1 minute read

Kollegamotion i Billund Lufthavn

SØLVNÅL TIL SØREN MUHLIG

AF Ole K. Jacobsen, DPIF FOTO Mette Hansen-Hersnap, PI-København

Advertisement

Ved de Danske politimesterskaber i bordtennis, der blev afviklet af PI-Københavns bordtennisafdeling, ventede der én af deltagerne en mindre overraskelse .

Søren Muhlig var nemlig af Aalborg PI’s tidligere formand Jens Søgård blevet indstillet til DPIF’s sølvnål for sine mange år som kasserer i Aalborg PI og som udvalgsmedlem i DPIF’s bordtennisudvalg gennem – er der fundet frem til – i alt 17 år som kasserer og 6 år som udvalgsmedlem .

Det var mig derfor en stor glæde på DPIF’s vegne og med indstillingen fra Aalborg PI som støtte, at kunne ønske Søren et kæmpestort TILLYKKE med æresbevisningen .

Og også på denne aften formåede Søren, som det fremgår i indstillingen, at bidrage til det sociale samvær på en måde, så aftenen ikke vil blive glemt .

Ole K. Jacobsen, Dansk Politiidrætsforbund til venstre og sølvnålmodtager Søren Muhlig, Aalborg PI

Indstilling til Dansk Politiidrætsforbunds Sølvnål

Aalborg Politis Idrætsforening indstiller Søren Muhlig til DPIF’s sølvnål.

Søren har gennem et helt politiliv repræsenteret Aalborg Politis Idrætsforening både som aktiv idrætsudøver i blandt andet håndbold og bordtennis, ligesom han har været aktiv i bestyrelsen som kasserer i en periode på 16 år .

Sørens virke som kasserer fortsatte sågar efter han blev pensioneret fra Nordjyllands Politi .

Søren har desuden ud over kassererjobbet også siddet i Dansk Politiidrætsforbunds bordtennisudvalg i en årrække .

Søren har altid ydet sit bedste og repræsenteret foreningerne på bedste vis . Han har også givet sit bidrag til at det sociale islæt i forbindelse med arrangementer ikke er blevet glemt .

På Aalborg af PI s vegne Jens Møller Søgård formand

This article is from: