M OR T EN A LS T RUP .
JOKUM TORD LARSEN , PORS C H E .
Den gode forberedelse At lyne køredragten op og spænde styrthjelmen fast, er ikke den eneste forberedelse, som er med til at give dig et godt resultat på racerbanen eller hastighedsprøven. Opvarmning, korrekt væskeindtag og mental forberedelse kan også hjælpe dig på vej mod det øverste trin på podiet. På de kommende sider sætter Autosport fokus på disse emner og giver dig nogle tips, du kan anvende i den kommende sæson.
D
et er ikke kun motoren i din kart eller bil, der skal være varmet op, inden du ruller frem mod startstregen. Det skal du også selv. ”Jeg døjede lidt med at komme ind i zonen, inden jeg satte mig i bilen, når det virkelig gjaldt. Især i gokarttiden kunne jeg køre rigtig stærkt i træningerne, men når tidtagningen kom, blev jeg nervøs,” siger formelkøreren Line Sønderskov, hvis luftbårne fødder du ser på disse sider. ”Jeg startede med at gå for mig selv med musik i ørerne i en time, før jeg skulle i bilen. Jeg er meget utålmodig og kan ikke stå stille, så jeg hoppede rundt. Efterhånden er det blevet til decideret opvarmning, så jeg er også blevet tændt til at præstere.” Netop hop på stedet er en god form for opvarmning.
30
AUTOSPORT - NR.1
Specielt hvis man bruger et sjippetov, som tvinger dig til at miste jordforbindelsen. ”Der er flere årsager til, at sjipning er en fantastisk god opvarmningsform,” fortæller Dennis Wounlund, som er tilknyttet DASUs elitearbejde som fysisk træner. ”Sjipning hjælper til en bedre mental forberedelse, da det er med til at stimulere det motoriske center i hjernen, men det er frem for alt med til at hæve kropstemperaturen.” Den øgede kropstemperatur får neuronerne – cellerne i nervesystemet – til at arbejde bedre. ”Sjipning gør også, at man får bygget load op i sin lægmuskulatur,” siger Dennis Wounlund og forklarer: ”Man danner kort og godt et muskeltryk i sine lægge. Kroppens muskler arbejder på mange måder som et batteri, og ligesom man lader
et batteri op, lader man også sine muskler op, inden man skal bruge dem.” ”Alle, der har holdt på en startstreg, har oplevet at få kramper, når de har skullet holde koblingspedalen på det sted, hvor koblingen lige er ved at bide.” Generelt er der to årsager til muskelkramper. ”Det skyldes enten dehydrering eller overbelastning, og en god måde at undgå kramper på er at sjippe, inden man skal ud at køre race,” siger Dennis Wounlund. Men i hvor lang tid skal en racerkører bruge sjippetovet, inden styrthjelmen kommer på? ”Når man som Line Sønderskov primært kører i Danmark og lande med samme temperaturforhold, skal man anvende et kvarter, for derved hæves kernetemperaturen i de forskellige
muskler til 39 grader,” siger han. ”Kører man derimod som kartingkører i eksempelvis Italien, hvor lufttemperaturen nemt kan nærme sig de 40 grader, skal man såmænd ikke gøre mere, end at man lige får gang i sit motoriske system.” En, der netop har racet under varmere himmelstrøg, er Mikkel O. Pedersen. Forud for hver afdeling af Porsche Supercuppen har han kastet bolde frem og tilbage med sin teamkammerat, Philipp Sager. ”Jeg føler, at jeg bliver varmet op og får skærpet reflekserne, så jeg er på dupperne. Når man står i 30 grader iført køredragt og venter på at komme til at køre race, er der behov for, at man bliver frisket op,” siger den danske Porsche-kører, der netop er blevet kåret som årets sportsnavn i Struer Kommune. ”Og så er boldspillet også med til at løfte stemningen.” Netop boldspil som opvarmning er en af Dennis Wounlunds favoritter. ”Kaster du bolde frem og tilbage med en anden person, stimulerer du dit motoriske center og aktiverer samtidig dine neuroner,” siger han. Når Mikkel O. Pedersen og Philipp Sager har varmet op, er det sket med to bolde. Med forskellige diameter.
