Autosport 4-2022

AUTOSPORT

”Det er lige så svært”

Dan Dirks har gennem de seneste fire år brugt mere end 1.000 timer i sin simulator, og det har han haft stor gavn af i virkelighedens drifting-konkurrencer.

DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION

Indtag Podiet!

Invicta pedalerne fra Asetek SimSports tager dine sim racing præstationer til det næste niveau. Det patenterede bremsesystem T.H.O.R.P. simulerer og gengiver nøjagtigt følelsen af bremserne i en rigtig bil.

Pedalerne er nådesløst testet til mere end en million aktiveringer. De klarer alt hvad du kan kaste efter dem i jagten på ultimativ indlevelse. Trykcensoren fra bilbran chen måler op til 100 bar – som på Invicta svarer til 185 kilos tryk. Det samme som en vaskeægte Formel 1 racer!

Den unikke software, RaceHub, gør livet med Invicta til en leg. Du sætter dem til, kalibrerer og så er du klar til at køre i din yndlingssimulator. Invicta er Latin for ubesejret, og det er netop det du vil blive med Asetek SimSports Invicta pedalerne.

øverst på podiet med Invicta!

Fuld fart på Bornholm Fremdrift på ny struktur

På en rigtig flot sommerdag den 16. juli havde jeg fornøjelsen af at være med til at åbne den nye folkeracebane på Bornholm. Stort tillykke til Bornholms Motor Sport og alle deres frivillige, der har brugt seks år på at få netop denne bane på plads. Det er selvfølgelig ganske urime ligt, at frivillige skal bruge så meget energi og tid på at få godkendt sådan et projekt. Derfor er det jo også imponerende, at en relativ lille klub kan gennemføre det. Det var en super dag, med rigtig mange besøgende og god opvisning i, hvad folkerace er.

Turen til Bornholm blev også starten på en lang række weekender, hvor jeg og mine bestyrelseskolleger har fået mulighed for at besøge mange af klubbernes arrangementer. Vi er helt klart kommet på den anden side af corona-pandemien, og vi kan konstatere, at vores klubber og deres løbsledelse laver rigtig mange gode løb.

Personligt prøver jeg altid at komme forbi ryt tergården eller servicepladsen, når jeg er på besøg, og heldigvis er der mange deltagere, der gerne vil dele deres oplevelser med mig. Det sætter jeg stor pris på.

Måske har der været lidt færre deltagere denne sommer, end vi var vant til før coronaen. Der er ingen tvivl om, at Ruslands invasion af Ukraine og den medfølgende inflation påvirker danskernes økonomi, og dermed også økonomien for klub bernes medlemmer. Det er vigtigt for DASU, at vi får investeret i vores fremtid, i bedre mesterskaber, i frivillige og medlemmerne. Vi skal fortsætte med

at lave de gode løb for dem, der deltager. Så skal vi nok komme tilbage stærkere end før coronaen og invasionen.

Som andre specialforbund oplever vi i DASU og vores medlemsklubber et pres for at fastholde vores nuværende frivillige og skaffe nye. Coronaen har ændret vores hverdag og af mange grunde har det medført, at det er blevet væsentligt sværere at finde frivillige til at hjælpe. Det er vi i bilsporten i fællesskab nødt til at gøre noget ved. Hvordan anerkender vi vores frivillige? Hvad sætter man som frivillig pris på? Hvordan kommer vi til en fælles forståelse i klubberne omkring en best prac tice? Og hvordan leverer vi i fællesskab på det?

På mine besøg rundt til arrangementer bliver jeg naturligvis spurgt til, hvordan det går med den nye DASU-struktur.

Ved starten af august havde bestyrelsen afholdt møder med de eksisterende sportsudvalg, både for at afstemme forventningerne til hvordan vi samar bejder i resten af 2022, men også for at høste gode råd til, hvordan vi kan gribe tingene an, og hvad vi skal være opmærksomme på fremadrettet. Jeg vil gerne sige tak til medlemmerne af de nuværende sportsudvalg for beslutsomt og loyalt at støtte op omkring den nye struktur for motorsporten i Danmark.

Bestyrelsen har i første omgang fokuseret på at udpege formændene for de kommende udvalg, der skal dække de fire største områder målt på antal ak tive; rally, karting, offroad og asfaltbane. Udover at få input fra klubberne om, hvem der kan være i spil til formandsrollerne, har vi udarbejdet generelle kommissorier for de fire områder og en formandspersonprofil. Vi vil have både mænd og kvinder i spil. Formanden skal have en faglighed relateret til sporten, ledelsesbaggrund, være inspirerende og i stand til at være selvledende.

Sportsudvalgene får fra 2023 beføjelse og økonomi til at etablere opgaveudvalg, der tilknyttes udvalget med ekstra personer i en tidsbegrænset periode til at løse en specifik opgave i sporten. Derudover får de kommende sportsudvalg tildelt midler til at støtte udviklingsinitiativer i sporten, så udvalget i samarbejde med klubberne kan afprøve ideer, der understøtter den overordnede målsæt ning i DASU.

Ferien er for længst overstået, og i bestyrelsen har vi taget arbejdstøjet på, for der er stadig rigtig meget der skal på plads i løbet af efteråret for at være klar med den nye struktur til 2023.

AUTOSPORT

Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union

Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer.

Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat-, klub- såvel som erhvervsannoncer.

Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler.

Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2022

Autosport udkommer seks gange om året. Magasinets planlagte udgivelsesdatoer i 2022 er 18. oktober 2022 (#5), 19. december 2022 (#6).

Ansvarshavende redaktør Bo Skovfoged Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk.

Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk

Henrik Møller-Nielsen Formand

Layout HJ Grafisk. hjgrafisk1@gmail.com

Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-.

Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 31 13 65 65. Mandag-fredag kl. 12-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

PÅ FORSIDEN:

Dan Dirks sørger for røgfaner i den store stil. Såvel digitalt som i virkelighedens løb. Foto: Morten Alstrup.

Tonnys old school

Jeg så denne frontmotordragster første gang på Hockenheimring for mange år siden. Dem, der ikke følger så meget med i dragracing, vil nok tænke Den racer drejer da ikke så godt, gør den? men ud over at være med på Formel 1-kalenderen, er der faktisk et kæmpe arrangement på den gamle bane i Sydtysk land, hvor det handler om at være god til at køre lige ud.

Hot Rod-Ove alias Ove Kröger, som ejede dragsteren dengang, har efterhånden leveret en del materiale til dansk dragracing. Dennis Steen (se

Autosport #2/2019) købte en motor af ham, og Søren Menne købte den 32’er-Ford, som mo toren kom fra. Svend Larsen, som arrangerer streetrace på Holeby Flyveplads, købte drag steren af Ove Kröger, men han solgte den til Tonny Dalsgaard, dragsterens nuværende ejer.

Tonny Dalsgaard så, som så mange andre, dragrace første gang i midt-80’erne på flyvepladsen i Sindal. Kort tid efter købte han sin første amerika nerbil, en Ford Ranchero, som var, hvad der kunne blive råd til dengang. Han blev ret hurtigt involveret som official omkring

Gösta Boie, som dengang var foregangsmand for dragracing i Danmark. Der blev også tid til at kigge over skulderen på Egon Tanggaard og Bo Kristiansen, som dengang kørte med noget af det hurtigste materiel i Danmark.

STARTEDE MED EN TOYOTA

”Jeg ville jo ud at køre selv og købte derfor en ombygget Toyota Celica med Chevrolet V8-motor og tog licens i den,” fortæller Tonny Dalsgaard. Filmene American Grafitti 1 og 2 tændte et behov for at få en frontmotor-dragster. Helten i

filmen kører i første film i en Hot Rod fra 1932 og i toeren ser man ham bakse med en frontmotor-dragster. ”Min kammerats far rejste meget i USA og fik besked på at tage film og blade om dragracing med hjem, så jeg kunne følge med i, hvad der var det hotte i USA inden for frontmotordragstere,” siger Tonny Dalsgaard.

En måske lidt nørdet forklaring om fænomenet er vist her på sin plads.

Hot rods opstod efter anden verdenskrig, hvor unge menne sker købte biler fra 30’erne og

Tonny Dalsgaard har gennem årtier været aktiv i dragracingsporten som både official og kører, men det var først lige før årsskiftet, at han fik opfyldt drengedrømmen om en frontmotor-dragster.

MORTEN ALSTRUP.

MORTEN NØRGAARD.

dragster

lettede dem ved at save alt unødigt udstyr af såsom skærme og motorhjelm. Ford fra 1932 var den foretrukne model, fordi den havde V8-mo tor. Alle i motorsport ved jo, at hvis man i sin modificere de bil holder ved siden af en anden modificeret bil, så skal man finde ud af, hvem der er hurtigst. Det blev lidt for vildt til lyskryds-race på offentlig vej, og man rykkede ind på nedlagte flybaser og satte distancen til 402,33 meter, som er det samme som en kvart amerikansk mile.

Frontmotor-dragsteren er

en videreudvikling af de tradi tionelle hot rods, hvor man har forlænget akselafstanden for at få en mere retningsstabil drag ster. Motorerne voksede også, og karosseriet blev slanket til et minimum. Der var ikke så mange regler, og man så mange skøre påhit med flere motorer på samme bil og så videre. Der blev også eksperimenteret med brændstof. Alkohol og nitrometan ud over almindelig benzin med forskelligt oktantal blev der lavet mange forsøg med. Nogle gange gik det rigtigt stærkt, andre gange kom der et kæmpe brag og

en ildkugle. Efterhånden som uheldene hobede sig op, kom der flere og flere regler, og man fik delt de forskellige køretøjer ind i klasser. Der kom nogle ret fede navne på klasserne, FX for Factory Xperimental, som var bilfabrikkernes legeplads, og A/D som står på siden af Tonny Dalsgaards dragster står for Altered/Dragster. I dag er klasserne delt op i andre navne, men det er stadig efter samme koncept.

PLUDSELIGT KØB

Efter Toyota Celicaen købte

Tonny Dalsgaard en Ford

Fairlane 500, som egentlig var for langsom til dragrace, men han kørte da med den, indtil livet tog en retning mod hus, børn og arbejde. For 5-6 år siden var der igen tid til at blive racerkører, og han købte en Chevrolet Corvette C4 fra start-80’erne.

”Mens jeg kørte med Corvet ten, var jeg i gang med at un dersøge, hvad et nyt chassis fra Bakersfield i USA mon kunne koste, og jeg var egentligt ret langt i processen, da jeg mødte Svend Larsen til test’n’tune på Mosten Raceway,” siger han. ”Svend ville sælge, og jeg

Tonny Dalsgaards dragster ligner en 50’er-model, men den er bygget i 2007 og opfylder de moderne sikkerhedskrav.

tænkte, at jeg hverken blev yngre eller vidste, hvad frem tiden ville bringe, så jeg fik lavet en handel med Svend. Pludselig stod drengedrømmen i værkstedet i Odder.”

”Der er en kæmpe forskel på at køre en frontmotor-dragster og en Corvette C4, kan jeg love

dig,” fortsætter han. ”Denne sæson har jeg kun øvet mig og alligevel har det været en kæm pe oplevelse. Første tur ude på Mosten, ja, det gik jo ikke engang stærkt, men fornem melsen når man sidder der, bag bagakslen og kigger hen over indsuget, det er altså noget helt

andet end at sidde inde i Cor vetten. Jeg er jo stadig ved at øve mig, og der er et stykke vej endnu, inden jeg kan udnytte hele bilen fuldt ud.”

SKINDET BEDRAGER Teamet udgøres af række ven ner og en nevø.

”De havde ikke så meget at lave ud over at hygge, da jeg kørte med Corvetten, men her skal der skrues en del mere, så nu har de fået lidt at give sig til,” smiler Tonny Dalsgaard. ”Vi mødes i værkstedet en gang om ugen. Både for det kammeratlige og for at lære dragsteren at kende. Den er jo ret simpel, men det er bedst at vide, hvordan det hele fun gerer, inden man skal give fuld gas. Jeg har jo kun kørt 17 ture indtil videre, så der er meget at lære endnu.”

Hvad består Tonny Dalsgaards frontmotor-drag ster så af?

Motoren er en Reher Morrison Big Block Chevrolet V8-motor med 15:1 i kom pression. Bag den sidder der en Dedenbear Power Glide

totrins-automatgearkasse. Gearkassen er koblet direkte på bagtøjet fra Strange Engi neering, som er en kortet kopi af et nitommers-Ford-bagtøj. Selvom det ligner en dragster fra 50’erne, så er chassiset fra 2007 og kommer fra David Tuttel, der har sin chassis shop i Bakersfield, hvor Tonny Dalsgaard ledte efter tegninger og chassisdele, inden han mødte Svend Larsen på Mosten Raceway.

”Chassiset er godkendt til at køre en kvart mile på seks sekunder, men det varer nok lidt, inden den når helt derned,” griner den nye ejer. Til sammenligning kører en Formel 1-racer distancen på omkring ni sekunder.

”Jeg håber på flere løb i Danmark, men det er sjældent, at der er mulighed for at bruge dragsteren fuldt ud. Det er faktisk kun på Mosten, at det kan lade sig gøre. Næste år er drømmen at komme til Mantorp Park i Sverige eller Gardemoen i Norge for at køre mod lignende dragstere.”

Tonny Dalsgaard er en glad mand, selv om han foreløbig kun har kørt 17 ture i sin frontmotor-dragster.

Det har været en helt speciel fornemmelse for Tonny Dalsgaard at skulle kikke hen over den store V8-motor.

Det kræver mod, mandshjerte – og lidt mere – at tage plads i Tonny Dalsgaards dragster, for man sidder bog stavelig talt lige oven på bilens differentialet.

Meget af bilen er specialbygget i USA, men de tidligere ejere har også sat deres præg på frontmotor-dragsteren.

I FARTEN

EM til Rødby

International karting vender til næste år tilbage på dansk grund, når tredje afdeling af FIA Europamesterskabet for OK og OK Junior skal afvikles i dagene fra 15.-18. juni 2023.

Stedet bliver Danmarks nyeste kartingbane. Den 1.246 meter lange Rødby Karting Ring, hvor Rødby Go-Kart Klub skal stå som arrangør. FIA Europamesterskabet afvikles over fire løbsweekender. De to første afvikles i Valencia og Trinec i henholdsvis Spanien og Tjekkiet, og efter den danske afdeling finder finalen sted i Casteletto i Italien.

Alstrup

Uheld bliver tracket

Dansk banesport indgår i et nyt toårigt forsøg sammen med FIA, hvor man skal være med til at indsamle data fra uheld.

FIA har fået udviklet og produceret en Impact Data Recorder. Det er den lyseblå dims, du ser her på siden. Det er en logger, som ved tilfælde af et uheld måler G-påvirkninger og opsamler andre oplysninger. Det er oplysninger, som indgår i FIA’s arbejde med at indsamle data for uheld – og skabe større sikkerhed på langt sigt.

500 af de lyseblå trackere er landet i Danmark, hvor de hen over sommeren er blevet fordelt indenfor banesporten.

”Vi har valgt at fordele dem på tre klasser; Super GT-klassen, Legend Car Cuppen og folkeraceklassen, og det er der en klar strategi for,” siger Ronnie Søgård Andersen er medlem af DASU’s sikkerhedsudvalg.

”Super GT-klassen er en af de hurtigste klasser, vi har

Der blev skrevet motor sportshistorie på Monza i starten af juli, da et rent kvindehold for første gang kom i mål på en podieplads i en afdeling af World Endurance Championship. Sammen med sine teamkammerater Rahel Frey og Sarah Bovy besatte den Team Danmark-indplacerede Michelle Gatting andenpladsen i GTE Am for Iron Dames i deres Ferrari 488.

Iron Dames er et projekt sat i verden af franske Deborah May er, som selv har været aktiv kører og bl.a. er ambassadør for Ferrari. Formålet med projektet er gen nem resultater at inspirere kvin delige racerkører til at forsøge sig i toppen af international banesport. Trioen strøg senere sammen med Doriane Pin til tops i guld cuppen ved 24-timersløbet på Spa-Francorchamps. Baltzer

DET STORE TAL

herhjemme. Derfor var det naturligt at vælge den for at få data. I Legend Car Cuppen har vi gennem årene oplevet flere episod er, hvor kørere har fået alvorlige rygskader. Her giver det også god mening at få data. Endelig er der folkerace. Det er den langsomste, nemmeste og billigste baneklasse at komme til, fordi vi netop der ikke har samme krav til sikker hedsudrustningen. Men det er også en disciplin, hvor der sker uheld.”

”Det handler om, at vi – og FIA – skal have samlet nogle data ind, som vi efterfølgende kan agere på og højne sikker

heden.”

Impact Data Recorder skal placeres centralt i racerbilen. Enten tæt på kardantunnellen eller under førersædet. For at opsamle de

bedste data. De kan udlæses via en QR-kode.

”Kørerne og deres meka nikere kan scanne og få basale data ud,” siger Ronnie Søgård Andersen. ”Sker der uheld, kan de tekniske kontrollanter hente yderligere data, som de sammen med andre oplysninger så som GPS-data kan videregive til DASU og FIA, så vi får et godt grundlag til det fremtidige sik kerhedsarbejde.”

Gatting skrev historie

beboerinformationer

smed Ib Kragh i post kasserne langs den 1.040 meter lange rute, som dannede udgangspunk tet for det EC Sikring Juelsminde Sprint, han med Kjellerup og Omegns Motorklub arrangerede på den anden august-lørdag.

Alstrup

Danmark deltager i FIA Motorsport Games 2022

2022 skal blive

året, hvor anden udgave af FIA Motorsport Games løber af stablen. Når åbningsceremo nien finder sted i Marseille, så bliver det også med Dannebrog repræsenteret blandt de deltagende nationer.

DASU – og dermed Danmark – løfter nu sløret for deltagelsen i

mo tor sportslegene, der efter olympisk forbillede afholdes den 26.-30. oktober med udgangspunkt i baneanlægget ved Circuit Paul Ricard, hvor de deltagen de nationer dyster i 17 kategorier – en tredobling i forhold til 2019, hvor legene senest blev afviklet ved Rom.

FIA Motorsport Games 2022 bliver et enormt udstillingsvin due for sportsgrenene, lige fra breddesport som autoslalom og kartingslalom over til deciderede elitegrene for talenter og mere erfarne, herunder Formel 4, GT3 og TCR. I 2019 markerede flere af de danske deltagere sig ved at være med helt fremme, og som det var tilfældet dengang, skal DASU udpege deltagerne på tværs af kategorierne – derfor efterlyser vi nu interesserede

Tre danske EM-titler i MRC

Den danske MRC-sport har haft en god sommer, hvor to aktive har scoret tre Europamesterskaber.

Den store triumfator har været 14-årige Marcus Kærup, som tilbragte en uge på Robin Hood Raceway i England i slutningen af juni og starten af juli. Først deltog han i EM for 1:10 2WD Electric Offroad, hvor han sluttede som nummer to generelt og dermed blev junior-europamester.

Weekenden efter gjaldt det EM for 1:10 4WD Electric Offroad. Her strøg medlemmet af Odense R/C Race helt til tops, slog seniorerne og blev Europamester.

Marcus Kærup er nu på bag grund af sin sejr blevet inviteret til VM i 1:8 Offroad i starten af september i Alicante i Spanien.

EM i 1:10 Electric Touring Car blev afholdt i Slovakiet i den sid ste juni-weekend, og her lykkedes det 14-årige Kasper Bjerggaard fra Midtsjællands Mini Racing Club at blive kåret som junioreuropamester i Stock-klassen.

Alstrup

I FARTEN

kandidater.

DASU støtter i 2022

med en koordinerende indsats fra sekretariatet og fælles landsholdstøj til ceremoni og selve løbsweekenden (uden for løbene), ligesom en officiel repræsentant vil følge med landsholdet til Frankrig. DASU står i samarbejde med SRO/ FIA for mediedækning i løbet af weekenden.

I 2019 deltog Malthe Jakobsen (Formula 4 Cup), Jens Reno Møller, Christina Nielsen (GT Cup), Dennis Hansen (Drifting Cup), Ian Andersen (Digital Cup) og Jonas Jakobsen og Sarah Kronborg Madsen (Karting Slalom Cup).

Kategorier i FIA Motorsport Games 2022: Autoslalom, cross car (junior og senior), digital motorsport, drifting, Formel 4, GT3, historisk rally, karting (endurance, slalom og sprint for junior og senior), LMP3, Rally2, Rally4 og TCR.

Kontakt sekretariatet, hvis du er interesseret i at deltage i FIA Motorsport Games.

Skovfoged

FOTO: EFRA

Sommerens sejre

Sommeren 2022 har resulteret i mange sejre for danske racerkørere og talenter over hele verden. Og flere af de indplacerede DASU-talenter har gennem juni og juli sikret sig debutsejre i helt nye løbsserier.

Marco Sørensen

Syv gange tidligere har Marco

Sørensen stillet til start i 24-timersløbet på Le Mans. Alle gange har det været med mindst en landsmand i bilen. Sådan var det ikke i år, hvor han sammen med amerikanske Ben Keating og portugisiske Henrique Chaves kørte TF Sports Aston Martin først i mål i GTE Am-klas sen og blev den tiende dansker, som tog en sejr i den franske klassiker.

FARTEN

Malthe Jakobsen

Efter sæsonens første sejr kom i hus i LMP3-klassen på Sebring i IMSA-serien har Malthe Jakobsen også taget LMP3-sejre på de europæiske baner. Han var således med til at vinde LMP3-klassen ved årets anden afdeling af Le Mans Cuppen på Imola, mens han sejrede i sæsonpremieren for European Le Mans Series på Paul Ricard. Han blev dermed den syvende dansker til at vinde en prototypeklasse siden løbsseriens start i 2004.

Frederik Vesti

Efter sit skift fra Formel 3 til Formel 2 har Frederik Vesti været udfordret bag rattet af ART Grand Prix’ racer, men i sprintløbet i sæsonens sjette afdeling af mesterskabet – Azer baijans Grand Prix på gadebanen i Baku – kom han helt i front. Frederik Vesti blev dermed den syvende danske vinder af et løb i den næsthøjeste FIA-formelklasse.

FOTO: MORTEN

Bastian Buus GMB Motorsport

fter en læresæson i den tyske Porsche Carrera Cup er der i 2022 kommet fart på Bastian Buus. På Imola i Italien tog han sin første sejr i den tyske Porsche Carrera Cup, mens han ved det franske Grand Prix på Paul Ricard skrev historie, da han i en alder af 19 år, en måned og fem dage blev den yngste vinder af et Supercup-løb.

E

Sebastian Øgaard

Efter en 2021-sæson, som udløste en andenplads i det spanske For mel 4-mesterskab, er sidste års DASU-asfaltbanetalent Sebastian Øgaard rykket til Euroformula Open-mesterskabet, som primært køres i Sydeuropa. Første løbsweekend på Estoril-banen i Portugal ud løste en sejr til den 18-årige kører.

Christian Rasmussen

Efter titler i F2000

National og IndyPro 2000 har Christian Rasmussen kastet sig over det næstøverste trin på den amerikanske formel stige, Indy Lights. På Road America kørte han sin bil fra Andretti Autosport til sejr, og blev efter Kristian Kolby den anden danske vinder af et løb i den næsthøjeste amerikanske formelklasse.

G

MB Motorsport har indsat tre Honda NSX GT3 i Le Mans Cuppen. Mens Kristian Poulsen og Jens Møller tidligere har taget løbssejre i europæiske løbsserier, kunne Kasper H. Jensen ved sæsonpre mieren på Paul Ricard tage sin første internationale sportsvognssejr, mens Gustav Birch gjorde ham kunsten efter ved næste runde på Imola. I sæsonens femte løb på Monza blev også Lars E. Pedersen og Mikkel O. Pedersen medlem af vinderklubben.

Conrad Laursen

16-årige Conrad Laursen er i gang med sin tredje Formel 4-sæson, hvor han startede sæsonen med at deltage i mesterskabet i de forenede arabiske emirater, inden han vendte tilbage til Europa og de italienske og tyske løbsserier. I den sidste – ADAC Formel 4 –tog han på Zandvoort sin første sejr, som bragte ham på en foreløbig tredjeplads i mesterskabet.

Et liv i vejsportens tjeneste

Finn Larsen har til fulde udtjent sin værnepligt som organisations-menneske. Dette har DASU nydt godt af gennem mere end et halvt århundrede.

ÅGE KESELER KIRKETERP.

A

propos værnepligt blev Finn Larsen hvirvlet ind i vejsporten af en tidligere soldater kammerat som 25-årig i 1967: ”Hverken i lærlingetiden eller som soldat scorede man en hyre, hvor det var muligt at spare op til at sidde bag eget rat. Det bevirkede samtidig, at vi kørte i biler, hvor vi ikke græd snot over en bule, eller hvis vi kom til at sidde fast på en mudret markvej.”

Finn Larsen fandt hurtigt ud af, at han havde tæft for kort og kompas, og har derfor altid været kortlæser: ”Jeg kørte først med Hans Jacobsen og herefter Ejnar Johansen. Begge var mine tidligere soldaterkammerater. Herefter fik jeg lokket rally-specialisten, Johannes Renault Sørensen, til at være chauffør for mig. Det med at holde bomstille var ikke lige Johannes’ kop te, så nogle gange måtte jeg derfor opfinde en ekstra rundsløjfe, så jeg kunne blive helt sikker på, hvorvidt vi havde ramt idealruten.”

”Vi nåede aldrig at blive danske mestre, men scorede indtil flere bronzemedaljer. Et enkelt år vinkede vi selv farvel til DM-guldet, fordi vi i kampens hede glemte at få flyttet to rutekontroller fra rutebogen til kontrolkortet.”

AKTIV VED SKRIVEMASKINEN

Finn Larsen fik hurtigt interesse for at formidle sine oplevelser i bilsporten og har gennem tiderne slidt et par skrivemaskiner op – og tømt utallige bøtter med slettelak:

”Det startede med vores klub blad – SAK-avisen – hvilket var en god læremester for mig. I al beskedenhed har jeg skrevet om stort og småt inden for vejsporten på Sjælland gennem et kvart århundrede i DASU's medlemsblade. Jeg flyttede fra Møn til Svogerslev ved Roskilde, hvilket forklarer mit mellemnavn, Finn Svoger Larsen. Her boede Morten Dam, som fik mig lokket ind på Roskilde Tidendes redaktion. Vi har siddet utallige aftener og nætter for at fabrikere motorsports-sider til avisens mandagsudgave.”

Finn Larsen har på ingen måde løbet fra sin opvækst på Møn, som klart fremgår af dialekten. Han har alle dage været medlem af Sydsjællands Automobil Klub, men ikke påtaget sig formandsposten. Den har han overladt til andre kræfter i klubben. Derimod har Finn Larsen i mange år ta get turen til Vordingborg for at deltage i bestyrelsesarbejdet, ligesom han har været primus motor for utallige store og små løb i det sydsjællandske samt på Falster, Møn og ikke at forglemme Bogø. Til gengæld var han gennem en årrække næstformand i daværende Sjællands Automobil Sports Union.

”Jeg har mødt mange spæn dende og interessante person ligheder i vejsporten, hvor jeg også har været tovholder for enkelte pålideligheds-rallyer,” konkluderer Finn Larsen. ”Jeg har absolut ikke fortrudt, at jeg startede med bilorientering i 1967.”

AT GØRE EN FORSKEL

Hustruen Gudrun har været lørdagsenke utallige gange, når Finn Larsen har været ude som deltager i bilorientering: ”Som hjemmeløbende husmor var jeg vant til at hygge mig i eget selskab. Efterhånden kom der også fire børn til, som satte kolorit på hverdagen. De to yngste – Henrik og Henri ette – har iøvrigt dannet par i rally gennem nogle år. Her var jeg naturligvis med som madmor, når Finn skruede for børnene. For de to ældste kendte jeg desværre ikke trick et med at spæde modermælken op med benzin,” ler hun.

Ægteparret nyder hver eneste dag i hinandens selskab, idet de oplevede en øjenåbner i 2018: ”Finn fik et ildebefindende på Helsingørmotorvejen og ramte ind i et hus. Heldigvis skete der kun materiel skade, og han fik op ereret en indsnævring i hjertet – gennem lysken. Han render nu rundt som en vårhare, og er ikke til at holde i ro, selv om han snart rammer de 80,” siger Gudrun Larsen. ”Jeg støtter ham fuldt ud i hans tæft for at gøre en forskel, for alt for mange går rundt og har nok i at pille i deres egen navle. Han er netop stoppet som formand gennem 17 år for den lokale brugsforening, bl.a. fordi butikken lukkede efter tilkomsten af et supermarked. Han er jo stadig væk dommer i bilorientering, og er flink til at invitere mig med rundt i Danmark på disse ture.”

Parret har netop fejret 57 årsbryllupsdag.

ÅGE KESELER KIRKETERP.

ÅGE KESELER KIRKETERP. ÅGE KESELER KIRKETERP.

Rally-eventyret i Sdr. Vium

Som nyudklækket mekanikersvend tog Verner Boiskov ydmygt udfordringen op med vestjysk snus fornuft i bagagen, da han blev selvstændig mekaniker i Sdr. Vium: ”Jeg er født og opvokset på en gård lidt vest for Varde. Min far havde naturligt set frem til, at jeg overtog fami lie-projektet. Min mavefornem melse røbede dog, at min fremtid pegede mod knofedt på

rustne bilmøtrikker i stedet for fedtprocenter i mælkeproduk tionen. Fatter har dog senere tilgivet mig.”

Sdr. Vium fik sig samtidig nogle nye oplevelser omkring biler: ”I min ungdom blev jeg sporet ind på amerikanerbiler. Naboerne lurede derfor lidt over, at vi i fritiden kørte rundt i flydere. Der skulle samtidig gå ti år, før jeg blev ramt af rally-feberen. Dette bevirkede efterhånden, at jeg blev sporet

ind på niche-gesjæften omkring genopretning af bilklassikere, hvilket i dag fylder mere end fuldtids i dagligdagen. I øjeblikket arbejder jeg på genoplivning af en Aston Martin fra tresserne.”

Mange af klassiker-kunderne er naturligt også rallyfans. Flere gange stak de derfor til Verner Boiskov, om han ikke skulle genopbygge en rallybil og ud at have brændt noget adrenalin af: ”Sammen med

Mads Lund købte jeg en skadet Ford Escort Mk 2 i rallytrim,” fortæller han. ”Den fik en kraftig overhaling på pladeværkstedet, og under deltagelsen i et manøvreprøve-arrangement bed rallybacillen sig utrolig fast!”

UDDELEGERING

Først i nullerne fik Verner Boiskov en konstruktiv idé til forbedring af støtte-aktiviteterne omkring Sdr. Vium

Friskole: ”Jeg spottede, at det mest var familien til eleverne, som spyttede nogle moneter i kassen. Jeg barslede derfor med ideen om et rallyshow midt inde i landsbyen. Ar rangementet skulle også være en indikator for, at det var attraktivt at flytte til vores vestjyske landsby. Vi startede ud i 2006, og premieren blev virkelig en succes. 2007 blev et lille sabbatår, hvor vi fik justeret snitfladen mellem

Ikast og omegns Motor Klub og Støtteforeningen. Sdr. Vium-folkene er fantastiske til at planlægge og gennemfører opgaverne til UG med kryds og slange. Jeg deltager derfor kun i det første kvarter af plan lægningsmøderne, og jeg kan fuldt og helt rette fokus mod de sportslige udfordringer.” Ildsjælene indhenter selv alle beboertilladelser, og på løbsdagen er 30-40 personer i sving med opstilling af de

Sdr. Vium er en landsby i det sydvestlige Jylland, hvor vejene absolut ikke er superbrede. Asfalten er således blevet trukket lidt ekstra i ørerne for at kunne nå helt frem til nabo-landsbyerne. Beboerne holdt derfor med spænding øje med, hvorvidt byen havde held med at få en ny automekaniker, da den forrige gik på pension i 1984.

mange bigballer, og samtidig er der højttalere over hele byen. Man giver også et nap med bemandingen af radioposterne, og efter løbet ruller en større hær af køretøjer i alle afskyg ninger ud for at rydde op. Ved efterfesten samme aften røber kun dækgummistregerne i asfalten, at der har været kørt motorløb i Sdr. Vium.

1.500 TIMER PÅ BILEN Hjemme i værkstedet står nu en toptunet Mercedes 190 W201 i gruppe DK-rallytrim, som hungrer efter en kærlig fransk vask og strygning, idet den lokale mekaniker kom for tæt på banderne ved det lokale hotel ved røverheatet i 2022-udgaven: ”Jeg har altid ønsket at køre rally i en potent racer med sugemotor og baghjulstræk. Jeg kender hver eneste skrue og møtrik i Merceren, som jeg har brugt omkring 1.500 fritidstimer på at renovere hen over fem år. Jeg så derfor frem til, at jeg kunne præsentere den i fuld fart til vores Landbobanken Rallyshow 2022. I røverheatet satte speederen sig fast, og det er altså umuligt at bremse en fuldvoksen sugemotor i

stå – kan jeg godt røbe. En kontramøtrik havde klemt sig fast, og inden jeg blev klar over situationens sammen hæng, kyssede rallybilen en bigballe-chikane! Landsbyens beboere var noget kede af det på mine vegne – sådan en flot rallybil og så så mange skram mer.”

Søndag formiddag var rallybilen allerede skilt ad, og der var lagt en plan for genop bygningen: ”Man kommer ikke med i røverheatet, hvis man er bange for rally-ridser!”

Mercedes 190 Evo 2’eren er i skrivende stund meldt klar til næste DM-afdeling på Sydhavsøerne.

A propos generationsskifte håber Verner Boiskov på, at en ung person m/k har lyst til at overtage niche-virksomheden i Sdr. Vium, når den tid kommer: ”Jeg har masser at lave med klassiker-kunderne. Problemet er imidlertid, at pladesmede ikke hænger på træerne. F.eks. er en opretterbænk udfaset som standard-inventar på mange autoværksteder! Endvi dere har ungdommen ikke den samme gnist til at få fødderne plantet under egen lift, som jeg oplevede i mine unge dage...”

1.500 timer har Verner Boiskov over fem år anvendt på at opbygge sin Merecedes 190 i rallytrim. Og timetallet stiger, efter at han ramte en bigballe under løbet på hjemmeba nen

Vium.

Verner Boiskov var med fra starten af rallyshowet i Sdr. Vium i 2006, og var også på podiet sammen med Rikke Pajbjerg ved årets udgave af løbet.

Planteolie i tanken

Karsten Bøgvad har tanket alternativt og miljøvenligt i sin klubrallybil og er på vej mod at gøre det samme, når han skal deltage internationalt i sin Baja T2-bil.

K arsten Bøgvad har i mere end et år kørt

Fiat Grande Punto 1.3

JTD i klubrally. Sidste år skete det med tra ditionel diesel som drivmiddel, men nu har han fået mulighed for at hælde grønt brændstof i tanken på bilen. DASU har nemlig givet tilladelse til, at der i eksempelvis klubrally kan

anvendes HVO 100.

”Vi mærker i disse dage et stort fokus fra alle kanter på omlægning til el, men i sportsverdenen og bilbranchen er der allerede en lang række bæredygtige alternativer til benzin og diesel, der med større eller mindre greb kan anvendes,” siger DASU’s klimaansvarlige, Jens Færgemann. ”Det er i vores øjne uhyre interessant at benytte de allerede eksisterende for brændingsmotorer, hvis vi kan sikre, at udledningen minimeres og på sigt helt forsvinder.”

Karsten Bøgvad forespurgte på muligheden for at anvende HVO 100.

”Jeg er kører og træner i en dieselbil, da jeg har anskaffet en Dacia Duster T2 fra Polen, som jeg vil køre Baja-løb med. Jeg begyndte at køre klubrally for at få en R2-licens,” fortæller han.

”En god ven har arbejdet ved OK og sagde Der er noget, som hedder HVO 100. Det er et fedt potentiale for din vogn.”

FOSSILFRI DIESEL

Bogstavforkortelsen i HVO 100 står for Hydrotreated Vegetable Oil, og det er typisk tidligere anvendt madolie eller animalsk fedt, der er blevet vandbehand let, så det bliver til en syntetisk fossilfri diesel, som ikke frigiver ny kuldioxid i atmosfæren ved afbrænding.

”Vi føler os ofte behandlet som kriminelle, når vi dyrker motorsport i Danmark. Og siger man så oveni, at man kører diesel, er det helt galt,” siger Karsten Bøgvad spøgende. ”Siden 2020 har FIA dikteret, at man i truck racing skal bruge HVO 100, så jeg spurgte, om vi i DASU ikke kunne åbne for dette brændstof?”

HVO 100 har en literpris på aktuelt 30 kroner.

”Det er ikke hensigtsmæssigt at køre 40.000 kilometer med HVO 100 for en almindelig husholdning, men de små løb i Danmark koster ikke meget ekstra for mig. Og det er en god undskyldning for ikke at forurene, da nu jeg kan undgå det,” siger Karsten Bøgvad. ”Skal jeg sammenligne HVO 100 med almindelig diesel, er det vel som forskellen mellem at bruge oktan 95- og oktan 100-benzin. Der er ikke nogen, som brokker sig over HVO 100, når jeg fum ler rundt bagest i feltet, men anderledes er det, når jeg stiger i rangering på et ikke godkendt brændstof. Det er derfor af gørende med dispensationen fra DASU, for at undgå protester.”

ERFARING I ANDERLEDES KØRESTIL

HVO 100-projektet handler ikke blot om klubrally i Fiaten, som efter en større ombygning er bedre kendt som Punto Pro.

”Punto Pro er blevet brugt som træningskøretøj og rejse køretøj. Det handler om at få erfaring i at køre effektivt i en bil med dieselmotor og blive bekendt med den anderledes kørestil, det indebærer,” siger Karsten Bøgvad.

Fordelt over 18 dage på tre ture i Sverige i 2021-2022 har han kørt 9.500 km, hvoraf de 4.000 var som grusvejs-tour ing for bl.a. at lære kørestilen på løst underlag. Sidste tur på 1.774 km på HVO 100 blev afviklet over 25 køretimer uden det mindste problem for dieselmotoren.

Målsætningen er fra 2023 deltagelse i de internationale Baja-løb, og det er hertil, han anskaffede sig en firhjulstrukket Dacia Duster.

”I 20 år har jeg kørt rally raidlignende løb i en Land Rover 4.0 V8. Det foregik under FIAlignende forhold,” siger Karsten Bøgvad. ”Sidste år i marts købte jeg en Dacia Duster T2, som jeg bl.a. har haft lejlighed til at teste i terrænet i herhjemme.”

”Dusteren er fra fabrikken ud styret med en 1,5-dieselmotor med variabel turbo-geometri, som fra fabrikken yder 110 hk og 260 Nm. I FIA T2-klassen er softwaren fri, så det vil være let at få over 150 hk og mere end 300 Nm, som er fint i en bil på 1420 kg.”

ET STØRRE EUROPÆISK LØB Den store indsats gælder dog

undervognen.

”Det er Rieger Racing Shocks, der på opfordring af Holowcyzc Racing i Polen har produceret og leveret undervognen til Duster T2-serien. Prisen ligger på ca. 80.000 kroner,” forklarer Karsten Bøgvad. ”Bilen kom til Danmark med fuld interna tionalt T2-specifikation for opbygning og sikkerhed, så det var ingen sag at få en en dansk vognbog. En ny opbygget Duster T2 leveret i Rødby ligger på ca. 300.000 kroner. Det er med moms, men uden afgift.”

Fra årsskiftet vil Karsten Bøgvad have mulighed for at få en R1-licens, og det er åbner dørene for løb udenfor Danmark.

”Min Duster T2 ligger an til minimum ét større løb i Europa, men hvilket et er dog ikke plan lagt,” siger han. ”Hungarian Baja virker rigtig fint på grund af de lange, hurtige stages på ca. 300 km om dagen.”

”Det svenske rallyudvalg har tidligere godkendt T2-biler i grusvejsrallyer, så jeg vil med høj sandsynlighed køre grusvejsrallyer i Sverige sideløbende med nogle få rallyshows herhjemme. Punto Pro’en vil jeg forsat køre med i nogen grusvejsreleterede klubrallyer, for træningen er fin, løbene er billige, men frem for alt er klub miljøet i Danmark godt.”

Land Roveren skal på sigt også bruges. ”Jeg vil meget gerne køre det legendariske Berlin-Breslau-løb, men det bliver desværre nok udskudt til 2025.”

”Hungarian Baja virker rigtig fint på grund af de lange, hurtige stages på ca. 300 km om dagen,” siger Karsten Bøgvad om 2023-planerne for sin Dacia Duster T2.

Karsten Bøgvad har brugt sin Fiat Grande Punto 1.3 JTD i dels hjemlige klubrallyløb, dels over 9.500 km på svenske veje. Sidste tur på 1.774 km foregik med HVO 100 i tanken. Uden problemer.

Motorsportens Hall of Fame:

Jens Winther MORTEN ALSTRUP, DASU ARKIV VEST.BO SKOVFOGED.

Den første danske deltager i 24-timersløbet på Le Mans banede vejen for så mange andre danskere, der siden har deltaget i – og vundet – det legendariske langdistanceløb. Jens Winthers navn sættes dog også i nær forbindelse med en anden bane; Roskilde Ring. Nu er han optaget i Motorsportens Hall of Fame.

Som teenager så han i 1953 muligheden for at benytte Poul Tholstrups nedlagte grusgrav i hjembyen til at fræse rundt på sin motor cykel, inden Danmarks første asfaltbane blev anlagt der. 30 år senere blev han den første dansker, som stillede til start i det legendariske 24-timersløb på Le Mans.

Vejen fra grusgraven til Le

Mans er nogenlunde lige så lang, snoet og knoldet, som de rallyprøver danskeren senere tog kampen op med i rallyløbene Rallye Monte-Carlo og Tour d’Europe. Men som så ofte før, så begyndte eventyret med en sund interesse for motorer.

“Jeg købte en gammel motorcykel og pillede skærme, lygter osv. af, så den lignede en racer – og spurgte min far, hvor

jeg kunne køre på den? Han svarede, at jeg skulle køre ud til Tholstrup og spørge, om jeg måtte køre i hans grusgrav. Jeg tog pænt tøj på, vand i håret og kørte ud og bankede på Thol strups kæmpe dør og spurgte, om jeg måtte køre hos ham? Ja, sagde han og smækkede døren igen,” siger Jens Winther om det, der skulle blive startskud det, i podcasten Det ternede flag.

Jens Winther boede så tæt på grusgraven, at motorcyklen kunne trækkes derud, og så gik det ellers løs med at køre op og ned ad bakkerne i grusgraven. Det udviklede sig til, at den lokale motorklub overtog banen, hvilket blev starten på Roskilde Ring.

”Jeg fik, mens Tholstrup levede, et partoutkort til Roskilde Ring, selvom jeg var der i forvejen – men han var en meget bestemt herre, så jeg tur de ikke sige, at jeg ikke havde brug for det. Det var sådan set starten på Roskilde Ring, hvor jeg var til alle løb – minus ét, da jeg skulle til konfirmation i Jylland,” siger han videre.

”Jeg startede på motorcykel, ja, men da jeg kom tilbage fra soldatertiden, kunne jeg ikke køre motocross, for

I mere end ti år har man kunnet opleve den specielle URD på Strøjer Samlingen i Assens, hvor Jens Winther flere gange har lagt vejen forbi og fortalt om sine oplevelser med bilen.

armmusklerne var ligesom forsvundet. Men al den tid, jeg var mekaniker, havde jeg en ven, der hed Gunner Henriksen i Hedehusene, der væltede i en Formel 3. Der findes et berømt billede, hvor han har begge hænder på asfalten og hjulene i vejret. Efter dén tur sagde han, at han ikke ville køre mere, og jeg måtte få bilen – på betin gelse af, at jeg gjorde noget ved det,” siger Jens Winther om startskuddet til skiftet til bilerne.

DANMARKSMESTER I

FØRSTE SÆSON

Herefter gik det løs med løb på Roskilde Ring, travbanen i Aarhus og Korskrobanen – løb, Jens Winther alle vandt og sikrede sig Danmarksmester skabet i 1962. På samme tid begyndte Winther at servicere britiske Ford-biler på værkstedet – og mærket var meget aktivt i både banesport og i rally.

”Hvad skulle man lave i vintersæsonen? Baneløbene startede hen på sommeren og sluttede jo til efteråret, og så var der ikke noget at lave – så det passede med, at man kunne nå at køre Rallye Monte-Carlo, som jeg har kørt 13 gange.”

Det var et noget anderledes Rallye Monte-Carlo end det VM-rally, vi kender fra nyere tid. Her kunne man starte i London, Oslo og København endda og køre ned til fyrstendømmet.

”Når man kom tilbage til baneløbene, så var det lidt for meget rundt og rundt, men alligevel når man så sad ude på prøverne, skulle have servicevogn og det hele med, så blev det lidt for meget – derfor kørte jeg sådan lidt en blanding af det hele,” siger Jens Winther videre.

Jens Winther er blevet kendt for løb i tyske BMW, men det var Ford- og Datsun-emblemer, der prægede danskeren i de første år i karrieren, både i rally og på bane.

”Jeg blev først BMWforhandler i oktober 1966. Men det var igen Gunner Henriksen, der spillede ind, da jeg kørte BMW på bane. For han havde en 2002 Schnitzer, som jeg pas sede for ham, og den skulle jeg også have – jeg fik lov at betale lidt, men ikke meget for den. Den kørte jeg så med i 1970 og blev toer eller treer til DM,” siger han.

Rundt om i verden begyndte BMW at indtage banerne med 2800 CS-modellen, og Winther tog fat i den danske importør Nic. Christiansen, der fandt en bil hos Schnitzer i Tyskland. Importøren glemte dog at acceptere inden fristen, så raceren blev sendt til Sydafrika. I stedet fandt de to en skadet bil hos Alpina i stedet.

”Da jeg kom hjem med den fra Tyskland, kiggede han på den og udbrød, Hvad pokker er det – den er jo kropumulig! Den var lidt smadret, men min

pladesmed Peter Hansen lavede den, og motoren, der var røget ud af den, var så smadret, at min gamle racermekaniker Svend Damborg måtte lave en ny. Bortset fra det første løb på Ring Djursland, hvor vi havde lavet en fejl, vandt vi alt med den, og jeg blev Danmarks mester i 1971,” siger han videre.

100.000 KM I ÉN SÆSON

Jens Winther holdt pause fra baneløbene og koncentrerede sig om rallyer – og der blev kørt masser af kilometer.

”Vi kørte 100.000 km i 1977 i rallybilen, startende med Ral lye Monte-Carlo, 1000 Søers i Finland, RAC Rallyet i England og Akropolis Rallyet i Græken land samt Tour d’Europe. Vi

I 1962 fik Jens Winther sin debut i bilsporten, hvor han med succes på Roskilde Ring, travbanen i Aarhus og Korskrobanen blev Danmarksmester i Formel 3.

I starten af 70’erne var Jens Winther toneangivende på de danske racerbaner i denne BMW 2800 CS i klassen for de største tunede standardvogne.

havde et godt servicehold, blandt andet Jørgen Tang og Svend Damborg, der kørte i en Transit. Den var på 1700 kubik eller sådan noget, så den kunne jo ikke følge med. Vi fik sat en dieselsnude på den, en treliters Capri-motor i og et ambulance gearet bagtøj, og så kunne de følge med – jeg fortæller ikke hvor meget benzin, den brugte – men vi havde det sjovt!” siger

han videre.

”I Tour d’Europe kørte vi meget igennem på forhånd – i Østlandene var mange vejskilte så rustne, så man kunne ikke se dem alligevel, men indtil Budapest kørte vi det igennem, vendte om og kørte hjem igen. Løbene skulle helst være over 12.000 km og igennem 12 lande, så man kom helt ned til Iran og Irak, Tyrkiet rundt og

op til Sortehavet og gennem Bulgarien og den vej hjem – det var virkeligt et godt rally, og da man var så langt væk hjem mefra, skulle man også hjælpe hinanden.”

”Tour d’Europe var decidere de hastighedsprøver på over 90 km, og sekunderne talte jo som i alle andre rallyer. Problemet var blot, at man f.eks. i Tyrkiet ikke kunne spærre vejene af, så

bedst som man kom bragende med 200 i timen på grusvejene, så kom der en hestekærre på tværs midt om natten, uden baglys eller noget – det var lidt farligt, men vi kom igennem,” siger Jens Winther om de ekstreme løb.

Efter nogle år i en Porsche 911 og en BMW 320i fik Jens Winther overtalt Nic. Chris tiansen til at hente en BMW M1 i Schweiz – endnu en vin derbil med Jens Winthers ord. Løb og succeser fulgte over hele Europa og endda i Sydafrika. Succeserne medførte, at flere lagde mærke til danskeren, der fik en invitation til Le Mans sammen med Prins Leopold von Bayern og Angelo Pallavi cini i 1983 – også i BMW M1. Desværre udgik de.

Jens Winther * 25.12.1938

Han var manden, der om ikke opfandt Roskilde Ring, så var den første, som racede rundt i den grusgrav, som senere blev Danmarks første permanente racerbane. I starten var det på to hjul, at Jens Winther kørte, men i 1962 skiftede han til motorsport på fire hjul. Han var aktiv i tre årtier, men formåede som få at skifte mellem rally- og banespor ten og også veksle mellem køretøjstyper som formelbiler, standardvogne og racerprototyper. Jens Winther blev i 2021 indlemmet i Motorsportens Hall of Fame.

33 VM-afdelinger på bane og 10 VM-rallyer

1962 Danmarksmester i sin debutsæson i Formel 3.

1965 Første af 13 starter i Rallye Monte-Carlo.

1971 Danmarksmester i standardvogne gruppe 2 over 1000 cm3

1975 Bliver nummer 22 generelt i Rallye Monte-Carlo.

1977 Tager klassesejr og bliver nummer 35 generelt i Rallye Monte-Carlo. Tager klassesejr og bliver nummer 4 generelt i Tour d’Europe.

1979 Første af 33 starter i en VM-afdeling for sportsvogne.

1980 Vinder Tour d’Europe generelt.

1982 Vinder sin første af 11 klassesejre i VM for sportsvogne.

1983 Deltager som den første dansker i 24-timersløbet på Le Mans.

1986 Bliver sammen med Lars Viggo Jensen den første dansker, som gennemfører 24-imersløbet på Le Mans

TEAMET FIK ET GODT RY Danskeren havde dog fået smag

13 gange har Jens Winther deltaget i Rallye MonteCarlo. Her er han sammen med sin foretrukne co-driver Ebbe Lous fanget i en pause i København efter at have startet 1973-udgaven af løbet fra Oslo. De kom ikke i mål, da de ligesom mange andre blev fanget i en sne storm i Alperne.

Jens Winthers motorsportskarriere forbindes med BMW, men han har også kørt løb i Ford, Datsun og her i 1976-sæsonen i en Porsche.

Den 18. juni 1983 skrev Jens Winther motorsportshistorie, da han blev den første dansker i 24-timersløbet på Le Mans. Desværre holdt den BMW M1, som han delte med Prins Leopold von Bayern og Angelo Pallavicini ikke.

for udfordringen i det franske, og i 1984 blev det til en indsats i egen BMW M1 med Lars Viggo Jensen og David Mercer – tandlægen fra Storbritan nien. Så skiftede han BMW'en ud med en URD til gruppe C2-klassen – datidens svar på LMP2-klassen.

”URD’en kørte så godt, så vi fik efterhånden et rigtigt godt ry. I 1985 ringede Jürgen Barth fra Porsche og spurgte, hvorfor vi ikke havde tilmeldt

os Le Mans. Vi ville hellere bruge pengene på andre løb, men han pegede på Margie (Smith-Haas, red.), der havde kørt Porsche – og hun ville betale. Vi aftalte samtidig, at hvis nogen overdrejede den, så betalte man ved kasse 1. Om natten kom hun ikke tilbage, men efter nogen tid kom hun trillende ind med 30 i timen. Da vi fik lommelygterne ned i motorrummet, kunne vi se, at der faktisk ikke var noget sted uden et hul i blokken. Omdrejningstælleren stod på 12.800, hvilket den ikke burde kunne,” siger Jens Winther om den kostbare motorrenovering – checken kom dog prompte fra Californien.

time. Og den sidste time, da kunne jeg mærke, at koblingen fedtede, at lejerne var gået. Jeg kunne mærke, at bremserne ikke kunne mere. Men den fejlede ikke noget, det var rene nerver. Motoren skreg på sidste omgang som den gjorde på første. Men dén sidste omgang, hvor alle officials står og vinker med flagene, det tror jeg var som et ordentligt skud narkoti ka – jeg var helt oppe at køre!”

var draget mod Circuit de la Sarthe i juni.

”Der var lidt virak i Dan mark, tror jeg. De danskere, der var på banen – dem kendte vi både for- og efternavn på – alle syv! Nu har det ændret sig lidt med over 20.000 på lægterne. Dannebrogsflagene kom hur tigt op at hænge på tribunerne, det var dejligt at se!”

Autosports redaktør

Morten Alstrup har haft Jens Winther i studiet til en podcast, der kan høres fra bl.a. vores hjemme side. I denne podcast kommer hovedpersonen ind på mange andre oplevelser end dem, vi har kunnet få med i artiklen her. Scan og lyt. Eller find podcasten på dasu.dk/ podcast-det-ternede-flag.

Året efter måtte der lidt overtalelse til at få Lars Viggo Jensen med igen. Han havde overværet en konkurrent køre galt og brænde ihjel i bilen, hvilket fik ham til at melde ud, at han ville stoppe. Danskeren havde også netop fået en søn, men Jens Winther fejede det af banen med, at han aldrig selv havde oplevet det gennem sine dengang 30 år på diverse racerbaner.

”Klokken tre om natten kørte Jo Gartner ind i autoværnet med et ordentlig brag– han overhalede Lars Viggo, der fik alle stumperne lige i hovedet, og da han lige havde været inde i pitten og tanke, var der masser af brændstof på bilen…”

Efter den tragiske ulykke måtte David Mercer og Jens Winther selv køre løbet færdigt fra klokken 04.00 om morge nen.

”Jeg sagde til David, at jeg var den ældste og jeg skulle stoppe, så jeg ville køre den sidste

ALLE KENDTE ALLE Meget er sket, siden Jens Winther var første dansker på Le Mans i 1983. Under Tom Kristensens storhedstid på banen kunne man få indtryk ket – hvilket både udenlandske kørere og journalister bemærk ede – at det meste af Danmark

URD-BMW’en står i dag på museet Strøjer Samlingen i Assens, hvor man har mulighed for at se også dette stykke dan ske motorsportshistorie. Jens Winther selv er stadig aktiv, selvom han har passeret de 83 år – blot ikke på banerne, men med mange forskellige gøremål, hvorfor denne artikel også har været længe undervejs – men forhåbentlig værd at vente på!

Tre danske legender på Le Mans: F.v. John Nielsen, der i 1990 blev første vinder af løbet, Jens Winther, som blev første dansker i løbet i 1983, og Lars Viggo Jensen, som i 1984 blev den anden dansker på Circuit de la Sarthe.

I 1986 skrev Jens Winther og Lars Viggo Jensen sig ind i den danske motorsportshistorie, da de sammen med David Mercer gennemførte 24-timersløbet på Le Mans. Deres URD sluttede på en generel 11. plads og på andenpladsen i gruppe C2.

Jens Winther er blevet indlemmet i Motorsportens Hall of Fame på baggrund af en lang karriere, hvor han blev den første dansker i 24-timersløbet på Le Mans.

Bo Baltzer

Hvad er dine daglige opgaver?

”Daglig kontakt til DASUs samarbejdspartnere på området, primært Team Danmark. Tæt samarbejde med DASU’s talentchef Jacob Nørtoft. Udarbejdelse af ugentligt nyhedsbrev, pressemeddelel ser, medvirken i podcasts m.v. Kontakt til kørere, sponsorer, presse.”

Hvad er det bedste ved at arbejde i DASU?

”Det har gennem årene været en kæmpe fornøjelse at arbejde med de helt unge talenter indenfor bilsporten. Det er et stort øjeblik, når en kører man har kendt fra de var 10-12 år får succes som vok sen og vinder store løb og mesterskaber. Jeg hører ofte, at det ikke kan lade sig gøre at få succes, når man kommer fra et lille og ubetydeligt land som Danmark. Til det kan jeg bare henvise til de mange resultater, vore aktive leverer. Størst malurt i bægeret er, at det ikke er lykkes at få samme succes som i asfaltbane og karting i DASU’s øvrige sportsgrene; først og fremmest rally og offroad. Det kan vi gøre bedre.”

Hvordan er en typisk dag på kontoret for dig?

”De første timer bruges typisk på at besvare e-mails. Dernæst følger daglig mødeaktivitet (nu om dage ofte online via teams og lignende) og telefonsamtaler. En del tid går med aflægning af rapporter og opfølgning i øvrigt. Arbejdet foregår i øvrigt ofte i weekenden i forbindelse med løb i ind- og udland. Deltager jævnligt i produktion af podcasten Det ternede flag.”

Her er dit

Er der andet, medlemmerne bør vide om dig?

”Jeg sysler med egen vingård, der pro ducerer udrikkelig vin, er lystfisker men fanger sjældent noget eller kører en tur i min klassiker. Og så har jeg en sidegesjæft som kommentator på Eurosport, herunder Le Mans.”

ANSVARSOMRÅDE:

Udarbejdelse og implemen tering af handlingsplaner og koncepter for unionens talentarbejde med reference til DASU’s eliteudvalg. Ansvarlig for udvikling og vedligehold else af DASU’s erhvervsnet værk Racing for Denmark. Ansvarlig for afvikling af Danish Motorsport Award, pressemøder m.v. Ansat i DASU siden 2000. Fra 2021 på deltid.

MOTORSPORT:

Tidligere aktiv kører i karting og Formel Ford 1600.

FRITID:

Vindyrkning og lystfisker med beskedent udkomme.

JOKUM

”Jeg vil hellere være ude i terrænet.”

Som firårig var Mathias Brøgger Jensen første gang til et løb på Ring Djursland. Siden oplevede han med åben mund og polypper sportens stjerner til banens gridshow. Nu er det ham, som er ansvarlig for banen i løbsweekenderne.

Der er præcist 20 år og tre dage mellem de to billeder her på siden, men stedet og per sonerne er de samme. Casper Elgaard og Mathias Brøgger Jensen. Tilbage i 2002 var førstnævnte et af de nye topnavne i DTC-klassen, mens knægten gik i anden klasse på Kolind Centralskole. I dag er Casper Elgaard chef for GMB

Motorsport i TCR-klassen, mens Mathias Brøgger Jensen er banechef på Ring Djursland.

”Det var specielt igen at stå til et gridshow sammen med Casper, men også lidt tankevækkende, at jeg har været med i så mange år,” siger Mathias Brøgger Jensen. ”At se, hvad Casper har lavet og opnået i de 20 år. Han har vun det DTC og Le Mans, og står

for det største danske team lige nu. Og jeg er også blevet voksen og har fået to børn. Og jeg er blevet banechef på Ring Djursland, sådan som jeg gerne ville være.”

”Casper sagde, at han ikke syntes, at han kunne se forskel, men jeg er da blevet en lille smule større i de 20 år.”

Mathias Brøgger Jensen –som i dag er 29 år – var for

første gang til stede ved et motorløb på Ring Djursland i 1998.

”Min farfar drev redningskorpset Reko i Kolind, og hvis min far holdt på Ring Djursland med vores ambulance, kunne min mor godt tage mig med, når vi kikkede forbi sidst på eftermiddagen om søndagen,” husker han. ”Senere fik jeg lov til at sidde ved siden af i kran vognen. Jeg kan huske, at det var dengang, Skoven på Ring Djursland var en skov, og der ikke var nogen sandkasser. Det var lidt vanvittigt.”

RACERMEKANIKER

Han var med til gridshowet den

26. maj 2002, hvor han fik et autografkort af Casper Elgaard.

”Jeg indrømmer, at jeg aldrig har været den største fan af Casper, for Jason Watt og Jan Magnussen var mine store idoler. Man var spændt på at møde dem, og man turde ikke sige noget. Man var lidt star struck,” siger Mathias Brøgger Jensen og ler: ”Nu er det så mig, der som banechef kan råbe og skrige ad dem...”

I de efterfølgende år havde farmand Klaus sønnike med på Ring Djursland, hvor junior med tiden tog del i opgaverne, som foregik helt naturligt med udgangspunkt i de ting, familiefirmaet varetog i daglig

dagen; bjergning af havarerede biler. Han lærte flere og flere i racermiljøet at kende, og de lærte ham at kende. Hverdagen som lastbilsmekanikerlærling blev kombineret med et week endjob som racermekaniker. Først i Legend Car Cuppen, så i formelvogne, hvor han skruede for Daniel Lundgaard, da han vandt DM i Formel 4 i 2017.

På det tidspunkt var opgaven som official og frivillig blevet sat på hold. Efter en pludselig forfremmelse. Nærmest over natten.

”Jeg indgik i rydningsteamet ved Classic Race Aarhus i 2013, men 20 minutter før starten af søndagens del af løbet, valgte

banechefen at pakke sammen og tage hjem. Så spurgte de mig,” siger Mathias Brøgger Jensen, som dengang var 19 år gammel. ”Jeg havde ikke nogen forudsætninger udover at have fulgt med på radioen og kørt rydning på Ring Djursland, men vi skulle jo have en bane chef for at køre motorløb.”

”Jeg startede fra scratch, men det var noget af en mundfuld. I dagens første heat kørte to historiske biler i muren, og vi skulle have en ambulance på banen. Det var noget af en ilddåb, men det hele lykkedes, men jeg var godt nok træt, da dagen var omme.”

KAN LIDE ANSVARET

Mathias Brøgger Jensen havde samme år også tjansen som banechef på Ring Djursland, men stoppede ved årets ud gang. Nu er han tilbage på ba nen iført den gule refleksvest.

”Jeg havde hørt, at der var ændringer på vej i organisa tionen bag løbene på Ring Djursland, så jeg spurgte Mangler I nogen, for så er jeg klar?” siger han. ”Jeg har altid haft et tilhørsforhold til banen, som ligger tæt på, hvor jeg bor. Da jeg var dreng, glædede jeg mig hele tiden fra det sidste løb i efteråret til det første løb i foråret.”

Apropos drømme valgte Mathias Brøgger Jensen selv tidligt at slukke sine egne som racerkører. ”Jeg har altid været så nærig, at jeg ikke skulle køre selv, men jeg har da som mekaniker fået lov til at køre en formelbil ved afslutningen

af en testdag,” siger han.

”Jeg kan virkelig godt lide opgaven som banechef. At have det ledende og koordinerende ansvar for, at det hele er klar og spiller. Uheld er selvfølgelig ikke fede, men jeg synes, at jeg kan bruge min erfaring som brandmand, når jeg f.eks. skal stå for koordination med f.eks. udefra kommende ambulancer. Jeg synes også, at det er skønt med den opbakning, jeg møder fra andre frivillige. Jeg manglede at få bemandet nogle poster til vores løb i august, skrev en mail rundt og fik i løbet af tre timer besat dem alle. Det er fedt, at man vil hjælpe.”

Lige nu har Mathias Brøgger Jensen et plastickort med en DASU-licens OF532+ til at hænge omkring halsen. Tid ligere har han haft en OF514 som løbslederassistent. Den har han ikke ambition om at generhverve.

”Jeg vil hellere være ude i terrænet. At være banechef, for jeg synes, at det er fedt,” siger han.

Men som banechef står man også i opgaver til halsen. Hvad er de største udfordringer?

”Det er nok at holde tidspla nen,” siger Mathias Brøgger Jensen. ”Er der et Legend Carheat med otte biler i sandkassen, bliver man udfordret. Hvad har vi at gøre med? Hvordan skal vi gøre det? Min opgave er at koordinere, at det hele spiller, men også være sikker på, at alle kender deres funktion. Så er mit job også nemt, selv om det brænder på.”

MORTEN

BIRGER VILÉN.

29. maj 2022 trykkede Casper Elgaard og Mathias Brøgger Jensen hænder på Ring Djursland. Førstnævnte som teamchef. Sidstnævnte som banechef.

26. maj 2002 fik Mathias Brøgger Jensen et autografkort af Casper Elgaard under DTC’s gridshow på Ring Djursland. ”Man var lidt star struck,” siger Mathias Brøgger Jensen.

Super-imponerende entusiasme, stædighed – og tålmodighed.

Som beskrevet i Autosport #1/2018 havde medlemmerne af Bornholms Motor Sport fået tændt deres indre folkerace-ild efter et besøg på Nisseringen ved Næstved i 2009.

Torben Larsen var dengang nyudklækket formand i klubben: ”Vi havde naturligvis skelet til andre folkerace-klub ber, som stille og roligt havde realiseret baneprojekter efter ca. tre års forberedelser. Det var en overskuelig tidshorisont, som desværre blev firedoblet for vores vedkommende! Vi er blevet udfordret af hovedpar ten af de klatter, som findes på benspænds-paletten, men nu

visker vi optimisme-tavlen ren og går i gang med at klargøre folkerace-stadionet til vores DM-afdeling, som køres den 17. september.”

Slutmålet for BMS har været etablering af en folkeracebane på et lejet areal – med mulighed for at bygge en permanent rundbane, som overholder de lovmæssige krav omkring miljø og støj. Dette blev muligt i Bol by, hvor der er indgået en 25årig lejekontrakt med mulighed for køb af arealet.

”Det er en sejr for frivil ligheden og dem, der bruger deres energi på denne sport, som rummer alle – uanset baggrund, køn og alder,” kon staterer udlejer Brian Kofoed

med stolthed. ”Jeg kunne ellers få en god pris for arealet, som undervejs i meningsdannelsen er blevet udpeget som et sart område – tenderende til den flotteste plet på Bornholm! Den nordlige halvdel af den nye motorbane går gennem en tidligere grusgrav, som motor sports-folket i små ryk vil gøre naturmæssigt flottere.”

FØRSTE FORSØG PÅ

NABOEJENDOM

Torben Larsen er glad for den kompakte opbakning, som BMS' bestyrelse har mødt gen nem de sidste 12 år, hvor fol kerace har været en realitet på Bornholm: ”Klubben flyttede til et lejet areal på Almegårds

Kaserne. Her skulle det hele bygges op og tages ned igen ved hvert arrangement. Det gik lidt bedre på en midlertidig bane syd for Klemensker. Den lå imidlertid for tæt på naboerne – herunder en dyrepark med rovfugle. Ørnene tog angiveligt slet ikke notits af støjen, men det blev nok ikke godtaget som validt argument i den uundgåelige klagesag.”

Bornholms Motor Sport kan mønstre en flot fremgang i antallet af aktive kørere, selv om bornholmerne ikke har haft mulighed for at køre i hverken 2020 eller 2021: ”Til indvielsen var pitten godt fyldt op med folkerace-biler, og tilslutningen vokser sig garanteret noget

større, når vi kommer i normal klubdrift.”

Lidt tankevækkende var det første forsøg på en permanent bane placeret på naboejen dommen – 500 meter fra den nuværende bane: ”Vi trak imi dlertid følehornene til os, da vi blev mødt af en shitstorm på Facebook, men det skulle blive endnu værre i forsøg nummer 2, hvor vi var tiltænkt en placering i direkte tilknytning til motocross-banen i Åker Plantage. Umiddelbart så sam mensmeltningen ud til at være en god ide, men man havde ikke lige gennemtænkt, at vi skulle deles omkring støj-an vendelsen! Vi valgte fejlagtigt at holde radiotavshed i den

tidligere shitstorm. Dette ud viklede sig til, at vi blev skudt i kørerskoene, at folk flyttede fra øen, og andre ikke ønskede at bo på Bornholm.”

GODT MYNDIGHEDSSAMARBEJDE

Torben Larsen roser det konstruktive samarbejde med sagsbehandlerne i Bornholms Regionskommune: ”BMS har gennem alle årene oplevet en imødekommenhed og profes sionalisme til ug med kryds og slange. Dette er blevet cemen teret af, at Planklagenævnet pure afviste, at der skete fodfejl i sagsbehandlingen. Det store problem er blot, at procestiden for klager er 3-4 år.”

12 år efter, at det første folkerace-løb blev kørt på Born holm, råder Bornholm Motor Sport nu over en permanent bane på klippeøen.

Henrik Bloch Andersen og Torben Larsen har været primus motorer for folkeraceeventyret på Bornholm, og de kunne begge byde velkommen til et talstærkt publikum, som var mødt frem for at fejre den minderige dag.

DASU's formand, Henrik Møller-Nielsen konstaterede: ”Jeg er yderst taknemmelig for, at vi i DASU har så enga-

gerede ildsjæle, som fremviser entusiasme, stædighed – og tålmodighed.

Det er vigtigt, at unge – og de lidt ældre – kan dyrke motor sport på idrætsfaciliteter, som ikke kun er øremærket fodbold og håndbold.”

Bornholms Regionskommunes politikere var repræsenteret af Linda Kofoed Persson fra Dansk Folkeparti,

som ydmygt undlod at nævne sit partinavn, selv om netop Dansk Folkeparti har været katalysator for en donation af et pænt stort sekscifret beløb til BMS: ”Jeg er imponeret over jeres fællesskab, at I har kunnet holde gejsten oppe i top. Det er unikt, at I har fightet i så mange år. I har desuden været flinke til at møde op i byråds salen, når BMS har været på

Velegnet for markfirben

Bornholms Motor Sport er blevet betydeligt klogere om kring sam-/modspillet mellem de såkaldte truede dyrearter og deres levemuligheder på udendørs motorsportsarealer. De indhøstede erfaringer kan direkte anvendes af banedrivende klubber, både hvad angår leve mulighederne for dyrearterne og meningsdannelsen omkring etablering af motorbanen.

Rygradsargumentet fra banemodstandere er, at mark firben ikke kan leve fornuftigt i samklang med motorsport. BMS har haft mulighed for at dykke dybere ned i fakta. ”I sommeren 2021 havde vi besøg af Danmarks førende ekspert på padde-området, Peer Ravn,” fortæller BMS’ formand, Torben Larsen. ”Han kunne fortælle os, at markfirben er en yderst sky dyreart, hvorfor det er meget svært at lave en retvisende optælling, men han konstaterede, at der på banearealet som minimum lever fire voksne krybdyr og otte mark

firben-unger – udklæk ket i 2020.”

Samtidig konstaterede padde-eksperten, at den nedlagte grusgrav har været et vigtigt åndehul for markfirbenet, idet en nordlige del af motorbanen byder på ideelle livsbetingel ser for føde, yngleområde og vinterhi.

Torben Larsen er blevet lidt klogere på markfirbenets udfordringer: ”Indenøs lever den i habitats-oaser med lav vegetation og arealer, som f.eks. er nedgræssede. Da de omliggende arealer til Bolbyba nen er enten plantedyrket land brug eller tæt skov, er der ikke mulighed for hverken ud- eller indvandring af artsfæller.”

Samtidig fik BMS overleveret en vejledning omkring habitats-forbedring af det tid ligere landbrugsareal: ”Det er engangsforanstaltninger, hvor man borer nogle sandhuller ind i jordvoldene, hvor disse skråner ind mod motorbanen –

ent en mod vest eller syd. Herudover skal slåning af jordvoldene foregå hvert år i november måned.”

Slutteligt konkluderer Torben Larsen: ”Nu kan vi komme videre med etablering af Danmarks smukkeste folkerace-stadion. Plankla genævnet har desuden givet os et flot skulderklap med deres melding: – BMS har nyetableret en sø, som bidrager positivt til naturværdierne og biodiversi teten og vil tilføre området nye leveområder for bl.a. padder.”

Grafikkens tre orange områder i den nordlige del af folkerace-banen er allerede nu optimale levebetingelser for markfirbenet, mens der i flere af de opbyggede jordvolde etableres en søjle af vasket grus således, at levebetingelserne bliver væsentligt forbedret på Bolbybanen.

dagsordenen. Det giver altid et godt og konstruktivt signal til os politikere.”

Jan Magnussen var den sidste på talerlisten: ”Jeg har altid været kæmpe fan af umulige, store drømme. Jeg glæder mig til at køre på grus, for det prøver jeg ellers kun, hvis jeg af vanvare kommer ud i botanikken…”

Med hjælp fra bl.a. Jan Magnussen klippede Linda Kofoed Persson fra Dansk Folkeparti den røde snor over.

En række af de frivillige fra Bornholms Motor Sport, som har gjort Danmarks nyeste racerbane mulig.

Verdens største ingeniørkonkurrence

De to danske teams SDU Vikings og DTU

den

deltog i år i Formula Student UK

Formula Student er verdens største ingeniørkonkurrence.

Hvert deltagende universitet bygger deres egen bil fra bunden og deltager i årlige events, hvor de største er Formula Student UK på Silverstone og Formula Student Germany på Hocken heimring. De to danske teams, SDU Vikings fra Syddansk Universitet og DTU Vermilion

fra Danmarks Tekniske Univer sitet, deltog i år i den britiske konkurrence.

Til eventet deltog over 76 teams fra 30 forskellige lande. Konkurrencen forløber over fem dage og er inddelt i statiske og dynamiske events. De statiske events består af Busi ness Plan Presentation, Engi neering Design Presentation og Cost Plan Presentation, hvor teamene skal forsvare bilen og

de ingeniørmæssige valg, der er blevet taget både fra en teknisk og økonomisk vinkel.

Under de dynamiske events gælder det om at teste bilernes køreegenskaber. Dette bliver gjort via fire dynamiske events: Skidpad, hvor der køres i ottetaller og man tester bilens vejgreb, acceleration, sprint, der fungerer som en tidtagning til det største og afgørende event, endurance, hvor der køres 22 omgange på banen. På den måde testes bilernes egen skaber mod hinanden uden direkte konkurrence. Bilerne køres nemlig af de studerende selv. Hvert team skal stille med minimum fire kørere, for eventet handler nemlig mere om bilens køreegenskaber, end kørerens egne.

”Formula Student er en enormt god måde for engagere de studerende at prøve kræfter med med virkelige problem stillinger,” siger Alexander Ewertsen, der er teamkaptajn for DTU Vermilion.

DE DANSKE TEAMS SATSER PÅ

ELBILER

Både DTU Vermilion og SDU Vikings har udviklet biler, der kører på el, og dette går hånd i hånd med begge universiteters fokus på bæredygtighed og de 17 verdensmål. DTU Vermilion er et forholdsvis nyt team, der kun har eksisteret siden 2018 og de har fra start af valgt at fokusere på en elektrisk motor. SDU Vikings har lidt flere år på bagen, og udviklede fra 2006 til 2010 biler med forbrændingsmotor og har sidenhen fokuseret på el. Den nuværende bil er teamets tiende, deraf navnet Viking X.

Særligt for SDU Vikings bil er, at den er firhjulstrukket med fire selvstændige motorer i hvert hjulnav. Hertil kommer et selvudviklet Accumulator Management System, men på trods af fire motorer, er det lykkedes teamet at bringe bilen under 200 kg ved at optimere elektriske dele med egne aluminium casings samt 3D-printede titanium- og kulfiber-bærearme. Sidst men ikke mindst har bilen et data logger-system, så man kan se alt data i realtime.

Begge teams har brugt de sidste par semestre på at forberede bilerne til konkur rencen. SDU Vikings lykkedes med at få bilen op at køre blot to dage inden konkurrencens

start og sigtede derfor også efter at komme ud og køre på Silverstone. DTU Vermilion var også klar til start, men en brand i et batteri blot få dage inden konkurrencen satte en stopper for deres muligheder for en kørende bil. De kunne derfor kun deltage i de statiske events og derigennem samle erfaring til næste år.

STRIKS TEKNISK KONTROL

Før bilerne får lov til at køre på banen, skal de gennemgå en grundig teknisk kontrol. Fire kontrollanter tjekker bilen, og fire teammedlemmer må være til stede. Det er dem, der skal modtage feedbacken fra de tekniske kontrollører. Nogen småfejl kan rettes allerede under kontrollen, mens andre må udredes tilbage i pitten, før bilen sendes til endnu en gen nemgang. Bilen undergår både en mekanisk og en elektrisk teknisk kontrol, men derudover er der også en tilt-test, hvor bilen vippes 60 grader for at tjekke for lækager, samt en lydog bremsetest.

For DTU Vermilion, der fra start godt viste, at de ikke havde en kørende bil, blev teknisk kontrol betragtet som en lærerig oplevelse, der kan blive taget med i bilens fortsatte udvikling.

”For os var det utroligt vigtigt at opleve hele konkur rencen og få en forståelse for, hvordan det hele fungerer, for vi er et relativt nyetableret team med lidt til ingen erfaring,” fortæller DTU Vermilions Alexander Ewertsen.

KUN FIRE BILER SLAP IGENNEM

For SDU Vikings var chancerne for at komme ud at køre mere realistiske, men efter første omgang teknisk kontrol måtte teamet tilbage i garagen og udbedre mindre ændringer. Først dagen efter kunne teamet vende tilbage til anden omgang teknisk kontrol, som desværre også endte i flere påkrævede ændringer. Tredje gang var lykkens gang, og om fredagen, dagen før de dynamiske events, gik Viking X endelig gennem teknisk kontrol.

Men desværre var den mekaniske scrutineering ikke den eneste udfordring for holdet. Som elektrisk bil skal man også gennemgå elektrisk kontrol, hvor alle elektriske komponenter gennemgåes. Selvom akkumulatoren strøg lige igennem kontrollen, voldte bilens Tractive System Active Light-system problemer. Efter to dages knoklen for at få systemet op at køre, også med hjælp fra DTU’s elektriske ingeniører, måtte SDU Vikings kaste håndklædet i ringen og opgive at komme igennem elek trisk scrutineering. Heldigvis kunne teamet trøste sig med, at blot fire ud af 32 elektriske biler var lykkedes at komme igennem den benhårde tekniske kontrol!

FORSVAR AF DE INGENIØRMÆSSIGE VALG

Bilen skal ikke blot kunne køre. Hver en detalje og hvert et valg, der er blevet truffet i ud viklingen, skal kunne forsvares til punkt og prikke.

Udover den mekaniske og elektriske scrutineering, skal teamene nemlig også gennemgå statiske events, hvor

De universitetsstuderendes iler bliver bogstaveligt talt testet på alle leder og kanter. Ved en såkaldt tilttest vippes bilen 60 grader for at tjekke for lækager.

Selv om de principielt set var modstandere, hjalp de ingeniørstuderende fra Syddansk Universitet og Dan marks Tekniske Universitet hinanden, når der opstod problemer.

En stor del af konkurrencen foregår ikke på Silver stones asfalt, men i garagerne, hvor kontrollanterne gennemgår bilerne, hvis opbygning de ingeniørstuderende skal forsvare.

Vægt: 196,5 kg 280 kg

Elektrisk motor AMK DD5-14-10-POW for og bag EMRAX 228HV

Akkumulator: Melasta SLPB7785186 Turnigy

Maksimal effekt: 35 kW ved 1.550 o/m og 100 kW ved 5.000 o/m og 21 Nm i få sekunder 240 Nm i få sekunder

Transmission: Navmontret planetgearkasse Kæde træk 428, et gear

Differentiale: Selvstændige motorer Drexler LSD differentiale, 40/50 graders setup, 40 Nm preload.

Slutudveksling: 11,5:1 3,5:1

man ligesom til en eksamen bliver testet og udspurgt omkring ens viden om bilen. Et hold bestående af fem dom mere udspurgte og vurderede de to danske teams. Dommerne er erfarne ingeniører indenfor motorsportsbranchen, og blandt SDU Vikings dommer panel kunne man blandt andet finde Willem Toet, som tidligere var chef for aerodynamic hos Ferrari og BMW Sauber.

På trods af en detaljeret og kritisk gennemgang af bilen klarede begge danske teams sig flot i de statiske events. SDU

Vikings sikrede sig lige netop en plads i top-10 med en flot niendeplads i Business Plan Presentation, en 19. plads i Engineering Design og en 31. plads i Cost Presentation. DTU Vermilion forsvarede bilen til hhv. en 35. plads i deres Busi ness Plan Presentation, en 44. plads i Engineering Design og en 39. plads i Cost Presenta tion.

SPÆNDENDE ATMOSFÆRE

Formula Student er som sagt verdens største in geniørkonkurrence, og det

tiltrækker naturligvis head hunters fra branchens store spillere, der er på udkig efter ny og dygtig arbejdskraft.

Området omkring Silver stone i det sydlige England er et kendt mekka for innovation indenfor motorsporten. Her finder man langt størstedelen af Formel 1-teamenes hovedkontorer, testfaciliteter samt research og udvikling. Hertil kommer også andre motorsportsteams, aktører og forhandlere inden for branchen.

Et par nysgerrige Alpine

Motorsporten og universiteterne i nyt, forstærket parløb

Der bliver skruet op for samarbejdet mellem motorsporten og universiteterne i de kommende år. Første del er allerede på banen, og i de næste måneder bliver samarbejdet intensiveret. Det skal komme både universiteter og DASU-klubber til gode.

Der bliver nu gearet op for samarbejdet mellem uddannel sessystemet og dansk motorsport. Efter succesen med åbenskole-pro jektet og senest projektet Kartingslalom, skills og samar bejde med erhvervsskolerne (se Autosport #5/2020), så rettes fokus på universiteterne.

DASU har i en årrække sam-

arbejdet med de største danske universiteter. Men samarbejdet har hidtil primært drejet sig om at sikre forsikringsdækning, når eleverne har deltaget i ar rangementer i f.eks. løbsserien Formula Student. Nu tager både universiteterne og DASU næste skridt i samarbejdet, og det giver god mening for alle parter:

”Vi er gået i nær dialog med

F1-ingeniører kiggede forbi SDU Vikings garage og var meget nysgerrige omkring bilen. Det samme gjorde Won Ju, composite materials specialist hos Mercedes AMG, samt en headhunter, der havde særligt øje for et af Vikings medlemmerne. Formula Student-initiativet kan altså ses som et springbræt ind i en branche af nogen af verdens dygtigste ingeniører og en fod indenfor døren hos de helt store teams.

Selvom ingen af de danske teams løb med nogen awards, havde fem dage på Silver stone alligevel givet masser af læring og erfaring, samt åbnet nye døre for fremtiden som ingeniører i motorsports branchen!

”Selvom vi ikke klarede det til Dynamic Events, så kom vi igennem næsten al scrutineering og klarede det rigtig godt i de statiske events. Det har givet teamet en masse værdifuld erfaring, som vi kan tage med til næste år, hvor vi forhåbentligt kommer til den sjove del,” fortæller SDU Vikings teamkaptajn, Rene Brandbyge.

Det blev University of Glas gow, der løb med eventets over ordnede award, som det første skotske team nogensinde.

både DTU, Syddansk Universi tet og Aalborg Universitet for i første omgang at synliggøre vores samarbejde. Det sker blandt andet ved, at univer siteterne får mulighed for at vise deres projekter frem ved motorsportsarrangementer, eksempelvis som det skete under DM-ugen i Aalborg og Copenhagen Historic Grand Prix. Er man bare lidt teknisk

interesseret, så vil deres pro jekter være sindssygt fascinerende, for det er udvikling på en fed og nørdet måde,” siger Mikkel Bøyesen, udviklingschef i DASU.

FORSKELLIGE INDGANGE

Universiteterne har vidt forskellige indgange til motor sporten og kan på den måde bidrage med hver deres unikke projekter til eksempelvis at mindske klimaaftrykket. Syddansk Universitets SDU Vikings og DTU’s Vermilion Racing deltager i IMECHE Formula Student med eldrevne biler, mens AAU Racing og Team Aalborg Energy, begge fra Aalborg Universitet, arbejder med Power-to-X-udviklet brændstof samt brint.

”Universiteterne har et stort fokus på bæredygtighed og er alle på vej til en overgang til vidt forskellige løsninger inden for klimavenlig energi, og den viden der genereres på

SKOVFOGED.

universiteterne kan med vores samarbejde komme os alle til gode – både i motorsporten, men også i privatbilismen. Der for er vi også i gang med næste skridt og vil være en form for samlingspunkt for universi teterne, hvor vi kan videndele og sparre med hinanden. På den måde kan motorsporten og universiteterne spille hinanden endnu bedre,” siger Mikkel Bøyesen videre.

UDNYTTE KLUBFACILITETER

Anden del af det udvidede samarbejde er i højere grad at udnytte klubbernes faciliteter – hvis der er klubber og baner, der er interesserede i samar bejde.

”Vi håber naturligvis på, at vores samarbejde vil kunne kaste fordele af sig til klubberne og banerne i DASU. Universiteterne mangler steder at teste deres biler og vil kunne få gavn af medlemmernes kno whow om opsætning af biler

og køreteknik, mens et samarbejde med uddannelsesstederne vil kunne give genlyd og goodwill i lokalsamfundet for klubberne – endnu et godt argument for at bevare vores motorsportsbaner rundt om i landet,” siger Mikkel Bøyesen og opfordrer klubber og baner i nærheden af universiteterne til at henvende sig, hvis de ser muligheder for samarbejde.

Sidste del af trappestigen består af et brobygningsprojekt mellem gymnasier og univer siteterne, så studerende inden for de gymnasiale sciencefag kan snuse til ingeniøruddan nelserne rundt om på universi teterne.

”Vi har med fondsmidler fået bygget to såkaldte sciencekarts, der har udstyr til at løse opgaver inden for måling af

lyd, temperaturer, g-kræfter, vindmodstand, udledning og meget andet, og vi har færdige opgavesæt, som gymnasier og universiteter kan bruge til at gøre opmærksom på uddannel serne, der alt andet lige også vil komme motorsporten til gavn – og hvem ved, måske har vi den næste frivillige eller aktive kører blandt de studerende,” slutter Mikkel Bøysen.

”Vi håber naturligvis på, at vores samarbejde vil kunne kaste fordele af sig til klubberne og banerne i DASU,” siger ud viklingschef Mikkel Bøysen.

AAU Racing er fra Aalborg Universitet og ligesom Team Aalborg Energy arbejder man med Power-to-X-udviklet brændstof samt brint.

”Jeg interesserer mig for det hele”

Hans Bruun er nestor en i Dansk Automo bil Sports Unions bestyrelse. Med en enkelt afbrydelse på to år har han siden 1994 indgået i ledelsen af unionen, hvor han bestrider posten som næstformand, ligesom han er formand for unionens eliteud valg. Derudover er banesporten et af hans fokusområder.

”Men ansvarsområderne i bestyrelsen er heldigvis ikke delt så markant op som tid ligere, og jeg forsøger at have en finger på pulsen i alle disci pliner,” siger Hans Bruun. ”Jeg kommer ikke fra en bestemt sportsgren. Jeg interesserer mig for det hele og for alle niveauer af sporten. Jeg har lige så megen glæde ved at kik ke på et klubrally end et TCRløb. Den ene sportsgren tæller ikke mere end en anden, og det giver mig måske nogle andre indgangsvinkler til sporten.”

Selv har Hans Bruun ikke været aktiv udøver af sporten.

”Jeg har ikke kørt løb selv. Jeg tror ikke, at jeg tør,” siger bestyrelsesmedlemmet, ”men jeg har haft en grundlæggende interesse for biler fra min far, og så fulgte interessen for mo torsport. Det var takket være motorsportsmiljøet, at jeg kom til Sverige, hvor jeg blev uddan net som automobilingeniør. Jeg arbejdede hos Volvo, og jeg tog også min lederuddannelse i Sverige.”

”Nogen ville måske spørge mig Hvorfor er du ikke en del af bestyrelsen i Dansk Atletik? men

det er alt det med bilerne og måden, de er bygget op på, der interesseser mig.”

Bilinteressen dokumenteres af en stribe bestyrelses- og direktionsposter indenfor branchen. Men også en samling på mere end 20 klassiske biler. ”Jeg får ikke kørt så meget i dem, men det er en lise for sjælen at gå og nulre med dem. Det kan jeg godt lide. Det er ren afslapning,” siger Hans Bruun.

VI SKAL KLARE TRUSLERNE Gennem sin civile karriere og medlemskabet af DASU’s besty relse har Hans Bruun oplevet den udvikling, som bilismen og motorsporten står overfor.

”Det har altid interesseret mig meget, hvordan sporten fungerer i forhold til markedet og samfundet. Vi er en del af samfundet og vi må tilpasse os. Vi kan ikke bare vende ryggen til og sige, at vi gør, som vi altid har gjort,” siger han. ”Det gælder om at udleve de muligheder, vi har, og klare de trusler, vi står overfor. Eksempelvis alternative brændstoffer og støj. Hvis vi på en eller anden måde skal have en position i samfundet, skal vi være opmærksomme og aktive på området, hvor det er godt for os. Det er også utroligt vigtigt, at klubberne er aktive i lokalsamfundet omkring disse emner.”

Alternative brændstoffer er noget, han har arbejdet med i sit professionelle liv.

”Vi er i sporten nødt til at være med og markere os. Elbil

er er interessante. Karting med el er interessant, men hvis vi tager bredden af vores udøvere i sporten, ligger elektriske løs ninger for langt ude i fremtiden for dem,” siger Hans Bruun.

”Vi er nødt til at kikke på brændstofferne. Eksempel vis biobrændstoffer til vores benzinbiler. Vi kan starte med en enkelt klasse i banesporten og så udvikle det derfra. Men disse biobrændstoffer skal være så brede i deres anvendelse, at de kan bruges på forskellige motorer, for når vi taler om biobrændstoffer, er der stor forskel på, om det er motorer med eller uden turbo. Jeg håber, at vi kan få noget i gang til næste år, ligesom det i år er blevet muligt at anvende HVO 100, fossilfri diesel.”

SPORTEN SKAL MARKERE SIG

For Hans Bruun synes, at det er vigtigt at komme i gang med at anvende alternativer. Og fortælle omverdenen om det.

”Vi skal være tæt på myn dighederne og brancheorgan isationer som f.eks. Dansk Energi, som vi har etableret et samarbejde med. Vi skal brande os og markere os, for vi er dyg tige. Power-to-X kommer vi på et tidspunkt også til at bruge, men da produktionsanlæggene endnu ikke er i fuldskala, må vi bruge biobrændstofferne,” siger han. ”Og disse brændstoftyper bliver ikke dyrere end den specialbenzin, man bruger i f.eks. rally.”

Miljøspørgsmålet begrænser sig ikke alene til det brændstof,

vi anvender. Det handler også om at bearbejde den støj og de signaler, sporten udsender.

”Vi har nogle formelle ret tigheder, men sporten er nem at lukke ned, for det er ikke en sport, der er mange stemmer i. Der skal ikke meget til et nej, heller ikke lokalt,” siger Hans Bruun.

”Det bliver sværere at finde prøver til både rally og klubrally. Den virksomhed, hvis areal, klubben hidtil har lånt, er måske begyndt at arbejde med et grønt regnskab, hvor en dag med race tæller negativt. De siger så pludselig nej, men hvis vi fortæller dem om de tiltag, vi gør i sporten, kan det hjælpe med at åbne døre.”

FRIVILLIGE BEHØVER

ANERKENDELSE

Ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i maj stemte DASU’s medlemsklub ber for en ny struktur for un ionen, hvor DASU’s bestyrelse udpeger medlemmerne af de respektive sportsudvalg (se Autosport #3/2022).

”Jeg har været fortaler for det, for jeg tror, at vi får en bedre mulighed for at arbejde strategisk ved, at vi får opdelt det politiske og faglige, så bestyrelsen tager sig af det politiske, og sportsudvalgene det faglige,” siger Hans Bruun. ”Men det stiller krav til besty relsen og klubberne. Hvis ikke klubberne er aktive og griber bolden, så virker det ikke.”

”Vi skal huske, at vi har med frivillige at gøre. Det er meget,

Hans Bruun har aldrig selv kørt løb, men fascinationen for biler førte ham ind i motorsporten, hvor han i en årrække har været medlem af DASU’s bestyrelse.

JOKUM TORD LARSEN.

MORTEN ALSTRUP.

meget vigtigt. Har folk ikke lyst til at komme og være en del af sporten, har vi et problem. Nogle klubber har store problemer med at samle frivillige, men det skyldes måske, at man ikke er opmærksomme på at skabe sammenhold. Hvis du ikke får anerkendelse for det frivillige arbejde, du laver, mister du motivationen. Og så ender opgaverne hos færre personer. Det er ikke kun en problemstilling, som begrænser sig til motorsporten, men alle andre klubber, hvor det er friv illige, som skal løse opgaverne.”

TO VIGTIGE PRINCIPPER

Specialisering og liberalisering er for Hans Bruun vejen frem i DASU.

”De bedste løsninger skabes mange gange ved at have de rigtige folk på de rigtige poster. Det gælder i DASU’s bestyrelse og udvalg, men det gælder også i klubberne,” siger han. ”Jeg møder mange interessante mennesker, som jeg lærer meget af. Jeg har altid arbejdet med mennesker og ledelse, men i DASU-regi skal man forstå, at vi her har med frivillige at gøre. Det er den store forskel. Der skal man være mere ydmyg.”

”Vi har i lang tid haft en tendens til at kikke baglæns, og der har været meget ævle-kæv le, men det har noget med personerne at gøre, hvordan de agerer, og om de er positive. Der, hvor det går galt, er, når en person siger Jeg vil gerne, og så læsser man bare mere og mere på. Hvis man giver folk alt for meget, gider de ikke, men giver man dem afgrænsede opgaver, vil de gerne. Så går det.”

”Det er vigtigt at bevare glæden ved at dyrke sporten. Enten som aktiv eller som official. Vi er en sport, som er meget regelstyret på grund af dels konkurrencen, dels sikker heden, men vi skal have så få regler som muligt,” slår Hans Bruun fast. ”Vi skal slippe tingene og klubberne løs. I stedet for at vi som bestyrelse eller udvalg har en kasket på, agerer politi og henviser til paragraffer, skal vi sige Det lyder interessant – lad os komme i gang, når klubber kommer med nye initiativer.”

”Under coronapandemien viste klubberne sig stærke. De havde myndighederne og politiet imod sig, men specielt jordbaneklubberne var gode til at dele deres erfaringer med hinanden. De var under pres,

og de fik stor ros for deres indsats.”

TALENTUDVIKLINGEN GØR FORSKELLEN

Sporten og de forskellige mesterskaber skal også være tilgængelig og overkommelig. Uanset disciplin og niveau.

”Det er vigtigt, at vi får skru et nogle koncepter sammen for de forskellige mesterskaber, som passer til økonomien og landet, så der kommer nogle deltagere,” siger Hans Bruun og begræder, at Dansk Super Kart i år måtte aflyses. ”Nogle gange kammer det over, og så falder antallet af deltagere, fordi det bliver for dyrt. Vi havde problematikken i rally for 5-6 år siden, hvor vi på et tidspunkt var nede på 25-30 deltagere i et DM-løb. Der er ikke nogen klubber, som gider sætte flere hundrede frivillige i sving for at arrangere sådan et løb.”

Som tidligere nævnt er Hans Bruun formand for DASU’s eli teudvalg. Her har man gennem årene arbejdet med ikke kun unionens nuværende topatleter, men også de kommende.

”Noget, der altid glæder mig, er at se de unge talenter udvikle sig, og at de husker, hvor de kommer fra. Det er en fornøjelse at se. Der er ingen af vores stjernekørere, som er født med en guldske i munden, men de er seriøse, de er gode til at fungere i et team og de forstår alt det andet, som er vigtigt, ud over at være en dygtig racerkører,” siger Hans Bruun.

”DASU var blandt de første specialforbund i Danmarks Idrætsforbund, som begyndte at arbejde med psykologi, og det har hjulpet kørerne, og nu forbereder vi med et andet, datadrevet talentprojekt. Det handler om at finde de egen skaber, som skaber de gode racerkørere. Det skal vi have op og flyve.”

”Når de unge kørere er kommet ud i den store verden, rækker DASU’s og Team Danmarks penge ikke. Men det er hele talentudviklingen og talentplejen ude i klubberne og unionen, som gør forskellen, og som skaber fundamentet for vores danske vindere.”

”Der er ingen af vores stjernekørere, som er født med en guldske i munden, men de er seriøse, de er gode til at fungere i et team og de forstår alt det andet, som er vigtigt, ud over at være en dygtig racerkører,” siger Hans Bruun, der i maj tildelte Nicklas Nielsen det synlige bevis på hæderen som Årets Bilsportskører 2021.

”Jeg har rundet

1.000

timer i simulatoren”

D et var lidt et tilfælde, at Dan Dirks i 2018 byggede sig en simu lator til at køre drift med.

”Jeg havde smadret en motor, og en kammerat sagde Skal du ikke prøve en simulator, mens du bygger en ny motor op?” fortæller han. ”Jeg købte et begyndersæt, men med tiden har jeg fået bygget simulatoren op, så det svarer til opbygnin

gen af min drift-bil, som jeg også har fået skabt i en en-tilen-model til simulatorkørsel.”

I dag består Dan Dirks rig bl.a. af et RRS-rat monteret på en Simucube 2 Pro-ratbase, mens pedaler og gearskifter begge kommer fra Thrust master. Specielt skiftet til den nuværende ratbase har gjort underværker.

”Det er en ny verden at gå fra et mellemklasserat til et rat,

som er baseret på en børsteløs elmotor, for det er meget mere flydende, så det føles som en rigtig bil,” fortæller han. ”Det er ligesom at gå fra en Aygo til en Mercedes. Men kører du ind i en væg, skal du huske at slippe rattet, for ellers brækker du nemt en tommeltot.”

”Mine pedaler er derimod i den billige ende, men du kan jo også købe dig fattig i sådan noget udstyr. Sædet stammer i

øvrigt fra min første drift-bil…”

Dan Dirks deltager i Virtual Drift Championship, hvor man anvender simulatorprogram met Assetto Corsa. Foran sig har han en enkelt stor skærm, men den anvender han faktisk kun, når han deltager i tradi tionelle iRacing-banesportskonkurrencer.

VR-BRILLER BEDST

”Når jeg kører drift, sker det

med Oculus Rift S-VR-briller, fordi du i drifting kikker meget ud af sideruden,” forklarer Dan Dirks. ”Skal du køre et stint på en time eller to, bliver du gen nemblødt af at have VR-briller på.”

”Der er mange online lobbies, du kan hoppe ind i. Vi har to servere, hvor vi joiner. Så er der to, som starter med at køre, og inden du får set dig om, så er der pludselig ti, som venter på

at komme med. Når vi kører på en bane som Sturup Raceway, kan vi nemt have mange i gang, fordi det næste par kan komme afsted kort tid efter, at det forrige par er startet. Det er lidt sværere med f.eks. Road Atlanta, hvor man ofte skal vente. Der skal helst ikke være for mange i gang, for jeg kan godt mærke det på min com puter. Computeren skal også hele tiden opdatere dataene for de biler, som bare holder og venter.”

For Dan Dirks har simula toren og Assetto Corsa budt på værdifuld træning.

”Det er en billig måde at træne på. Og lige så svært,” siger det 33-årige medlem af Motor Sport Sønderjylland.

”Du kan virkelig træne at køre chase på konkurrenterne, og så er der en fin knap – tilbage-

til-pit. Den bliver der trykket mange gange på.”

”Hvis vi kører tre timer, er den første time, måske halvanden seriøs. Du kan nå mange omgange. Du kan starte forfra hele tiden. Jeg tror, at jeg har rundet 1.000 timer på simulatoren. Havde man 1.000 timer på en racerbane i virkeligheden, så ville du også kunne den udenad.Man bliver meget mere selvsikker. Man tør nogen ting i de virkelige løb, fordi man har prøvet det. Det har rykket mig meget. Jeg ville ikke have været der, hvor jeg er i dag, hvis ikke jeg haft simulatoren.”

NORSK VISIT

Og drift i virkelighedens verden har han ikke lagt på hylden. Men han savner udfoldelsesmuligheder herhjemme.

”Vi mangler en egentlig DM-serie. Sidst vi havde en, var inden coronaen, så jeg har besluttet mig for at deltage i en afdeling af Norwegian Drift Championship på Lillesand Drift Arena i slutningen af august,” siger Dan Dirks. ”Hvis det bliver en succes, vil jeg måske tage en fuld sæson i Norge.”

Han har haft to BMW’er. Den første var en BMW E36-model, som han brugte i tre år, inden han skiftede til sin nuværende BMW E46-model. Som han siden har modificeret løbende.

”Jeg gav 10.000 kroner for den på mobile.de i Tyskland. Det er var en helt standard 325-model, men så vil man jo have mere,” fortæller han. ”Jeg købte en 2JZ-motor – den sekscylindrede treliters motor fra Toyota Supra. Den er fra

Det er ti år siden, at Dan Dirks byggede sin første bil til drifting, men det er bare fire år siden, at han satte sig bag rattet af sin simulator. Her har han tilbragt mere end 1.000 timer, som har været givet godt ud, når han dyrker sporten i den virkelige verden.

Det er fire år siden, at Dan Dirks begyndte med at dyrke sin store drifting-passion bag rattet af sin simulator, men det har givet ham værdifuld erfaring.

”Det er megasjovt at bygge biler, og jeg har en drøm at bygge en BMW 2-serie, men jeg ved også, hvad det vil koste. Jeg vil hellere bruge pengene på at køre,” siger Dan Dirks.

@DIRKSDRIFTING

1994, og jeg gav 4.500 kroner for den. Med 2JZ-motoren kan man lave 500 hk uden at åbne den, men bare sætte større dyser i og montere en større turbo. Det kan man bare ikke gøre på en BMW-motor. Jeg har vel haft den motor i syv år og kun renoveret den en gang. Da jeg gjorde det, kunne jeg klare mig med et sæt stempler, nye lejer og bolte. Men så har jeg også en motor, der yder 680 hk og 725 Nm.”

Økonomi er også vigtigt for Dan Dirks.

”Det er megasjovt at bygge biler, og jeg har en drøm at bygge en BMW 2-serie, men jeg ved også, hvad det vil koste. Jeg vil hellere bruge pengene på at køre,” siger han. Og

presser kun motoren, når der er behov for det.

TEMPERATURFØLSOM

”I drifting er det vigtigt ikke at køre motoren for varmt. Når jeg 110-120 grader varm olie, så bliver jeg en kylling og bakker af. Kører jeg træning, stopper jeg ved 100 grader. Jeg har aldrig skullet stå og skifte motor. Hvis du holder din motor nede i temperatur, vil dens tolerancer blive ved med at passe. Jeg har altid været forskånet motormæssigt.” Opskriften gav succes ved Öresundssladden på Sturup Raceway tidligere på året. Her vandt han.

”Vi tankede og skiftede dæk. Vi skruede ikke,” siger han.

Men Dan Dirks erkender, at det bliver sværere og dyrere at komme til tops, hvis man vil deltage i de store internationale konkurrencer.

”Europæisk drifting er stukket af i de to seneste år, og vi danskere ville ikke have en ærlig chance for at kunne følge med i f.eks. Drift Masters European Championship,” siger Dan Dirks. ”Bilerne får mere og mere greb, og dækkene bliver bredere og bredere, og man bøvler med at køre sidelæns, fordi bilerne bare gerne vil fremad. Man er nødt til at sætte regler for, hvor bløde dækkene må være. Jeg var tilskuer til DMEC-løbet på Mondello Park tidligere på året, og her kunne du tage din nøgle, presse den ned i et dæk, og så kunne man stadig se aftrykket af nøglen bagefter.”

STOR BEKENDTSKABSKREDS

Det er bl.a. gennem den digi tale drifting, at Dan Dirks har fået udvidet bekendtskabskred sen og skabt nye kontakter til drift-verdenen. I ind- og udland.

”Der er flere, jeg har kæmpet imod i den virtuelle verden,

som jeg siden har mødt i vir keligheden. Rhys Tatterson fra England er en de dygtigste til at køre simulator, og ham har vi inviteret til at besøge os i Danmark,” siger Dan Dirks.

Med vi mener han også kæresten Majbritt Kjær, der ligeledes har fart i blodet.Hun deltog således i street racekonkurrencen ved årets udgave af DHB på Padborg Park.

”Mange, som er startet med at køre drift online, er begyndt at anskaffe sig biler til drifting i den virkelige verden. Deres biler er måske i den billige ende, men man kan hurtigt se, at de kan bruge det, de har lært i en simulator,” siger Dan Dirks. ”Rhys Tatterson havde vundet Drift Masters online, og han fik lov til at prøve min bil på Tirstrup Flyveplads, og selv om han var vant til højrestyrede biler, gik der kun to omgange, så havde han helt styr på den.”

”Nogle af dem, jeg kæmper med på computeren, er børn. Bare 12, 14 eller 15 år gamle. Nogle af dem vil kunne komme langt i den virkelige verden, hvis de kan finde budgettet. Konkurrencen på computeren er blevet så hård.”

Men vil den digitale drifting få ham til at lægge den fysiske drifting på hylden?

”Jeg slipper nok racerbilen, før jeg slipper simulatoren. Jeg har fået mig et fantastisk netværk, hvor jeg nu kender mange ligesindede i hele Eu ropa,” slutter Dan Dirks.

Hvis alt går efter planen, har Dan Dirks en ambition om til næste år at køre en fuld sæson i Norwegian Drift Championship.

”Racerkører, træn dit håndværk

– igen og igen!”

Tommy Schröter har set og prøvet det meste inden for motorsportens verden. I dag ernærer den mangedobbelte Danmarksmester sig ved coaching, som instruktør og meget mere. Og han har helt klare budskaber til racerkørerne derude.

Der er ingen slinger i valsen, selv når man går Tommy Schröter en smule på klingen.

Vær målrettet – også i din træning. For før du har det helt basale på plads, kan du ikke håndværket.

Som sportscoach og tidligere Danmarksmester i karting og baneløb har den ene af brødrene fra Grindsted set det

meste – men stopper alligevel op inden begyndelsen af dette interview, da han passerer Gert Munkholms VM-pokal, der er venligt udlånt til DASU’s sek retariat og nu står udstillet.

”Karting før i tiden var noget andet. Et eksempel var Gert Munkholm – al den erfaring, han havde, var svær at hamle op med. Når vi kørte træning, så lå han altid nede bag ved.

Han gik nok af gassen, så han lige mistede lidt, men når det så kom til kvalifikationen, så var han der bare. Han var så dygtig, at han kunne mærke ændringerne på karten. I dag har vi video og datalogging, det havde man altså ikke den gang. Mange kørere i dag kommer med for dårlig feedback, for de læner sig op ad hjælpemidlerne. De mærker ikke, hvad der sker i

karten. Da jeg begyndte, havde vi end ikke omdrejningstæller på – det var os, der skulle føle og mærke det. Det er det, jeg gerne vil tilbage til – så kan vi bruge video og data som supplement,” siger Tommy Schröter. Og så er vi ligesom i gang. Han drager herefter parallel til endnu en stor dansk kører.

”Jan Magnussen lavede en bog på et tidspunkt – Racerkører - et håndværk – og den refererer jeg tit til. Det at være racerkører, det er et håndværk. Hvis du ikke kan dit håndværk, så kommer du bare ikke læn gere,” siger coachen videre.

Det er dermed ikke sagt, at

Tommy Schröter understreger vigtigheden af, at man træner derhjemme i stuen. Her er det dog DASU’s klimaansvarlige, Jens Færgemann, som på sin arbejdsplads bliver sat ind i Baseline Driver Training.

man ikke kan komme langt uden nødvendigvis at kunne håndværket. For der findes andre veje.

”Hvis man har mange penge, så kan man komme langt, for man kan køre så mange om gange, at man bliver god nok. Man køber sig til viden rundt omkring hos teams, ingeniører og teamkammerater, som er dygtige og som presser dig til at blive dygtigere. Men man når aldrig det sidste, hvis man ikke nørder det nok. Så bliver man måske nummer 3 eller 5. Men er det godt nok, hvis man gerne vil være verdensmester?” spørger han retorisk.

Selv købte Tommy Schröter

sig ikke til tingene. Far Ernst var allerede velkendt i dansk banesport, og tvillingerne Mi chael og Tommy var med i den danske top i karting. Undervejs satte familien en rekord, som næppe bliver slået – tre Danmarksmesterskaber stod der Schröter på. I 1993 løftede Tommy trofæet i Formel A, bror Michael i ICA og Ernst tog sig af Special Saloon i den velkendte VW Golf.

INDSTIL FOKUS PÅ DETALJERNE

Tommy Schröter slog dog op i banen og udlærte sig som mekaniker og siden kørerlærer – og nu altså coach og diplomtræner fra DIF, Dan marks Idrætsforbund. Og det er ikke udelukkende motorsport, der er i fokus – og det giver både indblik og inspiration, siger han selv.

”Fodboldspillere kan gå ud på en plæne og træne, men ishock eyspillere og racerkørere har en del til fælles. Der er ikke så mange haller, og tiden er knap. Så når de har tid på isen, så skal de være fokuserede og målret tede med deres træning for at få noget ud af det. Og det går jo godt for dansk ishockey i øjeblikket, så det er værd at kigge på nogle af deres metoder. Vi er jo også vildt begrænsede af både støjgrænser og økonomi,” siger han og drager endnu en parallel til en idræt.

”Man skal forberede sig – hvad vil man have ud af dagen? Jeg fulgte badmin tonlandsholdet en dag, hvor man ikke kunne se, om det var ungdomsspillere eller den danske elite. Taskerne lå bare smidt rundt. I badminton træner de et enkelt slag en hel dag. I motorsporten hører jeg derimod tit, at Man skal bare køre omgange, så kommer det. Men det er så forkert i mine øjne. For laver du fejl og får de fejl ind på rygraden, så skal du først til at eliminere de fejl, inden du kan lære. Det er et forfærdeligt råd i min verden,” siger han videre.

”Det mest optimale ville være, hvis vi på gokartbanerne havde et stort stykke asfalt, hvor man kunne sætte kegler

op og lave bremsepunkter. Så skulle man starte dagen med at varme op med at træne nedbremsning, køre tilbage og bremse igen, til man ramte punktet præcist. At arbejde med teknikken i stedet for udelukkende at kigge på lap timeren,” siger han og sender hermed en opfordring videre til at indrette et decideret træningsareal.

DET HANDLER OM AT VÆRE MÅLRETTET

Senest har formeltalentet Sebastian Gravlund fået et intensivt program, hvor det handler om at bremse. Det lyder banalt, men alle, der har haft berøring med sporten ved, at der er meget mere i det. I halvanden måned træner Team Danmark-talentet en time hver dag med kun fokus på én enkelt ting, eksempelvis bremsetryk. Også Frederik Vesti har Tommy Schröter arbejdet med i over gangen fra karting til formel biler. Her gik en hel dag med at fotografere bremsepunkt i ét sving på en bane.

”Hvis man ikke er præcis i det, man laver, så er tilbage meldingerne til teamet og ingeniørerne ligegyldige – de kan skrue nok så meget, men de kan jo ikke ændre, at dit bremsepunkt flytter sig hele tiden. Igen er det vigtigt, at basis er helt knivskarpt, det skal ligge på rygraden. Og det gør det på Frederik,” siger han om Formel 2-køreren.

TRÆN HJEMME I STUEN

Men det er ikke kun ude på banerne med en bil eller kart som værktøj, at man kan træne håndværket bag. Flere værktøjer er allerede i brug, eksempelvis sporing af øjnene, såkaldt eye tracking. Men også andre værktøjer kan benyttes,

og Tommy Schröter selv er også klar med et nyt værktøj.

”Jeg har udviklet et bremse træningsprogram, der hedder Baseline Driver Training – igen peger navnet på, at man skal have basis på plads, så kan man bedre mestre en tidtagning. Du kan hente et program, du kan bruge i din egen simulator, dine egne pedaler og sågar med tiden også din egen bremsegraf fra en bane. Selve programmet er en graf, der kommer på skærmen og simulerer, at du kører henad langsiden og skal træde hårdt på bremsen og løfte stille og roligt.”

I Baseline Driver Training kan man selv analysere egne grafer, man kan justere på sværheds graden og repetere nedbrems ningen op til 25 gange for at hjælpe på muskelhukommels en. Har man udfordringer med et særligt sving, så kan man importere netop dét sving til programmet og træne det derhjemme.

”Muskelhukommelsen er vigtig for den måde vores krop arbejder på. Jo flere gange vores hjerne får sendt signalet om, hvad musklen skal, jo mere præcist bliver signalet og jo bedre bliver man til at gøre det. Kan man træne det derhjemme, inden man skal sætte sig op til kvalifikationen og løbet, så er man meget mere skarp og dermed foran konkur renterne, for dine muskler er vant til at gøre det; din krop kan slappe mere af. Det var det, der gjorde Gert Munkholm så god, for han havde bare trænet og trænet i så mange år,” siger han og peger på mesterens enorme pokal fra 1989.

Du kan høre mere om Tom my Schröter i podcastserien Det ternede flag – find det i iTunes, på Spotify eller Sound Cloud.

Tommy Schröter har været igennem mange facetter af motorsporten, og sammen med tvillingenbroderen Michael indgik han i starten af 90’erne i DASU- og Team Danmarks talentudviklingsprogram.

”Det skal være nemt og tilgængeligt”

Bastian Daugaard-Larsen har netop taget hul på sin tredje sæ son i karting. Efter at have kørt først Cadett

Mini og siden Cadett Junior har familien valgt at satse på Sjællandsmesterskabet i DASU Junior, der som samkøringsklasse giver mulighed for, at

man kan deltage med forskel ligt materiel.

”Det går hurtigt, og det føles fedt at køre hurtigt ude på banen,” siger den 12-årige

kartingkører.

Familien havde forskellige overvejelser forud for valget af den næste klasse, han skulle deltage i.

”Da jeg også selv kører, skal det være nemt og tilgængeligt,” siger Martin Pedersen, som er Bastians bonusfar. ”Jeg tror ikke, at OK Junior er dyrere i drift, men det kræver bare meget mere forberedelse. Vi kører på husholdnings budgettet, men fordi vi er to i familien, der kører og hygger os med det, valgte vi, at Bastian skulle køre DASU Junior.”

”Det skal også være nemt. Hvis jeg også er ude at køre samme dag, skal Bastians mor Henriette ikke mase med at skubbe en OK Junior-kart i gang. Det skal være noget med Tryk på knappen, og så kører vi.”

DASU Junior giver mulighed for at deltage med forskelligt materiel, som enten er eller har været godkendt til KF Junior, X30 Junior og Rok Junior. Materiellet behøver derfor ikke at være spritnyt.

”Vi købte en brugt kart til 10.000 kroner og en motor til 5.000 kroner. Og så var vi kørende,” siger Martin Pedersen. ”Der kan være lidt for og lidt imod de forskellige motortyper i DASU Junior, og man skal måske arbejde lidt for at gøre det jævnbyrdigt ude på banen, men hele ideen med, at man som nybegynder for 1015.000 kroner kan komme ud at køre race og kæmpe med, synes jeg er genial.”

”Jeg tror, at Bastians kart er et par år gammel. Altså ram

men. Den havde kørt en sæson eller to, inden vi købte den. Motoren tror jeg er fra – uden at vide det – 2015-2016-stykker. Det er til at have med at gøre.”

Martin Pedersen er ikke grøn i motorsporten. Han har kørt rally og rallycross. Faderen Jan kørte i 70’erne Formel 3 og Formel Ford. Det sidste i den danskbyggede Corami. Deraf navnet på familieteamet, Corami Racing, som i øvrigt også omfatter nevøen Magnus Pedersen, der kører DASU Senior og går på gokartlinjen på TronsøSkolen.

”Jeg piller ved alt undtagen motoren,” siger Martin Peder sen. ”Efter et vist antal timer sender jeg den til JS Racing, for Jan Sørensen har måleudstyret og mange års erfaring. Der er nogen ting, som kan risikere at blive dyrere, hvis man selv går i gang med at renovere. Så skifter Jan et stempel, og så kører Bastian igen.”

HELLERE ET LØB MINDRE

Den finansielle baggrund for familieteamet Corami Racing er Danmarks største sponsor; husholdningsbudgettet.

”Vi køber et nyt sæt dæk til Bastian til hvert SM-løb og benzinen kommer fra den lokale OK-tank ved SuperBrugsen i Svebølle,” fortæller Martin Pedersen. ”Vi synes, at det er rart, at man kan kæmpe med om tingene uden at skulle investere i 30-50.000 kroner i udstyr.”

”Bastians mor, Henriette, er helt med på den. Bare vi holder det på et økonomisk plan, hvor vi ikke skal ud og låne til det. Så må vi nogle gange tage et løb mindre.”

Men familien – eller rettere Martin Pedersen – er udfordret.

”Jeg kører selv KZ-gearkart og prøver på at være med, hvor gassen brænder. Det går da bedre og bedre for hver gang, men det har været en hård start,” indrømmer han.

”Det er jo ikke sekunder, man kæmper om, men tiendedele og hundrededele. Det kræver lidt, men jeg er ved at komme efter det. Selvfølgelig er det ikke i den sjove ende, jeg befinder mig, men til SM-løbene ligger jeg gerne midt i feltet og kan følge med dem, som er på mit niveau og min alder. Vi plejer at være mange deltagere…”

HJÆLPER OGSÅ TIL

Fordelen for familieteamet med base i Korsør Karting Klub er, at DASU Junior-klassen kører om lørdagen og KZ-gearklassen kører om søndagen ved SMløbene.

”Det er sjovt at få sin bonussøn ind i gamet, for Bastian er nu blevet bidt af en gal racer bil,” siger Martin Pedersen. ”Vi bruger mange weekender på det sammen, og det er sjovt.”

”Min mor er med og hun hjælper også, når jeg skal ud at køre,” siger Bastian Daugaard-Larsen, som ved sit første løb i DASU Junior under SM-premieren på Roskilde Racing Center battlede om føringen. ”Det var fedt at ligge og kæmpe med de andre. Det føles fedt at køre hurtigt ude på banen.”

Bastian Daugaard-Larsen er selv med ved klargøringen af sin kart. Og er med i ryt tergården, når Martin Pedersen giver den gas i sin KZ-kart.

”Jeg hjælper ikke Martin så meget, for han har altså mere forstand på det end mig,” siger Bastian Daugaard-Larsen.

GAMMEL KART OG MOTOR

Efter to sæsoner i først Cadett Mini, siden Cadett Junior, kører Bastian Daugaard-Larsen nu i samkøringsklassen DASU Junior i kampen om sjællandsmesterskabet.

"Når I ligger to og to i starten, så prøv at holde dig så tæt på som muligt," lyder rådet til Bastian Daugaard-Larsen om løbstaktikken fra Martin Pedersen.

”Ansvar og begejstring er

Udover den sorte læderkasket, han trofast bærer, har Carsten Boye haft mange andre kasket ter gennem sin tid i bilsporten. Aktuelt er det som medlem af løbsledelser indenfor karting og som medlem af dommer standen indenfor banesporten, han er aktiv.

Carsten Boye har en klar ambition. Han vil gerne give stafetten videre til andre i

sporten. Ikke fordi han er træt af sporten.

”Jeg føler, at det er vigtigt at give ansvaret videre. Det gør jeg også på mit arbejde,” siger han. ”Jeg holder ikke evigt og bliver 66 i slutningen af august.”

I foråret afviklede Automobil Sports Klubben Hedeland en afdeling af Sjællandsmesterska bet i karting på Roskilde Racing Center.

Her var Carsten Boye blevet tildelt opgaven som

ansvarlig for tidtagningen og styre registreringerne via MyLaps’ software.

”I tårnet fik vi en runner,” fortæller Carsten Boye, ”men vi tænkte, at vi lige så godt kunne vise hende, hvordan afviklingen og beregningen af løbet fungerede. Og så endte det med, at hun afviklede og beregnede dele af dagens løb på MyLaps’ software. Det var fuldstændigt uplanlagt, men med hjælp fra os med erfaring

forløb det perfekt. Og vi havde en glad runner!”

TRYGHED I OPLÆRINGEN

På dagen i Roskilde Racing Center kikkede Carsten Boye hele tiden med, når runneren sad ved computeren.

”Ansvar og begejstring er vigtig hos de nye officials. Når de får en opgave, skal de føle, at opgaven ikke bliver gjort, hvis ikke de gør det! Vigtigt er at give dem en begejstring for

MORTEN

tidtagningssløjfe og interagere et tidsur, skal der ligge en form for manual,” siger han. ”En slags skriftlig instruks, der siger herfra og hertil, og med billeder og pile. Den nye på posten skal kunne komme i gang, for hvis man er nødt til at gå tilbage til fortidens manuelle omgangslis ter, ville vedkommende være brudt sammen og gået.”

”Nogle mener, at vi bare kan betale os fra tingene, såsom tidtagningen. Den tror jeg ikke på. Så får vi færre deltagere, for det er dem, som i sidste ende skal betale.”

MØDE MED VIRKELIGHEDEN

Gennem årene har Carsten Boye også været med til at uddanne flere løbsledere og flagpostchefer indenfor bane sporten. Og oplevet dem i sin rolle som dommer.

”Det har været fantastisk at opleve, hvordan løbslederne har tacklet de forskellige situationer på banerne,” siger Carsten Boye. ”At se deres ener gi i opgaverne.”

”Kurser er et godt udgangspunkt, men løbslederne bliver først klædt på til opgaverne ude i virkeligheden. Der skal noget specielt til for at blive løbsleder.”

Dommergerningen i bane sporten er ikke den eneste, som Carsten Boye har. Han er også fodbolddommer.

Carsten Boye har gennem sin karriere siddet bag rattet af mange køretøjer. Fra utallige karter til den Van Diemen RF82, Ayrton Senna i sin tid kørte. Men han har også arbejdet i kulissen. Og gør det stadig. Som dommer, som tidtager og som frivillig.

vigtig”

opgaven, men samtidig også at få dem til at føle sig trygge ved, at der er rutinerede officials i baglandet, som er klar til at bistå dem,” siger han.

”Jeg tror ikke, at man bare kan stille en frivillig spørg smålet om Kunne du tænke dig at blive tidtagerassistent? Man skal i klubben være åben for, om man har et talent til andre opgaver, og så skal man pleje det talent.”

Carsten Boye fremfører to

eksempler.

”Chefen for en flagpost har planer om at stoppe. Spørg flagpostchefen om, hvem der kunne være den nye flag postchef, men spørg også de menige OF-533-medlemmer. Måske går der et talent og gemmer sig,” siger han.

”Men også klubbestyrel serne kan spotte dem. Specielt i kartingklubberne blandt forældrene, hvor børnene ikke kører mere. Er de interessere de? Det er vigtigt at lukke folk ind og få dem vist, hvordan tingene foregår. Ikke at kaste folk for løverne. De vil måske gerne tage ansvar, men ikke gå ind på en ledende post.”

SKRIFTLIG INSTRUKS

”En official skal også tænde på det og være mødestabil. Jeg har til løb oplevet folk, som skulle hjælpe mig, men på dagen har meldt afbud, fordi vedkom mende har haft en anden aftale. Med mindre der er tale om dødsfald, så har man altså sagt ja til at hjælpe på banen.”

Carsten Boye har siden 1979 været medlem af Korsør Kart Klub, hvor han i dag bl.a. vare tager tidtagningen til klubbens onsdagsløb og en del af de andre løb, klubben afvikler. Det foregår via MyLaps’ transpon dere og Orbits-software. Og så en computer.

”Hvis nye folk skal løse opgav erne med at sætte en computer op og forbinde den til banens

”Det er vigtigt, at du som dommer forstår situationen, når det bliver grimt,” siger han. ”Jeg er ikke superliga-dommer. Jeg forstår ikke superligaen, fordi jeg ikke har været med der, men jeg har kørt race og har været med i det, også hvor det blev grimt. Det er vigtigt, at du har erfaring på det plan, hvor du dømmer og agerer. Uden den erfaring kan du sta dig blive en god dommer, men de sidste fem procent, hvor det bliver grimt, vil du få problemer med at håndtere. Og det er lige nøjagtig de situationer, der for mange kørere giver frustrationer, fordi de ikke kan se den røde tråd og en konsekvent linje i det, der bliver dømt.”

Erfaring er noget af det, Carsten Boye har. Og som han gerne vil give videre.

”Hvis der er noget, man er glad for, vil man helst ikke overlevere det til andre,” siger han. ”Det har jeg også set i mit job i DSB.”

”Men vi lever ikke evigt. Det er ikke i orden, at man tager sporten som gidsel for at pleje egen interesse. Respekt er et nøgleord. Og det går i alle retninger.”

24. september

Oplev bilsporten

August

25. AUGUST

Klubrallykursus - Hammel - AAS - Torsdagsrally Klubrallykursus - Odense - KDAK/Fyn - Torsdagsrally

26.-27. AUGUST

Karting - Vojens Karting Center - VKK - Euro Grand Prix '22 - Åbent løb

26.-28. AUGUST

Offroad - Ørnedalsbanen - FSAS - DM-løb Asfalt - FDM Jyllandsringen - AAS - Tectyl GP DanmarkModerne/historisk

27. AUGUST

Orientering - Holbæk - HAMO - Odsherred Bil center-løbet / Mindeløb for Ib Rasmussen - SM- og ØS-løb Hill climb - Silkeborg - HMS - Dansand Classic SprintKM-løb Klubrally - Slagelse - SAS - SM- og VSM-løb Karting - Barmosen - SAK - KM-løb

27.-28. AUGUST

Karting - Tom K Kart Arena - MNJ - Åbent løb

28. AUGUST

Rally Special - Kolding - BMC - YM-løb

September

2.-4. SEPTEMBER

Offroad - Nisseringen - NMKA - Åbent løb

3. SEPTEMBER

Klubrally light - Frederiksværk - VAS - VC-løb

Orientering - Thisted - TMS - MTH Biler-løbet - Hold-DM Offroad - Skærbæk - MSS - KM-løb

3.-4. SEPTEMBER

Karting - Rødby Karting Ring - RGKK - Åbent løb MRC Brændstof - Knapstrup - GRCC - DM-løb

4. SEPTEMBER

Rally Special - Ringkøbing - ROMK - YM-løb Klubrally - Årslev - KDAK/Fyn - Anderup Ntech Klubrally - JFM-løb

8. SEPTEMBER

Klubrallykursus - Grindsted - GMK - Torsdagsrally

9.-10. SEPTEMBER

Rally - Nykøbing Falster - NFMS - Sydhavsrally - DM-løb

Asfalt - Padborg Park - MSS - Night Race - Moderne

10.-11. SEPTEMBER

MRC El - Glostrup - GRCC - DM-løb

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - DRMC-løb Karting - Grindsted Motor Ring - GGK - Åbent løb

13. SEPTEMBER

Klubrallykursus - Frederiksværk - VAS - KM-løb

15. SEPTEMBER

Klubrallykursus - Slagelse - SAS - Torsdagsrally

Klubrallykursus - Vejen - VOM - Torsdagsrally

17. SEPTEMBER

Offroad - Bolbybanen - BMS - DM-løb

Pålidelighedsløb - Slangerup - SMKG - SD-løb Hill climb - Nim - HAMK - HAMK Hill climb

17.-18. SEPTEMBER

Karting - Korsør Kart Bane - KKK - SM-løb Karting - Fyns Karting Center - SKK - JC-løb

23.-24. SEPTEMBER

Offroad - Nørlundbanen - IMK - DM-løb

24. SEPTEMBER

Rally Special - Vinderup - LOMS - YM-løb Karting - Løvelbanen - VMKA - KCJ-løb Karting - Barmosen - SAK - KM-løb

25. SEPTEMBER

Rallyshow - Roskilde - ASKH - Rallyshow Klubrally - Langå - RAS - HDL Løbet - Lukket løb

26. SEPTEMBER

Asfalt - Bilster Berg - PSC - Trackday

29. SEPTEMBER

Klubrallykursus - Hammel - AAS - Torsdagsrally

30. SEPTEMBER-1. OKTOBER

Offroad - Nørlundbanen - IMK - DM-løb

30. SEPTEMBER-2. OKTOBER

Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - DRMC-løb

Oktober

1. OKTOBER

Pålidelighedsløb - Lemvig - LOMS - SD-løb Klubrally - Slagelse - SAS - VSM-løb

1.-2. OKTOBER

Asfalt - Ring Knutstorp - HMS - Historisk finale - His torisk

8. OKTOBER

Orientering - Vordingborg - SAK - DM- og SM-løb

8.-9. OKTOBER

Asfalt - FDM Jyllandsringen - AAS - Suvo DM-FinalenModerne Karting - Københavns Gokart Bane - LUG - SM-løb

9. OKTOBER

Klubrally - Roskilde - ASKH - Roskilde Klubrally - SM-løb

10. OKTOBER

Orientering - Bjerringbro - BOAS - Oktoberløbet - MjTog KM-løb

OKTOBER

Klubrallykursus - Frederiksværk - VAS - KM-løb

15. OKTOBER

Rally Special - Kalundborg - KOMO - YM-løb

Klubrally - Randers - RAS - SN-løb

Karting - Korsør Kart Bane - KKK - KM-løb Offroad - Nisseringen - NMKA - KM-løb

15.-16.