2 minute read

Mange holdt helt op med at tale til mig

Next Article
Ramp up” Island

Ramp up” Island

Sådan lyder de gribende ord fra et ungt menneske om oplevelsen af at få en funktionsnedsættelse efter en operation. Som person oplevede hun at være den samme efter operationen, men samtidigt oplevede hun, at omverdenen ændrede sig. Folk, hun mødte, så kørestolen før hende, og det var et stort chok for hende at opdage.

Hun var ganske uforberedt på omverdenens ændrede tilgang til hende, og det var virkelig en omvæltning for hende at finde sin plads i den nye verden, samtidigt med at hun skulle genfinde sig selv i sin nye tilværelse som kørestolsbruger.

Oplevelserne kommer fra Ungdomskredsens nye formand, Ann-Katrine Kviesgaard, som portrætteres på side 40 her i bladet.

Da jeg læste artiklen, blev jeg både berørt og indigneret, fordi Ann-Katrines ord bringer mig direkte tilbage til det, vi kæmpede for, da jeg i sin tid var en del af Ungdomskredsen.

Også dengang ønskede vi et opgør med de fordomme, som mennesker med handicap mødes med, og vi satte alt ind på at skabe opmærksomhed omkring vores sag og fortælle verdenen, at (unge) mennesker jo naturligvis er som alle andre. Vi har drømme, talenter og visioner for samfundet, og vi har en masse at bidrage med. Selvfølgelig.

Da jeg læste artiklen, blev jeg et kort øjeblik ramt af følelsen af, at vi slet ikke har flyttet os, for hvordan kan unge med handicap gå rundt med de samme følelser så mange år efter, at jeg følte det samme?

Er der slet ikke sket nogen udvikling?

Mit svar må være, at jo der er sket meget, men det er ikke det samme som, at vi er nået i mål. Langt fra. I forhold til dengang, jeg var ung, har samfundet og mulighederne for mennesker med handicap udviklet sig markant, og den virkelighed, Anne-Katrine og andre unge er en del af, er blevet meget mere kompleks. Der stilles store krav, og der er nogle meget store forventninger til mennesker om at skulle være på en bestemt måde og leve op til helt bestemte opfattelser af et succesfuldt liv. Og det er alt sammen med til, tror jeg, at give unge som Ann-Katrine en oplevelse af at stå udenfor, og derfor er oplevelsen af fordomme præcis lige så stor i dag, som den var, da jeg var ung.

Samtidig tror jeg, at hver generation må tage deres kamp i deres tid. De unge med handicap i dag står i en meget kompleks virkelighed og skal kæmpe ligestillingskampen – ikke kun i forhold til fordommene, men også i forhold til den markante tilbagegang af rettigheder, vi har set i mere end et årti. Det er en kamp, som jeg er stolt af, at de unge tager op, og min besked til dem er helt klar:

Husk, vi kæmper sagen i fællesskab, og vi står bag jer med alt, hvad vi har af erfaring, netværk, viden og meget mere.

Husk Ungdomskreds – sammen er vi stærke!

Susanne Olsen Landsformand

HANDICAP-NYT:

REDAKTION:

Susanne Olsen (Ansvh. redaktør)

Bente

Mads Stampe

Jeppe Kerckhoffs

Jens Bouet

Laura Hansen

RUBRIKANNONCER:

LANDSFORMAND:

DIREKTØR:

NÆSTE NUMMER:

24. juni 2022

Deadline: 9. maj 2022

ISSN: 2445-6799

Handicap-Nyt online

Handicap-nyt

This article is from: