David Hathaway Nr. 104 Sommer 2022
OVER 70 YEARS OF MINISTRY SINCE 1950
2022
HERREN VIL SVARE DIG!
HERREN VIL SVARE David Hathaway
Der er tider hvor det ser ud til, at vi selv må gå gennem fortvivlelse, som individer og som nationer. Dette var oplevelsen af profeten Habakkuk, og af Nogle gange ser det ud til, at Gud ikke svarer os. Da jeg sad i fængslet, 1972-73, bad jeg om og om igen: om mad, for løsladelse og om at min hustru måtte få lov til at komme på besøg. Det så ud til, at Gud ikke svarede. Jeg husker den morgen, alene i min celle, da jeg sagde: ”Åh Herre, jeg kan ikke bede mere. Himlen er som messing, lukket for mig. Du svarer mig ikke!” Men i min desperation den dag, SVAREDE Gud pludselig! Med en sådan Kraft, at det syntes som om hele Himlen blev åbnet, og al Guds Herlighed kom lige ned i den celle! Men det kom, fordi jeg ligesom Habakkuk sagde, hvor længe skal jeg bede, og hvor længe vil Du ikke lytte eller høre mig? Men nu i Habakkuk 2:1 siger profeten: ”Jeg vil stå på min vagt og sætte mig i mit tårn, og jeg vil se, hvad Gud vil sige til mig, og hvad jeg skal svare, når jeg bliver irettesat …” Du ved, der er tidspunkter, åndeligt, hvor Gud er nødt til at irettesætte os. Der har været tidspunkter i mit liv, hvor jeg var nødt til at blive irettesat. Og der har været mange gange, hvor jeg har været overbekymret og fuld af angst. Nu skriver profeten i vers 2: ”Herren svarede mig! Han sagde: ’Nedskriv synet, gør det klart, så den der læser det, kan løbe med det! For synet gælder den fastsatte tid. Men til sidst skal det tale og ikke lyve.’” Gud siger: ”Jeg kommer til at vise dig visionen (af det som kommer til at ske) – skriv det ned, udtal det klart og tydeligt. Og løb så med visionen, for det gælder en fastsat tid. Og selv om det for dig ser ud til at være forsinket, så vil det ikke slå fejl! Hvis det trækker ud, så vent, for det VIL komme, det udebliver ikke.” Der er ofte tider i vores liv, hvor vi behøver tålmodighed til at vente på opfyldelsen af Guds Løfter ... Når jeg ser tilbage på mere end 70 års tjeneste, ser jeg de mange svære tider, jeg har været igennem - Gud har aldrig svigtet mig en eneste gang! Der har været op- og nedture i mit liv, tro mig! Jeg har været i fattigdom. Der
2
Israel. Habakkuk begynder kapitel 1:2 med at sige: "O Herre, hvor længe skal jeg græde, og du vil ikke høre?!"
var engang, hvor jeg var nygift og med tvillingepiger, jeg evangeliserede, boede i en campingvogn og havde ingen penge - Vi levede i en uge af svampe, som nogen gav os! Men Gud svigter aldrig! Jeg tror, at Kirken nu må træde ind i en tid med selvransagelse, samt at være aktiv. Og jeg tror, at Kirken ville stå over for irettesættelse, for hvis Gud skulle tale sandheden til Kirken i dag, ville det ikke bare være: "Åh, hvor har du gjort det godt, hvilket fantastisk stykke arbejde..." Ja, der er tider, hvor Gud siger dette. Men der ER tider med irettesættelse. Habakkuk siger: "Hvad skal jeg svare, når jeg bliver irettesat? I vrede, husk barmhjertighed…” Så nogle gange bringer det, Gud siger til os, et element af frygt. Og alligevel siger profeten: ”Genopliv dit værk midt i årene! Gør Dig selv kendt!” Dette skulle være vort råb, hvad end vi går igennem – forfølgelse, nød, eller ugudelighed i den nation vi lever i … Gudløshed vokser dag for dag, vores regeringer vedtager love, der godkender ting, som ikke bør gøres – jeg er chokeret og modløs over det, jeg ser ... Jeg råber til Herren, ”Midt i disse år, FORNY DIT ARBEJDE!” Få en vision af hvad Gud kan gøre, for det er HANS arbejde, ikke vores! Ordsp. 29:18 i King James version siger: ”Hvor der ikke er nogen vision, går folket til grunde” – de dør! Det er derfor Gud siger til Habakkuk: ”Nedskriv Visionen!” Hvor der er en mangel på vision i Kirken, i vore liv – går vi i fare for at blive kolde, falde fra og mangle irettesættelse. Jeg BEHØVER en vision af hvad Gud VIL gøre. Min vision i min alder er ikke kun fra fortiden. Ja, jeg vidner om, hvad Gud har gjort i mit liv, fordi det er fortiden der giver mig styrke og tillid til fremtiden, og gør at min vision for fremtiden er endnu stærkere. Fordi, hvis Gud kunne gøre det i fortiden, hvis vi råber ud: ”O Herre, forny Dit Værk midt i årene” – så vil Gud gøre langt STØRRE ting nu, end noget Han har gjort før!
Men dette må være en Vision fra Gud, af hvad HAN ønsker at opnå, af hvad HAN ønsker at gøre. I dag er Kirken så ofte styret ved sine egne råd og ideer, ved egen vision i højere grad end i stedet for blot at blive ledet og vejledt af Helligånden og bøn. Jeg prøver ikke at afhænge for meget af, hvad andre siger og rådgiver. Så mange mennesker profeterer over mig, men ikke mange af disse ’profetier’ er nogensinde gået i opfyldelse! De har ikke været på linje med det, Gud fortæller mig, jeg skal gøre! Fra mine tidligste dage har jeg haft et klart syn. Min tjeneste hedder Eurovision, fordi Han tilbage i 1980’erne – på højden af den Kolde Krig i Europa – gav mig en klar vision om, at Han ville nedbryde Jerntæppet der adskilte øst og vest, og at Guds Kraft ville feje fra Øst mod Vest. Det er grunden til, at jeg afholdt den første af fire Øst/Vest Eurovisions Konferencer i 1988, og dette indenfor 12 måneder – i 1989, blot et år senere, faldt Berlinmuren, og derefter begyndte hele kommunismen at bryde sammen, selvom Rusland selv først blev fri i 1991. Jeg HANDLEDE på den Vision, jeg ’løb med den’! Allerede før friheden kom, var jeg i Østen og prædikede og tjente i tro på, at selv om synet blev forsinket, ville Gud ikke svigte, Gud ville ikke lyve, Han ville gøre, hvad Han sagde. Så stærkt det dog var! Se på vækkelsen der fejede gennem det gudløse Rusland, Ukraine og de satellitkommunistiske stater i Østeuropa – Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Gud svigter aldrig. Han gjorde det! Men kun fordi jeg løb med den vision. Det var 40 år siden, for en hel generation siden! Vi har brug for en frisk Vision, en frisk åbenbaring – det er hvad jeg beder Gud om, og det er hvad Han giver mig, en vision af hvad Han kommer til at gøre i fremtiden. Men ikke bare i fremtiden – vi må løbe med den vision NU – og ikke fortvivle! Se Joel 2:18ff: ’Da brænder Herren af nidkærhed for Sit Land, Han skåner Sit Folk. Ja, Herren VIL svare Sit Folk: ”Frygt ikke, vær glade og fryd jer, for Herren vil gøre
DIG!
STORE TING!” Dette er visionen Gud giver mig. Hvor stærk kan jeg blive på dette punkt? Og hvor stærk kan Herren være? Fordi han siger til dig: ”FRYGT IKKE, JEG VIL GØRE STORE TING!” Jeg tror, at det vi er ved at se, er en endnu STØRRE åbenbaring af Hans Kraft på jorden end noget før set. Guds Kraft mindskes ikke, selv om der er synd og ondskab i verden. Gud forandrer Sig ikke! Gud elsker stadig synderen. Han vil stadig forløse jorden. Det er derfor, at Jesus Kristus i den nærmeste fremtid kommer tilbage – for at opfylde hvert eneste Løfte, hver Vision! Men jeg venter ikke, indtil Han kommer tilbage! Jeg har en klar opgave at udføre – at åbenbare Guds Kraft og Herlighed på jorden. Det er grunden til, at jeg forbliver så stærk, fysisk, mentalt og åndeligt. Ligesom hos Moses er mine kræfter ikke formindsket. Fordi jeg er ved at se Guds Herlighed i de kommende dage, måneder og år åbenbaret på jorden! Den vision, jeg har, er, hvad Gud KAN og faktisk VIL gøre! Åh ja, der er tider, hvor jeg ligesom Habakkuk siger: ”O Herre, hvor længe skal jeg græde, og hvor længe vil Du ikke høre?” Det skete for mig i et kommunistisk fængsel, for 50 år siden i
1972, hvor jeg græd i så stor desperation, at jeg ikke kunne bede mere ... Men pludselig virkede det som om, at hele fængslets tag var blæst af. Jeg kunne føle, at englene dalede ned, jeg kunne se herligheden og Ilden og Kraften. Jeg sprang op og sang af fuld hals den berømte sang: ’Then sings my soul, my Saviour God to Thee, how great Thou art!’ – på dansk: ’O store Gud’. Men hvor så jeg dette gennembrud? I en fængselscelles nød og ubehag. Jeg har ikke haft sådan en oplevelse andre steder! Men dette er Gud! Og ligesom Habakkuk, må vi søge efter en ny vision, vi er nødt til at søge efter, at Gud vil genoplive os, vække os, Joel er fuld af dette, 2:21ff: ”Frygt ikke land, for Herren VIL gøre STORE TING! Vær ikke bange ... Glæd jer, glæd jer i Herren jeres Gud, for Han har givet jer den første regn med måde – og Han vil nedkalde den første og den sidste regn for jer ... Jeg vil give dig de år tilbage, som græshopperne har ædt … Og I skal kende, at Jeg er Herren jeres Gud og ingen anden, og Mit folk skal aldrig blive gjort til skamme!” I mine mørkeste timer i fængslet var det, hvad Herren bragte til mig: ’De, der stoler på Gud, vil aldrig blive gjort til skamme!’ Jeg ønsker at påminde dig. Uanset omstændighederne, uanset vanske-
lighederne i vore liv og i vore nationer, skal vi aldrig skamme os over vores tro og vores tillid til Gud, og på Hans Kraft og på det, Han vil gøre ... … Fordi Habakkuks profetier og Joels fører hen til Jesu Kristi genkomst! Ja, de taler også om en frygtelig lidelse. Joel 3:9ff siger: ”Hedninger, forbered jer på krig ... smed jeres plovjern om til sværd, lad den svage sige ’Jeg er stærk’. Saml jer sammen ... Lad hedningene blive vækket og komme til Josafats Dal, for der vil Jeg sidde for at dømme hedningene. Sving seglen, for kornet er modent og ondskaben er stor … Skarer i Afgørelsens Dal, for Herrens Dag er nær i Afgørelsens Dal.” DETTE er, når Herrens Herligheden vil blive åbenbaret! Vv15ff: ”Solen og lyset skal tilbageholde deres lys. Herren skal brøle fra Zion og udsende Sin Røst fra Jerusalem, og Himlene og Jorden skal ryste. Men Herren vil være Sit folks Håb og Israels børns styrke!” Hvilken vidunderlig profeti! Vær ikke modløs. Jeg ønsker, at du får den vision om, hvad Gud kan gøre! Gå ind i dit 'vagttårn' og bed, indtil Gud svarer dig og viser dig Sin Magt og Sin Herlighed! O Far, åben vore øjne, lad os komme ind på det sted i ’vagttårnet’, hvor Du svarer, når vi råber til Dig. O Gud, vær ikke tavs, men vis Din Kraft og Din Herlighed! I Jesu Navn. Amen.
3
Facebook.com/DavidGHathaway Instagram.com/DavidGHathaway
YouTube.com/EurovisionMission
@DavidGHathaway
programmer / løb Davids on-demand TV-
ende webcasts / genud
er sendelser / dokumentar
DAVIDS TRANSMISSIONER Podcast/Weekly Web TV: eurovision.org.uk/media CNL/GNC-Europe: Søndage 19:00 CET (21:00 MSK); HotBird Satellite; Online https://cnl.tv/live#cnl-eur
CNL/GNC-America: Søndage 22:00 New York City time (EDT -4); North America Stream, Amazon Fire TV, Roku TV; Online https://cnl.tv/live#cnl-am
CNL/GNC-UKRAINE: Søndage 21:00 (GMT +2); Cable and IPTV Network; Online https://cnl.tv/live#cnl-ukr
CNL/GNC-SIBERIA: Søndage 20:00 Novosibirsk time (GMT +6); Yamal 401 Satellite.
4
PRØVELSES PERIODER
I vores tilbedelse, I vores levemåde, i vores forkyndelse – og mig i min evangelisering – skal vi opfylde Joels profeti! Peter, der taler på pinsedagen i ApG. 2, citerer Joel: ”Dette er det, som blev talt af profeten: Gud sagde, i de sidste dage ville Han udgyde Sin Ånd over alt kød!” Vi har brug for at se det i dag! Bogstavelig talt. Vi lever i disse ’sidste dage’! Vi skal se Guds udgydelse over alt kød! Og det må ske med de samme tegn – ”jeres døtre skal profetere, jeres unge mænd skal se visioner, jeres gamle mænd skal drømme drømme.” Selv i min høje alder er jeg ikke en gammel mand, jeg ser stadig visioner, jeg ’drømmer’ ikke … Joel sagde også, at Gud vil ”vise undere i himlen og tegn på jorden, blod og ild og damp af røg ...”
Profetisk skulle kirken fødes ind i en tid med det mirakuløse, og jeg tror, at det er Guds intention, at vi skulle leve i det mirakuløse, og at det kun er det mirakuløse som virkelig vil overbevise de ugudelige! Se i ApG. 2:22, hvordan beskriver Peter Jesus? Han siger: ”Jesus af Nazareth,” men forskellig fra enhver anden, fordi denne mand er ”godkendt af Gud iblandt jer ved mirakler og undere og tegn, som Gud gjorde ved Ham midt iblandt jer!” Selvom vi ser Jesus udvirke miraklerne – Han helbredte de syge, gav synet til blinde, oprejste de døde – ja – så var det GUD der gjorde det GENNEM Ham! Bemærk det. Jesus havde opgivet Sin Himmelske autoritet i kraft af Sin fødsel, for at leve som et menneske – indtil Han modtog Helligånden, hvilket satte Gud i stand til at bekræfte, hvem Jesus er, ved de mirakler Han udførte. Og Gud vil udføre de samme mirakler gennem OS! Jeg har set flere mirakler end de fleste mennesker, jeg har set nogle der var helt utrolige. Fordi, for at kunne overbevise mennesker, MÅ vi se mirakler. I 2016 i Cæsarea så vi det mest utrolige mirakel. Det Romerske Amfiteater, hvor vi skulle holde vores møde, ligger lige ved kysten. På dagen for vores evangelisering blæste den stærkeste storm, de nogensinde havde oplevet ved Middelhavskysten, portalen der holder højttalerne svajede en meter i begge retninger, og politiet ville ikke lukke folk ind, fordi det skønnedes for farligt. Min stab kaldte mig ud for at kigge. Det var som en hellig vrede greb mig, og jeg sprang op på
platformen, djævelen skal IKKE stoppe dette møde! Jeg befalede: ”Jesus, Du som stillede stormen på Galilæa sø, stil nu denne storm over Middelhavet!” ØJEBLIKKELIGT stoppede den! Dette skete foran 4000 ikke-troende Jøder! Det var let at forkynde Evangeliet derefter!
Hvis Gud kan virke mirakler som dette, så er intet umuligt gennem Kraften i Jesu Navn. ”Jesus af Nazareth” – Jesus, på Hebraisk Joshua, var et almindeligt navn, men denne Jesus, fra den plagede by Nazareth, siger Peter, var ”en mand godkendt af Gud ved mirakler og undere og tegn, som GUD GJORDE." Hvem vi end er, pastor, forkynder almindelige mennesker, eller evangelister som jeg – så udfører vi ikke miraklet – GUD GØR DET! Kun Gud kan stille stormen, kun Gud kan oprejse de døde, kun Gud kan åbne blinde øjne – Men det er Gud I OS! Ved Helligånden i os! Jeg taler på denne måde, fordi i vers 23 fortsætter Peter, den samme Jesus, I tog Ham og med onde hænder korsfæstede I Ham – men GUD OPREJSTE HAM FRA DE DØDE! Jeg tror, at den tid vi bevæger os ind i kommer til at blive en af de vanskeligste prøvelses perioder for Kirken. Og det vi desperat har brug for er vækkelse! Dette ord ’vækkelse’ forekommer i King James versionen om de syv tider. I Salme 13:4 siger David bevæget: ”O Herre min Gud, genopliv MIG, ellers dør JEG!” Jeg gentager de ord nogle gange: ”Medmindre DU genopliver mig, og levendegør mig med Din Kraft – DØR JEG!” Og i Salme 138:7, og i Habakuk 3:2 lyder råbet: ”Forny Dit Arbejde O Herre!” Vi BEHØVER at Gud bevæger Sig i dag – på en mirakuløs måde – for at forny Sit Værk! Kirken BEHØVER at blive fornyet! At blive ’fornyet’ betyder, at noget er i live, har mistet det og er bragt til live igen … Hvad end du tænker om ’vækkelse’ – så har vi desperat BRUG FOR at Kirken, som har mistet sin Kraft, igen bliver LEVENDE! Der har været betydelige ’vækkelser’ i fortiden, vi BEHØVER en endnu større nu! Under Covid har vi set en periode med undertrykkelse. De fleste i min stab er Russiske og Ukrainske og har gennemlevet de kommunistiske år. Det der sker rundt om i verden i dag, ved jeg, er en kopi af, hvordan kommunisterne kontrollerede folket – med frygt! Jeg gennemlevede
David Hathaway
de dage under kommunismen, jeg arbejdede der, jeg så, hvad der skete. Kommunisterne beherskede bogstavelig talt folket ved frygt. Vi ser det i dag: I de Olympiske Lege i Japan blev en af konkurrenterne fra Hviderusland truet, fordi hun kritiserede sine trænere – lederen af den Hviderussiske Olympiske Komité er søn af den modbydelige præsident der. Hun var så bange for, hvad der ville ske med hende, da de kom for at tage hende med ud fra hendes hotelværelse og tvinge hende med på et fly tilbage til Hviderusland, råbte hun på hjælp og er blevet givet asyl i et andet land. Hendes mand flygtede til Ukraine. Sådan styrer de med frygt. I Storbritannien under Covid så vi nat efter nat ingen gode nyheder om mennesker der var kommet sig, men død, død og atter død – og kritisk syge mennesker på hospitalet – så nu, selvom friheden er vendt tilbage, er der stadig mennesker der er bange for at komme ud af deres hus, af frygt for at denne ’ting’ vil få dem. Selv nogle unge mennesker er stadig bange, fordi de ikke fik lov til at mødes med deres venner. Der er noget galt, når en regering styrer en nation gennem frygt. Men os i Kirken vi må komme til live, og blive stærke, og vi må overvinde frygten – og sprede håb og liv! Det vi har brug for nu er en Kirke tændt i Brand! Med Guds Kraft! Vi behøver endnu en Pinse! Vi behøver endnu en udgydelse af Helligånden! Jeg leder angrebet, jeg leder bevægelsen ... Nogen MÅ gøre, hvad Peter gjorde og erklære Guds Herlighed og Kraft – og gennem dette vil frelse komme! ApG. 2:21: ”Enhver, der påkalder Herrens navn, skal blive frelst!” De, der påkalder Herrens navn, skal blive befriet fra sygdom, fra synd, fra frygt ... Kirken af i dag behøver den slags udfrielse! Kirken er begrænset af frygt i stedet for af tro. Kirken har brug for at se en fornyelse af Guds Kraft. Fordi enhver – i kirken – der vil påkalde Herrens navn, de vil se Guds Kraft åbenbaret! Men dette har brug for en stærk manifestation af tro – vi bliver trods alt frelst af en tro, som i dag trænger til genoprettelse!
5
HVORFOR HAR JEG LAGT AL MIN UMAGE I RUSLAND OG UKRAINE I MERE END 70 ÅR David Hathaway 1950’erne mødte mine første evangeliske møder opbakning af Russiske og Polske flygtninge i flygtningelejrene her i UK efter 2. Verdenskrig. Og så i mere end 70 år har jeg udfoldet al min umage ovre i Rusland, Ukraine og alle de tidligere gudløse lande i Sovjetunionen. Heraf de 30 af dem siden kommunismen brød sammen, og friheden kom! Hvorfor? For uden Kristus har de intet håb. Det var med disse ord, jeg lancerede min appel om at evangelisere Sibirien og Fjernøsten i Rusland i 1994, kort efter kommunismens sammenbrud. De befandt sig i krise. Men folk i Vesten lo ad mig. De troede, at Sovjet nu havde frihed, adgang til verdens finansielle markeder og alle Vestens ’herligheder’ – det var alt det ’håb’, de havde brug for. Jeg glemmer alle mine aktiviteter bag jerntæppet fra 1961 – i hvilken tid min tro blev prøvet til det yderste, smuglende Bibler, 2 tons ad gangen, og afsonede et år i et kommunistisk fængsel på grund af det – fra 1986 profeterede jeg aktivt om faldet af Jerntæppet. Jeg holdt allerede åben evangelisering i Jerntæppelandene. Men nu, fire gange, kaldte jeg folk fra Øst og Vest til at mødes i Vesttyskland i 1988 og 89 og i 1991 og 92 – for at forberede os på den kommende frihed og et stort træk af Guds Ånd – og udfordre dem til at blive involveret i dette. Præcis som Gud havde vist mig, begyndte Jerntæppet, der havde adskilt Øst- og Vesteuropa, at falde i 1989, og i 1991 i selve Rusland. Midt i den verdensomspændende eufori talte Gud igen til mig, stadig om vækkelse, men med en stærk advarsel: ”Tiden er kort. Et andet og værre tæppe vil komme i Europa med økonomisk kollaps, ved militær magt og med åndelig kraft. Kristi Legeme må rejse sig i forbøn og åndelig krigsførelse, længe nok til at Europa kan blive frelst. Satan er allerede besejret, fordi Kristus har vundet sejren. Vækkelse er Guds løfte, fordi Han sagde: ”I de sidste dage vil jeg udgyde af Min Ånd.” Jeg så, at vi kun havde et tidsvindue til at handle. Mens vi bad og trofast evangeliserede fra det Russiske Fjernøsten til de Vestlige grænser, troede jeg, at Gud gradvist ville forlænge den tid, hvor vi
6
kunne arbejde. Og det har Han – med en utrolig demonstration af Hans Magt i Rusland, Ukraine og i alle de tidligere Østeuropæiske kommunistiske lande. At opfylde denne vision har været en total åndelig krigsførelse. Åndelig krigsførelse er ikke bare at bede – Gud ske tak for dem som beder – men det går derudad, med front mod djævelen og det redder sjæle fra helvede. Djævelen holder af at forstyrre alting. Vi vidste på forhånd, at det at bryde hans magt over russisk territorium – især i Sibirien og det Russiske Fjernøsten, hvor han har regeret uanfægtet i mindst 700 år siden Djengis Khan, og inklusive tiden under kommunismen – var nødt til at nedkalde hans vrede. Især fordi hele formålet med vores evangelisering er at opløfte og glorificere Jesu Navn og erklære Ham som Herre over alt – ’Til dette formål blev Menneskesønnen åbenbaret, at ødelægge den ondes gerninger!’ 1. Johs. 3:8. I 1993, året hvor Gud gav mig strategien til at evangelisere i Sibirien, havde jeg et møde med den dæmon, der styrer Rusland. Jeg befandt mig i Chita. Vi var de første fremmede evangelister til at gå ind i denne by, og vi havde afholdt 3dages evangelisering på stadion. Nu befandt jeg mig på et møde arrangeret af den lokale kirke i et lejet ’Kulturhus’. Jeg havde bedt sammen med forbederne bag scenen, bag tæppet, i åndelig krigsførelse. De fortalte mig, at de ikke havde nogen frihed i denne offentlige bygning, og da de påbegyndte mødet, tilskyndede Helligånden mig til at fortsætte i bøn. I mørket bag gardinet så jeg en dæmonisk skikkelse med grøn ild i øjnene – det var en buste af Lenin på en piedestal seks fod høj, og den begyndte at tale til mig: ”Jeg er søn af Lucifer. Jeg var i Lenin, og alle tror, jeg er død, men jeg lever stadig videre, og jeg er den ånd, der kontrollerer Rusland i dag.” Jeg tog autoritet i Jesu Navn, brød dens greb, rørte dens pande symbolsk som med Kristi Blod. Fra det øjeblik blev den dæmoniske forbandelse i bygningen brudt – og Evangeliet er blevet forkyndt fra de Østlige grænser af Rusland til Vest, gennem 11 tidszoner; og i Østeuropa og de tidligere kommunistiske central-asiatiske lande også. Vækkelse af en skala der ikke før er set noget som helst andet sted i verden! Alligevel
har få i Vesten virkelig støttet dette store arbejde. For mig har min største succes og glæde været Ukraine – hvor vi har set den største demonstration af enhed i Kristi Legeme noget sted på jorden. I februar 2014 så verden forfærdet men tavs til, da Putins Rusland erobrede hele Krim i et fremstød, der kun varede få dage, og de sendte sine specialstyrker ind i Østukraine, hvor de har været tilstede lige siden. Som svar på dette sammenkaldte jeg i 2015 lederne af alle Kirkerne i Ukraine til at forene sig i bøn, for at kalde på Gud for at beskytte deres nations suverænitet. Kun få troede på, at vi kunne bringe alle kirkesamfund sammen – men ved et mirakel gjorde vi det, afholdt den første Nationale bededag for Ukraine i 2016. Dette er vokset og har forsat hvert år indtil nu. Kun få dage før invasionen den 24. februar dette år, var jeg i Kiev, tjente i Kirker og på Kristen Radio. Og om aftenen den 20. februar som svar på min personlige opfordring kom lederne af alle de Evangeliske Kirker, med støtte fra alle kirkesamfund i Ukraine, sammen med mig i en forenet bøn og opfordrede Gud til at udfri nationen. Vi ved, at Putin rådfører sig med dæmoniske shamaner. Jeg bad Gud om at forvirre deres råd og vende hans eget folk imod ham. Jeg opfordrede Gud til at udfri Ukraine, ikke fordi nationen er hellig i sig selv, men fordi de er Guds udvalgte folk, og jeg opfordrede Ham til at beskytte og udfri Kirken i Ukraine, Hans Søns Legeme og Brud. Overalt, hvor vi kom frem under vores korte besøg, så vi en ubeskrivelig fredsånd hvile over folket – på møderne, på gaderne, på restauranterne, i hovedlufthavnen. To dage efter min hjemkomst invaderede Putins hær denne fredelige nation. Alt dette profetiske arbejde med bøn og evangelisering har jeg udført sammen med dig og med din støtte. Jeg vil gerne takke jer på vegne af alle de sovjetiske mennesker, som blev født ind i en verden af mørke, men som er blevet genfødt ind i Lysets Rige gennem forkyndelsen af Jesu Kristi Gode Nyheder. Dette arbejde er endnu ikke tilendebragt.
Forenet Bøn for Ukraines Fred 20. Februar 2022
7
FREDSFESTIVAL – PAKISTAN
Jeg befandt mig i mit kontor blot to dage efter min hjemkomst fra Ukraine; på dagen hvor Russerne invaderede, var jeg allerede på vej til Pakistan. Dette er ikke min missionsmark, som jeg har kendt til gennem alle disse år. Jeg havde ikke engang lyst til at tage dertil. Men henimod slutningen af sidste år, gav jeg mit ord til en ung succesfuld Russisk evangelist der arbejder i Pakistan, om at jeg ville tage med ham, fordi han sagde til mig: ”Måske husker du mig ikke, men jeg har været på dine møder i Rusland, og jeg ved, at du er en legende og en fader i troen. Jeg vil ikke have dine penge, vi vil dække alle udgifterne selv. Men jeg ønsker din kraft og din salvelse. Vil du ikke nok komme.” Så det er derfor jeg kom, fordi det er en del af mit livs opgave at opmuntre unge evangelister, specielt dem fra Rusland! Da jeg ankom, var mit hjerte i Ukraine, følgende de seneste nyheder, slag for slag, observerende hvordan Gud gav kraft til at stoppe de Russiske tanks.
8
Men i Karachi fandt jeg en moderne by med 30 millioner sjæle, 75% muslimer, 25% andre, mange ud af dem som nominelle katolikker, og mange som var åbne for Evangeliet. Jeg fandt en befolkning så venlige og høflige, farverige og frie. Vejene strømmede med tudende trafik dag og nat, tuktuks smukt dekorerede lastbiler og busser, biler af enhver slags, og motorcykler bærende helt op til fire mennesker, koner siddende på side-saddel, babyer i deres arme – og på en eller anden måde flyder alle disse strømme problemfrit ind og ud mellem hinanden, som farve løber i en vask ... Så her var jeg, som jeg havde lovet, men ikke blot med en Russisk evangelist – han havde inviteret 100 mere! Unge evangelister, ivrige efter at lære mere om hvordan man kan bevæge sig mere kraftfuldt i Helligåndens salvelse! Der gik ikke længe før jeg indså sandheden: mange af disse Russere havde Ukrainske rødder, med familie i Ukraine, og de led under desperation.
Gud har kaldet Sine sønner og døtre ud fra enhver nation, stamme og tungemål – Ukraine, Rusland, og her i Pakistan fandt vi også Hans børn. I tre aftener tjente vi overfor mere end 30.000, den første store kristne begivenhed efter Covid. Jeg fik lørdag aften til at tale. Jeg delte mit livs vidnesbyrd om, at jeg er vidnet om Guds Kraft gennem mange udfordringer og prøvelser. Vi oplevede et enormt gennembrud, og mange gav deres liv til Kristus. Efter omvendelsesbønnen begyndte mirakler af helbredelse at ske over hele feltet. Begivenheden blev streamet live på den kendte kristne tv-station 61:1, som også fungerede som vores værter her i Pakistan. De var bagefter forbløffede over den strøm af helbreds-vidnesbyrd, de modtog online!
FREDSFESTIVAL – PAKISTAN
9
NAVNET OVER ALL David Hathaway
Vi er nødt til at gå tilbage til det, som Skriften siger! Helt fra mine unge dage har jeg været meget påvirket af min far der ikke blot var en stor Guds mand, men også en Bibellærer. I mine teenageår plejede jeg at debattere Guds Ord i lang tid med ham. I de dage byggede vi på Bibelen, og den har givet mig et solidt grundlag for min tro. Jeg ønsker at tale om Kraften som findes I JESU NAVN. Vi lærer så meget fra Filipperne 2:4-9: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk også alle på de andres vel. I skal have det sind overfor hinanden, som var i Jesus Kristus, Han som havde Guds skikkelse (var ét med Ham), regnede det ikke for et rov at være lig med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da Han var trådt frem som et menneske, ydmygede Han sig og blev lydig indtil døden, ja døden på et kors. Derfor – (fordi Han ydmygede Sig selv og var lydig mod Sin Far, lydig selv til døden, gav dette Ham en position som ingen anden kan opnå) – derfor har Gud højt ophøjet Ham og skænket Ham ET NAVN, SOM ER OVER ALLE ANDRE NAVNE! Jeg ønsker at vise dig Autoriteten og Kraften, som er i JESU NAVN! Mennesker spørger mig, hvordan det kan være, at jeg ser så mange mirakler, så mange helbredelser? Mit liv har i sandhed været bemærkelsesværdigt, delvis på grund af den tid jeg har været i tjenesten og intensiteten. Kun ganske få mennesker har set de mirakler, som jeg har set og oplevet. Jeg tror, at der er en stærk Skriftmæssig grund til dette: det er kun kort tid siden, at jeg under bøn oplevede, at Herren indprendente mig den autoritet som jeg har, og de mirakler jeg ser, komme IND og GENNEM JESU NAVN. Dette er så betydningsfuldt, for Bibelen siger her i Fi-
lipperne 2:9, at Gud har højt ophøjet Ham og givet Ham et Navn som er OVER ALLE NAVNE – for at i Jesu Navn hvert knæ skal bøje sig, i Himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære. Gud har lagt al Autoritet og Kraft i Navnet Jesus! Se nu i Johs. 14:13-14, hvor Jesus selv siger: ”Hvad I end beder Faderen om I MIT NAVN, det vil Jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I om noget i Mit Navn, vil Jeg gøre det!” Det er stærkt! I Filipperne siger Paulus, at på grund af Hans lydighed imod Faderen, fordi Han kom og ydmygede Sig og var lydig selv indtil døden – for at opfylde Guds hensigt – har Gud givet Jesus et NAVN OVER ALLE ANDRE NAVNE! Og, fordi Jesus var sendt til at opfylde Guds formål, fordi Han var lydig, var Han i stand til at sige: ”Hvad end du beder Faderen om i Mit Navn, det vil Jeg gøre.” Folk spørger, at når vi beder med de syge, spørger vi så, eller beordrer vi sygdommen til at forsvinde? Se ApG. 3, Peter og Johannes går op til Templet i bønnens time. Vi kender alle dette mirakel, kort efter Pinsedagen, med helbredelsen af den mand der var født vanfør. Han bad om penge, men Peter svarer: ”Sølv og guld har jeg ikke, men det jeg har, giver jeg dig: I JESUS AF NAZARETS NAVN, stå op og gå.” Dette er selve begyndelsen på den apostoliske tjeneste, umiddelbart efter Helligåndens udgydelse, efter at Peter havde rejst sig og forkyndt sit første Evangeliske budskab, og det er det allerførste individuelt registrerede helbredelsesmirakel. Udført af apostlene. Jeg finder det interessant, at Jesus Selv mange gange må have passeret forbi den vanføre på Sin vej ind i Templet. Men det væsentlige er, at Peter siger: ”Jeg har ingen penge, men jeg vil give dig den ene ting, som jeg har – I JESU KRISTI AF NAZARETHS NAVN, rejs dig og gå!” Dette første registrerede helbredelsesmirakler
10
fandt sted gennem den Autoritet og Kraft, der er i Jesu Navn. Peter tog hans hånd og løftede ham op – det er handling – og lige der på stedet fik mandens fødder og ankler ny styrke. Han rejste sig, sprang op og gik. Jeg elsker dette billede! Her er en mand født lam, som aldrig havde gået! Jeg har selv haft børn. Når de først lærer at gå, gør de det ikke, som de senere vil. Jeg kan stadig forestille mig, at mine små børn tager deres første skridt. Men her er en voksen mand, der ikke ved, hvordan man sætter den ene fod foran den anden! Så han hopper og går, forbløffet og chokeret over det mirakel, der er sket med ham! Mirakler tiltrak skarernes opmærksomhed i Jesu liv og i den tidlige Kirkes. Så en skare stimlede sammen omkring Peter og den helbredte mand, undrende! Peter siger: ”Hvorfor ser I på os, som om vi ved egen kraft eller hellighed har fået denne mand til at gå? Vore fædres Gud har herliggjort Sin Søn Jesus” – herliggjort Ham ikke kun i opstandelsen, men i dette mirakel – ”og det er gennem tro på HANS NAVN, at denne mand er gjort stærk ... Ja, troen på Ham har givet denne mand perfekt helbredelse foran jer alle!” ApG 2:12-16. Det er helt klart – helbredelsen kom I JESU NAVN og GENNEM TRO PÅ DETTE NAVN. For tredive år siden, da jeg bad for de syge på stadionerne kort efter kommunismens sammenbrud, stod tusinder frem for at få helbredelse. Du kunne antage, hvis der var 10.000 i mængden, så ville to tredjedele have brug for et helbredelsesmirakel – det er derfor de kom – efter helbredelse! Og Gud helbredte dem! Men den tidligere kommunistiske regering i Ukraine prøvede at stoppe mig og sagde til mig: ”Du kan ikke gøre dette, medmindre du har et certifikat fra din regering som en godkendt helbreder.” Der findes ikke sådan noget! Bibelen er mit eneste certifikat. Men jeg plejede at sige til skarerne: ”Se, jeg er IKKE en helbreder. Jesus er helbrederen.” Og jeg lærte DEM at bede I HANS NAVN. Jeg citerede fra Markus 16: Jesus sagde, disse tegn skal følge dem som tror, I MIT NAVN skal de lægge hænderne på de syge, og de skal blive helbredt. Så jeg sagde til dem: ”Læg JERES hænder på jeres sygdom og påkald Jesus, og HAN vil helbrede jer.” Og jeg ledte dem i en bøn i Jesu Navn. Der er ingen
LE NAVNE! tvivl, helbredelse findes stadig I JESU NAVN. Faktisk, når jeg beder, uanset hvad jeg beder om – uanset om jeg beder for sundhed, om jeg beder over problemer, om hvad som helst – beder jeg altid i Jesu Navn. Ligesom Han sagde i Johannes 14:13: ”Hvad du end beder Faderen om i Mit Navn, det vil Jeg gøre!” Min bøn og mine anmodninger er i Jesu Navn! Jeg er overrasket over, at der findes mennesker som ikke gør det. Jeg bringer enhver anmodning i Jesu Navn: ”Fader, jeg beder Dig i Jesu Navn ...” Og det er måske den stærkeste grund til, at jeg får en meget høj grad af bønnesvar. Men – beder vi, eller befaler vi? Ja, der er tidspunkter, hvor jeg spørger. Jeg siger: ”Far, i Jesu Navn beder jeg om et mirakel ...” Det gjorde jeg, da jeg var syg. Men der er også tider, hvor vi med autoritet kan befale. Hver gang der kommer en storm under mine friluftsmøder – og jeg har oplevet det 10-12 gange – befaler jeg stormen om at gå i Jesus Navn. Senest skete det i Cæsarea ved Middelhavets kyster. De fortalte mig, at det var den største storm, de nogensinde havde set. Jeg sprang op på platformen, og jeg sagde ikke: ”O Herre, vær venlig at hjælpe, men jeg sagde: ”I Jesu Navn har jeg Myndighed, og jeg befaler stormen at stoppe!” Den stoppede med det samme! Jeg vil antage, at vi kan mærke, hvornår vi har autoriteten – og nogle af os har den. Jeg er altid fascineret af den Romerske centurion, der kom til Jesus og sagde: ”Min tjener er syg.” Jesu øjeblikkelige respons var: ”Jeg kommer til dit hus.” Men centurionen svarer: ”Nej, Du behøver ikke komme til mit hus. Du er en Mand under Autoritet. Jeg er en mand under autoritet. Jeg er en befalingsmand, og jeg har 100 mand under mig, og de gør, hvad jeg befaler. Jeg er deres officer, jeg har autoritet over dem, jeg befaler, og de adlyder. Jesus, Du er præcis det samme. Alt hvad Du behøver, er at udtale ordet – og min tjener vil blive helbredt.” Jesus gjorde så lige det, og tjeneren blev i sandhed helbredt i det det samme øjeblik! Så der er tider, hvor vi er bevidste om, at vi har den Autoritet. I min egen tjeneste sker det, at jeg siger: ”Herre gør venligst dette”, og på samme måde er der tidspunkter, hvor jeg befaler: ”I
Jesu navn befaler jeg denne blindhed at gå, jeg befaler dine øjne at åbne.” Jeg gør dette, vel vidende at jeg har Autoriteten. Det var Jesus, der sagde: ”Hvad end du beder om I MIT NAVN, det vil Jeg gøre.” Så nogle gange spørger jeg, og nogle gange, med den autoritet jeg har i Jesu Navn, befaler jeg. Fordi Filipperne 2 siger: ’Gud har højt ophøjet Jesus og givet HAM et Navn over alle andre navne.’ I den oversættelse af det Nye Testamente som jeg anvender, forekommer Jesu Navn 973 gange! Det er nær ved 1000 gange! Jesu Navn er så afgørende, så vigtigt – Han har et NAVN! I dag, hvis du taler om nogen bemærkelsesværdig – en skuespiller, en videnskabsmand, en politiker, en leder – de har et NAVN – og de er kendt under det navn, for det som de gør. Denne person har et navn som en opdagelsesrejsende, som en atlet … Du kan nævne tennisspillere, svømmere, fodboldspillere – du kan have kendskab til de specielle ting, de gør under deres navn. Men Jesus har et NAVN! Han har et NAVN udtalt af Englen Gabriel: ”Du skal give Ham navnet Jesus, for Han skal frelse Sit folk fra deres synder.” Og helt bogstaveligt, så blev Han vores frelse! Det er et specifikt NAVN, og det formidler den specifikke Autoritet og Kraft, som Gud har lagt i Jesu Navn! Kraften i min tjeneste kommer fra erkendelsen af, ligesom hos Peter og Johannes, at jeg ikke har nogen magt i mig selv. Den eneste Magt jeg har, er den magt, der er givet til mig og overført til mig gennem Jesus. Gennem Jesus, som sagde: ”Gør det ikke i din kraft, i din styrke, GØR DET I MIT NAVN.” Det er derfor at jeg, når jeg beder for de syge, siger: ”Jeg er ikke nogen helbreder, jeg er ikke en der udfører mirakler. Det skyldes Jesus! Lad os påkalde Jesu Navn! Lad os påkalde Hans Navn – uanset om du spørger, eller om dette er en tid, hvor du fornemmer, at du har en sådan autoritet, så du kan styre situationen. Ligesom høvedsmanden sagde til Jesus, så vidste jeg, at da jeg befandt mig i den storm ved Middelhavet i Cæsarea i 2016, at jeg havde en autoritet til at håndtere dette problem. Det havde ikke gavnet at stå frem der og bønfalde: ”Åh Herre, kunne Du ikke hjælpe mig med at stoppe stormen? Vi kan ikke påbegynde mødet, folket kan ikke komme ind, fordi vinden truer med at vælte portalen på scenen, mennesker kunne dø …” Nej! Det kunne jeg ikke sige! For jeg vidste i det øjeblik havde jeg Autoriteten til at befale stormen at standse. Hver eneste gang jeg har standset storme, hver eneste gang jeg har set de største mirakler, er det fordi jeg er kommet med Autoritet I JESU NAVN. Far, jeg beder om, at du vil åbne vore øjne, så vi kan forstå den Autoritet, Du har givet os i Jesu Navn. Far, herliggør det Navn, som da Peter og Johannes brugte det Navn til det første store mirakel. Herre, bring Kraften og Autoriteten tilbage, som vi har i Jesu Navn.
11
David Hathaway Da jeg modtog Helligånden i teenage årene, bad jeg Ham om troens gave. Der er så mange som tror, at de har troens gave. Men Helligåndens gaver skal være en realitet. Jakob, Herrens halvbroder, skriver i Jakob 1:3ff, at prøvelsen af vor tro virker udholdenhed, så vi må blive perfekte og hele – med andre ord, troen må prøves for at bevise sin realitet. Jakob 1:5 fortsætter: ”Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den af Gud.” Det er en stærk udfordring. Jeg prøver at udleve dette vers ved, at jeg altid prøver at spørge Gud til råds. En af mine yngre medarbejdere spurgte mig fornylig, hvordan jeg beder? Jeg tror ikke på formelle bønner. I mit fællesskab med Herren er bøn en konversation, så når jeg taler til Herren i bøn, forventer jeg også at modtage svar fra Ham. Bøn skal være mere end blot ensidig; det skal være en tovejskommunikation for at være rigtig effektiv bøn. De fleste af jer kender mit vidnesbyrd, de to gange jeg havde kræft – i 1964 da det var strubekræft, og 2002/3 da det var lungekræft – i begge tilfælde, hvor jeg bad Herren om et mirakel, bad jeg Ham også om at give mig et svar. Hvordan fik jeg svaret? Som jeg så ofte gør, sagde jeg: ”Herre, jeg ønsker at se det på skrift!” Jeg fik svaret på siderne i min Bibel – det er Guds Ord til dig og til mig! Og så ofte er det på den måde, Gud svarer mig. Selvom svaret nogle gange bare er noget, jeg fornemmer i min Ånd. Så når vi vender tilbage til Jakob 1:5ff, siger han: ”Hvis nogen mangler visdom, så lad ham bede til Gud som giver til alle mennesker gavmildt – uden at kritisere! Men bed i tro uden at vakle – for han som vakler, er som en havets bølge, drevet og kastet af viden.” Troen må vise sig med et element af stabilitet, ligesom Gud er stabil, og vi spørger, vi stoler på, vi handler på den tro. Jakob siger, manden der vakler, lad ham ikke tro, han vil modtage noget! Troen skal være konsekvent, du skal holde fast i den tro. Ellers får du ikke noget. I Jakob 2:14ff siger han: ”Hvad gavner det, hvis du siger, du har tro, men ikke har gerninger? Kan en sådan tro redde dig?” Vi ved, at vi er frelst ved tro, ikke ved vore gerninger. Men ’værker’ her er ikke i modstrid med ’tro’, det er komple-
12
mentært. Skriften siger, vi er frelst ved tro, som er Guds frie gave, Efeserne 2:8-9. Men Jakob tilføjer, hvis du har tro, men du ingen beviser har derpå, kan den tro alene så redde dig? Jakob er en praktisk mand, han siger i vers 15: ”hvis en broder eller en søster mangler klæder eller dagligt brød, og en af jer siger til dem; ”Gå bort i fred, klæd jer varmt og spis jer mæt,” gå i fred, vær velsignet, Gud vil varme dig og fylde dig …” sådan en tro er DØD!” De er sultne og hjemløse og trængende. Vær praktisk, giv dem den hjælp, de beder om! Hvad nytter det, hvis I ikke giver dem de ting, de har brug for? Med andre ord, så må din tro resultere i en eller anden handling! Jakob siger, uden ledsagende handling, uden ’gerninger’, er troen i sig selv DØD, v17. Da jeg var en ung pastor, kaldte Gud mig med en enorm udfordring, jeg tror, at det var efter en Søndagsgudstjeneste. Han sagde til mig: ”Hold op med at snakke, jeg er træt af at høre på dig. Gå ud og gør alle de ting, som du snakker om! Og kom ikke tilbage før du har gjort det!” Helligånden sagde bogstavelig talt det samme til mig, som Jakob siger her, at hvis du har tro, så må den tro blive til handling. Og vidnesbyrdet i mit liv er, at troen har ledt mig til handling. Jeg har gjort så mange ting gennem tro. Da jeg gik tilbage til 1961, hvor jeg i tro havde udtalt, at jeg ville gå ad landevejen fra Storbritannien til Jerusalem for at deltage i en stor Pinsekonference – den første, der blev afholdt i Jerusalem på Pinsedagen i 2000 år – hvor jeg var en fattig evangelist med en hustru og små børn, havde jeg ikke pengene til flybilletten. Men ved at gå ad landevejen tog det mig to års hårdt arbejde – at få visa og tilladelser til at rejse gennem de kommunistiske lande og gennem nationer, der er fjendtlige over for Israel, og få folk til at tage med mig – for at den tro, som jeg havde givet udtryk for, blev omsat til handling! Jeg havde sagt, at jeg gik, og jeg gik og bekræftede min tro ved det, jeg gjorde. Resultatet var, at det ændrede mit liv og min tjeneste! Jakob siger, at tro uden gerninger er DØD. Vor tro må kunne demonstreres; den skal omsættes til handling. I v18 fortsætter Jakob: ”Et menneske siger måske, du har tro, og jeg har gerninger.” Ja, enhver kan sige, at de har tro, men jeg lever for at demonstrere min kærlighed til Gud gennem det jeg gør. Udfordringer
er, som Jakob siger: ”Vis mig din tro uden dine gerninger, og jeg vil vise dig min tro gennem det arbejde, jeg udfører.” Den praktiske udfordring her er simpelthen, at hvis du tror og stoler på Gud, og at du er frelst ved tro, men hvis dit liv så ikke viser det, så vil jeg sige, at jeg vil demonstrere min tro gennem den måde, hvorpå jeg lever. Kun at sige at du har tro, kan bringe dig ind i et spørgsmål om ’religion’, hvor enhver religion er såkaldt ’tro’. Tro er ikke en teori eller en doktrin i en bog, det er et liv, det er en livsændrende tillid til Gud! Det liv, jeg lever, er et trosliv på Gud! Da jeg havde kræft for anden gang, lungekræft, i 2002/3, sagde jeg ligesom første gang nej til behandling. Jeg lever af tro, og ved tro afslog jeg enhver operation. Da jeg havde strubekræft i 1964, var jeg pastor for en kirke som, under min tjeneste havde set vældige mirakler. Vi har stadig avisreportager om blinde, der ser, forkrøblede, der går – det stod i den lokale avis. Min forsamling udfordrede mig virkelig idet de sagde: ”Det er alt sammen meget godt at fortælle os, at vi skal have tro. Men nu har du kræft, hvad vil du nu gøre?” Jeg måtte sige til Herren: ”Herre, jeg er nødt til at demonstrere min tro. Jeg kan ikke få en operation!” Begge gange, hvor jeg havde kræft, bad jeg i tre måneder før jeg blev helbredt, og med denne lungekræft, så kom den faktisk ud af min mund i et massivt hosteanfald! Jeg var i sengen på det tidspunkt, og de måtte brænde sengen bagefter! Så, siger Jakob, nogle mennesker siger de har tro, men de mener tro på en religion, de demonstrerer ikke tro på en levende Gud der besvarer bøn. Men i mit liv prøver jeg at demonstrere, ikke bare min tro, men min tillid til en Gud der besvarer bøn! I v19 skriver Jakob: ”Du tror, at der er én Gud, og det gør du vel i …” Dette er en udfordring jeg ofte bruger i evangelisering: ”Tror du på Gud?” – og de vil svare: ”Ja, jeg tror.” Og når jeg udfordrer dem, hvad tror du, vil nogen svare: ”Jeg tror på det hele!” Det betyder, alt og intet! Den sidste folketælling i Storbritannien registrerede, at omkring 50% af befolkningen sagde, at de troede på Gud … Men Jakob siger: ”Ja, du gør det rigtig godt, gør du ikke, idet du siger at du tror, men selv djævlene tror på Gud!!!” Ja, det gør de! Jakob siger, at de skælver – af frygt – fordi deres tro er så ægte, at de er bange for Gud og Hans Magt!!!
Forenede Nationale Bededag for Ukraine Skriften siger, at den sjæl der synder vil dø. Hvis du afviser Gud, afviser du hans frelse. Tro kommer ved at tro, at Jesus døde på et kors for dig. Men denne tro skal være noget aktivt, som ændrer dit liv! Bare at sige, ”jeg tror på Gud” betyder ikke noget. Jakob siger det ligeud: ”Selv djævelen ved, at der er en Gud.” Da jeg forkyndte som teenager, plejede jeg at citere følgende skriftsted: ”Dåren siger i sit hjerte, at der ikke er nogen Gud.” Det er noget af en udfordring for videnskabsmænd og filosoffer! Men djævelen ved, at der er en Gud. Jakob skriver i v20: ”Ved du ikke, du forfængelige, at tro uden gerninger er DØD?” Han fortsætter i v21, at Abraham blev retfærdiggjort ved gerninger, da han lagde sin søn på alteret. Jakob siger, ser du Abrahams tro på Guds Løfte – at gennem hans sæd ville Han skabe en nation så stor som sandkornene på kysten og stjernerne på himlen uden tal – så da Gud bad ham om at ofre sin søn, binder han ham i tro og lægger ham på alteret! Og først der slår Gud kniven ud af hans hånd og lader vædderen udgøre offeret i hans sted. Men da han ofrede sin søn Isak på alteret, da var Abrahams tro berettiget og bevist, v21ff, fordi han forenede sin tro med det, som han gjorde; og gennem hans gerning blev hans tro demonstreret, bevist og gjort fuldkom-
men. Og sådan gik Skriften i opfyldelse, der siger at Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed, v23. I det Gamle Testamente kom Frelsen ved at se frem til korset i forventning om, at Gud ville sørge for soningen for vor synd. Da Abraham lagde sin søn på det alter, så var det i den tro, at synd krævede et levende offer, og at Gud ville oprejse dette offer fra de døde. Og da Gud holdt kniven i Abrahams hånd, demonstrerede han, at Han, Gud, ville sende Sin Egen Søn for at være Offeret og tillade Ham at gå gennem døden for at bringe Frelse. I dag ser vores frelse tilbage, retrospektivt, og tror på, at Gud for 2000 år siden elskede verden så meget, at han gav Sin Enbårne Søn som Soning for vores synd. Så i Jakob 2:22-23 ser vi Abraham forene sin tro, med det han gjorde: Hans tro blev gjort perfekt, det blev regnet ham til retfærdighed, og han blev kaldt Guds ven! Åh, at dette kan siges om os! ”Du ser,” siger Jakob i v24, ”ved gerninger demonstreres et menneskes tro, og ikke ved tro alene.” Tro MÅ følges af fakta. ”For,” v26, ”som legemet er dødt uden ånd, således er også tro uden gerninger DØD.” ’Værkerne’ er selve ånden, der giver LIV til ’troens’ krop. Gud velsigne dig.
Irpin By, Kiev, Marts 2022
13
HERRENS GENERATION Katie Morris
Jeg læste i Mattæus 14:12-13, hvordan Jesus, da Han hørte at Johannes Døberen var blevet halshugget, tog med et skib og drog op derfra hvor han var til et ’øde sted’. Jeg gætter på et bedested. Jeg udrede mig over, hvad Han kunne have tænkt på og overvejet, hvad Han havde i sinde – ville Han opbygge Sig selv, reflektere over Skrifterne som fortalte Ham, at Han også skulle dø? Og årsagen dertil … Jeg vendte mig til Salme 22, den berømte korsfæstelses-salme: ”Min Gud, Min Gud, hvorfor har Du forladt Mig?... Du har ført Mig til dødens støv… De gennemborede Mine hænder og fødder, de delte mine klæder imellem sig og kastede lod om min kjortel ...” Men salmen fortsætter i versene 22,27-31: ”Jeg vil kundgøre Dit Navn …” Og ”Hele den vide jord skal vende sig til Herren, alle nationernes slægter skal knæle ned foran Dig … For Kongeriget tilhører Herren …” Og ”Alle der stiger ned i støvet skal kaste sig ned for Ham – ingen kan holde sig selv i live … En æt skal tjene ham og skal regnes for Herren som en GENERATION, og de skal forkynde Hans retfærdighed for et folk, der endnu skal fødes!” Så mange tanker begyndte at spire frem i mit sind! Her i denne salme så jeg opstandelsen af dem, som var gået 'ned til støvet' – døde i fortiden – og opstandelsen af et folk, der stadig skulle fødes. Men min første opmærksomhed faldt på dette ene ord: GENERATION. Jeg havde altid tænkt på en generation som 40 år, eller 70 år, som den ældre generation, den yngre generation, fremtidige generationer – en periode. Men nej! Pludselig er det større billede dette: Gud leder efter en ’GENERATION’ – født af Hans Ånd! Johannes 1:12-13 siger om Jesus: ’Alle, som tog imod ham, gav Han kraften til at blive Guds sønner, for dem, der tror på Hans Navn, som er
14
FØDT, ikke af blod eller af menneskers vilje, MEN AF GUD!’ Til den religiøse hersker, Nikodemus, sagde Jesus: ” Hvis ikke et menneske bliver FØDT PÅNY, kan han ikke se Guds Rige... det, der er født af kød, er kød, men det, der er født af Ånden, er Ånd ... For så højt elskede Gud verden, at Han gav Sin Enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt LIV.” Dette er ’GENERATIONEN’ som Gud søger, dem der er skabt, født, ved tro på Kristus – som Guds egne sønner og døtre! Paulus minder os i Romerne 3:23, at alle har syndet og mangler Guds Herlighed. Satan frarøvede Gud Sine Børn, skabt i Hans Billede, i Edens Have. Vi er derfor alle født i synd, vi er alle Adams generation, skabt i hans faldne og nu dødelige billede: ’Af støv er du kommet, og til støv skal du blive, 1. Mosebog 3:19. Folk i dag kan ikke lide syndsbegrebet, og foretrækker at tro, at deres børn er født uskyldige med et blankt hvidt ark, – hvorpå omstændigheder og mennesker skriver en historie... Jeg husker – med et smil, må jeg indrømme – første gang jeg så mit barnebarn synde. Hun og hendes stærkere tvillingbror kunne kun rulle rundt, de kunne endnu ikke sidde, endsige kravle. Den dag rullede den stærkere tvilling hen over sin lillesøster én gang for meget. Hendes lille krop blev spændt i raseri. Hun strakte sin lille arm ud med stor og bevidst effekt – og knibede sin bror og fik ham til at græde! Hvem lærte hende det? Hvordan vidste hun, at hun skulle gøre gengæld og påføre smerte? Bibelen fortæller helt åbent om Israels og den Jødiske nations synder – også om de hedenske nationers vederstyggeligheder rundt omkring. Jesus sagde ikke til Nikodemus, du er født af en retfærdig slægt, du er en hellig generation. Han sagde: Nikodemus, hvis du vil se Guds Rige, så skal du FØDES PÅNY. Han sagde ikke til de religiøse ledere på
Sin tid, I skal arve Kongeriget. Han sagde, at de var en yngel, en GENERATION AF SLANGER! Matthæus 12:34, 23:33. Dette er bestemt sandheden i 1. Mosebog 3! Og da menigmand så hen til Hans disciple efter helbredelse – og de ikke kunne helbrede drengen med epilepsi – Kaldte Jesus dem også for en ’FORVILDET GENERATION’; de havde så lidt tro på, hvem Han var, og hvad Han var kommet for at gøre. I januar sad jeg i en smuk traditionel kirkebygning sammen med en ung medarbejder. Hun spurgte mig, hvad jeg syntes om guirlanderne med den superoverdådige julepynt, røde, grønne og gyldne i overflod. Jeg sagde, at jeg godt kan lide julelys og vinterpynt på denne mørke årstid, især derhjemme og på gaden, det er muntert og hyggeligt. Men jeg sagde, det gør intet for mig rent åndeligt, for Jesu fødsel er en realitet for mig dagligt, Han er blevet født ind i mit hjerte, Han lever i mig og bliver dannet i mig. Galaterne 4:19. Hun kiggede derefter på mig, hendes ansigt skinnede af bevægelse. Og hun sagde: ”Jeg voksede op med meget søde forældre, men jeg forstod, at det, som var indeni dem, var ikke indeni mig. Nu er Kristus også indeni mig.” Hendes beskrivelse af hendes nye fødsel rørte mig dybt – og det var denne unge kvinde jeg tænkte på, mens jeg læste Salme 22 og mediterede over den generation, som Kristus kom for at dø for. Hvor dyrebart det dog er, at mens Han forberedte Sig på at dø for os, drejede Hans tanker sig om denne ’GUDGIVNE GENERATION’, disse sønner og døtre af Gud, født som Guds børn, ved Guds Vilje, fra Hans gennemborede Side. For Skriften siger: ”Du skal give Hans Sjæl et offer for synd, og Han skal se sit afkom ...” Esajas 53. ”Her er jeg og de børn, Du har givet mig ...” Esajas 8:18, Hebr. 2:13. Hans afkom, Hans offer, Hans børn, HANS ’GENERATION’. Dig og mig.
Forkyndelse af Evangeliet personligt og online: støtte HolocaustOverlevere og Fordrevne Personer.
L I T E V A G N I D T S G I SEND VENL Send venligst din gave til: EUROVISION Mission til Europa c/o Erik Rhode Petersen, Ribersgade 12 3,1. DK-8700 Horsens.
I Norge: Beløb kan indsættes på den norske postgirokonto nr.: 7874.07.05007
I Danmark: Beløb kan indsættes på reg.: 7160 Konto: 1906218
Online: eurovision.org.uk/donation Eurovision is a Registered Charity No 1126438 (a Company Limited by Guarantee Registered in England No 6638375)
OVER 70 YEARS OF MINISTRY SINCE 1950
The most important read in this current world crisis – the biography of
DAVID HATHAWAY Available on Kindle and in Paperback War in Ukraine – confused, afraid? – This book traces over 70 years of David’s unique ministry in the former Soviet Union which began under the persecution of communism. In his own words: “God has given me a vision of Russia, Europe and Israel so clear, it’s like looking down on a map of the devil’s strategy, but I also see God’s strategy, what He wants us to do. This puts an awesome responsibility on us to act.” David is known as a living legend and a hero of faith in all the former communist countries. This book reveals God’s heart, which has driven David from his earliest days – and still drives him today. We trust it will give you some clarity on prophecy as it unfolds before your eyes – and that it will inspire you to follow Jesus in the same spirit – for it is the Gospel which is the Power of God to save all who will believe. Katie Morris
TJENESTEN i 2022 UKRAINE, CENTRALASIEN, POLEN, ISRAEL
BED FOR UKRAINE Store skader på infrastrukturen – men en endnu større skade på menneskers sjæle
DIN GAVE FORLØSER EVANGLIET Send venligst din gave og evt. korrespondance til: EUROVISION Mission til Europa, c/o Erik Rhode Petersen Ribersgade 12 3,1. DK-8700 Horsens. e-mail: translator.pv.scan@gmail.com mobil: +45 2423 6327 • Beløb kan indsættes på den norske postgirokonto nr.: 7874.07.05007 • Beløb i Danmark kan indsættes på reg.: 7160 Konto: 1906218 • Online: eurovision.org.uk/donation Hvis du modtager Prophetic Vision uden at du har bestilt det, så har andre bedt os om at sende bladet til dig. Såfremt du mod forventning ikke ønsker bladet, vil vi gerne høre fra dig. Kontaktperson: Erik Rhode Petersen
PROPHETIC VISION© bliver udgivet af Eurovision Publications, 41 Healds Road, DEWSBURY WF13 4HU, UK. Tel: +44 (0)1924 453693. Dette er en profetisk tjeneste som går ud fra David Hathaway. Redaktionel direktør: David Hathaway. Redaktør: Katie Morris. Designet & produceret af: Carl Varley. Oversætter: Erik Rhode Petersen.
eurovision.org.uk Twitter: @DavidGHathaway Instagram.com/DavidGHathaway facebook.com/DavidGHathaway YouTube.com/EurovisionMission
All intellectual property rights however arising in relation to this publication including its name which may exist in any law throughout the world are vested solely in David Hathaway