Biodiversitet på racerbaner Sådan kommer du i gang
Der hersker vel ikke nogen tvivl om, at biodiversiteten er truet i Danmark.
Motorsportsklubber i Danmark råder ofte over store udendørs arealer, hvor naturen relativt let kan slippes fri. Vi har her samlet en lille guide til, hvordan du let kan komme i gang med biodiversitet.
Lad græsset gro
Det nemmeste, du kan gøre, er at lade græsset gro - eller rettere sagt; lad urterne gro. Vi vil gerne have blomster til bier og sommerfugle. En græsplæne der slås hyppigt, er næsten ikke levested eller føde for nogle arter. Men har I et areal, hvor der ikke behov for kort græs (sikkerhed eller funktion), så find et sted, hvor der er mange urter og lad det gro. I kan let kende urterne – det er dem med anderledes blade end græs.
I langt de fleste plæner er der vilde urter som lancet vejbred, bellis, ærenpris, ranunkel, syre, rød- eller hvidkløver. Disse urter vil blomstre, hvis du lader være med at slå plænen jævnligt.
Du kan slå området to gange om året, hhv. slut april og oktober. Husk at opsamle materialet i græsslåmaskine eller rive det sammen. Slå eventuelt kanter og stier i græs-
plænen, så ser det ikke sjusket ud, men man kan se, hvad der er ”Vild Med Vilje”.
Grenbunker og kvashegn
Gamle grene, blade og kviste der får lov at ligge uforstyrret i som bunker eller som kvashegn, skaber læ, føde og levesteder til gavn for mange forskellige dyr, svampe og vækster.
Gamle træer
Gamle, hule, sprækkede træer er værdifulde levesteder for et væld af arter, og derfor er det vigtigt at passe på dem og lade dem stå. Hvis du har et træ, som du bliver nødt til at fælde, så lad det ligge, evt. skåret op og lagt forskellige steder.
Stenbunker
Kan i få fat i store sten, skal I lægge dem så der kommer sol på dem så dyrene kan varme sig på dem. Har I plads er Stenbunker endnu beder men kræver mere tid og flere sten. Det øger biodiversitet, da dyr og insekter har gavn af hullerne imellem stenen. I kan også vælge stendiger og stengærde placeret sydvendt og solrigt men dette er meget mere tidskrævende.
Boliger til dyrene
Sæt redekasser/fuglehuse op til forskellige fuglearter og køb eller lav insekthoteller. Byg selv eller køb.
For de ambitiøse: Plant træer
Plant flere træer! Jo flere forskellige arter, jo bedre er det for flere forskellige insekter og dyr. Men husk, det primært skal være hjemmehørende træer, fx bøg, ask, røn og eg.
Det skal man huske når man planter træer:
Hvornår skal der plantes: Det er bedst at plante foråret eller efteråret og efterår er klart det bedste tidspunkt. Undgå det får frost
Forberedelse af jorden: Træet skal have masser af næring og her kan man overveje at gøde jorden med jordforbedring eller varmebehandlet kompost.
Overvej grus: Grus hjælper med at lede vandet væk for rødderne. Træet har ikke godt af at stå og soppe i vand. Det særligt i leret jord, hvor det kan være et problem
Grav træet ned og giv det støtte: Når du skal plante træet, skal du grave et hul, der er på størrelse med den jordklump, der om træet rødder. Skal der grus i hullet skal det være lidt
dybere. Hjælp træet ved at sætte en pæl ved siden af som støtte. Bind et løst bånd omkring.
Vand og fjern ukrudt ved træet det første år.
Plant buske
Plant forskellige slags hjemmehørende buske og krat, giver gode muligheder for læ, skygge.
Plant mange slags blomster
Med forskellige slags blomster, som blomstrer fra tidligt forår til sent efterår, fx i græsplænen, i blomsterbede eller som blomstereng, kan du bl.a. hjælpe sommerfuglene og de vilde bier med nektar og pollen.
Vand giver liv
Alle former for vand hjælper tørstige dyr, hvad enten det er en sø, en havedam, en underskål eller et fuglebad, der fyldes op regelmæssigt. Undgå fisk alle steder, da de spiser paddernes æg.
Jordvolde ligeså
En sydvendt vold eller skråninggerne med bare og sandede områder - giver gode betingelser for bl.a. sommerfugle og vilde plantearter, og boliger til vilde bier.