18 minute read
Tema
Vi tager pulsen på frivilligheden med udgangspunkt i den nye engagementundersøgelse. Læs bl.a. om forskellige typer frivillige og frivillighed, tendenser i frivilligheden med ekspertperspektiv og mød tre frivillige fra Brande, hvor frivilligheden stortrives.
Formand Emma Winther, 66, lod sig rive med af det stærke fællesskab, som er grundopskriften på Brandes frivillighed. Krydret med god kommunikation.
– Tekst: Gertrud Baun, foto: Michael Drost-Hansen –
Vi har besøgt Røde Kors i Brande. Herude på den midtjyske hede er frivilligheden nemlig i stortrivsel. Mød tre typer af frivillige: En formand, der bruger mange timer på sit nye hverv. En der har været med i snart tre årtier. Og en ny frivillig, som gerne vil give lidt tid, uden at det bliver alt for fast.
Leder skulle Emma Winther i hvert fald ikke være længere. Men hvad så? Efter mange år som plejehjemsleder og et par år som konsulent i Sundhedsstyrelsen gik hun i sommeren 2021 på pension. Det var ikke så let. Hun blev prikket af en tidligere kollega, som sagde, de manglede én i bestyrelsen for Røde Kors Brande. “Det kan jeg da nok, men de skal ikke forvente jeg kan bidrage meget”, lød svaret.
På et tidspunkt skulle hun tømme en kollegas lejlighed og begyndte at komme meget i Røde Kors-butikken i Brande for at aflevere ting.
“Jeg blev optaget af at komme der. Der var en stemning af fællesskab. Af at skabe noget sammen. Jeg kunne se, de gjorde en masse fantastisk i butikken, og forstod, at der også var andre fine aktiviteter. Men var de synlige nok? Jeg meldte mig og sagde, at jeg gerne ville tage opgaven at kommunikere ’den store historie’ om Røde Kors i Brande.”
’Den magiske historie’
I løbet af nul komma fem havde Emma søgt penge til bestyrelsen og stod i spidsen for ’Den magiske historie’, som skulle vises på generalforsamlingen i februar 2022. En slags kernefortælling, hvor alle aktiviteter og frivillige blev bundet sammen i en fiktiv – og magisk – historie om, hvad Røde Kors i Brande sammen løfter og gavner. Og så skete det, der ikke var meningen.
“Jeg lod mig opstille som formand – og blev det”, siger Emma og ryster på hovedet ad sig selv. “Men jeg er stadig meget optaget af at være med til at underbygge og udbrede historien om et fælles ’vi’ og måske tiltrække endnu flere.”
Det er allerede sket. ’Den magiske historie’ blev ved generalforsamlingen set af en lærer, som sagde: “Tænk, hvis vi kunne få 8. klasserne med!” Ideen spirede og i skrivende stund er fem 8. klasser på vej i praktik i de lokale aktiviteter og skal hver lave en lille film eller et andet produkt om det. 30 af eleverne var også med ved landsindsamlingen i oktober, hvor Brandeafdelingen samlede 14.000 kroner mere ind, end de plejer.
“Vi ved ikke, hvordan det kommer til at gå, men vi lærer. Vi vil gerne få noget til at ske på nye måder. Alt skal dog ikke være nyskabende. Mit mål er, at basisaktiviteter, som har været her længe, fortsat kører godt, og at vi skaber sammenhæng imellem dem, så alle føler, de er en del af noget fælles og større – som gør en forskel. Her er kommunikationen også vigtig. Vi skal fortælle de små og store historier om os i Røde Kors. Vi har fx sat en stor skærm op i butikken, hvor man lige nu kan læse om julehjælp. Og vi har oprettet en fælles facebookprofil for hele Røde Kors Brande.”
Værdier taler de også meget om i Brande – og ’lever’ dem.
“Medmenneskelighed og fællesskab skal ikke bare være snak. Vi skal leve det. Det er fx vigtigt med et kafferum i bagbutikken, så vi kan tage os af hinanden, imens vi gør noget for andre. Butiksleder Anni kommer i det samme ud i kafferummet og peger på et af flere skilte med små husregler: Skal vi ikke lige være enige om, AT HER I HUSET TALER VI PÆNT til hinanden.
