Autosport 1-2022 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT NR. 1 - 2022

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Rammen om familiens sport Far- og søn-samarbejde samler familien om sporten.

LEDER

Præsidentvalg i FIA

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer.

Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale. Udgivelsesdatoer 2022 Autosport udkommer seks gange om året. Magasinets planlagte udgivelsesdatoer i 2022 er 15. februar 2022 (#1), 19. april 2022 (#2), 21. juni 2022 (#3), 23. august 2022 (#4), 18. oktober 2022 (#5), 19. december 2022 (#6). Ansvarshavende redaktør Bo Skovfoged Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk

N E M Æ R KE

Tryksag 5041 0004

Layout HJ Grafisk. hjgrafisk1@gmail.com Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 31 13 65 65. Mandag-fredag kl. 12-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk. Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

ØN

2020-

kunne stoppe al motorsport i Europa, fordi man formodentlig ikke ville kunne tegne de nødvendige forsikringer, samt at man skulle stoppe motorløbet ved hvert uheld for at opgøre skaden og så videre. FIA har lavet et kæmpe lobbyarbejde ved EU og er lykkedes med at få motorsporten undtaget fra lovforslaget. Tilbage til valget. Der var to præsidentkandidater, der hver stillede med et hold, Mohammed ben Sulayem fra De Forenede Arabiske Emirater og Graham Stoker fra Storbritannien. Som bekendt vandt Mohammeds hold med over 60 procent af stemmerne. Graham Stoker stillede med en plan om at fortsætte det arbejde, som Jean Todt har drevet gennem de sidste 12 år, og som han selv har været en del af. Måske virkede det ikke umiddelbart ambitiøst, men Graham Stoker har i stor grad drevet, at FIA kom tættere på sportsklubberne og været en del af Jean Todts team. Mohammed ben Sulayem kom med en plan om at fordoble antallet af mennesker, der dyrker motorsport ved primært at udvikle sporten i Asien og Afrika, øge omsætningen signifikant, sikre fuld gennemsigtighed og ikke mindst lægge mere vægt på Mobility-delen af FIA. I Danmark er det FDM, der er Mobility-medlem af FIA. Der er ingen tvivl om, at specielt Mobility-klubberne har været utilfredse med deres udbytte af at være medlem af FIA gennem de sidste mange år. Spørgsmålet er nok, om Mobility og Sport egentlig passer sammen i FIA. Mobility bidrager med rigtig mange medlemmer og Sport bidrager med omsætningen, men selvfølgelig også de fleste omkostninger. I alle tilfælde ligger der en stor opgave foran den nye præsident med at indløse valgløfterne. Hvad kommer det så til at betyde for os i DASU? Måske ikke ret meget. For eksempel har vi i mange år samarbejdet med de nordiske lande omkring løb, og det er jeg sikker på, at vi også finder ud af i fremtiden, uanset hvordan FIA udvikler sig. Men det er også vigtigt, at FIA stadig er en troværdig politisk spiller, der er nødt til at arbejde aktivt i EU, der driver motorsportens grønne omstilling og ikke mindst har højt rangerende mesterskaber for at sikre motorsporten fremadrettet. Når vi så vender blikket tilbage på Danmark og DASU, så giver det vel god mening, at bestyrelsesmedlemmerne hver især deler deres holdninger med læserne, men også fortæller om deres baggrund. Derfor har Autosport startet en serie med portrætter af bestyrelsen, og I kan i dette nummer læse om Brigitte Klintskov Jerkel. Det er for langt de fleste ved at være tid til at få materiellet støvet af, om det er banerne eller vores konkurrencekøretøjer, for det varer ikke længe, før vi igen er oppe i fuld fart med 2022-sæsonen. Henrik Møller-Nielsen Formand

Tilbage i december var der præsidentvalg i FIA. Jean Todt havde haft de tre perioder som præsident, der er det maksimale, man må i FIA. Efter min mening har Jean Todt har haft godt styr på FIA. Han har styret organisationen med hård hånd, og det synes jeg, der er kommet både fornyelse og resultater ud af. Men der er helt sikkert også dele af organisationen og medlemsklubberne, der har synes, at FIA er for topstyret. Jean Todt brugte meget tid på at besøge medlemsklubberne, FIA-løb verden over og ikke mindst sin rolle som leder af FN’s Road Safety-program. Under hans tid som præsident kom også nye samarbejder til, for eksempel med Formula E, der nu er et FIA-mesterskab, med SRO i forbindelse med Motorsports Games og med ACO omkring Le Mans og World Endurance Championship. FIA startede med at tage klimaproblematikken alvorlig langt tidligere end mange andre og har en plan for, hvordan langt de fleste FIA-mesterskaber skal gøres grønnere over en relativ kort tidshorisont. Et af de steder, hvor FIA har betydet allermest for os de sidste otte år, er i forbindelse med en sag i Slovenien, hvor en mand ved navnet Vnuk der – mens han står på en stige – bliver kørt ned af en traktor. Sagen ender i EU, hvor man laver et lovforslag om ændring af The Motor Insurance Directive, der skal sikre, at der er en forsikring, som kan dække sådanne tilfælde. Problemet med dette lovforslag var dog, at det de facto ville

Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat-, klub- såvel som erhvervsannoncer.

T FO

PÅ FORSIDEN:

Lucas Staun bag rattet af den crosskart, hvor han sammen med sin far Arne Staun selv har bygget ramme og mange komponenter. Foto: Morten Alstrup. AUTOSPORT - Nr.1

OFFROAD

FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP.

14-15

Han er både official og racerkører

KARTING

22-23

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

Vintervejr er kartingvejr

INDHOLD OFFROAD Fra køberacer til hjemmebyg

RALLY Ny app skal forbedre sikkerheden

30-31

10-13

DRAGRACING 329 hk i en folkevognsboble

34-36

OFFROAD Ihærdigt arbejde for Ørnedalsbanens fremtid

16-17

BILORIENTERING Klubformand og -sekretær som makkere

38-39

KARTING Fynsk udvidelse på vej

18-19

ASFALTBANE Motorsportens Hall of Fame: Erik Høyer

44-48

I FARTEN Stort og småt omkring bilsporten

KARTING Han har styr på beregningen KARTING Nyt uddannelsesprojekt i DASU-regi

AUTOSPORT - NR. 1

6-8

24-25

DASU Disse løb planlægger landets klubber

26-28 I hælene på et bestyrelsesmedlem

DASU

FOTO: JOKUM TORD LARSEN

KLUBRALLY

FOTO: MORTEN ALSTRUP

Stor bil – snævre prøver

32-33 HISTORISK

42-43

FOTO: GREGERSEN MOTORSPORT

International succes og anerkendelse

NR. 1 - AUTOSPORT

Nordjysk byggesæt M O RT EN A LS T RUP . M O RT EN A LS T RUP . @ AS T A UNM OT OR S P OR TJUN IORCROSSKARTTEAM

L uc a s o g A r n e S taun o m g i ve t af de t s e l vk o n s tr ue r e de k ar r o ss e r i o g fl an k e r e t a f n o g l e a f de 30- 35 m e te r r ø r , de r i n dg år i c r o s s k a r te n .

AUTOSPORT - NR. 1

I 2011 debuterede Lucas Staun i crosskart mini. Det var et købt chassis, farmand Arne havde samlet, men nu fremstiller og bygger det lille familieteam selv de fleste komponenter til crosskarten.

asser af rør i forskellige dimensioner. Mange mislykkede forsøg. Utallige timer brugt i garagen. Det er noget af det, familien Staun har været igennem i de seneste mange år for at kunne dyrke sporten, som de er fælles om; crosskart. ”Det fedeste for mit vedkommende er, når vi sammen – far, mor og søn – kører ud af indkørslen. Nu skal vi afsted og hygge os. Det giver et smil på læben,” siger Arne Staun. ”Vi har nu kørt i ti sæsoner, og Lucas kan stadig imponere mig.” Den aalborgensiske crosskart-familie er ikke som mange af deres konkurrenter. De – eller måske snarere farmand Arne – har valgt ikke at købe en færdigbygget racer, men at udvikle og konstruere det meste af den selv. ”Man har altid en idé om, at man selv kan gøre tingene bedre end andre,” indrømmer Arne Staun. ”Det skal kunne lykkes, tænker man, når man går i gang. Det var udfordringen, der drev mig.” Arne Staun er ikke bare gør-det-selv-mand. Tilbage i 2000’erne var han ansat på fuld tid som mekaniker for Peugeot Statoil Motorsport, da man var aktiv i DTC-serien. Det handlede ikke bare om at skrue på racerbilerne i weekenderne, men også at medvirke i konstruktions- og udviklingsarbejdet mellem løbene. 30-35 METER RØR

Da Lucas Staun som tiårig skulle debutere i crosskart, samlede farmand derfor selv raceren. ”Det var et samlesæt af en

Benzon 85, der blev samlet i udestuen. Det krævede så bagefter en total renovering af udestuen med gulvafslibning og det hele,” filosoferer Arne Staun. ”Men med tiden begyndte jeg at fremstille mine egne spindler.” ”Lucas rykkede op i crosskart 125 i 2013. Vi brugte den samme ramme, for den kørte fantastisk, men vi skulle prøve noget nyt. En kammerat havde bukket nogle rør. Jeg startede med at svejse tre rammer op, og så gjorde jeg to rørsæt klar.” Til at starte med var det alene Arne, der som en anden Theodor Fælgen heksede i garagen, men i takt med, at Lucas blev ældre, tog han aktiv del i konstruktionsarbejdet. ”Halvdelen af den første ramme hæftede Lucas selv op,” siger Arne Staun, mens Lucas Staun fortsætter: ”Vi starter med at hæfte rørene op, og så svejser vi dem sammen. Det tager min far og jeg fire aftner at samle en hel chassisramme. Når vi er færdige, bliver rammerne så kuglerenset, inden de bliver pulverlakeret.” Staun-duoen bruger et sted mellem 30 og 35 meter rør til en chassisramme, og der anvendes rør i fire forskellige tykkelser fra 16 til 32 mm. ”Vi kunne godt have sparet noget vægt væk ved at bruge en mindre diameter, men jeg vil hellere fokusere på sikkerhed end at spare i vægt,” siger Arne Staun. ”Hvis jeg oplever, at der er et sted, hvor der er en svaghed, vælger jeg at bruge nogle tykkere rør.” TEGNINGER ER KOMMET TIL

Sikkerheden virker til at være i orden. For nogle år siden var Lucas Staun involveret i et større uheld. ”En konkurrent kørte lige ind i siden på mig,” fortæller han. ”Dataloggeren sagde, at jeg havde kørt 75 km/t og var blevet udsat for en G-påvirkning på 11 G.” ”Rammen var helt ødelagt. Knægten var grædefærdig, men der var ikke sket noget med ham,” indskyder farmand. ”Så fik vi gjort en ny ramme klar til NR. 1 - AUTOSPORT

I 2021 s l utte de L uc a s S ta un p å tr e dj e p l a ds e n i D M - k amp e n i c r o s s k a r t 650.

den efterfølgende weekend.” Gennem alle årene har man anvendt motorer og gearkasser fra italienske TM Racing, mens eksempelvis bremserne kommer fra Haases kartprogram. Men med tiden er flere og flere komponenter blevet lavet hjemme i garagen. Og arbejdsmetoderne er også blevet ændret. ”Jeg kan godt lide, at der er justeringsmuligheder på crosskartens hjulophæng. Det lærte jeg i min tid som DTC-mekaniker,” siger Arne Staun. ”Jeg startede med selv at fræse spindlerne ud, men senere har jeg fået lavet tegninger, så de kunne laserskæres. Der er også begyndt at komme tegninger og værktøjer til fremstillingen af rammen, så de bliver mere ensartede.” ”Jeg er gået fra, at det kun skulle være godt funktionelt, til at det skal være godt både funktionelt og visuelt. Deltagerne har blind tillid til en chassisramme, der kommer fra en fabrik, men de har en anden holdning til en, der er bygget op i en garage. Men folk er begyndt at kikke mere efter det, vi laver.” En skulderklap i overført betydning fik Arne Staun for

en del år siden, da Lucas Staun stillede op i et NEZ-løb, hvor en af konkurrenterne var Oliver Solberg – søn af rallyverdensmesteren Petter Solberg. ”Ved opliningen kom Petter Solberg og kikkede på vores crosskart og gav et anerkendende nik,” husker Arne Staun. ”Jamen, så fortsætter vi da bare med at bygge karten på den måde, tænkte jeg.” OGSÅ KARROSSERI

Den seneste udgave af chassisrammen er bygget i ti eksemplarer, hvorfor to er eksporteret til Norge. Og i år

L u c a s S t auns før s t e cr osskart blev samlet af farman d Arne, m e n n u er d e sam m en om f remstillingsarbejdet.

AUTOSPORT - NR. 1

har køberne også valgt at få et karrosseri med. ”Jeg kunne godt tænke mig at fremstille det selv, så jeg fik bygget en form, og vi fik lavet det første skrog, som Lucas kørte med sidste år,” siger Arne Staun. Lucas Stauns samling af pokaler og medaljer fra ti år i crosskart-sporten fortæller historien om dels en effektiv konstruktion, dels en god kører. Men det er noget andet, som tæller. ”Noget af det bedste er at se glæden i hans ansigt, når han har kørt. Han er god i regnvejr,”

siger Arne Staun. ”Jeg husker engang i et heat over fire omgange på Løvelbanen, hvor han præsterede at overhale en konkurrent med en omgang.” For chaufføren selv er det kampen på banen, som er det vigtigste. ”Det er adrenalinen ved at køre,” svarer Lucas Staun på spørgsmålet om, hvad der giver ham et kick ved sporten. ”Det er også, når man er i en duel og kæmper om, hvem der trækker det længste strå. Og ja, så blev jeg også et år kåret for at have leveret årets overhaling. Det er jeg glad for.”

til en Besøg VGIE saften og rundvisning hør mere.

FART OG ADRENALIN PÅ SKOLESKEMAET Er karting din helt store passion? På Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole dyrker du din yndlingssport og udvikler dit talent, samtidig med at du får den fulde efterskoleoplevelse! VGIE samarbejder med Vojens Karting Klub og den tidligere topkører indenfor motorsporten Robert Schlünssen.

Få maksimalt udbytte ud af din træning med: • Fart over feltet • Professionelle trænere • Masser af køretid på Danmarks største udendørs gokartbane • Skruetid på karten • Køreteknisk undervisning • Taktisk forberedelse på løb

Læs mere på VGIE.dk. Du kan også besøge efterskolen ved at tilmelde dig en rundvisningsaften, der bliver holdt løbende hele året. Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole · Ungdomsskolevej 8 · 6500 Vojens · Tlf: 74 54 11 29 · vgie@vgie.dk · www.vgie.dk

FOTO: KART RACING VOJENS

KARTING

I FARTEN

Ryttergård som byggeplads

gennem de seneste måneder har den centrale del af ryttergården på Vojens Karting Center været forvandlet til en byggeplads. I efteråret blev alle de gamle bygninger revet ned, og der er blevet støbt fundament til den kommende bygning.

”Den bliver på 1.200 m2, som bliver fordelt over to etager,” fortæller Robert Schlünssen. ”Øverste etage kommer til at rumme en restaurant, et fitnessog et simulatorrum samt overnatningsfaciliteter. En tredjedel af stueetagen kommer til at

huse RS Competition. En anden tredjedel vores gokartudlejning, hvor der bliver mulighed for at køre direkte ind og ud fra banen, hvilket vil spare os meget tid i hverdagen. Den sidste del skal vi anvende til en shop samt helt nye bad- og toiletfaciliteter.”

I slutningen af februar forventes grundskallen af en bygning at stå klar, som man forventer at kunne tage i brug i slutningen af august. Alstrup

Ny dækaftale for klubrally

RALLY

Y FOTO: MORTEN DAM

Ny sikkerhedsvideo

AUTOSPORT - NR.1

KLUBRALLY

Rikke Pajbjerg, som fik ideen til sløjfesalget. ”Da jeg fortalte om ideen til Morten Dam, tog det fart derfra, og han har været en god sparringspartner i projektet.” Den nye sikkerhedsvideo er produceret i samarbejde med Race Media ApS, og den er målrettet officials og frivillige i rallysporten. I løbet af sine seks minutter giver den en enkel introduktion til arbejdet som

FOTO: MORTEN ALSTRUP

fter rallyulykken, som i 2017 kostede to officials livet, blev der oprettet en Mindefond, der gennem salg af sløjfer indsamlede midler. ”DASU betalte for produktionen af de første sløjfer, og første portion fra Mindefonden blev brugt som hjælp til de efterladte. Nu har vi så anvendt de sidste midler til at producere endnu en sikkerhedsvideo,” fortæller

frivillig under en hastighedsprøve med tydelige anbefalinger om, hvad man skal og ikke skal gøre som official. ”Det er vores håb, at løbslederne og kursusinstruktørerne bruger videoen,” siger Rikke Pajbjerg. ”Vi oplever, at det ikke er alle, som bliver lige godt informeret, og det skyldes ikke uvilje fra løbsledelse og prøvechefer, men der kan være nogen frivillige, som er blevet hentet ind i sidste øjeblik. Det handler om, at vi kan give en hurtig, men også ensartet information til officials omkring de vigtigste sikkerhedsspørgsmål.” ”Det er vores håb, at det bliver lidt mere sikkert at køre rally, men også at vise officials, at vi er glade for deres hjælp.” Scan QR-koden og se videoen på din mobiltelefon. Alstrup

okohama og DASU har indgået en ny dækaftale for klubrally, som gælder for 2022 og 2023. Det er DASUs rallyudvalg, der har indgået aftale med Yokohama Danmark om levering af klassede dæk til klubrally 2022 og 2023. I de to kommende sæsoner skal deltagere i klubrallyklasserne med klassede dæk køre på Yokohama BluEarthES ES32 og Yokohama BluEarth-GT AE51. Dækaftalen kan ses i rallysportens cirkulære kapitel 17. Skovfoged

Skoleprojektet lever videre KARTING

fem i foråret,” fortæller Mikkel Bøyesen. ”Ballerup Kommune har også kontaktet DASU, og til et projekt på en kommerciel bane har man afsat 50.000 kroner i dels indeværende skoleår, dels det kommende skoleår.” En forankring af skoleprojektet i flere kommuner er på vej. Der har f.eks. været møder mellem Slagelse Kommune og Korsør Karting Klub, mens Herlev Kommune er i dialog med det private, indendørsanlæg Power Racing. ”I Ishøj Kommune har man en ungdomsskole, som råder over en gokartbane, og dem skal jeg have møde med, så vi kan få dem tilknyttet,” siger Mikkel Bøyesen, som også er i dialog omkring en fortsættelse af aktiviteterne på Løvelbanen, Midtjysk Karting Bane og Tom K Arena. Alstrup

FOTO: MORTEN ALSTRUP

ed årets udgang havde Hestekræfter – Motorsport på skoleskemaet nået sin planlagte afslutning. Gennem projektets treårige levetid gennemførte 130 skoleklasser i udskolingsårgangene et forløb, hvor karting indgik i undervisningen. ”Det tal er vi meget tilfredse med, for da vi planlagde projektet, var målsætningen at få mellem 120 og 150 klasser med. Og da vi satte målet, var der ikke nogen, som kendte til coronaen,” siger Mikkel Bøyesen, udviklingschef i DASU. Skoleprojektet lever dog videre. ”Thy Motor Sport har forankret det i sommeren i 2021 i samarbejde med Thy Kommune, som har lagt midler i det, så alle kommunens skoler kan få tilbuddet. Der blev gennemført to forløb i efteråret, og der er planlagt

En bog – to hædersbevisninger

ASFALTBANE

en dobbelte amerikanske mester Christian Rasmussen var en af de ti atleter fra lige så mange forskellige discipliner, som var blevet nomineret til Årets Fund – Danmarks ældste idrætspris, der første gang blev uddelt i 1929. DIF og Team Danmark samt Politikens chefredaktion, sportsredaktør og sportsredaktion foretog kåringen og gav point, og her endte formelkøreren på en delt fjerdeplads sammen med seks andre atleter. Christian Rasmussen er den tiende bilsportskører, som er blevet nomineret til idrætsprisen Årets Fund. Tidligere har Nicolas Kiesa, Kristian Kolby, Tom Kristensen, Christian Lundgaard, Jan Magnussen, Kevin Magnussen, Marco Sørensen, Frederik Vesti og Jason Watt været med i opgøret. Alstrup

FOTO: GAVIN BAKER

Nomineret

FOTO: EVRO PUBLISHING

idste år udkom den erindringsbog, som Tom Kristensen havde skrevet sammen med Dan Philipsen, på engelsk, og den er faldet i god jord hos de britiske anmeldere. Den blev således kåret som årets publikation ved The Historic Motoring Awards, som magasinet Octane og forlagsgruppen Autovia står bag. Også hos Royal Automobil Club faldt publikationen i god jord, da Mr. Le Mans her tog titlen som årets motorsportsbog i sin kategori. Alstrup

NR.1- AUTOSPORT

Finn Hornbech To danskere i modtog mindepokal elektrisk top 5

AUTOSPORT - NR.1

Elektrisk stemning

er bliver elektrisk stemning ved flere af årets løb i Dansk Super Kart. Til årets tredje og sidste DSK-runde, som køres på Rødby Karting Ring i starten af september deltager nemlig Rotax E-kart både lørdag og søndag, mens der til DM på Roskilde Racing Center i midten af august også er besøg af Micro E-karting og Mini 60. Den fulde DSK-kalender kan ses på dasu.dk. Skovfoged

KARTING

i top 3. I de fossile klasser blev Sebastian Bach bedste dansker som nummer 14 blandt Rotax Mini-kørerne, mens William Sterup Nielsen tog 17. pladsen i Rotax Micro. Magnus Pedersen blev nummer 19 i finalen for Rotax Junior, mens Mads Riis blev nummer 17 i Rotax Senior-finalen, hvor Victor Bay Frost udgik. DD2 Masters-finalen havde deltagelse af Dennis Ladefoged, mens Rasmus Vendelbo og Mathias Dall var med i DD2-finalen. Alle tre udgik dog. Alstrup

FOTO: MORTEN ALSTRUP

inn Hornbech fra Dragracing.dk er den seneste modtager af Gøsta Bøjes Mindepokal, og han er et godt eksempel på nogle af dem, der bidrager med hjælp op til og hver gang, der er et arrangement. ”Finn har ikke selv været aktiv drag- eller streetrace-kører, og det starter han altid selv med at sige som en undskyldning; hvorefter han så siger, at han vildt gerne vil hjælpe, da dragracing interesserer ham rigtigt meget!” fortæller Lene Jensen fra Dragracingudvalget. ”Han er en positiv person med et ansvarsfuldt hjerte, som aldrig siger nej til at hjælpe med at løse de opgaver og udfordringer, han tildeles.” ”Finn har ofte tilbudt hjælp til streetrace i bl.a. Holeby, som ligger langt fra hans bopæl og samtidig er udenfor DASU’s paraply. Han stiller generelt altid op som official alle mulige steder rundt om i Danmark og Sverige. Bare der var flere af hans slags!” Baltzer

KARTING

FOTO: ROTAX

FOTO: MODTAGEREN SELV

DRAGRACING

den sidste weekend før jul blev det traditionsrige Rotax Grand Finals afviklet. Denne gang i Bahrain, og denne gang med en ny klasse på programmet. Det var E20-klassen, som er Rotax-systemets nye klasse for elektriske karts, og her var Danmark repræsenteret ved Victor Nielsen (703) og Malte Ebdrup (713) i feltet med 18 deltagere. Sidstnævnte kørte sig i finalen frem fra sjette- til femtepladsen, mens det lykkedes Victor Nielsen at avancere fra niende- til fjerdepladsen. Dermed sluttede han blot et sekund fra en plads

FOTO: MORTEN ALSTRUP

KARTING

Forlænget Rotaxaftale D

ASU og

Rotax Danmark har nu forlænget promotoraftalen for det kommende år. Med den nye aftale fortsætter Rotax Danmark med at drive løbsserien Rotax Max Challenge samt afvikle DM, JM og SM. Med i den nye aftale er fortsat, at Rotax-karts kan køre som selvstændige klasser under forudsætning af, at klassereglementet og det tekniske

reglement for disse klasser overholdes. Hvis klasserne ønskes udskrevet ved et mesterskabsløb, skal promotor dog give tilladelse til dette. Der er også fortsat mulighed for samkørsel af klasser – både Rotax-klasser, der kan samkøres til f.eks. klubløb, men også samkøring med øvrige klasser til træning, træningsløb – og ved åbne løb kan der samkøres til klubmesterskaber. Dette giver klubberne en gylden mulighed for at få endnu flere medlemmer på banerne i 2022. Rotax-klassernes egne reglementer er naturligvis gældende. Skal Rotax-klasserne samkøres ved mesterskabsløb, skal dette godkendes af promotoren. Som led i aftalen nedsættes også en styregruppe, hvor både Rotax Danmark, kartingudvalget og bestyrelsen i DASU er repræsenteret. Skovfoged

Racerskoler 2022 Racerskole / banelicens 2022 27. / 28. marts 06. / 07. april

Padborg Park FDM Jyllands Ringen

Se mere på: www.racerskoler.dk

Husk vi har altid et rigtig godt tilbud til både nye kørere, samt kørere der skal have skiftet eller fornyet deres udstyr. Se vores udstyr på www.racingudstyr.dk

Aut. Sparco forhandler Allingskovgårdsvej 2, Grauballe • 8600 Silkeborg • Telefon 20 21 99 96 • Mail: info@seagaard.com

Derudover har vi naturligvis alt i SPARCO udstyr. Se mere på: www.racingudstyr.dk NR.1- AUTOSPORT

”Det skal gøres af lyst” Å G E K ES ELER K IRK ET ERP. Å G E K ES ELER K IRK ET ERP.

immerlændingen Anders Salomonsen lever, ånder og brænder for offroadsporten på fire hjul, og han kom egentlig lidt sidelæns ind i folkerace-universet. Startprojektet bestod i sammen med kammeraten Torben Dejligbjerg at opbygge en folkerace-bil til Torbens plejesøn, Rasmus. Folkerace-debuten blev imidlertid lidt mere omfangsrig end oprindeligt planlagt: ”Under en testtur prøvede Rasmus på at vælte et maskinhus, hvilket han ikke fik held med. Til gengæld mistede han tilliden til raceren. Den var ikke en gang blevet skæv, så Torben overtog den, og vi byggede to nye Saab 900’er om til motorløb. Jeg ville jo også gerne prøve at sidde bag rattet i min egen mukkebik!” Folkerace-premieren på Nysumbanen blev også lidt speciel for nordjyden: ”I et svagt øjeblik af overmodighed glemte jeg fysikkens love, hvad angår forholdet mellem pedal- og centrifugalkraften. Jeg slog en salto med halv skrue hen over dækvolden i første sving, hvorved jeg scorede mit allerførste kolbøttemærke. Vi havde joket lidt om at skrive Al godt håndværk starter fra bunden af! under bilen. Det var ekstra ærgerligt, at vi ikke gennemførte det, for den flotte undervogn blev blikfang i en reportage-artikel i den danske udgave af Auto Bild i efteråret 2007...” TILFÆLDIGT BILVALG

Makkerparret auktions-mistede kun en enkelt Saab 900’er: ”Vi vinkede farvel til den i Sverige! Til gengæld fik vi den store oplevelse at køre på en af de 130 folkerace-baner øst for Øresund. Folkerace er virkelig stort i Sverige, specielt når vi sammenligner med Danmarks otte folkerace-stadions,” fortæller Anders Salomonsen. ”Bilvalget var lidt heldigt – men noget tilfældigt. Torben havde en idé om – måske en kende overop-

AUTOSPORT - NR. 1

timistisk – at det med Saaben var muligt at skifte motor mellem to heatrunder. Til gengæld var den ekstra lang og lidt spids i snuden, hvilket var en stor fordel til at kile sig ind mellem konkurrenterne og samtidig bibeholde sin placering!” Makkerparret hjemkørte en pæn portion DM-titler samt bronzemedaljer i 2010'erne, og allerede i 2008 startede de op på import af dæk til folkerace-brug: ”Det er godt nok op ad bjerget i øjeblikket! Der er ustabile rågummi-leverancer til fabrikken i Tyskland, og tolderne har kronede skrankepave-stunder ved brexit-passagen ind og ud fra dæk-importøren i England.” Anders Salomonsen bliver rost af den nordjyske menneskekender, Kaj Storgaard, som gennem efterhånden 35 år har været hoved-tovholder på Nysumbanens fremdrift: ”Anders lever virkelig op til de to

paragraffer i motorsportens første grundlov. Eneste undskyldning for afbud til deltagelse som kører og official er enten eget bryllup eller egen begravelse! Han har altid set muligheder frem for begrænsninger. Således blev en aluminiums-svejsning af et motor-

Anders Salomonsen er aktiv både indeni og udenfor sin folkeracer. Og står det til ham, bør flere kørere også tage et flag i hånden eller på anden måde give et nap med ved løbene.

hjulpet med mange vedligeholdelsesopgaver på motorbanen. Frem for alt har han et godt ry hos sine konkurrenter, idet han aldrig er bleg for at give en

ophæng fremtryllet natten mellem lørdag og søndag. Ellers var nordmanden Ola Frøshaug rejst hjem uden sejrspokal på Nysumbanen med sin Volvo S40!” De positive kommentarer fortsætter: ”Hænderne er skruet fornuftigt på, og han har derfor

hjælpende hånd eller to. Beklageligvis har den manglende evne til at sige nej bevirket, at han er blevet overstresset og har mødt muren i en midtvejskrise.” FÅET NY GNIST

Anders Salomonsen er ærlig omkring sine psykiske oplevelser gennem de sidste par år: ”Udbrændtheden kommer jo stille og roligt snigende, og man bliver kulret i hovedet over, at man ikke kan overkomme og have turbo-gnist i samme omfang som tidligere,” siger han. ”Det er desuden svært at adskille stressen fra symptomer og senfølger fra covid-19. Man kommer ligesom

ind i en osteklokke, hvor sofaen har nemt ved at springe på ryggen af en. Heldigvis har jeg fået professionel hjælp, uden at det har været nødvendigt med medicin, og jeg har samtidig fået ny gnist til at køre motorløb igen.” Et skifte til rallycross ligger dog noget ud i fremtiden for ham: ”Jeg brænder stadig fuldilds for folkerace og hele stemningen og atmosfæren omkring denne gren af banesporten. Skiftet til rallycross har jeg selvfølgelig gennemtænkt flere gange, men er aldrig blevet helt enig med mig selv om, hvilket bilmærke og hvilken motorvolumen, jeg skulle opbygge og satse på! Et køb af en færdigbygget rallycross-racer er absolut ikke en mulighed, idet jeg vil have fuldt overblik over bilens svagheder og styrker. Al godt håndværk starter jo som bekendt fra bunden af,” siger Anders Salomonsen med et glimt i øjet. Selv er han en flittig sving-official og kommer slutteligt med et lille hip til folkerace-kørerne: ”Jeg trives godt med at stå på sidelinjen og holde øje med motorløbet. Det skal dog ikke være en sur pligt, men gøres af lyst. Jeg kan derfor kun opfordre til, at man gennemtænker, om ikke det kunne være noget man selv er interesseret i og give løbsledelsen et par hjælpende hænder ind imellem – det er stort set altid hyggeligt at komme afsted som official, og der er altid nogle glade mennesker rundt på banerne!”

” D e t e r s to r t s e t a l ti d h y gge l i gt a t k o m m e afs te d s o m o ffi c i a l , ” si ge r A n de r s S a l o m o n s e n .

NR. 1 - AUTOSPORT

K l u bf or m and C am illa A nd e rsen præ senterer e n s k it se t il en m ulig st øj vold, der vil kunne l u kke d et hul i Ør ned alen, hvorfra lyden fra mo to rb anen b ev æger sig mod Sæ by.

AUTOSPORT - NR.1

ÅGE KESELER KIRKETER P .

ÅGE K E SE L E R K I RK E T E RP .

Ørnen flyver videre Frederikshavn-Sæby Auto Sport har finkæmmet det meste af Vendsyssel for at finde en afløser til Ørnedalsbanen. Af forskellige årsager har det ikke været muligt at etablere et fornuftigt alternativ til Ørnen.

amilla Andersen har nu gennem et par år været formand for Frederikshavn-Sæby Auto Sport: ”Heldigvis har rutinerede kræfter taget fighten med at udspotte alternativerne. Herved har klubbens bestyrelse haft mulighed for at lægge kræfterne i den primære drift – og de mange udfordringer heromkring. Dette har således bevirket, at dommertårnet og samaritter-faciliteterne er blevet opgraderet.” Som steddatter af Robert A. Jensen var der grønt lys for motorsport, idet også hendes mor, Karina Jensen, har kørt offroad banesport. Den vendsysselske pige fik debut som 13-årig i folkerace, og har derfor grundigt kendskab til alle facetter af folkerace, rallycross og crosskart. Hun bruger sin store offroad-viden til at udtænke gangbare løsninger. Som samlever med den flerfoldige danske Supernational-mester Rasmus Nielsen har Camilla Andersen en nær tilknytning til FSAS’ tidligere mangeårige formand, Kurt Nielsen: ”Jeg går derfor til den organisatoriske opgave med åbne øjne, og jeg har siddet i FSAS' bestyrelse gennem flere år,” siger hun. ”På konkurrencefronten lægger vi nu kræfterne hos vores yderst crosskart-ivrige unger, Liv og Jonas.” IDÉ OM STØJVOLD

Ørnedalsbanen har et fornuftigt støjnaboskab til de omkringliggende lodsejere:

”Støj er i princippet lige så logisk som f.eks. hastighed. Man skal blot huske at nævne afstanden til støjkilden, når man angiver lydens størrelse! Rent logisk burde det være således, at støjen var nul ved vindstille. Baggrundsstøjen er imidlertid 45 dB(A) om dagen og cirka 30 dB(A) om natten!” fortæller formanden. I lighed med andre bynære motorbaner oplever FSAS, at parcelhuskvarterer kommer tættere og tættere på, uden at der i byplanlægningen tages hensyn til, at der har ligget en motorbane på stedet i rigtig mange år... Camilla Andersen ridser støj-situationen op omkring Ørnedalsbanen: ”Vi har en respektfuld dialog med vores udlejer, som på et tidspunkt ønsker at byggemodne arealet lige øst for asfaltvejen, som støder op til vores parkeringsareal. Den mest optimale løsning vil derfor være at bygge en støjvold lige uden for adgangsporten fra banen. Det skal understreges, at støjvoldsprojektet endnu kun er på idé-planet, og der overhovedet ikke er truffet nogle afgørende beslutninger. Derfor kan slutresultatet blive noget anderledes. Man skal dog lægge mærke til, at der er planlagt en 6x4 meter tunnel gennem støjvolden, så deltagerne stadigvæk kører denne vej væk fra banen. Oven på volden er der en tre meter gangsti som smutvej fra pitten til publikumsområdet.” USYNLIG STØJVOLD

50 dB(A) er den magiske

støjgrænse, hvor man uden problemer kan føre en samtale udendørs. ”Meget tyder på, at støjvolden fjerner 10 dB(A) af støjen, som i øjeblikket strømmer mod sydøst. Herved kan hele det planlagte parcelhuskvarter blive etableret inden for støjgrænsen! Ved en normal samtale er lydniveauet dobbelt så højt (60 dB(A)),” siger Camilla Andersen. ”To store fordele er desuden, at støjvolden ikke vil være synlig uden for motorbanen, og samtidig er materiale-forbruget kun ca. 6.000 kubikmeter jord.” Vendelbo-pigen har netop – velfortjent – modtaget DASU’s hæderstegn i sølv. FSAS’ bestyrelse skrev i sin motivering: ”Camilla er en meget ydmyg person, som stille og roligt gør et kæmpe arbejde for FSAS og klubbens medlemmer. Hun er rigtig god til at lytte til alles argumenter, og har derfor en stor stjerne hos alle FSAS’er. Frem for alt husker hun at rose både store og små, som gør en indsats for motorklubben.” Camilla Andersen har medvirket for at få internationale arrangementer til Ørnedalsbanen. FSAS' bestyrelse fortsætter: ”Hun fightede for at få en NEZ-afdeling i crosskart til Vendsyssel. Det blev en kæmpe succes for klubben samt en uovertruffen oplevelse for medlemmerne. Hun er meget reel og er ikke bange for at afprøve nye ideer og tilføre klubben nye tiltag. Camillas hjerte brænder for motorsporten, og hun ønsker kun det bedste for klubben og offroad-banesporten.” NR. 1- AUTOSPORT

S ø n de r s ø Ka r ti n g Kl ub har fåe t e n m i l j øgo d k e n de l s e , de r g ø r de t m ul i g t at udvi de b a ne n m o d ø s t, s å de n får e n l æn g de p å 1. 150 m e te r . U dvi de l s e n k o m m e r ti l at l i g g e l a v t i fo r ho l d ti l o m g i ve l s e r n e .

M O R T EN A LS T RUP . M O RT EN A LS T RUP , S ØND ERSØ KARTIN G KLUB, DRIVER ACADEMY.

Baneudvidelse og ny målemetode på vej Fyns Karting Center har fået en ny miljøgodkendelse, som åbner for dels en baneudvidelse, dels en ny metode til støjmåling af karterne.

elv om tre års hårdt arbejde er afsluttet, venter der nu endnu mere arbejde forude for medlemmerne af Søndersø Karting Klub. Men det er heldigvis den sjove del af det. Nemlig arbejdet med at udvide klubbens bane på Nordfyn. ”Vi fik vores nye miljøgodkendelse dagen før vores generalforsamling, og det var jeg rigtig glad for,” fortæller Henning Holm Sørensen. ”Så slap jeg for endnu en gang at skulle rejse mig op og forklare, at vi stadig ikke vidste, hvornår vi kunne gå i gang med vores baneudvidelse.” Arbejdet med den nye miljøgodkendelse begyndte i

AUTOSPORT - NR. 1

februar 2019. Forarbejdet var dog startet længe inden, for man skulle først finde ud af, hvordan Fyns Karting Center kunne udvides. Den mest oplagte løsning var i østlig retning, og Nordfyns Kommune – som i forvejen ejer og udlejer jorden, hvor banen ligger – indvilligede i et køb af nabogrunden og bygningen her. ”Herefter skulle vi have udformet en ny miljøgodkendelse,” siger Henning Holm Sørensen. Han blev medlem af klubben i 1987, da hans to sønner begyndte i kartingsporten, og siden kom han i bestyrelsen og fik ansvaret for at få en godkendelse i stand hos Fyns Amt, da banen i 1995 skulle udvides fra

godt 500 til de nuværende 733 meter. ”Den godkendelse fyldte 17 sider. Den nye godkendelse med alle bilag fylder 250 sider!” INGEN INDVENDINGER

Inddragelsen af en naboejendom var en ting. Noget andet var også forholdet til banens øvrige naboer. Som har vist sig meget positive i forhold til klubbens planer. ”Vi har i mange år haft naboerne til et for-sjovt-race med grillpølser, hvor vi har kunnet snakke med dem. Det største problem for dem har ikke været støjen, men mere trafikken på vejen. Det er dejligt at få sådan noget frem til overfladen,” siger Henning Holm Sørensen. ”Det har virkelig været godt at holde

naboerne løbende orienteret, for under den otte uger lange høringsperiode i sommeren 2021, var der ikke nogen indvendinger.” ”Naboerne har løbende været inviteret til orienteringsmøder, og de er alle gået smilende derfra, for de har fået en god forklaring fra Henning,” tilføjer klubformand Merete Frederiksen. ”Men det har været en lang sej proces, men man kan også godt forstå, at man fra Nordfyns Kommune har villet gå med livrem og seler. For deres skyld og for vores skyld. Hele sagsforløbet omkring banen i Odense (vandsalamandere ved Motorsport Center Fyn, red.) har sikkert givet bekymringer,

S i de n 1995 har k ø r e r n e s k ul l e t dr e j e ti l hø j r e e fte r a t ha ve p as s e r e t ban e n s p ar c fe r m é - by g n i n g . O m fø j e år s k al de dr e j e ti l ve n s tr e .

Efter den n ye miljøgodkendelse kan der ved støjmålin gerne f or banen arbejdes me d varierende motorbelastning. Den midterst e grafik viser omdrejningstallet på en OK Junior- racer kørt af Villads Lin dskov. Det s e s t ydeligt, at teen ageren ikke har kørt ban e n igen n em med pedalen i bunden . De hidtidi g e beregn in ger er ellers baseret på, at det har væ ret tilfæ ldet. At motorbelastningen har væ ret 100 procen t på hele omgan gen .

og kommunen ønskede ikke at blive hængt ud for ikke at have undersøgt tingene ordentligt.” VARIERENDE MOTORBELASTNING

Støjreduktion og hensyn til naboerne er centrale omdrejningspunkter i klubbens udvidelsesplan, hvor man vil udnytte arealets terræn til sin fordel. ”Når man står i banens nuværende ryttergård, står man i bunden af terrænet,” forklarer Henning Holm Sørensen. ”Mod øst vil vi grave ud, så den nye banedel kommer til at være i niveau med den nuværende ryttergård. Derved opstår der en naturlig niveauforskel på 2,5 meter til den resterende

del af arealet mod øst. Her vil vi anlægge parc fermé- og opliningsområde, og det skal være omkranset af en 4 meter høj støjvold. Toppen af den vil så ende med at ligge 6,5 meter højere end den nye del af banen.” I arbejdet med den nye miljøgodkendelse har Søndersø Karting Klub haft Sweco A/S som rådgiver. ”Takket været Sweco er det lykkedes os at få skrevet ind i miljøgodkendelsen, at man i forbindelse med støjberegningerne kan få indregnet en såkaldt procent gasandel, også betegnet som varierende motorbelastning,” siger Henning Holm Sørensen. Ved støjmålinger med

varierende motorbelastning monteres mikrofoner på køretøjet, hvor støjniveauet måles henover en baneomgang og dermed afspejler udsvinget i gasandelen. ”Indenfor karting regner man i dag med 100 procent gasandel – altså at speederen er i bund hele banen rundt – og det gør støjberegningen alt for høj i forhold til virkeligheden. Swecos erfaring fra motocross er, at man her har en gennemsnitlig belastning omkring 60 procent gasandel.” Endnu er praktikken langt fra på plads. Søndersø Karting Klub vil gerne have målingerne foretaget på forskellige karts. Dels er motorerne forskellige, dels giver en rutineret senior-

kører mere gas end en ung nybegynder. Samtidig ønsker man, at Miljøstyrelsen og Nordfyns Kommune forhåndsgodkender den målemetode, Sweco vil anvende, så der ikke kan drages tvivl om den. ”Jeg synes, at det har store perspektiver for sporten,” slutter Henning Holm Sørensen. ”Det bør være noget, vi kan udbrede til andre baner.” Nu kan Søndersø Karting Klub så begynde arbejdet med at skaffe finansieringen, hvor Morten Willum står i spidsen for at søge forskellige fonde til projektet, som man planlægger at gennemføre i etaper.

NR. 1 - AUTOSPORT

”Jeg er official” FOR TI ÅR SIDEN KØRTE FREDERIK PETER SKAANING THOUSGAARD SELV RUNDT PÅ MIDTJYSK KARTING BANE. NU STÅR HAN I TÅRNET, NÅR MIDTJYSK KARTING KLUB AFVIKLER LØB SAMME STED.

H v or d a n b lev d u o f f icial? ” De t s t ar t ed e m ed , at m in f ar f or man ge år siden spurgte, o m j e g kunne hjælp e m ed ved væ gten , og så er jeg komm e t h e r af og t il. S å kom jeg i dommertårn et. Først skulle j e g s t å og s t y r e s v ing-ly s e n e, og n u er jeg så gået over til a t a r bejd e m ed b er egninge n på computeren .”

H v a d b e s t å r d ine o p ga ver i? ” F ø r s t gæld er d et om at få alle deltagere registreret k o rr e kt i v or es s y s t em . De ref ter skal jeg sørge f or, at der bl i ve r r egis t r er et t id er for alle, så jeg sen ere også kan g i ve p oint p å d em , når v i begyn der at køre h eats. Jeg s k a l s ør ge for at lav e s t ar topstillin ger, men også result a t l i s ter .”

H v a d er d e t b ed s t e ve d at væ re offic ial? ” J e g vil nok s ige m ennes ken e her på ban en . Det er f l i n k e folk gener elt , officials og kørern e, alle dem, som vi mø d er , og d er er god s t emn in g h ver weeken d. Det er e n f ry d at kom m e p å b anen .”

H v i l ke nega t ive o p le ve lser h ar du h aft s om o f f icia l? ” I k k e r igt ig. Der er ikke nogen , som er kommet op og har r å bt a d os her i t år net .”

V æ rds æt t er d e a kt ive dit arbej de som frivillig ? ” De t f øler jeg d a. M an b liv er taget godt imod herude, men h e r i t år net er d et lid t b egræ n set, hvilken kommun ikation vi h a r m ed kør er ne. M en når de kommer f orbi, er det altid h yg g e l igt .”

H v o r d a n kunne d et b liv e n emmere for dig a t u df ø r e d it a r b ejd e? ” V i h a r m ås ke lid t gam le computere, men tekn iske probl e m e r er d er jo alt id . K ør e rn es tran spon dere er of te lidt a f e n k r ig. S p ecielt når m an står alen e, så bliver man h u rt i gt fr us t r er et ov er d et . N ogen gan ge har f olk ikke re g i s t r er et d em . A nd r e gange un dlader de at køre med de m t il t r æning. Hv is noget skulle gøre mit arbejde n emme re , v ar d et at kør e m ed tran spon der til træ n in g. Det h j æ l pe r os t il at få s t y r p å tin gen e, så alt er sat op, n år vi k ø r e r løb , s å v i ikke s kal t æ n ke på det.”

M ORT E N A L ST R U P . M O RT E N A L ST R U P .

AUTOSPORT - NR. 1

Alle FIA-hjelme kan fås med intercom

importør FIA-startpakke fra 5.495,-

2.795,-

Carbon-hjelme fra 7.495,4.295,-

FIA Sparco glasfibersæde fra 2.995,FIA HANS-sele 1.495,Mekanisk ildslukningsanlæg KUN 2.295,-

870,-

2.495,-

1.995,Karthjelm 4.195,-

FIA-hjelm 4.495,-

FIA

Se også vores store udvalg indenfor karting

www.arpdk.com nikolas@arpdk.com + 45 41 31 43 00

Alle priser er inkl. moms

Spar op til 30 %

Det t e er v int er cup i karting. Ikke d en p å S out h G ar d a i N orditalien , m en d en i Danm ar k, hvor de un ge d elt ag er e i M icr o 60, Mini 60, Rot ax M icr o og Rot a x Mini bliver ud for d r et af d e for hold, vejrgud er ne g iv er d em som her på Tom K A r ena.

I regn og slud skal karten ud M O RT EN A LS T RUP . M O RT EN A LS T R UP .

Godt 40 af landets yngste kartingkørere har sammen med en eller to frysende forældre revet en række lørdage ud af kalenderen og erstattet hjemmets varme med kulden og blæsten på fire jyske kartingbaner.

vem siger, at karten skal trilles i garage, bare fordi man har kørt sæsonens sidste afdeling af Jydecup, SM eller det lokale klubmesterskab? Nej, vel. Hvorfor vente på forårets komme, når man kan bruge nogle vinterlørdage til at holde formen ved lige og

AUTOSPORT - NR. 1

få noget rutine under vanskelige baneforhold. Det har forældrene til en stribe deltagere i Micro 60, Mini 60, Rotax Micro og Rotax Mini valgt at gøre. Det begyndte i efteråret 2020, hvor det nye medlem af kartingudvalget Alex Stubberup Frederichsen oprettede

en gruppe på Facebook for at koordinere vinterhalvårets træningsdage for de mindste. Det førte hurtigt til etableringen af en vintercup – ikke en egentlig turnering med kåring af mestre, men en serie løbsdage, der hver omfattede træning og løb. Fire løb var planlagt i 2020/21, men kun halvdelen blev grundet coronanedlukningen gennemført. Bedre er det gået i år, hvor vintercuppen blev indledt med kørsel i regn og slud på Tom K Arena i slutningen af november. Seks dage før jul lagde Løvelbanen asfalt til løjerne, mens deltagerne i midten af januar på Midtjysk Karting Bane blev udfordret af rimfrost på asfalten under den første times kørsel. Sidst i februar er det banen i Vojens,

man afslutter på. UFORMEL AFVIKLING

”Jeg synes, at det er rigtig godt at samle hele micro-feltet, så de unge kørere kan komme ud at prøve kræfter med hinanden,” siger Kim Engstrøm, der er far til den otteårige Rotax Micro-kører Mie. ”Vi kan sagtens ligge og træne hele vinteren igennem for os selv, men det at komme ud at køre sammen med nogle andre giver bare de små så enormt meget. De voksne kan meget bedre bare køre alene efter et stopur, hvor de små skal ud at lære at køre racerløb. Det er det, jeg synes, er godt ved denne træningsturnering.” Vintercuppen foregår meget uformelt. Transpondernumrene genbruges fra det første

løb. Licenskontrollen foregår ved at sende et billede af licensen på forhånd. Når det gælder dæk og vægt, er der dømt selvjustits. Det handler om at give børnene køretid og udfordringer på asfalten. Der er godt to timers fri træning, hvor alle uanset klasse kan komme på banen og – netop – træne. Tidtagning er der ingen af. Startopstillingen til første heat afgøres ved lodtrækning. Til andet heat er rækkefølgen omvendt. Først når det gælder prefinalen og finalen, er startopstillingen baseret på resultater. BØRNENE SKAL HAVE DET SJOVT

”Hvis Finn ligger foran, er han hurtig,” siger Bo Jørgensen om sin niårige søn, som kører Rotax Micro, ”men kommer han i trafik, bliver han presset.” ”Det er en rigtig god måde at lære at komme igennem trafikken på. Finn bliver på denne måde tvunget til at skulle forbi

en kører, som måske ikke er så erfaren, og der skal han lære at tænke sig om, hvordan han gør det.” ”Træningerne er også med til at holde formen ved lige. Det giver altså noget at komme ud og træne, når det er koldt, for vi kan jo ikke regne med, at det altid er solskin i Danmark.” Ryttergården ligner på mange måde enhver anden ryttergård, når ungdomsklasserne er på programmet. Enkelte fortrækker sig til iPaden og oliefyret i varevognen, men de fleste børn flintrer stadig rundt, kører på løbehjul og spiller fodbold. Eventuelt med en tykkere jakke over kørerdragten. ”Så længe det er tørvejr, piver Mie ikke så meget,” siger

Kim Engstrøm. ”Jeg vil næsten sige, at så længe det ikke sner, synes hun, at det er sjovt.” ”Vi bruger dagens oplevelser rigtig meget, når vi kommer hjem. Alle disse ting, man skal lære, når man er ny gokartkører. Lære at overhale, at holde hovedet koldt, at lave

nogle ordentlige starter. Det er nogle af de ting, vi snakker meget om, når vi kommer hjem. Hun er vild med disse træningslørdage, for der er jo også et sammenhold mellem ungerne. Når de er i den alder, så skal vi forældre også huske, at de skal have det sjovt.”

Afviklin gen af vin tercupp e n f oregår meget uf ormelt. S tar topstillin gen til første he a t s k e r ef ter lodtræ kn in g. I det a n de t er ræ kkefølgen lige omve n dt. S å kan der øves overhalin ge r .

NR. 1 - AUTOSPORT

Motorsporten sætter turbo på B O S K OV F OG ED.

BO SKOVFOGED.

@TIETGEN FON D E N

Flere unge skal fatte interesse for erhvervsuddannelser – og de skal færdiggøre dem. Det er essensen i et nyt uddannelsesprojekt fra Dansk Automobil Sports Union, og som Tietgenfonden netop har støttet med 1,24 mio. kr.

ociale events, konkurrencer og gokarts skal lokke endnu flere elever til erhvervsuddannelserne – og forhåbentligt være med til at fastholde dem, der overvejer at droppe uddannelsen. Det sker med et nyt uddannelsesprojekt kaldet Kartingslalom, skills og samarbejde. Det er Dansk Automobil Sports Union, der med støtte fra Tietgenfonden nu sætter strøm til projektet. Og der er behov for flere initiativer, der kan sætte øget fokus på erhvervsuddannelserne. Antallet af unge mellem 25-30 år, som har en erhvervsuddannelse som deres højeste uddannelse, er ifølge Danmarks Statistik igennem de sidste 30 år faldet fra 40 % til nu kun at være 24 %. Det

AUTOSPORT - NR. 1

stiller store udfordringer til fremtidens arbejdsmarked – tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte i forhold til 2020. ”Det er vigtigt for motorsporten i Danmark, at vi får mulighed for at udvikle og igangsætte vores projekt med erhvervsuddannelserne, og med Tietgenfonden som bidragsyder på projekt Kartingslalom, skills og samarbejde er vi godt i gang. Det er næste, store skridt i DASU’s mål om at tage ansvar for nogle af de udfordringer, erhvervsuddannelserne og erhvervslivet står overfor de kommende år. Ved at bringe motorsporten ind i erhvervsuddannelserne bringer vi samtidig nogle af sportens vigtigste værdier i spil over for eleverne, der i langt højere grad

efterlyser mere motiverende og faglig relevant undervisning,” siger Mikkel Bøyesen, udviklingschef i DASU. Og når frafaldet af elever i 2018 lå på 24 %, har erhvervsskolerne – og erhvervslivet – behov for en håndsrækning. Dansk Automobil Sports Union bygger med projektet Kartingslalom, skills og samarbejde videre på de seneste tre års succes med et gokartprojekt for folkeskoleklasser og fortsætter med at have fokus på inddragelse af FN’s verdensmål – herunder klima. I tæt samarbejde med erhvervsskolerne vil DASU afvikle en løbsserie for eleverne, hvor resultater fra events på skolerne med gokartkørsel og projektarbejde vil tælle til et

samlet mesterskab. De bedste skoler skal herefter dyste om at blive landets bedste i en DM-serie. Og helt i tidens ånd bliver dén konkurrence afviklet i eldrevne gokarts. Projektet Kartingslalom, skills og samarbejde er et treårigt projekt og afvikles i tæt samarbejde med DASUs partnere, herunder Dansk Metal og Autobranchen Danmark. Projektet er støttet af Tietgenfonden. ”Vi har brug for nye veje til at flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelsernes mange spændende karrieremuligheder, og projektet har en sjov og anderledes tilgang, som vi håber bliver et hit,” siger Christine Paludan-Müller, der er uddelingschef i Tietgenfonden, der hvert år uddeler ca.

optag til erhvervsuddannelser 20 mio. kr. til projekter, som fremmer dansk erhvervsliv på et samfundsgavnligt og almennyttigt grundlag. Siden 2017 har fonden haft fokus på at fremme attraktionsværdien af erhvervsuddannelser. Kartingslalom, skills og samarbejde skydes i gang efter sommerferien på erhvervsskoler landet over. Men det er ikke udelukkende erhvervsskoler og elever, der får mulighed for at vinde gennem projektet. Eleverne på er-

hvervsuddannelserne har ofte en interesse for teknologi, og tidligere erfaringer fra samarbejde med erhvervsskoler viser, at flere udøvere og frivillige i foreningslivet kommer netop fra disse skoler. ”Rigtig mange af deltagerne i vores kommende mesterskabsserie i Kartingslalom, skills og samarbejde vil være unge mænd og kvinder, der har en naturlig interesse for biler og teknik, så det er ikke bare skolerne og eleverne, der får muligheder med vores tilbud – det gør de lokale klubber også, der får et unikt udstillingsvindue, hvor de kan indgå i samarbejde med erhvervsuddannelserne og få direkte adgang til fremtidens frivillige og aktive,” siger Mikkel Bøyesen. Og det er netop erfaringen fra skoleprojektet Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet,

hvor et af resultaterne har været, at flere baner, kommercielle aktører og klubber har fået mere positiv opmærksomhed i lokalsamfundet – både fra myndigheder, fra politisk niveau og fra erhvervslivet. ”Når vi viser, at motorsporten og klubberne er seriøse samarbejdspartnere i projekterne inden for uddannelse, så giver det os altså en gylden mulighed for positiv eksponering i lokalsamfundene i en tid, hvor motorsporten nemt kunne komme i fokus af andre årsager – så vi kan kun opfordre vores klubber til at indgå i samarbejdet med erhvervsuddannelserne,” siger Mikkel Bøyesen videre. Det er et sigte med projektet, at også klubberne i nær fremtid inddrages og skal være med til at afvikle konkurrencer lokalt, regionalt og på landsplan.

Om projektet Kartingslalom, skills og samarbejde skydes i gang efter sommerferien 2022, når de første nye elever begynder på erhvervsuddannelserne. Udvalgte skoler afvikler selv konkurrencer for eleverne, der kvalificerer sig til regionale turneringer i Øst- og i Vestdanmark. Endeligt afvikles en landsfinale for de bedste skoler. Kartingslalom, skills og samarbejde består, ud over af gokartkørsel på en nøje defineret slalombane, også af opgaver i relation til den erhvervsuddannelse, eleverne er i gang med.

NR. 1 - AUTOSPORT

T i l h v er d ag har B r igit t e K lin tskov Jerkel sin g a n g p å C hr ist iansb or g , men siden 2017 h a r h un v ær et m ed lem af Dansk Automobil S po r t s Unions b es t y r els e.

AUTOSPORT - NR. 1

”Det gælder om at udbrede sporten” Brigitte Klintskov Jerkel har altid interesseret sig for biler. Hun har stået på sidelinjen, da hendes sønner kørte kart, og har selv vundet flere pokaler i Yokohama 1600 Challenge. Siden efteråret 2017 har hun været medlem af DASU’s bestyrelse og blev sidste år udpeget som medlem af FIA’s Women in Motorsport Commission. M ORT E N A L ST RU P . JOK U M T ORD L A RSE N, ÅGE K E SE L E R K I RK E T E RP . @BRI GI T T E K L I NT SK OV JE RK E L @BRI GI T T E _ K L I NT SK OV _ JE RK E L @JE RK E L K

om mange andre sportsgrene afspejler bilsporten ikke samfundets kønsfordeling – hverken på deltagereller ledelsesniveau. Men Brigitte Klintskov Jerkel har gjort sit til at skabe en mindre skæv kønsfordeling i DASU. Fordi det er naturligt for hende at være med. ”Jeg har altid haft interesse for biler. Mine sønners far og jeg startede som unge med at købe en amerikanerbil, og så har jeg altid fulgt med i motorsport. Begge mine sønner kørte så karting i nogle år, den ældste begyndte på baneløb, hvor jeg også kørte med, og så blev jeg spurgt, om ikke jeg ville være en del af DASU’s bestyrelse,” siger hun. ”Det gælder om at udbrede sporten til flere og få vist, at kvinder sagtens kan være med i motorsporten. Michelle Gatting er jo et godt eksempel. Det samme er Christina Nielsen. Så snart der er fokus på en kører, som gør det godt, trækker det andre med. Så vil de også være med i noget, som ser sjovt ud. Det er vigtigt, at vi italesætter og profilerer de kvindelige kørere, der er dygtige.” Brigitte Klintskov Jerkel peger på en forskel i de unges tilgang, når det gælder valg af idrætsgren.

”Unge piger er måske lidt mere forsigtige, og motorsport er sikkert ikke det første, de tænker på, når de gerne vil dyrke sport,” siger hun. ”Sådan noget som DASU’s skoleprojekt (Hestekræfter på skoleskemaet, red.) kan også være med til at trække nogle piger med til motorsport. Jeg har selv oplevet det, hvor pigerne syntes, at det var sjovt. Vi skal prøve at starte med at lokke pigerne til tidligere, så vi kan få fat på dem, som ikke har en familie, der i forvejen har motorsport som interesse.” ”Kvinder er måske heller ikke lige så modige som mænd. Vi skal nok også turde tage lidt flere chancer, når vi kører. Her kan kvinder godt være lidt mere forsigtige.” Skal vi så satse på rene kvindeklasser eller blandede felter? ”Man kunne godt gøre begge dele. Personligt synes jeg, at det er sjovt at køre mod mænd,” siger Brigitte Klintskov Jerkel og slår en høj latter op: ”Den sjoveste præmie, jeg har fået, er en andenplads i oldboys i Yokohama 1600 Challenge. Det syntes jeg var en kongepræmie.” POLITISK HVERDAG

I hverdagen er det politik, som fylder Brigitte Klintskov Jerkels kalender. Hun har været regionsrådsmedlem, sidder i Greve Byråd og siden 2016 i Folketinget. Det gør, at der ikke er så meget tid til selv at være aktiv i sporten. Men til gengæld har hun brugt sit arbejde og sine politiske kontakter til at skubbe til forskellige motorsportssager. ”Extreme E’s løb på Grønland startede hos mig,” fortæller hun. ”Jeg har igennem fem år været mit partis ordfører NR.1 - AUTOSPORT

” S t ød er m an p å for hindringer i forhold til f .eks. et ny t p r ojekt , v il je g gerne gå in d og hjæ lpe og b r uge m it net v ær k såvel in denf or lan dspolitik og som i EU, ” siger B r igitte Klintskov Jerkel.

vedrørende nordisk samarbejde, og organisationen bag Extreme E henvendte sig til mig og fremlagde projektet. Jeg syntes, at det var et godt projekt, så jeg hjalp til med at skabe kontakter til det grønlandske parlament. Samtidig kendte jeg også borgmesteren i Sisimiut i Qeqqata Kommune, hvor planen var at køre løbet.” ”Jeg ved godt, at de frivillige fra klubberne måske oplevede løbet som lidt uorganiseret, men jeg synes, at det er godt, at man kan kombinere motorsport, klima og miljø. Jeg kunne personligt godt have tænkt mig lidt flere løb, men det var jo første udgave af løbsformatet, som man løbende justerede på.” Et andet internationalt arrangement – Formel 1 i København – arbejdede hun også med. ”Jeg havde en tæt dialog med Helge Sander og folkene omkring projektet, specielt til sidst, for vi var nervøse for, at det ikke blev til noget,” forklarer Brigitte Klintskov Jerkel. ”Vi skulle sikre, at der var opbakning i den daværende regering, og det var vigtigt, at vi fik hjulpet med de ting, som regeringen havde behov for at få afklaret. Projektet faldt så desværre på en beslutning på Københavns Rådhus.”

ELSKER LYDEN

Udover at være sit partis ordfører for nordisk samarbejde er Brigitte Klintskov Jerkel ordfører indenfor børne-, familie-, handicap- og socialområdet. Idræts- og energiområdet er således ikke emner, hvor hun har fingeren på pulsen. ”Om det er en power-to-Xløsning eller ren el, der er den bedste løsning for motorsporten i fremtiden, skal jeg ikke kunne sige, men vi er nødt til at følge med udviklingen,” siger hun. ”Vi skal passe på klimaet, og det skal vi også have fokus på i

”D e n s jov es t e p r æm ie, jeg har fået, er en anden pla d s i oldboys i Yokohama 1600 Challenge. Det s y n te s jeg v ar en kongep r æmie," siger Brigitte K l i n tskov Jer kel.

AUTOSPORT - NR. 1

DASU. Men helt personligt kan jeg nu godt lide, at der er lyd på ved sporten.” Alligevel vil hun på Christiansborg gerne gøre en indsats for at hjælpe motorsporten på vej. ”Støder man på forhindringer i forhold til f.eks. et nyt projekt, vil jeg gerne gå ind og hjælpe og bruge mit netværk såvel indenfor landspolitik og som i EU,” siger Brigitte Klintskov Jerkel. ”I forbindelse med coronarestriktionerne er jeg blevet kontaktet af medlemmer og baner med udfordringer, hvor jeg har presset

på overfor kulturministeren. Det har været svært, men der er også andre steder, hvor det er lykkes.” ”På et tidspunkt var der et nyt EU-direktiv på vej, som reelt ville betyde, at et løb skulle stoppes, hvis der var sket et uheld, indtil man havde fundet ud af, hvem der havde skylden. Her tog jeg fat på Bendt Bendtsen og Morten Løkkegaard i EU-parlamentet, fik sat dem ind i sagen, så de i deres grupper kunne føre den videre. Det endte med, at direktivet blev ændret.”

Indtag Podiet! Invicta pedalerne fra Asetek SimSports tager dine sim racing præstationer til det næste niveau. Det patenterede bremsesystem T.H.O.R.P. simulerer og gengiver nøjagtigt følelsen af bremserne i en rigtig bil. Pedalerne er nådesløst testet til mere end en million aktiveringer. De klarer alt hvad du kan kaste efter dem i jagten på ultimativ indlevelse. Trykcensoren fra bilbranchen måler op til 100 bar – som på Invicta svarer til 185 kilos tryk. Det samme som en vaskeægte Formel 1 racer! Den unikke software, RaceHub, gør livet med Invicta til en leg. Du sætter dem til, kalibrerer og så er du klar til at køre i din yndlingssimulator. Invicta er Latin for ubesejret, og det er netop det du vil blive med Asetek SimSports Invicta pedalerne. Stå øverst på podiet med Invicta!

#ExcellenceIsNotASkill #ItsAnAttitude

WWW.ASETEKSIMSPORTS.COM

PERFORMANCE. PRECISION. PASSION.

Bedre sikkerhed med flere data Et nyt digitalt værktøj skal hjælpe til at højne sikkerheden og forebygge ulykker i dansk bilsport. I år søsættes systemet indenfor rallysporten.

ikkerheden er en hjørnesten i bilsporten, og området er i konstant forandring. Eller forbedring om man vil, for den udrustning og de procedurer, som var standard for 20-30 år siden, betragter vi nu ofte som forældede. Og den udrustning og de procedurer, vi benytter i dag, vil om 20-30 år nok blive set i samme lys. Et nyt digitalt værktøj til at højne sikkerheden er i år på vej ind i først rallysporten og senere de andre discipliner under DASU. Det er appen Crashtag, som er blevet udviklet af Australian Institute for Motor Sport Safety Fund for midler fra FIA’s Innovation Fund. ”Det er et smart system, som vi blev opmærksom på sidste år,” fortæller Arne Pagh, der er formand for DASU’s sikkerhedsudvalg. ”Vi kom i dialog med de australiere, som står bag programmet, og vi har indgået en aftale, hvor vi forpligter os til at implementere systemet i Danmark, mens de til gengæld opretter en speciel server, som vil være dedikeret til Danmark. Det hele er finansieret via FIA, så DASU har ikke haft penge oppe af lommen.” ”Vi har forpligtet os ud fra et rallysynspunkt. Fokus vil være at få det til at fungere her, og det er så meningen, at det skal ud i banesporten og karting også.” ALLE KAN MELDE IND

Crashtag er som sagt en app. Med den installeret på sin smartphone er det muligt løbende at indrapportere

AUTOSPORT - NR.1

små og store hændelser i forbindelse med et konkret motorløb. ”Den fungerer lidt som en slags whistleblower-ordning, hvor hr. og fru Jensen, der befinder sig som tilskuere, kan komme med sine observationer, ligesom også officials og andre kan gøre det,” siger Arne Pagh. ”Det giver os mulighed for at få input og indtryk fra andre, som vi kan forholde os til i sporten.” ”I rallysporten har vi i dag en havarikommission, som registrerer og dokumenterer alvorlige uheld (se historien om Jørgen Turking i Autosport #4/2021, red.). Her er dataindsamlingen bygget op i en fast struktur med en række medlemmer, som skal afdække nogle ting, som så ender i en rapport. Med Crashtag foregår tingene online, og her kan andre personer uafhængigt af hinanden melde ind via systemet. Alle, der har lyst til at ytre sig, kan gøre det. Systemet er bygget op ud fra FIA’s anvisninger, men det hele er trukket ned på et brugervenligt niveau, og det er det, der er så interessant for os.” LYS PÅ MØRKETALLENE

Vælger man at indrapportere en hændelse via Crashtag, bliver man mødt af en række spørgsmål med tilhørende svarmuligheder, hvilket gør brugen af appen nem og hurtig. Men det er også muligt at oploade billeder, man har taget på f.eks. uheldsstedet. ”Hvis man oplyser, at uheldet vedrører en bestemt bilmodel, kommer der en tegning frem af modellen. Man kan på

tegningen markere stedet, hvor den er ramt. Det er meget nemmere og hurtigere end at skulle beskrive, hvad der er galt med bilen,” siger Kenneth Svendsen, der i sin egenskab af formand for rallyudvalget også er medlem af DASU’s sikkerhedsudvalg. ”Jeg tror på, at vi med Crashtag kan få en nemmere måde til at rapportere hændelser og dermed også opbygge en bedre historik, som vi kan bruge fremadrettet til sikkerhedsmæssige tiltag. Når havarikommissionen har været i arbejde, ender deres resultater i et Word-dokument. Det bliver naturligvis nærlæst, og der bliver også taget initiativer til ændringer ud fra det. Men dokumentformatet gør, at det kan være svært at vende tilbage til, men det vil vi nemmere kunne gøre ved at gøre det hele mere digitalt.” ”Crashtag samler data indenfor de samme spørgsmål. Du får den enkelte situation registreret, og når du har samlet noget fra en række situationer, kan man have nogle generelle data, som går igen, og så kan man handle på dem,” tilføjer Arne Pagh. ”Vi kan få kastet lys på mørketallene. Der har måske været mange afkørsler i et sving, men da alle kunne fortsætte, blev det ikke opfattet, som om der var noget galt med sikkerheden. Med Crashtag kan det være anderledes. Hov, der kommer mange indberetninger fra det sving. Vi må gøre noget, og så kan løbsledelsen reagere. Det kan måske allerede ske, når man senere på dagen skal bruge hastighedsprøven igen, eller når

man næste gang har hastighedsprøven med i sit løb.” UDDANNELSE

Selv om Crashtag foreligger som en køreklar app, som DASU har fået adgang til at bruge, kræver den også et bagvedliggende setup for at være værdifuld. ”Inden vi begynder at anvende systemet til et dansk løb, skal vi have udformet informationsmateriale og uddannet de officials, som skal anvende systemet og behandle de indrapporteringer, som kommer,” forklarer Arne Pagh. ”Lige nu er vi i gang med planlægningen og forberedelsen af alt dette.” ”Der er nogle officials som eksempelvis løbsleder og teknikere, der skal uddannes i systemet, for det er dem, som under det enkelte løb kan anvende systemet. Men vi skal også have lagt en plan for, hvordan vi når ud til andre som tilskuere og frivillige ved løbet, som kan bidrage med indmeldinger.” Spørgsmålet omkring beskyttelse af persondata fra de personer, som foretager indrapporteringerne, har udviklerne tacklet ved at følge EU’s GDPR-forordning, som er strammere end de lokale australske regler. Men Arne Pagh ser en anden udfordring med at få brugerne til at melde ind. ”Vi opfordrer folk til at give os informationer, uden at de får noget tilbage,” siger han. ”Det kan måske være en barriere. Vi har brug for deres input, men vi vil ikke have mulighed for at takke hver især udover naturligvis et standardsvar.” ”Men der er ingen tvivl om, at Crashtag vil være et godt værktøj, som kan give os et større indblik og et bedre grundlag, når vi arbejder med sikkerheden i sporten.”

M O RT E N A L ST RU P . JO K U M T ORD L A RSE N. @C RA SH T A G @A I M SS_ C RA SH T A G

NR. 1 - AUTOSPORT

E n Volv o 850 T ur b o, d er v e jer 1.400 kilo, er må s ke ikke d en m est op lagte klubrallybil. M e n d et v ar d en, K ennet Larsen rådede over, d a bes lut ningen b lev t ag e t.

”Volvoen er den eneste bil, jeg har” En tung og stor Volvo 850 Turbo er måske ikke det mest oplagte valg, men det var nu den bil, Kennet Larsen rådede over, da en kammerat foreslog ham, at de skulle køre klubrally sammen.

AUTOSPORT - NR.1

elv om de har kendt hinanden siden barndomsårene, hvor Kennet Larsen var med til Michael Thomsens konfirmation, skulle de nå frem til 40-årsalderen, inden makkerparret for første gang dyrkede motorsport sammen. ”Vi er barndomsvenner, og helt fra konfirmationsalderen har vi snakket om, at vi skulle

køre race sammen, men det er så bare aldrig blevet til noget,” fortæller Kenneth Larsen. ”Jeg manglede så pludselig en co-driver, hvorefter jeg kørte over og bankede på Michaels dør. Skal det være, så skal det være nu, sagde jeg til. Jamen, så må vi hellere køre, lød svaret.” Det er blevet til foreløbig en enkelt sæson sammen i klubrally ”Samarbejdet i bilen går egentlig meget godt,” siger Michael Thomsen. ”Vi har selv vores egne kommandoveje i bilen. Hvad passer Kennet bedst? Hvad vil han helst have at vide? Hvordan kan jeg bedst fortælle ham det? Det er faktisk gået fortrinligt godt på den måde, og det sidste løb, vi kørte i 2021, kørte vi fejlfrit og tog heller ikke nogen kegler.”

MORTEN ALSTRUP. MORTEN ALSTRUP.

”Det går jo stærkt, når der ikke er mere end 2-300 meter mellem hver kegle, og så skal jeg give Kennet en kommando om, hvilken kegle han så skal omkring, men også om han skal højre eller venstre om den. Så det skal være hurtigt, og jeg var ved at tabe tråden et øjeblik, men jeg fangede den så igen.” ”Vi har også fået lavet os et sprog, som er kort, men også effektivt,” uddyber Kennet Larsen. ”Nogen gang har Michael travlt med at fortælle, hvad jeg skal. Så skal man bare sørge for, at det bliver kort og præcist, for andenkøreren kan ikke nå at give alle informationerne.” IKKE OPLAGT

Ikke det mest oplagte valg til disciplinen. ”Den vælger man heller ikke, hvis man er lidt fornuftig, men det var det, jeg lige havde, da jeg besluttede mig,” siger Kennet Larsen. ”Det har så siden vist sig at gå ganske fornuftigt.” ”Det skete for fire år siden med en anden andenkører. Det var egentlig ham, som syntes, at vi skulle ud at køre, for han havde noget familie, som kørte. Så syntes han, at vi skulle være med. Volvoen er altså den eneste bil, jeg har, sagde jeg til ham, og det blev så den. Den har kørt en halv million kilometer. Men den kører.” ”Jeg har brugt den som almindelig gadebil og var egentlig meget træt af den, for den fejlede bare noget hele tiden. Jeg har altid været BMW-mand, og jeg tænkte, at jeg skulle have BMW igen. Ikke sådan noget Volvo-lort. Men siden vi så er begyndt at prygle den hver gang, vi kører, har den stort set aldrig lavet gale streger. Det kræver sådan en ældre Volvo åbenbart.” Om det også bliver i den store svensker, at barndomsvennerne fortsætter karrieren i, er endnu ikke afgjort. ”Vi kunne egentlig godt tænke os at komme lidt højere op og køre noget rallysprint,” siger Kennet Larsen. ”Der er plusser og minusser ved Volvoen. Den har mange kræfter, og det er selvfølgelig et stort plus, og den har også en vis størrelse, som bestemt ikke er et minus, hvis man bare har en god størrelse hastighedsprøver.

Men mange klubrallyer har kravlegårdsprøver. De er jo gode til Peugeot 106’ere og den slags minibiler, og der er det jo et kæmpe handicap at have en bil på halvandet tons. Så vi ved ikke helt endnu.” ALDRIG SURE MINER

Biltype eller ej, så fascinerer klubrally de to midaldrende herrer, selv om de også har andre motorsportsinteresser. ”Klubrally giver spænding,” siger Michael Thomsen, der er iført en Mosten Raceday-sweatshirt. ”Det er sjovt at komme ud og få adrenalinen lidt op, og så prøve at se, om vi kan gøre det lidt bedre, når vi skal køre prøverne anden gang. Det kan vi godt gøre lidt bedre, siger vi til hinanden. Klubrally giver lidt mere spænding i hverdagen.” ”Det handler vel bare om at komme ud og få lov til at give fuldt smadder og køre på en måde, som du jo ikke må på offentlig vej,” siger Kennet Larsen. ”Hvis der er noget, jeg godt kunne savne, så er det noget direkte konkurrence, mens vi er ude at køre. Jeg har kørt drifting, og jeg har også kørt folkerace, og det er noget andet, når man på en bane kører 6-7 biler ad gangen.” ”Men nu kører vi klubrally, og der er også et enormt sammenhold blandt folk. Det er i hvert fald altid hyggeligt at være ude at køre. Det er altid sådan lidt tab-og-vind-medsamme-sind over tingene. Der er aldrig sure miner.”

Ken n et Larsen (bag r atte t) o g M i c hae l T ho m s e n ha r ken dt hin anden side n k o n fi r m a ti o n s al de r e n , m e n de t var først sidste år, a t de g j o r de al vo r a f ba r n do m s planern e om at dyrk e m o to r s p o r t s a m m e n .

Bilen, de dyrker klubrally i, er en Volvo 850 Turbo fra 1995. NR. 1- AUTOSPORT

J o h n Elnef m ed s in folkev ogn sboble, der a tte r har en T y p e 1-m ot or som drivkilde. M e n or iginal er d en ikke.

Der Primer F M O R T EN NØR G A A R D.

MORTEN N ØRGAARD.

Det er umiddelbart ikke det bedste udgangspunkt, når man tager en folkevognsboble fra 1960’erne og bestemmer sig for at ville køre stærkt. De 34 originale hestekræfter rækker ikke langt i en konkurrence om at accelerere hurtigst muligt. Den lave vægt hjælper dog en smule og der findes et utal af tuningsmuligheder på en af de mest producerede biler i verden.

AUTOSPORT - NR.1

or John Elnef fra Aalborg var det en tilfældighed, at det lige blev Volkswagen, som førte ham ind i en verden af hobbybiler. Som autolakerer malede han en bil og betalingen blev en rød boble fra 1962. ”Den var dejlig nem at skrue i, og den var samtidig billig, så den var en helt perfekt begynderbil,” fortæller John Elnef over en kop kaffe i sit lille hyggelige værksted på en villavej i Aalborg. ”Jeg øvede mig på den røde boble i nogle år, og den havde vel omkring 100 hk til sidst.” Bilmiljøet i Aalborg var stærkt opdelt med amerikanerbilerne på den ene side og alle de andre på den anden side.

John Elnefs første mål var at køre fra amerikanerbilerne, og det lykkedes meget godt med den røde boble, men når først racerbacillen er kommet i kroppen, bliver trangen til mere fart hurtigt påtrængende. ”Jeg købte en Buggy, som var bygget på en afkortet VWbund, og i den prøvede jeg flere forskellige motorer,” fortæller han. Første udgave var en Type 4-motor, som fik større cylindre og lidt andet dillerdaller, som John Elnef udtrykker det på sin ålborgensiske dialekt. Den var på 2,4 liter og havde i forskellige udgaver mellem 167 og 222 hk. Buggyen var stadig indregistreret og kørte lige dele dragrace på bane og lige dele sommerkørsel rundt omkring til træf i Danmark. ”Buggyen

Det blev til en en k e l t s æs o n m e d bi l e n i de n opbygn in g, den f o r i n de n havde ha ft i U S A , in den John Elnef g i k i g an g m e d a t æn dr e den markant.

Selv om pynteliste n p å ha n ds k e r um m e t f ortæ ller det mods atte , e r de t m e s te i kabinen optimeret ti l dr a g r a c i n g . N æs te opgave bliver udsk i ftn i n g af s i k k e r he ds buret.

vejede kun 660 kg, så den var allerede der ret livlig, men du ved jo, at det aldrig rigtigt bliver nok,” griner han. BAGHJULSTURE

Næste udgave af Type 4-motoren blev på hele 2.979 cm3 og nu begyndte den lille buggy virkelig at køre stærkt. Bedste effektmåling på rullefelt var hele 300 hk og nu var det på tide at tage nummerpladerne af buggyen og kun bruge den til race. Der gik tit noget i stykker enten i motoren, gearkassen eller bagtøjet, og så måtte ejeren hjem og slikke sår i garagen. ”Det er også lidt skørt at forsøge at hælde så meget effekt igennem en opsætning, som er konstrueret til 50-60 hk,” indrømmer han.

Med varierende succes kørte han med denne opsætning og besluttede til sidst, at det var tid til noget nyt. Næste motor blev lidt mindre. Det var stadig en Type 4-motor, men nu på 2.909 cm3. Til sin egen og andres store overraskelse steg effekten dog til mellem 315 og 320 hk. Og vi snakker altså stadig om en original boxermotorblok fra 1960’erne. Med effekten blev buggyen også mere og mere ustyrlig og det blæste noget i køredragten i den åbne vogn. Efter en vild tur på baghjul i Norge, hvor fronten var en meter i vejret to gange og udstødningen blev bøjet og skrammet, måtte der noget mere sikkert til. I dragracings hjemland USA er der en masse

mennesker, som er lige så tossede, og på diverse VW-forums læste John Elnef om en boble, som havde fået navnet Still Fatal. Den havde et ry for at være en god racerbil og den blev købt ubeset af John Elnef, som nu skulle være med blandt de helt skrappe VW-drenge i Skandinavien. INGEN ANDRE MOTORER

”Da bilen endelig stod i Danmark, viste det sig, at alt skulle bearbejdes,” som John Elnef så diplomatisk udtrykker det. Det er nok en kombination af hans høje standardkrav og en bedaget racerbil, som havde været med til lidt af hvert, der er grunden til, at Still Fatal efter en ikke særligt succesfuld sæson blev lavet om til Der Primer.

Væk med den smarte lak og i med en masse opdateringer, og så var John Elnef på banen igen. Motor og gearkasse flyttede fra buggyen, som blev lavet gadevenlig og solgt, og et utal af timer senere kunne han komme på banen med en rigtig racerbil. Motoren fik igen en ombygning og var nu på 2.771 cm3, og effekten var denne gang endt på præcis 316 hk. Der Primer fik nyt sikkerhedsbur og ved hjælp af lidt handler hist og pist var den blevet til en ret fin racerbil. Når man hører om alle kvalerne med de skrøbelige VW-motorblokke, kan det undre, at John ikke har forsøgt sig med andre fabrikater. På spørgsmålet om hvorfor han ikke kører med en Porsche NR. 1- AUTOSPORT

2 0 1 m et er p å en d r ag r acingbane har bilen ti l ba gelag t p å 6, 76 s ekunder med en slutfart på 1 64 km /t .

911-motor, kommer svaret prompte: ”Den er for tung, har for lidt effekt og er for dyr at tune på!” Den i denne sammenhæng meget uvidende reporter spørger, om en Subaru-boxermotor ikke kan bruges. og det besvares med himmelvendte øjne: ”Den er jo vandkølet!” Det kan man absolut ikke stille op med, hvis man er rigtig VWmand…

TILBAGE TIL RØDDERNE

Flere hændelser har ført til, at der nu sidder en Type 1-motor i bilen. Pludselig fik John Elnef muligheden for at købe en yderst potent svenskbygget Type 1-motor. Kubikmæssigt er det gået lidt ned igen, og der er nu 2.387 cm3. Effekten er steget igen, selvom man ikke troede det var muligt, men den lille boxermotor yder 329 hk

Va r d e t ikke for d en st or e udskæ rin g i ka r r o sser iet s b ag end e og klistermæ rkern e, ku n n e m an g od t t r o, at Der Primer kun blev a n v e nd t t il sp ar ke-d æk-t ræ f i sommerh a lv år et .

AUTOSPORT - NR. 1

mellem 6.000 og 8.000 o/m. Det er ret meget effekt til en bil på 660 kg. Sjovt nok vejer Der Primer præcis det samme som buggyen gjorde, da den stod klar til race. Der var mange, der mente, at grunden til, at buggyen kørte så stærkt, var dens konstruktion i glasfiber, og at den derfor var meget lettere end boblerne, som han kørte imod dengang.

Fremtiden byder på et bedre sikkerhedsbur og den evige jagt på at gøre bilen lettere. ”Du skal vel også lige have med, at den har kørt 6,76 sekunder og 164 km/t på 201 meter,” siger John Elnef som afslutning på det hyggelige møde i garagen på villavejen i Aalborg.

Erhvervsvangen 4 • 5792 Årslev soren@motorsportshop.dk www.motorsportshop.dk Tlf. 65 99 16 16

ALT I CUSTOM UDSTYR! - TIL BIL & KART

TOP LEVEL KVALITET!

KØREDRAGTER KØRESKO HANDSKER UNDERTØJ M.M.

Vi har det hele! KONTAKT OS

FOR MERE INFORMATION

SALES@HRXNORDIC.COM TLF. 40 96 07 00

Tilsammen er Ole Bach og Bj a r n e A g e s e n tæ ttere på at have tilbragt 100 e n d 50 år i bilorien teringssporten , men fr i ti de n br ug e s også på an dre aktiviteter i T hy M o to r S p o r t.

F r a b ilor i enerin gssporten ved Bjarne Agesen og Ole B ach, at man skal tage alle midler i b r ug for at komme frem.

Rutelæggere på langdistance Hos Ole Bach og Bjarne Agesen er der fuldtonet gejst for fremtiden i Thy Motor Sport. De har dannet makkere i bilorientering siden 2005 og er henholdsvis formand og sekretær i hovedbestyrelsen for klubben.

ilorientering er en god indikator på, hvorvidt man kan blive godt gift. Mange gange under hvert arrangement kommer kortlæseren lidt i tvivl om den korrekte rute og beder derfor køreren om at udforske nogle vejmuligheder

AUTOSPORT - NR. 1

i terrænet. Stemningen kan dog spidse lidt til i kabinen, når mandskabet for tredje eller fjerde gang skal prøve den samme løsning. Kæresterne Kirsten og Bjarne Agesen startede – i 1970 – ud i en Morris Mascot, og kun en familieforøgelse satte en

stopper for det motorsportslige samarbejde: ”Efterhånden var der ikke plads bag rattet til maven. Vi jokede lidt med, at så kunne hun bare sidde på bagsædet, men så kneb det gevaldigt med at nå rat og pedaler!” husker Bjarne Agesen. ”Først i halvfjerdserne var vi

også en del af den såkaldte Mini-bande, som mødtes hver fredag aften hos Georg Mikkelsen (se Autosport #1/2016), inden vi dagen efter kørte M/Sprøver eller minirallyer. Det var dog efterhånden bilorientering, som trak det længste strå.” Allerede som 13-årig var Bjarne Agesen kortlæser for sin far, og han var derfor fuldt klar over, at uden rutelæggere – intet motorløb. Han blev derfor hurtigt hvirvlet ind i Thy Motor Sports orienteringsudvalg og blev i 1975 medlem af bestyrelsen. Fra 1979 og frem til 1998 som kasserer, og har desuden været med som sekretær og formand for orienteringsudvalget. ”Kirsten har loyalt givet mig muligheden for at hjælpe på den organisatoriske front i TMS gennem efterhånden 50 år. I 1973/74 var vi sammen

udenthys i Haderslev, da jeg sprang soldat hos Slesvigske Fodregiment. I Motorklubben Haderslev lurede de noget, da vi en onsdag aften dukkede op til et lokalt løb. Thyboerne var åbenbart kommet langt hjemmefra!” STRAM STYRING OG ASFALT

For Ole Bach skete debuten sammen med konen Karin, som også var primus motor på deres fælles projekt omkring opstart af en grisefarm lidt uden for Thisted: ”Arbejdet stjæler jo mange timer fra fritiden, og opfedning af grise kræver fuld opmærksomhed alle årets dage. Vi kunne ikke rigtig bruge vores tidligere nabos trick, idet han havde vænnet sin hest fra at spise. Det gik heller ikke så godt efterfølgende, idet den gik hen og døde for ham! Nu har vi nedlagt svineproduktionen,

hvilket har givet mig luft og kræfter til at snuppe en tørn som TMS' formand,” siger Ole Bach. Bjarne Agesen supplerer: ”Desværre mistede vi for nogle år siden klubbens ubestridte organisatoriske ildsjæl og fyrtårn, Morten Bach Andersen, som har gjort store underværker i DASU både inden- og udenthys. Vi lovede ham at gøre en helhjertet indsats for at bringe TMS videre som en livskraftig motorklub.” Thyboerne sidder absolut ikke på hænderne. Efter ca. 25 års tro tjeneste var asfalten på Thy Karting Center tjenlig til fornyelse: ”Desværre fandt Thisted Kommune ikke støttemidler til asfaltprojektet, som beløb sig til 600.000 kr. Vi gav dog hinanden håndslag på, at nu skulle det være, hvilket har bevirket en enkelt

søvnløs nattetime eller to. Den efterfølgende covid-19 var også en uventet udfordring. Heldigvis tyder alt på, at det lykkes – underbygget af en stram økonomisk styring. Det har givet fornyet gejst til karting-sektionen,” siger Ole Bach. MC-AFDELING

Gennem årene har Motardklasserne fra den tohjulede sport gæstet Thy Karting Center. Nu er der etableret en motorcykel-afdeling i TMS-regi: ”Vi er glade for det nye samarbejde, som har bragt et friskt pust til klubben. Mit indtryk er, at fordeling af træningstid på kartingbanen sker i god fordragelighed.” Ole Bach og Bjarne Agesen er samtidig de praktiske grise, når udenthyboen Ole Skov producerer mesterskabsløb for TMS på langdistance fra

sin bopæl på Sjælland. Bjarne Agesen forklarer: ”Ole Skov kender stort set hvert eneste græsstrå rundt i hele Thy og det vestlige Han Herred. Han har derfor altid et godt overblik over, hvor der kan eller skal spørges om private tilladelser til at køre på snedige spor og stier. Vi kører så rundt og snakker med lodsejerne. Jeg tager det primære ryk, og så får Ole – altså Bach – lov til at kæmpe med de lodsejere, som skal besøges flere gange for at spotte nogen hjemme. Det fungerer upåklageligt, og Ole Skov kan derfor koncentrere sig om at stykke ruten sammen.” Ole Bach konstaterer på falderebet: ”Vi – Bjarne og jeg – har altid haft en stor interesse i at hjælpe og få tingene til at fungere i TMS.”

NR. 1 - AUTOSPORT

FIA startpakke kun 4.396,-

Fra 1.996,- Fra 4.196,-

Kun 300 gr/m2 3.996,-

Glasfibersæde Fra 1.996,-

Elektronisk ildslukkeranlæg ”komplet” Fra 3.467,-

Vi forhandler alt fra AP Racing

FIA 6-punkt Fra 1.198,RACE

RALLY

Stort lager af service- og rep-kit Kundespecifikke løsninger Bremsekit på lager Racerbremsevæske Stort udvalg af koblinger

Komplette undervogne Over 500 undervogne på lager til alle formål: Bane, Rally, RX, Drift, Drag og Street. Kundetilpassede løsninger

Fra 7.576,-

BMW E46 325 Fra 5.800,-

Alle priser er ekskl. moms

Datalogger Fra 3.480,-

Display Fra 2.956,-

Officiel importør Stort lager af ARP bolte. Udover div. motorbolte har vi også støttebolte og universalbolte.

NYHED

184 mm 3 kg svinghjul

Linear 6 - 18 LEDS Fra 1.260,- plus moms

ST EVO 2 - 12 LEDS Fra 1.172,- plus moms

T EVO 16 - 28 LEDS Fra 5.100,- plus moms

Grill kit til mange mærker Fra 3.464,-

F or d elt ag er ne er Touren wagen Classic en t ur ned ad m indern es allé med n ogle af d e b ilm od eller , som har deltaget i d els DT M , d els nogle af de an dre store t y ske s t and ar d v ogn sserier.

M ORT E N A L ST RU P . RA I NE R D OL L E P I X ORA D O. D E , M O RT E N A L ST RU P . @GRE GE RSE NM OT O RSP O RT

M ORT E N A L S T R U P . M ORT E N A L S T R U P .

”Alle kan lide at se sådan en bil.” Sidste år strøg Steffen Lykke Gregersen til tops i tysk historisk motorsport, da han i en BMW M3 E30 vandt FHR Tourenwagen Classics generelt.

AUTOSPORT - NR. 6

or Steffen Lykke Gregersen har BMW-mærket indgået i hans opvækst. Faderen John har kørt race i mærket, og som knægt fulgte den unge Steffen også DTM-løbene, når de tyske tv-kanaler transmitterede de nervepirrende løb, som havde bl.a. Kris Nissen og Kurt Thiim i hovedrollerne. Hans egen motorsportsdebut skete dog i en moden alder i form af oldboys-karting. Men så skete der noget. ”Jeg var med som tilskuer til Classic Race Aarhus, hvor jeg sad på tribunen sammen med min mekaniker Christian Ulberg,” husker Steffen Lykke Gregersen. ”Jeg syntes, at det altid var Ford Escorterne, som dominerede ’71-klassen. Det kan ikke passe, at en 2002’er ikke kan køre fra dem, sagde jeg.” Faderen havde faktisk et nøgent karrosseri fra en BMW 2002 stående. ”Lav den nu, var der flere, som sagde til mig, men det blev ikke til noget,” siger han. ”Da jeg så opdagede, at John Geertsen havde sat sin BMW 2002 til salg, købte jeg den.” Steffen Lykke Gregersen gjorde sit til at slå Ford Escorterne, men den 50 år gamle BMW var dog ikke helt problemfri. Tre gange oplevede han motorhavari, inden han i tyske Gerent Rennsporttechnik fandt den rigtige motorbygger, ligesom han var uheldig med en nyindkøbt gearkasse fra England. ”Det viste sig, at de havde solgt mig en dog-gearkasse, og den må man jo ikke anvende i ’71-klassen,” siger han. UDLANDET KALDTE

Men resultaterne kom. Efter to sølvmedaljer vandt han i 2019 Danmarksmesterskabet i ’71-klassen. ”Jeg endte med at sætte banerekord i ’71-klassen på Jyllandsringen, Ring Djursland, Padborg Park og Ring Knutstorp,” siger Steffen Lykke Gregersen, som fik sig en ny drøm. ”Jeg ville gerne prøve at køre i udlandet, og det første løb med bilen var ved Spa Summer Classic. Der var 64 biler til start i feltet, og forinden mente jeg, at en tiendeplads ville være godt. Jeg endte med en tredjeplads generelt. Så kunne vi gå på vandet bagefter.” Næste skridt for ham var at prøve kræfter med en nyere, men fortsat historisk racerbil. Og stadig en BMW. En BMW M3 E30. ”Min onkel Claus spon-

sorerede Kris Nissen i den tyske Tourenwagen Classics for de gamle DTM-biler, og han hjalp mig også med et sæt dæk. Han fik øjnene op for, at det var begyndt at gå godt for mig,” fortæller Steffen Lykke Gregersen. ”Til at starte med arbejdede vi på et M3-projekt til klassen sammen med en anden kører, men denne var nødt til at trække sig.” ”Min onkel satte så Kris i gang med at finde en bil, og han fandt en BMW M3 i Schweiz. Det var en årgang 1990, som var blevet bygget af et schweizisk team.” FORBEREDELSE NØGLEORDET

I to sæsoner har Steffen Lykke Gregersen nu deltaget med bilen i FHR Tourenwagen Classics, hvor 2021-sæsonen nærmest blev perfekt. Det blev til et mesterskab med bilen, der var dekoreret som BMW’s fabriksbiler for 30 år siden, men stadig med pladser til de danske sponsorer. ”Det blev til seks førstepladser og en andenplads i de syv afdelinger, vi kørte,” fortæller han og giver forklaringen: ”Takket være mit mekanikerteam anført af Christian Ulberg og Lars Laursen har vi altid været velforberedte hjemmefra, og det er kommet os til gode.” Helt problemfri har rejsen frem mod mesterskabet dog ikke været. Også med den nye bil oplevede han et motorhavari. ”Det var vores tredje løb i 2020 – på Nürburgring – hvor vi havde kørt godt ti timer med motoren,” fortæller Steffen Lykke Gregersen. ”Den oprindelige motorbygger ville ikke erkende sig noget ansvar, og så endte det

med, at jeg igen tog fat i Gerent.” EN STOR FAMILIE

Men episoden med motorhavariet blev også et eksempel på den hjælpsomhed, Steffen Lykke Gregersen og hans team har mødt syd for grænsen. ”Da vores motor sprang i luften, stod der vel ti personer i vores telt. Alle havde de gang i deres mobiltelefoner for at finde nogen, som havde en motor, vi kunne bruge dagen efter,” siger han. ”Ugen før sidste års Classic Race Aarhus beskadigede vi vores gearkasse på Lausitzring, men der var en tysk deltager, som lånte os en gearkasse, så vi kunne køre i Aarhus.” ”Vi har fået stort ros for vores bil og setup, og uanset hvilket land, vi har kørt i, har alle været imødekommende. Men de skal lige se en an. Så er det til gengæld også som en stor familie.” Den kommende sæson byder også på udenlandske løb som bl.a. Oldtimer Grand Prix på Nürburgring, Zandvoort Historic, Spa Summer Classic og Jim Clark Rennen på Hockenheim. For der er noget specielt ved en BMW M3 E30 i DTM-trim. ”Det er prestigen i det. Hypet. Lyden. Atmosfæren,” siger Steffen Lykke Gregersen. ”Alle kan lide at se sådan en bil. Der er ikke servostyring eller nogen hjælpemidler, og du kan ikke bare indstille elektronikken på en knap. Det er en rigtig racerbil.” ”Du kan stadig se modellen på parkeringspladsen, og folk kunne købe den. Lidt ligesom dengang, hvor folk gik ud og købte et skørtesæt til deres BMW, da den vandt i DTC.”

S te ffe n L y k k e G r e g e r s e n m e d de s y n l i g e be vi s e r p å s e j r e n i T o ur e n w a g e n C l as s i c .

NR. 1 - AUTOSPORT

Motorsportens Hall of Fame:

Erik Høyer B O S K OV F OG ED.

MORTEN ALSTRUP, N IELS JØRGEN IVERSE N, FI NN BO JE R, MORTEN ALSTRUPS ARKIV.

Erik Martin Høyer er en af alle tiders mest vindende racerkørere på de danske asfaltbaner, og havde det ikke været for en forholdsvis sen start i sporten, var det sikkert blevet til flere end de 15 Danmarksmesterskaber og to Danmarkstrofæer, han står noteret for.

an var kun 16 år, da han deltog i knallertløb på Østerbro Stadion en aften i 1955, men der gik ti år, inden han kom til at køre sit første billøb. Fra at kigge knallert- og motorcykelløb på travbanerne gik turen til Roskilde Ring, hvor han drømte videre om sporten. Den unge klejnsmed fik sig en MG A-sportsvogn, og da en af hans venner var vild med motorsport, blev Erik Høyer bl.a. lokket med ud til et manøvreprøvearrangement

AUTOSPORT - NR.1

på en gokartbane. Han var dog for øm ved at skulle bruge sin egen bil, så han lånte i stedet vennens Morris Cooper … og vandt. På hverdagsaftener kunne man køre træning i sin gadebil på netop Roskilde Ring. ”Det endte med, at vi var på Roskilde Ring. Onsdag aften kunne man køre træning i sin helt almindelige bil. Så kunne man køre træning i to timer og køre og hygge sig. Man fandt ud af, at det var meget sværere end at ligge og køre ræs uden på vejen, for det var

noget helt andet. Men helt fantastisk at samles på ringen, lege racerkører i to timer og så rullepølse på franskbrød bag efter – for ingen penge,” siger Erik Høyer om den spæde start. Op til 1965-sæsonen blev MG’en solgt og pengene fra salget blev brugt til en Mini Cooper S, som han debuterede med på Roskilde Ring. Nogen sensation var han ikke fra start. Det var først året efter, at han her tog sin første løbssejr, men så vandt han også stort set hver gang og tog sit første Danmarksmesterskab.

GRATIS OLIE

”Jeg vidste ikke noget om mekanikken, men kørte den hjem i garagen og skilte den ad i atomer. Fik nye knastaksler, pudsede og ordnede, og så var det en fin racerbil. Jeg havde fået licens i mellemtiden og skulle på Roskilde Ring. Eneste problem var, at Minierne tabte forhjulene ved at køre på Roskilde Ring, for de kunne ikke holde til det…,” siger Høyer, der til at begynde med betalte alt selv – men lokkede lidt rabat ud af forhandleren af reservedelene. Her tog det dog fart, da Duckhams kom og tilbød en dunk gratis olie – mod at få et logo på bilen – hvilket var helt usædvanligt, ikke bare for Høyer, men også i sporten generelt. Særligt Roskilde Ring betød meget for Høyer – for der var en speciel stemning på den korte bane midt i domkirkebyen. ”Jeg blev fuldstændigt bidt af det at have en racerbil; lyden, det at sætte sig ind i den, alt der brummer og vibrerer. Og så var der jo tilskuere, den gang. Man kørte jo ikke for fuglene, det gjorde man først senere. At køre motorløb uden publikum

I e n r æk k e år s l utte de E r i k H ø y e r s æs o n e n af m e d a t de l tag e i e t l ø b m o d de n br i ti s k e e l i te p å B r a n ds H a tc h- ban e n s y dø s t fo r L o n do n .

B a n e sp or t s kar r ier en b lev in dledt på R o s ki l d e R ing , m en Er ik H øyer f ik snart o g s å s ucces p å and r e b aner, som her i 1 9 6 8 på R ing Djur sland .

er som at stå på en scene, hvor der ikke er tilskuere. Når der er publikum, så kan man mærke stemningen, og der var virkelig mange mennesker på Roskilde Ring. Når vi var færdige og kørte hjem ad den gamle Roskildevej, så var der kø hele vejen til København. Det gik helt agurk. Folk sad langs vejen for at se bilerne, der kom fra Roskilde Ring søndag eftermiddag,” siger han om løbene i 1960’erne. ENDELIG PROFESSIONEL

Som ved et tilfælde debuterede

Autosports redaktør Morten Alstrup har talt med Erik Høyer i en podcast, der kan høres fra bl.a. vores hjemmeside. I denne podcast kommer hovedpersonen ind på mange andre oplevelser end dem, vi har kunnet få med i artiklen her. Scan og lyt. Eller find podcasten på dasu.dk/podcastdet-ternede-flag.

Høyer i en Austin – det skulle reelt have været en Morris, men denne blev solgt for næsen af ham. Importøren kontaktede Erik Høyer med henblik på at indgå i et samarbejde med racerkøreren, og pludselig fik han motor og reservedele sendt direkte til værkstedet. Endnu var han ikke professionel, men fik dog betalt bilen. Det med det professionelle kom så småt. ”Kurt Ellegaard fra Roulunds Fabrikker blev sponsor af holdet, men det mærkede jeg ikke direkte. Men når vi rejste udenlands, så var alt betalt, både til England, Tyskland, Holland. Jeg har altid tænkt på, Hvor fik vi pengene fra? Jeg havde

droppet mit hverdagsjob, men var professionel uden løn. Jeg havde et lille værksted, hvor jeg lavede lidt for folk, men Gitte (hustru, red.) havde et godt job, hun var tandlæge og tjente gode penge. Bare jeg havde til min racerbil. Jeg fik en lille madpakke med hjemmefra, og så lå der altid en 10-kroneseddel i bunden,” siger han. Der blev kørt meget udenlands, også EM mod fabrikshold fra Ford, Alfa Romeo mv. Og selvom pengene var noget andet i motorsport den gang, var Erik Høyer afhængig af de indtægter, han kunne skrabe til sig. ”Det var helt enestående at

køre de løb. Vi blev behandlet som stjerner, og det kostede næsten ingenting. Jeg klarede mig heldigvis godt. Da Escorterne udgik på et tidspunkt, kom mekanikerne over og hjalp mig, vi fik tanket, og da jeg så skulle i gang igen, kørte starteren bare rundt. Den havde ædt alle tænderne. Så skubbede de mig i gang, og det kostede, så jeg blev disket. Så blev der ingen præmiepenge til mig,” siger Høyer videre. BOOK HELE HOTELLET

”Da Roskilde Ring lukkede, kørte vi på Jyllandsringen og Ring Djursland. Når vi kørte på Djursland, så boede vi på

Selv om de teknisk s e t va r i de n ti s k e , f andtes Min ien såve l s o m e n M o r r i s og en Austin , og de n dan s k e A us ti n importør, De Foren e de A uto m o bi l fabrikker, brugte aktiv t E r i k H ø y e r ti l at markedsføre sin ve r s i o n .

