4 minute read
Der skal være fest i byen
ÅGE KESELER KIRKETERP.
ÅGE KESELER KIRKETERP.
Advertisement
Rally-eventyret i Sdr. Vium
Som nyudklækket mekanikersvend tog Verner Boiskov ydmygt udfordringen op med vestjysk snusfornuft i bagagen, da han blev selvstændig mekaniker i Sdr. Vium: ”Jeg er født og opvokset på en gård lidt vest for Varde. Min far havde naturligt set frem til, at jeg overtog familie-projektet. Min mavefornemmelse røbede dog, at min fremtid pegede mod knofedt på rustne bilmøtrikker i stedet for fedtprocenter i mælkeproduktionen. Fatter har dog senere tilgivet mig.”
Sdr. Vium fik sig samtidig nogle nye oplevelser omkring biler: ”I min ungdom blev jeg sporet ind på amerikanerbiler. Naboerne lurede derfor lidt over, at vi i fritiden kørte rundt i flydere. Der skulle samtidig gå ti år, før jeg blev ramt af rally-feberen. Dette bevirkede efterhånden, at jeg blev sporet ind på niche-gesjæften omkring genopretning af bilklassikere, hvilket i dag fylder mere end fuldtids i dagligdagen. I øje- blikket arbejder jeg på genoplivning af en Aston Martin fra tresserne.”
Mange af klassiker-kunderne er naturligt også rallyfans. Flere gange stak de derfor til Verner Boiskov, om han ikke skulle genopbygge en rallybil og ud at have brændt noget adrenalin af: ”Sammen med Mads Lund købte jeg en skadet Ford Escort Mk 2 i rallytrim,” fortæller han. ”Den fik en kraftig overhaling på pladeværk- stedet, og under deltagelsen i et manøvreprøve-arrangement bed rallybacillen sig utrolig fast!”
UDDELEGERING
Først i nullerne fik Verner Boiskov en konstruktiv idé til forbedring af støtte-aktiviteterne omkring Sdr. Vium
1.500 timer har Verner Boiskov over fem år anvendt på at opbygge sin Merecedes 190 i rallytrim. Og timetallet stiger, efter at han ramte en bigballe under løbet på hjemmebanen i Sdr. Vium. Verner Boiskov var med fra starten af rallyshowet i Sdr. Vium i 2006, og var også på podiet sammen med Rikke Pajbjerg ved årets udgave af løbet.
Friskole: ”Jeg spottede, at det mest var familien til eleverne, som spyttede nogle moneter i kassen. Jeg barslede derfor med ideen om et rallyshow midt inde i landsbyen. Arrangementet skulle også være en indikator for, at det var attraktivt at flytte til vores vestjyske landsby. Vi startede ud i 2006, og premieren blev virkelig en succes. 2007 blev et lille sabbatår, hvor vi fik justeret snitfladen mellem Ikast og omegns Motor Klub og Støtteforeningen. Sdr. Vium-folkene er fantastiske til at planlægge og gennemfører opgaverne til UG med kryds og slange. Jeg deltager derfor kun i det første kvarter af planlægningsmøderne, og jeg kan fuldt og helt rette fokus mod de sportslige udfordringer.”
Ildsjælene indhenter selv alle beboertilladelser, og på løbsdagen er 30-40 personer i sving med opstilling af de Sdr. Vium er en landsby i det sydvestlige Jylland, hvor vejene absolut ikke er superbrede. Asfalten er således blevet trukket lidt ekstra i ørerne for at kunne nå helt frem til nabo-landsbyerne. Beboerne holdt derfor med spænding øje med, hvorvidt byen havde held med at få en ny automekaniker, da den forrige gik på pension i 1984.
mange bigballer, og samtidig er der højttalere over hele byen. Man giver også et nap med bemandingen af radioposterne, og efter løbet ruller en større hær af køretøjer i alle afskygninger ud for at rydde op. Ved efterfesten samme aften røber kun dækgummistregerne i asfalten, at der har været kørt motorløb i Sdr. Vium.
1.500 TIMER PÅ BILEN
Hjemme i værkstedet står nu en toptunet Mercedes 190 W201 i gruppe DK-rallytrim, som hungrer efter en kærlig fransk vask og strygning, idet den lokale mekaniker kom for tæt på banderne ved det lokale hotel ved røverheatet i 2022-udgaven: ”Jeg har altid ønsket at køre rally i en potent racer med sugemotor og baghjulstræk. Jeg kender hver eneste skrue og møtrik i Merceren, som jeg har brugt omkring 1.500 fritidstimer på at renovere hen over fem år. Jeg så derfor frem til, at jeg kunne præsentere den i fuld fart til vores Landbobanken Rallyshow 2022. I røverheatet satte speederen sig fast, og det er altså umuligt at bremse en fuldvoksen sugemotor i stå – kan jeg godt røbe. En kontramøtrik havde klemt sig fast, og inden jeg blev klar over situationens sammenhæng, kyssede rallybilen en bigballe-chikane! Landsbyens beboere var noget kede af det på mine vegne – sådan en flot rallybil og så så mange skrammer.”
Søndag formiddag var rallybilen allerede skilt ad, og der var lagt en plan for genopbygningen: ”Man kommer ikke med i røverheatet, hvis man er bange for rally-ridser!”
Mercedes 190 Evo 2’eren er i skrivende stund meldt klar til næste DM-afdeling på Sydhavsøerne.
A propos generationsskifte håber Verner Boiskov på, at en ung person m/k har lyst til at overtage niche-virksomheden i Sdr. Vium, når den tid kommer: ”Jeg har masser at lave med klassiker-kunderne. Problemet er imidlertid, at pladesmede ikke hænger på træerne. F.eks. er en opretterbænk udfaset som standard-inventar på mange autoværksteder! Endvidere har ungdommen ikke den samme gnist til at få fødderne plantet under egen lift, som jeg oplevede i mine unge dage...”