakt til
Peter Marx
Google kan oversætte teksten til dansk. Hjemmesiden er oprettet af firmaet Coloplast og brugere opfordres til at indkode handicaptoiletter og P-pladser. Se evt. en lille film på www. wheelmate.com/en.
VED DU, AT?
En række biblioteker er gået sammen om at tilbyde små gratis e-kurser om it, fx om smartphones, e-bøger, downloads osv. Se kurserne på www. ekurser.nu.
6 • HANDICAP NYT 5- 2012
Firmaet Handicare har en webshop, hvor man kan købe brandhæmmende forklæder - en god ting for rygere i kørestole. Læs mere på www.handicareshop.dk eller ring på tlf. 70 22 43 42. Forskellige firmaer sælger hjælpemidler til spil fx kortholdere, bankoplader osv.
Søg efter dem på hjælpemiddelbasen på www.hmi.dk. Du kan abonnere på et nyhedsbrev fra Dansk Handicap Forbund. Det kommer hver torsdag med de nyheder, der har været i ugens løb. Du tilmelder dig på www.danskhandicapforbund.dk. Klik på
Foto: Solveig Andersen
HANDI HUMOR
NY MEDARBEJDER Maria Jørgensen er 38 år og uddannet kontorassistent. Hun har siden midten af august været ansat som sekretariatsmedarbejder. Hendes arbejdsopgaver
Feriefotos af gæster med handicap efterlyses Arkivfoto.
brochurer og hjemmesider vrimler med billeder af unge smukke mennesker ved turistattraktioner og giver ikke et billede af mangfoldigheden af feriegæster i Danmark. Der mangler i høj grad gode fotografier fx af rejsende i kørestole, med rollator, stokke osv. Har du nogle gode danske turistbilleder, som God Adgang må bruge, så send dem til foreningen. De skal være digitale og i god kvalitet. Send dem på mail til jed@godadgang.dk. Når God Adgang har set dem, vil du blive kontaktet for at aftale, hvordan billederne må bruges. Der er
Foreningen God Adgang, som er en
ikke honorar forbundet med lån af
mærkningsordning for mennesker
billeder, men foreningen vil gerne
med handicap til fx seværdigheder
sende en æske chokolade som tak.
og hoteller, efterlyser billeder af mennesker med handicap. Turist-
Læs mere på www.godadgang.dk.
er blandt andet at skrive mødereferater fra hovedbestyrelse og forretningsudvalg, samt forskellig korrespondance. På hovedkontoret arbejder hun tæt sammen med landsformand og direktør. Hun er ansat 30 timer om ugen. Maria Jørgensen har tidligere været ansat i Pharmadanmark og ForælderFonden. Hendes seneste job var i Praktiserende Lægers Organisation. Fritiden tilbringer hun med sin kæreste og sine to børn, sidstnævnte skal tit bringes til og fra fritidsaktiviteter, så meget af fritiden går med familieliv. Hun elsker at lave mad og slapper helt af, når hun kreerer retter i sit køkken. Lange ture med hunden og en løbetur alene kan også flettes ind i den travle hverdag. Maria Jørgensen glæder sig meget til at træffe tillidsfolk og medlemmer til kongressen og få sat nogle ansigter på nogle af de mennesker, hun allerede har været i kontakt med enten pr. telefon eller mails. Velkommen til, red
”Tilmeld ugentligt nyhedsbrev” midt på eller i højre side af forsiden.
løb, du vil donere, og du kan få fradrag i skatten for bidraget.
Du kan støtte Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle online. Gå ind på www.danskhandicapforbund.dk og find boksen til højre på forsiden. Du vælger selv hvilket be-
Der er en hjemmeside med råd og regler om begravelser? Hjemmesiden er lavet af en privatperson, som selv stod med et hav af spørgsmål og praktiske problemer, da hans bror døde. Siden
bakkes op af fx Lungeforeningen og Ældre Sagen. Læs mere www.begravelsesguiden.dk/guide. Parkeringsselskabet Easypark tilbyder kunderne at betale for at parkere via mobiltelefonen. Du kan tilmelde dig tjenesten på www.easypark.dk. HANDICAP NYT 5- 2012 • 7
HJULSPIND
Gå på biblioteket om morgenen og om aftenen i København Syv biblioteker i København giver nu lånerne mulighed for at komme på biblioteket om morgenen og om aftenen uden for den normale åbningstid. På Islands Brygge Bibliotek, Vigerslev Bibliotek og Ørestads bibliotek kommer man ind ved at bruge sit sygesikringsbevis i en kortscanner og taste sin kode. Når man er inde, er man videoovervåget. Så kan man låne, afhente reserverede bøger, og aflevere bøger, læse aviser, ja stort set alle de bibliotekstilbud, der ikke kræver hjælp fra personalet. Der er selvfølgelig ordensregler, ingen mad og drikke, rygning eller alkohol osv. Ved overtrædelse af reglerne kan adgangen til at benytte biblioteket i den ubemandede åbningstid blive inddraget. Man må ikke tage nogen med ind, og Handicap-nyt har kontaktet kommunen og spurgt, om den regel også gælder mennesker med handicap, der kan have brug for en hjælper eller en ledsager. Kommunen har svaret, at den vil ændre i reglerne snarest, da det naturligvis aldrig har været meningen at diskriminere mennesker med handicap. De syv biblioteker er: Hovedbiblioteket, biblioteket Rentemestervej, Blågårdens Bibliotek, Islands Brygge Bibliotek, Vigerslev Bibliotek, Ørestad Bibliotek og Østerbro Bibliotek. Ordningen er med succes afprøvet flere steder i landet og har givet nye lånere, som kommer ofte.
FØLG DANSK HANDICAP FORBUND PÅ FACEBOOK Dansk Handicap Forbund har sin helt egen side på Facebook. Her debatterer vi aktuelle emner, inviterer til events og fortæller, hvad der rører sig i forbundet. Vi vil opfordre alle medlemmer til at hoppe ind på siden og følge med i, hvad der sker og deltage i diskussionerne. Du finder os her www.facebook.com/danskhandicapforbund.
LÆKRE HJÆLPEMIDLER Gloria Mundi Care er en netbutik, der sælger hjælpemidler til hus, have og fritid. Hjælpemidler, hvor der bliver lagt vægt på godt design. Hjælpemidler skal naturligvis fungere godt og gøre den enkelte bruger mere selvhjulpen, men derudover skal de være flotte og lækre og ikke signalerer handicap eller tiltrække sig opmærksomhed. Det er grundvisionen bag butikken Gloria Mundi Care, som betyder Alverdens herlighed. Det betyder også, at butikkens varer ikke altid er produceret som hjælpemiddel, men at fx en almindelig blender er taget ind i varesortimentet, fordi den er særlig god at holde på, eller at et flot skohorn eller en badebørste har et ekstra langt skaft. Butikken sælger mange forskellige hjælpemidler lige fra kørestole og senge til små køkkenredskaber. Lige nu er der 400 hjælpemidler at vælge imellem. Firmaet tilbyder også professionel rådgivning fra ergo- eller fysioterapeut. Enten gratis rådgivning via nettet eller besøg af ergoterapeut i eget hjem. Se mere på http://gloriamundicare.com eller ring på tlf. 51 15 01 10 for flere oplysninger.
Ørestads bibliotek Det seneste nye bibliotek i København ligger i Ørestaden og har en fin placering tæt på folkeskole, gymnasium, boliger og det store indkøbscenter Fields. Biblioteket er tegnet af KHR arkitekter, og alt er tilgængeligt. Indenfor er der borde, stole, computere og trykskærme. Det meste i forskellige højder, så alle brugere kan finde noget, som de kan bruge. Der er elevator til første sal, og i stueetagen er der et handicaptoilet. Biblioteket kan besøges uden for den normale åbningstid. Se hjulspind: ”Gå på biblioteket om morgenen og om og aftenen i København”.
8 • HANDICAP NYT 5- 2012
På forsommerens hjælpemiddelmesse i Bella Centret havde Gloria Mundi Care bla. denne nye kørestol med. Pressefoto.
Bestyrelsen i Dansk Handicap Forbunds Møn afdeling viser den nye fane som er givet af DanmarksSamfundet. Foto: Møn afdeling.
Faneindvielse i Møn afdeling Danmarks-Samfundet uddeler hvert år faner til foreningsbrug. Den 17. august modtog Møn afdeling i Dansk Handicap
Jytte Graaberg Jensen slog det tredje i med disse ord: ”Det er mig en glæde og ære at slå det tredje søm i for
Forbund en fane. En fane skal indvies og her slås tre søm
Dansk Handicap Forbund, Møn Afdeling, i håbet om at denne
i - det første for hendes majestæt Dronningen, det andet
fane vil blive brugt ikke blot ved festlige lejligheder, men
for Fædrelandet, og det tredje for foreningen, der modtager
også i alvorlige stunder”.
fanen. Landsformand Susanne Olsen havde den ære at slå sømmet for fædrelandet i, og formanden for Møn afdeling
Læs mere om Danmarks-Samfundet, og om hvordan man søger om en fane på www.danmarks-samfundet.dk
Få teatret hjem i stuen Savner du adgang til kulturoplevelser
Seeatre.com er et supplement til den
i din hverdag? På Seeatre.com kan du
levende scene.
se de teaterforestillinger, du ikke el-
Lige nu får du et månedsabonnement
lers har mulighed for at se online. Få
til Seeatre.com for kun 5 kroner. Det
store teateroplevelser i HD-kvalitet
giver dig adgang til at se alle Seeatres
lige hjem i stuen på din computer, dit
teaterfilm i en hel måned. Herefter er
tv, din smartphone eller din iPad.
prisen 94 kr./md, men som medlem
Seeatre.com gør teaterforestillinger
af Dansk Handicap Forbund får du
tilgængelige for alle; drama, komedie,
derudover 10% i rabat på dit abonne-
børneteater, ungdomsteater og meget
ment efter den første måned. Du skal
mere. Publikum, der kan have svært
blot indtaste rabatkoden tmp04dk, når
ved at komme hen til den levende
du opretter dig som bruger.
scene, som bor langt væk fra de større
Oplev blandt andet Thomas Helmig
byer eller som ikke nåede at se den
teaterkoncerten Stupid Man fra Belle-
forestilling, de ønskede, kan se fore-
vue Teatret, Flemming Jensen og Omar
stillingerne på Seeatre.com, som tillige
Marzouk i Mogens og Mahmoud fra
gør internationalt teater tilgængeligt
Folketeatret og The Tiger Lillies per-
for alle. Teater skal ses i teatret, men
form Hamlet fra Republique. HANDICAP NYT 5- 2012 • 9
HJULSPIND
Køb engangsbækken til at tage med på ferie og weekendtur
Mobil frisør på Fyn Susan Hansen er rullende frisør på Fyn. Hun er indehaver af den
På Health & Rehab 2012 præsenterede firmaet Goloo et nyopfundet oppusteligt
mobile salon RollerCut og kører
engangsbækken, Soft loo, og det blev fortjent kåret som Årets nyhed. Bækkenet er
ud til såvel plejehjem, beskyttede
skabt med hospitaler i tankerne, men på messen fandt opfindere og indehaverne
boliger og private hjem, hvor hun
af firmaet, Helle og Izac Ron, ud af, at det også var interessant for mennesker med
tilbyder klip, farve og permanent.
handicap – til rejsebrug, festivaler, på familiebesøg, ture eller hvor det ellers kan
Susan Hansen er uddannet frisør
være vanskeligt at komme til et toilet. Læs mere om bækkenerne på www.goloo.
i 2004, og har derefter stået for
com eller i Handicap-nyt nr. 3.
en salon på Nordfyn, været på
På baggrund af interessen på messen gik parret hjem og oprettede en webshop, hvor private nu kan købe produkterne. Foruden bækkenet findes en bækkenpose, Easy loo, som kan anvendes på en bækkenstol. På initiativ af Goloo har Dansk Handicap Forbund og Goloo indgået en sponsoraftale. Goloo støtter Dansk handicap Forbund med 3 % af omsætningen, når man ved bestilling i webshoppen skriver DHF i feltet til bemærk-
Tillykke
ninger. Du finder butikken på www.golooshop.com.
barselsorlov og arbejdet i en salon i Odense, inden hun fik ideen til at starte RollerCut. Susan Hansen kører ud fra sin bopæl i Odense, men dækker det meste af Fyn. Læs mere på ww.rollercut.dk, ring på tlf. 50 30 44 55 eller skriv en mail på tidsbestilling@rollercut.dk.
blemer med netbank eller andre vanskeligheder. I en periode var han med i handicaprådet i Skagen og var med til at forbedre forholdene i en af landets mest berømte byer, fx at få den registreret på www.godadgang. dk. Kaj Hansen sidder i hovedbestyrelsen som repræsentant for Region Nordjylland og er kendt for at være både positiv, optimistisk og altid i I september blev Kaj Hansen, med-
lokale medlemmer kender ham
lem af Dansk Handicap Forbunds
som en meget venlig, høflig og
hovedbestyrelse, 70 år. Han har
hjælpsom mand, der fx er meget
i mange år været meget aktiv i
flink til at hente medlemmer til ar-
Dansk Handicap Forbund og er
rangementer i sin egen private bil,
især kendt som mangeårig formand
så de også kan være med. Han er
for Skagen afdeling. Han har ikke
også god til at samle præmier ind
selv et handicap, men hans hjerte
til juletombolaen.
banker for at gøre en forskel for mennesker med handicap. De 10 • HANDICAP NYT 5- 2012
Kaj Hansen er kendt som en god problemknuser, når folk fx har pro-
godt humør. Ikke mindst når hans søde tand har fået både kakao og slik. Også tillykke til hovedbestyrelsesmedlem Bente Rey, som fylder 60 år den 28.november, og hvis mærkedag vi pga. en misforståelse allerede omtalte på side 7 i nr. 1. Tillykke, red
Landsmøde for brugerråd på botilbud Beboere på landets botilbud har ofte svært ved at blive hørt og få indflydelse, også selvom der er oprettet brugerråd eller beboerråd. Men det kan læres, hvis man har viden og værktøjer, og det får deltagerne, når der afholdes årlige brugerrådslandsmøder. Det langsigtede mål for brugerrådene er at lære beboerne om deres rettigheder og at bruge dem. Dette års brugerrådslandsmøde afholdes på Egmont Højskolen den 13.-14. november. Emnet er tilgængelighed, og deltagerne diskuterer, hvordan man kan arbejde for bedre tilgængelighed. Desuden vil der være lejlighed til at udveksle erfaringer mellem både beboer- og personalerepræsentanter og mulighed for at skabe kontakt på tværs af botilbuddene. Landsmødet afholdes af Dansk Handicap Forbund og Spastikerforeningen og støttes af Socialministeriet og Vanførefonden. Vil du vide mere så kontakt Louise Lindberg Poulsen, ll@dhf-net.dk.
Spørg borgerne om handicaptilbud! Sådan lyder opfordringen fra Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd. I dagspressen i september blev der offentliggjort en under-
Bor du i Aarhus Kommune og har handicapbil og individuel handicapkørsel?
søgelse fra Danske Handicaporganisationer (DH), der viser, at mennesker med handicap er utilfredse med de tilbud, de får i
Dansk Handicap Forbund
kommunerne, og at et flertal sy-
efterlyser folk i Aarhus, der
nes, at forholdene er blevet rin-
har fået frataget deres indi-
gere efter kommunalreformen.
viduelle handicapkørsel med
På den baggrund efterly-
den begrundelse, at man har
ser Tue Byskov Bøtkjær flere
en handicapbil. Er du en af
borgerundersøgelser: ”Blandt
dem, hører vi gerne fra dig,
landets kommuner findes der
om hvordan du har oplevet
gode eksempler på, at man på
at få din kørsel frataget, og
afgrænsede områder har lavet
hvilke argumenter kommunen
brugerundersøgelser - to af dem
har brugt - både til brug for
er Aarhus og Gladsaxe. De spør-
dokumentation og til artikel i
ger hvert år deres borgere om,
Handicap-nyt. Kontakt infor-
hvad de synes om et bestemt
mationsmedarbejder Bente
område, for eksempel botilbud
Rødsgaard info@dhf-net.dk
for voksne med handicap, bor-
eller tlf. 39 29 35 55. Hvis du
gerservice eller hjemmepleje.
bor i en anden kommune og
Svarene bruger de til at se, hvor
har oplevet det samme, er du
de gøre tingene bedre”, siger
også velkommen til at kon-
han.
takte mig.
Det mener han, at andre kommuner i landet kan lære af. Han foreslår derfor, at det nye natio-
‹‹
Billister med handicap i Aarhus, som har haft handicapkørsel, er blevet frataget denne mulighed. Vi efterlyser bilister, der er ramt af denne forringelse. Foto: www.colourbox.com
nale institut for kommuners og regioners forskning og analyse, KORA får denne opgave pålagt af politikerne.
HANDICAP NYT 5- 2012 • 11
PORTRÆT
Tekst: Michael Pedersen Fotos: Helene Bagger
Lotte Tobiasen er ny formand for RYK – rygmarvsskadede i Danmark og tilhører gruppen af gående rygmarvsskadede, men bruger også kørestol.
Et skulderklap fra medlemmerne i ny og næ er guld værd. Det er en anerkendelse, som gør, at man har lyst til at forsætte
12 • HANDICAP NYT 5- 2012
Vi kan blive bedre til at bakke hinanden op En af de største udfordringer for foreningsdanmark er at få aktive medlemmer. I det handicappolitisk arbejde er der brug for både ideer og forkæmpere. Derfor er det nødvendigt, at vi bliver bedre til at engagere folk, mener Lotte Tobiasen - nyvalgt formand for RYK
D
ET ER ÆRGERLIGT, når en god ide ikke kan gennemføres, eller et vigtigt politisk arbejde ikke bliver lavet blot fordi, der ikke er frivillige til at gøre arbejdet. Derfor er det nødvendigt, at blive bedre til at engagere mennesker. ”Jeg er meget optaget af, hvordan vi engagerer medlemmerne. Vi har mange ideer og mange opgaver, som ikke bliver løst. Nogle gange skyldes det økonomi, men ofte skyldes det, at vi ikke har arbejdskraft til at tage sig af opgaverne”, siger Lotte Tobiasen. I forsommeren blev Lotte Tobiasen valgt som formand for RYK - Rygmarvsskadede i Danmark og står nu i spidsen for den største af de fire specialkredse i Dansk Handicap Forbund. På trods af mange udfordringer glæder hun sig til arbejdet.
Det usynlige arbejde Som i mange andre interesseorganisationer gør RYK et stort stykke arbejde, som rigtig mange mennesker får gavn af. Alligevel kan det knibe med at få folk til at bakke op. Lotte Tobiasen mener, det skyldes, at mange ikke er opmærksomme på de
mange timers arbejde, som frivillige lægger i RYK. ”Jeg tror, vi har samme problem som fagforeningerne. Vi gør en masse både for vores medlemmer og for mulige medlemmer, som de ikke ser. Alle i RYK arbejder frivilligt, og en del politisk arbejde er svært at gøre synligt. Det usynlige arbejde foregår måske hjemme ved computeren, hvor man dels kan føle sig alene, dels komme i tvivl om, at arbejdet overhovedet bemærkes. Et skulderklap fra medlemmerne i ny og næ er guld værd. Det er en anerkendelse, som gør, at man har lyst til at forsætte”, siger Lotte Tobiasen. ”Jeg kunne ønske, at vores medlemmer blev bedre til at bakke op. Det er ikke sikkert, at man har resurser til at lave en masse. Men at bakke op kan også være, at man en gang i mellem husker at skrive en mail, om at ”det er et skide godt arbejde, I laver ”. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi fik fat i flere ikkemedlemmer og sagde til dem, at de godt kan være medlemmer uden at komme til arrangementer. Vi har faktisk brug for deres støtte”, fastslår Lotte Tobiasen.
At passe på de frivillige Frivillig arbejdskraft er alt afgørende i både RYK og Dansk Handicap Forbund (DHF). Det kræver mod at spørge en person, om han vil være frivillig. Siger han ja, kan det kræve både energi og tid at oplære ham. Lotte Tobiasen tror, at det kunne organiseres bedre. ”Det er mit ønske, at man i DHF fandt midler til ansætte en frivillighedskoordinator, som dels kunne hjælpe nye frivillige godt i gang i arbejdet, dels være en person, man kunne henvende sig til som frivillig, hvis man er i en svær samarbejdsrelation”, siger Lotte Tobiasen. Netop det at få samarbejdet mellem frivillige til at fungere er vigtigt, hvis de frivillige fortsat skal lægge en indsats. ”Jeg har erfaret i de tre år, jeg har været aktiv i RYK, at det, der gør mig ked af det, ikke er, at vi ikke får penge, vi har søgt, at noget ikke lykkes, eller at vi må aflyse et arrangement med for få tilmeldte. Det kan jeg sagtens leve med. Men det gør mig ked af det, når et samarbejde ikke fungerer”, fortæller Lotte Tobiasen. » HANDICAP NYT 5- 2012 • 13
PORTRÆT
Af Michael Pedersen
Vi har brug for hjælp udefra
Tættere sammenhold
I Dansk Handicap Forbund er der blandt mange tillidsfolk den opfattelse, at vi som mennesker med handicap selv skal gøre arbejdet. Vi har ikke brug for ”hattedamer” til at kæmpe vores sag. Lotte Tobiasen deler den opfattelse, når det handler om politisk arbejde. Det er vigtigt, at medlemmerne, som har skoene på, fortæller, hvor skoene trykker. Men vi kan blive så bange for at benytte os af frivilligt arbejde udefra, at vi simpelthen går glip af resurser, der kunne tilføre en masse. ”I RYK mangler vi mennesker til at skrive i bladet og på hjemmesiden. Derfor satte vi et opslag op på ”frivilligjob.dk”, og vi fik faktisk syv henvendelser fra folk, der gerne vil skrive, det er dumt ikke at gøre brug af dem”, fortæller Lotte Tobiasen.
Der er mange medlemmer af RYK, som ikke er opmærksomme på, at de også er medlemmer af Dansk Handicap Forbund. Det vil Lotte Tobiasen arbejde på at ændre, da hun mener at både RYK og Dansk Handicap Forbund har glæde at et tættere sammenhold. ”Vi skal være bedre til at samarbejde. Ting som hjælpemidler, hjælpeordninger og tilgængelighed bør ligge i Dansk Handicap Forbund, for det er fælles problemer, alle medlemmer med fysiske handicap har. Ikke fordi RYK skal smide opgaven over til DHF - der skulle gerne være RYK’ere, der har lyst til at arbejde med de problemer i DHF – men fordi vi skal undgå at lave dobbeltarbejde”, pointerer Lotte Tobiasen.
Vi er forskellige
Lotte er født med et synshandicap og med rygmarvsbrok. Mens hun hele sin barndom har kendt til sit synshandicap, fik hun først konstateret rygmarvsbrok, efter hun fødte sin søn. Hun havde været kluntet og haft ondt som barn, men ingen kunne diagnosticere det. Lotte er alenemor til sin søn på 14 år. Hun er uddannet socialrådgiver og
”Der er mange grunde til at være medlem af RYK og af DHF. Nogle ønsker at være med til at kæmpe handicappolitisk, for andre spiller det sociale en stor rolle. Jeg ser det som en udfordring, at skabe plads til begge grupper”, siger Lotte Tobiasen. Det er ikke kun grunden til medlemskab, som gør medlemmerne forskellige. Der er en talemåde i Dansk Handicap Forbund: ”at vi er ligesindede”. Den er Lotte Tobiasen uenig i, og hun mener, det er på tide at tage et opgør med den. ”Det er faktisk en af mine kæpheste. For jeg mener ikke, vi er ligesindede, men at vi er ligestillede. Vi har nogle handicap og dermed nogle fælles problemer og vilkår, som vi slås med og arbejder for. Der kan vi bruge hinanden. Men vi er vidt forskellige som mennesker både religiøst, politisk og på andre områder. Der er medlemmer i RYK, som jeg er uenig med i mange ting, men vi har et fælles udgangspunkt i det, vi kæmper for. Der er vi ligestillede”, siger Lotte Tobiasen. 14 • HANDICAP NYT 5- 2012
Bidt af Afrika
Lotte Tobiasen er bidt af Afrika, hvor hun har rejst meget. Det ses også se i indretningen af hjemmet i Aarhus.
har blandt andet kortvarigt arbejdet i en handicapafdeling. ”Det kan være en fordel, at jeg har prøvet sidde på den anden sidde af bordet. Jeg synes, at vi for ofte taler om de sløve og langsomme socialrådgivere. Jeg vil gerne være med til at sige, at problemet ikke ligger der. De har sindssygt travlt og har mange sager. Vi skal være bedre til at adressere vores vrede til der, hvor den hører hjemme, og det er altså ikke hos medarbejderne i handicapafdelingen,” siger, Lotte Tobiasen Rejser på det afrikanske kontinent hører også med til Lotte Tobiasens voksenliv. Selv om det efterhånden er blevet til mange rejser, vender hun gerne tilbage. ”Jeg er bidt af Afrika og har rejst der en del, og jeg også fundet en rejseform, der fungerer for mig. I Afrika har jeg faktisk råd til at betale en person for at fungere en dag som min ledsager. Det ville jeg jo slet ikke have råd til i Europa. Så det er godt at se andres livsbetingelse. Men jeg er ikke med på den vogn, hvor det hedder, at når de ingenting har, skal vi være tilfredse med det, vi har. Den sammenligning er ikke rimelig”, siger Lotte Tobiasen. ■
NYT OM DANSK HANDICAP FORBUND
Af Solveig Skovgaard Andersen
Dansk Handicap Forbund
FLYTTER En ny tid begynder i et nybygget, supertilgængeligt hus i Taastrup, hvor Dansk Handicap Forbund flytter sammen med mange andre organisationer
T
DHF flytter til Taastrup. Personalet be søgte byggepladsen i marts. Collage: KLS
IL DECEMBER ER DET SLUT her på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København, hvor Dansk Handicap Forbund(DHF) har haft adresse i 50 år. Sammen med 16 handicaporganisationer og 4-5 andre almennyttige organisationer flytter forbundet til Handicaporganisationernes Hus på Blekinge Boulevard i Høje Taastrup – i verdens mest tilgængelige kontorhus. Huset ligger lige ved Høje Taastrup Station og tæt på motorveje, så for DHF’s medlemmer og tillidsfolk fra det meste af Danmark vil det være noget nemmere at komme på besøg. Handicaporganisationernes hus er indrettet så mennesker med alle mulige former for handicap kan færdes der både som besøgende og som ansatte. Der er også taget hensyn til, at huset skal være så bæredygtigt som muligt. Huset er finansieret med støtte fra Realdania, Den A. P. Møllerske Støttefond og
Willum Fonden. Læs mere om huset på www.handicaporganisationerneshus.dk.
50 år på Hans Knudsens Plads DHF flytter ind i løbet af den første uge i december, og den 12. december skal kasserne være pakket ud, billederne hængt op og alt sat på plads, for da indvier Dronning Margrete huset. Det betyder samtidig, at en æra slutter på Østerbro. DHF havde adresse flere forskellige steder i det indre København, indtil november 1962, hvor forbundet flyttede ind på 10. sal i Kollektivhuset på Hans Knudsens Plads 1 – et højhus med boliger til mennesker med handicap. Huset var ganske nyt, de første indflyttere rykkede ind i 1959. Siden rykkede hovedkontoret til de nuværende lokaler i nr. 1A, først som lejere og fra 1997 som ejere, fordi Sahva, som ejede bygningen, forærede den til Dansk Handicap Forbund i anledning af Sahvas 125 års jubilæum. DHF rydder op og holder flytteudsalg – se side 42. Handicaporganisationernes Hus er ”stjerneformet” med fire fingre i 4 etager og rummer i alt ca. 12.600 m2. Der er i alt 310 arbejdspladser. Den nye adresse er: BLEKINGE BOULEVARD 2, 2630 TAASTRUP. HANDICAP NYT 5- 2012 • 15
BS & OUTSIDERNE
Af Solveig Skovgaard Andersen Fotos: René Dahl Andersen/TV2
BS Christiansen og ti mennesker med handicap gennemførte en rejse på 2200 uvejsomme kilometer i Afrika.
Ti modige mennesker med handicap drager på en 2200 km lang ekspedition i Afrika under ekstreme vilkår. De har fysiske begrænsninger og ville ikke kunne klare strabadserne på egen hånd. Men sammen trodser de alle forhindringer og gennemfører turen. Den erfarne ekspeditionsleder var B. S. Christiansen. Rejsens forløb kan man følge i otte udsendelser på TV2. Handicap-nyt har talt med en af deltagerne, Susanne Nielsen, og med B.S. Christiansen om deres oplevelser
INTERVIEW MED B.S. CHRISTIANSEN
MAN MÅ ACCEPTERE DEN MAN ER
E
N GRUPPE PÅ 10 DELTAGERE med forskellige fysiske handicap tilbagelagde på ca. en måned en fysisk og mental rejse på 2200 km fra kysten i Namibia til Victoria Falls i Afrika med B.S. Christiansen som ekspeditionsleder. Det blev en hård tur i et ugæstfrit terræn, hvor hver eneste deltager 16 • HANDICAP NYT 5- 2012
måtte udnytte egne evner til fællesskabets bedste for sammen at nå hele vejen. Forudsætningen for at klare det var et sammentømret team. Nu bliver ekspeditionen til et tv-program, BS & Outsiderne. Otte aftener i efteråret kan vi følge deres rejse – deres strabadser og deres udvikling. ”De bliver rollemodel-
ler, og alle kan lære noget af at se programmet,” siger B.S. Christiansen. ”Det er godt tv, fordi det er så visuelt tydeligt, at en kørestolsbruger skal overvinde en masse forhindringer og egne grænser for at nå i mål, men den mentale rejse er ikke så meget anderledes for ham, end for alle andre.”
Kriger eller offer? Deltagerne var meget forskellige både med hensyn til handicap – der var kørestolsbrugere, blinde døve, dværge, amputerede - og med hensyn til mentalitet, og de var forskellige steder i forhold til deres handicap. Fælles var, at de ville have noget ud af rejsen. De ville udvikles, men troede ikke rigtigt på, at det var muligt. Blandt dem var nogle, der med BS ’ord var kommet igennem og havde accepteret situationen med et handicap, men ”størstedelen var i deres gamle liv”, siger BS. ”Men man skal ikke leve livet som den, man var, men som den, man er nu. Jo før man erkender det, jo før kan man begynde en ny udvikling.” BS er en hård negl – sådan ser det i hvert fald ud på tv. ”Det er rigtigt, at jeg taler et klart sprog, og jeg taler til krigeren i personen ikke til offeret. Flere undskyldte sig med at ’jeg er jo ikke, som jeg var engang og ’jeg havde et helt andet liv’. Javel, men det har du altså ikke mere”, siger BS. ”Så jeg er rimelig kontant, men en forudsætning for at kunne lede grupper som denne er, at man er ’blød indeni’. Man skal kunne rumme de andre, også dem man måske ikke har lyst til at rumme og mærke efter, hvordan de har det. Kun sådan kan man støtte dem til at udvikle deres muligheder.” Hvorfor sagde du ja til at lede ekspeditionen? ”Af to grunde,” fortæller BS. ”Dels vil jeg gerne være med til at udvikle mennesker – i dette tilfælde er det så mennesker med handicap – og få dem til at tro på, at de kan mere, end de tror. Og dels er jeg god til at være ekspeditionsleder – til at lede mennesker under ekstreme forhold og få dem til at samarbejde. Så jeg tog imod udfordringen, men den var stor, for det var et kæmpe ansvar. Der kan opstå farlige situationer, og vi kan møde farlige dyr, og
deltagerne kunne ikke bare stikke af. Af samme grund havde jeg betinget mig at få en riffel med.” Hvad fik deltagerne ud af det? B.S. Christiansen havde med vilje ikke deltaget i udvælgelsen, men deltagerne kendte til BS fra tidligere tv-programmer og havde tillid til, at han kunne hjælpe dem igennem. ”Ved starten fik deltagerne en øvelse”, fortæller BS. De skulle samle en sten op og skrive noget, de ville gøre op med på rejsen. Den sten skulle de gemme. Nogle tog flere, nogle tog tunge og alle bar dem hele vejen til Victoria Falls, hvor de smed dem i vandet. Byrden lettede. I løbet af turen lykkedes det dem at gøre op med det, de ønskede. Alle udviklede sig undervejs. For nogle var det en kæmpe livsrejse. Nogle af deltagerne havde gjort sig til ofre, andre var ren facade og en havde ikke tillid til nogen. De ting arbejdede vi med undervejs. Deltagerne lærte også at samarbejde. På et tidspunkt kørte vi på små firhjulstrækkere – også ham, der var meget svagsynet. Han kunne se skygger, og så kørte han. Det var en fantastisk følelse for ham, og de andre måtte holde øje og tage hensyn, så de fx ikke stoppede pludseligt. Eller da jeg bestemte, at vi skulle slå lejr 10 m oppe ad en klippe for at undgå besøg af elefanter. Vi kravlede op og måtte hjælpe hinanden med at bære kørestolsbrugerne på ryggen samtidigt.” ”På rejsen kommer man helt ud, hvor man ikke kan bunde, hvor man ikke kan gemme sig. Det er her, man lærer og udvikler sig. En lærte fx at sige fra og sige, hvad han havde brug for og forventede af andre. Mennesker spejler sig, og jeg plejer at sige, at man får, hvad man forventer. Hvis jeg forventer, det bliver en dårlig dag, bliver det nok det, hvis jeg er positiv er andre det også, hvis jeg viser tillid, får jeg tillid osv.”
”Der kom masser af følelser ud i løbet af turen, men der var få konflikter deltagerne imellem, og de fik løst dem. De blev et team.” Hvad fik du ud af det? ”Da jeg så gruppen første gang på stranden i Namibia, så jeg dem nok som handicappede. Men da vi kom i mål, var der ingen handicappede – kun mennesker med andre udfordringer, end de fleste. Så jeg lærte at se mennesket bag. De var fantastisk dejlige mennesker.” BS lærte også helt konkret meget om at have et handicap – at det tager lang tid for en rygmarvsskadet at gøre sig klar om morgenen, og at man skal kunne ses af den, der hører dårligt. ”Og jeg har igen erfaret, at mennesker kan meget mere, end de tror. Hvis man har viljen i hjertet.” ”Det var fantastisk at være med og så livsbekræftende at være sammen med de mennesker, siger BS. ”Livet er jo fantastisk, og man skal være positiv, ligegyldigt hvor forfærdeligt det er, for man kan ikke gøre det, der er sket, om.” Hvad kan andre bruge det til? ”Programmerne flytter ikke kun deltagerne og seere med handicap. Udsendelserne flytter alle”, mener BS. ”De er motiverende og inspirerende, og de fremstiller vores virkelighed. Der er ingen tilstræbte konflikter eller nogen, der skal sendes hjem. De beretter om udvikling af mennesker, at vi kan, hvad vi vil og meget mere, end hvad vi selv tror. Deltagerne bliver rollemodeller, og man kommer til at holde af dem. »
Programmet BS & Outsiderne vises på TV2 fra den 9. oktober kl. 20. Der er i otte afsnit i serien.
HANDICAP NYT 5- 2012 • 17
BS & OUTSIDERNE
Af Solveig Skovgaard Andersen
EN REJSE JEG IKKE VILLE VÆRE FORUDEN Susanne Nielsen var en af to kørestolsbrugere. Deltagerne måtte hjælpe hinanden gennem strabadserne, og nogle gange måtte de andre trække og skubbe de to gennem sand eller vand.
S
USANNE NIELSEN er 39 år og rygmarvsskadet efter en faldulykke for fem år siden. Hun var dengang bestyrer af en sportsforretning og deltog i den forbindelse i et teambuildingskursus, hvor hun undervejs faldt 5 m ned og brækkede ryggen. Siden har hun arbejdet med rejser og sender andre ud at rejse - på aktivferie som ski- og cykelrejser og på storbyrejser. Hun var før sin ulykke meget fysisk aktiv og genoptog det bagefter - Susanne rider og træner fittness og går til fysioterapi i PTU. Alligevel manglede der noget. Hvorfor meldte du dig? ”Jeg var nået til et punkt i mit liv efter ulykken, hvor jeg havde brug for at give slip og komme videre. Jeg fik et stort knæk på sjælen ved ulykken. Jeg har tidligere stået med et stort ansvar over for andre – nu var jeg lige pludselig afhængig af andre. Min tillid til andre mennesker blev ødelagt og ved at deltage i ekspeditionen og blive kastet ud i udfordringer og konfrontationer, håbede jeg at få den tilbage. Jeg ville også vise andre, at man godt
18 • HANDICAP NYT 5- 2012
INTERVIEW MED SUSANNE NIELSEN kan leve livet som andre, og endelig ville jeg finde mig selv eller den del, som jeg mistede ved ulykken.” Hvad fik du ud af det? ”På det tidspunkt hvor jeg meldte mig, passede jeg min genoptræning, var i gang med drømmen om at hjælpe andre til et bedre liv og havde det på mange måder godt, men jeg manglede indre ro i mit liv. Jeg tænkte, at ved at blive konfronteret med det, der var svært i min nye situation, kunne jeg måske give slip, ”putte tingene i en boks” og komme videre. Det kom jeg. Det gjorde ondt og kostede mange tårer og kampe med mig selv, men det har været det hele værd. Inden ulykken rejste jeg meget med rygsæk og camperede rundt i verden. Det var dejligt at komme til at rejse på den måde igen. Det var en del af mig inden ulykken, og det var helt fantastisk at opleve det igen: ”Jeg kan stadig uanset hvad”. Jeg har fundet den del af mig selv, som jeg mistede ved ulykke. Før vidste jeg ikke, hvor jeg skulle lede. Min familie siger efter jeg kom hjem:
”Det er ligesom at få vores gamle Sus igen.” Hvordan var turen? ”Fysisk var det hårdt, men alt kan lade sig gøre, når man hjælper hinanden. Psykisk var det rigtig hårdt at blive konfronteret med min frygt og at skulle stole på, at andre var der for mig. Det sværeste var, at jeg var afhængig af de andres hjælp. Men jeg blev bedre og bedre til at acceptere og håndtere det. Når man står i en svær situation, er det vigtigt at prøve at vende det om og tænke positivt: Hvad kan jeg få ud af min situation nu. Hvis man accepterer situationen, lærer at bede om den nødvendige hjælp, tænke positivt, komme videre og sige til sig selv: ’Det er okay’, kan vi alle få et fantastisk liv uanset hvad. For mig var turen en fantastisk rejse, som jeg ikke ville være foruden. Jeg fandt det, jeg søgte og havde brug for. Jeg håber, at de mennesker, der ikke tør tage chancer eller rejse, begynder at tro på, at de kan, når de læser om turen og ser udsendelserne.” ■
TRANSPORT
Af Solveig Skovgaard Andersen
Hvor bliver vognen af? Festen eller foredraget er forbi, og du sidder alene tilbage og venter forgæves på den vogn, du er afhængig af. Hvad gør du så, og hvor henvender du dig? Det ved mange brugere af den individuelle handicapkørsel ikke. I Movia Flextrafik, som kører i regionerne Sjælland og Hovedstaden gælder, at man i alle døgnets 24 timer kan ringe til driftsvagten, hvis vognen er 15 minutter forsinket. For at udbrede kendskabet til, hvad man skal gøre i tilfælde af forsinkelse har Movia fremstillet små plastikkort i kreditkort-størrelse med information
Procedure
Movia
Fynbus
Kontakt driftsvagt (24 timer i døgnet).
Kontakt bestillingscentral (7.00-23.00).
70 26 27 27
63 11 22 55
Kontakt
Sydtrafik
76 608 608
Langhøj bil-hus
Rønne Aalborg
Holstebro
Ringkøbing Aarhus
København
Kolding
Odense Sønderborg
Midttrafik
87 40 83 00
Nordjyllands Trafikselskab
BAT Bornholm
Kontakt NT (7.00-23.00).
Kontakt driftsvagt (Falck 24 timer i døgnet)
98 10 15 55
56 95 91 91
Vi er altid tæt på dig! “Min bil skal bare fungere - ALTID!” - men hvis den så alligevel svigter en dag er det vigtigt at der er et erfarent værksted i nærheden. Hos Langhøj bygger vi bilen lokalt - dermed har vi altid et fuldt bemandet værksted tæt på dig, som kender din bil. Husk det er dig der bestemmer hvor din bil skal bygges. - Indendørs biludstilling - God plads og HC toilet - Frisk kaffe på kanden Ring til os, eller se mere på: langhoej.dk Aarhus
Ribe
70 26 27 27 tet 15 minutter efter Er du ikke blevet afhen det oplyste tidspunkt? emer med kørslen? Oplever du andre probl Ring til driftsvagten et – åben 24 timer i døgn
Kontakt Sydtrafik Kontakt Midttrafik (24 timer i døgnet) (8.00-23.00).
Langhøj service-center
Thisted
om hvor og hvornår, der skal ringes i forbindelse med bestilling af kørsel og ved forsinkelser. Kortet kan fås hos chauffører og Movia. Andre trafikselskaber har andre regler, men alle seks trafikselskaber i Danmark informerer om hvor og hvordan, man ringer, hvis vognen udebliver. Informationen kan findes i foldere og på hjemmesider.
Aalborg
Hasselager Centervej 26 Jellingvej 7 8260 Viby J 9230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 40 Tlf: 87 41 10 50
København
Vibeholms Alle 27 2605 Brøndby Tlf: 43 43 00 66
Odense
Bramstrupvej 27 5792 Årslev Tlf: 40 25 59 85
Eksperter i bilindretning - Forhandling af ALLE bilmærker
Kolding
Albuen 68b 6000 Kolding Tlf: 27 14 49 14
kort
kerings De forkerte folk får handicap-par e Sygehus, hvor jeg havde Jeg kom i januar 2008 hjem fra Køg et. fået amputeret begge ben over knæ der ikke fejler noget ge man Det harmer mig at se, hvor var i Vordingborg og Jeg . kort og alligevel har et handicap-pabsolut gode vilkår er der og KLY, handle i dag nede ved KVIC de lige parkeret, og så komfor mennesker med handicap. Hav siden af, også på en handimer der en Volvo og parkerer ved handicapkort op af tasken, capplads. Vedkommende tager et af bilen og går over og og lægger det, hvor det skal, står ud s….. en ikke r henter en indkøbsvogn. Fejle i bil, og så når de komlt pski dica Jeg har set folk sætte han begynder de at løbe!! Opmer ud af bilen og ser på klokken, mennesker tager så at sige e ung levede engang i Præstø, at to lige for snuden af mig og den eneste handicapplads i Præstø . Fejler ikke en s…. går hånd i hånd ind i et supermarked tror, det er hos lægerne, jeg Men Ja, sådan kan jeg blive ved. flinke til at skrive, når en elder skal sættes ind. De er nok for af ørene. Jeg mener, der ler anden sidder og hælder vand ud dicap-parkeringskortene. skal meget mere kontrol med han Med venlig hilsen, Poul Erik Petersen Kære Poul Erik Petersen r et problem, som ekJeg forstår din frustration, og du rejse står i situationen. man når e, sisterer og er meget irriterend et forsigtige med et meg e vær skal Først må jeg dog sige, at vi
benytte en handicap-pbedømme om andre har brug for at havde som nyvalgt landsplads. Den første tv-optræden, jeg problem. Jeg kom til at formand, handlede om det nævnte n, ikke havde brug for det. sige, at de folk, der kom ud af bile elser fra medlemmer, Efterfølgende fik jeg flere henvend lelse, og det lærte mig der følte sig provokerede af min udta om andres behov. Vi at være forsigtig med at udtale mig et handicap – nogle er kan ikke altid se, om mennesker har gå ret langt. Det er så usynlige, andre gør, at man ikke kan som gruppe netop ikke, nemt at generalisere, og vi ønsker ”alle mennesker med at andre generaliserer og siger, at or må vi passe på ikke at Derf n”. såda handicap er sådan og generalisere os imellem. . Jeg tror faktisk ikke, Men der er problemer på området eller at lægerne der bliver skrevet for mange kort ud, dler i stedet om to han et lem Prob . godkender de forkerte p-parkeringspladser, dels ting – dels at der er for få handica attraktivt at få fat i et at mange kort bliver stjålet. Det er er på, at der ved indbrud handicap-p-kort, og der er eksempl om der i dag er billede på i biler kun er stjålet et p-kort. Selv n, så det er stadig nemt kortet, ses billedsiden jo ikke i bile er hverken bilindbrud at bruge for uvedkommende. Endelig højt prioriteret af politi eller stjålne handicap-p-kort særlig og myndigheder.
Med venlig hilsen Landsformand Susanne Olsen
Uddannelse for arbejdsledere Personlig udvikling og erfa-grupper
læs mere på www.lobpa.dk
FRIHED SELVBESTEMMELSE ANSVAR
LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation for alle med BPA. LOBPA arbejder for fuld selvbestemmelse i BPA, og for at lovgivningen tilpasses brugernes situation og ikke forringer vores vilkår.
LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og kompetent faglig vejledning. LOBPA kan varetage dit arbejdsgiveransvar på nonprofit basis.
Bliv medlem på www.lobpa.dk eller ring til os på 7012 3012
DET SKER I DHF juni 2012
DHF PÅ NETTET Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk
DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse:
dhf@dhf-net.dk
Landsformand:
susanne@dhf-net.dk
Medlemsservice lea@dhf-net.dk Politisk konsulent:
konsulent@dhf-net.dk
Rådgivning
social@dhf-net.dk
Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk Informationsmedarbejder:
info@dhf-net.dk
Ulandssekretariatet:
uland@dhf-net.dk
Forældrekredsen:
fk@dhf-net.dk
Ungdomskredsen:
uk@ungdomskredsen.dk
RYK:
info@ryk.dk
Amputationskredsen: ak@dhf-net.dk
▼
Webmaster:
webmaster@dhf-net.dk
NYT FRA AFDELINGERNE
Assens Tirsdag den 30. oktober kl. 19.00: Foredrag ved Inge Christensen fra Regionskontoret i Odense. Tirsdag den 13. november kl. 19.00: ”Hyggeaften”. Kom og mød nye mennesker, der ligesom dig selv har et handicap tæt inde på livet. Vi hygger og snakker om løst og fast over en kop kaffe m/brød. Tirsdag den 27. november kl. 19.00: Vi laver juledekorationer, juleklip og spiser æbleskiver. Tirsdag den 11. december kl. 18.00: Julefrokost. Mad fra Super Spar. Pris kr. 100. Husk bindende tilmelding til Lena senest den 27.11. på tlf. 21 64 79 25.
Bornholm Lørdag d. 27. oktober kl. 12.30 – 16.00 i Sagahuset: Efterårsfest. ”Det kolde bord ” med lune retter, derefter kaffe og lotteri. Musik ved Thomas Nyboe. Pris kr. 110. Det er tilladt at tage en gæst med. Tilmelding senest den 24. 10. kl. 13.00. Søndag d. 18. november kl. 13.30 – 16.00 i Sagahuset: Lysbilleder og foredrag ved Ulla Trøjmer om Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde. Tilmelding senest den 14.11. kl. 13.00.
Lørdag d. 1. december kl. 13.30 – 16.00 i Sagahuset: Julehygge. Pris kr. 50. Gløgg, æbleskiver, kaffe med småkager. Vi håber på at få et luciaoptog. Salg af juledekorationer. Pakkeleg, medbring en julepakke til mindst kr. 25. Tilmelding senest onsdag den 28.11. kl.13.00. Samtlige tilmeldinger til Rigmor Pedersen, tlf. 56 95 36 55 eller Lis Schou, tlf. 56 95 41 04 /20 41 43 04.
Frederiksberg Onsdage den 7. og 21. november kl. 18.30: Banko. Onsdag den 5. december kl. 18.00: Julefrokost. Pris kr. 200. Drikkevarer for egen regning. Tilmelding senest den 21.11. Sted oplyses ved tilmelding, da dagcentret er under ombygning. Tilmelding til Connie Pedersen, tlf. 35 35 67 61 eller 60 14 04 51.
Frederikshavn/Sæby Torsdage den 18. oktober samt 1. og 15. november kl. 19.00: Banko. Lørdag den 3.november kl. 18.00 – 23.00: Grønlangskålsfest, musik og dans. Tilmelding senest den 27.10. Lørdag den 1. december kl. 14.00 – 17.00: Juletræsfest. Godteposer til børn. Æbleskiver og underholdning. HANDICAP NYT 5- 2012 • 21
DET SKER I DHF Pris kr. 25. Af hensyn til indkøb og bagning tilmelding senest den 20.11. Kun medlemmer, deres samlever/ ægtefælle og hjemmeboende børn kan deltage i dette arrangement. Arrangementerne foregår på Dagcentret Ingeborgvej. Tilmeldinger til Jensy, tlf. 20 62 93 00, Aage, tlf. 98 48 40 43 eller Lisbeth, tlf. 60 80 54 78.
Grenå Tirsdage den 16. oktober, og 6. og 20. november samt 4. december (juleafslutning): Håndarbejdsmøde i Posthaven. Torsdag den 25. oktober kl. 18.30: Ingeborg Sørensen viser lysbilleder fra nogle af sine udenlandsture. Tilmelding senest den 16.10. Lørdag den 3. og søndag den 4. november, begge dage fra kl. 14.00 til 17.00: Basar på Søndre skole. Håndarbejdstombola, lykkehjul, fiskedam samt kaffeborde m/ boller, kringle og lagkage. Den 4. november kl. 15.00: underholdning v/FC Folkedanserne. Husk tilmelding til bussen, som kun kører lørdag. Torsdag den 22. november kl. 18.30: Andespil i Posthaven. Tilmelding senest den 20.11. Torsdag den 6. december kl. 18.30: Julefest i Posthaven. Underholdning med julehistorier. Kaffebord og julegodter til alle. Tilmelding senest den 4.12. Alle tilmeldinger til Doris, tlf. 26 44 00 66.
Haderslev Tirsdag den 23. oktober, 6. og 20. november samt 4., 11. og 18. december: Lotto. Tirsdag den 30. oktober: Foredrag om støttearbejde for en døveskole i Gambia ved Gudrun Jørsing. Tirsdag den 13. november: Musik vi kan li’ ved Gorm Stetter. Tirsdag den 27. november: Advent ved Grethe Bosack. Lørdag den 8. december kl. 12.30 – 18.00 i Vojens Lufthavn, Lilholtvej 8 i Vojens: Julefrokost. Underholdning ved Kenn Sørensen. Pris oplyses ved tilmeldingen. Alle aftener hvor intet andet er nævnt afholdes kl. 19.30 til kl. 22.00 på Hiort Lorenzen Center, Hiort Lorenzens Vej 67 i Haderslev. Kørsel inden for bygrænsen 30 kr. kan bestilles på tlf. 74 52 59 13. Tirsdag mellem kl. 16.00 og 17.00: Priser: Underholdning inkl. kaffe og brød kr. 25 entre for ikke medlemmer kr. 40. Yderligere oplysninger hos Etti Bramsen, tlf. 74 52 59 13.
Helsingør Onsdag den 17. oktober kl. 19.00 -22.00: Aften på Hamlet. Nærmere information i programmet. Pris kr. 50, kørsel kr. 40. Alle tilmeldinger på tlf. 50 99 58 72.
Herning Lørdag den 27. oktober kl.9.30 – ca. 20.00: Tysklandstur. Pris medlemmer kr.250, hjælpere kr. 125, ikke-medlemmer kr. 300. Tilmelding senest den 16.10. 22 • HANDICAP NYT 5- 2012
Tirsdage den 13. november og 11. december kl.19.00: Bankospil i nye lokaler! ”Bixen”, Bytoften 78 i Tjørring. Fredag den 23. november kl. 17.00 - ca. 23.30: Julefrokost og Stiftelsesfest. Pris medlemmer kr. 250, hjælpere kr. 125, ikke- medlemmer kr. 300. Tilmelding senest den 14. 11. Tilmeldinger til Kæth, tlf. 48 41 37 04, Egon, tlf. 97 26 97 29 eller Helle, tlf. 51 64 22 06.
Hillerød Mandag den 5. november kl. 18.30: Banko. Pris medlemmer kr. 50, ikke medlemmer kr. 75, evt. kørsel kr. 30. Tilmelding senest den 29.10. Mandag den 3. december kl.18.00: Julemiddag, præst Mikkel Højholt læser juleevangeliet. Pris medlemmer kr. 60, ikke medlemmer kr. 85, evt. kørsel kr. 30. Tilmelding senest den 26.11. Alle tilmeldinger til Bente, tlf. 48 26 24 85 eller 28 34 44 26.
Himmerland Mandag den 26. november kl. 19.00 i Aktivitetscentret Bymidten 15, Aars: Julebanko. Pris pr plade kr. 10, tre plader kr. 25. Kaffe og æbleskiver kr. 25. Lørdag den 1. december kl. 18.30 på Aars hotel, Himmerlandsgade 111: Julefrokost, julebuffet inkl. øl, vin og vand. Musik ved Repeat. Pris pr. person kr. 355. Tilmelding til Ninna Rask Hansen, tlf. 22 67 31 16 senest den 25.11.
Horsens Torsdag den 18. oktober kl. 18.00: Hestebøf med løg. Pris kr. 60. Tilmelding. Torsdag den 1. november: Bankospil. Torsdag den 15. november: Spisning. Gl. retter. Pris kr. 60. Torsdag den 29. november: Gløgg og æbleskiver. Torsdag den 13. december kl. 17.00 : Julefrokost, pris kr. 125. Tilmelding. Alle arrangementer afholdes på Sundtoppen, Langemarksvej 86 i Horsens. Hvis klokkeslettet ikke er oplyst, starter vi kl. 19.00. Til aftener med spisning skal man selv medbringe drikkevarer.
Kolding Håndarbejdsholdet fortsætter uændret mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Kontakt bestyrelsen for yderligere oplysninger. Hvis du ønsker at komme på listen vedr. muligheden for at komme til spisning på Hansenberg – med kort varsel, så kontakt Gudrun, tlf. 29 78 12 76, mail: gudrunbudde@ pc.dk. Onsdag den 14. november kl. 18.30 til 21.30: ”Over Storebælt fra vikingetid til nutid” (Sammen med Middelfart afdeling). Foredrag på Fænøsund Plejecenter. Vestre Hougvej 70 i Middelfart ved Povl Lundsgaard som vil fortælle om færgeruter, smakker, dampfærger, jernbane-
Hjælp til børn der tisser i sengen Sengevædning er i langt de fleste tilfælde fysisk betinget. Det skyldes ofte manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller en for lille blære i forhold til barnets alder. Nogle børn vokser fra sengevædningen med alderen, mens andre børn har behov for behandling. Kontakt din læge for at få klarlagt den præcise årsag til dit barns sengevædning. Indtil den rette behandling er fundet og for at undgå besvær og pinlige episoder i barnets hverdag, kan DryNites® natbukser være en stor hjælp. DryNites® har ekstra høj beskyttelse og er endda designet, så de ligner almindelige underbukser. DryNites® fås i 3 størrelser til både drenge og piger
Bestil en gratis prøve på www.drynites.dk
6685-DryNites ann (183x258mm)_DK.indd 1
24/01/12 10.11
DET SKER I DHF færger, sørøvere og andre farer osv. Smørrebrød, øl/vand og senere kaffe. Pris kr. 75 inkl. transport. Samkørsel fra Kolding. Tilmelding senest 1. 11. til Gudrun, tlf. 29 78 12 76, mail gudrunbudde@pc.dk. Lørdag den 8. december kl. 12.30 til 18.00 i Vojens Lufthavn, Lilholtvej 8 i Vojens: Julefrokost sammen med Haderslev afdeling. Pris oplyses ved tilmeldingen. Underholdning ved Kenn Sørensen. Samkørsel fra Kolding. Bindende tilmelding senest den 27. 11. til Ingelise, tlf. 52 88 05 09, mail ingelise.dhf@live.dk.
Korsør/Skælskør Mandag den 5. november kl. 18.00 til kl. 21.30: Medlemsaften med spisning. Mulighed for køb af øl, vand og vin. I pausen serveres kaffe/te med æblekage. Vi ser film om afdelingens rejse til Polen og taler om, hvor vi skal rejse hen til næste år. Lotteri. Pris kr. 110 for mad og kaffe med æblekage. Evt. transport kr. 50. Tilmelding nødvendig senest den 28. 10. Fredag den 7. december kl. 17.00 til kl. 21.45: Julefest, eleverne fra Helms skole går luciaoptog og synger for os. Julemenu. Musik ved Bjarne Frederiksen. Julelotteri med mange fine gevinster. Afdelingen arrangerer transport med liftbus eller taxa. Pris kr. 200. Pris kr. 250 for gæster. Evt. transport kr. 50. Tilmelding nødvendig senest den 29. 11. Hvor andet ikke er nævnt foregår arrangementerne i Aktivitetscentret, Teglværksparken 50 i Korsør. Tilmeldinger til Kirsten Rønhoff Hansen, tlf. 58 19 60 79 eller Kirsten Andersen, tlf. 56 31 39 95.
Møn Fredag den 16. november kl. 12.30 - 16.00: Vi spiser and og æblekage. Pris kr. 195. Drikkevarer for egen regning. Kaffe og kage er med i prisen. Lotteri. Tilmelding senest den 9.11. kl. 12.00. Fredag den 7. december kl. 14.00 -16.00: Julehygge, pris kr. 50. Tilmelding senest den 6.12. kl. 12.00. Nyt program for forår 2013 udkommer i december. Alle tilmeldinger til Jytte, tlf. 55 81 05 16.
Næstved Onsdag den 17. oktober kl. 19.00 - 21.30: Hyggeaften med forskellige indslag samt ferieminder og billeder fra Harzen. Allan fra Bergholdt liftbusrejser orienterer om nye rejsemuligheder i 2013. Fredag den 2. november kl. 17.30 – 22.30: Efterårsfest i Engparken. Spisning kl. 18.00, musik og dans. Tre retters menu, kaffe og småkager. Et glas vin/øl eller vand inkl. i prisen. Pris 200 kr. for medlemmer. Tilmelding senest den 28. 10. Onsdag den 7. november kl. 19.00 – 21.30: Bankospil. Onsdag den 21. november kl. 19.00 – 21.30: Sang- og musikaften ved Carsten Rasmussen. Kaffe og kage, pris kr. 15. Onsdag den 5. december kl. 19.00 – 21.30: ”Julebanko”. Onsdag den 12. december kl. 19.00 – 21.30: Juleklip. Medbring selv lidt ting til en juledekorationer. Vi hygger 24 • HANDICAP NYT 5- 2012
og klipper sammen og måske kommer julesangbogen også frem! Onsdag den 19. december kl. 17.30 – 21.30: Julearrangement. Juleplatte, foreningen byder på en øl eller sodavand samt en snaps. Senere kaffe, gløgg og æbleskiver og juleunderholdning. Pris kr. 150 kr. Tilmelding senest 12. 12. Hvor intet andet er nævnt foregår arrangementerne på Engvej 18 i Næstved. Tilmeldinger til Marianne Nielsen, tlf. 55 73 08 69.
Odder Tirsdag den 30. oktober, 13. november og 27. november: Banko. Tirsdag den 4. december kl. 19.00: Julehygge, gløgg, æbleskiver og lotteri. Gratis for medlemmer. Arrangementerne foregår i Ålykkecentret. Tilmeldinger til Anne, tlf. 86 55 14 76 eller 41 44 09 78.
Odense Torsdag den 1. november kl. 18.00 – 22.00 i Tarup Gamle Præstegård: Bankospil. Mulighed for at bestille smørrebrød til 14 kr. pr. stk. Skal bestilles senest den 29. 10. hos Annette, samt evt. kørsel. Bankospillet starter kl. 19.00. Tilmelding nødvendig. Søndag den 9. december kl. 12.30 – 18.00 i Hjallese Forsamlingshus: Julefrokost. Pris kr. 200 for julefrokost inkl. en øl eller vand samt en snaps og kaffe med småkager. Musik ved Joan. Tilmelding senest 3. 12. Mulighed for kørsel. Tilmeldinger til Susanne, tlf. 61 31 35 75 eller Jørn, tlf. 30 13 85 95 eller Annette, tlf. 30 25 22 71. Hvis du bor i Odense Kommune og ikke selv kan sørge for transport, kan du tilmeldes kørsel. Pris 24 kr. tur/retur.
Odsherred Torsdag den 25. oktober kl. 17.30 - 21.00 i Asnæs Forsamlingshus, Esterhøjvej 26: ”Handicapkonventionen - og dens betydning for en hverdag med handicap”. Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer og med i FN´s Komité til overvågning af FNs Handicapkonvention fortæller. Tid til spørgsmål og dialog. Kl. 17.30 serveres håndmadder + en øl eller vand samt kaffe. Pris kr. 60. Hjælpere gratis. Alle interesserede er velkomne. Indbudte er handicaporganisationerne, Handicaprådet og politikere og embedsmænd i Odsherred Kommune m.fl. Tilmelding senest den 10. 10. Onsdag den 19. december kl. 13.00 – 17.00: Julefrokost med traditionel julemenu og naturhistorie ved naturvejleder og skovfoged Jørgen Stolz bl.a. om livet ved Højby Sø. Pris kr. 100. Hjælpere gratis. Tilmelding senest den 10.12. Alle tilmeldinger til Lena på e-mail lena.nielsen@c.dk, tlf. 59 65 95 86 eller til Peter, e-mail ptl@nyka.dk, tlf. 59 93 12 34.
Rødovre Torsdage den 25. oktober og 15. november kl.19.00 –
22.00 på Ørbygård: Bankospil. Gratis kaffe og brød. Tirsdag den 27. november kl. 16.30-22.00: Lystur til byen. Vi mødes på Ørbygård kl.16,15. Derefter et stykke brød på Ørbygård. Kun for medlemmer. Pris kr. 100. Tilmelding til Jytte, tlf.43 64 42 64 senest 20. 11. Fredag den 14. december kl.18.00 – 22.00: Julefest på Ørbygård kun for medlemmer. Sidste tilmelding den 6. 12. til Jytte, tlf. 43 64 42 64. Pris kr. 150.
Silkeborg Onsdag den 24. oktober. kl. 19.30: Underholdning med Sorring Amatørerne. Søndag den 4. november kl. 12.30: Middag på Signes Minde Kro. Kalle underholder. Pris 150 kr. Tilmelding til Birtha, tlf. 86 82 38 53 eller tlf. 61 26 54 20 senest 26. 10. Onsdage den 7. november og 21. november kl. 19.30 på Remstruplund: Bankospil. Onsdag den 5. december kl. 19.00: Juleafslutning. Tunrand og risalamande. Pris 50 kr. Tilmeldinger til Birtha på tlf. 86 82 38 53 eller 61 26 54 20.
Skagen Mandage den 22. og 29. oktober, 5., 12, 19. og 26. november samt 3. og 10. december kl. 14.00 – 16.30: Mandagsklub.
Torsdage den 25. oktober, 1. og 22. november samt 6. december kl. 19.00 – 22.00: Bankospil. Torsdag den 8. november kl. 14 – 16.30: Damernes Butik viser deres kollektion. Lørdag og søndag den 17. og 18. november: Juletombola. Torsdag den 29. november kl. 19.30 – 23.00: Danseaften. Pris kr. 60. Tilmelding senest tirsdagen før. Prisen dækker franskbrødsmad. Fredag den 14. december kl. 18.00 – 22.00: Juleafslutning med sild, grønlangkål m.m. kaffe, musik. Pris kr. 60. Ikke medlemmer kr. 125. Tilmelding til alle arrangementer med spisning senest fem dage før på tlf. 98 44 45 54 eller 24 85 50 28.
Sydhavsøerne Lørdag den 3. november kl. 13.00 -16.00 i Frisercaféen, Frisegade 25 i Nykøbing Falster.: Bankospil. Kaffe/te og kage. Prisen kr. 50. Tilmelding senest den 1.11. Lørdag den 8. december kl. 12.00-16.00 i Sundhedscentret i Maribo (det gamle Maribo sygehus). Sdr. Boulevard 84: Julefrokost - med alt hvad dertil hører. Pris kr. 100. Hygge og pakkeleg. Medbring en pakke til 20 - 30 kr. Tilmelding senest den 3.12. Bemærk nye lokaler til dette arrangement. Tilmeldinger på tlf. 53 12 10 20.
At bygge handicapbiler er en tillidssag Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpasset dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler. Vi sælger og opbygger alle bilmærker. Husk at du frit kan vælge din opbygger. Vi leverer over hele landet.
Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156 . info@ribekarosseri.dk . www.ribekarosseri.dk
HANDICAP NYT 5- 2012 • 25
DET SKER I DHF
Sønderborg Lottospil hver fredag fra kl. 13.00.
Vestegnen Onsdag 7. november kl.18.30 -22.00: Mortens banko. Pris kr. 30. Kaffe og brød. En plade kr. 12, tre plader kr. 30. Tilmelding til Axel senest 29. 10. Lørdag den 8. december kl. 15.00-21.00: Julebanko: Pris kr. 100. Smørebrød og risalamande. Pladepris kr. 12, tre plader kr. 30. Bindende tilmelding til Axel senest 6. 11. Lørdag den 5. januar kl. 17.00-22.30: Nytårsfest. Pris kr. 250, platte, to genstande og champagne, konkurrencer og musik. Bindende tilmelding til Axel senest 28. 12. Arrangementerne foregå i Samlingssalen i Kærbo. Tilmelding til alle arrangementer senest 10 dage før arrangementet til Axel, tlf. 23 84 01 49 mellem kl. 18 og 20. Tilmelding er bindende.
Vordingborg Mandage fra den 22. oktober – til den 10. december kl. 18.45 i Hollænderhaven: Bankospil. Dørene åbnes kl. 17.30.
ANNONCER REJSE FOR AK MEDLEMMER TIL PRAG/DRESDEN Beatklubbens Venner inviterer medlemmer fra hele landet fra Amputationskredsen, der har lyst til en julehygge-bustur til Prag/Dresden med besøg på julemarked. Seks dage, fem nætter. Trestjernet hotel. Afrejse den 27. november. Afgang fra Kolding Banegård kl. 6.00. Hjemkomst den 2. december. Prisen inkluderer fem gange morgenmad og en stor fest, varighed 4, 5 time med stort orkester, mad, natmad osv. Aftensmad for egen regning. Pris kr. 2.350 pr. person i dobbeltværelse, tillæg for eneværelse kr. 500. Først til mølle princippet. Kontakt tlf. 53 44 71 63.
MEDLEMSTILBUD Dansk Handicap Forbund tilbyder rådgivning og bisidderhjælp. Desuden har vi indgået forskellige samarbejdsaftaler om rabatter. RÅDGIVNING: Ønsker du rådgivning, sparring, hjælp til ankesager, bisidderhjælp eller lignende står et team af kompetente medarbejdere - frivillige som ansatte – parat til at hjælpe dig. Du kan kontakte Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam på telefon 39 29 35 55 eller på mail social@dhfnet.dk. 26 • HANDICAP NYT 5- 2012
RABATORDNINGER: FÅ TEATRET HJEM I STUEN MED RABAT Få store teateroplevelser i HD-kvalitet lige hjem i stuen på din computer, dit tv, din smartphone eller din iPad. Lige nu (efterår 2012) får du et månedsabonnement til Seeatre.com for kun 5 kroner. Det giver dig adgang til at se alle Seeatres teaterfilm i en hel måned. Herefter er prisen 94 kr./md, men som medlem af Dansk Handicap Forbund får du 10% i rabat på dit abonnement. Du skal blot indtaste rabatkoden tmp04dk, når du opretter dig som bruger. Oplev blandt andet Thomas Helmig teaterkoncerten Stupid Man fra Bellevue Teatret, Flemming Jensen og Omar Marzouk i Mogens og Mahmoud fra Folketeatret og The Tiger Lillies perform Hamlet fra Republique. Seeatre.com gør teaterforestillinger tilgængelige for alle; drama, komedie, børneteater, ungdomsteater og meget mere. Publikum, der kan have svært ved at komme hen til den levende scene, som bor langt væk fra de større byer eller som ikke nåede at se den forestilling, de ønskede, kan se forestillingerne på Seeatre.com, som tillige gør internationalt teater tilgængeligt for alle. NYHED
RABAT PÅ OSTEOPATI-BEHANDLING Osteopat Olivar Frederiksen behandler mennesker for blandt andet smerter i bevægelsesapparatet. Osteopati er en behandlingsform, som arbejder med kroppens problemer og forsøger at skabe ligevægt i kroppen gennem behandling med manipulation, fx tryk og stræk. Olivar Frederiksen har klinik i Hellerup nord for København og medlemmer af Dansk Handicap Forbund får 20 % rabat på behandling ved fremvisning af medlemskort til DHF. Læs mere om behandlingen og klinikken på www.osteopatibehandling.dk. MEDLEMSRABAT PÅ BEHANDLING Body Self Development's System (forkortet Body-sds) er et dansk helhedsbaseret behandlingssystem, der har klinikker i henholdsvis Karlslunde syd for København og Pilestræde i København. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund kan få 15% rabat på behandling, træning og køb af dvd. Medlemskortet skal blot vises. Body-sds henvender sig til tre typer kunder: Kunder med kropslige skavanker, fx smerter, kunder, der ønsker at forebygge skavanker og kunder der ønsker at udvikle sin krop og få mere energi, overskud, styrke, smidighed m.m. Centret i Karlslunde er handicapegnet og har gratis parkering. Der kan bestilles tid på hjemmesiden www. body-sds.dk, hvor man også kan finde mange flere oplysninger, eller på tlf. 33 32 30 90. MØBELHUSET IN-BOLIG In-Bolig har alle typer møbler, som passer til alle hjem fx børnemøbler, sofagrupper, gaderobeskabe, havemøbler, hvilestole og seniormøbler. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund kan opnå rabat på 12-15%. Rabatten gælder ikke i forvejen nedsatte priser. Møbelhuset In-Bolig ligger i Skovlunde ved Køben-
havn, men har både egen webshop, så man kan købe sine møbler på nettet, og en stolebus, som kommer ud i hjemmet og fremviser. Fremvis dit medlemskort eller oplys dit medlemsnummer, når du betaler. Man kan betale med dankort, via bankoverførsel eller kontant, når man bestiller. Læs mere på www.in-bolig.dk og bliv inspireret eller ring på telefon 70 25 12 34.
BLIV
MEDLEM AF
DE MOBILE FRISØRER Få din frisør til at komme hjem til dig, når der er brug for en klipning eller andet frisørarbejde. Dansk Handicap Forbund og virksomheden De mobile frisører har indgået en aftale, der indebærer 15% rabat på al slags frisørarbejde til medlemmer af Dansk Handicap Forbund. Ring til frisøren og aftal tid på tlf. 70 10 00 01. Se mere på www.demobile.dk. RABAT PÅ EL-STIMULATOR BENSMITH er et specialfirma for el-stimulatorer til neuromuskulær genoptræning (EMS) og til smertebehandling (TENS). BENSMITH leverer til de fleste danske sygehuse og smerteklinikker såvel som til private. BENSMITH giver 10% rabat til medlemmer af Dansk Handicap Forbund. EMS stimulerer og træner musklerne med elektriske impulser, og er gavnligt for muskler, der bruges lidt. TENS er en behandling af smerter i muskler og led og desuden velegnet til nervesmerter. Se mere på www.bensmith.dk eller ring til 24 40 91 05 for personlig information.
DANSK
HANDICAP
FORBUND AP
HANDIC
HANDICAP
NYT
NYT
2012 Nr. 3 JUNI
Nr. 4 SEPTEMBEr 2012
esse stor m lpemidler r Hjæ
HANDICA
NYT
P
fo
Nr. 5 OKTOBE
m børn i Ga
Dansk Han dicap Forbunds kongres skal disk utere ny
stra ’Ind tIl ker tegi: nen’
kirsten Fik sin scooter – med hjælp fra DHF
hjælper Kirsten bia sort insk re igt filipp Hyggel s til kørstole ad med pl
r 2012
Ringe tv-dækn ing de PaRalymPisk fRa e lege
Dansk HanDic ap ForbunD til FolkemøDe
Bølgen to g det hele år
– Japan et
efter kat astrofen
bs christians en mennesker med og 10 på ekspeditio handicap n i afrika
Mangler du en bil tilpasset AALBORG
HERNING
dine behov?
AARHUS
Find en brugt bil, se flere produkter, eksempler på biler og meget mere på vores hjemmeside:
KØBENHAVN ODENSE RIBE
Se aktuelle nyheder, tilbud og info om events og meget mere på vores Facebook: facebook.com/ handicareautodanmark
handicare.dk/auto-danmark
Vi kan tilpasse din nye eller brugte bil efter dine behov. Vi bygger bilen op omkring dig, og er med hele vejen med rådgivning fra start til slut. Handicare Auto har over 15 års erfaring og er Danmarks største opbygger af handicapbiler til kommuner, institutioner, erhverv og private! Vi klarer enhver opgave! Se mere på handicare.dk, ring til os eller besøg en af vores afdelinger i hele landet!
HE R NING
KØBENHAV N
AALBORG
RIBE
AARHUS
ODENSE
Baggeskærvej 48
Fabriksparken 4-6
Fabriksparken 3
Industrivej 22
Bredskiftevej 6 A
Hvidkærvej 39
DK-7400 Herning
DK-2600 Glostrup
DK-9230 Svenstrup
DK-6760 Ribe
DK-8210 Aarhus V
DK-5250 Odense SV
+45 97 12 96 22
+45 43 20 57 00
+45 96 96 15 22
+45 76 88 18 00
+45 87 31 46 00
+45 63 15 20 00
HANDICAP NYT 5- 2012 • 27
DET SKER I DHF
BRUG VISO Har du brug for rådgivning om handicap, sociale problemer eller specialundervisning, kan du henvende dig til VISO – Videns- og specialrådgivningsorganisationen, som rådgiver borgere, kommuner, og institutioner - når den rette ekspertise ikke findes i kommunen. VISO skal være med til at sikre, at du som borger får den bedst mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor. Læs mere på www.servicestyrelsen.dk. Kontakt VISO på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: viso@servicestyrelsen.dk.
Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet informationsmateriale.
R E G I O N S KO N TO R Dansk Handicap Forbunds regionskontor tilbyder information og vejledning.
KONTAKT: Videnscenter for Bevægelseshandicap MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal. P.P. Ørumsgade 11 8000 Århus C Telefon 72 42 41 00. E-mail: vfb@vfb.dk Hjemmeside: www.vfb.dk
Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)
(måned)
(år)
Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra.
Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede) Amputationskredsen (underskrift af det nye medlem)
Regionskontor Fyn Lumbyvej 11, Indgang D st. th. 5000 Odense Tlf. 66 19 34 55 E-mail: dhf-region-fyn@mail.tele.dk
Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø
Kontingent resten af: 2012 Enlige Gratis Undertegnede ønsker at blive medlem af Ægtepar/ Samboende Gratis Dansk Handicap Forbund. Jeg er: handicappet ikke-handicappet
Postboks 284 Banegårdspladsen 2, 2. 6000 Kolding Tlf.: 76 30 19 30 Fax: 75 54 26 69 E-mail: mail@dukh.dk Hjemmeside: www.dukh.dk DUKH informerer og rådgiver borgere og myndigheder. DUKH’s målgruppe er personer med handicap, pårørende og handicaporganisationer.
V I D E N S C E N T E R F O R B E VÆ G E L S E S H A N D I C A P
INDMELDINGSKORT
D E N U V I L D I G E KO N S U L E N TO R D N I N G PÅ H A N D I C A P O M R Å D E T ( D U K H )
Dansk Handicap Forbund + + + 11744 + + + 0893 Sjælland USF B
KONGRES
Af Solveig Skovgaard Andersen
Ind til kernen Dansk Handicap Forbunds 17. kongres begynder den 18. oktober for at slutte fire dage senere den 21. oktober. Her skal de delegerede blandt andet diskutere og vedtage forbundets strategiplan ’Ind til kernen’
K
ONGRESSEN HOLDES SOM SÆDVANLIG på Egmont Højskolen, men i år tager de delegerede plads i den spritnye hal, som netop er taget i brug. Hallen er en del af højskolens store nybyggeri, som også omfatter et stort vandtræningscenter, ’Vandhalla’. De ca. 140 delegerede fra hovedbestyrelsen, lokalafdelinger og specialkredse er forbundets øverste myndighed. På kongressen fremlægges og diskuteres hovedbestyrelsens beretning samt de sidste to års regnskaber. Dernæst kommer dagsordenpunktet ’Fremtidigt arbejde’ til at fylde det meste af den resterende tid, og til slut skal der vælges formand, næstformand og hovedkasserer foruden ti delegerede til hovedbestyrelsen.
Vi kigger ud i fremtiden Grundlaget for det fremtidige arbejde er allerede grundigt diskuteret i alle dele af forbundet. Det sidste år er der blevet arbejdet med forbundets rødder, værdier, visioner og kompetencer, og resultatet – forbundets strategiplan ’Ind til kernen’ – fremlægges, diskuteres og vedtages på kongressen. I strategiplanen arbejdes der med syv værdier, der understreger, hvem vi er, og fem visioner, som peger fremad.
De fem visioner er: 1. Vi vil skabe netværk og knytte bånd mellem mennesker med bevægelseshandicap og styrke vores fællesskabsfølelse. 2. Vi vil være toneangivende inden for kompensation og rettigheder. 3. Vi vil fastholde vores position som førende inden for tilgængelighed. 4. Vi vil være kendt af alle mennesker med bevægelseshandicap i Danmark. 5. Vi vil være det uundværlige forbund for både yngre og ældre med bevægelseshandicap. Nu ved vi, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen, men vi skal finde ud af, hvordan vi kommer der. Det betyder, at de delegerede skal diskutere handleplaner. Når vi nu er enige om vores rødder, værdier, visioner og nødvendige kompetencer, hvad skal vi så konkret gøre? Hvad skal vi gøre i praksis i afdelinger, regioner, specialkredse, udvalg og i forbundets ledelse, for at alle de pæne ord bliver til virkelighed? Hvad kan lade sig gøre, hvad skal vi arbejde for og med? ”Virkeligheden er altings prøve”, hedder det med et citat af forfatteren Jakob Knudsen. Det gælder også for Dansk Handicap Forbund. Arbejdet med strategiplanen på kongressen foregår i fem workshopper, der hver arbejder med at udvikle handleplaner for en af de fem visioner. ■
Illustration: Niels Poulsen HANDICAP NYT 5- 2012 • 29
KONGRES
Af Solveig Skovgaard Andersen Illustrationer: Niels Poulsen
1
Vi er det rummelige forbund for alle mennesker med bevægelseshandicap I en kold tid med blæst om velfærdssamfundet og pres på handicapområdet tilbyder vi alle mennesker med bevægelseshandicap at blive en del af vores politiske og sociale fællesskab.
s t e d n u b r o F
4
Vi er myndighedernes respekterede modpart og sparringspartner For at kunne påvirke politikere og embedsmænd, må vi respektere og forstå deres kort over verden og hjælpe dem med at forstå vores.
6
Vi er et medlemsstyret forbund med tro på fællesskabets styrke og muligheder Vores fællesskab er både handicappolitisk og socialt. Fællesskabets styrke er, at vi respekterer forskellighed og bruger den strategisk i arbejdet for fælles mål.
30 • HANDICAP NYT 5- 2012
2
Vi er det nødvendige talerør og den vedholdende vagthund Som talerør for mennesker med bevægelseshandicap er vi også vagthunden, der nogle gange knurrer, andre gange gør højt og indimellem logrer venligt med halen, når den bliver imødekommet.
3
Vi er medlemmernes kompetente rådgiver og vejleder Når et medlem har behov for hjælp til sin dialog med kommunen, giver vi kompetent rådgivning og vejledning. Det overordnede mål er hjælp til selvhjælp. Derfor giver vi indsigt og selvtillid, der gør det muligt selv at ”klare paragrafferne”.
kerneværdier 5
Vi er en del af handicapbevægelsen og samarbejder både lokalt og globalt Vi har specialiseret os i at hjælpe med at opbygge slagkraftige handicaporganisationer i Afrika, Asien samt Mellem- og Sydamerika.
7
Vi er stolte af vores rødder og resultater og udvikler os i takt med tiden og medlemmerne Vi ved, hvor vi kommer fra, og vi ved, hvor vi vil hen – vi nyder rejsen mod fælles mål, og undervejs bliver vi klogere på os selv, medlemmerne og den tid, vi lever i. HANDICAP NYT 5- 2012 • 31
JAPAN EFTER KATASTROFEN
Af Michael Pedersen
Foto: Mike Clark, Scanpix.
Pressedækningen af jordskælv og tsunami i det nordlige Japan var enorm. Nu hører man sjældent om katastrofen, men den berører stadig hverdagen for tusinder af mennesker
S
OLEN ER VED at gå ned over Sendai. Som med alle andre storbyer i Japan betyder det ikke så meget. Lysreklamerne sørger for, at det aldrig bliver helt mørkt. Den tætte trafik og de mange lyskryds gør vejen ud af byen lang. Skumringen når os, da vi kører ud af byen, og spredte huse vidner om, at Japan er andet end storbyer. Efter 20 minutters yderlige kørsel forvandles scenen brat, da vi ser en benzintank, hvor taget er skubbet sammen og mast ned mod jorden, standerne revet op, og vejen ind til tanken ødelagt. Alt er ødelagt.
32 • HANDICAP NYT 5- 2012
Er problemerne løst? Den 11. marts 2011 blev en skæbnedag for det nordlige Japan. Et kraftigt jordskælv blev afløst af en tsunami med en 30 meter høj flodbølge. Naturkatastrofen blev suppleret med en overophedet atomreaktor på værket i Fukushima. I ugerne efter var den vestlige presse fyldt med nyheder, reportager og analyser om det ødelagte område. Frygten for et alvorligt atomudslip gav fornyet brændstof til debatten for og imod atomkraft. Sympatien med det katastroferamte område var som sædvanlig stor. Japan er just ikke et u-land, så
budskabet fra den japanske regering var klart: De kunne godt selv løse situationen. Nyhedsstrømmen forsatte. Et gældstynget Grækenland og den finansielle krise trængte indslagene fra det nordlige Japan længere i baggrunden. Vi forsikrede os selv om, at Japan havde løst problemerne.
For tidligt tilbage Vi gør stop foran nogle ruiner. Her er kun fundamentet og det nederste af murene tilbage. En enkelt gravko arbejder i horisonten, ellers er der mennesketomt. Tomheden er også det, vi føler indeni. Det er som at være turist i andres tragedie. På en og samme tid noget man gerne vil være fri for og en øjenåbner for en virkelighed, som tusinder af japanere stadig lever med. Her er
En redningsarbejder tager en pause i det enorme oprydningsarbejde efter tsunamien. Foto: Jui Press/Scanpix.
Katastrofen i Japan førte til omfattende demonstrationer mod atomkraft i hele verden. I Tokyo har folk demonstreret hver fredag uden for regeringslederens kontor. Foto: Koji Sasahara/Scanpix.
absolut intet at vende tilbage til. En bom markerer, at vi nu er ved en privat strand. En kone kommer løbende og byder os indenfor. Hun fortæller, at de er fiskere, og at de plejede at sejle ud fra denne strand. Hendes mands båd slap nådigt, men mange andre både blev total smadrede. Det vigtigste er dog, at de stadig er i live. ”Mange flygtede ind i landet efter jordskælvet for at være på sikker jord. Alle havde hørt om flodbølgen, men den lod vente på sig. Derfor besluttede en del at tage tilbage for at rede ejendele ud af deres huse, og så blev mange af dem skyllet væk af flodbølgen”, fortæller fiskerkonen og ser ud over havet med matte øjne. Der findes ingen mennesker i det nordlige Japan, som ikke har mistet familiemedlemmer eller venner. Mere end 15.000 mennesker døde, og over 100.000 blev hjemløse. Genopbygningsarbejdet er i gang, men den enlige gravko blandt ruinerne viser tydeligt, at der er lang vej igen.
Tager fem år til Den materielle ødelæggelse er stor. Tusinder har mistet ikke
blot hus og hjem, men alt hvad de havde. Det tager lang tid at komme tilbage til et normalt liv. Ødelæggelserne har både menneskelige og økonomiske omkostninger. ”Min far er også fisker. Han er 80 år nu og havde tænkt at trække sig tilbage om et par år. Men med alt det vi har mistet, har han ikke råd til at gå på pension. Nu har han besluttet at arbejde fem år mere. Han bliver meget gammel, før han kan tillade sig at gå af”, siger fiskerkonen på stranden.
Familiebillederne er det værste Fiskerkonens smerte er enorm, men samtidig har hun både mod på og energi til at skabe en ny tilværelse for sig og sin familie. Der er dog en af de ting, de har mistet, hun ved, de aldrig får igen. ”Alle familiebilleder blev skyllet væk. Normalt ville vi kunne få kopier hos vores familie, men de bor også i området. Deres huse er også væk. Det er som om, vi har mistet en stor del af vores fælles fortid”, fortæller fiskerkonen. Bølgerne slår imod stranden, og mørket er faldet helt på. Det er dog stadig tydeligt, at vi kører igennem et ubeboeligt landskab. ■
ARBEJDER FOR ET TILGÆNGELIGT NYT SAMFUND *
En gruppe mennesker med handicap og kommunale embedsmænd er samlet til et seminar i Sendai. Som mange gange før er udsatte grupper særligt belastet, når et samfund rammes af katastrofer. ”Efter katastrofen blev alle indkvarteret midlertidigt. Hen ad vejen er der kommet bedre løsninger, men de er stadig midlertidige og ikke indrettet til mennesker med handicap. Mange længes efter en fast indkvartering, som er indrettet efter deres behov”, fortæller Kiyoshi Ito, formand for den lokale handicaporganisation, Yumifumi Miyagi. Belastningen er stor, men lysten til at være med i opbygningsarbejdet er dog endnu større. Alt for mange erfaringer viser, at hvis mennesker med handicap ikke tænkes ind i og er en del af opbygningen af et samfund, så glemmes de. ”Vi vil være med i at opbygge et samfund, hvor der er tilgængelighed for mennesker med handicap. Et samfund, hvor vi kan deltage i de demokratiske processor og være aktive borgere. Og vi ved bedst, hvordan det skal gøres. Derfor vil mennesker med handicap yde en indsats”, siger Kiyoshi Ito.
HANDICAP NYT 5- 2012 • 33
JAPAN EFTER KATASTROFEN
Af Michael Pedersen
De japanske elever på Egmont Højskolen sammen med højskolelærer Yutaka Kataoka. Foto: Anne Castleman, Ligeværd.
De vil sørge for, at handicappolitik
HUSKES I GENOPBYGNINGEN Den 11. marts 2011 vil altid stå klart i erindringen hos Naoto Saito og Shota Sato. Som mange andre i det nordlige Japan oplevede de, at det kraftige jordskælv og den efterfølgende tsunami ændrede deres liv for altid. Siden da har de været på højskoleophold på Egmont Højskolen i Hou for at suge viden til sig, som de vil bruge i opbygningsarbejdet
34 • HANDICAP NYT 5- 2012
E
RINDRINGEN OM DET KRAFTIGE jordskælv og tsunamien, som ramte det nordlige Japan, vil altid stå meget klar for Naoto Saito og Shota Sato. ”Jeg var hjemme, da jordskælvene kom. Jeg har aldrig før oplevet så store rystelser, og efter en halv time kom tsunamien. Mit hus ligger højt i landskabet, så jeg kunne se, da bølgen kom. Mit eget hus blev ikke berørt, men jeg så de fleste huse i området blive skyllet væk”, fortæller Naoto Saito. Naoto Saito er en af tre japanere, som i år har tilbragt et semester på Egmont Højskolen. Som de øvrige to deltagere har han et fysisk handicap. Målsætningen er at ruste deltagerne til at bringe handicapproblematikker
på dagsordenen, så de ikke glemmes i genopbygningsprocessen.
Fra sygeseng til jobsøgende For fire år siden fik Naoto Saito en hjerneblødning. Han blev lam og kunne ikke tale. Efter et halvt års intensiv genoptræning og en god portion stædighed genvandt han evnen til at tale, til at komme rundt selv og er lige begyndt at køre bil. Alligevel har det været umuligt for ham at finde et arbejde. ”Jeg er uddannet indenfor veterinærområdet. Jeg har undervist gymnasieelever i naturfag, men efter min hjerneblødning, har jeg været arbejdsløs. Selv om jeg tog et kursus i CAD (et tegneprogram til byggeprojekter, red.), har jeg alligevel ikke kunnet
Naoto Saito vil gerne eksportere den danske form for støtteordninger til det japanske arbejdsmakedet.
Foto: Egmont Højskolen.
Foto: Egmont Højskolen.
få arbejde. Jeg har været til mange samtaler, men bliver valgt fra. Jeg vil gerne bruge mit ophold i Danmark til at finde ud af, hvilken støtte mennesker med handicap får her, når de skal ud på arbejdsmarkedet”, siger Naoto Saito. Det er en af grundideerne i Egmont Højskolens projekt, at deltagerne skal blive inspireret af den danske handicappolitik, fx har eleverne besøgt jobcentret i Randers, hvor de hørte om den særlige indsats, kommunerne gør for at få mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet. Den viden vil Naoto Saito gerne bruge i Japan.
Dagen står printet på nethinden Alle i det nordlige Japan kan huske, hvad de lavede på dagen, hvor jordskælvet og den efterfølgende tsunami kom. Selv om tsunamien stoppede 100 meter før Naoto Saitos hus, har katastrofen haft ødelæggende konsekvenser for hans liv.
”Jeg har mistet mange slægtninge, venner og tidligere elever”, fortæller Naoto Saito. Shota Sato var ikke hjemme, da katastrofen ramte. Han husker præcis, hvor han befandt sig. ”Jeg var på universitetets 6. sal, da det begyndte at ryste meget. Strømmen blev afbrudt så pludseligt, og der var helt mørkt. De næste 48 timer kunne jeg ikke komme i kontakt med min familie, men også de overlevede heldigvis. Sammen med nogle af de andre studerende flyttede vi ind hos en af professorerne, da ingen af os andre havde vand og lignende. Heldigvis havde vi mad, som vi kunne leve af det første stykke tid”, fortæller Shota Sato.
Brænder for handicapidræt Shota Sato er biolog og i gang med en ph.d. afhandling om enzymer, der dræber plantebakterier. Hans forskning er international anerkendt, og han har fået trykt artikler i et videnskabeligt tidsskrift. Fremover vil han
Shota Sato er førende i japansk handicapidræt. På Egmont Højskolen lærer han nye sportsgrene at kende.
gerne arbejde med brug af enzymer i fødevareindustrien og håber at få ny viden med hjem fra sit ophold i Danmark. Shota Sato har haft kræft og har derfor fået amputeret det ene ben. Han bruger i dag en benprotese, er aktiv løber og har en stor interesse i handicapidræt i Iwate - det amt han kommer fra. ”I Japan er der ikke mange muligheder for at dyrke handicapidræt. Det vil jeg gerne være med til at opbygge. Om 5 år vil der være et stort nationalt handicapidrætsstævne i mit amt, som jeg gerne vil påvirke.”, siger han. Shota Sato vil gerne være med til at bygge en handicapidrætsorganisation op, og der er store forventninger til ham i Iwate, for han er anfører for udvalgte handicapidrætsudøvere i amtet. ”Det nationale handicapidrætsstævne om fem år er en milepæl i opbygningsarbejdet, og jeg håber vi kan invitere en dansk delegation til Japan”, fortæller Shota Sato. ■
LÆRER AF DANMARK De japanske elever er inviteret af Egmont Højskolen i samarbejde med en række danske og japanske handicaporganisationer. I foråret var Shato Sato og Naoto Saito og deres hjælper på skolen i 24 uger. I efteråret deltager Momoko Sakuma, en ung kvindelig kørestolsbruger fra Fukushima områ-
det, som blev ramt både af jordskælv, tsunami og det efterfølgende udslip fra atomkraftværket. Hun har arbejdet frivilligt i et støttecenter for mennesker med handicap, som er berørt af katastrofen. Eleverne går på linjen ”The Danish Way”, som giver kendskab til dansk
lovgivning og politik. De håber, at opholdet udover konkret viden også giver dem danske kontakter til at styrke et internationalt samarbejde omkring genopbygning. Ud over timerne på linjefaget ”The Danish Way”, følger de undervisningen på lige fod med alle andre elever på Egmont Højskolen.
HANDICAP NYT 5- 2012 • 35
TRANSPORT
Af Bente Rødsgaard
Pas på når du vælger handiccapcykel og kører med DSB En tøndecykel bevilget som handicapcykel volder store problemer med DSB, og klare svar er næsten umulige at få uden store anstrengelser
S
IDSEL SOELBERG er fotograf og har et usynligt handicap. Hendes handicap giver hende balanceproblemer og for udenforstående kan det virke som om, hun er fuld, når hun bevæger sig. 36 • HANDICAP NYT 4- 2012
Hun bor i Tåstrup og arbejder ved Nordhavn i København. For at komme til sit arbejde bruger hun cykel og tog. Hun kan ikke holde balancen på en tohjulet cykel og har haft en trehjulet handicapcykel. Den var dog for tung at køre, fordi hun har svækket muskelstyrke i armene. Det er meget vigtigt for hende at have noget stabilt at køre på, og sammen med sin ergoterapeut finder hun frem til en tøndecykel med hjælpemotor af mærket Nihola. Hun kan selv bugsere den ind og ud af toget, og elevatorerne på Tåstrup og Nordhavn stationer er store nok til
cyklen. Cyklen måler 89 cm i bredden, og længden er 180 cm. Kommunen bevilger den som et hjælpemiddel.
Kontrollør starter et mareridt
I ca. tre måneder kører hun problemfrit mellem sit hjem og job. Hun har for egen regning fået lavet et skilt med teksten ’Handicapcykel’, og hun har også et ledsagerkort, som hun kan fremvise ved kontrol. En dag møder hun en kontrollør, som siger, at hun ikke må have en
medtage varecykler, ladcykler, cykelanhængere og lignende”. Handicapcykler har sin egen tekst: ”Du kan tage en 3-hjulet handicapcykel uden hjælpemotor med i S-tog, …, hvis togpersonalet vurderer, at der er plads. Bredden må ikke overstige 80 cm og længden må højst være 190 cm. Her skal du huske dit legitimationskort fra Invalideorganisationernes Brugerservice, og du skal selv sørge for ind- og udlæsning. Det er gratis at tage 3-hjulede handicapcykler med.” I denne tekstbid dukker mål op for første gang, og Sidsel Soelbergs cykel er for bred. Under barnevogne står der ikke noget om mål, og en tvillingebarnevogn kan vel let løbe op i at være over 80 cm bred. Elkørestole og minicrossere giver heller ikke anledning til vanskeligheder.
Ansøger om dispensation
Sidsel Soelberg vil gerne passe sit arbejde, men DSB gør det svært for hende at komme frem og tilbage til arbejdspladsen. Privatfoto.
tøndecykel med toget, og at hun, hvis hun har fået den bevilget som handicapcykel, skal have en dispensation hos Transportministeriet. Noget rystet over den udmelding kontakter hun Transportministeriet, som henviser til DSB. Og så starter et mareridt. Fordi en handicapcykel er en ting, og en tøndecykel er noget andet.
DSBs informationer på hjemmesiden På DSB s hjemmeside står der om cykler generelt - dog nævnes ingen mål og allernederst står: ”Du må ikke
Efter i telefon at have talt med flere DSB medarbejdere, som siger forskellige ting, søger Sidsel Soelberg om en dispensation, den får hun ikke. I afslaget står: ”Tak for din henvendelse vedr. din handicapcykel i toget. Det er desværre ikke tilladt at medtage din handicapcykel, da den ikke opfylder det tilladte mål på 70 x 140 cm og max. 300 kg. Din cykel er desværre for bred, så den heller ikke passer til ramperne i S-toget. På baggrund af produktinformation sammenholdt med S-togs handicaprampes konstruktion (Bredde på 80 cm) samt S-togs generelle retningslinje om, at varecykler, ladcykler, cykelanhængere og lignende ikke må medtages, kan vi ikke give dispensation til, at den aktuelle cykel må medtages i S-toget. Dette begrundes yderligere af, at ladcykler af denne karakter kan hindre i forbindelse med en evakueringssituation”. Svaret undrer Sidsel Soelberg. Først og fremmest fordi der nu dukker nogle helt andre mål op end de mål, der står på hjemmesiden - plus rampemål, som er hende ligegyldige, da
hun ikke bruger rampe - samt noget om sikkerhed. Noget som ingen af de medarbejdere, hun har talt med i telefon har nævnt før.
Cyklen skal ændres, så må den godt komme med Handicap-nyt kontaktede DSB for at få forklaring. Efter en uge vendte salgs– og marketingsdirektør Niklas Marschall tilbage og sagde: ”De mål, der står på hjemmesiden, gælder, og det er en fejl, at der nævnes andre mål i det afslag, kunden har modtaget. At vi ikke har mål på barnevogne skyldes, at vi ikke skønner det nødvendigt. Det er også korrekt, at DSB ikke har mulighed for at tage ladcykler og andre store cykler med”. Dernæst gav han udtryk for, at DSB havde drøftet sagen, og at en dispensation var på vej. Det oplyste Handicap-nyt en glædestrålende Sidsel Soelberg, men da hun begyndte at rykke for at få den – røg hun ind i samme mareridt. Handicap–nyt rykkede atter for en forklaring: Og salgs– og marketingsdirektør Niklas Marschall vendte tilbage: ”DSBs mål på handicapcykler passer til rampen. En kunde med en trehjulet handicapcykel må selv bestemme, om han eller hun vil bruge rampen eller selv køre ind i et cykelrum, men lokoføreren skal være opmærksom på service, når der holder en person med handicapcykel. Løsningen er, at hvis hun ændrer målene, så må hun have den med." Den løsning er jo ikke en dispensation? ”Jeg beklager, at jeg var uklar i mit første svar. Og vi vil også gerne gennemgå teksterne på vores hjemmeside, for at se om der er noget, der kan misforstås”, siger Niklas Marschall, og lover, at Sidsel Soelberg får et præcist og klart skriftligt svar. Det ser Sidsel Soelberg frem til, men det ærgrer hende, at hun ikke kan få en dispensation. Nu må hun se, om cyklen kan ændres, uden at det går ud over dens stabilitet. ■ HANDICAP NYT 5- 2012 • 37
FN’S HANDICAPKONVENTION
Af Stig Langvad, formand for DH
Handicapkonvention
sikrer rettig Alle var glade da FN’s Handicapkonvention blev vedtaget i 2006 og senere ratificeret af Danmark. Hvilken betydning har den i praksis for mennesker med handicap?
Handicapkonventionen blev enstemmigt vedtaget i FN.
Foto: Colourbox
D
ET ER HELT NATURLIGT, at mange personer med handicap interesserer sig for Handicapkonventionen, der blev enstemmigt besluttet i FN i 2006 og ratificeret af Danmark i 2009. Med ratifikationen tilsluttede og underlagde Danmark sig intentionerne med og indholdet i Handicapkonventionen. Det betyder, at lever man ikke op til indholdet i Handi-
38 • HANDICAP NYT 5- 2012
capkonventionen, og har man ikke konkrete planer om at udligne forskelle, så er der tale om diskrimination på baggrund af handicap.
Konventionen er vigtig Der ingen tvivl om, at samfundet indeholder mange barrierer, der gør det vanskeligt eller umuligt for personer
Foto: Colourbox
heder med handicap at opnå lige muligheder. Vi oplever dagligt at blive konfronteret med alle mulige former for udfordringer, der kunne være afskaffet, hvis politikerne havde truffet det rette valg på det rette tidspunkt. Derfor er det utrolig vigtigt, at Handicapkonventionen bliver ratificeret og implementeret i alle verdens lande, fordi landene derved forpligter sig til at afskaffe diskriminerende ulighed. Personer med handicap kan derfor med rimelighed forvente et langt nemmere liv og meget større forståelse i fremtiden, hvis et land har ratificeret konventionen! Da Danmark ratificerede Handicapkonventionen i 2009 fortalte Socialministeriet, som det hed dengang, at Danmark lever op til de grundlæggende forpligtelser i konventionen, når det gælder de såkaldte civile og politiske rettigheder, som fx retten til at kunne stemme, organisere sig og blive undervist. Samtidig blev det indikeret, at der ikke var behov for den store forandring i forhold til de såkaldte økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som landene har forpligtet sig til gradvist at sikre, fx til at kunne leve et uafhængigt liv i sit lokalområde, gå på den lokale skole og blive inkluderet på arbejdsmarkedet. FN accepterer altså, at der er forskel på rettigheder. Nogle er mere grundlæggende, end andre, men FN præciserede, at alle rettigheder skal realiseres indenfor en rimelig tid fx gennem lovgivning, standarder for byggeri og holdningsændringer. Dette har Folketinget tilsluttet sig i forhold til den danske implementering af Handicapkonventionen.
Hvor kan man klage over diskrimination? Da FN vedtog Handicapkonventionen vedtog man samtidigt den tillægsprotokol, der giver personer med handicap i de lande, der har ratificeret konventionen, ret til at klage til en international komité af eksperter, der har tilsyn med handicapkonventionens implementering. Det er dog frivilligt for det enkelte land at tilslutte sig tillægsprotokollen, og Danmark har endnu ikke ratificeret den. Regeringen har annonceret, at den fremsætter et lov-
forslag til efteråret, og der er ikke noget, der tyder på, at Folketinget vender tommelfingeren nedad.
Klagevejen Tillægsprotokollen betyder ikke, at alle umiddelbart kan klage til den internationale komité, hvis man føler sig diskrimineret. En klage kan først behandles, når den har været igennem hele det juridiske og administrative system i det land, hvor borgeren bor. Man skal altså forbi højesteret, før det er muligt at klage til komitéen. Og komiteen får ikke kendskab til alle fremsendte klager. Først behandles klagen i menneskerettighedskommissionens afdeling for klager, der vil vurdere den og være i dialog med såvel borger som det land, der klages over. Nogle gange betyder det, at sagen derefter bliver løst i mindelighed eller måske afvist, fx hvis den ikke holder i forhold til konventionen, eller hvis problemstillingen allerede har været behandlet i komiteen. Når klagen er behandlet i denne afdeling og fundet ”værdig” til at blive fremlagt for komiteen, vil den blive sagsbehandlet i et samarbejde mellem afdelingen og en person fra komiteen, der er særligt udpeget til at tage sig af klagerne, før de bliver forelagt hele komiteens 18 eksperter, som herefter træffer en afgørelse - i princippet ved almindelig flertalsbeslutning, men der stemmes meget sjældent i komiteen. Når afgørelsen er truffet, orienteres landet og borgeren, og afgørelsen er herefter en del af forståelsen af konventionens bestemmelser. Det betyder, at selv om et land endnu ikke har ratificeret den frivillige tillægsprotokol, vil en afgørelse fra komiteen over en konkret klage blive en del af den forståelse, hvorunder konventionen skal implementeres i de lande, der har ratificeret konventionen. Og samtidig vil det være sådan, at en afgørelse også vil indgå som grundlag for afgørelser truffet i andre sammenhænge, fx i EU-Domstolen. Når et land har ratificeret protokollen, betyder det også, at det er tilladt for medlemmerne af komiteen at foretage inspektioner i det pågældende land, ligesom det giver komiteen nogle større muligheder for at kunne efterspørge HANDICAP NYT 5- 2012 • 39
FN’S HANDICAPKONVENTION
Af Stig Langvad, formand for DH
informationer om konkrete vilkår i et land, fx hvis man opdager en systematisk afvigelse fra rettighederne i konventionen.
Tillægsprotokollen løser ikke alle problemer Den frivillige tillægsprotokol er således ikke vejen frem til sikring af alle rettigheder i Handicapkonventionen, bl.a. fordi det tager lang tid at klage, det er ressourcekrævende for den enkelte, selvom denne kan få hjælp fra fx sin handicaporganisation, og komiteen har overhovedet ikke ressourcer til at kunne behandle alle klager. Men der hersker ingen tvivl om, at klagerne til komitéen kommer til at spille en afgørende rolle for forståelsen af Handicapkonventionen i såvel de lande, der har ratificeret, som i de lande, hvor regeringen endnu ikke har ratificeret protokollen. Omvendt er det vigtigt at holde fast i, at et land ikke ratificerer konventionen fuldt ud, hvis ikke den også giver klageadgang. Det er som om, man gerne vil sige, man er god, men ikke lade nogle kigge på, om det er sandt eller ej. Derfor er det afgørende, at handicapbevægelsen holder den nuværende regering fast på sit løfte om at ratificere den frivillige tillægsprotokol nu.
Ny tilgang til handicappolitik Selvom Danmark for godt fire år siden ratificerede Handicapkonventionen, må vi konstatere, at det fortsat er relativt vanskeligt at arbejde med dens rettigheder, fordi det er en ny tilgang til handicappolitik i Danmark, og fordi rettighederne er formuleret på en måde, så de kan være vanskelige at omsætte til danske forhold. Konventionen har endnu ikke vundet sin plads på den kommunale dagsorden eller i fx Det Sociale Nævn, Ankestyrelsen, domstolene eller hos Folketingets Ombudsmand. Og arbejdet med at fremme konventionens plads i det politiske miljø er ikke blevet styrket i den aktuelle økonomiske situation med en finansiel krise. Men Handicapkonventionen fylder langsomt mere og mere på den politiske scene, og på længere sigt kommer der betydelige resultater på baggrund af denne. Og der hersker ingen tvivl om, at jo flere konkrete afgørelser over klager, der træffes i den internationale komité under Handicapkonventionen, jo mere vil konventionen komme til at betyde i det daglige liv for personer med handicap – også selvom Danmark endnu ikke har ratificeret den frivillige tillægsprotokol. ■ 40 • HANDICAP NYT 5- 2012
FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap er en menneskerettighedskonvention, der skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap. Med ratifikationen tilslutter og underlægger Danmark sig intentionerne med og indholdet i Handicapkonventionen, og Danmark har dermed pligt til at sikre en effektiv beskyttelse af rettighederne i konventionen. Næsten 120 lande har i dag ratificeret Handicapkonventionen, mens kun godt 70 lande har ratificeret den frivillige tillægsprotokol. Læs om Handicapkonventionen på www.menneskeret.dk/handicapkonvention. Når en stat har ratificeret Tillægsprotokollen til Handicapkonventionen, betyder det blandt andet, at enkeltpersoner kan klage til en ekspertkomite over krænkelser af deres rettigheder i forhold til Konventionen. FN har nedsat en ekspertkomité, som skal overvåge konventionens gennemførelse i de lande, som har tiltrådt konventionen. Den skal dels undersøge om deltagerlandene lever op til konventionen, dels behandle eventuelle klager fra individuelle borgere i de stater, som har tilsluttet sig Tillægsprotokollen. Komiteen har på nuværende tidspunkt 18 medlemmer, som er internationalt anerkendte og uafhængige handicapeksperter fra hele verdenen. En af dem er Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer. Stig Langvad repræsenterer ikke Danmark i komiteen, men er medlem i kraft af sin person. Komiteens første klagesag kom fra Sverige, som dermed blev det første land, der tabte en sag på baggrund af konventionen. Havde der været en svensker blandt medlemmerne af komitéen, kunne denne person ikke deltage i sagsbehandlingen, fordi eksperterne skal være og handle uafhængigt af det land, de kommer fra.
sa
Julekort Julekort
Julekort Julekort Julekort
Julekort FRA DANSK HANDIcAP FORBuND
fra Dansk Handicap Forbund
F RF A AA NN S KS KH H AA NN DD I cI c AA P PF R O RB NNN DSDK H A N D I c A P F O R B u N D R AD D FA O RDu BAu F R A D A N S K H A N D I c A P F OA. RBuND
rt
b.
C.
C.e. D C.
F.
Illustration af Henry Heerup til H.C. Andersens eventyr: Grantræet. Udgivet 2011 af Dansk Handicap Forbund, www.danskhandicapforbund.dk. Tlf. +45 39 29 35 55.
ND
A.A. A.
A.b.b. b. B A.
A
b.D. C.C. C b.
C.
G.
H.
C. A. Henry Heerup julekort, e.F.F.”nisse på stige”, 6 stk. enkelte julekort med kuverter e. F. F
D.e.e. D. e.
D.D.
D. E
F. F. G
D. Henry Heerup julekort
Henryjulekort Heerup julekort, A: Henryb. Heerup “Nisse på stige”, 6 stk. enkelte julekort med kuverter. ”Den hellige familie”, 4 stk. e. Christine Swane B: Henry Heerup julekort ”Den hellige familie”, 4 stk. dobbelte julekort med kuverter. dobbelte julekort med kuverter ”Juletræet”, 4 stk. dobbelte julekort med kuverter C: Henry Heerup julekort ”Nisse med violin”, 4 stk. dobbelte julekort med kuverter. C. Henry Heerup julekort, ”nissejulekort med violin”, stk. pige med svovlstikkerne”, F. Decoupage af Mette nørby: 4 stk. D: Henry Heerup ”Den4 lille dobbelte julekort med kuverter dobbelte julekort med kuverter 4 stk. dobbelte julekort med kuverter.
G.
G.G.
H.H.
G.
”Den lille pige med svovlstikkerne”, 4 stk. dobbelte julekort med kuverter
H.
i.
E: Henry Heerup julekort „Grantræet“, 4 stk. dobbelte julekort med kuverter.
H.
F: Christine Swane "Juletræet", 4 stk. dobbelte julekort med kuverter.
G. H. G: Decoupage af Mette Nørby, 4 stk. dobbelte kuverter. A. Henry Heerup julekort, D. Henry Heerup julekort G.med lisePriS Arildskov PriS de Marco A.G. Heerup julekort, D.D.Henry Heerup julekort G. lise Arildskov dede Marco A.Henry Henry Heerup julekort, Henry Heerup julekort G. lise Arildskov Marco julekort H. F. H”nisse Pakke A,A, b,4b, C, D,dobbelte ”nisse”Den på”Den stige”, 6pige stk. enkelte ”Den lille pige med svovl”Julegaven”. stk. Pakke C, D, påpå stige”, 6 stk. enkelte lille pige med svovl”Julegaven”. 4 stk. dobbelte ”nisse stige”, 6 stk. enkelte lille med svovl”Julegaven”. 4 stk. dobbelte H: Lise Arildskov de Marco ”Julegaven”, 4 stk. dobbelte julekort med de kuverter. A.julekort Henrystikkerne”, Heerup julekort, D.stikkerne”, Henry Heerup julekort G.med lise Arildskov e, kuverter F, G, H.:H.: kr.kr. 40.Marco med kuverter 4kuverter stk. dobbelte e, F, G, 40. julekort med kuverter 4 stk. dobbelte med julekort med kuverter stikkerne”, 4 stk. dobbelte med kuverter
P
P e P
”nissejulekort på stige”, 6 stk. enkelte ”Den lille pige med svovl”Julegaven”. 450. stk. dobbelte i: kr. julekort med kuverter Pakke i: kr. 50.kuverter. med kuverter julekort med kuverter I: Lise Arildskov de Marco ”Juletræsturen”, 4 stk. dobbeltePakke julekort med julekort medHenry kuverter stikkerne”, 4 stk. dobbelte med kuverter Heerup julekort lise Arildskov de Marco b. Henry Heerup julekort, H. lise Arildskov de Marco: H.H.liseliseArildskov dede Marco: Arildskov Marco: julekort med kuverter b bestil julekortene ”nisse på stige”, 64stk. enkelte ”Den ”Den lille4 pige svovl”Julegaven”. bestil julekortene Ni forskellige julekort med kuverter. familie”, stk. J:med ”Juletræsturen”. 4 Pakke stk.påpåA, b, C, D, e. Christine Swane ”Den hellige familie”, stk. ”Juletræsturen”. 4 stk. e.e.hellige Christine Swane ”Den hellige familie”, 4 stk. ”Juletræsturen”. 4 stk. 4 stk. dobbelte Christine Swane t tlf. 39 29 35 55, tlf. 39 29 35 55, b. Henry Heerup julekort, H. lise Arildskov de Marco: e, F, G, H.: kr. 40. julekort med kuverter stikkerne”, 4 stk. dobbelte med kuverter julekort med kuverter dobbelte med kuverter ”Juletræet”, 4 stk.med dobbelte dobbelte julekort med kuverter dobbelte kuverter ”Juletræet”, 4 stk. dobbelte dobbelte julekort med kuverter dobbelte dobbelte med kuverter ”Juletræet”, 4 stk. dobbelte e e-mail js@dhf-net.dk eller PRIS e-mail js@dhf-net.dk eller ”Den julekort hellige familie”, 4 stk. ”Juletræsturen”. 4 stk. e. Christine Swane julekort med kuverter Pakke i: kr. 50. med kuverter julekort med kuverter julekort med kuverter p påpå www.dhf-net.dk. www.dhf-net.dk. Pakke A – I: kr. 40,00 dobbelte julekort med kuverter dobbelte med kuverter ”Juletræet”, 4 stk. dobbelte i. Otte forskellige julekort i. Otte forskellige julekort i. Otte forskellige julekort C. Henry Heerup julekort, C.C.Henry Heerup julekort, Henry Heerup julekort, Henry Heerup julekort, lise Arildskov de Marco: julekort med kuverter Pakke J: kr. 50,00 med kuverter med kuverter med kuverter ”nisse med violin”, stk. F. Decoupage af Mette”Juletræsturen”. nørby: 4 stk. ”nisse med violin”, 4 stk. F.F.Decoupage af4af Mette nørby: 4 stk. ”nisse med violin”, 4 stk. Decoupage Mette nørby: 4 stk. bestil julekortene på ”Den hellige familie”, 4 stk. 4 stk. Christine Swane i. Otte forskellige julekort Henrydobbelte Heerup julekort, julekort med kuverter dobbelte julekort med kuverter dobbelte julekort med kuverter julekort med kuverter dobbelte julekort med kuverter C.dobbelte dobbelte julekort med kuverter tlf. 39 29 35 55, Til prisen skal lægges forsendelse. dobbelte julekort med kuverter dobbelte med kuverter med kuverter ”Juletræet”, 4 stk. dobbelte ”nisse med violin”, 4 stk. F. Decoupage af Mette nørby: 4 stk.
Henry Heerup julekort, b.A. Heerup julekort, b.Henry Henry Heerup julekort,
b.
D.
H.
e.
julekort med kuverter
C. Henry Heerup julekort, ”nisse med violin”, 4 stk. H. I
dobbelte julekort med kuverter
PriS
G.
e-mail js@dhf-net.dk
Bestil julekortene på tlf.julekort 39 29 35med 55, kuverter email dhf@dhf-net.dk dobbelte julekort med kuverter dobbelte HH an d idci a an c pa-pJ-uJ lupå l2 0www.dhf-net.dk. 2 00 90 9• •3 53 5 H a n Otte forskellige julekort eller på hjemmesiden www.dhf-net.dk.
F.
Decoupage af Mette nørby: 4 stk. dobbelte julekort med kuverter
i.
med kuverter
Han
FLYTTEUDSALG
Gør et godt køb Nu skal der ryddes op på hylderne, inden Dansk Handicap Forbund flytter til Høje Taastrup. Derfor kan du lige nu gøre et godt køb til 5, 10, 25 og 50 kr. fx t-shirts til en tier og målebånd til en femmer. Se alle tilbuddene nedenfor. Til priserne skal lægges forsendelse.
Kasket Sort kasket til større børn og voksne med grøn tekst: Styr lige dit handicap.
Du kan bestille i webshoppen på www.danskhandicapforbund.dk eller ved at kontakte Jeevan Sharma på mail js@dhfnet.dk eller på tlf. 39 29 35 55.
Pris 35 kr. NU: 10 kr.
Portrætbog ”Odins Øje. At miste for at vinde”. Interview med 12 personer – alle med fysisk handicap. Af Alfred Holter. Pris 49 kr. NU: 10 kr.
Nakkepude Oppustelig nakkepude i grå med Dansk Handicap Forbunds logo og navn trykt i grønt. God til både bil-, bus- og togrejsen. Pris kr.25. NU: 5 kr.
T-shirt T-shirt i børnestørrelser findes i mørkeblå og koboltblå. Pris 50 kr. NU: 10 kr.
Bordflag Små bordflag på hvid flagstang. Dannebrog med DHF’s logo på.
Målebånd
Pris 90 kr. NU: 25 kr.
Pris 10 kr. NU: 5 kr.
42 • HANDICAP NYT 5- 2012
Målebånd med DHF’s logo.
T-shirt
Hjælp-skilt
Mørkeblå t-shirt i 100 % bomuld med Dansk Handicap Forbunds logo på brystet og web-adresse øverst på ryggen.
Skilt beregnet til fx at gøre medtrafikanter opmærksomme på en nødsituation. Kan klappes sammen.
Pris 55 kr. NU: 10 kr.
Pris 140 kr. NU: 50
Se mere om flytningen side 15.
JULENYHED:
Til og fra mærker De fleste mennesker giver julegaver til en
Dansk Handic ap Forbund øns
ker en glædel
ig jul
eller flere og har brug for et lille kort med Til og Fra. Dansk Handicap Forbund har fået tegneren Lasse Bekker Weinreich til at tegne to forskellige Til og Fra – mærker med henholdsvis julemanden i kane og en glad nisse.
Dansk Handicap Forbund ønsker en
glædelig jul
Mærkerne er trykt i ark med otte mærker på hvert og sælge i pakker med to ark, altså 16 mærker til en pris af 30 kr. Illustration: Lasse
Bekker Weinre
ich
Mærkerne kan købes i webshoppen på www.danskhandicapforbund.dk eller bestilles telefonisk på 39 29 35 55 eller
Illustration: Lasse Bekker Weinreich
på mail js@dhf-net.dk.
HANDICAP NYT 5- 2012 • 43
TILGÆNGELIGHED
Af Bente Rødsgaard
Foto: Malthe Kristiansen, Scanpix.
Sommerkoncert blev
IKKE HELT årets højdepunkt
44 • HANDICAP NYT 5- 2012
Madonnakoncerten i Parken den 2. juli var en prøvelse for kørestolsbrugere og deres hjælpere
E
MMA ANDERSEN VAR BLANDT de 40.000 festglade mennesker, der 2. juli troppede op i Parken i København for at opleve Madonna. Desværre var kørestolspladserne kritisable. Emma Andersen har fibromyalgi og sidder i kørestol. Hun kan ikke stå eller gå ret længe ad gangen, og bliver nødt til at rejse sig fra stolen ofte, fordi hun heller ikke kan tåle at sidde for længe. Hun og en veninde tog feststemte og forventningsfulde til Parken.
Hjælpere to meter bag ved! ”Vi ankom til pladserne i god tid. Kørestolsområdet var på den forreste del af tribunen, og bag området var et gangareal på ca. 1,5 m, dernæst begyndte sæderækkerne”, fortæller Emma Andersen. Ifølge personalet skulle alle kørestolsbrugere ind på række, og derefter ville man se, om der var plads til stole til hjælperne. Hun og veninden så på, at hele området blev fyldt op af kørestolsbrugere. Veninden tilbød for at holde humøret oppe at stå bag kørestolen, men fik at vide af personalet, at det måtte hun ikke og blev anvist en plads ca. 2 meter bag ved. Emma Andersen følte sig indespærret. Foran hende var et rækværk og på begge sider af hende kørestole. ”Men kan ikke råbe folk op til en koncert med høj musik, og slet ikke når man sidder to meter foran dem med hovedet i den forkerte retning. Jeg kan ikke dreje hovedet bagud, og mine arme udtrættes ekstremt hurtigt. Jeg havde praktisk taget ingen mulighed for at komme i kontakt med min hjælper, så hun fx kunne hjælpe mig på wc eller hente drikkevarer”.
Hjælper sad på gulvet i fire timer Da alle kørestole var kommet på plads, var der 3-4 meter tom plads i højre side af kørestolsområdet, og Emma og hendes hjælper fik lov til at være der, men en stol til hjælperen kunne ikke skaffes. Stewarden prøvede, men forgæves. Veninden sad på gulvet ved siden af i fire timer. ”I dagene efter var jeg fuldstændig radbrækket i ryggen af at bøje mig skævt sidelæns ned, når jeg skulle bede hende om noget. Vi ventede også over en halv time på at komme ud igen, for der var kun en lift til 30 kørestole. Jeg er i forhold til mange andre kørestolsbrugere relativt selvhjulpen, men jeg så med skræk og rædsel på nogle af de andre kørestolsbrugere og deres stakkels hjælpere. På det tidspunkt sad på min venstre
side en spastiker, som ikke kunne bevæge sig. Han drak øl af et sugerør til et ølglas, og hans mor, der var med som hjælper, forsøgte forgæves at komme til at tørre
˝Jeg havde praktisk taget ingen mulighed for at komme i kontakt med min hjælper, så hun kunne hjælpe mig.
ham om munden og aflæse, hvad han havde brug for, da hun ikke kunne være ved ham. Jeg synes, at det er en utrolig dårlig service Parken yder til kørestolsbrugere og deres hjælpere. Det er simpelt hen for dårligt, og jeg har hverken lyst til eller tør at tage til koncert i Parken en anden gang”, fortæller Emma Andersen.
Parken beklager Emma Andersen har sendt sine oplevelser som en klage til Parken, som beklager meget - det er utilfredsstillende for alle parter, og alle gæster skal have en god oplevelse i Parken. I svaret står også, at under normale forhold er forholdene i Parken gode nok. Men hvad er lige normale forhold for Parken? Hvis det ikke skulle være events? Forklaringen til Handicap-nyt er, at man skelner mellem egne fodboldarrangementer og koncertarrangementer. Projektleder Ulrik Kreutzfeldt fra Parken Venues A/S siger: ”Når vi har store arrangementer, som fx Madonna, så er det Live Nation, som er arrangør og står for billetsalg samt ansvar for vagterne. Til alle Live Nation koncerter i PARKEN er der ledsagerpladser på række 18. Kørestolene er placeret på række 16 og 17. Brandmyndighederne har godkendt, at der må være 40 kørestole på B tribunen (Unibet tribunen). Til de store koncerter sælges altid kun 30 kørestolspladser for at sikre, at der er god plads til alle, og at vi er i stand til at hjælpe, hvis en koncertgæst er havnet i kørestol efter købet af koncertbilletten. Det er korrekt, at der ikke er plads til hjælperen lige ved siden af kørestolen. Brandmyndighederne tillader ikke løse stole mellem kørestolene, da kørestolspodiet er en del af flugtvejen”. ■
HANDICAP NYT 5- 2012 • 45
VIRKSOMHEDSGUIDE UBC Korset
Energy AFO
Protesekos
ANNONCE
En vErdEn fuld af mulighEdEr!
UBC Korset
Energy AFO
Handyflex
Er det ok, du er generet af din dropfod? Handyflex
STARband
Sensotex
UBC Korset
Energy AFO
Servicen er det vigtigste, og vi behandler alle individuelt!
Akti
Protesekosmetik
Sensotex
Støtte korset
Vi skiller os ud ved fortsat at være ildsjæle, og vi har bevaret entusiasmen, siger Pia Volder og Pernille Hjorth. Handyflex
■ LANDSDÆKKENDE SERVICE: I en tid, hvor handicapbranchen er taget ”under lup”, på grund af uheldige og useriøse firmaer/privatpersoner, er der fortsat fuld fart på hos P.P. Handicapservice på Greve Strandvej i Greve. Faktisk er der så meget udvikling i firmaet, at man for 4 måneder siden, har udvidet med en afdeling i Silkeborg, og netop nu har sat kontorejendommen i Greve til salg, fordi man simpelthen er vokset ud af rammerne, og derfor er på udkik efter nye, større lokaler. - Vi havde en idé om, at vi skulle vækste langsomt, men det er da gået stik modsat, siger Pia Volder, som er salgsdirektør i P.P. Handicapservice. Vi er nu blevet en landsdækkende virksomhed, men det er ikke gået ud over den nære kontakt med de handicappede. Vi er ildsjæle med en masse entusiasme, og det har heldigvis forplantet sig i hele organisationen, som i dag tæller op
imod 10.000 hjælpere i databasen. Alle er ikke i arbejde konstant, men vi har hele tiden mere end 400 i jobs, og vi må jo behandle vore ansatte godt, for mange af dem, som har stoppet deres virke i en periode, er vendt tilbage til os. Fysisk handicappede er hovedgruppen Kontoret i Greve tæller i dag 10 medarbejdere, mens der foreløbig kun er et par stykker i Silkeborg, men det skyldes også, at både Pia Volder og BPA-chefen, Lasse Pagh Sørensen, begge er næsten lige så meget i det jyske/fynske, som på Sjælland De fysisk handicappede er helt klart hovedgruppen i P.P. Handicapservice, og de er alle i BPA-gruppen, som er den ”Borgerstyrede Personlige Assistance”. - BPA er den mest udbredte service, og det er helt klart den, der bliver fremtiden, siger Pernille Hjorth. BPA er hvor vi yder
hjælp til borgere med et behov for praktisk hjælp og pleje i eget hjem. Borgeren i centrum Værdigrundlaget i P.P. Handicapservice er ”borgeren i centrum”. Forudsætningen for et vellykket samarbejde er en løbende dialog om ønsker og forventninger. Borgere med BPA-ordning har meget forskelligartede behov og ønsker til hvad et samarbejde skal indeholde, og her er det meget vigtigt for os, at vi klarer udfordringerne i fællesskab, siger Pia Volder, som sammen med Pernille Hjorth startede firmaet for mere end 10 år siden. P.P. Handicapservice lægger stor vægt på at være en ærlig og bundsolid virksomhed, og firmaet har ry for at have et fantastisk forhold til både brugere og hjælpere. Servicen er det vigtigste, og alle bliver behandlet lige nøjagtigt så individuelt, som der er behov for. Man forsøger hele tiden at være nærværende, og så kan P. P. Handicapservice kontaktes på alle tider af døgnet. Medarbejderne er også glade for virksomheden. Der er gode og velordnede forhold, og så kan man se tilbage på, at firmaet faktisk var de første til at have overenskomster, til at have arbejdsmiljørepræsentanter og de første med pensionsordninger. Arbejder på en brancheforening BPA-chef Lasse Pagh Sørensen, der startede ”på gulvet” i firmaet for 10 år siden, rykkede efter 5 år ind på kontoret, og han er en stor fortaler for en brancheforening. - Der har været alt for mange useriøse firmaer og privatpersoner inde over denne branche, og det er synd, hvis et par ildsjæle som Pia og Pernille skal ”sættes i bås” med dem. Det vil derfor være ønskeligt, hvis vi snart – f.eks. i samarbejde med KL – kan få
skabt en brancheforening, hvor vi kan få skabt ens, etiske standarder, siger Lars Pagh Sørensen, som selv mener det vil være med til at fjerne ”de brodne kar”, og skaber større tryghed i hele branchen. Sensotex Aktivskinne AFO
Fiberflex
Focus AFO
Handicapservice Denne afdeling rekrutterer og formidler hjælpere til handicappede. Alle medarbejderes faglige og sociale kompetencer registreres i databasen. P.P. Handicapservice kan derfor tilbyde brugerne et stort udvalg af hjælpere. Denne service leveres til alle brugere, der har behov for hjælp. Vikarservice: Alle brugere kan benytte sig af vikarservicen, uanset om man betaler selv, eller har bevilling fra kommunen. Ydelsen tilbydes også til institutioner og plejehjem, som ved ferie eller sygdom har behov for hjælp. STU: Det er specieltilrettelagt undervisning for handicappede eller unge utilpassede, som gennemføres i samarbejde med kommuner, så elever og studerende kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. BPA-ydelser: Her administreres hjælperordninger i samarbejde med borgerne, på baggrund af serviceloven § 95 og § 96 og kan indeholde såvel praktisk hjælp og personlig pleje samt overvågning i eget hjem.
Proprio
Fiberflex
Focus AFO
Handyflex
Fiberflex
Focus AFO
Proprio
Dropfodsskinner?
Dropfodmdialock
Dropfodmdialock med fokus på individuelle og optimale løsninger, har vi en hel ny generation af dropfodsskinner, der netop kan afhjælpe din type dropfod optimalt. ingen dagligdag eller dropfod er ens – derfor er vi også eksperter i energilagrede kulfiberskinner, skinner til bilkørsel og computerstyrede elektriske dropfodsstimulatorer fES. Springerlite AFO
Dropfodmdialock
du er velkommen til at kontakte os for information eller se www.bjn.dk – vi vil så gerne dele vores viden!
Telefon 43 69 28 48
www.pphandicapservice.dk
Bandagist Jan Nielsen A/S
•
Telefon 33 11 85 57
•
klinik@bjn.dk
•
www.bjn.dk
MOBILTELEFON MEd ENkEL BETjENINg - forhandlerliste på - www.sokantelecom.dk
www.egmont-hs.dk
RESPEKT - udvikler hele mennesker!
Dropfodmdialock
Egmont Højskolen tilbyder enestående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skoven og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicapegnede. Et semester indeholder studieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.
Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: www.egmont-hs.dk
Eller på: Villavej 25, Hou 8300 Odder Tlf. 87 81 79 00 mail@egmont-hs.dk
Solidaritet · Myndighed · Værdighed
Proprio
Springer AFO
Model KANSO M100
Inklusiv: praktisk ladestation 24 måneders fabriksgaranti
• høreapparat kompatibel M3/T4 • alarmknap til Nødopkald • stort, tydeligt farvedisplay • standby/taletid 120/4 timer • send og modtag sms • ekstra kraftig lyd • håndfri betjening • ur/alarm
Dropfodmdialock
VIRKSOMHEDSGUIDE
Handicapservice for dig
-omsorg med omtanke
Hvis du er tilkendt hjælperordning (BPA), selvudpeget hjælper, ledsagelse eller andet, tilbyder Naesborg A/S at varetage arbejdsgiveropgaven. Vælger du Naesborg Handicapservice betyder det: •
At du er arbejdsleder i det daglige – med en fast konsulent tilknyttet
•
At vi hjælper med at udsøge og udvælge hjælpere incl. afløsere – herunder annoncering uden beregning
•
At vi i et aftalt samarbejde planlægger og gennemfører personalemøder, lægger vagtplaner og udarbejder APV m.v.
•
At Naesborg Handicapservice sikrer udbetaling af løn, skat, feriepenge, forsikring, indberetninger m.v.
Ny bolig? -
N Y HJEMMESIDE!
hvis du har fået nye behov ændring af indretning helt ny bolig andre hjælpemidler
V i hjæ lpe r d ig m e d - a t s kit s e r e d ine id é e r t il e n f lo t lø s ning - u d a r b e jd e ls e a f s a m le t pr o je kt - m y nd ighe d s kr a v, a ns ø gninge r - e nt r e pr e nø r u d b u d o g u d f ø r e ls e
P e r s o nlig e r f a r ing me d - t ilgæ nge lighe d o g hjæ lpe m id le r - ind r e t ning a f ha nd ic a pb o lige r - s pe c ia lins t it u t io ner, skole r
Naesborg A/S har indgået overenskomst med FOASydsjælland – en sikkerhed for ordnede arbejdsforhold. Kontakt os helt uforpligtende på telefon 5577 4466 og hør mere om hvad vi kan tilbyde dig. Ringstedgade 24-26, 2. 4700 Næstved tlf. 5577 4466 naesborg@naesborg.dk www.naesborg.dk
Ring nu til a rkitekt ma a Peter Wa hlberg
tlf: 28 12 04 64 www. ins it u - a r kit e kt e r . d k
M e d l e m a f:
Installér selv din egen
KVIK-RAMPE
uden brug af værktøj...
Find netop den rampe, der passer til dit behov ! Rampehøjde fra 18 mm. Priser fra kun 245,- kr. pr. stk.
100% PVC-fri
100% Giftfri
Mere information på
www.rampe.dk eller ring til os på tlf.:
8637 7133
Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk
Al henvendelse til: Dansk Handicap Forbund Tlf: 39293555
Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42111
BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE, VI KAN HJÆLPE! ”Hos Handicaphjælpen ApS sætter vi en ære i at sammensætte teams som opfylder brugerens ønsker, krav og forventninger til at få dagligdagen til at fungere optimalt. Vi kan tilbyde fuld administration af din BPA (hjælpeordning), hvilket vil sige ansættelse af hjælpere, planlægning af vagter, oplæring ved ansættelse af nye hjælpere, vikardækning ved sygdom og ferie og lønadministration. Hos Handicaphjælpen ApS ved vi, at når du som bruger skal have hjælpere til at arbejde for dig i dit eget hjem, betyder det store ændringer i din hverdag og dit liv. Derfor er det vigtigt, at vi har et tæt samarbejde, så vi ud fra dine behov og ønsker, kan finde hjælpere som svarer til dine krav og forventninger.” Hos Handicaphjælpen er vi parate til at hjælpe dig som bruger uanset hvilke handicap du har. Husk du er altid velkommen til at ringe og helt uforpligtende høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde.
Handicaphjælpen ApS - Havnevej 1. st. tv - 4000 Roskilde -tlf.: 29 39 78 98 - cvr. nr.: 29 81 97 26 www.handicaphjaelpen.dk - email: info@handicaphjaelpen.dk