1 minute read
Se eller gense onlinearrangementer på hjemmesiden
På vores hjemmeside www. danskhandicapforbund.dk kan man se eller gense flere af vores onlinemøder, kurser og arrangementer. Nogle af dem er tilgængelige for alle, andre er eksklusivt for medlemmer og er beskyttet af en kode.
Man kan blandt andet opleve handicappolitiske debatter, men også temaer som bilstøtte, BPA-ordning, ferietips, mv. Find dem ved at trykke på linket til ’Det Virtuelle Forsamlingshus’ på forsiden af hjemmesiden. Har man ikke allerede koden til de optagelser, der kun er for medlemmer, så skriv til Claus Jensen på claus@danskhandicapforbund.dk
Fjordcentret tilbyder beskyttet beskæftigelse § 103
”Vi kan – vi vil – vi gør sammen”
Meningsfuldt arbejdstilbud
Fjordcentret tilbyder et aktivt og kreativt arbejdstilbud med fokus på meningsfulde arbejdsopgaver og udvikling af kompetencer.
Dagligdagen bærer præg af at ligne en arbejdsplads, hvor den enkelte bruger får mulighed for at udnytte og udvikle sine kompetencer, interesser og færdigheder.
I samarbejde med borgeren planlægger vi en arbejdsdag, der giver både mening og en følelse af at kunne bidrage og udføre en værdifuld indsats i hverdagen.
Fjordcentret er for alle voksne med funktionsnedsættelser. Vi har både pædagogisk og sundhedsfagligt personale, og hjælper gerne mennesker med mange forskellige behov og udfordringer.
Nogle af vores jobmæssige aktiviteter:
* Køkkenarbejde i vores storkøkken.
* Udbringning af mad.
* Udgivelse af Fjordstjernenyt.
* Have- og pedelarbejde.
* Produktionsarbejde.
* Vedligeholdelse og reparation af ting.
* Vask af tøj i vores vaskeri.
* Rengøring.
* Sortering af affald.
* Postomdeling.
Vi vil løbende udvikle og udvide vores tilbud i forhold til vores borgeres evner og interesser.