Portræt

GENERAL HELENE!

94-årige Helene Haugaard har altid villet se verden. Det kom hun til. Blandt andet som sygeplejerske i Congo tilbage i 60’erne. Der fik hun også kælenavnet ’Generalen’.

– Af Ditte Nørgaard Goor. Foto: Michael Drost-Hansen –

Farverige malerier med dansende kvinder og Congofloden som motiv pynter på væggene på plejehjemmet i Svendborg på Fyn. ”Når jeg tænker tilbage på Congo, så ved jeg ikke helt, hvad jeg husker mest. Det er mere en følelse. Det er mange år siden,” siger Helene Haugaard, der med hjælp fra sin datter Marianne har fundet mapper frem med avisudklip og billeder.

Helene har været god til at gemme. De mange klenodier gør det nemmere at huske, hvordan det hele gik til, dengang hun tilbragte en årrække i det daværende Congo som udsendt sygeplejerske for Røde Kors.

Intet sundhedssystem

Da Helene, dengang Rattenborg Andersen, i 1963 ankommer til det, der i dag hedder den Demokratiske Republik Congo, har landet kun været selvstændigt siden 1960 efter at have været en belgisk koloni.

Den sundhedsmæssige situation er problematisk. De fleste af lægerne, der tidligere havde ledet sundhedsvæsenet, var belgiere, der nu havde forladt landet.

Det bliver besluttet, at Røde Kors skal drive et undervisningshospital i hovedstaden. Den mest langsigtede løsning var at uddanne lokale sygeplejersker, jordemødre samt narkose- og røntgenassistenter, så man fik uddannet dygtigt lokalt personale. ”Det var bare at gå i gang. Men man vidste næsten ikke, hvor man skulle begynde,” fortæller Helene, der både var sygeplejerske og administrator på hospitalet. ”Det handlede om at hjælpe, der hvor man kunne. Der var travlt.”

Bilen stod klar

Den latente politiske situation var tydelig for det danske hold bestående af 24 sygeplejersker og 12 læger. FN havde sendt tropper derned. ”Vi skulle altid gå med det røde kors for at vise, at vi var humanitært personale. Og så fik vi stillet 12 folkevogne til rådighed, så vi hurtigt kunne komme fra ét sted til et andet,” fortæller Helene Haugaard.

Det var en farlig tid. Alligevel var den danske sygeplejerske meget fokuseret på sit arbejde. ”Det skete da, at jeg kunne føle mig utryg eller bange. Men det var bedre ikke at tænke på det,” fortæller Helene.

Generalen for det hele

Efter at have undervist på hospitalet i omkring et år, kommer Helene hjem til Danmark. Men der gik ikke mere end et års tid, før hun tog afsted igen. Der var mangel på sygeplejersker, og hun var blevet fritstillet. ”Anden gang var jeg mere rutineret i, hvordan man skulle gribe opgaven an, og hvordan vi skulle gøre,” forklarer Helene.

Helene møder sin ægtemand, Preben, i det daværende Congo i 1965. Han er udsendt som dyrlæge af FN. Han giver Helene kælenavnet La Générale – generalen. En titel, han mente indkapslede Helenes person.

Kælenavnet har fulgt hende helt frem til i dag, hvor hun sidder i det lille tekøkken på plejehjemmet i Svendborg med sin datter Marianne. ”Mor er generalen,” smiler Marianne.

Undervisningshospitalet i Kinshasa

I 1963 etablerede Røde Kors i Danmark et undervisningshospital i Kinshasa, det tidligere Leopoldville, i Congo. På dette hospital, der var Danmarks største u-landsprojekt dengang, undervises vordende sygeplejersker, jordemødre og narkoseassistenter.