Prophetic Vision, Forar 2018 #87 by Ministry of David Hathaway

David Hathaway Nr. 87 ForĂĽr 2018

Jeg kan lide at få en udfordring! Hvor højt du end har klatret i dit åndelige liv, så findes der altid endnu en bjergtinde forude. Jeg udfordrer dig – bestig disse bjerge, fortsæt bare! Der findes altid noget større, højere foran dig! Gå efter det!

David Hathaway – til Kristne Forretningsmænds Fællesskab i England (BMF & FGB) I Bibelen finder vi, at Mordokaj udfordrer Esther til at gå ind til Kongen og bede om nåde for at stoppe tilintetgørelsen og nedslagtningen, der venter det Jødiske folk. Men Ester vidste, at selv om hun var Dronning, så gjaldt det alle, som trådte ind i Kongens nærvær uden en invitation, at de ville lide døden – medmindre han løftede sit scepter for at spare personens liv … Hun havde ikke spor lyst til at gå derind! Ikke medmindre der skete et mirakel, for hvis hun trådte ind for Kongen, ville hun dø! Ester 4:11-13. Mordokaj sendte hende beskeden: ”Tro ikke, at blot fordi du befinder dig i Kongens Hus, at du alene blandt alle Jøder vil undslippe! Hvis du tier her og nu, vil der komme udfrielse til Jøderne andetsteds fra, men du og din faders hus vil omkomme! Hvem ved, om du ikke er kommet til kongeriget for netop en tid som denne?!” Ester stod ansigt til ansigt med en enorm udfordring. Hun gik til Kongen. Jeg ved i mit hjerte, at jeg er kommet til Kongeriget for en tid som denne. Jeg tror også, at DU er kommet til Kongeriget for en tid som denne. Vi må glemme fortiden, fejltagelserne og succeserne, fordi det, som er i færd med at ske, er langt mere vigtigt og mere kraftfuldt, mere herligt end noget som helst, der er sket i fortiden. Esters udfordring var, HVIS du ikke taler, HVIS du ikke går til Kongen, så kommer friheden – men fra en anden side. Men hvis denne udfrielse skal nå igennem til dig – SÅ MÅ DU HANDLE! Udfordringen til os kristne som Kirke, er – at HVIS ikke vi taler, HVIS ikke vi HANDLER i vores egen nation, så vil der komme en falsk ’udfrielse’, og fjenden vil overtage styringen! Gud har kaldet dig og mig til at redde vores nation, denne generation, fra den ødelæggelse og vrede, der vil komme. På Bededagen, som jeg afholdt for Storbritannien d. 8. september 2017, var der en uoverensstemmende note. En respekteret åndelig leder havde bekendtgjort, at han troede stærkt på, at Gud havde instrueret ham til IKKE at bede mere for denne nation. Mennesker blev forvirrede, og i håb om at få klarhed, tillod jeg ham at deltage sammen med os. Jeg ved bedre end ham, hvilken ødelæggelse der venter denne nation, det fremgår af min film: ’The Rape of Europe’. Faren ligger der. Men hvad end profeter kan sige, så har Gud ENDNU IKKE forladt denne nation. Du og jeg KAN stoppe ødelæggelsen! Men, HVIS vi ikke beder, HVIS vi ikke taler, HVIS vi ikke handler, så VIL ødelæggelsen komme. Der er kræfter, og der er magter, som forsøger at ødelægge det, som er tilbage af vores Kristne arv. Det bekymrer mig.

Hvorfor indkaldte jeg til en Bededag i Ukraine i 2016 & 2017? Fordi jeg så, at ingen kunne bringe fred til den nation. I ØstUkraine, hvor jeg holdt nogen af mine allerstærkeste, evangeliske kampagner efter kommunismens fald, bliver mennesker dræbt og myrdet. Mennesker jeg kender, pastorer, en pastors to sønner – er blevet bevidst udpeget, skudt og dræbt. Politikerne, diplomaterne, hverken kan eller vil løse det. Det er derfor, jeg indkaldte til disse nationale Bededage i Ukraine! Vi er ikke kaldet til et nemt liv, der udkæmpes et slag i en krig – fysisk og åndeligt – vi er kaldet til at kæmpe i en kamp! Der er ingen fred, før Kristus vender tilbage. Vil vi bare stå der og ikke foretage os noget? Eller skal vi tage udfordringen op?!! Jeg har viet mit liv til de russisk-talende befolkninger, først under kommunismen, og stadig i dag: men jeg øjner belønningen af mit offer: bare 25 år efter kommunismens fald fremsatte Ukraines Præsident en erklæring, TV-transmitteret på åbningsdagen for min Nationale Bededag sidste år 2017: ”Det Ukrainske Folk har valgt Kirken og Gud – nu må regeringen gøre det samme, vi må respektere folkets valg!” Og regeringen har erklæret 2018 som ’Året for Guds Ord’! Hvilken forandring for en nation! Der pågår en helbredelsesproces i Ukraine, som er helt enestående. Storbritannien er, og var en såkaldt Kristen nation, men jeg er fortvivlet. En af grundene til at Theresa May bliver så angrebet, skyldes at hun er Kristen. Det er derfor, at medierne er efter DUP, regeringens koalitionspartner – fordi de er Kristne. Da de fandt ud af, at lederen for Liberal Demokraterne var en evangelisk Kristen, udspurgte de ham om ægteskab mellem to af samme køn samt abort. Han sagde dem rent ud Sandheden – og han mistede sit lederjob, han måtte trække sig! Storbritannien har vendt Gud ryggen! Jeg voksede op i en vækkelsestid i England. Min egen far blev omvendt under den Store Walisiske Vækkelse. Jeg blev dedikeret til Herren af en af de allerstørste helbredelses evangelister, England nogensinde har oplevet, George Jeffreys. Jeg mindes kirkerne fra før Krigen – fyldt af tusinder af mennesker. Da vores konge i krigens dage sammenkaldte til bøn i Storbritannien, flokkedes tusindvis af mennesker udenfor kirkerne rundt om i nationen – de kunne ikke alle komme ind! I dag står kirkerne tomme! Det er en udfordring! Sidste år fejrede vi Reformationen, tilbagevenden til autoriteten af Guds Ord for fem hundrede år siden. Storbritannien lavede den første ’Brexit’ fra Europa allerede dengang! Et nyere verdsligt TV program viste, at Henry VIII, der ikke fik nogen børn med Katharina

af Aragon, gennem Bibelen fandt ud af, at hans ægteskab med hende var ubibelsk – han skulle ikke have giftet sig med sin broders hustru! På den tid var Bibelen almindeligvis på Latin, ofte evnede selv præsterne ikke at tyde eller forstå det; idet den latinske tekst var blevet så fejlbehæftet op gennem århundrederne, at sandheden i Ordet fra Gud var uigenkendeligt. Vi kan kritisere Henry VIII i dag, men han havde en kopi af Bibelen – på engelsk, oversat fra det oprindelige græske – lagt i hver eneste kirke i landet! Kristne har ikke anden autoritet end Guds Ord! Når vi omsætter det i praksis – forandres hele verden! Indtil Storbritannien vender tilbage til Guds Ord, er der intet håb for denne nation. Jeg modtog dåben i Helligånden lige før min 14-års fødselsdag. Som en dreng havde jeg længtes efter den, fastet og bedt i tre måneder, jeg havde tømt mig selv. Jeg var desperat. Så da den kom, så var den dåb en dåb med Ild og Kraft! Den næste dag i min kirke havde de alle hørt om det, og alle var opsat på at se det. Jeg følte mig helt flad, død, ingen bevægelse af Helligånden – intet i det hele taget! Men jeg lærte en af de største lektioner i mit liv. Havde jeg modtaget sådan en kraftfuld dåb dagen før? Ja. Forventer jeg, at det samme niveau af følelser stadig bliver i mig? Nej. Men min reaktion må blive, at jeg nu må træde ud i tro. Du behøver troen for at sætte Helligåndens gaver i aktion; vi må tage Helligåndens gaver i tro – fordi Gud altid gør det, Han siger! Jeg har altid eftertragtet troens gave, fordi når du har den ægte tro, kan alle de andre gaver komme i spil! De fleste Kristne ønsker kraft fra Gud – men jeg ønsker kraft MED Gud! Jakob er den eneste mand i Bibelen, om hvem Gud har sagt: ”Som en Prins har du kraft MED Gud og mennesker!” 1. Mos. 32:28 KJV (King James Version). Hvis du vil have magt hos mennesker, skal du først have magt med Gud; vi har et ansvar overfor Gud – og mennesker! Og hvis vi vil følge Jesus, så er der ingen vej tilbage! Som hymnen siger: korset foran mig, verden bag mig – vi kan ikke gå tilbage! Hvordan kan du leve uden Guds Kraft?!! Livet er en udfordring til at teste virkeligheden af vor tro på Gud! Vi KAN IKKE gå tilbage fra Guds kald over vore liv. Jeg kunne ikke gå tilbage til at leve et almindeligt liv! Vi er NØDT TIL at omsætte HANS KRAFT i HANDLING! Udfordringen er denne, vi er nødt til at besejre strategi med strategi. Jeg er en skakspiller! Du er nødt til at kende og forudse djævelens strategi – og du er nødt til at besejre ham med Guds strategi. Bileam,

P Prr o p h e t i c

der var ansat til at forbande Israel, sagde: ”Gud er ikke et menneske, at Han kan lyve, heller ikke menneskesønnen, så Han skulle forandre Sin mening, det Han siger, det gør Han – den som Gud har velsignet, kan intet menneske forbande!” Jeg har ingen frygt for djævelen og hans forbandelse, for jeg ved, og min erfaring med Gud er, at når Han taler til mig og viser mig noget, så gør Han altid det, som Han siger. Der er ingen forbandelse i helvede eller på jorden, som kan røre mig, fordi Gud har velsignet mig. Jeg siger så ofte til Herren, når jeg beder over emner og søger efter svar: ”Vis mig det på skrift.” Og det gør Han! Det er, hvad der skete i 1964, da jeg havde strubekræft. Jeg havde allerede set så mange mirakler i min tjeneste, endda offentliggjort i den lokale presse! Jeg kunne ikke tillade en operation, for kirkens øjne var fæstet på mig! Det blev sådan en stærk udfordring: Tror jeg virkelig på det, som jeg selv forkynder? Lægerne bekræftede, at jeg havde cancer, men jeg tog ikke imod nogen behandling. Jeg bad i tre måneder, vendte derefter tilbage til hospitalet, sikker på at jeg var helbredt. Men kræften havde vokset sig så stor, at de gjorde nar af min tro, gav mig tre dage, og om mandagen skulle jeg komme tilbage, de ville operere og fjerne min stemme! Jeg forandrede min bøn, og jeg udfordrede Gud: ”Hvis Du vil, at jeg skal blive i min kirke, så lad være med at helbrede mig – jeg vil så sige til lægerne, at Du ikke kunne gøre det. Men hvis Du ønsker, at jeg skal forlade min Kirke og tage til Rusland og Israel” – jeg havde påbegyndt mine fastlandsture til

Israel gennem Jerntæppelandene – ”så har jeg brug for et mirakel, helbred mig! Men vis mig det på skrift!” Jeg ønskede mig et JA eller NEJ. Begyndende i Romerbrevet 8, når jeg læser verset: ’Når vi ikke ved, hvad vi skal bede om, som vi burde, går Ånden i forbøn for os … I HENHOLD TIL GUDS VILJE!’ – Jeg sprang op, jeg vidste, at det var JA! Næste dag havde kirurgerne slebet deres knive for at operere på denne Kristne! De førte deres instrumenter ned – tre gange – hårdhændet – for at undersøge, trak dem op og sagde: ”Hvem har gjort det? Sig os lægens navn! Din kræft er blevet skåret væk med en kniv – vi kan se arret!” Jeg sagde: ”Jesus! Den Gud I ikke tror på, Han gjorde det!” Helt fra begyndelsen har dette været mit fællesskab med Gud: Når jeg spurgte efter et svar, så gav Han mig det skriftligt, og når jeg kendte svaret, udførte Han det! Jeg producerede min film, The Rape of Europe, for næsten 20 år siden. Det er den klare redegørelse fra Skriften, hvorfor vi er nødt til at forlade Europa, det drejer sig om det åndelige problem, vores regering har nu ved forhandlingsbordet angående Brexit. Det handler også om det ekstreme Islam. Men EU har som et af deres to nøglesymboler adopteret Babelstårnet – oprøret imod Gud – vi viser det til dig i filmen! Lederen for Pinsebevægelsen i Ukraine, der levede under kommunismens kristenforfølgelse, er en chefforhandler under Kirkernes forhandling med EU. Han betroede mig: ”EU er hundrede gange værre end kom-

munismen!” Han ved det! Det er langt mere dæmonisk, meget mere kontrollerende end noget, du kan forestille dig. Gud åbenbarede tydeligt dette for mig for alle disse mange år siden! Når Gud viser mig noget, så VED jeg, Han kommer til at gøre det! Jeg sad i et kommunistfængsel for at tage Bibler med ind i Østlandene. Nogle få år efter min løsladelse fra fængsel, i disse mørke dage under kommunismen, viste Gud mig, at Han ville nedbryde Jerntæppet ved Helligåndens Ild – til trods for alt, vi kunne se! Jeg blev interviewet af BBC og ITV: Hvordan kunne jeg sige sådanne ting? Hvad var styrken bag dette? Men jeg vidste, at der lå en hel del bøn, en stærk Kristen bevægelse bag dette! Ved tro holdt jeg disse Øst-Vest konferencer i Vesttyskland 1988-1992 – i hundredvis og senere i tusindvis kom ved et mirakel gennem Jerntæppet! I 1989 lige efter den anden konference, begyndte Jerntæppet at falde! Vi husker alle dengang, Muren faldt i Berlin! Og Rusland blev fri bare 24 timer efter slutningen på den tredje profetiske konference i 1991, ligesom Gud havde vist mig i en drøm, og som jeg profeterede offentligt ved dagens slutning. I dag er vore kirker splittet på hvert Bibelsk emne, splittet omkring sandheden af Guds Ord. Alligevel viser historien, at ingen anden nation – på nær Israel – har været så anvendt af Gud, som Storbritannien har. Da Storbritannien var på sit højeste, havde hun verdens største imperium i historien – vi bragte Evangeliet ud til hvert eneste hjørne af verden! Går vi længere tilbage, da det Romerske Imperium kollapsede i England, blev England ikke uciviliseret, som nogle siger. Keltiske Storbritannien bragte Evangeliet til hele det hedenske Europa! I dag må vi bringe Evangeliet tilbage til den gudløse hedenske nation, vi lever i! Der venter dom over den Kirke, der accepterer synd som normen. Enhver af os, troende eller vantro, må fremstå for Kristi Domstol. Oprindelig synd er ikke en fabel om at spise et æble! Før Adam og Eva blev Satan kastet ud af Himlen på grund af oprør imod Gud … Det er Satan, der sagde til Eva: ”Har Gud sagt?” Betvivle Gud. Jeg ville ikke ønske at være en af de ledere i Kirken, der sætter spørgsmålstegn ved Gud. I dag er hele verden beskæftiget med oprør, hele det åndelige slag i Storbritannien drejer sig om oprør: vi tror ikke på Gud! Når Kirken betvivler: ”Har Gud sagt?” – hvad nytte er Kirken så til? Men vi kan bringe vores nation tilbage til Kristus. Selv om vi er nødt til at flytte helvede af vejen, kan vi, fordi intet kan standse Guds Kraft!

For at modtage vort interaktive tidsskrift og nyhedsbreve

aries eat webcasts / document es / LIVE webcasts / rep mm gra pro TV nd ma de David’s on-

Online: eurovisionweb.tv / eurovisiontv.org.uk Podcast: eurovision.org.uk/podcast Kanal 10: Mandage 23.00 – 24.00 Sirius Satellitten 5° øst, kanal 11.881 GHz CNL-Europe: Søndage 21:00 CET; Hotbird Satellit 13° øst; 10815 H MHz CNL-USA: Søndage 21:00 EST; Galaxy 19 Satellit 97° vest; 11966 H MHz CNL-Russia: Søndage 21:00 Moskva tid; Hotbird Satellit 13° øst; 10815 H MHz

P Prr o p h e t i c

David Hathaway – til Forretningsmændenes Fællesskab i Storbritannien (BMF & FGB)

Gud kan bruge enhver af os. Paulus, der skrev til Korinterne, sagde: ”Jeg kommer til jer om kort tid, og så får jeg at vide, hvordan det forholder sig med disse indbildske, ikke med deres ord, men med deres kraft. For Guds Rige afhænger ikke af deres ord, men af deres KRAFT!” 1. Kor. 4:19-20. Dette er en udfordring til os alle. Vi behøver ikke at være forkyndere, for Guds Rige er ikke bare i ordene som vi siger, det er i MAGTEN og i DEMONSTRERINGEN. Ikke i lange prædikener, ikke i lange bønner – men i demonstreringen af Guds Ord! Gud har brug for almindelige mennesker, der virkelig kan DEMONSTRERE Sandheden i Hans KRAFT. Jeg ønsker at opmuntre dig, for Gud ØNSKER at bruge dig. Mennesker overbevises ikke ved et argument. Manden med et vidnesbyrd har mere magt og autoritet end manden med et argument! Jeg er bevæget, jeg er begejstret over jeres vidnesbyrd. Den samme Ånd, der er i mig, er altså også i jer! Enkelheden i jeres vidnesbyrd er jo demonstreringen af Gud! selv Jesus indrømmede, at folket ikke fulgte Ham på grund af Hans prædikener, men for miraklernes skyld – for multiplikationen af fødemidlerne ved denne lejlighed! Gud ønsker at bruge DIG, der hvor du er, i enkelheden af hvad du end gør. Jeg lærte det på samme måde, som du kan. Efter jeg var blevet døbt med Helligånden gik vi ud på gaderne. Vi fortalte dem blot, hvad Jesus havde gjort i vore liv – mennesker ØNSKER at møde Jesus! Han er den eneste, der virkelig betyder noget! Lad os tale om Ham! Da jeg var 18, havde jeg lyst til at gå til Speakers Corner i Hyde Park sammen med andre unge studerende fra Bibelskolen – jeg plejede at nyde det! Ingen politisk korrekthed på den tid! Og mennesker kom til Kristus! Hver eneste gang! Den første gang, jeg forkyndte Evangeliet i Rusland, var det endnu under kommunismen, der var ikke gjort nogen forberedelser forud – men vi brugte sommerteateret i parken, og de koblede os op på propaganda højttalersystemet! Hele byen hørte det! De første, der blev helbredt,

var fem blinde mennesker, den ene efter den anden! DEMONSTRATION! Det VIRKER! Gud ØNSKER at bruge dig! For disse mange år siden, da jeg havde strubekræften, sagde Gud til mig: ”Hold mund, stop med at tale, gå ud og BEVIS, at det virker!” Du er døbt med den samme Helligånd som jeg – det er ikke dig – det er ikke mig, der er ingen forskel, det er Helligånden! Da Jesus kom til jorden, efterlod Han al Sin Himmelske Autoritet, levede som du og jeg – og Kraften kom FØRST efter, at Han var døbt med Helligånden! Jesus sagde: ”Når Helligånden er kommet, vil I forkynde Evangeliet, helbrede de syge!” Der er altså kun EN Helligånd! Den SAMME Helligånd Jesus blev døbt med! Det er ikke dig, der helbreder de syge, det er Ham – Jeg ønsker at Jesus skal få æren, ikke jeg! Det er Helligånden i DIG! Hvis du tror – så HAR du troens gave! Jeg beder om en frisk dåb af tro hver dag. Gårsdagens tro er ikke god nok til i dag også. Jeg behøver ny tro hver morgen! Jeg er svag: ”Helligånd, jeg er villig, men jeg er bare en almindelig person – jeg har brug for, at Du arbejder gennem mig!” hvor meget af Helligånden har vi?!! Mens jeg endnu var 13 år gammel, lige før min 14-års fødselsdag, søgende efter dåben i Helligånden, talte Herren til mig og sagde: ”Hvor meget af Helligånden ønsker du?” Jeg svarede: ”Jeg ønsker at blive fyldt!” Han sagde: ”Du må tømme dig selv først!” Ja, selv en 13årig dreng har sine egne ønsker, det skulle han have – men jeg måtte TØMME ALT UD, så der blev mere plads til Helligånden. Der kommer en tid i alles liv, hvor vi må TØMME os selv. Vi må gå tilbage på vore knæ og sige: ”Herre, jeg har Helligånden, men jeg har ikke nok. Hjælp mig med at tømme mig selv!” Det er så let at få et glas vand, men hvor fyldt er det? En af misforståelserne om dåben i Helligånden er helt enkelt denne: Hvor meget plads lader vi stå åben, hvor meget fylder vi stadig selv, og hvor meget af os bliver

Helligånd? Jeg må stadig sige: ”Herre, jeg bliver nødt til at rydde noget af affaldet ud af mit liv!” Affald har det med at ophobe sig! Hvis du har levet i et hus mere end to år, så ved du, hvad jeg mener! Der kan blive en ophobning af ting og sager i vore liv, som forhindrer Guds værk i at ske. Vi behøver at tilbringe tid sammen med Gud – fordi Han BEHØVER dig, Han ØNSKER at bruge dig! Han ønsker at ’genoplive’ dig! Genoprejse dig! I dag kan det blive så vanskeligt at finde en kirke, hvor de i virkeligheden forkynder Sandheden fra Guds Ord. Men DU er kaldet til at være lys og salt i verden. Saltet er rensemidlet, konserveringsmidlet. Lyset er et stearinlys i mørket. Du føler måske, at dit lys er meget svagt; i det klare dagslys, vil din lille flamme ikke skinne. Men i fuldstændigt mørke, hvilken forskel! Jo mørkere et område, jo mere vigtigt er dit lys! Dit øje har flere millioner lysreceptorer – det er, hvad der kræves for at give dit øje kraften til at kunne se! Hvis vi som Troende kan samle en million små lysreceptorer, små lys skinnende sammen i mørket – se hvilken glans der så vil komme – en masse små lys på mørke steder! Hvilken udfordring! Koncentrér dig ikke om at prædike. Jeg er ikke meget af en prædikant – koncentrer dig om dine gaver og dit vidnesbyrd! Jeg er et vidne, jeg har et vidnesbyrd, min Jesus er i live, og Han har MAGT! Jeg kan vise dig det! Verden ønsker at kende denne Jesus! Jeg er begejstret over ’Helbredelse på Gaden’, af ’Gadepræster’! Lad os fortælle folket på gaden om Jesus, Han er vores bedste ven! Der er så meget vi kan gøre, vi kan alle gøre det! Det kræver bare en gnist – din gnist – for at tænde Ilden!

RENSET I FORFØLG Den Russiske Regering fejrer reformationen 2007 var på verdensplan det store jubilæumsår: 50 år siden genforeningen af Jerusalem som følge af Seksdageskrigen; 100 år efter den Britiske Regering udstedte BalfourErklæringen med henblik på at etablere et Jødisk Hjemland i ’Palæstina’; 100 året efter befrielsen af Jerusalem fra Muslimsk styre, dengang den Britiske General Allenby steg

… I oktober d. 30., i en offentlig ceremoni foran de Russiske Kirkeledere, og overfor hele nationen, lagde selve Præsident Putin blomster ved ’Sorgens Mur’ – landets første mindesmærke bygget og dedikeret til ofrene for Sovjet-æraens regerings-undertrykkelse – og ikke kun politiske ofre, men martyrerne, der led og døde for deres Kristne tro. Kynikere har grund til at udvise foragt for denne gestus. Ikke desto mindre erklærede Putin offentligt, at årene med lidelse under det sovjetiske styre aldrig må forglemmes: Denne forfærdelige handling må ikke fjernes fra den nationale hukommelse – slet ikke berettiget på nogen måde – af nogen som helst såkaldt ’højere gud for folket’. Vi og vore efterfølgere må huske undertrykkelsens tragedie og dens årsager. Men dette betyder ikke, at man skal kræve hævn. Ingen burde presse samfundet til at krydse den farlige konfrontations-linje.” Og næste dag, d. 31. oktober, kom mere end 200 kirke- og borgerlige ledere sammen med ministre fra regeringen, for at fejre Luthers Reformation i Europa – som udgjorde en tilbagevenden til grundlaget for sandheden i Guds Ord – og at anerkende det stærke bidrag den evangeliske bevægelse har gjort i det Russiske

sammen med Kirkerne – 31. oktober 2017 ned fra sin hest for at gå gennem porten til fods – for at ære Messias, som stadig ventes at komme; 500 året siden Reformationen og tilbagevenden til Guds Ords Sandhed i Europa. Åh ja, og 100 året siden den Russiske Revolution … Hvordan ville Rusland komme til at fejre denne? Vi var tilstede der i Rusland …

samfund til og med i dag. Fejringen blev holdt i det berømte ’Pashkov’s Hus’ – en stor klassisk bygning på en bakke med udsigt til Kremls mure. For et hundrede år siden var aristokraten Vasily Pashkov stærkt engageret i at præsentere det evangeliske budskab for overklassen i det Russiske samfund – samtidig med den store Walisiske Vækkelse, og den Pentacostale udgydelse i Azusa Street i Amerika og i Monkwearmouth i Storbritannien. Men så efter 1917 Revolutionen i Rusland, blev Pashkov forvirret på grund af hans tro. Den 31. oktober 2017 var første gang, at Kristne af Evangelisk tro har været tilbage i dette statsejede område! Vicedirektøren for Præsident-administrationen åbnede med at videregive gratulationer fra Mr. Putin til de Evangelisk Protestantiske Kirker og især til Overhovedet for de Lutheranske Kirker i Rusland. Dette blev efterfulgt af lykønskninger fra: repræsentanterne fra Kulturministeren, og fra Uddannelsesministeren, undervisningsministeren, Moskva By-administration, og dertil fra Det Civile Kammer/Borgerrepræsentationen, (den rådgivende bestyrelse for Præsidenten), de Russisk Ortodokse,

den Armensk Apostolske Kirke; den Tyske Ambassadør; og fra Pavens Nuncio/talsmand, ledere fra Syvende Dags Adventisterne, Baptisterne, Pinsevækkelsen og de Evangeliske Kristne. Som en af dem, der har viet sit liv til Rusland, var David Hathaway en af de få inviterede udenlandske gæster. For ham var det han så beviset, frugten på mere end 50 års tjeneste i Rusland og de tidligere Sovjetlande i Østeuropa – hvor ateismen engang herskede uindskrænket. Den 30. og den 31. var dage tilbragt med interessante diskussioner. En af kirkelederne huskede: ”Vi arbejdede hårdt, da friheden kom. Det var ikke nemt. Undertrykkende love blev vedtaget mod os for at begrænse aktiviteterne fra de Evangeliske Kirker, men vi fortsatte vores arbejde – og pludselig havde vi indset – KIRKEN ER STÆRK!” Både Ortodokse og Evangeliske ledere siger nu: ”Politikerne ved ikke, hvor de skal gå hen … men Kirken HAR EN VISION!” David tilsluttede sig: ”I blev forfulgt gennem alle disse år, og jeg blev forfulgt. Og jeg kan lide jer, jeg har en STOR vision for jeres fremtid.” Under vores dage i Moskva havde vi en hel del snak om de åndelige forandringer, der finder sted i de Russisktalende lande, og dem der desværre finder sted i Europa. Vicedirektøren for den Ortodokse Kirke vedrørende Udenrigsrelationer i Rusland, Hieromonk Stefan, sagde: ”Den første udenlandske ambassade i Rusland var Britisk, og den første udenlandske kirke var Britisk. Dette bliver husket i hjerterne hos de Russiske troende og rangerer højere end politik. David, dit liv er et eksempel og et vidnesbyrd

GELSENS BRANDE om, at på trods af politik udfører Gud Sine mirakler. Vi, i den Ortodokse Kirkes Udenrigsafdeling, udvikler fælleskab med Kirker i udlandet, der beskytter traditionelle Kristne moralværdier. Jeg ville meget gerne tro, at også Kirken i Storbritannien vil stå imod presset, der kommer fra det verdslige samfund, og vil være stærke nok til at fastholde Bibelske, moralske værdier, uden hvilke tro og civiliseret samfund vil være umuliggjort. Se på tragedien, der indtraf både rent politisk og åndeligt i Rusland, tilstanden hun befandt sig i, da friheden kom i 1990’erne, og se nu – en reformation har fundet sted!” Det passer! Stefan fortsatte: ”I 2017 husker vi 100 års revolution og ateisme, der indledte den systematiske masseforfølgelse af enhver Kristen forsamling i Rusland. I dag er Kirken kaldet, ikke til at reformere religion i forhold til det menneskelige samfund, men til at reformere os selv – i henhold til Guds Ords sande arbejde i menneskers hjerte. De, som har haft et sandt møde med Gud, disse har gjort humanitet mere human.”

med David, sagde han bl.a.: ”Den Russiske Føderation betragter den Protestantiske Evangeliske bevægelse som en integreret del af vores lands kulturelle, videnskabelige og økonomiske velfærd. De Russiske Kristne har en rolle at spille, ikke kun i Rusland, men i Europa i dag. På trods kommunismen blev vores kristne arv, både Protestantisk og Ortodoks, bevaret, selv om samfundet i mere end 70 år var blevet pålagt værdierne fra et sekulært samfund med kraften fra en ’pseudo-religion’. Men vi har indset, at det eneste solide grundlag for et samfund og dets institutioner findes i den uforfalskede tro, i den historiske, Kristne kultur. Jeres såkaldte ’verdslige’ samfund i Vesten er ikke verdsligt, det er en pseudo-liberal-religion. Nutidens globale samfund ønsker en amoral, umoralsk globalisme – men vores gensvar må have sine rødder i historisk Kristendom.”

Davids sidste møde d. 30. var med socialforsker, Josef Diskin, som er medlem af Det Civile Kammer/ Borgerrepræsentationen (rådgivende bestyrelse for Præsidenten). Hans ansvar ligger omkring ’integration og harmonisering af religioner og etniciteter’ – og det var ham, som var en nøgleperson bag regeringens engagement i fejringen af Luthers Reformation. I hans private samtale

David svarede: ”Kristen tro i Rusland er gået igennem forfølgelse – og forfølgelse har renset den. Det er det stik modsatte i Vesten.” Den stedfortrædende leder af den Pentacostale Union, der organiserede fejringen af Reformationen d. 31. sagde: ”Da friheden endelig kom i 1990’erne, var Kirken knust. Vi kunne ikke se noget bevis på den vækkelse, vi kiggede efter. Vi kunne se, at Kirken i Vesten var rig på finanser og teologi – men alligevel fortsatte vi vort arbejde … Pludselig fandt vi ud af, at 8 pct. af befolkningen i Rusland nu er alvorligt

Hudson Taylor, Britisk missionær i Kina og grundlægger af the China Inland Mission, og mens han var på orlov i Storbritannien i 1889, hvor han prædikede, stoppede han op og var tavs i et stykke tid. Da han fortsatte med at tale, redegjorde han for en vision, han lige havde fået om en stor national åndelig vækkelse i Rusland (ved ’Rusland’ forstår vi i Vesten ALLE de Russisk-talende Slaviske folk) som vil berøre Europa før Kristi genkomst. Over hele Rusland kender og tror Kristne på denne profeti:

”Jeg så i denne vision en stor krig, der omfattede verden. Jeg så denne krig stilne af og så begynde igen, og i realiteten dele sig i to krige. [Opfyldt.] Efter dette så jeg meget uro og oprør, der vil påvirke mange nationer. [Opfyldt.] Nogle steder så jeg en åndelig opvågning. [Opfyldt.] I Rusland [læs, ALLE de Russisk-talende slaviske folk] så jeg, at der vil komme en generel, altomfattende national åndelig vækkelse, så stor at der aldrig kunne blive en magen til. Fra Rusland så jeg en vækkelse sprede sig til mange

kirkerelateret, men blot 2 til 3 pct. er det i Europa. Otte pct. har en betydelig påvirkning på en nation. Men teologi i Europa har i de sidste 15 år tabt og miskrediteret alt det, som de i århundreder har stået for.” Eftersom Josef Diskin fortsatte samtalen med David, foreslog han pludseligt følgende: ”David, lad os samle grupperne i Rusland og dem i Europa, som er bekymret over troens krise i Europa, og lad os drøfte, hvad Europas skæbne vil blive uden et dybtgående moralsk grundlag i troen. Lad os gøre det …!”

Under fejringen af Reformationen dagen efter, mens vi talte om denne plan, sagde Josef til David med øjnene lysende af håb: ”Deep in my heart … I do believe … we SHALL overcome!” Gud vil ikke ignorere de Russiske martyrers blod.

Europæiske lande. Derefter så jeg en altomfattende vækkelse efterfulgt af Kristi andet komme.” Indtil nu har denne store, nationale åndelige opvågning i Rusland, som vil berøre Europa, set ud af meget, men været tænkt umulig. I dag kan du med egne øjne se, at det ER muligt … Rusland kunne bringe en reformation, en vækkelse af tro til Europa! DE RUSSISK-TALENDE FOLK HAR EN MÆGTIG MISSION AT OPFYLDE!

Ukraine, Julen 2017

I 2 år 2016 & 2017 har David afholdt en National Bededag i Kiev for Ukraine. Alene på grund af krigen i Øst-Ukraine har hvert eneste kirkesamfund tilsidesat deres forskelligheder og under krisen koncentreret sig om Guds Ords autoritet og Årsagen til at David besøgte krigszonen i Øst-Ukraine denne Jul og sidste Jul skyldes, som han sagde til soldaterne: ”Det er nemt at sammenkalde mennesker i Kiev til at bede for, at krigen må ophøre, men jeg er kommet her for at være sammen med jer, for at bede med jer. Denne krig er ikke fra Gud. Gud er helbredelse, Kærlighed, Kraft og Velsignelse.” Og så i den sidste weekend på året op til Jul sluttede David sig til de lokale Kristne i deres regelmæssige opgave med at bringe nødhjælp gennem de militære check points og ind i ’gråzonen’ – tidligere Ukrainsk territorium – nu hverken en del af Ukraine eller Rusland; land der nu hverken er i krig eller i fred, hvor skydningen efter mørkets frembrud begynder og soldater og civile dør voldsomt hver dag; land hvor ’så meget blod er blevet udgydt, at der vil gå lang tid før det tørrer på gaderne i de ødelagte byer’; land hvor livet hos de overlevende er blevet sønderrevet, med nogen flygtet til Rusland og andre langt ind i Ukraine, og nogen har valgt at forblive i elendigheden, enten fordi de mangler viljen, eller ikke ved hvor de skal tage hen. De lever i elendighed, ikke bare på grund af kugler og granater, ikke bare på grund af tagløse bygninger med sprængte vinduer, men fordi deres industrier er brudt sammen – materialerne er på den ene side af grænsen, fabrikker til at forarbejde dem på den anden side – strømforsyninger kappet, intet arbejde, ingen løn. Vore køretøjet bumpede ad opkørte veje, skred derefter vildt ud på mudrede markjorder, fulgte i tankspor ind i skoven og op på toppen af en høj – panoramaudsigt øst og vest, nord og syd – og her, en lille efterretnings-

i Jesu Navn bedt for fred, erkendt at: ’Hvis vi havde stået rigtig overfor Gud, så ville der ikke have været nogen krig på vores territorium.’

enhed nedgravet. Den søde duft af fyrretræer og brande, de tavse hunde trænet til ikke at gø, mudderet, de underjordiske bunkere, camouflerede kanoner og tanks, teltene og feltsengene – og ’Helligdommen’, et træhus, der minder om vores barndoms Julespil, dækket af plastic som værn mod regn og sne, hvor musikgruppen sang Kristne sange og David forkyndte Kristus! De skulle ikke hjem til Jul. Mennesker døde i frontlinjen den nat. Og to dage senere kom sneen. David sagde: ”Julens budskab er, at Gud elskede dig og mig så meget, at Han sendte Sin Enbårne Søn for at fri os fra sygdom, fattigdom og smerte. Han tillod, at Hans Egen Søn blev født i et hus sammen med dyrene, ligesom I har det her. Han levede sammen med mennesker som dig. For fyrre år siden arresterede en KGB officer mig for at forkynde Evangeliet og medbringe Bibler, to tons ad gangen! Jeg tilbragte et år i et kommunistfængsel med mænd som jer – fordi Gud ønskede, at jeg skulle se, hvordan livet er for jer. Mit arbejde er ikke lige så farligt som jeres, men dog noget farligt. Jeg er her i dag, fordi jeg lærte at elske JER i det fængsel. Gud Han elskede dig og mig så meget, at Han sendte Sin Egen Søn for at betale prisen for vores synd – Gud er en Gud af kærlighed, ikke en Gud for krig og elendighed. Jeg kender ikke din fortid, men jeg kender til din fremtid – hvis du vil lade Gud ændre dit liv … Den sidste fjende i dette liv er døden. Jesus besejrede døden for at demonstrere, at hvis vi giver vore liv til Ham, så vil vi få det samme genopstandelsesliv, som Han har!” I den gennemtrængende kolde aftenluft tog mændene deres hat af,

når David bad for dem, for deres familier derhjemme, og for fred. Bagefter gav vi dem generatorer, økser og save, så de kunne skære træstammer til brænde, fødevarer – og Bibler – alt det de havde spurgt om. Og så spiste vi den kærkomne mad sammen med dem – som smagte stærkt af tankdampe … Vi genkendte det, for de havde givet os en tur tæt på frontlinjen med en af deres tanks, ret gammel og rygende, det var en gammel Russisk T65! Nu var det blevet mørkt. Derfra kørte vi med kirkemedlemmerne tilbage til Slovyansk, en by der nu var befriet, men som gennem seks måneder led den fulde rædsel af grænseløse krigshandlinger. David besøgte også Nationalgarden, de fredsbevarende styrker i en by, hvor følelserne stadig går højt. Indkvarteret i en dyster bygning, der havde været et regionalt luftfart institut, prædikede David igen Kristus, og nødhjælp blev omdelt. Så nød vi et måltid sammen med pastorens udvidede familie og med kirkens ældste. To af pastorernes sønner og to af de ældste var blevet brutalt myrdet under besættelsen – de talte ikke om dette før ganske stille den næste dag. Enkerne havde opholdt sig i rummet sammen med os den nat. Næste morgen, søndag, prædikede David til en stopfuld kirke, og bagefter blev der omdelt nødhjælp til dem, der var opskrevet som de værdigt trængende. Og derefter kørte vi en time til en slemt udbombet spøgelsesby Kurdiumovka i den ’grå zone’, hvor skud stadig lyder, mennesker stadig lever og som kom for at lytte til Jesu Kristi Evangelium. Så var der kun tilbage at fange aftentoget til Kiev.

Tak for støtten til forkyndelsen af Evangeliet i ØstUkraine, og for støtte til distributionen af Bibler og livsvigtige forsyninger, både til fordrevne person-

er som er flygtet bort fra konflikten, og til dem der stadig lever i frygt og fattigdom ved fronten.

December 2017 I december tilbragte David en glorværdig uge i Lagos, Nigeria ved det 20. århundredes Helligånds Kongres for the Redeemed Christian Church of God. Invitationen fra Pastor Adeboye, General Overseer, blev arrangeret af John Watson fra Vinesong – en god kollega til David Hathaway under vækkelsen i Østeuropa, der fandt sted sidst i 1980’erne og de tidlige 1990’ere. Om Vinesong siger David: ”Jeg skal aldrig glemme den dramatiske og spændende evangelisering, vi holdt i Yambol i Bulgarien, før kommunismen kollapsede derovre. Det var i august 1990. Musikgruppen Vinesong og jeg ankom dagen før åbningen. Hvad kunne vi foretage os? Ingenting? Nej! Uden tilladelse besluttede vi at holde et friluftsmøde på torvet foran Kommunistpartiets Hovedkvarter i Yambol! Denne storby med sine 100.000 indbyggere havde aldrig nogensinde været vidne til et sådant sceneri! Som mørket faldt på trak den skønne musik folkemængderne til. Men da Vinesong sang i Bulgarien: ’I bow the knee to Jesus’ – knælede hele skaren på 10.000 mennesker ned med deres løftede hænder i tilbedelse og i modtagelse af Kristus! Selv kommunistbetjentene der var på arbejde tog deres hatte af, og selv Kommunistpartiets flag, som indtil da havde vajet bravt under brisen, hang slapt ned, som om det også bøjede sig for Jesu Navn! Hvilken forrygende start det var på konferencen og den efterfølgende evangelisering, der fulgte på det omfangsrige fodboldstadion!” Gennem de senere år havde John fortalt os så rigtig meget om the Worldwide Redeemed Church of God med dens hovedkvarter i Lagos – det syntes næsten for godt til at være sandt … Hvis du som os havde hørt om den frygtelige korruption i Nigeria, ville du tænke, hvad finder og møder vi mon der?! Fattigdom og mangel sprang os i øjnene der i lufthavnen. Selv da vi kørte ind i RCCG lejren lige ved motorvejen, så var det heller ikke nogen luksus resort. Det havde været en lang og trættende rejse at komme fra vores kontor i England og hertil, og vi havde bogstavelig talt kun 5 minutter til omklædning og at gøre os parat til at stige på busserne, der bringer gæsterne til aftenens

mødested. Hvad fandt vi? Nøjagtig, som vi var blevet varskoet om, fandt vi en utallig stor skare, auditoriet var så stort, 1 km bredt og 2 km langt, deres stemmer løftet i lovprisning som ’lyden af mange vande og med lyd som et mægtigt tordenvejr’, syngende tydeligt’Halleluja, for Herren Gud den Almægtige har taget magten!’ Ligesom i Åbenbaringen 19:6! Møder blev holdt dagen igennem, men aftenen begyndte med at pastorerne bad fra kl. 18.00, derefter begyndte selve aftenmødet kl. 19.00 og varede indtil kl. 02.30 om natten! Og den sidste dag – til kl. 3.30! Efter at være etableret i Nigeria i 1952 flyttede hovedkvarteret til Lagos i 1983 med erhvervelsen af et omfattende område af en tyk jungle sump, fuld af sygdomsinficerede myg og dødelige pytonslanger. I dag er der en hel Guds by, private boliger og et gæstekompleks, skoler, samt et universitet og Bibelskole, et hospital (under den 6 dage lange Storkongres blev der født 40 babyer!) – der findes alt som behøves til livet! Og i tillæg, to store arenaer til at rumme alle de millioner af troende, der kom strømmende til Kongressen fra hele Nigeria, fra hele Afrika, fra hele verden. På de to sidste aftener af Kongressen blev møderne gennemført samtidigt begge steder, der samlet udgør 11 kvadratkilometer, med sæder!!! Det oplevedes som om vi var trådt ud af vores Europæiske virkelighed og ind på en plakat mellem de gigantiske skarer, vi har set i tidsskrifter, som samles i Afrika for at tilbede Bibelens Gud! Men det er ganske virkeligt! Hvor forbløffende at finde millioner samlet – med en levende tro modtaget fra deres forfædre, der forud for dem modtog det enkle Evangelium fra Britiske missionærers røst – der

P Prr o p h e t i c

lærte Gud at kende som Skaber af alle ting, om menneskets oprør mod Gud, og om døden og opstandelsen af Jesus Kristus, Guds Søn, der med Sit Blod købte syndernes forladelse, nåde til at leve et helligt liv nu, til at leve i Kristi kongedømme på jorden nu, indtil Han kommer for at regere og herske i herlighed, her! Det er den fulde 100 pct. frugt af sæden, der blev sået af hvide missionærer for 100 år siden. David selv blev modtaget med ære på grund af hans dokumenterede tjeneste i de tidligere kommunistlande og i Israel siden 1961. Onsdag og torsdag eftermiddag var David inviteret til at henvende sig til ministre og ledere – i tusindvis – tæt pakket i bønnesalen, oppe på balkonen – og alle respon-

derede af hjertet på Davids livsberetning og undervisning om Guds Kraft. Torsdag aften blev Holy Ghost Congress of the Redeemed Christian Church of God afholdt samtidig både i deres nye auditorium, en ufattelig stor 3 x 3 km (9 kvadrat km) firkantet grund samt i et mindre, 2 kvadrat km stort anneks! David blev inviteret til at hilse millioner af tilbedere med et stærkt budskab til opmuntring. De tog imod David og hans budskab med åbne hjerter, men det var os, der tog opmuntrede derfra! Det som Gud gør for Kirken og gennem Kirken i Nigeria er utroligt, i sandhed en Ny Testamentlig Kirke! Du kan læse om RCCG på Wikipedia, du kan besøge deres hjemmeside, og du kan undersøge deres undervisningsmaterialer. Men det vi så og hørte var tydeligt, kirkens grundlag er bygget på de ’gammeldags’

Bibelske værdier. Og så rejser spørgsmålet sig, hvorfor er moderne Britiske og Europæiske kirker så mislykkede, skyldes det at deres undervisning har forladt enkelheden i undervisningen om sandheden og autoriteten i Guds Ord? I Manchester lufthavn på udrejsen, da vi ventede på at gå om bord på flyet til Nigeria, faldt vi i snak med en Regeringsinspektør for de Britiske Oversøiske Skoler – med ansvar for at tildele, forny eller tilbagekalde godkendelser. En meget kvalificeret, talentfuld, venlig kvinde med en rimelig liberal overbevisning – det vil sige, at hver skole tillader den kulturelle værdi hos de familier, de tjener; hvis den er Jødisk, så Jødisk, hvis Kristen, så Kristen … Men nu er hun nødsaget til håndhæve ’Britiske værdier omkring tolerance og respekt’ – ikke de gamle, vi engang kendte, men de nye som er opstået med skræmmende hurtighed og kraft indenfor de seneste få år; hvor børn læres, at de ikke er født enten pige eller dreng, og det er en fornærmelse at en lærer kalder dem enten pige eller dreng. Denne skoleinspektør sagde: ”Dette er ikke tolerance eller respekt. Dette er misbrug af unge sind, tankekontrol der kommer fra et lille mindretal, der ikke respekterer eller tillader ønskerne fra hovedparten af ønsker fra familien. Jeg selv ville ikke ønske, at jeg havde et barn i dag.” Hvilken kontrast til den herlighed vi så i the Redeemed Christian Church of God!

Premierminister Netanyahu – svarer Premierminister May ved Balfour Deklarationens hundredårs fejring, London d. 2. november 2017

Vores meget elskværdige værter, Lord Rothschild, Lord Balfour – hvor utroligt at have disse to navne tilknyttet her – Premierminister May, tak for den ekstraordinære tale, du sagde præcis det samme som Martin Luther King om antiSemitisme forklædt som anti-Zionisme, men du sagde det så tydeligt, så kraftfuldt, og din fordømmelse af antiSemitisme klinger så sandt, tak på Israels vegne og på det Jødiske folks vegne – Udenrigsminister Boris Johnson, en værdig efterfølger af Lord Balfour – der er så mange venner her fra Israel, fra Storbritannien, fra De Forenende Stater – Ambassadører og ministre og tidligere Premierministre, og tidligere Stats-sekretærer, venner, præster, rabbinere og Ærkebiskopper: Dette er en vigtig anledning. Den markerer en afgørende begivenhed i Jødisk historie, i Engelsk historie, i verdenshistorie. Historien om moderne Zionisme er jo sammenflettet med Englands historie, Englands handlinger og ord. Men for mig er dette et dybt personligt, bevægende øjeblik. I begyndelsen af 1. Verdenskrig henvendte en af Zionistlederne, Vladimir Jabotinsky sig til den Britiske Regering og bad om at måtte danne en Jødisk kampstyrke indenfor den Britiske Hær. Efter nogen overvejelse erklærede Briterne sig enige heri. De tildelte dem opgaven at blive Zions Muldyrs Korps, der først opererede i Gallipoli. Derefter blev det den Jødiske Brigade, der såede sæden til Israels Forsvarsstyrker. Kommandøren for denne enhed blev Oberstløjtnant John Henry Patterson, en Britisk Officer. Patterson havde aldrig mødt Jøder, han var skeptisk overfor, hvad han havde fået lagt over til sig. Men i Gallipoli og videre ud – blev han forbløffet. Forbløffet over ofrene, modet, kammeratskabet mellem hans soldater, som han blev dybt hengiven overfor og satte pris på hele sit liv.

Nogle og tyve år efter mødte Patterson min fader i De Forenede Stater under 2. Verdenskrig, og han sluttede sig til ham som fortaler for en Jødisk Stat. Partnerskabet, og venskabet de smedede, var så dybt, at mine forældre valgte at kalde deres førstefødte, min storebror, Jonathan for at ære John Henry Patterson, John for hans skyld, Nathan for min bedstefars. John Henry Patterson var min brors gudfar, der senere faldt ved kapringen af Entebbe. Jeg voksede op med en sølvkop med en påskrift: ’Til min gudsøn Jonathan fra din gudfar, John Henry Patterson’. Tænk lige lidt over det. Den første Jødiske kampstyrke i 2000 år, og Kommandøren, en Britisk Kommandør, er gudfar til en af de kommende Kommandører i det Israelske Luftvåben samt i de Israelske Forsvarsstyrker – Kommandøren, som hjalp med at befri Palæstina fra 400 års Tyrkisk undertrykkelse, var Gudfar til den Israelske Kommandør leder, der reddede Jøder fra Afrikas hjerte! Patterson skulle dø i de Forende Stater, og for to år siden, under opfyldelsen af hans sidste ønske, hans sidste vilje og testamente, bragte jeg hans jordiske rester til Israel og begravede ham, som han havde ønsket, ved siden af hans elskede Jødiske krigere i Israel. Så Storbritannien er sammenkædet med Zionismens fødsel, men for mig er denne forbindelse dybt, dybt personlig. Men denne forbindelse har sine rødder lige her i London. I denne by tilrettelagde Theodore Herzl, vores moderne Moses, grundlæggeren af moderne zionisme, den fjerde Zionistiske Kongres, som han indkaldte til her. Han sagde: ”England, det frie og det mægtige England, hvis vision omfatter de syv have, vil forstå os og vores håb. Det er her, er jeg sikker på, at Zionismen vil stige til yderligere og nye højder.” Herzls tilfredshed var velbegrundet. På den

tid, da religiøs sympati var fremtrædende overalt, kunne du høre det, kunne du faktisk læse det i romaner af Walther Scott og George Elliot; du kunne høre det i taler af Lord Ashley og Benjamin Disraeli og Lord Shaftesbury i 1930erne; du kan se det i ekspeditionerne i Den Palæstinensiske Explorationsfond, fonden som Dronning Victoria etablerede for at genopdage og kortlægge Bibelens land. Ved siden af Amerika, var det her i Storbritannien, at Kristen Zionisme gik forud for den moderne Jødiske Zionisme og tidligt antændte sin ild. Det er derfor at Herzl , i hvem denne ild brændte klarest, troede, at Storbritannien skulle blive det sted, hvor hans hellige mission for at etablere en Jødisk Stat ville få fremgang. Og sådan, som han havde forudsagt, anerkendte Storbritannien 17 år senere, d. 2. november 1917, med hjælp fra en genial diplomat, Chaim Weizman og hans ven, Lord Rothschild og andre, det Jødiske Folks ret til et nationalt hjem i vores historiske hjemland. Og senere i forløbet – jeg er diplomat, jeg har den Udenrigsminister Boris her – vil jeg være forsigtig – der var smertelige tilbagetrækninger på vejen til national genfødsel, vi husker altid stolte, Britiske Zionister som Lord Balfour, Lloyd George og Winston Churchill, der kom ind i en Pantheon (gudeverden) forbeholdt de Jødiske folks vigtigste venner i vores lange historie. Og vi erindrer dem, som måske er mindre kendte mænd, som spillede en stor rolle i vores nationale vækkelse og som smedede afgørende venskaber med deres Jødiske partnere: Mark Sykes med Aaron Aaronsohn; Oberst Richard Meinerthagen, Allenby’s Efterretningsofficer, senere falsk anklaget for at være af Jødisk afstamning (i virkeligheden var han af Dansk afstamning) – Oberst Richard Meinerthagen med det nye spionage netværk, som Aaronsohn grundlagde, som skaffede uvurderlige efterretninger til den Britiske

P Prr o p h e t i c

Hær i Palæstina kampagnen – og John Henry Patterson med Jabotinsky … Så præcis et århundrede senere her i London er jeg privilegeret til at tale om det, Statens Premierminister Herzl forudså, som disse mænd kæmpede for at skabe. Uden årtier med immigration og hårdt arbejde, uden mod og ofre, som var nødvendige for at forsvare vore liv og vor frihed, ville Staten Israel ikke være blevet til. Men det var Balfourdeklarationen, der galvaniserede international støtte til Zionismen som aldrig før og banede vejen for Zionismens indtræden på den internationale scene. Nu har de engang så stats- og magtesløse mennesker fundet deres rette plads mellem nationerne. Premierminister May, Balfour-deklarationen satte Storbritannien på den rette plads i historien. Ved at understrege denne deklaration i dag, holder du Storbritannien på rette plads i historien. På Israel Regeringens vegne og på det Israelske folks vegne, takker jeg dig. Mine Damer og Herrer, mens vi i dag med stolthed markerer Balfour-deklarationen, kalder Palæstinensiske ledere den for en tragedie. Men den virkelige tragedie ved Balfour-deklarationen er, at det tog tre årtier at opfylde dens løfter – for sent for en tredjedel af det Jødiske folk, som der måtte dø under Holocaust. Var Israel blevet dannet i 1928, eller 1938, og ikke i 1948, kunne millioner være blevet reddet. Nogle mennesker troede fejlagtigt, at der findes et Israel PÅ GRUND AF Holocaust. I virkeligheden er det kun fordi, der IKKE var noget Israel, at Holocaust kunne fremkomme, for der var ingen suveræn Jødisk magt til at beskytte det Jødiske folk eller skaffe et fristed for de seks millioner, der blev myrdet af Nazisterne. Og den anden sande tragedie ved Balfour-deklarationen er jo den, at Palæstinenserne forkastede den. Det gør de stadig. De sagde det denne morgen. Og utroligt nok, så taler

Palæstinenserne om at sagsøge den Britiske Regering vedrørende Balfourdeklarationen. Befinder der sig nogen sagførere her i lokalet? Dette er en sikker gevinst for Storbritannien. Det er på tide for Palæstinenserne at afslutte deres forsøg på at udslette Israel. Det er tiden for dem, ikke bare at acceptere et Nationalt Jødisk Hjem, det er tiden for dem til endelig at acceptere en Jødisk Stat, en National Stat for det Jødiske folk, for hvis de gør det, så vil konflikten være forbi i samme minut. Men der er gode nyheder. Sammen med Ægypten og Jordan, med hvem vi allerede har stiftet fred, BEVÆGER andre i den Arabiske verden sig også fremad. De indser, at Israel ikke er deres fjende, men deres uundværlige allierede i bekæmpelsen af det militante Islam. De betragter Israel som deres partner i at sikre en fred og en fremtid med sikkerhed og velstand. Det er på tide, at Palæstinenserne nu også vil tilslutte sig denne tilgang. Og hvis de gør det, så vil de finde i Israel og i mig, en entusiastisk partner i at bygge en fredelig og fremgangsrig fremtid for begge vore folk – det er indenfor vores rækkevidde, jeg tænker at det nærmer sig endnu mere. Nu, hvis du betvivler det, ikke rigtig stoler på det, jeg siger, så ved du dog ikke fuldtud, hvad jeg ved – og jeg afslører det heller ikke nu! Mange andre rundt omkring i verden anerkender allerede fordelene ved fred og sikkerhed og fremgang ved at samarbejde med Israel, så de søger at drage fordel af vores viden i kampen mod terrorisme og vores innovative teknologi i opbygningen af deres økonomier. Mennesker bliver altid overrasket over det, mens du syntes at det ville være indlysende, at hvis vi befriede vores økonomi – som vi gjorde – så ville dette ske! Vi forenede folkets geni og virksomhed for at blive en stigende magt på verdensplan.

Præsident, Chaim Weizman (en af arkitekterne bag Balfour-deklarationen), og sagde dette: ”De vidunderlige anstrengelser, som Israel gør sig i disse vanskelige tider, tiljubler en gammel Zionist som mig selv.” Jeg er sikker på, at denne gamle, gigantiske Zionist Churchill ville blive endnu mere stolt over Israels utrolige succes. Det er et skinnende fyrtårn af frihed, demokrati og fremskridt i en problemfyldt region. Og vi kan godt sige, at dette fyrtårn hjælper med at fjerne søens problemer. Premierminister May, jeg takker dig igen for at stå for den historiske sandhed og for din utvetydige afstandtagen fra anti-Semitisme. Jeg takker Storbritannien for at befri det Hellige Land fra 400 års Osmannisk herredømme. Og jeg takker Storbritannien for tappert at gå enegang imod Nazi tyranniet. For alt dette vil det Jødiske folk og den Jødiske Stat stå evigt taknemlig. Tak!

Tre år efter Israels uafhængighed, skrev Winston Churchill til Israels

Katie Morris Jeg ønsker at dele en tanke, som har været i mit hjerte og sind gennem snart to år nu – at Gud har en vej for mig – men en vej som ikke er min vej. En bedre vej end min. Men at gå den gør ondt. Fordi det betyder – at dø fra mit selv. Jeg bryder mig ikke altid om det. Men i virkeligheden er det ikke så svært – jeg VED, hvad Gud ønsker, og det gør du også! Vi KAN gøre det! Hvert år kommer de Vietnamesiske flygtninge, der bor i Europa, sammen på en Sommerlejr i Tyskland, og hvert år bliver David inviteret som deres hovedtaler. Mens vi sad rundt om middagsbordet sidste sommer, fortalte den ledende pastor nogle historier – for at chokere os! Seniorpastor Dinh Le fortalte os en historie om en mester violinist, der udførte det smukkeste stykke musik til et henrykt publikum. Men da applausen stilnede af, foretog han sig den mest usædvanlige ting – han smed sin violin på gulvet og trampede på den, indtil den var fuldt og helt knust. Hvordan kunne han gøre sådan en forfærdelig ting med sådan et vidunderligt instrument??!! Henvendt til det chokerede publikum sagde han: ”Jeg ønsker, at I skal vide, at det ikke var instrumentet, der frembragte denne smukke musik – det var kun et tilfældigt gammelt instrument – værdien ligger alene hos musikeren som spiller musikken!” Derefter fortalte Dinh Le om en anden violinist, som spillede til det begejstrede bifald fra hans publikum. Derefter spillede han et andet musikstykke. Denne gang sad publikum forstenede. Ingen klappede ved slutningen. Violinisten sagde: ”I kunne alle lide mit første musikstykke, ingen af jer brød jer om mit andet stykke. Nu vil jeg fortælle jer, hvorfor jeg spillede det. Nede iblandt jer sidder min lærer. Han bryder sig ikke om den musik, der behagede jer. Han fandt alene behag i mit andet stykke – det som I ikke syntes om. Det var ham, der lærte mig, hvordan jeg skulle spille det stykke!” Spørgsmålet er – hvem spiller instrumentet i dit liv, og hvilken lyd afgiver dit liv i virkeligheden? Selv om du er af ringe værdi, så er din musik perfekt, når Gud spiller på dit livs instrument. Men det store spørgsmål – hvis dit livs musik

behager mennesker, behager det så Gud? Så pegede Dinh Le på en mand ved bordet, en mand, der kom til Europa som en ateist på et kommunistisk stipendium – som fik en dybtgående omvendelse – og som nu er en evangelist, bor i det kommunistiske Vietnam, forkynder Kristus og er under forfølgelse – sejrrigt. Dinh Le sagde: ”Jeg sagde til ham: før du tager afsted, så foretag din begravelse – intet kan derefter skade dig!” Andre europæiske gæster rundt om bordet blev chokerede, Uh?!! Hvad mener han? Foretag din egen begravelse? Hvor forfærdeligt! Men dette er hvad Jesus lærte – du MÅ dø fra selvet, det er det første skridt hen imod livet! Vi blev alle født ind i denne syndige verden. Jesus døde for at frelse os, for at redde os – fra ondskaben – for at bringe os ind i det vidunderlige Guds Kongerige, hvor der ikke findes nogen synd! Men for at vi kan leve i velsignelsen fra Guds Kongerige, så må vi dø bort fra det gamle liv NU, vi må afvise dets kontrol over vore hjerter, sind og handlinger. Paulus underviste om dette – vi er begravet med Kristus i dåben til døden, så vi må leve et nyt liv! Romerne 6:4. Men vi MÅ gøre det til en virkelighed! Paulus sagde, at vi havde en FORPLIGTELSE, EN PLIGT – IKKE at leve i henhold til den syndige natur, som vi havde – eller vi vil dø! Men hvis vi ved Ånden døder legemets gerninger, vil vi leve – som Guds sønner og døtre! Romerne 8:12-14. Jesus sagde: ”Hvis nogen vil følge Mig efter, MÅ han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge Mig. For hver den, som ønsker at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister sit liv for Min og Evangeliets skyld, vil redde det.” Jesus taler ikke om martyrer, der bogstavelig talt dør for Evangeliets skyld, men om dig og mig, der må dø dagligt fra synd. ”Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden og dog miste sin sjæl? Eller hvad kan et menneske vinde i bytte for sin sjæl? Hvis nogen skammer sig over Mig og Mine Ord i denne utro og syndige generation, så vil Menneskesønnen skamme sig over ham, når Han kommer i

Sin Faders herlighed!” Markus 8:34-38; Lukas 9:23-26; Mattæus 10:38-39; 16-24. ”Kun når vi lægger os på offeralteret, som Salomon i Krønikebogen 6:12-13, kun da vil Gud mødes med os og høre vores desperate bøn. Hvor kan vi ellers bede, hvor kan vi ellers gå hen, på nær ved offeralteret foran Hans Trone? I mit eget selv er jeg ikke værdig til at komme ind i Hans nærvær. Åh, Gud, lær mig at vandre ind i Ilden! Åh, Gud, bring mig til omvendelse.” Det er, hvad David Hathaway siger. Mange er tiltrukket af at læse Åbenbaringsbogen, som det blev Johannes betroet at videregive til os … Men den kommer med et stærkt løfte, Åbenbaringen 1:3: ”SALIG er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den …” Hvis vi ikke kan forstå andet i Åbenbaringen, så kan vi forstå, hvad Ånden sagde til de syv menigheder! Læs Åbenbaringen kapitel 2 og 3. Åben dine ører! Lad os ikke argumentere for, hvem kirkerne er eller hvad de repræsenterer – Ånden taler direkte til dig og mig! Kristus beordrer os alle til at undersøge os selv – tjekke efter og se, hvad der behøves at blive rettet på – i dit eget liv! Ikke i en andens! Men vær ikke bange eller afskrækket. Og prøv ikke at få ting gjort ret med falsk ydmyghed, ved at straffe dig selv, ved desperation – bare åben dine ører for at høre, hvad Ånden siger til dig – og GØR så, hvad Han siger! Det handler ikke om straf – det drejer sig om vores helt almindelige lydighed overfor Guds Stemme. Når vi faktisk GØR det, Han siger – og Kristus gav Sit eget liv, for at vi KAN det – så leder dette os ind i en overflod af evigt liv!

The Ministry of

David Hathaway

ISTUS TIL MENNESKER!

AT BRINGE KR ED M S O ER LP JÆ H E V A DIN G

VE TIL A G IN D T S IG L N E SEND V EUROVISION Mission til Europa Postboks 106, DK-8700 Horsens.

Check kan vedlægges til: EUROVISION MISSION TIL EUROPA.

I Norge:

Beløb kan indsættes på den norske postgirokonto nr. 0806-1910604.

I Danmark:

Indbetaling på dansk postgirokonto nr. 1-662-2737. Betaling kan også foretages via Access/Visa.

Online:

www.propheticvision.org.uk/securedonation.htm Dr. Johannes Muhlig. e-mail: johannes@muhlig.dk Mobil +45 22664222 Eurovision is a Registered Charity No 1126438 (a Company Limited by Guarantee Registered in England No 6638375)

The Ministry of David Hathaway presents

NO PRIW IN See NT! o r formder

Available on Kindle from Amazon Den Britiske evangelist David Hathaway er kendt som en nulevende legende og en troshelt i de tidligere kommunist-lande og mellem russisk-talende mennesker, især blandt de russisk-talende jøder i Israel – desværre er han ikke så kendt i Vesten. Dette er hans livshistorie. Hvorfor kalder vi David for en mand efter Guds Eget Hjerte? Denne bog vil vise dig, hvad det er, der har drevet ham siden barndomsårene – og som stadig driver ham den dag i dag. Vi tror, at hans biografi ikke blot vil bevæge dig, men også inspirere dig til at efterfølge Jesus i den samme ånd: ’Jeg skammer mig ikke over Evangeliet om Jesus Kristus, for det er det Evangelium, som er KRAFTEN fra Gud med frelse til ALLE, som vil TRO.’ Katie Morris

NÆST

Din gave sætter os i stand til at fortælle de Gode Nyheder om Jesus Kristus – med tegn og undere – til såvel jøde som hedning.

E STO

NATIO

RE KA

MPAG

NAL B

EDED AG FO

R UKR

Send venligst din gave og evt. korrespondance til: EUROVISION Mission til Europa, Postboks 106, DK-8700 Horsens. e-mail: johannes@muhlig.dk – Mobil +45 22664222 • Check kan vedlægges til EUROVISION MISSION TIL EUROPA. • Beløb kan indsættes på den norske postgirokonto nr. 0806-1910604. • Indbetaling på dansk postgirokonto nr. 1-662-2737. • Betaling kan også foretages via Access/Visa. • Online: www.propheticvision.org.uk/securedonation.htm Hvis du modtager Prophetic Vision uden at du har bestilt det, så har andre bedt os om at sende bladet til dig. Såfremt du mod forventning ikke ønsker bladet, vil vi gerne høre fra dig. Ansvarlig dansk udgiver: Dr. Johannes Muhlig.

AINE

PROPHETIC VISION© bliver udgivet af Eurovision Publications, 41 Healds Road, DEWSBURY WF13 4HU, UK. Tel: +44 (0)1924 453693

Fax: +44 (0)1924 465326.

Dette er en profetisk tjeneste som går ud fra David Hathaway. Redaktionel direktør: David Hathaway. Redaktør: Katie Morris. Oversætter: Erik Petersen.

www.propheticvision.org.uk eurovisiontv.org.uk Twitter: @DavidGHathaway facebook.com/DavidGHathaway google.com/+EurovisionMission YouTube.com/EurovisionMission

All intellectual property rights however arising in relation to this publication including its name which may exist in any law throughout the world are vested solely in David Hathaway