DBI Brandsikring af byggeri - Preview by DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI

IND

UST

RIA/S

SKO

Anvendelseskategori 1

Anvendelseskategori 2

CEN TER

Anvendelseskategori 3

Anvendelseskategori 4

HO T EL

Anvendelseskategori 5

HOS PITA L

Anvendelseskategori 6

Brandsikring af byggeri

Signatur

Signaturforklaring REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120]

REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]

REI 30 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 30]

Beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem]

Beklædning klasse K2 30 A2-s1,d0 [30 minutters brandbeskyttelsessystem]

REI 60 [BD-bygningsdel 60]

REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]

Materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]

Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]

Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]

Tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning]

Anviser skel

IND

UST

RIA/S

SKO

Anvendelseskategori 1

Anvendelseskategori 2

CEN T ER

Anvendelseskategori 3

Anvendelseskategori 4

HOT EL

Anvendelseskategori 5

HOS PITA L

Anvendelseskategori 6

Brandsikring af byggeri

Brandsikring af byggeri Grafisk tilrettelægning: DBI samt Ziebe grafik & design, www.ziebe.net Illustrationer: DBI samt Åki Martinsson, www.martinsson.dk Tryk: PrintDivision 3. udgave, april 2012 Oplag: 3000 eksemplarer

Håndbogen om brandsikring af byggeri er opdateret af: Rolf Knudsen, DBI Brandrådgivning

ISBN nr. 978-87-92018-81-6

Forord

Forord Den 30. juni 2010 trådte Bygningsreglement 2010 (BR10) i kraft med en overgangsperiode på 6 måneder.

Brandforhold er funktionsbaserede og kapitel 5 i BR10 omhandler de brandtekniske funktionskrav, som stilles til et bygningsafsnit, det vil sige, hvilket brandsikkerhedsniveau som bygningsafsnittet skal opretholde. I BR10 kapitel 5 opstilles endvidere krav til, hvornår brandtekniske installationer (automatiske brandalarmanlæg, automatiske sprinkleranlæg m.m.) skal installeres i bygningsafsnittet, afhængig af bygningsafsnittets anvendelse og antallet af personer, der opholder sig i bygningsafsnittet. Dette kan dog fraviges, såfremt brandsikkerhedsniveauet dokumenteres på anden vis.

Som en hjælp til opfyldelse af bygningsreglementets brandtekniske funktionskrav har Erhvervs- og Byggestyrelsen tidligere udgivet 2 støttepublikationer: • "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri", april 2006 • "Information om brandteknisk dimensionering", april 2004.

De to publikationer er på nuværende tidspunkt ikke opdateret iht. til BR10, hvilket bygherre, projekterende, rådgivere og udførende skal være opmærksomme på i forbindelse med ny-, om- og tilbygninger.

Nærværende håndbog er opdateret iht. BR10 samt senere ændringer (BEK nr. 1309 af 29/11/2010, BEK nr. 792 af 29/06/2011, BEK nr. 909 af 18/08/2011). Der er samtidig indført referencer i respektive afsnit til bygningsreglementets kapitel 5 og "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri".

I "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri" opstilles eksempler på specifikke krav til udførelse og indretning af bygningsafsnit, som sikrer, at bygningsreglementets brandsikkerhedsniveau er opfyldt. "Information om brandteknisk dimensionering" indeholder metoder, som kan anvendes til at eftervise, om bygningsreglementets brandsikkerhedsniveau er opfyldt. For at lette den brandtekniske projektering af bygninger har Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) opdateret nærværende håndbog "Brandsikring af byggeri", der angiver løsninger, som opfylder brandsikkerhedsniveauet i BR10, kapitel 5. For bygninger hvor brandsikkerhedsniveauet ikke eftervises gennem beregning kan brandsikringen dermed udføres i overensstemmelse med denne håndbog. Håndbogen kan med fordel anvendes på en traditionel bygning, for eksempel hvis flugtvejene i bygningen er af begrænset længde (mindre end 25 m lange). Håndbogen er tænkt som et værktøj / opslagsværk, hvor byggeriets parter (projekterende, udførende og myndigheder) kan få hjælp til, hvordan bygninger kan udføres og indrettes, så bygningsreglementets brandsikkerhedsniveau opfyldes.

Forord

Jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger er ikke behandlet i nærværende publikation og læseren henvises i stedet til "Eksempelsamling om brandsikring af staldbyggeri", udgivet af Erhvervs- og byggestyrelsen samt "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri". Enfamiliehuse m.v. og hertil hørende småbygninger (garager, carporte og udhuse) er ikke behandlet i nærværende publikation og læseren henvises i stedet til henvises i stedet til "Brandsikring af småhuse", udgivet af DBI. Håndbogen er oprindelig behandlet i et teknisk udvalg med følgende sammensætning:

Udpeget af Beredskabsstyrelsen

Jørgen Damsgaard

Dansk Brandsikrings Forening

Niels Strange Birgitte Kofoed Carl Axel Lorentzen

Dansk Byggeri

Dansk Bygningsinspektørforening Dansk Passiv Brandsikring Dansk Industri

Torben Hansen

Medlem Peter Bek

Energistyrelsen

Ove Nielsen

Energistyrelsen

Per Dyrvig

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Per Thomsen Boe

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Tina Aabye

Forsikring & Pension

Bjarne Christensen

Håndværksrådet

Ove Bjerregaard Broch

Konstruktørforeningen

Peder Ewald Hansen

Praktiserende Arkitekters Råd

Ole Jensen-Åris

TEKNIQ Installatørernes Organisation

Ejner Jerking

samt

DBI

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 INDHOLDSFORTEGNELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 BRANDTEKNISKE BEGREBER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 BRANDTEKNISK DOKUMENTATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 0.1 Omfang af brandteknisk dokumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

ANVENDELSESKATEGORI 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 1.1 Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 1.2 Placering af bygningen p책 grunden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 1.3 Flugtvejsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

1.4 Passive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 1.5 Aktive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 1.6 Redningsberedskabets indsatsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 1.7 Drift og vedligehold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

ANVENDELSESKATEGORI 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

2.1 Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 2.2 Placering af bygningen p책 grunden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 2.3 Flugtvejsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 2.4 Passive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

2.5 Aktive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 2.6 Redningsberedskabets indsatsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 2.7 Drift og vedligehold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 ANVENDELSESKATEGORI 3. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

3.1 Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 3.2 Placering af bygningen p책 grunden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 3.3 Flugtvejsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 3.4 Passive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 3.5 Aktive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 3.6 Redningsberedskabets indsatsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 3.7 Drift og vedligehold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 ANVENDELSESKATEGORI 4. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 4.1 Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 4.2 Placering af bygningen p책 grunden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 4.3 Flugtvejsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

Indholdsfortegnelse 4.4 Passive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 4.5 Aktive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 4.6 Redningsberedskabets indsatsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 4.7 Drift og vedligehold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 ANVENDELSESKATEGORI 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 5.1 Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 5.2 Placering af bygningen på grunden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 5.3 Flugtvejsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 5.4 Passive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 5.5 Aktive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 5.6 Redningsberedskabets indsatsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 5.7 Drift og vedligehold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203

ANVENDELSESKATEGORI 6. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 6.1 Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 6.2 Placering af bygningen på grunden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205

6.3 Flugtvejsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 6.4 Passive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 6.5 Aktive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230 6.6 Redningsberedskabets indsatsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231

6.7 Drift og vedligehold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 REDNINGSBEREDSKABETS INDSATSMULIGHEDER. . . . . . . . . . . . 232 7.1 Adgang for redningsberedskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232 7.2 Brandredningsarealer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 7.3 Stigrør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235 7.4 Mulighed for røgudluftning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235

7.5 Redningselevator. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 7.6 Centraludstyr, betjeningspaneler og sprinklercentral. . . . . . . . . . . . . . . . 237 7.7 Markeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237 DRIFT OG VEDLIGEHOLD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 8.1 Bygningens anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 8.2 Driftsorganisationens opbygning og ansvarsområde. . . . . . . . . . . . . . . . 238 8.3 Driftsmæssige forskrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 8.4 Passive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 8.5 Aktive brandsikringstiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 LITTERATURLISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243 9.1 Bygningsreglement med tillæg og publikationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243 9.2 Automatiske brandsikringsanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243 9.3 Automatiske brandalarmanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244 9.4 Brandventilation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244 9.5 Automatiske sprinkleranlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245

Indholdsfortegnelse Indledning 9.6 Flugtvejs- og panikbelysning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 9.7 Slangevinder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 9.8 Varslingsanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246 9.9 Brandtekniske vejledninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246 9.10 Automatiske branddørlukningsanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 9.11 Rumslukningsanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 9.12 Driftsmæssige forskrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 9.13 Tekniske forskrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 9.14 Øvrig litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248

Indledning

[BR10 5.1.1 stk. 1] BR10 beskriver seks anvendelseskategorier. Anvendelseskategorierne er grupperet efter hvilken anvendelse bygningsafsnittet benyttes til og hvor mange personer bygningsafsnittet skal anvendes af. Anvendelseskategorien afhænger endvidere af, om personerne er stedkendte samt om personerne selv er i stand til at bringe sig i sikkerhed i tilfælde af brand, se tabel 1. Tabel 1 Anvendelseskategorier.

Bygningsafsnittet er indrettet til dagophold/ natophold

Alle personer har kendskab til bygningsafsnittets indretning og flugtveje

Personerne kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp

Antal personer per rum, som udgør en brandmæssig enhed

INDU

STRI

Anvendelseskategori 1

A/S

Anvendelseskategori 2

SKOL

Dagophold

Ikke nødvendigvis

Dagophold

≤ 50

Nej

Dagophold

> 50

Natophold

≤ 50

Nej

Natophold

≤ 50

–

Dagophold og eventuelt tillige til natophold

Nej

≤ 50

Anvendelseskategori 3

CEN TER

Anvendelseskategori 4 Anvendelseskategori 5

Anvendelseskategori 6

HOT EL

HOS PITA L

I BR10 anvendes begreberne bygningsafsnit og brandmæssige enheder, som er forklaret i det følgende. Som hjælp for brugeren af håndbogen er en læsevejledning til håndbogen med to eksempler på anvendelse af håndbogen givet sidst i nærværende indledning.

Indledning

Anvendelseskategorier [BR10 5.1.1 stk. 1] Bygningsafsnit skal henføres til den anvendelseskategori, som den pågældende bygning eller det pågældende bygningsafsnit henhører under. Flugtveje fra et rum i en given anvendelseskategori henføres til rummets anvendelseskategori – uanset det antal personer, som flugtvejene er beregnet til. De seks anvendelseskategorier er forklaret i det følgende, og en uddybende forklaring er givet i kapitlet "Brandtekniske begreber". Brandkravene til bygningsafsnit i de enkelte anvendelseskategorier er beskrevet i et selvstændigt kapitel for hver anvendelseskategori.

IND

UST

RIA/S

Anvendelseskategori 1 Karakteristisk for et bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. For detaljer se kapitlet "Brandtekniske begreber".

SKO

Anvendelseskategori 2 Karakteristisk for et bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold for få personer i hvert enkelt rum. De personer, der opholder sig i bygningsafsnittet, har ikke nødvendigvis kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men de kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. For detaljer se kapitlet "Brandtekniske begreber".

CEN TER

Anvendelseskategori 3 Karakteristisk for et bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold for mange personer. Personerne har ikke nødvendigvis kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men de kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. For detaljer se kapitlet "Brandtekniske begreber".

Indledning

Anvendelseskategori 4 Karakteristisk for et bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 er, at bygningsafsnittet er indrettet til natophold for personer. Personerne, som opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjĂŚlp. For detaljer se kapitlet "Brandtekniske begreber".

Anvendelseskategori 5 Karakteristisk for et bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 er, at bygningsafsnittet er indrettet til natophold for personer. Personerne, som opholder sig i bygningsafsnittet, har ikke kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men de kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjĂŚlp. For detaljer se kapitlet "Brandtekniske begreber".

HO TEL

HO S PITA L

Anvendelseskategori 6 Karakteristisk for et bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold og eventuelt tillige til natophold for personer. Personerne, som opholder sig i bygningsafsnittet, er ikke i stand til at bringe sig i sikkerhed ved egen hjĂŚlp. For detaljer se kapitlet "Brandtekniske begreber".

Indledning

Bygningsafsnit og brandmæssige enheder [BR10 5.1.1 stk. 1] Et bygningsafsnit er et eller flere rum med en brandmæssig sammenlignelig risiko både hvad angår brandbelastning og hvad angår brandrisikomomenter. Til et bygningsafsnit hører, udover rummene, de gange, trapper og øvrige rum, som har direkte tilknytning til det pågældende afsnit (for eksempel mindre kontorer, depotrum og toiletter). Hvert bygningsafsnit skal henføres til en bestemt anvendelseskategori. I en bygning kan der være ét eller flere bygningsafsnit. Ved få personer forstås normalt højst 50 personer pr. rum, som udgør sin egen brandmæssige enhed.

En brandmæssig enhed er typisk en brandsektion eller en brandcelle. En bygning kan bestå af en eller flere brandmæssige enheder. Ved opdeling af en bygning i mindre brandmæssige enheder (brandsektioner og brandceller) kan det sikres, at en brand ikke spreder sig i bygningen og dermed medfører en uacceptabel risiko for personskade, og at redning af dyr eller redningsberedskabets indsatsmuligheder forringes.

Begrebet brandmæssig enhed vil ikke blive anvendt yderligere i nærværende håndbog, idet der i håndbogen er taget stilling til, om der menes en brandsektion eller en brandcelle. Et bygningsafsnit vil oftest udgøre sin egen brandsektion. I relation til redningsåbninger fra opholdsrum kan en brandmæssig enhed være et rum, en brandcelle eller en brandsektion.

En anvendelseskategori (et bygningsafsnit) kan indeholde mindre områder (små enheder), der henføres til en anden anvendelseskategori, hvis risikoen i tilfælde af brand er mindre end eller tilsvarende. De små enheder skal dermed opfylde de samme brandkrav, som gælder for bygningsafsnittet.

Eksempelvis kan en mindre butik indrettes i et bygningsafsnit til etageboliger, hvor butikken så skal opfylde de samme brandkrav, som gælder for etageboliger. Tilsvarende gælder for soverum i plejeinstitutioner, daginstitutioner og hoteller m.v. med et begrænset antal sovepladser samt for mindre forsamlingslokaler indrettet til få personer.

Indledning

Læsevejledning til håndbogen

Håndbogen er opbygget med fire generelle kapitler ("Brandtekniske begreber" samt kapitlerne 0, 7 og 8) samt et kapitel for hver af anvendelseskategorierne (kapitel 1 til 6), se figur 1. Figur 1 Illustration af håndbogens opbygning.

Indledning

Brandtekniske begreber

Kapitel 6 Anvendelseskategori 6

w Kapitel 5 Anvendelseskategori 5

Kapitel 4 Anvendelseskategori 4

Kapitel 3 Anvendelseskategori 3

Kapitel 2 Anvendelseskategori 2

Kapitel 1

Anvendelseskategori 1

Kapitel 0 Brandteknisk dokumentation

Kapitel 7 Redningsbredskabets indsatsmuligheder

Kapitel 8 Drift og vedligehold

Kapitel 9 Litteraturliste

Såfremt hele eller dele af et bygningsafsnit skal anvendes til brandfarlig virksomhed eller brandfarlige oplag vil det pågældende bygningsafsnit tillige henhøre under beredskabslovgivningen. Bygningsafsnittet skal derfor tillige udføres og indrettes efter de relevante tekniske forskrifter fra Beredskabsstyrelsen.

Indledning

Er der tale om et bygningsafsnit, hvor mange mennesker samles, eller hvor der er natophold for ikke stedkendte personer, henhører bygningsafsnittet normalt også under beredskabslovgivningen. Bygningsafsnittet skal derfor tillige drives i overensstemmelse med "Driftsmæssige forskrifter" fra Beredskabsstyrelsen eller de driftsmæssige vilkår i en, af kommunalbestyrelsen godkendt, drifts- og vedligeholdelsesplan. Ønskes hele eller dele af bygningens brandsikring eftervist gennem brandteknisk dimensionering, henvises læseren til "Information om brandteknisk dimensionering". Der er i håndbogen primært anvendt formuleringen "kan" eller "skal", uden at skelne mellem om det er krav i henhold til bekendtgørelse, bygningsreglement o.lign. eller om det er et eksempel på opfyldelse af et funktionskrav.

Farveangivelse på figurer (signatur) i denne håndbog illustrerer forhold, der behandles i det respektive afsnit, og er altså ikke nødvendigvis en fuldstændig farveangivelse.

Figur 2

Der gøres opmærksom på, at der udover bestemmelserne i BR10 kapitel 5, kan være brandmæssige bestemmelser til fx skorstene, brændeovne m.m. if. BR10 kapitel 8. Bestemmelser i BR10 kapitel 8, er ikke yderligere beskrevet i denne håndbog. Eksempel på anvendelse af håndbogen ved en bygning indrettet til skolefritidsordning En bygning skal opføres og anvendes til skolefritidsordning. Bygningen udføres med 1 etage uden kælder, se figur 2.

Eksempel på en bygning til skolefritidsordning.

Figur 0,1

Indledning

Den brandtekniske projektering af bygningen foretages ved hjælp af håndbogen på følgende vis. Bygningen henhører under anvendelseskategori 2, og den skal brandsikres som angivet i kapitel 2 "Anvendelseskategori 2" og som angivet i kapitlerne 0, 7 og 8 i nærværende håndbog, se figur 3. Figur 3 Eksempel på anvendelse af håndbogen for en bygning, der skal anvendes til skolefritidsordning (anvendelseskatagori 2).

Indledning

Brandtekniske begreber

Kapitel 6 Anvendelseskategori 6

w Kapitel 5 Anvendelseskategori 5

Kapitel 4 Anvendelseskategori 4

Kapitel 3 Anvendelseskategori 3

Kapitel 2 Anvendelseskategori 2

Kapitel 1

Anvendelseskategori 1

Kapitel 0 Brandteknisk dokumentation

Kapitel 7 Redningsbredskabets indsatsmuligheder

Kapitel 8 Drift og vedligehold

Kapitel 9 Litteraturliste

Indledning

Eksempel på kontorbygning med kantine til mere end 150 personer En bygning skal opføres og anvendes til kontorer. I bygningen skal der etableres en kantine til mere end 150 personer, men højst 349 personer. Bygningen udføres med 1 etage og uden kælder, se figur 4. Figur 4

Eksempel på kontorbygning med kantine, som er indrettet til mere end 150 personer, men højst 349 personer. Hvert af bygningsafsnittene udgør sin egen brandsektion.

Kontordelen af bygningen skal henføres til anvendelseskategori 1, mens kantinedelen skal henføres til anvendelseskategori 3 (forsamlingslokale til mere end 150 personer). Brandsikringen Figur 10 i indledningenskal derfor udføres som angivet i kapitlerne 0, 1, 3, 7 og 8, se figur 5. Forsamlingslokalet vil desuden være underlagt "Driftsmæssige forskrifter" eller andre af kommunalbestyrelsen godkendte driftsmæssige vilkår.

Da de to anvendelseskategorier i eksemplet har fælles flugtvej, skal de brandtekniske installationer være udført efter kravene for den af anvendelseskategorierne, som giver de skrappeste krav. I dette tilfælde betyder det, at kravene til de brandtekniske installationer fra anvendelseskategori 3 skal anvendes i hele flugtvejen. Såfremt de to anvendelseskategorier havde haft uafhængige flugtveje, kunne de hver især udføres efter kravene, som gælder for den respektive anvendelseskategori.

Indledning

Figur 5 Eksempel pĂĽ anvendelse af hĂĽndbogen for en kontorbygning (anvendelseskatagori 1) med en kantine, der er indrettet til mere end 150 personer (anvendelseskatagori 3).

Indledning

Brandtekniske begreber

Kapitel 6 Anvendelseskategori 6

Kapitel 5 Anvendelseskategori 5

Kapitel 4 Anvendelseskategori 4

Kapitel 3 Anvendelseskategori 3

Kapitel 2 Anvendelseskategori 2

Kapitel 1

Anvendelseskategori 1

Kapitel 0 Brandteknisk dokumentation

Kapitel 7 Redningsbredskabets indsatsmuligheder

Kapitel 8 Drift og vedligehold

Kapitel 9 Litteraturliste

Brandtekniske begreber

BRANDTEKNISKE BEGREBER

Adgangsvej En adgangsvej giver adgang til bygningen fra offentlig vej. En adgangsvej skal dimensioneres efter om det er personer eller køretøjer, som skal benytte adgangsvejen. Ved port eller gennemkørsel, der fungerer som adgangsvej, skal den fri bredde være mindst 2,8 m, og den fri højde skal være mindst 3,4 m. Disse mål kan kræves forøget, hvis redningsberedskabets slukningsudstyr nødvendiggør dette. Der skal drages hensyn til redningsberedskabets slukningsudstyrs drejeradius og akseltryk ved udformningen af adgangsvejene.

Adgangsvej

,8 m

≥2

,4 m

≥3

Aktive brandsikringstiltag Brandtekniske installationer (aktive brandsikringstiltag) er kendetegnende ved, at de skal aktiveres af brand, brandkendetegn eller af personer for, at de fungerer. Afhængig af anvendelse af et bygningsafsnit, kan der være forskellige krav til brandtekniske installationer. Brandtekniske installationer skal udføres, kontrolleres og vedligeholdes, så de er pålidelige i hele deres eller bygningens levetid. Aktive brandsikringstiltag giver normalt signal om brand til et andet brandsikringstiltag, til personer i bygningen og/eller til redningsberedskabet.

Brandtekniske begreber

Følgende elementer betragtes som brandtekniske installationer: Aktive brandsikringstiltag: • automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

• automatisk sprinkleranlæg (AVS-anlæg) • vandtågesystemer • røgalarmanlæg • varslingsanlæg • brandventilation • automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) • flugtvejs- og panikbelysning

• rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) Tiltag til bekæmpelse af brand mv. • slangevinder

• håndildslukningsmateriel

• redningselevator • røgudluftning

IND

UST

Anvendelseskategori 1 Indeholder typisk bygningsafsnit som anvendes til kontorer, industri- og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, garager, carporte og udhuse, teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester samt visse garageanlæg i én eller flere etager. Karakteristisk for denne type af anvendelse er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold. De personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til flugtvejene og kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. For brandsikring af denne type af byggeri skal kapitlerne 0, 1, 7 og 8 i nærværende håndbog anvendes.

RIA/S

To eller flere bygningsafsnit, der er forbundet med dør, trappe eller lignende skal ved bestemmelse af hvilke aktive brandsikringstiltag, som skal installeres, i visse tilfælde betragtes som ét bygningsafsnit [BR10 5.4, stk. 3].

SKO

Anvendelseskategori 2 Indeholder typisk bygningsafsnit som anvendes til undervisningsrum, skolefritidsordninger, fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum med højst 50 personer. Karakteristisk for denne type af anvendelse er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold for få personer i hvert enkelt rum. De personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har ikke nødvendigvis kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men de kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. For brandsikring af denne type af byggeri skal kapitlerne 0, 2, 7 og 8 i nærværende håndbog anvendes.

Brandtekniske begreber

Anvendelseskategori 3 Indeholder typisk bygningsafsnit som anvendes til butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved for eksempel indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre rum beregnet til mere end 50 personer. Karakteristisk for denne type af anvendelse er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold for mange personer i hvert enkelt rum. De personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har ikke nødvendigvis kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men de kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. For brandsikring af denne type af byggeri skal kapitlerne 0, 3, 7 og 8 i nærværende håndbog anvendes.

CEN TER

Anvendelseskategori 5 Indeholder typisk bygningsafsnit som anvendes til hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater. Karakteristisk for denne type af anvendelse er, at bygningsafsnittet er indrettet til natophold for personer. De personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har ikke nødvendigvis kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men de kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. For brandsikring af denne type af byggeri skal kapitlerne 0, 5, 7 og 8 i nærværende håndbog anvendes.

HOT EL

Anvendelseskategori 4 Indeholder typisk bygningsafsnit som anvendes til etageboliger, ungdomsboliger samt enfamiliehuse. Karakteristisk for denne type af anvendelse er, at bygningsafsnittet er indrettet til natophold for personer. De personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. For brandsikring af denne type af byggeri skal kapitlerne 0, 4, 7 og 8 i nærværende håndbog anvendes.

HOS PITA L

Anvendelseskategori 6 Indeholder typisk bygningsafsnit som anvendes til ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. Karakteristisk for denne type af anvendelse er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold og eventuel tillige til natophold. De personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, er ikke i stand til at bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. For brandsikring af denne type af byggeri skal kapitlerne 0, 6, 7 og 8 i nærværende håndbog anvendes.

Brandtekniske begreber

Atrium Et atrium er et rum med stor rumhøjde, der strækker sig igennem flere af bygningens etager og som helt eller delvist er omkranset af bygningen. Det bemærkes, at atrier typisk ikke er omfattet af denne håndbog, idet disse ofte skal brandsikres i overensstemmelse med "Information om brandteknisk dimensionering". Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Anlæg til detektering (opdagelse) af brand. ABA-anlæg kan benyttes til at aktivere andre aktive brandsikringstiltag. Det er et krav, at ABA-anlæg afgiver signal direkte til redningsberedskabet. Såfremt der er installeret automatisk varslingsanlæg i bygningen skal dette igangsættes af ABA-anlægget.

ABA-anlæg

ABA-anlæg kan udføres i overensstemmelse med: DBI retningslinje 232 "Automatiske brandalarmanlæg" udgivet af DBI.

Automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) ABDL-anlæg har til opgave at tillade bygningsmæssige åbninger holdt åbne, fx åbninger med døre. En given røgudvikling, der identificeres i åbningens umiddelbare nærhed, afbryder strømmen til den magnet, som holder døren åben. Herved lukkes døren.

ABDL-anlæg

Fastholdet kan godt være integreret i pumpen.

Magnet

ABDL-anlæg kan udføres i overensstemmelse med: DBI retningslinje 231 "Automatiske branddørlukningsanlæg" udgivet af DBI.

Brandtekniske begreber

Automatisk sprinkleranlæg (AVS-anlæg) AVS-anlæg har til formål at kontrollere eller slukke en brand i dens begyndelsesfase indtil anden bekæmpelse iværksættes, typisk ved redningsberedskabet. Det er et krav, at AVS-anlæg afgiver signal direkte til redningsberedskabet. Såfremt der er installeret automatisk varslingsanlæg i bygningen skal dette igangsættes af AVS-anlægget.

AVS-anlæg

Automatisk sprinkleranlæg kan udføres i overensstemmelse med: DBI retningslinje 251/4001 "Sprinkleranlæg" udgivet af DBI.

Ud over AVS-anlæg kan der benyttes boligsprinkleranlæg eller vandtågesystemer til at kontrollere eller begrænse branden.

Beklædning Ved en beklædning forstås den yderste del af en lodret bygningsdel eller den nederste del af en vandret eller en skråtstillet bygningsdel. For en beklædning stilles der krav til beklædningens brandbeskyttelsesevne og til reaktion på brand egenskaberne for de materialer, som indgår i beklædningen.

Beklædninger klassificeres i følgende klasser:

• beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] • beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning].

Se endvidere Brandteknisk Vejledning 30 "Brandtekniske eksempler" udgivet af DBI.

Beklædning

Brandtekniske begreber

Brandadskillende bygningsdele Hvis en brandadskillende bygningsdel kan tænkes såvel at være bærende og adskillende (REI) som at være ikke-bærende og adskillende (EI), kan der anvendes betegnelsen REI. Hvis nyttelasten og/eller naturlasten på en bygningsdel ved brandvirkning er nul, så anses bygningsdelen i den konkrete sammenhæng at være ikke-bærende (i så fald skal bygningsdelen for så vidt angår dens styrke kun være i stand til, under brandpåvirkning, at bære bygningsdelens egenlast).

Brandbeskyttelsessystem Et brandbeskyttelsessystem er et system, som sikrer, at de brændbare materialer i den beskyttede konstruktion, ikke medvirker til, eller påvirkes af branden i det tidsrum, hvor konstruktionen skal bevare sin brandmodstandsevne. Brandbeskyttelsessystemet skal udføres af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] eller af materialer, som har en brændværdi, der er højst 3,0 MJ/kg.

eller 60 minutter) de skal beskytte det bagved liggende materiale:

• beklædning klasse K2 30 A2-s1,d0 [30 minutters brandbeskyttelsessystem]

• beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem]. Se endvidere Brandteknisk Vejledning 33 "Træbygninger – Brandbeskyttelsessystemer og brandstop m.v." udgivet af DBI.

Brandbeskyttelsessystem

Beklædning klasse K2 30 A2-s1,d0 [30 minutters brandbeskyttelsessystem]