Trinvis brandbekæmpelse
ev
ie w
• Alarmer brandvæsnet • Red mennesker • Bekæmp branden • Begræns branden
Pr
Elementær brandbekæmpelse
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Pr
ev
Datavej 16, 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00
ie w
Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk
Elementær Brandbekæmpelse 12. udgave, maj 2014, 2. oplag
Grafisk tilrettelægning: DBI samt Ziebe grafik & design, www.ziebe.net Illustrationer: DBI samt Åki Martinsson, www.martinsson.dk ISBN: 978-87-93103-74-0 © DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Eftertryk kun med tilladelse
Elementær brandbekæmpelse Denne 12. udgave af Elementær brandbekæmpelse er udarbejdet af DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og udgivet i samarbejde med Beredskabsstyrelsen.
ie w
Undervisningshæftet er en vejledning i, hvordan du bør forholde dig i tilfælde af brand, og hvordan du med enkle hjælpemidler og metoder kan slukke mindre brande og hindre eller begrænse brandudbredelsen. Som den 11. udgave af Elementær brandbekæmpelse indeholder denne 12. udgave: Gode råd ved anvendelse af ukrudtsbrændere
•
Kursusbevis som i udfyldt stand vil gøre hæftet til din helt personlige ejendom.
•
Herudover indeholder denne 12. udgave oplysninger om anvendelse af Danmarks officielle 112-app.
ev
•
Pr
Hæftet kan læses alene, men bedre som et godt supplement til et kursus i Elementær brandbekæmpelse, hvor du med forskellige slukningsmidler/-redskaber i hænderne lærer at bekæmpe mindre brande. ”DU KAN MED ENKLE MIDLER OG ROLIG OPTRÆDEN REDDE MENNESKELIV!”
11
Indholdsfortegnelse Elementær brandbekæmpelse
Brandslukningsmateriel
Hvorfor Elementær brandbekæmpelse . . . . . . . . . . . . . . 3 Trinvis brandbekæmpelse . . . . . . . . . 3
Vandfyldt slangevinde . . . . . . . . . . . 21 Håndsprøjte . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Trykvandslukker . . . . . . . . . . . . . . . 23 Pulverslukker . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 CO2-slukker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Fedtbrandslukker . . . . . . . . . . . . . . 26 Skumslukker . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Vedligeholdelse af håndildslukkere . . . . . . . . . . . . . . . 28 Branddasker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Brandteori
Alarmér - Red
4 6 7 8 9 9 9 9
ie w
Brandtrekanten . . . . . . . . . . . . . . . . Brandklasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udvikling af brand . . . . . . . . . . . . . . Brandspredning . . . . . . . . . . . . . . . . Strålevarme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varmestrømning . . . . . . . . . . . . . . . . Varmeledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . Flyveild . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Brandfarlige væsker . . . . . . . . . . . . 29 Gas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Elektriske installationer . . . . . . . . . . 30 Åben ild . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Ukrudtsbrænding . . . . . . . . . . . . . . 33 Bilbrand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Brand i virksomhed . . . . . . . . . . . . . 35 Fyrværkeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
ev
Alarmering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Redning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Begræns branden . . . . . . . . . . . . . . 13 Brandvæsnet . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Særlige farer
Forebyggelse
Pr
Røgalarmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Flugtveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Slukning
Slukning ved kølning . . . . . . . . . . . . 17 Slukning ved kvælning . . . . . . . . . . 18 Brandtæppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Brand i persons påklædning . . . . . . 19 Brand i fedtstof . . . . . . . . . . . . . . . 20
2
Indholdsfortegnelse
Kursusbevis Kursusbevis . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Elementær brandbekæmpelse Hvorfor Elementær brandbekæmpelse?
Alarmér Alarmér brandvæsnet, enten på telefon eller via et alarmtryk. Giv præcise informationer om branden og modtag brandvæsnet, når det ankommer.
ie w
Hvert år omkommer mennesker som følge af brand, og store værdier bliver flammernes bytte. At slukke brande er brandvæsnets opgave, men det er vigtigt, at du lærer at reagere korrekt, når du opdager en brand. Tiden, indtil brandvæsnet ankommer, skal udnyttes rigtigt, så eventuelt truede mennesker reddes, og brandens omfang begrænses.
Trinvis brandbekæmpelse
ev
Hvad enten du står over for en stor brand eller en lille brand, må du gå systematisk til værks ved brandbe kæmpelse:
Red Bring dig selv i sikkerhed, red truede personer og advar øvrige personer om branden.
Trinvis brandbekæmpelse
Pr
• Alarmer brandvæsnet • Red mennesker • Bekæmp branden • Begræns branden
Sluk Bekæmp branden med egnede brand bekæmpelsesudstyr i forsvarligt og muligt omfang.
Begræns Luk døre og vinduer. Fjern evt. trykflasker, luk for gassen – dog uden at bringe dig selv i fare. Fjern evt. let antændeligt materiale – dog uden at bringe dig selv i fare. ”Hvilket trin du skal begynde med afhænger af situationen. Hvis du opdager en brand eller røgudvikling, er det DIG, der skal vurdere, hvordan DU skal reagere.”
Elementær brandbekæmpelse
3
Udvikling af brand Et brandforløb bliver delt i 3 faser: • Begyndelsesfasen • Udviklingsfasen • Den fuldt udviklede brand.
1.00
UDVIKLINGSFASEN Denne fase er karakteriseret ved, at flammerne når loftet, og der sker en vis brand spredning til andre materialer end der, hvor branden er startet. Oppe under loftet samles den varme røg, og flammerne vil bevæge sig vandret under loftet.
ev
50° C
BEGYNDELSESFASEN Branden udvikler sig roligt på et lille lokalt område. Flammen når ikke loftet, og brandudviklingen er primært afhængig af det materiale, der er antændt. Brand i denne fase kan slukkes med fx en håndildslukker.
ie w
20° C
0.30
Den tid der går, fra en brand starter til den er fuldt udviklet, varer ofte kun få minutter.
1.30
Pr
100° C
600° C
3.00
UDVIKLINGSFASE - FORSAT Efterhånden vil temperaturen ved loftet blive så høj, at der er risiko for, at branden spreder sig til andre lokaler i bygningen. En person vil have vanskeligt ved at opholde sig i lokalet. I denne fase kræves brandvæsnets indsats for at slukke branden.
DEN FULDT UDVIKLEDE BRAND I denne fase vil alt brændbart materiale være antændt, og der er stor risiko for, at branden spredes til andre lokaler i bygningen. På dette tidspunkt vil ingen person kunne overleve i lokalet. Lokalet vil være totalt skadet efter branden.
Brandteori
7
Brandvæsnet
Indespærring
ie w
Brandvæsnets opgave er at redde mennesker og slukke brande. For at kunne udføre disse opgaver hurtigt og effektivt skal adgangsveje for brandvæsnets køretøjer og mandskab være friholdt. Porte, gårde, brandveje, passager, trapper, gange osv. må ikke blokeres, og rigtig markering af husets gadenummer er vigtig. Brandvæsnet vil altid straks undersøge, om der er mennesker i den brændende bygning, også selv om brandvæsnet ikke har fået en melding om det, og redningen kan være afhængig af, om de indespærrede har reageret korrekt.
Spild ikke tid på at samle ejendele. Nogle brande udvikler sig katastrofalt, fordi folk ikke reagerer, som de bør. Når det brænder, er der ikke tid til at forberede sig på flugt.
Pr
ev
Korrekt reaktion er af stor betydning, hvis du bliver indespærret af flammer og røg. I en sådan situation gælder det om at forhindre branden i at brede sig til andre rum. En almindelig indvendig dør i en bolig er i stand til at holde en brand ude i cirka 10 minutter. En moderne entredør i etageboliger holder mindst 30 min. Den periode kan du forlænge betydeligt, hvis du har vand til din rådighed. Du skal sørge for at holde døren våd hele tiden. Hvis der trænger røg ind, må du åbne et vindue for at få røgen ud og opholde dig tæt ved gulvet. Når brandvæsnet ankommer, skal du give dig til kende, fx ved at råbe ud ad vinduet. ”Spring ikke, brandvæsnet redder dig ned”.
14
Alarmér – Red
”Brug aldrig elevator ved brand!”
Du må aldrig åbne en dør ind til et røgfyldt lokale. Ved åbning af døren risikerer du at give nærende ilt til branden med en voldsom brandudvikling til følge. Overlad dette til brandvæsnet.
Forebyggelse Test
Hvis der er installeret en røgalarm i din bolig, kan den alarmere på et tidligt tidspunkt og især vække sovende personer. En røgalarm kan vække dig og din familie, så I kan nå at komme ud i tide, hvis der opstår en brand. Uden røgalarm er der risiko for at omkomme enten af røgforgiftning eller i flammerne.
Test jævnligt om røgalarmen virker, fx en gang om måneden, og altid når du har været bortrejst, da batteriet kan være brugt op, mens du var bortrejst. Tryk på røgalarmens testknap, så skal den give alarmsignal. Er batteriet ved at være brugt op giver røgalarmen en række korte ”bip”, så hav altid et nyt batteri parat. Et ”brunstensbatteri” er billigst og bedst egnet, da spændingen på denne type batteri falder jævnt igennem hele brugsperioden. Derved opnås en længere tidsperiode, hvor røgalarmen gør opmærksom på det krævede batteriskifte.
ie w
Røgalarmer
Opsætning af røgalarm
Pr
ev
Det er vigtigt, at røgalarmen placeres rigtigt: • Monter røgalarmen vandret på rummets loft på alle etager. En røgalarm er bedst placeret midt på loftet og mindst 0,5 m fra væggen. Følg monteringsanvisningen ved opsætning. • I boliger med flere etager kan man med fordel anvende serieforbundne røgalarmer, som alle giver alarm, når en af røgalarmerne påvirkes af røg. • En røgalarm bør placeres ud for soveværelset. Røgalarmen skal kunne høres i alle soveværelser, og ligger soveværelserne langt fra hinanden, bør der være en røgalarm ud for hvert soveværelse. • Der bør anbringes en røgalarm i hver ende af en lang gang. • Placer ikke røgalarmen lige ud for et køkken eller badeværelse – stegeos og vanddamp kan starte røgalarmen. • Hæng ikke en røgalarm op ved et ventilationsanlægs indblæsning eller udsugning. Luftstrømmen kan forhindre røgen i at nå op til røgalarmen.
Flugtveje For at undgå at blive spærret inde i tilfælde af brand, bør du undersøge flugtvejsforholdene, når du opholder dig i bygninger, du ikke kender, fx hoteller, forsamlingslokaler, indkøbscentre osv. Her og ombord på skibe vil der være opsat ”flugtvejsplaner”: •
Brug et par minutter på at læse flugtvejsplanerne.
Pladsfordelingsplan Spisestedet Antal pladser: 182
SYMBOLER:
•
SERVERING K
VANDFYLDT SLANGEVINDE K
Læs om alarmeringsforhold.
KULSYRESLUKKER BRANDTÆPPE FLUGTVEJ
UDGANG I FLUGTVEJ
HER ER DE BAR
•
UDARBEJDET AF: DATO:
Eksempel på flugtvejsplan.
BILAG 3
PLANEN GODKENDT MED DEN VISTE INVENTAROPSTILLING
Orienter dig om placering af brandslukningsmateriel.
”Røgalarmer redder liv!” Forebyggelse
15
Håndsprøjte Håndsprøjten findes i to størrelser, som rummer henholdsvis 10 eller 20 liter vand. Håndsprøjten består af en beholder med vand, hvor der er anbragt en håndpumpe og en slange samt en reservebeholder med ekstra vand, så håndsprøjten kan fyldes igen. Håndsprøjten kan betjenes af én person. Er der 2 personer til stede, kan den ene bekæmpe branden, mens den anden henter vand. Tømningstid: 10 l sprøjte ca. 1 min. 20 l sprøjte ca. 2 min.
VED SLUKNING: Gå frem mod branden, så langt som forsvarligt og muligt, sprøjt på det brændende materiale med spredt vandstråle og bevæg strålen fra side til side. Sørg for at efterslukke til alle gløder er slukket.
Anvendelse 1. Fjern den øverste reservebeholder 2.
Bær håndsprøjten i det indvendige håndtag (ikke i pumpehåndtaget)
3.
Gå frem mod branden, så langt som forsvarligt og muligt
4.
Ret slangen mod det brændende materiale
5.
Bevæg pumpestangen med pumpehåndtaget op og ned med den frie hånd.
Rækkevidde ca. 8 m
Fordele:
Ulemper:
•
• •
•
22
God til slukning af glødebrande i faste materialer, som papir, træ, tøj og lignende Let at anvende
Håndildslukkere
•
Begrænset vandmængde Kræver hyppige tilsyn af vandstand i beholderne, da vandet fordamper Tung at håndtere for én person.