David Hathaway Nr. 72 Sommer 2014
DET GODE MOD DET ONDE HVORDAN BØR KRISTNE HANDLE?!
DET GODE MOD DET ONDE – H Levushkan: Kristne i de sociale medier taler en hel del om politiske temaer lige nu, specielt om menneskerettighederne for de kristne, og især om lovgivning og tolkning af den lovgivning, der strider imod den kristne samvittighed. David: Vi må være ekstremt påpasselige, for åndelige spørgsmål er vigtigere end politiske. For 40 år siden, da jeg slap ud af et kommunistfængsel, blev jeg involveret i et program om fangers løsladelse i en kategori af folk, der blev fængslet for deres tro i de Sovjetiske kommunistlande. Det blev den største og mest succesrige Kristne kampagne nogensinde holdt i England – og vi fik den kendte prædikant Georgi Vins, leder af de Russiske Evangeliske Baptister, løsladt fra fængslet. For at opnå dette måtte vi involvere os i politiske anliggender, men til sidst måtte jeg træffe en beslutning, skulle min fremtid udspilles i den politiske arena eller i den åndelige? Jeg valgte den åndelige. Hvis jeg var fortsat i den politiske sfære, ville jeg ikke være den evangelist jeg er i dag. Som Kristne må vi beskæftige os med politiske ting, men vi må også være påpasselige med, hvordan vi prioriterer. Jeg tror på religionsfrihed. Ligesom vi ønsker frihed for de Kristne, så må vi politisk skænke frihed til andre religioner også. Da jeg kæmpede for at få Georgi Wins ud af fængslet, så var det allerstærkeste våben, jeg havde, at Rusland akkurat havde underskrevet den betydningsfulde Helsinki-overenskomsten om Menneskerettighederne (dette var i 1970’erne). For førte gang havde Rusland underskrevet en international aftale, der garanterede tale- og religionsfrihed. Det var dette, teknisk set et politisk emne, som vi brugte til at få mennesker ud af fængsel med, dem der sad der som forfulgte Kristne. Præsident Putin bliver stærkt kritiseret i den liberale Vestlige verden for hans standpunkt om, at ægteskab er noget mellem en mand og en kvinde. Jeg står sammen med Kristne i England, som er modstandere af ægteskab mellem to af samme køn, fordi Bibelen er imod
2
det! Jeg tror ikke, at det er op til regeringer at ændre på dette, men desværre har vores regering i England gjort det! Og det er ikke bare England, det er også ved at blive almengyldigt. Så på grund af denne spredning må vi blive involveret i politik, fordi Bibelen rejser et meget stort spørgsmål. Adlyder vi, der lever i samfundet som Kristne, Gud eller mennesker? Bibelen siger klart, at vi skulle adlyde dem, der bestemmer/ regerer over os – det er korrekt – men ikke når regenterne går op imod Guds styre. De fleste kender min historie som Bibelsmugler i Øst-europa i kommunismens dage. Jeg tog 2 tons Bibler med mig, hver gang jeg rejste derhen! Dette medførte, at jeg kom i fængsel. Da jeg slap fri ved et mirakel som svar på bøn, så blev jeg angrebet offentligt af nogle mennesker: ’David, du skulle ikke have smuglet Bibler ind i Rusland, kristne skulle ikke bryde loven.’ Men det fører tilbage til spørgsmålet: ’Adlyder du Gud eller mennesker?’ En indflydelsesrig mand indenfor medieverdenen kom mig til undsætning: ’Hvordan kan I finde på at anklage David for at smugle Bibler ind i det kommunistiske Rusland? For tre hundrede år siden måtte Bibler smugles ind i England!’ De blev trykt i Holland og skjult i høballer og fragtet over Kanalen. Manden, der oversatte Bibelen til Engelsk fra de oprindelige tekster blev brændt på bålet! Var det rigtigt at smugle Bibelen hemmeligt ind i England? Ja, på grund af vigtigheden i Guds Ord! Levushkan: Nogle tidligere Sovjetlande drømmer stadig om at komme ind i det Europæiske Fællesskab EU. Hvad er din mening om dette spørgsmål?! David: Mange af disse lande, der ønsker at tilslutte sig, er svage selv. Det er, hvad der skete med de Baltiske Stater, der nu er en del af EU. De havde opnået frihed fra Sovjetunionen, men de havde brug for støtte til at kunne forblive frie. Jeg advarede dem der i farens stund om, at de ville undslippe fra et nedbrydende styre blot for at havne i et andet af slagsen, som også ville kontrollere dem. Jeg forstår fuldtud trangen til at bryde
ud af den regelbundne kommunisme og opnå frihed indenfor EU. Men der er et større billede, som må betragtes – og dette bliver et meget stort emne – Bibelen taler om ’en verdensregering’, der modstår Gud. Historien viser, at der har været gjort mange forsøg på at etablere denne ’verdensregering’. I moderne historie har vi været vidne til Illuminati, den Franske Revolution, Napoleon, kommunisme (som i virkeligheden blev eksporteret fra Vesten ind i Rusland) ... Og nu de finansielle magter. Dette er kræfter, der efterstræber kontrol over hele verden, og den Europæiske Union er en del af denne verdensorden. Denne verdensorden er i realiteten en slagmark mellem godt og ondt. Mellem Gud og djævelen. Frimurerne ser det også som en kamp mellem godt og ondt – men de siger, at Gud (Adonai) er ond, og djævelen (Lucifer) er god! Dette er fuldstændig forkert! Gud er god og djævelen er ond, og denne verden er slagmarken. Dette er årsagen til, at vi står i sådan en kamp som kristne! Det er ikke kun et politisk spørgsmål, det er et åndeligt slag, og på dette tidspunkt af historien er djævelens kraft tiltagende. Jeg ser den politiske side, men jeg fortaber mig ikke i politik. Hvis jeg tror, at vi befinder os i et slag mellem Gud og djævelen, så udfordrer det mig til at gøre det, jeg gør – at forkynde Evangeliet! Fordi kun Evangeliets kraft kan forvandle mennesker og forvandle verden! Gud kommer til at vinde dette slag – vi ved dette, fordi vi har læst det i Bogen! Dette er vores styrke – vi ved, at Kristus i sidste ende vil stå med sejren. Levushkan: Mange mennesker forventer, at pastoren, lederen, den åndelige ’professionelle’ skal gøre arbejdet. De giver penge og støtter, men de ser ikke, at det at kunne forkynde Evangeliet, er deres opgave. Hvad mener du om dette? David: At forkynde Evangeliet er ikke en opgave for de ’professionelle’! Det jeg gør, udspringer fra hjertet, og det sker ikke, fordi jeg er en ’professionel’ evan-
Prophetic P rophetic
HVORDAN BØR VI HANDLE?! Davids interview med Pavel Levushkan, december 2013
gelist! Hvordan skal du kunne overbevise nogen som helst, medmindre det, du siger, kommer fra hjertet? Jeg forkynder sandheden om den Kristus, der har forvandlet mit liv! Du kan beholde dine ’professionelle’ – men jeg kommer til at tale ud fra mine erfaringer og fra mit hjerte. Når Jesus beskæftigede sig med de almindelige mennesker, da så Han deres behov, Han betjente dem. Jeg forsøger at ’betjene’ folk, jeg forsøger ikke at påtvinge dem noget – ikke helbredelse, ej heller behandling af afhængighed og synd – jeg længes efter at se menneskers liv forvandlet, helbredt, genoprettet helt. Der er tider, vi må være stærke og tage til genmæle overfor dem, der taler Evangeliet imod. Og hvis vi er vidne til synd, kan vi fordømme den, men vi må være påpasselige – Jesus lærte os at tage afstand fra synden, men at elske synderen! Jeg elsker syndere. Jeg tilbragte et år i et kommunistfængsel som straf for Bibelsmugling og for at prædike i undergrundskirkerne under de værste år i Sovjetunionen. Jeg befandt mig sammen med almindelige kriminelle, min bedste ven var en morder! Det gjorde det muligt for mig at se, hvem disse mennesker var – nogens ægtemand, søn, far, bror – almindelige mennesker! Det er derfor Gud sendte Sin Søn til verden, for at Han kunne leve iblandt os og elske os, som dem vi er! Ikke for at se på os som ’synderen’, men for at se vore behov! Vort behov for forløsning! Det er det, som driver mig frem!
– det er en kraftfuld oplevelse! Så vil du kunne tale ud fra en personlig erfaring, fordi du selv har oplevet udfrielse, frelse! Ja, vi er nødt til at leve et helligt liv, men tag nu ikke fejl ... Tænk ikke at vejen til et ’helligt’ liv indebærer isolation – ’se ikke på en kvinde, hav ikke noget med penge at gøre, bliv ikke involveret i ’verden’ ... Dette sætter dig under et enormt pres. Nej, min frelse og din, må bestå prøven med at leve i denne verden! For mig er helllighed ikke at være lukket inde i kloster eller at være isoleret fra verden, sådan at du aldrig synder, aldrig bliver fristet. For mig er hellighed at leve i en syndig verden – som Jesus gjorde – og at Guds kraft i dig overvinder fristelsen. Levushkan: Der er krise i Kirken – Katolikker, Ortodokse, Evangeliske eller Karismatikere – og alle snakker om det. Vil Kirken overleve krisen? David: Dette er et meget stort og vanskeligt spørgsmål. Ved at have ar-
Evangelisering har fyldt hele mit liv i mere end 60 år, men jeg udfører det ikke som profession, men fordi det er en kaldelse – fra Gud – og en gave fra Ham. Det er Gud, der kalder os som apostle, profeter, pastorer, lærere og evangelister ... Så dit liv må være ret overfor Gud, og Bibelen nedlægger et stramt moralkodeks og en Kristen karakter – som vi må udvise lydighed overfor. Men alt dette kommer fra en oplevelse i vore hjerter. Sommetider er de bedste prædikanter de mænd, der kommer fra syndens dybder. Hvis du har været ’helt dernede’, og Gud har sat dig fri – WOW
3
DET GODE MOD DET ONDE – HVORDAN BØR VI HANDLE?! bejdet meget med Jøder I den sidste tid har jeg fået et nyt perspektiv på tingene. De Messianske Jøder, der er kommet til tro på Messias, er ikke blevet forenede. Sommetider tænker jeg, at de er mere splittede i forskellige segmenter end den Kristne Kirke! Argumenterne om de skal beholde den Jødiske lov, og hvilke love – gør det så kompliceret, når der er lige så mange opfattelser, som der er grupper! Nu begynder jeg at se opdelinger i den Kristne Kirke på samme måde. Min personlige mening er, at HELE Kirken er gledet bort fra Guds oprindelige koncept! Dette skete på en signifikant måde, da Kirken blev fuldt legitimeret af det Romerske Imperium i det 3. århundrede efter Kristus. Der kom så mange mennesker ind i Kirken, og de bragte en hel del af deres hedenskab med sig (festivaller og ’helgener’ med specielle kræfter), mixet godt sammen med et element af ’Gammeltestamentlig’ Kristendom (præsteskab, alter, ofre). Vi lever i en tid, hvor vi må genbehandle vor tro. Vi må gå tilbage til et Ny Testamentligt mønster, genkende hvordan de første disciple tilbad og udlevede deres tro, hvilke prioriteringer de havde. Dette er et meget vigtig emne, fordi vi er nødt til at indse, at der er problemer i Kirken. Faren i enhver religiøs gruppe er, når vi udskifter hjertets tro med et ritual, der til sidst bliver et mønster i, hvad du gør i stedet for troen selv. Tro må være en erfaring i dit hjerte. Vi må vende tilbage til anerkendelsen af, hvem Jesus er og basere vor tro på Ham og på Hans Ord! Bibelen siger, at alene Kristus er Hovedet for Kirken! Da jeg først kom til Litauen for fire år siden, arbejdede alle kirkesamfundene sammen – Katolikkerne, Pinsekirkerne, de Evangeliske, Lutheranerne. Det der bevægede mig, var det brev, jeg modtog bagefter fra lederne af alle samfundene, hvor de skrev: David skilte os ikke ud fra hinanden, han forenede os ved at forkynde Evangeliet. At forkynde Evangeliet er det første og det sidste bud fra Kristus til Kirken. Jeg tror ikke, at vi nogensinde vil komme til at forene alle forskellene mellem Kirken og forsamlingerne. Men vi skulle forenes på dette ene punkt: erklæringen om Guds rige, frelse fra synd, hvem du end er, troen på Kristi genkomst og den kommende dom. Levushkan: På grund af skandalerne og problemerne i kirkerne, er mange men-
4
nesker blevet fornærmede og har mistet tilliden til Kristendom. Hvad ville du sige til sådanne mennesker? David: Jeg er klar over, at der er et stort antal mennesker, som har forladt kirken. Alt for mange. Normalt er det, fordi de er desillusionerede over det, de ser, for i et vist omfang er det, de ser og hører ikke, hvad der findes i Bibelen. I Bibelen er landet Israel et billede på Kirken, et billede på dannelsen af Guds folk. Igennem de tusinder af år i deres historie er de ’oppe’, og så er de ’nede’. Gud virker mirakler – og de tjener Ham. Så vender de ryggen til Gud og tilbeder afguder. Op og ned. Det er det samme med Kirken. Vi behøver en ny tid med åndelig vækkelse. Jeg taler med en vis autoritet, idet jeg bor i det England, som jeg jo gør, fordi vi har haft adskillige betydningsfulde vækkelser, hvor der kom en virkelig bevægelse af Guds Ånd, der genoprettede troen. Min fader blev omvendt under den Walisiske Vækkelse – den nåede ud til alle kirker, og hver eneste kirke blev fyldt op. Kirkerne og folkene blev forvandlet! Det samme skete også under John og Charles Wesley – medlemmer af The Church of England, som modtog evangeliseringens ånd, forkyndte Evangeliet – og blev smidt ud af the Church of England, idet de fik den besked, at man ikke kunne forkynde udenfor kirkebygningen! John Wesley prædikede for titusindvis af mennesker ude i det fri! Men den vækkelse forvandlede England! I skolen lærte jeg, at det var den eneste ting, der reddede England fra ødelæggelse under den Franske
Revolution – forkyndelsen af Evangeliet ved John og Charles Wesley! Det vi har brug for i Kirkerne i dag er en ny trosvækkelse. Vores Engelske ord ’vækkelse’ er fra et Fransk ord, der betyder: at blive ført tilbage til livet – noget som havde liv, mistede det, og blev genoplivet. Dette er den ånd, Kirken har brug for, en ånd der skaffer sig af med det, som er dødt, og bringer nyt liv, en virkelig åndelig opvækkelse! Vi star lige på kanten til det nu. Alle Kirker behøver dette – Katolske, Evangeliske, Karismatiske – ethvert kirkesamfund. Det kommer ikke til at ske gennem politik eller gennem religiøse ’professionelle’ – det kan kun tilvejebringes ad en vej, gennem en guddommelig udgydelse af Guds Ånd, Guds eget liv. Mennesker behøver Gud, men de har så travlt, har så mange problemer – med helbred, med arbejde, penge, familie og ægteskab. Medmindre Kirken kan give et praktisk livsforvandlende svar til manden på gaden, så er Kirken nytteløs og irrelevant for ham. Det er det, Jesus gjorde – Han kom for at give personligt svar til den enkelte – til den prostituerede, den blinde, synderen – Han kom med svaret. Kun Kristus har svaret.
Prophetic P rophetic
Islam kommer ikke til at regere verden, heller ikke Frimurerne, Bilderbergerne, Illuminati eller de Vantro. Skræmmekampagner er det helt store hit i dag. Formålet for enhver regering er at skabe frygt gennem dets politi- og militærstyrker, gennem negative rapporter som f.eks den globale opvarmning, international gæld og global vold. Disse giftige cocktails bliver dryppet ud over befolkningen gennem TV og øvrige medier, så mennesker bliver fastholdt i en konstant tilstand af frygt, bekymring og stress. Kirken, som er bestemt til at være Lyset i en mørk verden, går i fare for at blive skræmt og truet af denne verdens gud, Satan, gennem politiske systemer, der skaber frygt. Kommunismen er en af disse systemer, som skabte frygt ved indtil nu at have myrdet 94 millioner mennesker. Et andet sytem var Nazisterne. Deres radikale krigsmageri resulterede i 55 milioner dræbte under 2. Verdenskrig. Selv så effektive, som disse politiske systemer var, så overgik Satans næste mesterstykke dem begge. Som et overmåde intelligent væsen, tog denne verdens Gud sine allermest effektive våben i anvendelse, dræbermaskinen (fra kommunisterne) og den radikale fanatisme (fra nazisterne) og forenede dem i en enkelt styrke, Islam. Næret af kraftfuld Anti-Semitisme og anti-Kristen ånd, er denne trussel opsat på udslette Israel og ødelægge Kirken. Men dette vil ikke ske! Denne verdens Gud er vel stærk, men Guden over alle guder er stærkere. Mørkets fyrste er vel magtfuld, men kongernes Konge har større kraft. Fluernes herre er vel mægtig, men herrernes Herre er almægtig, i virkeligheden kaldes Han den Almægtige! Den Almægtige Gud sendte i Sin perfekte strategi, Jesus, Jeshua, denne verdens Lys, til at invadere den mørke prins’ domæne og tage kampen op mod fjenden. Jesu ord på korset – ’det er fuldbragt’ – var en profetisk deklaration overfor denne verdens gud ’du er færdig’! Da Jesus nedsteg, sparkede Han helvedes porte ind og nedsablede fjenden og afvæbnede og uskadeliggjorde alt det sataniske vælde: ”Han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.” – (Kol. 2:15.) I vor tid har vi været vidne til, at et forbløffende antal mennesker, som var gjort til slaver af kommunisterne, er kommet til Kristus i milliontal! Da Nazisterne søgte at udslette Jøderne og tilintetgøre Kristendommen, gendannede Gud spektakulært staten Israel i 1948 efter 2000 år i eksil, og sendte store vækkelser til Kirken som resulterede i 2,3 milliarder medlemmer i dag. Forestillingen om Jeshuas sejr over mørkets kræfter ses i de sidste dage – i vor tid – når Gud udgyder Sin Helligånd: ’Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af Min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme. – (Apg. 2:17.) Dette taler om den mægtige,
kontinuerlige udgydelse gennem de sidste 2000 år, som har bragt millioner ind i Guds Rige. Det taler om den mægtige udgydelse i vor tid, hvor 2,5 millioner mennesker kommer til tro på Messias hvert år, til sammenligning med 865.000 der omvender sig til Islam, 200,000 alene i England! Nogle statistikere siger, at hver time konverterer 667 Muslimer til Kristus, det er: 16.000 hver eneste dag, 112.000 hver uge, 500.000 hver måned, 6 millioner hvert år! Grunden til at jeg fæster lid til disse statistikker skyldes, at Jeshua, denne verdens Frelser, udgyder af Sin Ånd over alle mennesker fra hver stamme og fra alle nationer, inklusive de Muslimske lande! Mange ledende Muslimer har visioner om Jeshua og om Israel. Fornylig sagde en Shia Ayatollah efter et tre timer langt møde med kristne i Bagdad: ”Vi som Shia Muslimer må elske Jøderne, vi som Shia Muslimer må både elske og støtte Israel, mennesker må fortælle Shiaerne at uden Israel har vi ingen fremtid.” Han sagde ikke, at han var enig i alt, hvad Israel foretager sig, men han sagde, at Israel er det suveræne hjemland for det Jødiske folk. Den Amerikanske kommunikations-strateg og forfatter af ’The Last Jihad’, Joel Rosenberger skriver i sin artikel ’Den Ufortalte Historie’: ’Bibelens Gud bevæger sig i kraft i Mellemøsten for at drage mænd, kvinder og børn til Sit Hjerte og adoptere dem ind i Sin familie i hidtil uset antal. Flere Muslimer er kommet til tro på Jesus Kristus i løbet af de sidste 30 år, og især gennem de sidste 7-10 år, end på noget andet tidspunkt i menneskets historie. Der foregår en vækkelse mellem oldtidens Katolikker, i de Koptiske og Kaldæiske kirker. I dag bliver kirken genrejst i det land, hvor den blev født (www.joelrosenberg.com). Ifølge Katolske statistikere er der over 180 millioner genfødte og åndsfyldte Katolikker på verdensplan. En af de største Kirker i Mellemøsten er den Koptiske ’Cave’ Kirke i Kairo, hvor 20.000 troende, mange af dem tidligere Muslimer, beder for vækkelse. Islam kommer ikke til at regere verden, ’Jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund..’ – (Habakuk 2:14.) Jorden bliver ikke gjort mørkere, som mange kristne frygter, men jorden bliver lysere, eftersom vi ser ’retfærdighedens sol stråle frem, under dens vinger er der helbredelse’. – (Malakias 3:20). Jorden tilhører Herren – den tilhører Jeshua, som afsatte denne verdens Gud og besejrede ham på korset, og stillede ham offentligt til skue! Dette indebærer ikke, at Satan ikke vil kæmpe, eller at han bare vil opgive sine tvangstanker om at udslette Israel og ødelægge Kirken. Dette siger ikke, at krig vil ophøre og Anti-Semitismen stoppe. Ej heller standser nedslagtningen og forfølgelsen af de Kristne. Dette indebærer heller ikke, at verdens regeringer vil stoppe med deres skræmmekampagner, eller at de vil prøve at beskytte Israel og respektere Kirken. Men djævelens egen store drøm om at se en Verdensregering er dømt til at lide nederlag;
den falder fra hinanden i sit forsøg på at rejse sig, lige her mens du læser dette. Islam er dømt til at få et bragende nederlag. Skønt det nedtonede og stort set urapporterede Holocaust ved Muslimernes hånd, som dræber omkring 200.000 Kristne hvert år, fremstår, som om Islam vinder, så vil det ved sin afslutning vise sig at få et bragende nederlag eftersom ’martyrerenes blod er kristensæd’ (Tertullian). For hver kristen, der lider martyrdøden gennem Islamisk Jihad, vender tredive Muslimer sig til Kristus. For hver Kirke de nedbrænder, rejser der sig i stribevis af kristne Kirker op i Muslimske lande over hele verden. Fjenden vil fortsætte med at forårsage kaos i sit forsøg på at stoppe Kirken i at overtage hans territorium, plyndre hans domæne og befri hans fanger. Men han kan ikke standse det store skue af Guds folk iklædt den samme kraft, som rejste Jeshua fra døden, som går ud i alverden for at besejre fjendebesat territorium og proklamere de Gode Nyheder om, at Jesus Kristus er kongernes Konge og herrernes Herre. Og at Han skal regere – og ikke Islam, Frimurerne, Bilderbergerne, Illuminati eller One World-drømmerne, der lider under Satans vrangforestillinger om egen storhed. Lad dette være vor vision, vort budskab og vort fokus. For Jeshua har sagt ’frygt ikke’, vi skal ikke være bange for fremtiden eller de såkaldte menneskelige eller dæmoniske kræfter, for større er den Gud, der bor i os, end denne verdens Gud. Det, fjenden er allermest bange for, er disse frygtløse erobrere, som vandrer i den fulde kraft fra den opstandne Frelser! Det er denne kraft, der bliver udgydt i de sidste dage, dynamisk Helligåndskraft fra det Højeste! Overfor dette er fjendens våben uduelige! Gennem disse folk, som er således udrustede – det er os – avancerer Guds Rige kraftigt, og fjendens herredømme vil ophøre. Denne verdens guds herredømme vil få et bragende nederlag, men på Messias’ Kongerige vil der ikke blive nogen ende!
5
Anton og hans bedstemor fortæller deres historie – HÅB IMOD HÅB – til kameraet, Israel, marts 2013 Anton: Hallo, mit navn er Anton. Jeg er 32 år gammel. Jeg ønsker at fortælle jer en forbløffende historie, som jeg oplevede for 11 år siden i byen Perm i Rusland. Denne historie handler om Guds storhed, og om det store mirakel, Gud gjorde i mit liv. Takket være dette mirakel er jeg i live i dag. Uden overdrivelse kan jeg, takket være Gud, på grund af Hans kraft, sige, at jeg er, hvad jeg er i dag.
Tidligere, mens jeg levede et hårdt, kriminelt liv, var jeg stofmisbruger. Selvfølgelig medfører sådan en livsstil jævnlige tilbageholdelser af politiet, mange strafferegistre, sygdomme. En gang da jeg var i fængsel, i vinteren 2002, var cellerne så overfyldte, at jeg levede under de værst tænkelige vilkår, resulatet var, at jeg fik koldbrand i mit ben. Alt skete så hurtigt, at jeg ikke kunne holde rede på det. Og selvfølgelig fortalte fængselslægerne mig, at de ikke kunne hjælpe mig. Benet var fuld af nekrose – dødt væv med risiko for nekrose i knoglerne. Jeg kunne ikke gå, spise eller drikke. Jeg fik en omfattende blodforgiftning. Det meste af tiden var jeg bevidstløs eller ude af stand til at sove. Og ingen tog sig af mig. Takket være min mor skete miraklet, at jeg under politiledsagelse blev overflyttet til byens hospital. Men også der forventede jeg intet godt, da lægerne undersøgte min tilstand. Jeg vejede da kun omkring 40 kg. Jeg var udmattet, jeg var
6
næsten aldrig ved fuld bevidsthed, jeg havde alvorlige smerter. Mit ben var helt sort, og på grund af nekrosen var det stift, så jeg ikke længere kunne bøje det. Lægerne sagde, at jeg ingen chancer havde for at overleve – den eneste chance – at benet blev amputeret, og det skulle ske så hurtigt som muligt. Og så fortalte nogle ikke-troende mig, at Evangelist David Hathaway skulle komme til vores by. Mine venner, min mor og min bedstemor rakte ud efter denne anledning som det sidste håb, fordi jeg ingen anden chance havde. Ingen stolede på lægerne, og jeg selv troede ikke, at jeg ville overleve. Jeg var i en meget kritisk fase. Jeg blev bogstavelig talt taget med på en båre til hallen, hvor evangeliseringen skulle finde sted. Jeg var kun lige akkurat ved bevidsthed. David Hathaway bad for mig i Jesu Kristi Navn. Først så det ud til, at der ingenting skete. Jeg var i så svag en tilstand, at jeg kun mindes de dage
som i en tåge. Jeg havde så stærke smerter, at jeg hele tiden kun var ved bevidsthed i få øjeblikke, for derefter igen at forsvinde et eller andet sted hen. Bedstemor: Anton var syg og var på hospitalet i en alvorlig sygdomstilstand. Jeg tror på Guds mirakler og på Hans helbredelse. Og da David Hathaway kom til Perm, tog vi Anton med til hans møde på en båre den første dag. Næste dag løb jeg hen til David og tryglede ham om at komme med til hospitalet til Anton og igen bede for hans helbredelse, fordi han lå på sit yderste nu. Anton: Søndag blev det sidste møde holdt, og om mandagen kom David til mig på hospitalet. Han var der kun i fem minutter, men de fem minutter forvandlede bogstavelig talt mit liv. Da han bad for mig der på hospitalet, lå jeg ned og kunne ikke stå ud af sengen. Vi var der, hvor der skulle tages stilling til amputationen, og jeg havde samtykke-erklæringsformularen liggende klar til at blive underskrevet af mig. Og jeg ønskede at gøre det, fordi jeg tænkte, at på den måde ville smerterne så forsvinde. Efter bønnen sagde David til min mor og bedstemor: ”Hvad end der sker, så lad dem ikke skære hans ben af ...” Nogle måtte tænke, dette er skørt. Lægerne tænkte
Prophetic P rophetic
dette. Da de hørte, der var kommet en prædikant, som ikke ville lade mit ben blive amputeret, så lavede de et vanvittighedstegn, vred deres fingre rundt mod deres hoveder og ønskede at smide mig ud af hospitalet, fordi jeg ikke ville rette mig efter deres anvisninger ...
for dette, blev min bedstemor også helbredt ved en af David Hathaways kampagner. Hun var plaget af alvorlig astma, hun hostede og var ved at kvæles. Hun havde lidt under det i over 70 år. Hun modtog et virkeligt mirakel, det forsvandt fuldstændig.
Bedstemor: Jeg var meget overgivet til Gud, jeg troede på helbredelse, og på at Gud ville hjælpe på en eller anden måde. Og gennem Davids bøn hjalp Gud Anton!
Og det mest fantastiske for mig i hele denne historie – er et mirakel, der virkelig forbløffer mig – efter denne bøn sagde David disse ord – hvordan kunne han vide det, det var helt fantastisk, det var et sådant mirakel, der tog rigtig lang tid, mange år om at gå i opfyldelse – David sagde: ”Du vil komme til at vidne sammen med mig i Israel!” Han vidste ikke, at jeg havde jødiske rødder. Men jeg gik ikke med tanker om, min mor havde ingen sådanne tanker om at flytte til Israel. Disse ord lød, som om de kom ude fra det ydre rum, uvirkelige. Og nu, her efter 11 år befinder jeg mig her i Israel, på egne ben, helbredt. Gud udførte sådan et stort mirakel. Vi troede på Guds Ord: som var begyndelsen på den helbredelse der var undervejs. Gud helbredte mit ben, min lever, forvandlede mit liv. Jeg har en smuk hustru, to vidunderlige, sunde børn, jeg er ikke længere en kriminel, ingen stofmisbruger, jeg lider ikke af nogen sygdomme, jeg sidder ikke i fængsel, jeg er totalt fri! Jeg tjener Gud,
Anton: Det skete ikke lige på et øjeblik, at mit ben voksede ud som et nyt ben, så alt det gamle forsvandt, og alt det nye voksede frem – nej. Det tog kun en uge, før jeg stod op på krykker. Ja – bare en uges senere var jeg oppe at gå med krykker, jeg begyndte at gå omkring for at strække benet! Og videre skridt for skridt ... Selvfølgelig havde jeg konsulteret forskellige klinikker, hvor de udførte hudtransplationer, men da helbredelsesprocessen først var begyndt – forsvandt sygdommen. Der var ikke noget håb for mig, det er et faktum. En komité af professorer, læger og kirurger levnede mig slet ingen chancer overhovedet. Alt var håbløst. Men Gud påbegyndte sit værk. Og jeg begyndte at tro på, at jeg kunne overleve. Året forud
jeg kommer i en kirke, og jeg spiller i lovsangskoret på saxofon. Og jeg elsker Gud. Mit liv forvandledes drastisk. Og her er jeg i Israel! Det er et år og tre måneder siden vores familie immigrerede til Israel. Vi bor i byen Ashdod. Lovet være Gud!
Bedstemor: Jeg apellerer til alle og enhver, troende eller ikke-troende. Lad os stole på Gud, anstrenge os for at komme til Ham! Spørg Ham om hjælp, og Han vil hjælpe dig! Gør dette,
og mist ikke håbet, hvis du har nogen, som er syg eller i synd, eller hvis du selv er syg eller syndig. Håb, og Gud vil hjælpe dig!
Anton: Jeg ønsker at sige noget til alle, der har et problem. Jeg ved, hvad en desperat situation er for noget, Jeg ved, hvad en alvorlig sygdom er, jeg ved, hvordan det er at stå med det ene ben i graven. Jeg siger dette uden overdrivelse. Men jeg kom igennem det. Jeg ønsker at tale til alle, der har mistet alt håb, og som ingen udvej ser. Jeg ønsker at sige – mist ikke håbet! Mist ikke troen! Der findes en Gud! I Himlen findes der en Gud! Jesus er den Helbreder, der kan forvandle alting, som
kan give dig håb, som kan udrette forbløffende ting, som du end ikke kan forestille dig! Du kan ikke forestille dig, hvordan Han kan vende op og ned på alting, og at alle dine problemer kan ende godt. Ret din opmærksomhed mod Guds Levende Ord. Lær at bede, bed højt, fordi det hjælper din tro til at fænge i dig. Det er som en såsæd. Tag dette frø. Læs Guds Ord. Og bed til Gud, tro Gud. Med Gud er ingenting umuligt, for Ham findes der ingen umulige situationer. Gud er stor!
7
Jeg blev engang i et Tv-interview spurgt om, hvorfor jeg oplever så mange helbredelsesmirakler på mine møder. Det skyldes bestemt ikke ’atmosfæren’, den smukke musik, den afrundede præsentation, ikke engang den ærefrygtindgydende tilstedeværelse af Helligånden. Nej, jeg huskede de støvede stadioner i Rusland og Ukraine, ituslåede sæder, ringe forstærkere, tusindvis af mennesker der skubbede for at blive berørt af Herren, skarer ude af kontrol, desperate skrig og råb. Hjælpeløse mennesker, snavsede bandager, åbne sår, stinkende lidelser. Folk, der står midt i livet, ser rigtig gamle ud på grund af deres fattigdom og deres lidelser. Ingen medicin, ingen læger til rådighed, eller hospitaler. Over hele stadion ligger der sådan en desperat fornemmelse af, at uden Jesus, hvis han ikke lever nu, hvis ingen kender Ham, så er der ikke noget håb. Mit svar var dette: grunden til at jeg oplever så mange mirakler, er det desperate behov hos mennesker for at finde Jesus – og desperationen hos Jesus for at finde de mennesker, der virkelig ønsker Ham.
I Vestens komfort siger mennesker til mig: ”Bed for mig, for hvis ikke jeg bliver helbredt, så går jeg bare til lægen eller til hospitalet, og så helbreder de mig.” Men i Rusland, i Polen og selv i Israel siger de: ”Bed for mig. Uden Kristus har jeg intet håb, og jeg vil dø en smertelig død!” De er desperate efter Ham. I Bibelen siger Jesus: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen Mig og åbner døren, vil Jeg gå ind til ham!” (Åb. 3:20.) Jesus er mere villig efter at komme til os, end vi er villige til at tage imod Ham! Jeg prøver at fortælle mennesker, hvor enkelt det er at modtage Jesus. Alt, hvad du behøver at gøre er, at opføre dig som en druknende mand: hold op med at kæmpe, giv slip på dit lille bitte stykke drivtømmer, og lad Ham redde dig. Jeg forstår, at et problem for en redningsmand er, at den druknende kæmper så meget, at det er svært for den druknende at stole på sin redningsmand! Den vidunderlige salmedigter udtrykker det så stærkt: ”Just som jeg er, helt uden forsvar, men fordi dit blod det
Bed gerne sammen med mig – i september i år holder vi vores største evangelisering nogensinde – i Polen. Polen holder stand i Centraleuropa, hærget af både Øst og Vest i nyere tid, og mordstedet af Europas Jøder i Holocaust under 2. Verdenskrig, i Auschwitz. Vi forventer i titusindvis, ja, hundredtusindvis eller flere. Mennesker har brug for Kristus.
8
randt for mig … så kommer jeg til dig!” Helbredelse, udfrielse, tilgivelse … hold op med at kæmpe for at redde dig selv, slap af og lad Ham befri dig! I Rusland, i Østeuropa ønsker de at blive berørt, ønsker de at blive elsket, ønsker de noget personligt. Men det er bare sådan, det er for dig. Mange af jer, der læser dette, har hemmelige problemer, I ikke kan dele med andre; de er for dybe, for personlige. Fortæl det alt sammen til Jesus. Det er den eneste vej til at blive helbredt, befriet, sat fri. Han kender det allerede, Han forstår og Han venter på, at du skal komme til Ham. Han levede her på jorden, som du, for at kunne forstå alle problemerne vi møder, det er grunden til, at Han ikke fordømte den prostituerede, men gav hende kraft gennem Sit ’synd ikke mere’! Tal til Ham. Han lytter. Bed Ham om at tilgive din synd, at helbrede dig. Han elsker dig – Han vil svare dig!
Ligesom Paulus, har jeg brug for, at I sender mig, jeg kan ikke gøre dette uden jeres støtte. Paulus skrev: ’Enhver, som påkalder Herrens Navn skal frelses. Men hvordan skal de påkalde Ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på Ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt?’ (Rom. 10:13-15.)
DIN GAVE HJÆLPER OS MED AT BRINGE KRISTUS TIL MENNESKER!
SEND VENLIGST DIN GAVE TIL EUROVISION Mission til Europa Postboks 106, DK-8700 Horsens.
Check kan vedlægges til: EUROVISION MISSION TIL EUROPA.
I Norge:
Beløb kan indsættes på den norske postgirokonto nr. 0806-1910604.
I Danmark:
Indbetaling på dansk postgirokonto nr. 1-662-2737. Betaling kan også foretages via Access/Visa.
Online:
Eurovision is a Registered Charity No 1126438 (a Company Limited by Guarantee Registered in England No 6638375)
www.propheticvision.org.uk/securedonation.htm Dr. Johannes Muhlig. e-mail: johannes@muhlig.dk Mobil +45 22664222
Bed venligst! Giv venligst! Disse mennesker er desperate efter Jesus!
LIVETS FESTIVAL – POLEN
KATOWICE 5.6.7. SEPTEMBER 2014
DET ER LETTERE AT GIVE David Hathaway, Horsens, Denmark 2014 Jeg tror på miraklernes Gud! Romerne 10:8ff siger: ”Ordet er dig nær i din mund og i dit hjerte, og det ord er Troens Ord, som vi prædiker ... For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst Ham fra de døde, skal du frelses!” Men det er umuligt for os at blive frelst!! Hør nu her! Jeg er en evangelist, en stadion-evangelist, og jeg ønsker, du skal vide, at det er umuligt for dig at blive frelst!! Se bare hvad du skal gøre! Du er nødt til at bekende, at Jesus Kristus er Herre og samtidig tro på det absolut umulige, at Gud rejste Jesus op fra de døde – og så kan du blive frelst!! Bare for at komme ind i Guds Rige, er du nødt til at tro på et fantastisk, mægtigt mirakel!! Du kommer ikke ind i Guds Rige bare ved at gå i kirke, ikke ved at fremsige bønner, selv ikke ved at læse i Bibelen! Du kommer ind i Gudsriget ved at tro på et mirakel! Uden et mirakel er der ingen frelse, ingen udfrielse – synden er der stadig. Den eneste vej ind i Riget er ved et mirakel! Når du tror!! Når jeg taler om mirakler, tror folk, at jeg taler om helbredelser. Men det er kun en del af det. Jeg tænker, at jeg har set flere mirakler end nogen anden nulevende person! Jeg tror på en miraklernes Gud, af kraft, af autoritet – en Gud for det umulige, der forvandler ting. Lige nu må Gud forvandle dit liv og mit og kan så gennem dig forvandle din nation. Jeg har sådan et stærkt, passioneret ønske om at se Hans Herlighed. Verden ved ikke, hvem Gud er, de forstår Ham ikke. Indtil du og jeg VED, hvem Gud er, KENDER Hans kraft, indtil vi oplever Hans Herlighed i vore liv, så vil verden derude aldrig kunne kende og forstå, hvem Gud er. Vi er nødt til at lære at kommunikere med Gud – bøn er kommunikation med Gud. Men kirken i dag ved ikke, hvordan vi skal bede! Bøn vil revolutionere dit liv! Jeg
tørster efter Gud, jeg ønsker at KENDE Ham. Jeg ønsker at KENDE Hans kraft i mit liv. Ved årets begyndelse afsatte jeg en uge til at bede i Østrig på et af de højeste bjerge, fordi jeg har store vanskeligheder. Men da Gud begyndte at tale og åbenbarede Sig, fandt jeg mig selv i at bede over Jakob, hvordan han mødtes med Gud. I 1. Mosebog 32 siges det, at Jakob var i BRYDEKAMP med Gud, KÆMPEDE imod Ham. Hvorfor? Hvorfor denne kamp mellem Gud og et menneske? Stod han Gud imod? Eller havde Gud noget at udrette i Jakobs liv? Men ved slutningen af kampen, vendte Gud sig til Abraham og sagde: ’Som en prins har du magt med Gud! Og kraft med Mennesker!’ (KJV.) Hvis du ønsker magt med mennesker, må du først have magt med Gud. Ikke kraft FRA Gud, men kraft MED Gud. Kirken har mistet sin kraft med Gud! Vi må lære forfra, hvordan vi skal bede. Hvordan har jeg lært at bede? – Gennem prøvelser, gennem modgang! Da jeg var en ung pastor, var der en mand i min kirke, der var døende af uhelbredelig kræft. Vi bad for ham, og Gud rejste ham op, helbredte ham helt og fuldt, jeg så kræften forlade hans krop! Dette var faktisk ikke helbredelse – de havde skåret partier ud af hans krop; Gud gendannede ham! Jeg var kun en ung mand. Da sønnen så Guds kraft berøre hans Fader, så fyldte Gud denne dreng med Helligånden, og han drog ud for at forkynde Evangeliet! Det er Guds kraft – Han forvandler mennesker! Men det, der forvandlede MIT liv nogle få år senere, var da jeg havde strubekræft. Jeg var en pastor og en evangelist, men nu kunne jeg ikke prædike! Jeg afslog at få behandling, sagde at jeg troede på en Gud, der svarer på bøn. Jeg bad i tre måneder, troede jeg var helbredt, vendte så tilbage til lægerne. De sagde: ”Der er ingen Gud, mirakler sker ikke, din kræft har
spredt sig så meget, så på mandg vil vi operere dig og fjerne dit stemmebånd.” Havde jeg sagt til mig selv, at Gud ikke svarer på bøn, at Gud ikke kan fjerne dette, ikke virker mirakler ...? Hvilken slags Gud har DU? Er Han uden kraft? Eller er Han den største Gud i hele verden? Min Gud er Bibelens Gud, mægtig, herlig, og den som udfører mirakler! Der er ingen Gud som Jehova! Men jeg var ikke helbredt! Hvad gjorde jeg så? Jeg sagde: ”Åh Gud, lær mig, hvordan jeg skal bede!” Jeg var en prædikant, en evangelist, jeg havde set mirakler indenfor helbredelse! Nu var jeg på mit ansigt foran Gud: ”Åh Gud, er der noget galt med mig? – Der er ikke noget galt med dig, Herre, det må være mig! – Åh Gud, helbred mig!” Stadig skete der intet. Så ændrede jeg min bøn og sagde: ”Åh Gud, hvis Du ønsker, at jeg skal blive i min kirke, bo i England – så lad være at helbrede mig!” Men jeg tror, at du er en Gud fuld af kraft og autoritet, som kan forvandle verden! Hvis du ønsker, at jeg skal forlade min kirke, træde ud i tro, tage til Rusland, så har jeg brug for et kraftigt mirakel – HELBRED MIG!” Den nat helbredte Gud mig! Næste morgen tog jeg hen på sygehuset, kirurgerne undersøgte mig hårdhændet, tre gange. Og de var vrede på mig og anklagede mig: ”Hvem har gjort det? Hvilket hospital, hvilken doktor? Vi kan se arret efter operationen, hvor de har fjernet kræften med en kniv!” Men jeg svarede: ”Han hedder Jesus! Han kan gøre det, som I ikke kan gøre!” Men nu havde jeg afgivet løfter til Gud, så jeg gik hen til min kirke og sagde til dem: ”De gode nyheder er, at Gud har helbredt mig. De dårlige nyheder er, farvel ...” Jeg havde givet Gud et løfte! Hvordan kan vi forvente, at Gud holder sine løfter, hvis vi ikke kan holde vore? Jeg trådte ud i tro, og uden løn, ingen penge, købte jeg et stykke jord, byggede mig selv et nyt hus – uden penge – min medarbejderstab ved intet om, hvordan jeg bærer mig ad, intet
Lad ikke dine bønner falde i jordfaldshullet! 10
Prophetic P rophetic
OP END AT BEDE! har forandret sig i alle årene – og jeg købte en splinterny tur-bus til Bibelsmugling – som kostede to gange så meget som huset! Hvorfor? Fordi, hvis Gud kunne udvirke det mirakel at helbrede mig – så havde jeg nu lært noget – så er ingenting umuligt! Absolut ingenting! I år har jeg afsat en masse tid til at bede, fordi vi står overfor en enorm krise i tjenesten. Jeg stiller mig selv spørgsmålet, som vi alle stiller, HVORFOR? Hvorfor det ene? Hvorfor det andet? Og jeg spurgte, hvorfor er det sådan, at mennesker beder uden at få svar? Bare for en uge siden læste jeg en usædvanlig historie i avisen: En familie gik til ro i deres senge i deres hus om aftenen, deres bil stod parkeret udenfor på gaden. I løbet af natten slog Jorden en revne, og bilen blev slugt, og om morgenen fandt de bilen ti meter nede i bunden af jordhullet! Gud brugte denne historie og sagde til mig: ”Jeg skal sige dig, hvad der er galt, når man beder. Menneskene begynder at bede, og Jeg venter herovre, for at svare. Men i stedet for at bede jer vej helt igennem, stopper I inde midt i, og jordfaldshullet opsluger jer! I standser med at bede, lige før Jeg er ved at give jer det, I har bedt om!” Vi beder og beder, og så siger vi: Åh, Gud vil ikke svare!” Og så giver vi op! Og falder i jordhullet! Men Gud er der, venter på at svare, at give svaret, og vi har opgivet! En anden ting forvandlede mit liv. Da jeg sad i et kommunist-fængsel for at have smuglet Bibler ind bag Jerntæppet, (jeg var en ’professionel’ – hver eneste gang jeg tog afsted, lastede jeg 2 tons Bibler i min turbus – Jeg etablerede en forsyningskæde, og vi bragte hundredtusindvis af Bibeler med – det var en fantastiske operation, og efter 12 år fangede de mig), skulle straffen have været 10 år. Men jeg sagde: ”Åh Gud, jeg vil ud herfra!” Gud sagde til mig: ”Ønsker du det på den lette måde eller på den svære måde? Den lette måde er, at du afsoner hele straffen, de slår dig ikke ihjel, du lever på brød og vand, og du kommer levende ud igen.” Hvis dette var den ’lette’ måde, hvad var så den hårde måde?! Han svarede mig – ”Du kan bede dig vej ud!”
morgenen – var jeg dybt fortvivlet – Gud havde ikke besvaret mine bønner. Jeg havde bedt om mad, der kom ikke noget. Jeg bad om, at min familie skulle komme, de fik ikke besøgstilladelse. Alt hvad jeg bad Gud om, intet af det skete! Himlen var som bronze. Intet svar. Jeg kunne ikke bryde igennem. Jeg sagde: ”Åh Gud, jeg kan ikke bede længere!” Så huskede jeg lige der midt i min desperation disciplenes ord, da de opdagede hemmeligheden ved Jesu bønneliv, hvor meget tid Han tilbragte sammen med Sin Fader, Hans fællesskab med Gud, kraften i Hans liv, evnen Han havde til at lade Helligånden flyde ind i Ham; og ligesom disciplene sagde også jeg: ”Åh Gud, lær mig hvordan jeg skal bede!” – I et stinkende, beskidt fængsel, låst inde 24 timer i døgnet, med toilettet – et hul i gulvet i et hjørnet af cellen. Sådan levede jeg dag efter dag, uden tilladelse til at komme ud og få et brusebad, mad rakt ind gennem døren. Det var HELVEDE på jord. Selve grunden til at jeg forkynder Evangeliet nu, er den, at hvis helvede skulle vise sig at være værre end det fængsel, så ville jeg give mit liv simpelthen for at befri syndere fra det helvede. I Israel prædiker jeg Kristus til tusindvis af Russiske Holocust-overlevere. De lytter til mig, fordi jeg sad i et af deres kommunistfængsler, og fordi jeg lærte, hvordan jeg skulle bede mig vej ud! Og de ønsker at kende den Gud, der kan sætte dem fri, som har kraft til at sætte dem fri! I Kristne, verden ønsker ikke jeres udtærede, kraftløse Gud. De ønsker en Gud, som svarer på bøn, der udvirker mirakler. Og hvis du ikke kender den Gud, så vil de ikke lytte til dig. Men den dag i fængselscellen da jeg sagde, at jeg ikke kunne bede længere, kom Guds herlighed ned ovenfra. Jeg sprang op på mine fødder, under gråd og latter sang jeg hymnen: ”Then sings my soul my Saviour God to Thee, how great Thou art!” Jeg så storheden, Guds kraft – ikke i en kirkesal, ikke i mit hjem, ikke sammen
med min familie – men i en stinkende, beskidt fængselscelle. Forstår du, hvad Gud måtte gøre for at forvandle mit liv? Fra det øjeblik forandrede alting sig, Gud viste mig dagen for min løsladelse, jeg smuglede min Bibel med ind i min celle – spørg mig ikke hvordan – 6000 fanger, én Bibel! Og Gud bekræftede alt ved Sit Ord. Så sendte Han den Britiske Premierminister til at redde mig, og jeg fløj hjem på min fødselsdag, nøjagtigt som Gud havde sagt. Jeg havde lært, hvordan man skal bede! Kommunikation med Gud. Nu er jeg begyndt at finde ud af, hvad der skete med Jakob, da han kæmpede med Gud. Gud forandrede hans navn, rørte hans hofte. Da Gud helbredte min kræft, rørt Han min stemme, Han efterlod et mærke. Det var et mirakel, jeg er aldrig blevet den samme efter dette. Se på Peter, en partner og efterfølger af Jesus, han hørte den fantastiske undervisning, så miraklerne – stadig var han dog kun et menneske og han fornægtede Kristus i Ypperstepræstens gård – frygt ødelagde alting. Men hvem var prædikanten under den første evangeliske kampagne? – Peter! Kirken i dag er lammet af frygt. Vi behøver den samme dåb i ild og kraft, som Peter fik! Bed din vej ud, bed dig vej igennem! Lad Gud forvandle dit liv! Gå ikke ad den ’lette vej’, fald ikke ned i denne ’faldgrube’. Gud findes, venter på at give dig svaret. Giv ikke op!
