2 minute read

Arvemidler til Dansk Handicap Forbund

Hvert år (næsten) modtager

Dansk Handicap Forbund arvemidler fra mennesker, der har betænkt forbundet gennem oprettelse af testamente. Nogle gange er vi enearvinger, og andre gange er vi en af flere, der er betænkt i testamentet.

Hjælp til testamente

Der kan være store fordele ved at lade en del af arven tilfalde en almennyttig organisation, idet man så kan lade denne stå for at betale boafgiften for øvrige arvinger, uden at arven til slægtninge bliver mindre. På denne måde får både de direkte arvinger og vi som forbund noget ud af det økonomisk. Det er blandt andet også derfor, vi ofte betaler for oprettelsen af testamenter for dem, der ønsker at betænke forbundet.

Ansvaret over for myndighederne

Fælles for alle arvemidler, der modtages i forbundet, er, at de forvaltes af forbundets direktør uagtet til hvem eller hvad, testamentet definerer som modtagergruppe eller som anvendelsesformål. Da det alene er hovedforbundet, der er godkendt til at modtage arvemidler skattefrit, er det også forbundets direktør, der står til ansvar over for myndighederne i forhold til korrekt arveanvendelse og overholdelse af testamentets ordlyd.

Langt de fleste arvemidler går til hovedforbundet og testamenteres uden bindinger på anvendelsen, hvilket blot betyder, at den, der har efterladt os arvemidler, har ladet det være op til forbundet at bestemme, hvordan pengene skal anvendes.

Særlige ønsker

Men af og til får vi arvesager ind, hvor testator har særlige ønsker til anvendelse eller ønsker at betænke en særlig del af forbundet. Det kan fx være en lokalafdeling eller en specialkreds, og der kan sågar være tilknyttet ønsker om særlige formål, arven skal anvendes til.

I det øjeblik der er tilknyttet særlige ønsker til anvendelsen af arvemidler gennem testamenter, administreres arvemidler altid af hovedforbundet uagtet hvem i forbundet, der er modtager. Hvis det omvendt er såkaldte frie midler, vil arven blive overført til lokalafdeling eller specialkreds, der herefter kan disponere frit.

Ikke fortolke og ændre

Det helt afgørende at forstå i sammenhæng med testamenter er, at man uagtet kendskab til den afdøde eller familieønsker ikke må fortolke, ændre, udvide eller indskrænke på den afdødes ønsker.

Fx hvis en lokalafdeling modtager en arv, hvor der i testamentet står, at arven skal anvendes til fordel for unge medlemmer af forbundet med handicap og deres uddannelse. Så må en lokalafdeling ikke definere, at det alene er unge fra lokalområdet, der kan modtage, eller at det skal være unge under en given alder eller unge med bevægelseshandicap eller, at det skal være unge, der uddanner sig i lokalområdet osv.

Eller hvis en specialkreds modtager en arv, hvor der i testamentet står anført, at arven skal anvendes til forskning, må vi altså ikke begynde at definere forskningstyper, forskningsområder, forskningsinstitutioner eller lave egne fortolkninger af, hvem forskning kan udføres af, eller hvad forskning er.

For hvis det ikke står i testamentet, ved vi ikke, hvad afdøde tænkte, da han bad en advokat oprette testamentet. Vi kan derfor kun forholde os til ordlyden i testamentet og de juridiske rammer, der er tilknyttet dette.

Det betyder også, at ansøgere til arvemidler skal sende deres ansøgninger til registrering og vurdering (i forhold til testamentet) i hovedforbundet, men at det er bestyrelsen i en lokalafdeling eller specialkreds, der tager stilling til en evt. indstilling og udbetalingsstørrelse.

På denne måde sikrer vi os til enhver tid at handle i respekt for den afdødes ønsker, hvilket er helt afgørende, hvis vi også fremadrettet skal gøre os fortjent til at modtage arvemidler.

Lito® Olie til tør og skadet hud.

100% koldpresset hybenkerneolie. To varianter. Neutral og med duft af citrongræs.

Lito® Hyben med egne placebokontrollerede forsøg, der dokumenterer at hyben hjælper til vedligeholdelse af leddenes bevægelighed.

100% naturprodukt. Patenteret tørrings / fremstillingsmetode. Rosa Canina L - Lito® bær.

This article is from: