Miniguide til
MALTA
Kære gæst Velkommen til vidunderlige Malta! Malta er et skønt lille ørige, der byder på betagende natur, imponerende historie og spændende seværdigheder. Vi håber, du vil få en fantastisk ferie med en masse dejlige oplevelser, der sikrer dig de bedste minder med hjem i bagagen. Vi har glædet os til at holde ferie med dig på Malta, og vi vil gøre alt for, at ferien lever op til dine forventninger og drømme. Vi har lavet denne lille miniguide, så du altid kan have en hjælpende hånd med dig på din ferie. I miniguiden finder du information, praktiske oplysninger samt inspiration til restauranter, seværdigheder og mange andre oplevelser, der vil være med til at gøre din ferie uforglemmelig. Rigtig god ferie på Malta! Varme solskinshilsner Team Malta, SunCharter
WWW.SUNCHARTER.DK
3
Malta Malta er et skønt lille rejsemål midt i Middelhavet. Malta er hovedøen i det lille ørige, der ligeledes hedder Malta. Malta er en lillebitte ø, og alligevel byder den på et hav af forskellige seværdigheder og oplevelsesmuligheder. Øens beskedne størrelse sikrer samtidig belejligt, at du aldrig har langt fra den ene attraktion til den anden. På Malta er der masser af hyggelige byer, du kan besøge, hvor du kan nye den ægte maltesiske charme og byliv. Her kan du gå på opdagelse i flot arkitektur, imponerende kulturarv og en overvældende historie, der strækker sig helt tilbage til 5000 år f.Kr. Eksempelvis rummer den romantiske hovedstad Valletta så mange kunstskatte og kulturperler, at hele byen er at finde på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Du kan også sætte tænderne i den maltesiske gastronomi, tage på shopping, sejle på havnerundfart i øens største havn, besøge en af Maltas hele 365 kirker eller nyde en aktiv ferie med golf eller vandsport. Malta byder også på storslåede naturfænomener, smukke kyststrækninger, det klareste vand i Middelhavet og bjergtagende udsigter. Vil du opleve mere end blot Malta, kan du også nemt tage på en bådtur til en af de små, hyggelige naboøer Gozo og Comino, hvor der også venter en masse spændende oplevelser.
Republikken Malta Areal: 316 km2 (heraf Malta 246 km2, Gozo 67 km2 og Comino 2,7 km2) Hovedstad: Valletta
Største by: Sliema Befolkning: 415.000 indbyggere Regeringsform: Republik Statsoverhoved: Marie Louise Coleiro Preca Valuta: Euro Sprog: Maltesisk og engelsk Religion: 91 % katolikker Turister: 1,2 mio. årligt Malta er en lille selvstændig republik i hjertet af Middelhavet. Forfatningen er fra 1964 med efterfølgende ændringer. Malta er medlem af Commonwealth samt af EU. Malta indtrådte i eurozonen i 2008, hvorfor den nationale valuta er euro. Malta er et lille ørige bestående af syv øer, hvoraf blot tre er beboede. Disse tre er Gozo, Comino og selvfølgelig hovedøen Malta. Malta er kun halvt så stor som Bornholm, og hele nationen består af 415.000 indbyggere, hvilket gør Malta til én af verdens allermindste nationer. Maltas klima er et typisk subtropisk Middelhavsklima med tørre og varme somre. Sliema er den største by på øen Malta, men er faktisk ikke hovedstaden. Hovedstaden er derimod Valletta, der ligeledes ligger på hovedøen. Valletta blev hovedstad efter Den Store Belejring i 1565. Tidligere var hovedstaden Mdina. Malta er Europas anden mest tætbefolkede nation. Henover et år tredobles antallet af beboere på Malta næsten, hvilket skyldes det høje antal af besøgende turister. Hvert år besøger 1,2 millioner turister nemlig øen. Af denne grund er hovederhvervet på Malta også turisme. Og det er ikke så mærkeligt, at turisterne har forelsket sig i Malta. Den lille republik er nemlig et spændende land at besøge.
Malta Mdina Glass Shop
Mdina Glass Shop
ST. PAUL’S BAY MELLIEHA
Mdina Glass Shop
ST. JULIAN’S SLIEMA VALLETTA
MDINA
WWW.SUNCHARTER.DK
5
HOTELLER Mellieha Bay Sunny Coast Radisson Blu St. Julians Ramla Bay Resort Paradise Bay Resort Plevna Golden Tulip Vivaldi Park Hotel Seashells Resort Oh Yeah! Aquaventure
Seabank Resort MELLIEHA BAY
San Antonio Luna Holiday
Aquaventure
Mdina Glass Shop
VALLETTA Mdina Glass Shop Mdina Glass Shop
SAINT PAUL’S BAY WWW.SUNCHARTER.DK
7
Maltas historie Maltas imponerende historie strækker sig mere end 7000 år tilbage i tiden. På denne Middelhavsperle findes der således levn helt tilbage til 5000 år f.Kr. De første indbyggere, der kom hertil, skulle eftersigende være jordbrugere fra Sicilien. Nærmest lige siden har Malta været under forskellige herredømmer, særligt pga. ørigets strategiske beliggenhed i Middelhavet. Malta har både været under romersk, fransk og engelsk herredømme. Ikke nok med det, så har Malta også været hjemsted for de velkendte riddere fra Johanniterordenen. Til at starte med var de bestemt ikke velsete på Malta, da malteserne ikke kunne se deres formål på øen. De havde tilholdssted ved byen Birgu. I 1565 kom den osmanniske sultan Suleyman den Store med 42.000 soldater for at erobre Malta. Han ønskede at bruge Malta som base, så han kunne begynde at erobre Europa. Malta blev forsvaret af 541 riddere og blot 9.000 soldater. Selvom det burde have været en smal sag for osmannerne at erobre Malta, lykkedes det faktisk ikke. Efterfølgende kaldte man ridderne fra Johanniterordenen for malteserridderne, da man mente, at de har været med til at redde Europa fra overtagelse af Det Osmanniske Rige. Malteserne var ovenud lykkelige for hjælpen fra Johanniterordenen, som var med til at hjælpe Malta fra erobring. Stormesteren, lederen af ridderordenen, var på daværende tidspunkt Jean de
Valette. Efter Den Store Belejring var Johanniterordenen enige om, at der skulle bygges en ny hovedstad, da hovedstaden Mdina var placeret inde midt på øen. For at sikre, at man kunne beskytte øen igen, byggede man en ny by i form af Valletta. Stormesteren fik paven til at betale for byen, da Malta skulle været springbrættet ind i Europa, og malteserridderne truede med at forlade øen. Paven sendte endda sin egen arkitekt til Malta, der designede Valletta fra start til slut som et gitter med 9 x 11 gader. Dermed blev Valletta én af de første byer i verden, der blev bygget efter en plan. Man byggede også et palads til Stormesteren, dette kendes i dag som Stormesterens Palads. I slutningen af 1700-tallet kom Napoleon til Malta. Da størstedelen af Malteserordenen var franskmænd, overgav de sig faktisk uden kamp til Napoleon. Napoleon plyndrede alt, der var at plyndre på øen. Det gjaldt bl.a. alle guldfacader og lysestager i den store St. John’s Co-Cathedral. I 1800 kom englænderne til, og de befriede Malta fra Napoleon. I mellemtiden var Malteserordenen flyttet fra øen til Rom, hvor de stadig har hovedsæde i dag. Malteserne underlagde sig gladeligt som en engelsk koloni, hvis de blot ikke skulle være under fransk styre. Englænderne gjorde sig populære ved at tilpasse og anerkende maltesernes religion og kirker. I 164 år var Malta under engelsk styre, helt indtil 1964, hvor øriget blev selvstændigt. Malta opstod som en demokratisk republik i 1974.
Tidslinje 5000 f.Kr.: Jordbrugere kommer fra Sicilien 4000 f.Kr.: Fritstående templer opføres – 1000 år før de egyptiske pyramider 60: Apostlen Paulus strander på Malta 218: Tilsluttet Det Romerske Rige 870: Malta kommer under arabisk herredømme 1090: Normannerne erobrer Malta 1397: Det regionale selvstyre indføres 1450: Spansk styre 1530: Johanniterridderne til Malta 1565: Den Store Belejring 1566: Stormester Jean de Valette grundlægger Valletta 1592: Malta Universitet grundlægges 1725: Paven anerkender stormesteren som statsoverhoved 1798: Napoleon erobrer Malta 1800: Britiske admiral Lord Nelson erobrer Malta 1814: Malta bliver engelsk koloni 1880: Lokalt selvstyre 1921: Ny forfatning giver Malta delvist selvstyre 1940: Tyskere og italienere bombarderer øen 1964: Malta bliver uafhængigt, stadig med den engelske dronning som statsoverhoved 1974: Malta bliver selvstændig republik 1979: De britiske soldater forlader øen 2004: Optagelse i EU 2008: Euro indføres 2014: Marie Louise Preca bliver præsident
WWW.SUNCHARTER.DK
9
Byer Her kan du få et overblik over de mest populære ferieområder på Malta. Dette er Mellieha, St. Julian’s, Sliema og hovedstaden Valletta. Mellieha Byen ligger i det nordlige Malta, højt hævet med udsigt over Mellieha Bay, Comino og Gozo. I Mellieha kan du opleve Maltas karakteristiske høje, lodrette klipper. Du kan også opleve det ægte Malta i de smalle, stejle gader, hvor der findes et bredt udvalg af små butikker og charmerende restauranter, der serverer lokale specialiteter. Mellieha har desuden landets bedste badestrand. Mange danskere vælger at bo i Mellieha, som derfor har fået tilnavnet the Danish Village. St. Julian’s St. Julian’s er opkaldt efter helgenen af samme navn. Her kan du opleve storbylivet i form af shopping, natteliv, kasinoer, bowlinghaller, biografer og gastronomi. Du kan bl.a. finde det 98 meter høje Portomaso Tower, hvor der ligger gode restauranter med mad fra alle verdenshjørner. Sliema Sliema ligger på østsiden og er Maltas største by. Sliem betyder på maltesisk fred, hvilket passer meget godt på byen. Byen er kendt som et af de fine områder på Malta. Sliema har en 5 km lang havnepromenade, the Strand, hvor du kan nyde den imponerende udsigt ud over havet. Du finder desuden gode restauranter, natklubber samt internationale modehuse.
Valletta Valletta er Maltas hovedstad og er et knudepunkt for handel og kultur. Valletta byder på en imponerede en mængde rigdom og kunstskatte, hvorfor byen i 1980 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. I Valletta kan du gå på opdagelse blandt historiske seværdigheder, arkitektur, kulturarv, cafeer, restauranter eller butikker i handelsgaden Merchant Street.
WWW.SUNCHARTER.DK
11
Seværdigheder St. John’s Co-Cathedral I Valletta findes ét af de monumenter, som rigtig mange rejser til Malta for at opleve. Den store katedral er bygget af malteserridderne i 1571 og overvældende prydet med guld og marmor. Stormesterens Palads Inde i Valletta finder du også Stormesterens Palads. Stormesteren var den højeste leder af Malteserordenen. Han havde sit eget palads, hvor han boede. Den dag i dag er det præsidenten, der har kontor i Stormesterens Palads. Yderligere er der adgang til det store våbenmuseum fra Den Store Belejring. Mdina Glass Mdina Glass er et glaspusteri, der har eksisteret siden 1968, og som faktisk var det første glaspusteri på øen. På fabrikken bliver der produceret både glas, skåle, trofæer, lysekroner, billeder samt små finurlige ting som delfiner, hestevogne og meget, meget mere. Ggantija-templerne De storslåede templer beliggende på Gozo er helt fantastiske. Templerne har en overdådig historie bag sig. De blev nemlig rejst allerede omkring 3200 f.Kr. De siges således at være omkring 1000 år ældre end pyramiderne i Egypten. Blue Grotto Den fascinerende blå grotte fremvises ofte som en af de største seværdigheder på Malta. Besøger du grotten i formiddagstimerne, har solen en perfekt vinkel på grotten, hvilket skaber det smukkeste blå farvespil. Mod et mindre gebyr er der
også mulighed for at komme på en sejltur langs kysten og ind i grotten. The Grand Harbour I Valletta kan du opleve den store, smukke havn The Grand Harbour. Havnen er naturligt skabt og skærer sig i landskabet. Den er siden blevet udviklet til en moderne havn. Der er mulighed for at komme på bådture rundt i havnen, så du kan udforske den fra søsiden. Upper Barrakka Garden I Upper Barrakka Garden kan du opleve et kønt haveanlæg, hvor du kan nyde de grønne omgivelse samt den storslåede udsigt ud over Valletta, The Grand Harbour og De tre byer. I Upper Barrakka Garden kan du desuden se byens store, gamle kanoner på helt tæt hold. Den dag i dag affyres kanonerne stadig hver dag kl. 12.00. Det blå vindue Det blå vindue er Gozos ultimative vartegn og udgøres af en kæmpe klippeformation, hvori der er en ca. 100 meter høj åbning i klippestykket. Her kan du nyde synet af klippen, der på smukkeste vis indrammer det blå Middelhav. Mdina Mdina er Maltas gamle hovedstad. Byen har en lang og fascinerende historie. Eksempelvis var det her, det første oprør mod Napoleons hær startede. I Mdina kan du også besøge byens forskellige museer eller nyde den betagende udsigt ud over den nordøstlige del af Malta. Vittoriosa Vittoriosa udgør den vigtigste af de byer, der omtales som De tre byer. Du kan her drage på en rejse tilbage i tiden - byens
historie strækker sig nemlig hele 3000 år tilbage i tiden.
Oplevelser Gozo På Gozo møder du en smuk, frodig og mere uberørt del af det maltesiske ørige, hvor størstedelen af maltesernes fødevarer produceres. Her kan du tage på en hyggelig ørundtur, hvor du kan opleve nogle af ørigets mest imponerende seværdigheder, eksempelvis Ggantija-templerne, Xlendi Bay og Det blå vindue.
Golf The Royal Malta Golf Club Malta har en af verdens ældste golfbaner, nemlig The Royal Malta Golf Club etableret i 1888. Den har 18 huller. Banen ligger ca. 15 min kørsel fra Valletta i byen Marsa. Selve stedet har en fantastisk atmosfære og oser af gammel britisk stil. Banen er fantastisk at besøge både som erfaren golfspiller og som nybegynder. Selve golfbanen ligger i forbindelse den rigtig store sportsklub, der ud over golf byder på tennis, cricket, squash og kroket m.m.
Playmobil Fun Park På Malta er du så heldig at have mulighed for at lege med Playmobil. Der ligger nemlig en Playmobilfabrik på øen, og lige ved siden af fabrikken er der bygget et legeland. Der er både legefaciliteter indenfor og udenfor. Dykning i det krystalklare Middelhav Øen Malta er ofte kendt som paradisøen med det azurblå og krystalklare hav. Den er derfor et sandt mekka for dykning og er kendt og elsket af såvel erfarne dykkere som begyndere. Barbarossa-bådtur På Barbarossa-bådturen sejles der mod Maltas naboø Comino. Der gøres stop ved den fantastisk flotte og kendte strand Blue Lagoon. Her er der mulighed for badestop. På bådturen vil der være inkluderet vand og vin, så det eneste, du skal tænke på, er at sætte dig godt til rette eller tage en dukkert .
WWW.SUNCHARTER.DK
13
Hvis det regner Biografen På Malta er der rig mulighed for at gå i biografen, også selvom vi befinder os på en lille ø. Der er hele fem biografer, hvoraf den ene er placeret på Gozo. Der er et stort udvalg af film både til børn og voksne, filmene vil hovedsagligt være på engelsk, da engelsk er et officielt sprog på Malta. 5D Biograf I Maltas 5D biograf har du ikke blot muligheden for at komme ind at se en film, men også få en ekstraordinært sanselig oplevelse under hele filmen. Her vil du nemlig opleve bevægelige sæder, vandtåge, luftpust osv. Det er en helt ny måde at se en film på. Filmen, der vil blive vist, handler om Maltas historie og kultur og kan ses med dansk speak. Kirker Der er 365 dage på et år, så hvorfor ikke 365 kirker? Sådan har malteserne har tænkt. Her på øen er der derfor rig mulighed for at opleve en masse flotte kirker. Der er alt fra kæmpestore, prangende kirker til mindre, intime kirker. De har alle hver deres interessante historie at fortælle. Red Tower Den flotte, røde borg St Agatha’s Tower ligger uden for Mellieha. Borgen kaldes også the red tower grundet farven. Den er helt sikkert et besøg værd, da den fortæller en spændende historie.
WWW.SUNCHARTER.DK
15
Mad og drikke Det maltesiske køkken er meget enkelt og inspireret af Italien og England. På Malta har fisk altid været en vigtig ernæringskilde, og den dag i dag udgør fisk stadig en vigtig del af gastronomien. På trods af dette, er kanin dog den primære proteinkilde. På mange af de maltesiske restauranter finder du både burger, pizza og andre kendte internationale retter. Men du bør unde dig selv at smage på den lokale madkultur. Der er også flere muligheder for at prøve lokale drikkevarer i form af øl, vin og sodavand. Mad Nationalretten er kaninragout lavet med hvidløg og vin. På menukortet skal du kigge efter Fenek moqli eller Stuffat Tal-Fenek. Minestra er inspireret af den italienske minestronesuppe, men denne udgave er mere fyldig og indeholder en masse forskellige grøntsager og pasta. Brungiel er auberginer, der bliver serveret fyldt med kødstykker, tomatpuré og semulje. Pastizzi er butterdejspakker fyldt med ricotta, bønner eller ærtemos. Drikke Hvis du er til øl, skal den lokale Cisk (udtales tjesk) prøves. Den findes i flere varianter. Lager svarer til pilsner, og skal din øl have lidt mere kraft, er det varianten sølv, du skal have fat i. Skal det være en mørk øl, hedder den lokale Hop Leaf. Kinnie er den lokale, bittersøde sodavand, der bliver lavet af hele appelsiner, hvorefter der tilsættes en hemmelig
blanding af krydderurter. Den fås overalt, da malteserne elsker den. På Malta og Gozo er der de sidste 20 år kommet en masse vingårde til. Her bliver der produceret både rødvin, hvidvin og rosévin. Det er meget normalt på restauranterne, at personalet ikke anbefaler jer den lokale vin. Dette skyldes, at restauranten tjener mere på de importerede vine end dem, der bliver fremstillet her i landet. Bajtra er en likør lavet figenkaktussens frugter, og den findes med forskellig smag. Kaffen bliver næsten altid lavet med Nescafé her i landet. For at få sort kaffe beder du om black coffee, og hvis der skal mælk i, hedder det white coffee.
WWW.SUNCHARTER.DK
17
Sudoku - Nem
7 2 4
5 8 4 2 9 8 5
6 1 8 5
6 1 8
7
6
2 9
8 1
7 2
3 1
7 6 4
4 2
9 6 5
Sudoku - SvĂŚr
1 8 5
6 5 9
2
3
8
5 4 6 1
9
4 8
6
7 5
3 3
2 5
7
8 7
4 1
Kan du finde vej til SunCharter-guldet?
WWW.SUNCHARTER.DK
19
Vi klæder
SUNCHARTER på…
JILL P R O M OT I O N
&
A/S D E S I G N
… skal vi også klæde jeres medarbejdere på?
PROFILTØJ, REKL AME ARTIKLER, FIRMAGAVER ELLER JULEGAVER jill.dk
Passion for gifts
WWW.ohyeahMALTA.com
M
E
MELLIEHA LI
N
A
B AY
M A LT A
€13
€20
C HILDREN HALF PRIC E UNDER 3 YEAR S - FREE
C HILDREN HALF PRIC E UNDER 3 YEAR S - FREE
HAKUNA MATATA II
3 Island Cruise
MALTA, Gozo, Comino Island, Blue Lagoon & Caves
Båden afgår kl 9.30 fra Mellieha strand ved Tunny Net Jetty. Vi sejler nord om Maltas kyst mod Gozo, hvor vi stopper I 3 timer. Her er der mulighed for at se Gozos attraktioner (35 minutters stop ved Azur vinduet, 15 minutter ved Ta Pinu Kirken, Ggantia templerne og andre af Gozos attraktioner) Eller for en Speedbådstur til grotterne for kun 10 euro. Efter 3 timer forlader vi Gozo havn og sejler videre til Krystal Lagunen, hvor vi ligger I 1 time og 15 minutter med mulighed for svømning og snorkling i grotterne. Derefter går turen til den Blå Lagune, hvor vi ligger til i 1 time og 15 minutter. Her er der også mulighed for at svømme I det krystalklare vand. Derefter sejler vi rundt om øen Comino og passerer Santa Maria Stranden og grotterne. Til sidst går turen hjem til Mellieha stranden, hvor vi ankommer kl. 17.00.
WATERSPORTS ALSO AVAILABLE
Båden afgår fra Tunny Net Jetty kl. 11.00. Vi besøger Smuglernes Grotte og sejler videre til Comino, hvor vi passerer Elefanthovedklippen, Santa Maria Grotterme og Santa Maria Strand. VI ankommer til den Blå Lagune, hvor vi ligger til i 2 timer, med mulighed for svømning og snorkling i det krystalklare vand. Efter den Blå Lagune sejler vi rundt om Cominotto øen og videre til Krystal Lagunen, Skipperskræks Grotte og de Elskendes Grotte, hvor vi ligger til i 1 time og 45 minutter - igen med mulighed for svømning og snorkling. Derefter sejler vi rundt om Comino og videre hjem til Mellieha Stranden, hvor vi ankommer kl. 16.15.
FOR BOOKING CALL or text
(+356) 99 300 400 ohyeahmalta@gmail.com
Tunny Net Complex, Mellieha Bay
Restauranter - Anbefalet af SunCharter På Malta kommer der godt 1,2 mio. turister årligt, og af den grund har malteserne på mange måder tilpasset sig turisterne. Øen byder derfor på utallige restauranter med noget for enhver smag. Så hvad end du har lyst til fisk fra Middelhavet, en saftig bøf eller en lækker pastaret, er der altid mulighed for at finde noget. Half Way Inn Én af de allerbedste restauranter i Mellieha er Half Way Inn. Det er en luksuriøs kulinarisk oplevelse uden lige, lige fra du træder ind ad døren, til du bestiller og spiser din mad. På Half Way Inn er der rigtig mange muligheder. Der er både fisk, pastaretter og enormt gode bøffer, hvor især den lidt dyrere Chatoubriand kan anbefales! Restauranten er en lidt finere af slagsen, og prislejet er meget gennemsnitligt. Ta’ Victor Restauranten Ta’ Victor er placeret i den lille by Marsaxlokk. Byen er hovedsageligt kendt for sit store søndagsmarked, men bestemt også for den lokale befolkning. Her kommer der nemlig mange lokale til for at spise på de mere lokale spisesteder. På restauranten Ta’ Victor lever de af at servere lokale retter, og du har rig mulighed for at få smagt på Maltas lækre specialiteter.
Natteliv På Malta er der gode muligheder for at komme ud og muntre dig i nattelivet, og
uanset hvilket turistområde du befinder dig i, kan du komme ud at få dig et par drinks eller en svingom. Området Paceville beliggende i St. Julian’s er især et kendt fænomen for de unge. Her findes øens største diskoteker samt uhyre mange barer. Så leder du efter et sted med fest og farver, skal du ikke gå langt for at finde den maltesiske version af ”Jomfru Ane Gade”. Uden for sæsonen er det hovedsageligt onsdag, fredag og lørdag, der er gang i bargarden. Fra sæsonen starter og helt frem til september, er der gang i den alle ugens dage, mandag til søndag. I Mellieha og Bugibbar er det lidt begrænset med barer og diskoteker, men du finder enormt mange restauranter, der holder åbent til sent ud på aftenen, hvor du har mulighed for at få dig en svingom. I hovedstaden, Valletta, har du også mulighed for at svinge træbenet i de sene nattetimer. Også her er det lidt begrænset med barer, men der er normalt rigtig meget gang i den om fredagen. Når du skal ud i de sene aftentimer, er der to ting, du skal være opmærksom på. Taxachauffører kan sagtens finde på at skrue prisen helt i vejret, hvis de aner, at du er beruset. Yderligere skal du holde godt fast i din pengepung. Det er ikke farligt at gå i byen, men f.eks. i Paceville, hvor der er rigtig mange mennesker, kan du desværre godt risikere at blive udsat for lommetyveri.
WWW.SUNCHARTER.DK
23
Strandene Da Malta er en klippeø, er her ikke mange gode sandstrande. Malteserne selv er meget glade for at bade fra de lave klipper, derfor finder man også stiger overalt. En af årsagerne til, at de bader her, er, at de slipper for sandet. En anden grund er, at sandstrandene bliver hurtigere proppede, da der er færre af dem. Men hvad er en ferie uden en tur på stranden? Heldigvis er der strande tæt på alle vores hoteller. Mellieha Bay Denne børnevenlige strand er Maltas længste strand og byder på lidt af det hele. Her er mulighed for at prøve vandsport, slå et smut forbi de små butikker for at få en is eller bare nyde solen og det klare Middelhav. Det fine sand medvirker til, at denne strand er kendt som Maltas bedste. St. George’s Bay Denne bystrand er ret ny og er fremstillet af sand hentet fra Jordan. Dette er den eneste gode strand tæt på hovedstaden, hvorfor den hurtigt bliver fyldt, særligt med skolebørn. Så hvis du ønsker en plads, er det en god ide at komme før middag. Da den ligger i byen, er der desuden masser af muligheder for at finde både frokost og is. Golden Bay Tæt på feriebyen Mellieha ligger en af de mest populære strande, og det er ikke svært af se hvorfor. Denne dejlige strand er kun 200 meter lang, men er meget lavvandet og derfor perfekt til børn. Den er også speciel pga. sit nærmest orange sand. Lige ved stranden ligger desuden to restauranter, så der er også mulighed for en is, eller hvad du ellers skulle få lyst til.
Grønt flag: Ikke farligt at bade Gult flag: Vær forsigtig Rødt Flag: Forbudt at bade Ved de fleste større strande er det muligt at prøve forskellige vandsportsaktiviteter.
Shopping På Malta er der rig mulighed for shopping. Det er uanset, om du er til lokale markeder, store shoppingcentre, eller du bedst kan lide at gå langs stræderne i de store byer Valletta og Sliema. Shoppingcenter i Sliema Shoppingcentre er et helt nyt fænomen for malteserne. Øens største shoppingcenter, The Point, ligger i Sliema. Her finder du hele 78 butikker samt et væld af caféer. I centreret findes eksempelvis mærkerne Tommy Hilfiger, Nike, Adidas, The Body Shop og mange, mange flere. Storbyshopping i Sliema og Valletta I Sliema og hovedstaden, Valletta, kan du komme på storbyshopping og samtidig nyde det gode vejr, imens du shopper. Går du blot langs kyststrækningen ved Sliema eller i de smalle gader i Valletta, er der rigtig mange forretninger. Du finder bl.a. madvarer, smykker, tøj og mange andre ting. Lokale markeder Hver dag inde i Valletta er der et lille marked på gaden Merchants Street. Markedet på den lange gade er altid hyggeligt, og de lokale er altid friske på en lille sludder. Det største marked afholdes om søndagen i byen Marsaxlokk. Her vil der også være en masse lokale, der handler frugt og grønt ind. Turisterne ser sig ofte om efter tøj, smykker og sko. Lokale markeder har altid åbent fra 09.0014.00.
Følg de lokale nyheder når du er ude at rejse. Ditvendsyssel og Ditaalborg bringer nyheder helt tæt på. Har du lyst til at fortælle om din rejseoplevelse så klik ind og send den til os - den bringer vi gerne
- Del din rejseoplevelse med os, så deler vi den gerne!
www.ditvendsyssel.dk
www.ditaalborg.com
WWW.SUNCHARTER.DK
27
A- Å Afstand Selv for en dansker er Malta et lille land. Men malteserne har deres egne afstandsbegreber, så de får en fornemmelse af, at deres land er hele verden. Selv små afstande er lange for en malteser. Hvis du spørger en malteser om vej, og de siger, at der er langt til næste by, så bliv ikke overrasket, hvis den ligger lige om hjørnet. Apotek Apotek hedder Pharmacy og kan kendes på de grønne neonoplyste kors. De fleste læger har deres klinik i forbindelse med apoteket. Åbningstider: man-lør: 8-13 og 16-19, sønog helligedage er der vagtapoteker. Badning Vandet rundt om Malta er det reneste i Middelhavet, og allerede i april når det op på en badevandstemperatur, der tillader, at du kan hoppe i bølgerne. Havvandet her har et højt saltindhold på 4 %. Bank Hvis du skal hæve penge, er der rig mulighed for det, da der er mange hæveautomater rundt omkring i gaderne. Der er et gebyr på 30 kroner, når du hæver i en bankautomat. Drikkepenge Drikkepenge udgør en del af lønnen i servicefagene på Malta. På restauranter er det normalt at give 10 % ekstra og mere, hvis du har fået en særlig god behandling. Enkelte restauranter på Malta inkluderer drikkepenge i prisen, så kig efter det på din regning. På cafeer og barer lægges lidt småmønter.
Drikkevand Postevandet på Malta er en blanding af overfladevand og afsaltet havvand. Det er ikke sundhedsskadeligt at drikke vandet, men det smager ikke særlig godt. Vi anbefaler derfor, at du køber mineralvand på flaske. Lokale mærker som fx San Michel er forholdsvis billige. Dykning Malta er et sandt dykkerparadis grundet sit klare vand og den lange sigtbarhed. Rundt om alle tre hovedøer, Malta, Gozo og Comino, er der en masse at udforske under havoverfladen, eksempelvis gamle skibsvrag, grotter og et rigt dyreliv. Elektricitet På Malta er der 240 volt, og der anvendes det særlige engelske 3-benede stik. Danske elektriske apparater virker helt fint ved hjælp af en adapter. Gudstjenester Der er mange gudstjenester, også på engelsk: Mellieha: Our Lady’s Sanctuary kl. 10, Valletta: Our Lady of Victories, Victoria Square, kl. 10 og kl. 12, og St. Barbara, Republic St., kl. 12. Sliema: St. Patrick’s, St. John Bosco St., kl. 7.30, 9, 10 og 19.30. Hospital Der er flere hospitaler på Malta, men de fleste danskere benytter St. James Hospital, som ligger i Sliema. Hvis du skal på hospitalet, så medbring altid dit rejseforsikringsbevis og pas. Insekter Der er masser af myg om sommeren, så WWW.SUNCHARTER.DK
29
Maltas originale glas Køb et unikt, maltesisk håndlavet produkt og tag det med dig hjem. Dekorative og praktiske genstande af Mdina Glass giver liv til ethvert hjem og er den perfekte gave til venner og familie.
Besøg os i Ta’ Qali Crafts Village og se gratis en glaspuster i arbejde.
Køb online på www.mdinaglass.com.mt Mulighed for levering til Danmark. Pjazza Tigné . Mdina . Ta’ Qali . Valletta . Sliema . Bugibba . Valletta Waterfront . Victoria (Gozo) t. [+356] 2141 5786 | onlinesales@mdinaglass.com.mt Find us on
WWW.SUNCHARTER.DK
31
en myggebalsam er absolut nødvendig. Du kan også risikere at blive generet af de små sandfluer, som du ikke kan se, før de for længst har bidt. De er sorte og mindre end et knappenålshoved. Biddene er som regel harmløse, men de klør, og i det varme vejr kan der let gå betændelse i dem. Søg derfor læge, hvis biddene pludselig hæver og banker. I værste fald kan det give blodforgiftning. Heldigvis føres der insektmidler, der kan deres kram. Så en god forebyggende spray og en, der lindrer, så klarer du den fint. Internet På de fleste hoteller er der wi-fi, som kan tilgås på værelset eller i lobbyen. På de fleste barer og restauranter tilbydes der ligeledes wi-fi. Nødhjælp Nødopkald: tlf. 112 Politi: Malta tlf. 191, Gozo tlf. 21562040 Brand: Malta tlf. 199, Gozo tlf. 21566188 Ambulance: Malta tlf. 196, Gozo tlf. 21556851 Post Det tager i bedste fald fire-seks dage for et kort eller brev at nå til Skandinavien. Forsendelser under 20 gram til Europa koster 37 cent + 20 cent pr. 20. gram derover. Prisniveau Det generelle priseniveau ligger lidt under det danske. Alkohol er eksempelvis en del billigere end derhjemme, og busserne er rigtig billige at køre med. Påklædning Malteserne klæder sig pænt, men ikke i det stiveste puds. Bare du ikke går i ba-
detøj i byen, så er alt ok. Ved offentlige strande må kvinder ikke ligge topløse. Flere og flere kvinder trodser reglerne, men der kan vanke bøder. Ofte finder du et skilt ved strandene, hvorpå der står ”Topless Swimming”. Dette er dog ingen tvang, men skyldes blot, at nogle som en narrestreg har fjernet »No« på skiltet. I kirker og på museer bør du gå tækkeligt klædt. Lår, knæ, arme og skuldre skal være dækkede. Siesta Malteserne har deres hovedmåltid midt på dagen, efterfulgt af et hvil mellem kl. 12 og 16. Det betyder, at forretningerne er lukkede i dette tidsrum. Der er dermed også fire myldretider i stedet for to. Sol Solen på Malta er meget voldsom og intens, så pas på, at solbadning ikke gør en trist ende på ferien. Vær derfor forsigtig med at ligge i solen mellem kl. 10-14, hvor solen er mest intens. En god ide er altid at have en solcreme med sig. Tidsforskel Der er ingen tidsforskel mellem Malta og Danmark. Told Malta er et EU-land, hvilket betyder, at du ikke kan købe toldfrit hverken på vej til eller fra Malta. Du må ikke indføre animalske produkter eller planteprodukter, og du må kun tage varer med til eget brug. F.eks. vil øl til eget brug betyde højst 110 liter, men prøv lige at slæbe det med i flyet. For cigaretter er der et maksimum på 800 styk. Du skal også betale afgift af varer, hvis du tager dem med til eller for personer, der ikke er med på rejsen.
Valuta Malta bruger den fælles europæiske møntfod euro. 1 euro = 7,5 DKK. Maltas 1- og 2-euromønter bærer naturligvis et malteserkors. Åbningstider Butikker: Almindeligvis man-fre: kl. 9-13, 16-19, lør: til kl. 20. Midt på dagen holdes der tre timers frokostpause fra kl. 13-16. Mange supermarkeder holder åbent om søndagen, selvom det egentlig er ulovligt. Banker Man-fre: 8.30-12.30, lør: 8.30-11.30. Om sommeren kan visse banker have åbent om eftermiddagen. Museer: På Malta har de fleste museer (også statslige museer og templer) følgende normale åbningstider: dagligt fra kl. 9-17. Man lukker ikke flere gæster ind efter kl. 16.30. Museerne holder generelt lukket på helligdage undt. søndag. Benzintanke: Du finder benzintanke rundt omkring på Malta. Der er som regel åben mandag til søndag fra kl. 8-18.
Hellig- og mærkedage På Malta er befolkningen romersk-katolske. Generelt er malteserne meget religiøse, og de besøger ofte af en af øens 365 kirker. Malteserne fejrer helligdagene, og det meste er derfor lukket. Ofte har turistbutikkerne i Valletta og i Sliema dog åbent. Nedenfor kan du se, hvornår helligdagene på Malta falder. 1. januar: Nytårsdag 10. februar: Paulus’ skibbrud 19. marts: St. Josephs Dag 25. marts: Langfredag 31. marts: Maltas Frihedsdag 1. maj: Arbejdernes dag 7. juni: Årsdag for oprøret i 1919 29. juni: St. Peter og St. Paul 15. august: Maria Himmelfartsdag 8. september: Befrielsesdagen 21. september: Uafhængighedsdag 8. december: Maria undfangelse 13. december: Republikkens dag 25. december: Juledag OBS: 2. påskedag, 2. pinsedag og 2. juledag er ikke helligdage på Malta. Busser kører ikke kl. 12-15 juledag og nytårsdag.
WWW.SUNCHARTER.DK
33
Miniparlør Malta har i dag to officielle sprog, engelsk og maltesisk. Næsten alle maltesere taler engelsk, men vil du overraske malteserne positivt kan du forsøge dig med et par ord på maltesisk. Nyttige ord: Ja – Iva Nej - Le Godmorgen – Bongu Godaften – Bonswa Godnat – Il-lejl it-tajjeb Goddag/farvel – Sahha Tak – Grazzi Mange tak – Grazzi hafna Selv tak – L-istess Skål – Sahha Undskyld – Szusi Hjælp – Ajjut Sætninger/vendinger: Taler du engelsk? – Titkellem bl-ingliz Vær så venlig – Jekk joghbog Hvad koster den/det? – Kemm iqum/jiswa Hvornår åbner/lukker I? – Fix hin tiftah/ fix hin taghlag Hvornår kører/ankommer bussen? – Meta titlag/jasal il-karozza Hvad er klokken? – Xhin hu Jeg vil gerne have en billet – Nixtieg biljett Jeg er faret vild – Ninsab mitluf Jeg forstår ikke – Ma nifhimx Jeg forstår – Nifhem Jeg vil gerne have – Nixtieq Jeg vil gerne betale - Han hallas jien
Alfabet: Aa – Bb – Cc – Dd - Ee – Ff - Gg - Hh - Ii - Jj - Kk - Ll - Mm - Nn – Oo – Pp - Qq - Rr - Ss - Tt – Uu - Vv - Ww - Xx - Yy - Zz
Takt og tone Det gæstefrie folkefærd Turisme udgør landets største indtægtskilde, og malteserne ser dermed turisterne som en vigtig investering i deres land. Du vil derfor blive mødt med en helt utrolig gæstfrihed, høflighed og hjælpsomhed, da malteserne sætter en ære i at give dig et godt ophold i deres lille land, som de er så stolte af og gerne vil passe godt på. Så nyd et ophold i det lille ørige, hvor malteserne gør det nemt for dig at føle dig godt hjemme. Festa Festa er en stor begivenhed, der holdes til ære for byens helgen. Det er en fest, der bliver holdt i hver enkelt by på hele Malta. Selve festaen varer i tre dage oftest over en weekend, hvor hele byen bliver pyntet med lys, bannere, flag og madboder. I løbet af weekenden festes der med musik og processioner, og der afholdes særlige gudstjenester. Messesøndag Malteserne er romersk-katolske og meget religiøse. Over halvdelen af dem tager til messe i deres lokale kirke hver eneste søndag. Tager du med til messesøndag, vil du kunne opleve, at mange kirker har to ure: et, der viser datoen, og et, der viser klokken. Som en sjov detalje har nogle af kirkerne to ure, der viser klokken, hvoraf det ene går forkert for at drille djævlen.
Læge og hospital
Toldregler
I tilfælde af sygdom eller hvis du får brug for lægehjælp under din ferie, bør du altid kontakte os rejseledere. Vi vil hellere, at du ringer en gang for meget end en gang for lidt, så vi kan sikre os, at du er i trygge hænder. SunCharter samarbejder altid med en privat lægeklinik, da de kan levere en effektiv og grundig service.
Følgende toldregler skal overholdes, når du rejser fra Malta:
Service-/nødtelefon: +356 79 34 56 23 / 00356 79 34 56 23 SunCharter har et tæt samarbejde med det store privathospital St. James. Det er et moderne hospital med gode faciliteter. Personalet er meget imødekommende, og da Maltas andet officielle sprog er engelsk, er kommunikationen mellem gæst og læge sjældent et problem.
Er du over 18 år: Cigaretter:
800 stk.
Cigarillos og cerutter:
400 stk.
Cigarer:
200 stk.
Røgtobak:
1 kg
Spiritus over 22 %:
10 liter
Hedvin:
20 liter
Bordvin: 90 liter Øl:
110 liter
Er du 16-17 år:
Ved behov for lægehjælp, husk at medbringe pas og forsikringspapirer/policenr.
Øl:
110 liter.
Receptpligtig medicin skal hentes på apoteket. Gem kvitteringer og recept, da udgifterne oftest kan refunderes, hvis du har en rejseforsikring.
Bordvin:
90 liter
Du må ikke medbringe tobak, hedvin eller spiritus.
WWW.SUNCHARTER.DK
35
Hjælp SunCharter med at blive endnu bedre! Vi er meget interesserede i at høre din mening om ferien med SunCharter. Efter hjemkomst modtager du et elektronisk spørgeskema via e-mail. Dine svar læses både på kontoret i Danmark og af os på Malta. Dine svar er en hjælp til at forbedre SunCharters service og gøre os endnu bedre. Når du svarer på vores spørgeskema, er du med i konkurrencen om at vinde et gavekort på 10.000 kr. til din næste rejse med SunCharter.