Fællesskab, fejring og fortælling
Udover fællesskabet og fortællingen er en tredje ting vigtig for trivslen i Brande.
“Vi skal fejre frivilligheden. I august holdt vi indvielsesfest i nye lager- og mødelokaler og sagde TAK til de frivillige. Vi havde søgt penge til det, og det blev en stor succes. Der kom 85 frivillige, og en af dem takkede for, at vi havde inviteret alle på en gang, “så man kan mærke, man er del af noget større”. Jeg blev så glad, da hun sagde det, for det var hele ideen.“
Emma vil også gerne holde temaaftener for interesserede borgere om emner i tiden, hvor Røde Kors kunne have en rolle. “Vi skal række efter stjernerne – ellers når vi dem aldrig. Men jeg skal nok lige moderere mig, for ellers står folk da af,” griner Emma. “Jeg er stadig ved at finde vej og se, hvordan jeg kan ’blande mig’ uden at blande mig. At få øje på både sten på vejen og nye ressourcer for vores frivillighed i Brande. Det tager tid.”
Jeg så, hvad det gjorde for min mor
Om få år har Kirstine Meldgaard Olesen, 75, været frivillig i Røde Kors Brande i tre årtier. Og det er ellers ikke, fordi hun ikke har andet at lave.
“Min mor var blind og fik en besøgsven fra Røde Kors, som hun havde til sin død i 1993. Jeg kunne se, hvor godt det gjorde hende. Kort efter hendes død stod det mig klart, at jeg skulle have én at besøge. Jeg spurgte min mors besøgsven, hvad man gjorde, og så blev jeg tilmeldt besøgstjenesten. I dag besøger jeg én, som jeg er blevet rigtigt ven med.”
I Røde Kors-afdelingen fik de hurtigt nys om, at Kirstine var bogholder i bankverdenen. Derfor fik hun hvervet som kasserer i bestyrelsen fra 1995 til 2021. Da hun nu kunne det med budgetter, regler og arbejdsplaner, gav hun også lige et nap med ved åbningen af genbrugsbutikken i 2013. Her er hun endnu.
“Jeg har hele tiden sagt, jeg kun er afløser hernede, men hjælper med alt det bagved. For jeg har jo også to døtre, tre børnebørn, en bunke veninder, stavgang, yoga, gymnastik og elcykelklubben.”
Alligevel er det Kirstine, som helt fast to gange om ugen lægger et hav af billeder på Facebook af butikkens nye varer, laver en historie med ’ugens gode handel’ og for hver nye 100 følgere på siden inviterer ind i butikken til en flot buket med billede og et lille skriv.
Når man spørger Kirstine, hvad det vigtigste ved at være frivillig, er, står argumenterne i kø.
“Jeg anede ikke, hvad frivilligt arbejde var, før min mor fik en besøgsven. At det var så givende at gøre en forskel. Nu glæder jeg mig altid til at skulle på besøg eller ned i butikken. Det er også skønt, der er nogen, der har brug for mig, selvom jeg er gået på pension,” siger hun.
Der er plads i mit liv nu
Bodil Lanman, 60, er ny frivillig i Røde Kors, men kan allerede se sig selv være frivillig i mange år fremover, hvis det kan være fleksibelt.
Det var på jobbet i kirken, at Bodil Lanman i foråret hørte, der skulle bruges nogle frivillige til at modtage ukrainere, når de kom til byen. Det mindede hende om et projekt i 90’erne, hvor hun var med til at modtage flygtninge fra Bosnien.
“Jeg huskede det som superspændende og udviklende. Samtidig kunne jeg mærke, at der er kommet ro på min tilværelse nu med et deltidsjob, som jeg er rigtig glad for. Så der var plads til noget nyt.”
Bodil gik med til møde og var snart involveret i en netværkscafe for ukrainere. Det viste sig dog, at det var andre behov for hjælp, de nytilkomne havde. Ukrainerne var heldigvis hurtigt i gang med job og skole. Men det blev starten på mere frivillighed for Bodil.
“Jeg følte mig så godt modtaget og kendte også en del af de andre i cafeen i forvejen. Så jeg meldte ud til lokalafdelingen, at jeg fortsat gerne ville hjælpe, hvor det gav mening.”
Aldrig så snart havde Bodil meldt sig klar under frivillig-fanerne, før afdelingens formand Emma kontaktede hende. Hun øjnede nemlig muligheden for et forrygende samarbejde – i første omgang omkring håndtering af ansøgninger om julehjælp. Det gik rigtig godt. ”Inge, som har siddet med julehjælpen i mange år, er helt fantastisk. Det betyder meget, at hun tog sådan imod mig. At hun har så godt styr på det, og at det er en overkommelig opgave.”
Jeg kan sagtens se mig selv som besøgsven eller frivillig i andre aktiviteter, hvor der er brug for det i fremtiden.”
FAKTA OM JANNICK
• 34 år og bor i Herlev med sin kone og snart første barn. • Uddannet våben- og elektronikofficer og arbejder i forsvaret. • Er ofte i udlandet og ude at sejle som en del af arbejdet. Læser en master i militærstudier ved siden af. • Blev Parathjælper i foråret 2022 og er med i et “handy-korps” af
Parathjælpere, der hjælper med at indrette boliger til kvinder i projektet “Fra Bolig til Hjem”.
Som Parathjælper har Jannick brugt sine handyfærdigheder til at hjælpe kvinder, der flytter fra krisecenter og skal på plads i egen bolig.
Med jævnlige arbejdsture til udlandet, et
deltidsstudie, en husrenovering og en baby på vej er der mange ender, der skal mødes for den 34-årige Jannick. Men han vil også gøre noget godt for andre – når det passer ind. Det gjorde det, da han gennem Parat blev spurgt, om han kunne give en hjælpende hånd med indretningen af et nyt hjem til en kvinde fra projektet “Fra Bolig til Hjem”.
“Jeg synes det var et godt initiativ og godt tilrettelagt med at hjælpe folk til at kunne stå på deres egne ben,” siger Jannick. Sammen med en arkitektstuderende var han over flere gange med til at sætte lamper op, hænge billeder op, fikse gardiner og samle skabe og børnesenge.
For Jannick handler det med at hjælpe om at udvide sin horisont og mærke, at man gør en forskel. “Jeg er jo egentlig ret egoistisk, for jeg får meget ud af at hjælpe. Jeg kommer ud og møder nogle skæbner, jeg måske ellers ikke ville møde. Det er med til at give mig et helhedssyn på verden og forstå andre mennesker,” fortæller han og fortsætter: “Det kan være underligt for en beskeden jyde som mig at blive mødt af så stor taknemmelighed. Men det er fedt at kunne gøre en forskel.”
Som Parathjælper tager Jannick oftest ud på opgaver alene. “Jeg er en utrolig introvert person, og mit bæger for andre mennesker bliver hurtigt fyldt op. Så jeg har ikke behov for det sociale i mit frivillige virke,” fortæller han. Samtidig kan Jannick sige ja til opgaver, når det passer ind i hans liv, der grundet hans arbejde er ret dynamisk. “Nogle gange skal jeg kunne planlægge med meget kort varsel. Så det med, at jeg kan sige ja fra opgave til opgave gør, at jeg også kan bidrage.”
Tekst og foto: Maja-Cæcilie Glavind
FAKTA OM PARAT
• Parathjælperne er ad hoc-frivillige i et landsdækkende hjælpenetværk. De bliver spurgt om hjælp, når der er et behov i deres lokalområde, og kan så takke ja eller nej til opgaven. • Parathjælperne er generelt yngre end den gennemsnitlige frivillige med en gennemsnitsalder på 54 år. • 29 % af Parathjælperne er mænd. • Parathjælperne er oftere i beskæftigelse (57 %) end andre frivillige i Røde
Kors (21 %) • Motivationen for hjælperne i Parat er i høj grad at gøre en forskel og selv kunne vælge opgaver, frem for fx at være en del af et frivilligt fællesskab.
Kilde: Engagementundersøgelsen
FRIVILLIGHED UNDER FORANDRING
Røde Kors har i 2022 taget pulsen på det frivillige engagement med en stor undersøgelse, som knap 8.000 på tværs af aktiviteter har deltaget i. Vi har spurgt national chef, MarieLouise Gotholdt, hvilke tendenser hun ser, og hvad Røde Kors gør for at bevare det gode engagement i fremtiden.
– Tekst Gertrud Baun. Foto: Privat –
Vi er gode til at skabe fællesskaber om aktiviteter og tage godt imod nye frivillige – det er et par af konklusionerne fra engagementundersøgelsen. Det tegner godt.
Hvad motiverer frivillige?
“Noget af det vigtigste for os er selvfølgelig at vide, hvad der motiverer frivillige – for de er rygraden i Røde Kors. Både vores nye og tidligere undersøgelser viser, at den vigtigste motivation for at engagere sig er at gøre en forskel. Det betyder også rigtig meget for vores frivillige at have medbestemmelse og kunne bruge deres personlige kompetencer. Og endelig er det vigtigt for rigtig mange, at det er sjovt og der er et godt fællesskab,” siger Marie-Louise Gotholdt.
Hvordan rekrutterer og fastholder vi frivillige?
“Rekruttering starter i hverdagen. Et stærkt fællesskab, gode aktiviteter og organisering både tiltrækker og fastholder frivillige. Dér, hvor en afdeling fungerer, og der er rart at være, vil mange gerne være. Men der skal også synlighed til. Vi skal fortælle om det gode, vi gør, for kun, når man kender mulighederne, kan man se sig selv i dem. Når frivillige oplever at gøre en forskel, være værdsat og del af et godt miljø, prikker de til dem, de kender. Personligt netværk er stadig den største rekrutteringskanal.”
“Men vi ser et skift i engagement. Folk i dag, både unge og ældre, vil gerne nå meget. Så vi er udfordret på, hvor mange timer frivillige vil bruge og hvordan. Lysten til at melde sig er intakt, men måden at være frivillig på er under forandring.”
Parat-netværket er et af flere tiltag i Røde Kors for at imødekomme en mere fleksibel type engagement. Her kan man sige ja og nej til enkeltopgaver, og det er en stor succes, der supplerer de faste aktiviteter.
Undersøgelsen af det frivillige engagement er gennemført af Epinion for Røde Kors i maj-juli 2022, og i alt 7.800 nuværende og tidligere frivillige fra Røde Kors har deltaget. Endnu en gang tak til de af jer, der har besvaret undersøgelsens spørgeskema – det gør os klogere.
“Mange af vores aktiviteter kræver faste frivillige og et længerevarende engagement, fordi relationen er det bærende. Men også her prøver vi at få mere fleksibilitet ind, fx ved at arbejde mere i teams. Hvis der er to aktivitetsledere på en aktivitet, bliver det mindre sårbart for udskiftning og mindre krævende – og måske også sjovere. Man kunne også være to om en besøgsmodtager og skiftes til at besøge. Det vil kræve flere frivillige, men færre timer fra hver.”
Hvordan ser frivilligt engagement ud i fremtiden?
Vi har bedt tre samfundseksperter, der til daglig beskæftiger sig med frivillighed og engagement på forskellige måder, kommentere på dele af engagementundersøgelsen. De fortæller også lidt om, hvordan frivilligt engagement ser ud i dagens Danmark og måske i fremtiden – med udgangspunkt i vores nye undersøgelse.
– Tekst: Rasmus de Boer –
Undersøgelsen af det frivillige engage-
ment, som er lavet med hjælp fra mange af jer læseres spørgeskemasvar i foråret viser, at vi er en organisation i udvikling. Både i forhold til, hvem vi er som frivillige, og hvordan vi engagerer os. Vi har talt med tre eksperter for at blive klogere på, hvad det siger om os som forening, og hvad vi kan bruge det til.
Eksperterne, vi har talt med, er Lars Skov Henriksen, forsker på Aalborg Universitet, Line Lund Mikkelsen, analysekonsulent med fokus på frivillighed for virksomheden IngerFair og Malthe Lindholm Sørensen, der er analysekonsulent for Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
92%
er tilfredse eller meget tilfredse med at være frivillige
Hvordan bliver man en glad frivillig?
Overordnet set er vi i Røde Kors glade og tilfredse med at være en del af organisationen. Ifølge eksperterne er der flere aspekter, der afgør, om frivillige som dig har lyst til at engagere sig i en organisation. Allerede inden, man overhovedet melder sig som frivillig, er det vigtigt, at man kan se sig selv i opgaven, siger Lars Skov Henriksen: – Man skal mene, at organisationen løser et væsentligt problem. Det problem skal svare til noget, som man selv vurderer, er vigtigt eller værdifuldt. Hvis man fx har en mor, der føler sig ensom på sit plejehjem, og Røde Kors Besøgstjeneste er svaret på det problem, så har man en potentiel frivillig der.