Mennesker forstår ikke. Gud sagde, at det var lettere at give op, at flyde med strømmen, at lade dem gøre, hvad de ville for at holde mig i fængselet ... Den hårde vej er at kæmpe en kamp med Gud og med mennesker! Nu forstod jeg, hvad det var, der skete med Jakob! Jeg var nødt til at lære at bede – i torturkamrene, i 4 måneder med forhør, under udsultning – og i alt hvad de gjorde imod mig i det kommunistfængsel! Jeg var aldrig alene, omgivet af mænd, mordere og narkohandlere – der var ikke een Kristen med mig der i cellen! Jeg måtte lære, hvordan jeg skulle finde ind til Gud! Og noget stærkt og kraftfuldt hændte der i fængselet. En dag tidligt om
11
Dette er Guds plan for hele verdens frelse, dette er, hvad Han har forudsagt i Skriften: ’For lidt for dig som min tjener at rejse Jakobs stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til hedningers lys, at min frelse må nå til jordens ende.’ – Esajas 49:6. Apostelen Paulus er vidne til, at de fleste Jøder forkastede Jesus som Messias og skrev til den tidlige Hedninge-Kirke, at også de var med i Guds samlede frelsesplan: ’Har Gud forskudt Sit Folk? Nej, langt fra! Også jeg er jo Israelit … Gud har ikke forskudt Sit Folk … Det var dog vel ikke for,
at de skulle falde, at de snublede? Nej langt fra! Men ved deres fald er frelsen kommet til hedningerne … Gud har ikke forskudt Sit Folk … Hvis deres forkastelse har bragt verden forligelse, hvad vil så deres antagelse bringe andet end liv af døde? … Jeg vil nemlig ikke, at I skal være uvidende om denne hemmelighed … at der er kommet forhærdelse over en del af Israel, indtil Hedningerne fuldtalligt er gået ind. Og så skal hele Israel frelses … som der står skrevet.’ Romerne 11:1-2, 11, 15, 25, 26.
Salme 102:14, 16-19, 22-23 erklærer: ’Du vil rejse dig og forbarme dig over Zion (Israel/Jerusalem), når nådens tid, når timen er inde … Og Herrens Navn skal folkene frygte, din herlighed alle jordens konger; thi Herren opbygger Zion, Han lader Sig se i Sin herlighed; Han vender sig til de hjælpeløses bøn, lader ej deres bøn uænset. For efterslægten (denne generation – bemærk dette) skal det optegnes, et folk, der skal fødes, skal prise Herren … at Herrens Navn kan forkyndes i Zion, Hans pris i Jerusalem, når folkeslag og riger til hobe skal samles for at tjene Herren!’ Siden den tid jeg blev født, har verden været vidne til det Jødiske Folks tilbagevenden til Israel og endnu engang blive erklæret som en nation i 1948 efter nittenhundrede år i eksil – adskilt fra deres hjemland, adskilt fra Jerusalem, adskilt fra Jesus, deres Messias, for størstedelen også uden Gud. Men efter Holocaust (1933-1945), vidste vi ikke, hvor Gud var henne? Så blev vi i 1967 vidne til den mirakuløse Seksdages-Krig, hvor Gud genoprettede Jødisk suverænitet til Jerusalem! På seks dage skabte Han Himlen og jorden, og på seks dage, efter 1900 år gendannede Han Jerusalem for det Jødiske folk! Vi lever nu i tiden med Guds nåde over Israel, vi lever i begyndelsen af en vækkelse – ikke som i andre lande – men langsomt, skridt for skridt, streg for streg, forskrift på forskrift. Tiden er endnu ikke inde til, at hele Israel skal blive frelst, men mange mennesker, ligesom jeg selv, er nu kommet til tro på Jeshua, den lovede Messias. Ja, Gud bevæger sig ad mystiske veje i hver enkelt menneskes liv. Dette er, hvad der skete med mig: Jeg blev født i New York City i et Ortodoks Jødisk hjem. Mine bedsteforældre var flygtninge fra Rusland og Polen, og mine forældre blev født i New York som ’Amerikanske Jøder’. Jeg var
12
den første Jøde i min familie der kom til tro på Jesus, sikkert siden de første disciples dage på Jesu tid! Jeg voksede op med en undervisning om, at Jesus ikke havde noget med Jøderne at gøre, at Han var Kristenhedens ’Gud’, og at Han havde noget at gøre med Vatikanet og Paven og Maria og den Romersk Katolske Kirke. Faktisk troede jeg, at Jesus var en Kristen! Jeg troede hans navn var ’Jesus Kristus’. Jeg troede det, rabbinerne og min familie fortalte mig, jeg troede ikke på Jesus. Men jeg var fascineret hvert eneste år, når jeg hørte den smukke julesang: ’Born is the King of Israel’! Jeg undrede mig altid over, hvem denne Konge af Israel mon var? Jeg voksede op i en meget turbulent tid, i tresserne, hvor mange af os søgte efter meningen og formålet med livet. Dybe spørgsmål. Eksisterer Gud? Er der en Himmel? Findes der et liv efter døden? Hvem er jeg? Hvor er jeg kommet fra? Hvor går jeg hen? Vi studerede filosofferne, Freud, Engels, Marx, Sokrates, Platon, Aristoteles – ingen af dem kendte svaret – alle disse filosoffer prøvede at løse problemerne omkring en verden uden Gud. Når en Jøde fylder 13 år, fejrer han ’Bar Mitzvah’, den dag han antages at blive til en ’mand’, når han står foran Gud, sin familie og sine venner i synagogen og læser op fra Moses og profeterne. På den dag bliver han ansvarlig for at overholde 613 bud skrevet i Mose Lov. Jeg ønskede ikke at gøre det, at tilbringe mit liv med at holde 613 bud. Så, ligesom mange andre, gik jeg i byen for at feste. Det var i begyndelsen af de dage med Beatles, stoffer, rock and roll – og vi fik Vietnamkrigen – alle mulige ting skete i den generation. Midt i alt dette, Guds mystiske veje – Guds nådes mysterium – berørtes mit liv virkeligt! Jeg kom forbi det berømte billede af Leonardo da Vinci, Den sidste nadver,
Prophetic P rophetic
hvilket afbilleder Jesus med Sine Jødiske disciple under fejringen af den Jødiske Påske. Som barn var Påsken den allervigtigste Jødiske helligdag for mig. Hvert eneste år samledes hele familien for at spise Påskemåltidet, at mindes udgangen af Ægypten, hvor Gud Påskenat med store tegn og undere bragte vore forfædre ud af Ægypten, ledte dem gennem det Røde Hav, som Han adskilte, gennem ørkenen til Sinaj bjerget, hvor Han indgik Pagten med Israel og gav de Ti Bud til Moses. Så når du som barn hører dette hvert eneste år, så får du ærefrygt. Hvad gjorde Jesus under den Sidste Nadver andet end at fejre den Jødiske Påske? Og jeg der troede, at Jesus var en Kristen! Så købte jeg en samlet udgave af Bibelen med det Gamle og det Nye Testamente. Jeg begyndte i Mattæus, og for første gang i mit liv læste jeg Matt. 1:1 (Mattæus Evangeliet handler om Kongen og Kongeriget), hvor det begynder med Jesus som Messias, Davids Søn, Søn af Abraham!!! Jeg sagde: ”du allergodeste, Jesus er en Jøde!” Jeg var lamslået! Jeg kunne ikke tro det! Jeg læste det igen og igen! Så læste jeg om Hans mirakuløse fødsel. Vi er alle blevet til ud fra en sædcelle. Jesus blev født ved et mirakel, undfanget ved Helligånden. Engelen sagde til Josef: ”Josef, Davids Søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru! Du skal give Ham navnet Jesus; for Han skal frelse Sit folk fra dets synder.” Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: ’Se, jomfruen skal blive med barn og føde en Søn, og de skal give Ham navnet Emmanuel” – det betyder: Gud med os!’ (Matt. 1:19-23.) Jeg gentog: ”Du allergodeste, så er der altså forbindelse mellem Jesus og de Jødiske profeter!”
Nu måtte jeg lægge alle mine forudfattede meninger til side og bede Gud om at vise mig, hvem denne Jesus var! Jeg læser den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Johannes Døberen døber Jesus i Jordanfloden, og hvordan Guds Ånd kommer ned, og stemmen fra Himlen siger: ’Denne er Min Søn, den elskede, i hvem Jeg har velbehag, hør Ham!’ – Jeg sagde: ”Åh, du godeste, hvad er det dog jeg læser?!” Jeg havde aldrig i hele mit liv læst i det Nye Testamente! Mat. 5,6&7 – Jesus på bjerget – da jeg læste disse ord blev jeg forbavset, Han underviste som en med autoritet, ikke som rabbinerne, eller de skriftkloge eller Farisæerne, men som en der var større end en profet! Jeg læste videre, om Hans mirakuløse barmhjertighedstjeneste – barmhjertighed overfor de fortabte får af Israels Hus – hvordan han helbredte de syge, de besatte, oprejste de døde. Som jeg fortsatte med at læse i Mattæus, blev jeg mere og mere forundret: ”Hvem er dog denne Jesus?!” Og jeg kommer frem til det sted, hvor der tales om den Sidste Nadver, hvor Jesus fejrer den Jødiske Påske, hvor han bliver forrådt af Sin ven, Judas, arresteres af de Romerske soldater, bliver bragt til Ypperstepræsterne, sendes videre til Pontius Pilatus – og Pilatus finder ham uden skyld, men han pisker Ham og siger: ”Hvad skal jeg stille op med Ham?” Og skaren blev opildnet og råbte: ”Korsfæst Ham!” Og selve korsfæstelsen af Jesus. Over Hans blødende hoved, mens Han led for verdens synder, hang anklagen: ’Dette er Jesus, Jødernes Konge.’ Jeg sagde til mig selv: ”Hvorfor skrev de ’Jødernes Konge’? Hvorfor skrev de ikke: ’dette er Jesus, den falske messias, spotteren’? Hvorfor valgte de at skrive: ’Jødernes Konge’?” Mens jeg stred med disse ting, opstod der en kamp i min Jødiske sjæl, i mit hjerte og i mit sind over paradokset: hvor-
Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd – Åbenbaringen 19:10. Alle de Jødiske profeter er vidner og giver vidnesbyrd om Jesus. Gennem Hans tid i tjeneste sagde Han til de vantro Jøder: ’Hvis I havde troet Moses, så ville I have troet mig, for han skrev om Mig. Men hvis I ikke tror det, han skrev, hvordan skal I så tro på Mine Ord?’ (Johs. 5:45-46.) Efter korsfæstelsen (og Hans opstandelse), talte Jesus med to af Hans skuffede disciple på vejen til
dan kunne Kristendommens Gud være Jødernes Konge?! Eller hvordan kunne Jødernes Konge være Kristendommens Gud? Umuligt! Og så på et øjeblik, ligesom ved et fingerknips, kom Helligånden over mig og begyndte at fjerne sløret fra min åndelige blindhed. Og lige der sagde jeg: ”Du godeste, det er jo dig, Jesus, den lovede Jødiske Messias, Jødernes Konge!” Jeg brød grædende sammen under hulken og under hæmningsløs gråd, fordi Han blev korsfæstet, og jeg genkendte Ham, ligesom da Josef afslørede sig selv foran sine brødre i Ægypten. Der var aldrig blevet vidnet for mig, jeg havde intet hørt i hele mit liv om sandheden om Jesus. Ikke en eneste fortalte mig det, ingen kristne heller. Jeg læste videre, og i Matt. 28 går Maria Magdalene sammen med de to andre kvinder ud for at se til graven, der er et stort jordskælv og Herrens engel steg ned fra Himlen, de romerske soldater er rædselsslagne, og engelen siger til kvinderne: ’Jeg ved, at det er Jesus, den korsfæstede I søger efter. Han er ikke her, thi Han er opstanden, som Han har sagt. Jeg sagde: ”Åh, du godeste, Han lever! Han er opstået fra de døde! Halleluja!” Jeg kendte ikke ’synderens bøn’, Jeg faldt bare på mine knæ og sagde: ”Min kære Herre, du er i live og jeg overgiver mit liv til dig!” Og jeg har fulgt Ham i 40 år! Han er hele mit liv, Han er min Herre og Frelser og Konge for altid! Shmuel Suran Direktør for Jerusalem Vision www.jerusalemvision.com www.pamelasuran.com
Emmaus, hvor de ikke genkendte Ham, og de sagde til Ham, at de havde stolet på, at Jesus var den, der skulle forløse Israel, men at Han var blevet korsfæstet … Men Jesus sagde til dem: ’Åh, hvor er I uforstandige og tungnemme til at tro på alt det, som profeterne har talt! Burde Kristus ikke lide dette og så indgå til Sin herlighed?’ Og idet Han gik ud fra Moses og alle profeterne, udlagde Han for dem, hvad der i alle Skrifterne handlede om Ham. (Lukas 24:13-27.)
13
I marts måned blev David inviteret til at tjene blandt Slovakiske Sigøjnere – troende og deres ikke-troende venner – i Sheffield, UK. Deres sang fyldte rummet helt til loftet, og da David udtalte Jesu navn, brød hallen ud i højlydte lovprisningsråb!
der mange sigøjnere til møderne. En stor gruppe af dem lever nu i UK sammen med deres sigøjnerpastor som vandrende arbejdstagere: Og de ledende pastorer, der planlagde møderne for os i Poprad flyver jævnligt over til dem for at opmuntre dem.
David var i fængsel i deres land, Tjekkoslovakiet, under Kommunismen, og da han blev inviteret til at evangelisere i Poprad i Slovakiet i 2008, kom
David sagde: ”Verden ønsker at bevise, at der ikke findes nogen Gud, men vi er beviset på det modsatte! Gud ønsker at demonstrere Sin kraft
14
gennem dit og mit liv! Når du lægger dit liv i Hans hænder, virker Han mirakler, helbreder dine sygdomme, tilgiver din synd. Jesus lovede, at du ville modtage kraft, når Helligånden kommer over dig – dette løfte er for dig! Jeg udfordrer dig – Gud ser jer hverken som Sigøjnere eller som Flygtninge, men som Hans Børn, og Han har taget jer her til UK med et formål – at forkynde Evangeliet! Så vil tegn, undere og mirakler følge jer!”
Online: eurovisionweb.tv / eurovisiontv.org.uk www.glorynet.eu: Tirsdage, onsdage, torsdage 20.00 CET Kanal 10: Mandage 23.00 – 24.00 Sirius Satellitten 5° øst, kanal 11.881 GHz CNL Europe: Søndage 19.00 Hotbird Satellit 13° øst 12.207 MHz CNL-USA: Intelsat Americas (IA5) Satellite 97°W Impact Television, Sacramento USA: Ugentlig CNL-Russia: Søndage 21.00 Moskva tid METV: Søndage 15:00 Botswana TV: Ugentlig Top TV Uganda: Torsdage 22.00 Lokal tid
Davids on-demand TV-programmer / løbende webcasts / genudsendelser / dokumentarer
eurovisiontv.org.uk
Din gave sætter os i stand til at fortælle de Gode Nyheder om Jesus Kristus – med tegn og undere – til såvel jøde som hedning.
N E L O P – L A V I T LIVETS FES EVIGT R
O F G O G A D I , R Å G I ISRAEL –
Send venligst din gave og evt. korrespondance til:
PROPHETIC VISION© bliver udgivet af Eurovision Publications, 41 Healds Road, DEWSBURY WF13 4HU, UK. Tel: +44 (0)1924 453693
Redaktionel direktør: David Hathaway.
EUROVISION Mission til Europa, Postboks 106, DK-8700 Horsens. e-mail: johannes@muhlig.dk – Mobil +45 22664222 • Check kan vedlægges til EUROVISION MISSION TIL EUROPA. • Beløb kan indsættes på den norske postgirokonto nr. 0806-1910604. • Indbetaling på dansk postgirokonto nr. 1-662-2737. • Betaling kan også foretages via Access/Visa. • Online: www.propheticvision.org.uk/securedonation.htm Hvis du modtager Prophetic Vision uden at du har bestilt det, så har andre bedt os om at sende bladet til dig. Såfremt du mod forventning ikke ønsker bladet, vil vi gerne høre fra dig. Ansvarlig dansk udgiver: Dr. Johannes Muhlig.
Fax: +44 (0)1924 465326.
Dette er en profetisk tjeneste som går ud fra David Hathaway. Redaktør: Katie Morris. Oversætter: Erik Petersen. Designet & Produceret af: Carl Varley.
www.propheticvision.org.uk eurovisiontv.org.uk Twitter: @DavidGHathaway facebook.com/DavidGHathaway gplus.to/DavidGHathaway YouTube.com/EurovisionMission
All intellectual property rights however arising in relation to this publication including its name which may exist in any law throughout the world are vested solely in David Hathaway