VandreLiv nr. 3 2024

Page 1


Gå med på Vandrernes Dag

DVL holder ‘åbent hus’ i hele landet den 28. september

Det skal med i dagturs-rygsækken + DVL indgår aktivt i Friluftsrådet + Kan du genkende nattergalen? Gik Einstein til fitness? + Sports-bh giver et løft + Fotokonkurrence dvl.dk

Dansk Vandrelaugs medlemsblad | juli-september

TÆTTERE PÅ FRIHEDEN

Beklædning og udstyr skabt til at holde. Designet til friluftsliv.

Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Næstved, Odense, Herning, Kolding, Aarhus, Randers og Aalborg eller på friluftsland.dk

juliseptember 2024

I dette nummer af VandreLiv

Hvor ses vi til Vandrernes Dag?

Alt godt kommer til den, som vandrer: Motion, naturoplevelser og mentale opture, der varer ved. Kom med ud den 28. september!

DVL aktivt ind i Friluftsrådet

Kirsten Pedersen fra DVL Storstrøm glæder sig til arbejdet s. 5

Hvad skal med i rygsækken?

Gode råd til nødvendigt og ønskværdigt udstyr på dagtur s. 8

Syv sommerfugleture Stærkt vanedannende guide om sommerfugle s. 17

DVL-repræsentant budt velkommen i Friluftsrådets bestyrelse

bog: Gik Einstein til fitness?

Quiz: Kan du genkende sommerfuglene?

Ny bog: Syv sommerfugleture

udstyr: BH’er

3

Årgang 94

Medlemsblad for Dansk Vandrelaug

ISSN 2246-249X

ISSN 2246-3011 online

SEKRETARIAT

Kultorvet 7, 1. 1175 København K

Tlf. 3312 1165

Bankkontonummer: 4180 3113058099

dvl.dk · dvl@dvl.dk

Åbningstider:

Torsdag kl. 13-17

Telefontider:

Mandag-fredag kl. 13-16

Torsdag kl. 13-17

REDAKTION

Dorrit Christensen, ansv. redaktør

Camilla Dam, redaktør

Klaus Groos, redaktør

Kirsten Larsen, redaktør

Eftertryk tilladt efter aftale.

FORSIDEBILLEDE

Serpentinevej i Ejstrupholm.

Foto Michael Rasmussen

ANNONCERING

FrontMedia

Tlf. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Annoncering til det digitale VandreLiv bestilles senest den 01.09.2024

LAYOUT

P.Croke Design & Consultancy

Tlf. +358 46 6655 872 www.padraig.me

Husk at du altid kan finde hjælp på dvl.dk/hjælp

Dorrit Christensen Landsformand Dansk Vandrelaug dvl.dk/landsformand

Vandretid er nutid

Drømmer du om at gå længere, end du gør nu, måske endda flere dage i træk? Ønsker du at blive klar til en spændende vandreferie til efteråret? Så er nu det perfekte tidspunkt at begynde dine forberedelser.

Naturen og udelivet er ekstra indbydende i den sidste sommermåned, og vi håber altid på en god eftersommer herhjemme, men den kan jo også tilkøbes i form af vandreferie længere sydpå. Lige nu er derfor den ideelle tid til at forbedre din vandreform, så du kan gå længere, og du får ovenikøbet selskab af ligesindede.

På dvl.dk/vandreture finder du tilbud stort set hver eneste dag, for sammen arrangerer vi ca. 2.800 ture årligt, som er lige til at gå til.

Har du alligevel brug for lidt ekstra inspiration til at komme i gang, skal du læse Hans Henrik Kleinerts artikel i dette nummer af Vandreliv (på s. 12), hvor han på bedste vis fortæller, hvordan vandring forbinder ham til naturen og giver ham nærhed til naturen i sig selv, både fysisk og mentalt.

Hvis målet for dine ture er at kunne tage på vandreferie, skal du endelig tage et kig på efterårets vandreferierudbud rundt om i Europa på dvl. dk/ferie – her er både konventionelle vandreferier, ture med filosofiske samtaler om livet og vandring iblandet sydlandsk kultur, imens vi til vinter endda også traver afsted iført snesko.

Jeg benytter lejligheden til at gøre opmærksom på, at vi naturligvis holder ’åbent hus’ udenfor igen i år. Tag med på en af vores mange festlige dagture på Vandrernes Dag den 28. september – her er plads til alle, når Dansk Vandrelaug arrangerer en række kortere og længere vandringer i hele landet.

Grib endelig fat i venner og veninder, bekendte, naboer og kolleger og kom med udenfor på den store dag!

Vi ses derude!

DVL-repræsentant budt velkommen i Friluftsrådets bestyrelse

Det første møde i Friluftsrådets bestyrelse blev afholdt den 29. maj, hvor Kirsten mødte tidligt ind på Scandiagade 13 i København, så hun kunne hilse på medarbejderne og få en rundvisning på adressen.

- Det var en dejlig velkomst og skønt at få ansigter på de personer, jeg skal arbejde sammen med. Hele bestyrelsen tog rigtig godt imod mig. Jeg er den eneste nye i bestyrelsen og fik god hjælp, da der er meget, man skal sætte sig ind i. Jeg synes selv, at jeg blev valgt ind i nogle spændende arbejdsgrupper, siger Kirsten.

I Friluftsrådet skal hun arbejde i gruppen for rekreativt havnemiljø. Hun blev ligeledes valgt ind i Nationalparknetværket og tilknyttet de to lokale friluftsråd Limfjord Syd og Søhøjlandet, der begge ligger i Jylland.

- Det er to meget velfungerende lokalråd, og jeg glæder mig til samarbejdet, understreger Kir-

På Friluftsrådets årlige generalforsamling den 20. april 2024 blev Kirsten Margrethe Pedersen fra DVL Storstrøm valgt ind på en af de fem pladser, der var på valg til den 11 mand store bestyrelse.

sten, der kender lokalrådsarbejdet indefra først fra møder i sit lokale Friluftsråd og siden som medlem af Friluftsrådet Storstrøms bestyrelse.

På mødet i maj var der også uddeling af driftstilskud til de forskellige foreninger på dagsordenen. Ligesom der bliver taget stilling til udlodningsmidler.

Mentalt overskud af natur Kirsten tager god erfaring med ind i arbejdet, da hun også sidder i brugerrådene for Naturpark Nakskov Fjord og Naturpark Maribosøerne samt i Grønt råd i Lolland Kommune, hvor hun bor. Og generelt har hun fokus på mere friluftsliv og bedre naturadgang for de lokale foreninger, uanset om de er til fods, til hest eller på cykel.

– Det er vigtigt for mig, at alle har adgang til en god og rig natur. Flere børn og unge skal med ud i naturen. Den har en positiv indvirkning på vores fysiske og mentale helbred. Jeg vil derfor arbejde for at skabe

de bedste rammer, så det at være i naturen som menneske kan blive en god oplevelse. Dette er selvfølgelig en balance, hvor vi også tager hensyn til naturens behov. Der skal være plads til både natur og menneske! Sagde Kirsten bl.a. på Friluftsrådets generalforsamling i Nyborg, inden hun blev valgt ind.

Det tog fart med pensionen

Naturen har altid fyldt i Kirstens familie, og da hun gik på pension, meldte hun sig straks ind og udnyttede den ekstra tid til at gå med på turene sammen med sin mand. Hurtigt blev Kirsten engageret som turleder, hvor hun også er blevet gruppeleder for Lolland-Falster og Møn.

Kirsten Margrethe Pedersen er valgt ind i Friluftsrådets bestyrelse for en toårig periode.

TEKST: Camilla Dam

Tag med på Vandrernes Dag

Som medlem af Dansk Vandrelaug ved vi alle, det giver livsglæde at vandre. Men det vil vi naturligvis gerne have endnu flere til at opdage på vores årlige festdag, Vandrernes Dag.

TEKST : Camilla Dam

FOTO: Vagn Olsen

Skønne oplevelser venter i by og natur. Her giver vi hinanden god motion i et fint fællesskab, som ofte fører til nye venskaber. Der er masser af grunde til at invitere alle med på en af de mange Vandrernes Dag-ture den 28. september.

Hør bare, hvad Birgitte Borgen Müller Marcussen siger om turene:

– Turdeltagerne er noget så spændende Her er ingen regler for, hvordan vi taler sammen, men hele situationen får os alle til at indgå i udbytterige samtaler.

- Turlederne er i særklasse. Nogle er gode til at søge fysiske udfordringer, nogle er fremragende til hele serier af friluftsforedrag om emner, der har relation til den aktuelle vandrerute.

Så, hvis du kender nogen, der trænger til et lille puf i den rigtige retning, er det oplagt at invitere dem med på Vandrernes Dag. Mind om, at vi hver især medbringer væske, snacks og/eller madpakke. Et siddeunderlag er der som oftest også behov for, ligesom tøj efter lag på lag-metoden og regntøj er en god ide.

Sæt kryds i kalenderen den 28. september I år foregår festdagen lørdag den 28. september. Her byder alle DVL’s 21 afdelinger på en eller flere ture af varieret læng-

de og sværhedsgrad, hvor nye og nysgerrige vil være mere end velkomne.

Velvære og hygge går hånd i hånd med naturoplevelser. Og turene giver os både noget i nuet og på den længere bane, som Peter Terman Petersen her understreger:

– Vandring har stor betydning for mit fysiske og psykiske velbefindende. I DVL-regi er det nemt at finde en tur, og så er det bare om at komme ud og få nogle nye oplevelser og input.

Få overblikket over de mange ture og alle detaljerne på dvl.dk/vandrernesdag, hvor der løbende bliver tilføjet nye ture. Her vil der med garanti være masser af godt selskab og højt humør på stierne, uanset hvad vejret så ellers byder på.

Vi vandrer i hele Europa

Vandrernes Dag foregår den samme dag som European Walking Day hvert år. Det er altid den første lørdag under den europæiske idrætsuge, European Week of Sport (23.-30. september).

På de sociale medier kan du følge andres spor med hashtaggene #beactive #europeanwalkingday og så #dvldk og #danskvandrelaug.

FOTO: Camilla Dam

Landsmøde 2024

Dansk Vandrelaug afholder landsmøde lørdag den 9. november i Mødecenter Fabrikken, Odense, kl. 10-17.

Fristen for at stille forslag til behandling på landsmødet er den 15. september. Alle (stemmeberettigede) medlemmer kan indsende forslag til dvl@dvl.dk inden denne frist.

Afdelingsbestyrelserne kan inden for samme frist opstille kandidater til Styrelsen.

Deltag som gæst ved landsmødet

Der er et antal gæstepladser på landsmødet, og Styrelsen vil varmt opfordre interesserede medlemmer til at deltage, så vi får et endnu bredere perspektiv på arbejdet med at forme Dansk Vandrelaugs fremtid. Tilmeld dig for at deltage i debatten og se, hvad der rør sig i din forening. Vær med til at præge DVL helt tæt på.

Prisen er 442 kr. inkl. frokost m.v. Er du interesseret i at opleve, hvordan landsmødet forløber, kan du tilmelde dig på mail dvl@ dvl.dk eller telefon 3312 1165 senest den 26. oktober.

Fotokonkurrencen 2024

flytter til dvl.dk

I mange år har fotokonkurrencen holdt til på en særlig hjemmeside, men nu ligger den på dvl.dk/ fotokonkurrence, hvor det er nemmere at deltage.

Temaet for årets fotokonkurrence er din fortolkning af DVL på tur.

Og da præmierne igen i år er de flotte gavekort til Friluftsland, er det blot at tage mobilen eller det større kamera frem, når du er ude på tur. Så er det måske dig, der vinder gavekort på henholdsvis 1.000 kr., 750 kr. eller 500 kr.

Reglerne er enkle: Du skal være medlem af DVL, du kan højst deltage med tre billeder i konkurrencen og de skal være taget på en DVL-tur. Og så foretrækker den uvildige dommerkomite billeder med vandrere på.

Billederne uploades senest midnat på dvl.dk/ fotokonkurrence den 20. oktober 2024.

Bliv medlem af Dansk Vandrelaug

Som medlem får du bl.a. gratis og guidede endagsvandreture i Danmark, landsdækkende medlemskab, tilbud om vandreferier samt kurser og en lang række rabataftaler.

Du kan melde dig ind i Dansk Vandrelaug via dvl.dk

Du er også altid velkommen til at kontakte os på telefon 3312 1165 (mandag og fredag 13-16, tirsdag og torsdag 13-17). Du kan sende os en mail på dvl@dvl.dk eller besøge os på Kultorvet 7, 1 i vores åbningstid, som er tirsdag og torsdag 13-17.

Voksen 27-65 år

Årskontingent 2024

Senior over 65 år / Førtidspensionist

Seniorpar, begge over 65 år / Førtidspensionistpar

Hvad skal med i rygsækken?

TEKST: Kirsten Larsen

VandreLiv har spurgt en række vandrere hvad de tager med på en dagtur. Det er surt med en tung rygsæk med grej man ikke bruger, men også surt hvis man har glemt noget væsentligt.

Måske skal du på din første tur alene eller sammen med andre. I Danmark eller på en ferie i udlandet. Vejrudsigten er blandet, terrænet ligeså og der er ingen turleder!

Mange vil måske finde disse anbefalinger overdrevne. En del afhænger jo af om man er tæt på eller langt fra ”civilisationen” på turen. Er man i en gruppe, kan man aftale hvem der tager hvad med. På en DVL-tur kan man regne med at turlederen har lidt førstehjælp med.

Anbefalingerne er ikke til vinterbrug.

basisudstyr

• Regnjakke, regnbukser, regnovertræk til rygsækken

• Ekstra varmt tøj – til pauser eller hvis temperaturen ændrer sig

• Siddeunderlag

• Vandrestave

Allerede i basisudstyret er der forskelle fra person til person:

Vandrestave – for nogle en selvfølgelighed. Gode hvis det er glat, vådt eller smattet – men andre vil aldrig nogensinde gå med stave.

Mad

Poul: Jeg lægger stor vægt på lækker frisk frokost til turen. Så om muligt er første stop en bager for frisk brød, og så har jeg lidt pålæg med, tomater eller agurk, lidt frugt, lidt blandede salte nødder, men ikke slik. Snacks er vigtigt, for en banan og nødder kan udskyde

• Vandflaske – beregn altid rigeligt vand så du ikke tømmer flasken inden mål

• Termoflaske

• Mad

• Snacks fx nødder, tørret frugt, energibarer

frokostpausen lidt, så vi kommer hen til det helt rigtige frokoststed uden at være helt udkørt.

Kirsten: Pas på med mad som kan blive trykket, og pak den i plastpose med lukker.

Termokande

Bente: Jeg har meget gerne kaffe med i min termo – min datter har aldrig kaffe med.

Poul anbefaler termo med kogende vand og bøtte med pulverkaffe, hvis der ikke er mulighed for frisk kaffe ude på turen.

• Telefon og powerbank. Vigtigt sikkerhedsudstyr. Plastikposer til dem hvis regnen bryder løs

• Pung/kreditkort, sygesikringskort

• Multiværktøj: schweizerkniv, 3-ien eller swisscard

• Gaffatape

• Lommetørklæder

• Vådservietter og/eller håndsprit

• Solcreme og læbepomade med faktor

Gaffatape

Kirsten: Det sker at en sål går løs fra en støvle eller sko, et snørebånd knækker – gaffatape klarer alt. Kan vikles om et lille plastiklåg eller rundt om en vandrestav. Får man ikke selv brug for det, er det herligt at kunne hjælpe en italiener med løsgået sål i Dolomitterne.

Det er naturligvis forskelligt hvor meget man tager med, men sørg for i hvert fald at have til eget behov. Og det er rart at kunne hjælpe hvis man møder en som er faldet.

Kirsten: Er man én gang blevet angrebet af aggressive myg i maj, glemmer man aldrig hverken forebyggelse eller lindring.

Poul: En lille rød pose med førstehjælp (fx THansen) suppleret med smertestillende piller og sommerfugleplaster til at lukke et evt. åbent sår efter et fald.

Swisscard

Kirsten: En flad udgave af en schweizerkniv. Størrelse som et kreditkort, vejer nærmest ingenting og findes i mange varianter.

Ekstra

Flåtfjerner (lille plastikkort) – en negl eller pincet kan også bruges

Lommelygte/pandelampe hvis du skal i tunneler eller grotter eller kommer alt for sent hjem

Ekstra snørebånd (hvis du ikke medbringer gaffatapen)

• Solhat med skygge – også i nakken – kan også være god i regnvejr

• Tørklæde eller lignende til at beskytte nakken eller tørre sved af panden

• Servietter eller toiletpapir

• Et par tomme plastikposer til affald

• Kort og kompas? Kun kompas hvis du faktisk kan bruge det

Skiftesokker hvis man sveder meget

Letvægtshåndklæde hvis der er bademulighed undervejs

Ture med børn i bærerygsæk eller klapvogn

Hvis du går med små børn, kræver det særlig omhu både med ting til barnet og nøjsomhed med hensyn til de voksnes grej så det hele ikke bliver for tungt. Her er en udstyrsliste til et blebarn i bærerygsæk:

• bleer

• stofbleer

• vådservietter

• pusleunderlag

• bleposer

• skiftetøj

• sutter

• snacks

• drikkedunk

• rugbrød (eller andet mad som er populært)

• solcreme, insektbeskyttelse

• varm trøje

• hue/solhat

• jakke og/eller regntøj

• sovetæppe

• favorit legetøj eller krammedyr

Tak til Bente Frænell, Viktor HolmJanas, Sissel Ørts Gadgaard og Poul Kattler for input til artiklen.

• Plaster

• Renseservietter, desinfektion

• Vabelplaster, tåbeskyttelse

• Saks (findes i mange multiredskaber)

• Smertestillende piller og creme

• Engangshandsker i pose

• Insektgrej – forebyggende og efter stik

• Nødtæppe – nok kun hvis du er i ukendt og vanskeligt terræn (eller er turleder)

Guidede lydvandringer

TEKST : Kirsten Larsen

FOTO : Peter Steg

Baggaardteatret i Svendborg lavede under pandemien en række teaterforestillinger som lydvandringer.

”Usynligt teater” kalder de det, og jeg har netop prøvet en af dem.

”Under isen” fortæller om dannelsen af istidsbakkerne Svanninge Bakker, men vi hører også historien om H.C. Andersen og Riborg Voigt, og om Anna og Fritz Syberg. Indtalt af skuespillere fx er malerparrets breve indtalt af Sonja Richter og Pilou Asbæk.

Vandringerne er beregnet til at blive hørt i hovedtelefoner, men er man de to eneste på ruten, kan man sagtens blot bruge telefonens højttalerlyd og pause den undervejs. Man starter i Faaborg hvor Andersen møder Riborg. Stien er anlagt meget varieret op gennem landskabet – og man ender på det højeste punkt Lerbjerg på 126 m o.h.

Find information om denne og mange andre lydvandringer på dvl.dk/podcast.

Fodgeografi

Vandring forbinder os med naturen og vækker en dyb indre ro. Minderne fra de mange vandringer består, fordi de er oplevet - med tryk på ’levet’. Tag med, når Hans Henrik Kleinert dykker ned i vandreturenes mange goder i denne artikel.

TEKST: Hans Henrik Kleinert

FOTO: privat

GEOGRAFI er et fagområde, der vibrerer af eventyr. Hele historien om kortlægning af kloden er vildt spændende og handler om kombinationen af nysgerrighed, vovemod og snilde. For mig er dette især knyttet til opdagelsesrejsende, ekspeditioner, handelsruter og teknologisk udvikling. I dag kan vi se på et landkort og få et retvisende billede af landskabet. Et landkort vækker hos folk som mig eventyrlyst, udlængsel, nysgerrighed.

De gamle stenalderfolk og andre

tidlige folkeslag har haft en tilgang til at finde vej, som baserede sig på et indre retningsinstinkt kombineret med solens position og landskabelige pejlemærker. De har ejet landskabet, som de har betrådt. På mine talrige vandringer i verden, har jeg mødt, set, hørt, befølt dyr, landskaber og mennesker, som jeg har taget ind og fået en slags ejerskab til. De er en del af min livsfortælling. Jeg har været der, jeg (gen-)kender dem, husker dem. Og netop erindringen er det springen-

de punkt her, for det er den slags erindring, som er lejret i kroppen, baseret på kroppens egne oplevelser. Jeg kan genkalde mig fornemmelsen af landskabet, underlaget, topografien, hvordan fødderne blev sat, hvordan lyset nåede mine øjne. En by, en strækning, en egn er gennemgået, og aftrykket er sat i kroppen. Det sætter sig som en tonalitet i nervesystemet, en følelse af samhørighed, et tilhørsforhold. Det, der opleves ’in natura’ gør et indtryk på sjælen, som er langt større end det, der opleves på film eller gennem bøger.

At vandre er en del af min dybe natur. Jeg er, som de fleste mennesker, født til at rejse mig fra 4-gående som ca. 1-årig og derefter fortsætte derudad til benene, hjertet eller noget andet ikke vil mere. Lære tyngdekraften at kende, at kunne mærke hvad der skal til for at kunne løbe, hoppe, springe, klatre. Kroppen har mange bevægemodi. Ingen af disse er dog så fundamentale som at gå. At vandre bringer mig tæt på naturen. Både den som ligger udenfor, til alles afbenyttelse, og naturen i mig. For det er vel en af de realiteter, som oftest fortrænges eller benægtes: At mennesket er et stykke af selvsamme natur, vi ser os som betragtere af.

Det er vel derfor at jeg/vi føler os ekstra levende og godt tilpas i naturen, vi befinder os i noget, der er ligesom vi selv. Naturen er rar, tillokkende, smuk – ligesom vi – og barsk, ubønhørlig, konsekvent. Kan vi også genkende os i det sidste?

At vandre er naturligt, - og så har det sundhedsmæssige konsekvenser. Det er faktisk sundt. Måske det sundeste, du kan foretage dig. Både på det fysiske og psykiske plan. Det er mærkbart. Jeg mærker velværet

på alle niveauer. Glæder mig til at starte turen. Nyder at gå. Hvis jeg er i selskab med andre, nyder jeg samværet, - og de samtaler, som ofte udvikler sig ad snoede stier. Og bagefter er jeg opstemt. What’s not to like, som min datter siger på nydansk.

På det fysiske plan gavner vandring fx bevægeapparatet: Knogler, muskler, led, sener/bindevæv og nervesystem. Alle videnskabelige undersøgelser peger i samme retning. Muskler og knogler styrkes, reaktionshastighed og koordination bedres, fleksibiliteten øges. Også kredsløbet, hjerter og lunger, - konditionen - bedres (eller vedligeholdes). Alt dette synes jeg egentlig er nemt nok at forholde sig til. Men undersøgelser viser faktisk at vandring også er gavnligt for nyrer, lever og synet.

At gå er en aktivitet med relativt få skader og uheld. Og endnu færre alvorlige uheld. De fleste skader er i kategorien vabler, faldskader og overbelastning. Altså noget som typisk volder problemer i en kort periode.

Så er der det mentale. Som tidligere omtalt er vandring knyttet til de dybeste lag i vor genbank. Og det psykiske velbefindende er i høj grad knyttet til at være i overensstemmelse med naturgrundlaget, som i vores (menneskenes) tilfælde kort kan beskrives med: At være i gang (være aktiv), være sammen (det sociale aspekt) og føle at det er meningsfuldt (det spirituelle).

Altså de 3 ting på behovspyramiden, som ligger lige over ilt, vand, mad og klima.

At vandre kan være en meditativ oplevelse, uanset om du vandrer alene eller sammen med en eller flere. Nietzsche gik så vidt som at mene, at enhver tanke, som ikke er undfanget under vandring, er ikke værd at beskæftige sig med. Så radikal er jeg ikke, men det er en af mine vigtige erfaringer, at tankerne kører, ideer genereres og projekter fødes i et godt klima, når jeg er under bevægelse i naturen. Samtaler ført under vandring har også en særlig kvalitet. Det er som om, at forstillelse er sværere i naturen og noget autentisk umærkeligt finder vej ind i samtalen.

Hvorfor skriver jeg dette? Jo, for at fortælle om vandringernes potentiale med min egen beskedne persona som baggrundstapet. For at få stisystemer, naturinklusion, naturgrundlag og vandringens sociale kvaliteter og sundhedsaspekter frem i lyset. For at få politikere, byplanlæggere, arkitekter, sundhedsmyndigheder og befolkningen til at se og handle på, at det ikke behøver at være hverken svært eller dyrt at gøre noget for folkesundheden, såvel præventivt som kurativt.

Hans Henrik Kleinerts fodgeografi slutter ikke her – læs den fulde version på dvl.dk

Vandringer i Grænselandet

24. - 30. maj 2025, 29. juni - 5. juli 2025, 13.-19. juli 2025

Gendarmstien

Maritime vandringer langs Flensborg Fjord. Dagsetaper mellem 15-19 km.

20. - 26. juli 2025

Byvandringer

Hamburg/Altona, Sønderborg, Frederiksstad, Flensborg og Haderslev. Dagsetaper mellem 3-5 km.

13. - 19. juli 2025

Maritime højsommervandringer

Idylliske øer og UNESCO verdensnaturarv. Dagsetaper mellem 6-13 km.

29. juni - 5. juli 2025, 20. - 26. juli 2025 & 11. - 17. august 2025

Ø-vandringer

Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø. Dagsetaper mellem 5-12 km.

Læs de detaljerede dagsprogrammer for disse og mange andre kurser på

www.ronshoved.dk

Gik Einstein til fitness?

En

TEKST: Kirsten Larsen

Hjerneforskeren Troels W. Kjær har sammen med videnskabsjournalist Jeppe Kyhne Knudsen skrevet en bog som giver et overblik over hvad hjerneforskningen indtil videre er kommet frem til.

Hjernen er et særdeles komplekst organ. Derfor forskes der også inden for mange områder. Motion er et af disse områder. Her ved man nu at motion har en positiv virkning på depression, angst og stress. I forhold til depression har man fundet frem til at tre gange 30 minutters motion om ugen har en positiv effekt.

Motion og natur rykker noget

En særdeles vigtig viden er at intelligens ikke er en fast og genetisk bestemt størrelse som man tidligere troede. Også her betyder det noget hvordan vi bruger hovedet – og kroppen! Motionstræning kan hæve intelligensen.

Troels Kjær kommer også ind på naturens påvirkning af hjernen. Her forskes der stadig med varierende

resultater, men nogle forsøg tyder på at ophold i naturen kontra træning indendørs giver bedre resultater for mennesker med fx angst, stress og depression.

Pulsen skal op

Helt generelt anbefaler han motionsformer med varierende intensitet (intervaltræning). Det kan være fodbold, løb, dans, cykling eller svømning. Optimalt (i forhold til hjernen) skal man motionere gennemsnitligt to timer pr. uge med 80 % af den maksimale puls.

For en 20-årig er det omkring 160 slag i minuttet – for en 60-årig omkring 128 slag. Det vil sige at der altså skal god fart på vandreturen eller mange stigninger undervejs. Vores træning skal udfordre.

Endelig betyder søvn, kost (grønsager, fed fisk, kaffe) og hjernetræning (fx at lære noget nyt) også meget for en sund hjerne.

Og gik Einstein så til fitness? - næppe. Hans hjerne er undersøgt en del år efter hans død, men selvom hans

hjerne på visse punkter er atypisk, er der ingen entydig forklaring på hans høje intelligens.

Forfattere: Troels W. Kjær og Jeppe Kyhne Knudsen

Titel: Gik Einstein til fitness?

Hvordan træning kan gøre hjernen glad, stærk og klog

Omfang: 218 sider

Forlag: Politiken, 2024

Pris: 214,95 kr.

FOTO: Kurt Ramskov Laursen, Michael Stoltze og Camilla Dam

NY BOG

Syv sommerfugleture

Hvor og hvornår finder du forskellige sommer­ fugle i Danmark?

Danmark rummer omkring 50 almindelige som­ merfuglearter, der kan ses om dagen – arter som skovrandøje, kejserkåbe og tidselsommerfugl. På syv ture til forskellige naturtyper og på for­ skellige tidspunkter i sommerhalvåret får du her en guide til at opleve alle de almindelige danske sommerfugle. Du får vejledning til, hvor du skal kigge efter arterne, og hvordan du kan genkende arterne. Turene vil give dig et godt indblik i de danske sommerfugles skønhed og levevis. Bogen kræver ingen forhåndsviden og giver dig de nødvendige praktiske råd, så du får størst mu­ ligt udbytte af turene. Bogen er rigt illustreret med billeder af de omtalte arter. Om forfatteren

Kurt Ramskov Laursen er passioneret sommer­ fugleobservatør og har siden 2016 registreret mange tusinde fund af sommerfugle fra de fleste områder i Danmark. Han har en baggrund som underviser i gymnasieskolen og fungerer som frivillig guide på sommerfugleture for Danmarks Naturfredningsforening. Han er desuden invol­ veret i overvågning og registrering af nogle af de sjældnere sommerfuglearter på Sydsjælland.

SOMMERFUGLETURE EN BEGYNDERGUIDE TIL DANSKE SOMMERFUGLE

Syv Sommerfugleture

’Syv Sommerfugleture’ hjælper en uforberedt læser så effektivt og behageligt ind over tærsklen til sommerfuglenes vidunderlige verden, at man risikerer at pådrage sig en livslang tidkrævende hobby, der griber mere om sig, jo længere man går videre. Så er I advaret.

TEKST: Bjørn Petersen

Kurt Ramskov Laursens smukt illustrerede bog er et mesterstykke i formidling. Den tager læseren i hånden og fortæller, hvad der er at opleve og hvordan man bedst gør det. Man vælger selv sine lokale ture ud fra, hvilken slags natur der lønner sig på forskellige årstider.

Vent tålmodigt

De 44 arter er så almindelige, at man næsten garanteret kan se dem, hvis man følger nogle enkle råd bl.a. om at gå på sommerfuglenes præmisser. Ikke som en normal DVL-tur med mange snakkesalige vandrere uden for mange stop. Det kan være svært at stå stille og vente på at sommerfuglen kommer tilbage, som de meget ofte gør. Gåturene gøres bedst alene eller sammen med få andre.

Snart kan du glæde andre med baggrundsviden, når I holder pause et godt sommerfuglested eller stopper kort ved en særligt fin en på turen. Eller udbyd måske sommerfugleture, og gør opmærksom på, at der vil være ophold undervejs med formidling, observation og fotomulighed.

Overskuelig indsigt

Måske tror man, at sommerfugle kun er for nørder. På de syv ture svimler man ikke, men får skridt for skridt gode oplevelser og erfaring. Med gode sidehenvisninger i register og i teksten. Orden og system gør det overskueligt.

Også hvis man bare vil læse noget grundlæggende interessant om sommerfugle. Der er generel baggrundsviden og ideer til mere med sommerfugle på en vedkommende, ikke for tung måde.

Hvor og hvornår finder du forskellige sommerDanmarkrummeromkring50almindeligesommerfuglearter, der kan ses om dagen – arter som skovrandøje,kejserkåbeogtidselsommerfugl. På syv ture til forskellige naturtyper og på forskellige tidspunkter i sommerhalvåret får du her en guide til at opleve alle de almindelige danske sommerfugle. Du får vejledning til, hvor du skal kigge efter arterne, og hvordan du kan genkende arterne. Turene vil give dig et godt indblik i de danskesommerfuglesskønhedoglevevis. Bogen kræver ingen forhåndsviden og giver dig denødvendigepraktiskeråd,sådufårstørstmuligt udbytte af turene. Bogen er rigt illustreret med billeder af de omtalte arter. Om forfatteren Kurt Ramskov Laursen er passioneret sommerfugleobservatør og har siden 2016 registreret mange tusinde fund af sommerfugle fra de fleste områder i Danmark. Han har en baggrund som underviser i gymnasieskolen og fungerer som frivilligguidepåsommerfugletureforDanmarks Naturfredningsforening. Han er desuden involveret i overvågning og registrering af nogle af de sjældneresommerfuglearterpåSydsjælland.

Døren åbnes på klem til en verden af fascinerende liv, endda med henvisninger til andre kilder.

Selve hovedteksten glider let og har mange gode detaljer. Fx at skovblåfugl flygter opad i stedet for vandret. Og hvad er i grunden til den enkelte arts ’flyvetid’? Sågar farven på undersiden af et bestemt følehorns spids! Det er ekstra krydderi.

Tip: Søg ”syvsommerfugleture” på nettet og find fotos af alle bogens arter ordnet i de syv ture. Så man kan man se dem på mobil!

Forfatter: Kurt Ramskov Laursen

Titel: Syv sommerfugleture - en begynderguide til danske sommerfugle

Omfang: 157 sider

Forlag: Wadskjær Forlag, 2024

Pris: 300 kr.

Fugl i fokus: Nattergal

KILDE: Dansk Ornitologisk Forening, dof.dk FOTO: Tommy Kaae

Du har nok hørt nattergalens smukke sang, men har du set den? Fuglen gemmer sig i vegetationen, og dens farver er meget diskrete med en mørkebrun overside og en lys brungrå underside.

Nattergalen ankommer i anden halvdel af maj, forholdsvis sent på foråret, så hannen har relativt kort tid til at tiltrække en hun. Måske er det derfor, den i modsætning til de fleste andre fuglearter synger om natten.

Den yngler i fugtige områder i store dele af Danmark, men bestandstætheden falder generelt mod vest i landet, og vest for den jyske højderyg er den sjælden. Nattergalen lever primært af insekter og edderkopper, men spiser også bær.

Fuglen er udbredt i det nordøstlige Europa og det vestlige Asien, og Danmark udgør vestgrænsen for artens udbredelse. Nattergalen er en langdistance-trækfugl med vinterkvarter i tropisk Østafrika.

Faktaboks

Længde: 16 cm

Vingefang: 24-26,5 cm

Vægt: 22-32 g

Hør nattergalen og læs mere på dof.dk

Produkter til Nyt udstyr udvælges af redaktionen blandt VandreLivs annoncører.

BH’er til vandrebrug

Det er rigtig ubehageligt at gå en hel dag med rygsæk, måske svedende, med en BH som sidder dårligt. Svedabsorbering er væsentlig, og det kan måske lyde underligt at anbefale en BH i uld til en varm vandretur.

Men merinould er temperaturregulerende, åndbart, lugtafvisende og fugtabsorberende. Uld kan bruges længe uden at trænge til vask. Det er også væsentligt at stropperne giver fri bevægelighed til armene og sidder godt i forhold til rygsækkens remme. Det kan være

Aclima HotWool Sports Top

Den er fremstillet af Aclimas

Hotwool-materiale – en uldfrotté der består af 65 % merinould, 20 % polyester og 15 % nylon. Sammensætningen giver optimal varme, lav vægt og hurtig tørretid.

Vægt: 230 g.

Set hos Friluftsland til 549 kr.

15 % rabat for DVL-medlemmer og 20 % for frivillige.

en fordel at der ikke er spænder eller lignende som kolliderer med rygsækken. Prøv den evt. med rygsækken på.

Sports-BH’er opdeles efter let, middel og maksimal støtte. Til vandrebrug vil let eller middel støtte normalt være nok. BH’en skal støtte men ikke stramme. En god regel er, at du lige nøjagtig skal kunne få to fingre under omkredsen og skulderstropperne. Brede stropper er som regel mere behagelige end tynde.

Icebreaker Sprite Racerback Bra

Den er syet i flere lag, hvor et af lagene er et strækbart net til at give facon og støtte. Fremstillet af 83 % merinould, 12 % nylon og 5 % elastan, der får den til at holde formen. Den er til at tage over hovedet og designet med bryderryg og uden spænder. Fås i sort og grå.

Vægt: 70 g.

Set hos Eventyrland til 369 kr. 10 % rabat for DVL-medlemmer.

Dilling Sports bh

En bh med V-rygstropper til træning. Den er fremstillet i 100% økologisk merinould, blød og strækbar. Bh’en sidder tæt og giver god støtte uden at stramme. Den har en indvendig lomme til indlæg, hvis det ønskes. Indlæg medfølger ikke. Fås i flere farver.

Set hos Dilling til 249,99 kr.

15 % rabat for DVL-medlemmer.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.