For at forblive engageret i sit frivillige arbejde, er det vigtigt, at man som frivillig føler sig anerkendt i sit arbejde.
Malthe Lindholm Sørensen fortæller, at denne anerkendelse kan komme flere steder fra. Fra omverden, fra organisationens ledelse og fra dem, man hjælper. Men særligt én form for anerkendelse er vigtig, siger han – anerkendelsen fra aktivitetsledere og ens medfrivillige: – Det har enorm meget betydning at blive set i den indsats, man er en del af som frivillig. At der er et stærkt fællesskab forstået i den forstand, at man kan spejle sig i de andre og i den måde, de håndterer og går til opgaven på, og hvor man kan sparre med hinanden og ens ledelse.
Hvis man føler sig anerkendt, er man også mere tilfreds og engageret. Men som frivillig har man et andet vigtigt potentiale, siger Line Lund Mikkelsen: – Vi kan se, at hvis man skal have lyst til at gå ud og opfordre andre til at blive frivillige, så har det en betydning, om man er 'tilfreds', eller om man er 'meget tilfreds'. Hvis man skal påtage sig en rolle som ambassadør og måske få andre med, så er det vigtigt, at man er 'meget tilfreds', siger hun.
Patientstøtter er dem, der er allermest tilfredse med sit frivillige engagement i Røde Kors.
99 % i denne gruppe er tilfredse og hele 73 % meget tilfredse.
43%
Den største aldersgruppe blandt frivillige er 65-74-årige, der udgør 43 %
En fremtid med mere fleksibilitet?
Den typiske frivillige hos os er ifølge engagementundersøgelsen en kvinde på over 64 år og derover. Samtidigt er der dog et stort engagement blandt unge. Den type fast frivillig, der er allerfærrest af, er dem med børn og fuldtidsjob.
Det er der en god grund til, mener Malthe Lindholm Sørensen: – Vi ser, at når man kommer ind på arbejdsmarkedet og begynder at stifte familie, foregår meget af ens frivilligengagement gennem ens børn, og det er dér, folk begynder at fjerne sig fra de sociale aktiviteter, som Røde Kors i stor grad tilbyder. Engagementet bliver i stedet flyttet til idræts-, fritids- og kulturlivet.
Line Lund Mikkelsen tilføjer:
– Når man har faste forpligtelser, tør mange måske ikke at sige ja til det faste frivillige arbejde, fordi man ikke ved, om man fx lige pludselig har barn syg, og derfor bliver nødt til at sige fra, siger hun.
Flere frivilligorganisationer forsøger at skabe tilbud for dem, der ikke har overskuddet til det faste frivillige engagement. Mange festivaler er fx drevet af fleksible frivillige. TrygFonden har hjerteløberne. Hos Røde Kors hedder en større gruppe af fleksible frivillige Parathjælpere.
Ser man udelukkende på Parathjælperne i engagementundersøgelsen, er det netop dem mellem 31 og 64 år, der engagerer sig mest. Det siger altså noget om, at hvis vi kan ændre rammerne for det frivillige engagement, er det muligt at få flere med end tidligere, mener Lars Skov Henriksen. – Det fortæller os, at flere gerne vil være frivillige. Men en del oplever ikke, at muligheden er der, når det kommer til det kontinuerlige faste engagement. Derfor efterspørger nogle den fleksible til- og frakobling, siger han.
Vi er mest engagerede i de små og mellemstore byer
Ser man bort fra Ungdommens Røde Kors og Parathjælperne, er de fleste af de faste frivillige tilknyttet en afdeling i små eller mellemstore byer, ikke storbyer. Hvordan kan det være? – De store byer er universitetsbyer, og når man er yngre, er der mange skift i ens liv. Både ift. hvor man bor og studerer, og også hvilke venner man omgås, fortæller Line Lund Mikkelsen.
40%
frivillige er i små byer, 42 % i mellem og 18 % i store
Dyk selv ned i de spændende info fra engagementundersøgelsen på mitrødekors.dk/engagementsundersoegelsen, hvor du også kan læse flere artikler om det frivillige engagement 2022