NR.1 - AUTOSPORT

I e n år r æk k e s k ul l e k o n k ur r e n te r n e vi r k e l i g vær e vak s e fr a s tar t, hvi s de s k ul l e s l å E r i k H ø y e r s bl å C l ubm a n i k l as s e r n e fo r de m i n dr e bi l e r .

Det blev bare aldrig slettet, for siden har det kostet at køre racerløb. Vi brokkede os, for vi syntes det var forkert. For ham, der selv står med sin bil, var det mange penge,” siger Erik Høyer. Siden har startgebyr været en fast del af sporten. SKIFTET FRA AUSTIN

Lyngsbæks Hotel, og ejeren syntes det var rigtig sjovt, at vi boede der, hele det slæng, der kørte den gang. En gang kom han og sagde, at vi gerne måtte bo der næste gang, men

så skulle vi booke hele hotellet. For der kunne ikke bo andre, der var lidt for meget fest og farver, når vi var der. Men det siger en del om sammenholdet, vi havde,” siger Erik Høyer.

Erik Høyer * 13.02.1939 Han var 26 år, da han fik sin motorsportsdebut på bane. Det var på Roskilde Ring, og han blev hurtigt en kører, som de andre skulle holde øje med. Allerede i sin anden sæson kom det første Danmarksmesterskab og i de efterfølgende 17 sæsoner blev det til yderligere 14 Danmarksmesterskaber samt to Danmarkstrofæer – datidens svar på en cup. Erik Høyer var forbundet med først Austin og siden Ford, men igennem en årrække i 1980’erne var han bag rattet af en Toyota bedste kører til klassen op til 1600 cm3 i Europamesterskabet for standardvogne. Erik Høyer blev i 2020 indlemmet i Motorsportens Hall of Fame.

15 Danmarksmesterskaber og to EM-titler 1965 Debut på Roskilde Ring. 1966 Første Danmarksmesterskab på bane. 1969 Bliver Danmarksmester i såvel gruppe 1 10002000 cm3 og gruppe 20-1000 cm3 bag rattet af to forskellige biler. 1970 Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder. 1971 Tredjeplads i klassen i EM-løb på Nürburgring. 1972 Vinder sit første Danmarksmesterskab på bane i en Ford Escort. 1973 Fjerdeplads i klassen i EM-løb på Mantorp Park. 1979 Danmarksmester i jordbaneløb. 1981 Svensk standardvognsmester på bane. 1982 Vinder sit 15. og sidste Danmarksmesterskab på bane. 1984 Nummer otte i EM i for standardvogne gruppe A. EM-vinder som bedste kører i gruppe 0-1600 cm3 med fire klassesejre. 1986 Nummer ni i EM i for standardvogne gruppe A. EM-vinder som bedste kører i gruppe 0-1600 cm3 med tre klassesejre. 2006 Debut i historisk banesport.

AUTOSPORT - NR. 1

Mens økonomien – angiveligt – ikke havde spillet den store rolle i Høyers tidlige karriere, så skete et skifte i den måde, køreren tjente til dagen og vejen, da et nyt, lidet populært koncept blev indført i banesporten. Tidligere ernærede kørerne sig ved startpenge og præmiepenge, men udefra kommende omstændigheder vendte op og ned på det koncept. ”Mens Lundberg (John, red.) arrangerede løb på Jyllandsringen, skulle vi lige pludselig til at betale startpenge – 250 kroner, på grund af at de ville lægge ny asfalt på. De sagde, at når de fik ny asfalt på, så sparede vi også på dækkene – de havde sådan noget dårligt asfalt, som flåede dækkene af, så det var en meget god deal. Lige så snart vi havde betalt beløbet ind for asfalten, så ville det blive slettet.

Erik Høyer er i nyere tid kendt for at køre Ford, mere end Austin. Og det skifte var præget af held og endda rigtig god timing. Uden Høyer nødvendigvis var klar over det, da det hændte. ”Det har altså noget på sig – det der med at være på rette sted til rette tid. En gang på Jyllandsringen kommer Flammende Spyd, som jeg kalder ham, han er pressechef hos Ford, og spørger, om jeg vil prøve at teste deres Ford Escort BDA. Det syntes jeg jo var spændende. Jeg kommer over og tester den, og de tilbyder en kontrakt som fabrikskører for Ford. Så fik jeg ondt i maven, for jeg skulle fortælle Austin, at jeg nu ikke skulle køre for dem mere. De blev så sure på mig, så I tror det er løgn. Men igen er jeg heldig, for tre måneder efter lukker Austin Danmark,” siger Høyer, der fik en svær start på Ford-samarbejdet, da han blev stoppet af politiet på vej til mødet med Ford. Kontrakten med Ford var gældende for ti år og nu var køreren lønnet. En håndfuld år i Ford Escort BDA rundt om i Europa gav masser af oplevelser, blandt andet med rallystjernen Hannu Mikkola, der måtte se sig slået af danskeren. BDA’erne blev dog for dyre, og i stedet satte Ford Høyer i en Capri i gruppe 1 for utunede biler – en oplevelse, der ikke

I s tar te n a f 1970’ e r n e bl e v E r i k H ø y e r fa br i k s k ø r e r fo r de n dan s k e F o r d- i m p o r tø r , o g de k o r ati o n e n a f han s F o r d E s c o r t B D A e r s i de n bl e ve t g e n ta g e t ho s T e a m E r i k H ø y e r H i s to r i c R ac i n g .

SE UDGIVELSEN FORMSTØBTE EMNER I GUMMI Fleksibel, dansk produktion ! Støbning i alle gummikvaliteter ! Store og små seriestørrelser ! ISO 9001, 14001 og 45001 certificeret

!"#$%!!&&''!()*+!!!!!,-$./0123#4-5657!!!!!88860123#4-5657!

Online

Scan her:

E r i k Høy er kør t e et p ar s æ soner i en Fo r d Cap r i, m en d en ut une de bil var i kke lige hans kop t e.

var noget for køreren. ”Det var ikke så sjovt. Med smalle hjul på. Men så lavede de en ny klasse, gruppe 1+, hvor GTI’er osv. kunne køre. Så fik jeg en helt ny Ford Escort RS2000 tilbage i 1976 – det er den bil, jeg har i dag! Det var en god serie, som vi kørte med over alt. Flammende Spyd fandt dog på, at vi også skulle køre rallycross – så når vi havde kørt asfaltløb, var det hjem og bygge den om med andre støddæmpere, luftfiltre. Det blev alt for meget, det skulle jeg nok have sagt nej til,” siger Høyer videre. INTERNATIONAL SUCCES

Samarbejdet med Ford stoppede efter ti år – efter importørens udsagn var der ikke mere kød på den. Høyer fik lov at købe bilen – for 1.000 kroner. Mens han holder pause, så render heldet ind i Høyer igen – eller omvendt. For John Nielsen – Toyota-forhandleren fra Assens - henvender sig nu. Toyota-køreren deltager i EM-serien for standardvogne og hiver Høyer ind som lønnet kører hos Toyota. ”Når man kørte hele serien, hvis man havde økonomien, så var det faktisk den nemmeste måde at vinde på,” siger Høyer om mesterskabet, der også talte 24-timersløbet på Spa-Francorchamps. ”Lige pludselig blev jeg Europamester, men jeg var ikke selv klar over det til at begynde med. Så fik jeg en lille check nede fra FIA, som vi kunne køre videre på,” siger han videre. Interessen for serien dalede efter nogle år, hvor både Ford og Volvo havde domineret mesterskabet. Men danskeren havde vist finesse og

AUTOSPORT - NR. 1

E r i k H ø y e r bl e v i 2006 e n de l a f de n hi s to r i s k e m o to r s p o rt i D a n m ar k , hvo r han k ø r te m e d s i n D M - vi n de r bi l fr a 1976 – e n bi l , han ha r de n dag i da g .

forkærlighed for langsdistancerace. ”Det er nemmere at køre sådan et langdistanceløb, hvor man kommer ind i en rytme, end et sprintløb på Jyllandsringen, hvor alle kørerne vil være først ind i svinget. Den mindste lille fejl, så er de otte omgange kørt, og du er ude af spillet. I langdistance bliver man vant til hastigheden, man passer på sin bil, jeg ødelagde aldrig mine bremser. Det var en del af kunsten. Man skulle ikke være brutal ved sin bil. Man ser tit i historisk race, at nogle kørere har mast deres bremser fuldstændig efter syv omgange. Man skal have føling med dem, for de gamle bremser kan ikke tåle den behandling. Det er kunsten,” siger Høyer videre. HISTORISK COMEBACK

Efter succeserne i EM-serien tog Erik Høyer endnu en pause fra sporten. Det gav dog nogle år efter en ny mulighed for Erik Høyer, der stadigvæk havde sin Ford Escort RS2000 stående – købt for 1000 kroner, jo. Erik Madsen og den lokale vognmand Benny Rasmussen fik Høyer overtalt til, at den skulle ud og køre igen, og racerholdet Team Erik Høyer Historic Racing blev født. ”I må godt bruge mit navn, men jeg vil ikke have noget med det at gøre – I kan lege lige så tosset, I vil. Da jeg havde sagt

I 1978 k o m r a l l y c r o ss t i l l an de t, s å de n dansk e F o r d- i m p o r tø r m e n t e , a t E r i k H ø y e r n u s k ul l e b e ny t t e sin Ford Escort RS2000 til s åve l as fa l tban e l ø b so m o ffr o adl ø b.

det, så skal jeg love for det tog fart. Så skulle der stor trailer til og det hele. Så kørte vi i ti år eller sådan, og det var en spændende tid, særligt i starten – der var meget interesse for historisk race i de første år, der var også mange tilskuere,” siger Erik Høyer, der dog nu holder sig mere i baggrunden. Der er dog ikke plads til den helt store omgang nostalgi hos

Sammen med John N iels e n ( i m i dte n ) o g bl.a. Jørgen Poulsen del to g E r i k H ø y e r i 1980’ern e i Europames te r s k a be t fo r standardvogne med to k l as s e m e s te r skaber til f ølge.

den levende legende, når han kigger tilbage på de mange titler. ”Jeg havde en overgang alle trofæerne stående – men de røg ned i nogle papkasser for mange, mange år siden, for når jeg kiggede på dem, så tænker jeg: Nej, hvor har jeg brugt meget tid på det der lille bæger. Så man kan ikke se i mit hjem, at jeg har kørt motorløb,” slutter han.

Bliv en del af motorsporten

TELEFON 31 57 64 83

F Holm Auto Alt i autoreparationer Tlf: 23 69 35 78 Mail: auto@fh-service.dk Glasmagervej 33 4684 Holmegaard

FOTO: MORTEN ALSTRUP

OTO: MORTEN ALSTRUP.

26. marts

14. marts

Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - KCJ-løb

Orientering - Ans - KOM - Søgård Racing-løbet - MjT-løb

Oplev bilsporten

3. APRIL

Klubrally - Kalundborg - KOMO - VSM-løb

Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet DASU-klubbernes kommende arrangementer, som er tilmeldt DASU's kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

Februar 19. FEBRUAR

Orientering - Randers - RAS - Nytårsløbet 2021 - MjT-løb

Klubrallykursus - Slagelse - SAS Rallytest - Lånum - KOM - JP Racing test

13. MARTS

Klubrallykursus - Holbæk - HAMO

27. FEBRUAR

Orientering - Roskilde - ASKH - SM-/ØS-løb Rallytest - Slagelse - SAS

MRC el - Brøndby - BMC - DM-løb Pålidelighedsløb - Vejen - DHMC - Winter Trail DK

19. MARTS

1. MARTS

Digital motorsport - DASU - PECC-løb

5. MARTS

Klubrallykursus - Randers - RAS

5.-6. MARTS

MRC offroad - Tønder - RCT - DM-løb

6. MARTS

Rally Special - Kjellerup/Viborg - KOM - Egnscentret-løbet

9. MARTS

Orientering - Slangerup - VAS - OCS-løb - OSC1

5. APRIL

Digital motorsport - DASU - PECC-løb

8.-10. APRIL 9. APRIL

Orientering - Kjellerup - KOM - DM-løbet - Kjellerup-løbet - DM-/JFMløb

10. APRIL

Pålidelighedsløb - Hele landet - Flere klubber - Classic Day

14. APRIL

19.-20. MARTS

Rally Special - Avedøre - BMC - YM-løb

20. MARTS

Offroad - Løvelbanen - VMK - DM-løb

26. MARTS

Orientering - Hedensted - AAS - JFM-/MjT-løb Rallytest - Struer - SOMS

Klubrally - Nykøbing Falster - NFMS - Påskeprøver SM-løb Klubrally - Lemvig - LOMS - Mads Kjærs Mindeløb SN-løb

27. MARTS

23. APRIL

Karting - Københavns Gokart Bane - LUG - Åbent løb

Marts

Orientering - Bjerringbro - BOAS - KM-løb

Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - DRMC-løb

12. MARTS

20. FEBRUAR

Klubrallykursus - Randers - RAS

4. APRIL

MRC el - Tølløse - MMRC - DM-løb

Rallytest - Roskilde - ASKH Klubrally - Randers - RAS - Sønderbæk Auto-løbet JFM-/SN-løb

April

15.-16. APRIL 18. APRIL

Rallyshow - Randers - RAS - YM-løb Pålidelighedsløb - Ikast - IMK - DASU Classic-premiere - DC-løb Digital motorsport - DASU - PECC-løb

23.-24. APRIL

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - SM-løb

2. APRIL

Rallytest - Fårvang - RAS Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - Åbent løb

24. APRIL

Rally Special - Yding - HAMK - HAMK Rally Special

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

FOTO: JOKUM TORD LARSEN.

9. april

Rally - Slagelse - SAS - Slagelse Rally - DM-løb

AUTOSPORT - NR. 1

23.-24. april

Offroad - Nisseringen - NMKA - DM-løb

• ACTION • ACTION • ACTION • ACTION • ACTION • ACTION • ACTION • ACTION •

JYDECUP 2022

Jydecup køres som et åbent løb uden publikum over fire afdelinger. Vi glæder os allerede nu til at se dig på følgende dage: 28.-29. maj • Grindsted

17.-18. september • Søndersø

ACTION! ACTION! ACTION! ACTION! ACTION! 8.-9. oktober • Als 29.-30. oktober • Vojens KOM TIL :

AGK 5-6 MAJ

SKK 25-26 AUG.

ed Gokart t s ub Kl

Grin d

JYDECUP 2018

GGK 22-23 SEP.

• ACTION • ACTION • ACTION • ACTION • ACTION • ACTION • ACTION • ACTION •

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Måløv dæk Lindebjerg Lindebjerg car parts racing center Sluknings anlæg

2210,-

6 Punkts Bur fra

Thunder GoKart Dragt

1485,-

5995,-Gokart Nakkekrave

6 Punkts sele

1795,-

Godkendt Startpakke

1195,-

RIP PROCTOR

GP-SNELL-CMR 1150g

KF-4W Gokart hjelm

5495,-

3695,-

K-Pole GoKart Sko

850,- 625,- Godkendt Sæde 335,- HUSK SERVICE PÅ 1795,-

CLUB X-1

fra

RUSH Gokart

BRANDSLUKNINGS UDSTYR Alle Priser er Incl Moms Handske Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk