5 minute read

Den gode forberedelse

At lyne køredragten op og spænde styrthjelmen fast, er ikke den eneste forberedelse, som er med til at give dig et godt resultat på racerbanen eller hastighedsprøven. Opvarmning, korrekt væskeindtag og mental forberedelse kan også hjælpe dig på vej mod det øverste trin på podiet. På de kommende sider sætter Autosport fokus på disse emner og giver dig nogle tips, du kan anvende i den kommende sæson.

Det er ikke kun motoren i din kart eller bil, der skal være varmet op, inden du ruller frem mod startstregen. Det skal du også selv. ”Jeg døjede lidt med at komme ind i zonen, inden jeg satte mig i bilen, når det virkelig gjaldt. Især i gokarttiden kunne jeg køre rigtig stærkt i træningerne, men når tidtagningen kom, blev jeg nervøs,” siger formelkøreren Line Sønderskov, hvis luftbårne fødder du ser på disse sider. ”Jeg startede med at gå for mig selv med musik i ørerne i en time, før jeg skulle i bilen. Jeg er meget utålmodig og kan ikke stå stille, så jeg hoppede rundt. Efterhånden er det blevet til decideret opvarmning, så jeg er også blevet tændt til at præstere.”

Advertisement

Netop hop på stedet er en god form for opvarmning. Specielt hvis man bruger et sjippetov, som tvinger dig til at miste jordforbindelsen. ”Der er flere årsager til, at sjipning er en fantastisk god opvarmningsform,” fortæller Dennis Wounlund, som er tilknyttet DASUs elitearbejde som fysisk træner. ”Sjipning hjælper til en bedre mental forberedelse, da det er med til at stimulere det motoriske center i hjernen, men det er frem for alt med til at hæve kropstemperaturen.”

Den øgede kropstemperatur får neuronerne – cellerne i nervesystemet – til at arbejde bedre. ”Sjipning gør også, at man får bygget load op i sin lægmuskulatur,” siger Dennis Wounlund og forklarer: ”Man danner kort og godt et muskeltryk i sine lægge. Kroppens muskler arbejder på mange måder som et batteri, og ligesom man lader et batteri op, lader man også sine muskler op, inden man skal bruge dem.” ”Alle, der har holdt på en startstreg, har oplevet at få kramper, når de har skullet holde koblingspedalen på det sted, hvor koblingen lige er ved at bide.”

Generelt er der to årsager til muskelkramper. ”Det skyldes enten dehydrering eller overbelastning, og en god måde at undgå kramper på er at sjippe, inden man skal ud at køre race,” siger Dennis Wounlund.

Men i hvor lang tid skal en racerkører bruge sjippetovet, inden styrthjelmen kommer på? ”Når man som Line Sønderskov primært kører i Danmark og lande med samme temperaturforhold, skal man anvende et kvarter, for derved hæves kernetemperaturen i de forskellige muskler til 39 grader,” siger han. ”Kører man derimod som kartingkører i eksempelvis Italien, hvor lufttemperaturen nemt kan nærme sig de 40 grader, skal man såmænd ikke gøre mere, end at man lige får gang i sit motoriske system.”

En, der netop har racet under varmere himmelstrøg, er Mikkel O. Pedersen. Forud for hver afdeling af Porsche Supercuppen har han kastet bolde frem og tilbage med sin teamkammerat, Philipp Sager. ”Jeg føler, at jeg bliver varmet op og får skærpet reflekserne, så jeg er på dupperne. Når man står i 30 grader iført køredragt og venter på at komme til at køre race, er der behov for, at man bliver frisket op,” siger den danske Porsche-kører, der netop er blevet kåret som årets sportsnavn i Struer Kommune. ”Og så er boldspillet også med til at løfte stemningen.”

Netop boldspil som opvarmning er en af Dennis Wounlunds favoritter. ”Kaster du bolde frem og tilbage med en anden person, stimulerer du dit motoriske center og aktiverer samtidig dine neuroner,” siger han.

Når Mikkel O. Pedersen og Philipp Sager har varmet op, er det sket med to bolde. Med forskellige diameter.

Jokum Tord Larsen

”Det er rigtig godt med to bolde af forskellige størrelser, men har man ikke det, er to tennisbolde en god start,” siger Dennis Wounlund. ”Men det er altid godt at bruge to bolde til denne del af opvarmningen, for to bolde er med til at få hastigheden op. Når du har grebet den bold, din makker har sendt afsted, er han eller hun klar til at sende den næste afsted.” ”Når man som kører varmer op med bolde, gør man det for at træne sin dynamiske opmærksomhed. Boldtræningen hjælper dig netop til at styrke din opmærksomhed på objekter, der er i konstant bevægelse. Så snart du ser noget, skal du reagere på det med det samme. Påvirkningen vandrer nemlig fra øjnene til hjernen og videre ud i dine hænder.”

Opvarmningen med bolde er med til at forberede en kører på de uforudsigelige begivenheder, der venter forud for et løb.

Men man kan faktisk udfordre sig selv yderligere i disse forberedelser. ”Der er stor forskel på at stå i ro og fred inde i teamets telt eller ude blandt

Der kan både være fordele og ulemper ved at få massage omkring nakken, inden man sætter sig bag rattet, understreger Dennis Wounlund.

alle andre i ryttergården,” siger Dennis Wounlund. ”I ryttergården sker der ting og sager. Folk passerer forbi, og der råbes og snakkes. Her får du virkelig styrket din selektive opmærksomhed, for du skal holde fokus på de bolde, som du kaster frem og tilbage, alt imens du holder alle andre indtryk ude.”

I modsætning til sjippetræningen sætter DASU-træneren ikke en tidsmæssig varighed på denne del af opvarmningen. ”Det er meget individuelt,” siger han. ”Det kan være forskelligt, for hvis du begynder at tabe boldene for ofte, skal du stoppe.”

Men hvad med massage? Skal det indgå som en del af forberedelsen? ”Hvis du har udfordringer med din nakke, er det godt med massage omkring nakken, men ellers bør

Når Mikkel O. Pedersen og Philipp Sager har varmet op, er det sket med to bolde. Med forskellige diameter.

Porsche

Jokum Tord Larsen

Forud for hvert Porsche Supercup-løb i 2019-sæsonen spillede Mikkel O. Pedersen bold med teamkammeraten Philipp Sager. du undlade det, for der er faktisk en risiko for at få større skader, hvis man har en kraftig afkørsel under et løb,” siger Dennis Wounlund. ”Er du på en bane, hvor du skal køre flere gange, og hvor du oplever, at der er meget gummi i banen, og at det kan blive hårdt, er det godt at få strakt ud hver gang, du har været ude at køre.”

This article is from: