2 minute read
Pakistan
VI HJÆLPER VED DE VÆRSTE OVERSVØMMELSER I 30 ÅR
I august blev Pakistan ramt af oversvømmelser, som lagde en tredjedel af landet under vand og påvirkede 33 mio. indbyggere. Huse, veje og marker er stadig ødelagt, millioner af mennesker står uden tag over hovedet, de mangler mad og rent drikkevand, og sygdomme spreder sig.
Røde Kors hjælper med mad, rent drikkevand, hygiejnepakker, tæpper, telte og presenninger og andre nødhjælpsartikler, og mobile sundhedsklinikker kører ud til tusindvis af strandede pakistanere, som bor i midlertidige lejre langs vejene. Men én ting er den akutte nødhjælpsind-
sats, som hjælper her og nu. Oversvømmelserne vil trække lange spor ind i næste år, fordi der ikke kan dyrkes afgrøder, så længe markerne står under vand. Dermed er der udsigt til stor fødevaremangel i området.
I august blev Pakistan ramt af voldsomme oversvømmelser. Røde Kors hjælper de ramte familier med blandt andet telte, mad og drikkevand.
– Tekst: Louise Sjöström, foto: IFRC –
Uddelt 3.135 hygiejnesæt og oplyst om hygiejne
Uddelt 300 familietelte
Udsendt nødhjælpsarbejdere til at understøtte den internationale nødhjælpsindsats
584.000
Samlet har Røde Kors hjulpet 584.000 mennesker med akut nødhjælp i form af bl.a. midlertidige telte, medicin, mad og drikkevand.
Hundredvis af frivillige fra Pakistansk Røde Halvmåne har været og er fortsat involveret i hjælpen.
Røde Kors i Danmark har: