14 minute read
Tema
Zanne har ikke råd til at købe mælk
TEMA
’Ingen skal stå alene’ er temaet for årets Røde Kors-indsamling. Corona har påvirket mennesker over hele verden. Nogle er lige nu mere alene end nogensinde før. De er pressede på økonomi og mangler håb. Vi hjælper dem ved årets indsamling.
Corona tog Zannes job. Nu modtager hun kontanthjælp. Det betyder, at hun og sønnen skal klare sig for 2.700 kroner om måneden.
– Af Lene Vendelbo. Foto Michael Drost-Hansen –
Gulerod eller agurk?
Valget er simpelt i familien Ekman. Der er ikke råd til andre grøntsager. Sådan har det været siden corona lagde Danmark ned og betød, at Zanne Ekman mistede sit job. Hun var vikar på et hotel og havde fast 20- 25 timer om ugen. Nu er Zanne på kontanthjælp. Der er et loft på, hvor meget hun må modtage i offentlig forsørgelse. Derfor har hun mistet både boligsikring og fripladsen til sin tiårige søns institution. Resultatet på bundlinjen er, at Zanne har 2.700 kroner, når alt er betalt. Det skal dække mad, tøj og fornøjelser til dem begge.
”Alle mine økonomiske buffere er slugt. Vi spiser derfor rigtig meget pasta-kødsovs og rugbrød med leverpostej. Før corona spiste vi meget frugt og grønt, men nu får vi kun gulerødder og agurk. Jeg har skåret ned på mange ting. Ti kroner for en liter mælk er mange penge, så det får vi ikke. Jeg synes generelt, at varerne er blevet dyrere, men det er som om, at pengene ikke er blevet flere,” siger Zanne, der er 39 år og bor i Aarhus i en treværelses lejlighed med sin søn.
De to har siden nedlukningen haft få penge, men uendelige mængder tid sam
men. De har cyklet lange ture, taget på stranden, spillet badminton, kroket og stangtennis. Zanne har også lært sønnen at spille både 500 og Kasino. Det første spil går allerede i gang klokken seks om morgenen – og sejrherren løber med en to-krone. De er begge A-mennesker, og Zannes energiniveau er generelt rigtig højt, fordi hun har ADHD. ”Jeg har det som om, at jeg har 32 timer i døgnet. Jeg keder mig, og uden job har jeg en følelse af at kravle på væggene. Det kan min søn jo godt mærke, men jeg kan ikke gøre noget, der er ikke noget arbejde
til mig, så jeg er bare supermeget i en venteposition.”
Det er aldrig barnets skyld
Det er vigtigt for Zanne, at sønnen ikke bekymrer sig, selv om han selvfølgelig har lagt mærke til, at biffen og den ugentlige tur i svømmehallen er sparet væk. ”Som voksen vil man jo ikke indrømme, at man har tabt bolden. Jeg ved godt, at det hverken er min eller statens skyld, at jeg ikke har råd, men når han spørger til det, så prøver man ligesom, at … ja, man prøver at gøre noget andet i stedet for. Som værtshusbarn er jeg meget opmærksom på, at det absolut ikke er barnets skyld,” fortæller Zanne.
Zanne kalder sig selv for et værtshusbarn, fordi moren ejede en række af byens værtshuse, og det var her barndommen
udspillede sig for den rødhårede pige med den lyse hud. Men Zanne formåede at lukke døren til værtshuset og fik en uddannelse som konditor. Svendebrevet kom i hus, da hun var 22 år. Men da hun blev alenemor, var det ikke længere muligt for hende at møde ind til en arbejdsdag, der begyndte klokken fem om morgenen. Zanne tog derfor en ny uddannelse som virksomhedsserviceassistent, hvilket førte til jobbet på det aarhusianske hotel. Her fik Zanne udbetalt cirka 8.000 kroner om måneden, og kommunen supplerede op til en fuldtidsløn. Det betød, at Zanne kunne klare sig og også lægge lidt til side, så de kunne komme på ferie hvert tredje år. I år skulle have været et ferie-år.
Zanne havde bestilt et hotelophold til Bulgarien med all inclusive og syv swimmingpools. Skuffelsen var stor hos både
mor og søn, da corona stak en kæp i hjulet, men de 3.400 kroner, som de fik retur, har fået husholdningsbudgettet til at hænge lidt bedre sammen de seneste måneder. Det kræver dog stadig mange overvejelser og tid at få mad på bordet hele måneden. Zanne læser hver uge alle tilbudsreklamerne fra byens supermarkeder. Hun udvælger de bedste tilbud og går fra supermarked til supermarked. Det tager omkring tre timer. Den runde tager hun to gange om ugen. Indkøbene er altid de billigste varer, men det trøster Zanne at tænke på, at sønnen hver anden weekend får en mere varieret kost. Her er sønnen i aflastning. ”Selv om jeg er lidt af en drengepige, og jeg kan lave meget fysisk med ham, så kan jeg jo ikke slås med ham. I aflastningen får han noget mandehørm. Det er rigtig godt for ham.”
Deler bekymringer med familieven
Allerede i juli begyndte Zanne at købe små julegaver, så hun ikke står med en stor udskrivning i slutningen af året, hvor hun også fylder 40 år. ”Jeg mangler penge, men det hjælper jo ikke noget at tage et lån i banken, som jeg skal betale 500 kroner af på hver måned. Hvordan skal jeg finde 500 kroner ud af et budget på 2.700 kroner? Jeg føler mig bundet på hænder og fødder.”
Når bekymringerne eller rastløsheden for alvor slår rod i Zanne, så ringer hun til Liva. Liva er ’frivillig familieven – på afstand’ i Røde Kors. ”Jeg fik kontakt til Liva på et tidspunkt under corona, hvor jeg kravlede rigtigt meget på væggene. Vi snakker om alt muligt – lige fra mikroplastic til ordblindhed.” Både Zanne og sønnen er ordblinde. Det samme er et af Livas børn. Og da Zanne skulle hjemmeundervise sin søn under corona, var hun meget udfordret af de opgaver, som skolen stillede. De skulle blandt andet skrive haikudigte. ”Det var som to blinde, der skulle lede hinanden. Men Liva kendte en masse apps, som vi kunne bruge. Det gjorde det nemmere.”
Telefonlinjen mellem Zanne i Aarhus og Liva på Ærø gløder flere gange om ugen. Nogle gange i timevis. Til september skal de to familier mødes for første gang, når de bruger det oplevelsesgavekort på 2.000 kr., som Røde Kors har givet dem. Målet er Danfoss Universe i Sønderjylland. ”Det er fantastisk. Vi har jo ingen bil, så vi ville jo aldrig være kommet dertil selv. Mange af de sommertilbud, som er støttet af staten, rammer skævt. Det er jo for middelklassen med bil og ikke os i underklassen.”
Udsigten til selv at kunne tilbyde sin søn oplevelser er lange, men Zanne er fast besluttet på, at hun skal tilbage på arbejdsmarkedet: ”Min søn skal have arbejdsmoral. Han skal ikke bare have en mor, der går hjemme.”
Coronakrisen fortsætter for de mest sårbare
De mest sårbare led socialt og økonomisk under nedlukningen i foråret. Nu er det dem på kanten af arbejdsmarkedet, der er i størst risiko. Ekspert understreger vigtigheden af, at frivillige fortsætter med at hjælpe med fx indkøb eller inviterer til at mødes til en kop kaffe.
– Af Lene Vendelbo –
Nedlukningen af samfundet ramte de mest sårbare som en hammer lige med det samme, da væresteder og andre lignede tilbud lukkede ned. Pludselig var de alene. De heldige havde en bolig, men mange havde ikke nogen at dele tiden og bekymringerne med. ”De mest udsatte borgere har meget svage netværk, og når sociale tilbud som væresteder lukkede ned, blev de endnu mere isoleret, end de var i forvejen. Samtidigt har mange af dem også dårligt helbred. Hvis man i forvejen er angst og ængstelig, kan det godt være svært at være isoleret i lang tid,” siger Lars Benjaminsen, der er seniorforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. De mest udsatte er oftest på kontant
hjælp og har været det i lang tid. Deres indtægt under nedlukningen var derfor den samme, men det har udgifterne ikke nødvendigvis været. Hvis man enten er vant til at spise sin frokost på et værested, eller at ens barn får gratis mad i børnehaven, så har nedlukningen betydet en øget udgift i en husholdning, hvor der er i forvejen ofte var for lidt. ”Nedlukningen kan derfor trække længere økonomiske spor i en socialt udsat familie. Og der er også en risiko for, at flere familier bliver ramt af udfordringer i den kommende tid,” vurderer Lars Benjaminsen. ”På den lidt længere bane er det ikke kun de mest udsatte, der er sårbare, men også dem, der har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er typisk dem med få ressourcer, som måske lige er kommet lidt ind på arbejdsmarkedet. Den tilknytning
kan de nu gå hen og miste, og den kan være svær igen at opnå. De er også en risikogruppe nu,” vurderer Lars Benjaminsen.
Udsatte har stadig brug for en frivillig hånd
Røde Kors og andre organisationer har arbejdet tættere sammen med det offentlige under krisen. Der har været en stor fleksibilitet, og rigtig meget har kunnet lade sig gøre hurtigt. I Røde Kors blev der i løbet af timer fx aktiveret et såkaldt Hjælpenetværk, der skulle hjælpe udsatte borgere. ”Kan man gøre mere af det, der kunne lade sig gøre under corona? Kan vi lære af det og gøre hverdagen mere fleksibel fremfor den rigiditet, der særligt er i et velfærdssystem, hvor fokus meget er på, hvad man må?” ”Det er ikke kun de organiserede tilbud, som bør tage ved lære af erfaringerne fra krisen,” mener Lars Benjaminsen. ”Under corona blev der mobiliseret en frivillig indsats og en hjælpsomhed, som er rigtig positiv. Vi skal fastholde momentum og tage de gode erfaringer med videre ind i hverdagen. Der er stadig masser af rum til at gøre en forskel.”
Lars Benjaminsen peger på, at de mest udsatte stadig har brug for den praktiske hjælp i hverdagen med fx indkøb eller tilbuddet om at mødes til en kop kaffe. ”Når corona er slut, så vender middelklassen tilbage til et fortravlet liv, men de udsatte borgere har stadig brug for hjælp.”
I Etiopien kæmper Abebe for at brødføde sine børn
Abebe Ayele er alenemor til to, som hun inden corona-pandemien akkurat kunne forsøge med sit arbejde som hushjælp. Nu må hun se sine børn gå sultne i seng.
– Tekst og foto: Kasper Bøgsted Kristensen –
I Etiopiens hovedstad Addis Ababa bor 30-årige Abebe Ayele i et lille hus med sin mor, sine to søskende og to børn på ti og to år. Huset består af et opholdsrum med to senge og et opbevaringsrum. Der dufter af friskbrygget kaffe. Det er det tidspunkt på dagen, hvor de snakker, griner og glemmer deres bekymringer. Over en kop kaffe drømmer de sig tilbage til bedre tider som før corona.
Børnene smiler og sætter sig ind til Abebe Ayele. Det er tydeligt, at hun tager sig godt af dem. Hun håber, at de får en uddannelse, bliver selvstændige og får et godt liv. Et liv, der ikke ligner hendes eget. Lige nu er håbet sat på pause, for skolerne er lukkede.
Ingen ringer efter hushjælp
Før COVID-19 arbejdede Abebe Ayele som hushjælp. Hun tilberedte mad og gjorde rent hos familier i Addis Ababa. Det var ikke et godt betalt arbejde, for hun tjente kun, hvad der svarede til 70 kroner om ugen. Men det var et arbejde, og hun kunne lige akkurat få råd til mad til sine børn. ”Jeg knoklede for at forsørge min familie, men der var sjældent penge til også at betale elregningen og andre udgifter. Nu er det endnu hårdere. Det er hektisk at lede efter arbejde, fordi jeg hele tiden skal være opsøgende. Det er hårdt bare at leve disse dage,” fortæller Abebe Ayele.
Ingen af de familier, Abebe Ayele før corona var hushjælp hos, ringer efter hende længere. Folk er bange for at blive smittet. Nu tjener hun kun 20 kroner om måneden. Når hun ikke er ude for at lede efter arbejde, tilbringer hun dagene hjemme hos sin familie. ”Jeg er glad for, at jeg er sammen med min familie. Men jeg er bekymret for, hvordan jeg skal få råd til mad til mine børn. At bruge tid med sin familie er rart, men at bruge tid med sin familie, mens du ikke kan forsørge den, betyder, at du skal se den sulte. Det gør ondt,” siger Abebe Ayele.
Drømmer om eget hjem
Mange familier i Etiopien er hårdt påvirket økonomisk af corona-pandemien, og FN anslår, at op mod 4 millioner risikerer at miste deres job til pandemien, og 2 millioner risikerer at blive skubbet ud i fattigdom i landet. Røde Kors forventer, at flere børn ender på gaden i Addis Ababa på grund af corona. Røde Kors arbejder for, at børnene får basale behov dækket, får beskyttelse og bliver genforenet med deres familie.
Adebe Ayele og hendes familie får lige nu kun hjælp fra deres naboer, som engang imellem kommer forbi med mad. Der er ingen hjælpepakker eller lønkompensation, så hun må i stedet væbne sig med tålmodighed, til hun igen kan gøre rent og tilberede mad hos de familier, hvor hun er hushjælp. ”Jeg håber, at jeg kan arbejde igen, når corona er ovre. Jeg vil arbejde hårdt for at få råd til mit eget hjem, hvor jeg kan bo med mine børn. Jeg har aldrig haft mit eget hjem, men det er min drøm. Mit drømmehus skal bare have et tag, vægge og varme for mine børn,” siger Abebe Ayele.
Corona påvirker vores arbejde i hele verden
• Corona-pandemien har fået arbejdsløsheden til at eksplodere i mange af de lande, hvor Røde
Kors arbejder.
• Skolegang og måltider bliver sparet væk.
• Piger og kvinder kan se sig nødsaget til at prostituere sig.
30-årige Abebe Ayele deler hus med sin familie. Hun drømmer om sit eget hjem, når hun igen kan tjene penge.
Det er nemt at tilmelde sig kurser via mitrødekors.dk
Du kan i ro og mag sidde og få et overblik over udbuddet af kurser, læse om indholdet og tilmelde dig. Det kræver blot, at du har et login til mitrødekors.dk. Hvis du ikke har et login, eller ikke kan huske det, du havde, kan du nemt få et nyt ved at skrive en mail til frivillighotline@rodekors.dk. De vil hurtigst muligt sende dig et nyt login, så du kan komme i gang.
Vi har lavet en vejledning til, hvordan du tilmelder dig, som du kan se herunder, men du er også altid velkommen til at kontakte kursusafdelingen, som kan hjælpe dig igennem de første gange.
Du kan ringe til kursuskoordinator Marianne van Hauen på 3525 9323 eller 2136 1968. Sådan tilmelder du dig kurser via mitrødekors.dk:
TRIN 1
Åbn en internet-browser på din computer.
Åbn siden mitrødekors.dk
Tryk på login og skriv din e-mail og din adgangskode.
TRIN 2
Klik på ’Kurser’ på den lyserøde bjælke i toppen af billedet.
Nu kan du se en oversigt over alle de kurser, som Røde Kors udbyder. Du skifter side nederst på billedet.
Kurserne er listet op i datoorden, men du kan også sortere i dem ved at vælge type eller region.
Hvis du vil vide mere om kurset, klikker du på ’Læs mere’.
Hvis du gerne vil tilmelde dig, klikker du på ’Tilmeld’.
TRIN 3
Hvis du ønsker at tilmelde dig kurset, trykker du på ’Tilmeld’ og udfylder dine kontaktoplysninger.
Herefter trykker du på ’Tilmeld kursus nu’. Du vil modtage en mail med en bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding.
Ca. 14 dage før kursusstart vil du modtage en endelig bekræftelse med program mm. for dagen.
Hvis kurset aflyses, vil du også modtage en mail ca. 14. dage før kursusstart.
