5 minute read

Alternativt brændstof i tanken

”Siden 2020 har FIA dikteret, at man i truck racing skal bruge HVO 100, så jeg spurgte, om vi i DASU ikke kunne åbne for dette brændstof?” fortæller Karsten Bøgvad.

Planteolie i tanken

Advertisement

MORTEN ALSTRUP. MORTEN ALSTRUP.

Karsten Bøgvad har tanket alternativt og miljø- venligt i sin klubrallybil og er på vej mod at gøre det samme, når han skal deltage internationalt i sin Baja T2-bil.

Karsten Bøgvad har i mere end et år kørt Fiat Grande Punto 1.3 JTD i klubrally. Sidste år skete det med traditionel diesel som drivmiddel, men nu har han fået mulighed for at hælde grønt brændstof i tanken på bilen. DASU har nemlig givet tilladelse til, at der i eksempelvis klubrally kan anvendes HVO 100. ”Vi mærker i disse dage et stort fokus fra alle kanter på omlægning til el, men i sportsverdenen og bilbranchen er der allerede en lang række bæredygtige alternativer til benzin og diesel, der med større eller mindre greb kan anvendes,” siger DASU’s klimaansvarlige, Jens Færgemann. ”Det er i vores øjne uhyre interessant at benyt- te de allerede eksisterende forbrændingsmotorer, hvis vi kan sikre, at udledningen minimeres og på sigt helt forsvinder.”

Karsten Bøgvad forespurgte på muligheden for at anvende HVO 100. ”Jeg er kører og træner i en dieselbil, da jeg har anskaffet en Dacia Duster T2 fra Polen, som jeg vil køre Baja-løb med. Jeg begyndte at køre klubrally for at få en R2-licens,” fortæller han.

”En god ven har arbejdet ved OK og sagde Der er noget, som hedder HVO 100. Det er et fedt potentiale for din vogn.”

FOSSILFRI DIESEL

Bogstavforkortelsen i HVO 100 står for Hydrotreated Vegetable Oil, og det er typisk tidligere anvendt madolie eller animalsk fedt, der er blevet vandbehandlet, så det bliver til en syntetisk fossilfri diesel, som ikke frigiver ny kuldioxid i atmosfæren ved afbrænding. ”Vi føler os ofte behandlet som kriminelle, når vi dyrker motorsport i Danmark. Og siger man så oveni, at man kører diesel, er det helt galt,” siger Karsten Bøgvad spøgende. ”Siden 2020 har FIA dikteret, at man i truck racing skal bruge HVO 100, så jeg spurgte, om vi i DASU ikke kunne åbne for dette brændstof?”

HVO 100 har en literpris på aktuelt 30 kroner. ”Det er ikke hensigtsmæssigt at køre 40.000 kilometer med HVO 100 for en almindelig husholdning, men de små løb i Danmark koster ikke meget ekstra for mig. Og det er en god undskyldning for ikke at forurene, da nu jeg kan undgå det,” siger Karsten Bøgvad. ”Skal jeg sammenligne HVO 100 med almindelig diesel, er det vel som forskellen mellem at bruge oktan 95- og oktan 100-benzin. Der er ikke nogen, som brokker sig over HVO 100, når jeg fumler rundt bagest i feltet, men anderledes er det, når jeg stiger i rangering på et ikke godkendt brændstof. Det er derfor afgørende med dispensationen fra DASU, for at undgå protester.”

ERFARING I ANDERLEDES KØRESTIL

HVO 100-projektet handler ikke blot om klubrally i Fiaten, som efter en større ombygning er bedre kendt som Punto Pro. ”Punto Pro er blevet brugt som træningskøretøj og rejsekøretøj. Det handler om at få erfaring i at køre effektivt i en bil med dieselmotor og blive bekendt med den anderledes kørestil, det indebærer,” siger Karsten Bøgvad.

Fordelt over 18 dage på tre ture i Sverige i 2021-2022 har han kørt 9.500 km, hvoraf de 4.000 var som grusvejs-touring for bl.a. at lære kørestilen på løst underlag. Sidste tur på 1.774 km på HVO 100 blev afviklet over 25 køretimer uden det mindste problem for dieselmotoren.

Målsætningen er fra 2023 deltagelse i de internationale Baja-løb, og det er hertil, han anskaffede sig en firhjulstrukket Dacia Duster. ”I 20 år har jeg kørt rally raidlignende løb i en Land Rover 4.0 V8. Det foregik under FIAlignende forhold,” siger Karsten Bøgvad. ”Sidste år i marts købte jeg en Dacia Duster T2, som jeg bl.a. har haft lejlighed til at teste i terrænet i herhjemme.” ”Dusteren er fra fabrikken udstyret med en 1,5-dieselmotor med variabel turbo-geometri, som fra fabrikken yder 110 hk og 260 Nm. I FIA T2-klassen er softwaren fri, så det vil være let at få over 150 hk og mere end 300 Nm, som er fint i en bil på 1420 kg.”

ET STØRRE EUROPÆISK LØB

Den store indsats gælder dog undervognen. ”Det er Rieger Racing Shocks, der på opfordring af Holowcyzc Racing i Polen har produceret og leveret undervognen til Duster T2-serien. Prisen ligger på ca. 80.000 kroner,” forklarer Karsten Bøgvad. ”Bilen kom til Danmark med fuld internationalt T2-specifikation for opbygning og sikkerhed, så det var ingen sag at få en en dansk vognbog. En ny opbygget Duster T2 leveret i Rødby ligger på ca. 300.000 kroner. Det er med moms, men uden afgift.”

Fra årsskiftet vil Karsten Bøgvad have mulighed for at få en R1-licens, og det er åbner dørene for løb udenfor Danmark. ”Min Duster T2 ligger an til minimum ét større løb i Europa, men hvilket et er dog ikke planlagt,” siger han. ”Hungarian Baja virker rigtig fint på grund af de lange, hurtige stages på ca. 300 km om dagen.” ”Det svenske rallyudvalg har tidligere godkendt T2-biler i grusvejsrallyer, så jeg vil med høj sandsynlighed køre grusvejsrallyer i Sverige sideløbende med nogle få rallyshows her- hjemme. Punto Pro’en vil jeg forsat køre med i nogen grusvejsreleterede klubrallyer, for træningen er fin, løbene er billige, men frem for alt er klubmiljøet i Danmark godt.”

Land Roveren skal på sigt også bruges. ”Jeg vil meget gerne køre det legendariske Berlin-Breslau-løb, men det bliver desværre nok udskudt til 2025.”

”Hungarian Baja virker rigtig fint på grund af de lange, hurtige stages på ca. 300 km om dagen,” siger Karsten Bøgvad om 2023-planerne for sin Dacia Duster T2. Karsten Bøgvad har brugt sin Fiat Grande Punto 1.3 JTD i dels hjemlige klubrallyløb, dels over 9.500 km på svenske veje. Sidste tur på 1.774 km foregik med HVO 100 i tanken. Uden problemer.

This article is from: