3 minute read

Din stemme kan sikre adgangen til MitID

NemID bliver til MitID, og i løbet af 2022 skal alle overgå til den nye digitale løsning. MitID giver ifølge Digitaliseringsstyrelsen mere tryghed, men tjenesten halter med tilgængeligheden. Handicap­nyt har undersøgt, om stemmekontrol kan lukke tilgængelighedshullet

MÅLET ER, AT alle private NemID-brugere forventes at være overgået til den næste generation af digitalt id, kaldet MitID, til næste sommer. En opdatering til det nye MitID skal sikre, at koderne ikke tilgås uden menneskeligt sammenspil

Når man lever med en funktionsnedsættelse i armene, kan det være umuligt at trykke på en knap eller indtaste en kode på telefonen. Derfor har flere af Dansk Handicap Forbunds (DHF) medlemmer benyttet sig af nøglekortet, som har kunne ligge synlig ved siden af computeren og derved benyttes mestyring af computeren. Med overgangen til MitID er det ikke længere en mulighed.

Vent med at få MitID

Digitaliseringsstyrelsen (DIGST) har med den nye løsning haft et ønske om at sikre større tryghed, og tjenesten er ligeledes tilgængelighedstestet af kommende brugere med forskellige typer af handicap. Alligevel er sikkerheden stadig under oprustning, og tilgængeligheden halter for personer med funktionsnedsættelse i armene.

I starten af december mødtes

Beskyt Dit Mitid

Det er vigtigt at gøre sit for at optimere sikkerheden til MitID mod eventuel misbrug. Her får du seks gode råd til, hvordan du kan beskytte dit MitID.

1. Find på et bruger­ID, som er svært for andre at gætte. Det kan fx gøres med anvendelse af tal og specialtegn.

2. Vis aldrig dine koder til andre.

3. Udlever aldrig din MitID­app, kodelæser eller oplæser til andre.

4. Del aldrig dit bruger­id med andre. Med undtagelse af supporten, hvis du selv kontakter den.

5. Godkend aldrig noget med MitID på baggrund af fx et opkald, e­mail eller besøg fra nogen, der udgiver sig for at være fra din bank, fra supporten eller noget helt tredje. Du vil aldrig blive kontaktet på den måde.

6. Læs altid, hvilken handling du er ved at godkende med MitID. Hvis teksten ikke svarer til det, som du ønsker at gøre, el­ ler hvis du ikke selv har igangsat handlingen, skal du lade være med at godkende.

7. Advarsel. Svindlere udnytter NemID og MitID. Hvis du får en mail eller sms om MitID fra Digitaliseringsstyrelsen, skal du slette den. Digitaliseringstyrelsen kontakter dig kun gennem Sikker Post.

Kilde: mitid.dk delsen af MitID har inkluderet en tilgængelighedstestning af brugere, der kan opleve forskellige fysiske forhindringer, når de forsøger at benytte tjenesten. Testningen foregik blandt andet sammen med to personer med forskellige motoriske funktionsnedsættelser og viste, at brugeren, der benyttede øjenstyrring i forsøget på at tilgå MitID, ikke kunne få adgang.

På baggrund af mødet er tilgængelighedsbureauet Inklusio nu sat til at undersøge MitIDløsningen for at klarlægge, hvordan borgere med funktionsnedsættelse i arme kan komme til at bruge MitID. Dertil er det nu muligt at udsætte overgangen til MitID til den 1. maj i år.

”Vi arbejder løbende med forbedringer til MitID, og nu er det muligt at få en udsættelse til at få MitID indtil den 1. maj 2022, hvor vi fra MitID-programmets side forventer at have svar på, hvordan denne borgergruppe kan anvende løsningen. Når banken meddeler, at man kan få MitID, så skal man kontakte den pågældende banks sup- port og bede om udsættelse ved at begrunde dét med forklaringen om manglende førlighed,” fortæller Anja Kronborg, UX Designer i MitIDprogrammet, til Handicap-nyt.

Stemmestyring giver

Adgang

Dansk Handicap Forbunds projektkoordinator Stig Langvad forklarer, at flere er blevet vant til en lempelig omgang med personlige koder. Det handler om koder til kreditkort, telefon eller koder fra den digitale sikkerhedsløsning.

”Når man har en funktionsnedsættelse i armene, finder man hele tiden løsninger til at overvinde dagligdagens små forhindringer, som for eksempel at have nøglekortet liggende synligt fremme. Det bliver ikke længere muligt, og vi må derfor finde nye løsninger. Her er det vigtigt at huske på, at træerne ikke vokser ind i himmelen, og vi engang imellem må finde nogle praktiske løsninger, der hvor teknikker endnu ikke står mål med det universelle design,” konstaterer Stig Langvad.

Handicap-nyt er gået konstruktivt til problemet og har, med hjælp fra Stig, undersøgt, hvordan tilgænge- ligheden alligevel kan sikres i overgangen til MitID. Vi har testet muligheden for at benytte stemmekontrollen på appleprodukterne iPhone og iPad til at tilgå de digitale nøgler.

Dansk Handicap Forbund er fortsat i kontakt med DIGST og håber, der hurtigst muligt kommer en løsning på den manglende tilgængelighed. Stig Langvad har dog svært ved at bevare troen, da problematikkerne, ifølge ham, er præcis de samme, som da NemID blev udviklet.

”Der er stadig lang vej med tilgængeligheden på flere områder, men vi skal starte et sted. Det handler om at finde sin egen metode og prøve sig frem. For det kan lade sig gøre,” konkluderer han opmuntrende.

På Handicap-nyt EKSTRA kan du finde Stig Langvads opskrift på, hvordan du, skridt for skridt, alligevel kan få adgang til den nye digitale løsning uden brug af nøglekortet.

This article is from: