DBI småhuse - Preview by DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI

< 2, 5 m

≥ 10,0 m

1200,0 m²

Brandsikring af småhuse

Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]

REI 60 [BD-bygningsdel 60]

REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]

Materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]

Materiale, som ikke opfylder kravende til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale] Beklædning klasse K1 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]

Beklædning klasse K1 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] Tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T dækning]

Tagdækning, som ikke opfylder kravene til tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning] Anviser skel Anviser fiktivt skel

< 2, 5 m

≥ 10,0 m

1200,0 m²

Brandsikring af småhuse

Brandsikring af småhuse Forfatter: Lise Olesen, DBI Grafisk tilrettelægning: DBI samt Ziebe grafik & design, www.ziebe.net Illustrationer: DBI samt Åki Martinsson, www.martinsson.dk

1. udgave, Juni 2011

Tryk: PrintDivision

Oplag: 3000 eksemplarer

ISBN nr. 978-87-92018-96-0

Forord

Forord Den 30. juni 2010 trådte Bygningsreglement 2010 (BR10) i kraft med en overgangsperiode frem til 30. december 2010. I forlængelse heraf udkom den 22. december 2010 ”Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger”. Vejledningen forventes indarbejdet i den kommende udgave af ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri”.

Endvidere er der vedtaget en ændring af byggeloven, der trådte i kraft den 1. januar 2009, som indebærer, at bygningsmyndighederne ikke længere skal foretage en vurdering af de tekniske forhold for småhuse, herunder de brandmæssige forhold. For sammenbyggede enfamiliehuse med mere end 2 boliger, skal bygningsmyndighederne dog stadig foretage en vurdering af, om lovgivningens krav til brandforhold er opfyldt.

DBI har ønsket at udarbejde et værktøj, hvor byggeriets parter (projekterende, udførende og myndigheder) kan få hjælp til, hvorledes småhuse kan udføres og indrettes, så bygningsreglementets brandkrav opfyldes. Dette på baggrund af at der ikke tidligere er udarbejdet en vejledning, som behandler brandsikring af små bygninger (småhuse), og fordi der nu er skabt et større behov for vejledning/ selvkontrol, idet bygningsmyndighederne ikke længere skal kontrollere de brandtekniske forhold for visse byggerier. Brandsikkerheden i en bygning, skal opretholdes i hele bygningens levetid.

Håndbogen omfatter småhuse, hvorved forstås:

• Enfamiliehuse, enfamiliehuse der opføres i tilknytning til erhverv samt de sekundære bygninger, der opføres i tilknytning hertil, såsom garager, carporte og udhuse m.v.

• Sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse) samt de sekundære bygninger, der opføres i tilknytning hertil, såsom garager, carporte og udhuse m.v.

• Sommerhuse, campinghytter samt de sekundære bygninger, der opføres i tilknytning hertil, såsom garager, carporte og udhuse m.v. Tilbygninger der opføres i tilknytning til ovennævnte, er omfattet af håndbogen og behandles efter anvendelse under de enkelte kapitler. Håndbogens retningslinjer kan også finde anvendelse ved ombygninger. For denne håndbog gælder det, at højden til gulv i øverste etage ikke er mere end 5,1 m over terræn.

Forord

Håndbogen beskriver funktionskravene, som er fastsat i Bygningsreglement 2010 (BR10) kapitel 5 for de pågældende bygninger, og anviser løsningsforslag til opfyldelse af de enkelte funktionskrav, herunder:

• Anvendelse • Flugtveje og redningsforhold • Konstruktive forhold • Brandtekniske installationer • Brand- og røgspredning • Redningsberedskabets indsatsmuligheder

I håndbogen findes en tjekliste med et eksempel på brandteknisk dokumentation, som kan bruges til egenkontrol og som bygningsmyndighederne kan bruge i forbindelse med et byggeandragende, så parterne har et fælles grundlag med tilstrækkelig dokumentation.

Navn

”Håndbog for brandsikring af småhuse” er behandlet i et af DBI nedsat teknisk udvalg med følgende sammensætning: Udpeget af Dansk Byggeri

Ivan Langmach Jakobsen

Forsikring og Pension

Birgitte Kofoed

Dansk Bygningsinspektørforening

Lars Blicher

Håndværksrådet

Gert Johansen

Konstruktørforeningen

Niels Strange

Mads Risgaard Knudsen

TEKNIQ Installatørernes Organisation

Carl Axel Lorentzen

SikkerhedsBranchen

Brian V. Jensen DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Lise Olesen DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Indholdsfortegnelse

1 INDLEDNING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

1.1 Læsevejledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 1.2 Brandteknisk dokumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 1.3 Begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2 ENFAMILIEHUSE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

2.1 Anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 2.2 Flugtveje og redningsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2.2.1 Redningsåbninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

2.2.2 Gangafstand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 2.2.3 Dørbredder, fri bredder og åbningsretninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

2.3 Konstruktive forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 2.4 Brand- og røgspredning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

2.4.1 Brandspredning til bygninger på anden grund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 2.4.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår Eller til andre bygninger på samme grund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 2.4.3 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår . . . . . . . . . . . . . . 34

2.5 Brandtekniske installationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 2.5.1 Røgalarmanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

2.6 Sekundære bygninger, der opføres i tilknytning til enfamiliehuse. 35 2.6.1 Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 2.6.2 Flugtveje og redningsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

2.6.3 Konstruktive forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 2.6.4 Brand- og røgspredning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

2.7 Redningsberedskabets indsatsmuligheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

3 SAMMENBYGGEDE ENFAMILIEHUSE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

3.1 Anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 3.2 Flugtveje og redningsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 3.2.1 Redningsåbninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 3.2.2 Gangafstand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 3.2.3 Dørbredder, fri bredder og åbningsretninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

3.3 Konstruktive forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 3.4 Brand- og røgspredning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 3.4.1 Brandspredning til bygninger på anden grund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 3.4.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår Eller til andre bygninger på samme grund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 3.4.3 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår . . . . . . . . . . . . . . 67

3.5 Brandtekniske installationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Indholdsfortegnelse 3.5.1 Røgalarmanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

3.6 Sekundære bygninger, der opføres i tilknytning til række- og kædehuse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 3.6.1 Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 3.6.2 Flugtveje og redningsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 3.6.3 Konstruktive forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 3.6.4 Brand- og røgspredning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

3.7 Redningsberedskabets indsatsmuligheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 4 SOMMERHUSE OG CAMPINGHYTTER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

4.1 Anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 4.2 Flugtveje og redningsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 4.2.1 Redningsåbninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

4.2.2 Gangafstande. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 4.2.3 Dørbredder, fri bredder og åbningsretninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

4.3 Konstruktive forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 4.4 Brand- og røgspredning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

4.4.1 Brandspredning til bygninger på anden grund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 4.4.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår Eller til andre bygninger på samme grund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 4.4.3 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår . . . . . . . . . . . . . . 92

4.5 Brandtekniske installationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

4.5.1 Røgalarmanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

4.6 Sekundære bygninger, der opføres i tilknytning til sommerhuse . . 93

4.6.1 Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 4.6.2 Flugtveje og redningsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 4.6.3 Konstruktive forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

4.6.4 Brand- og røgspredning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

4.7 Redningsberedskabets indsatsmuligheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 5 REDNINGSBEREDSKABETS INDSATSMULIGHEDER. . . . . . . . . . . . 102

5.1 Adgang- og tilkørselsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 5.1.1 Køreveje (brandveje). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 5.1.2 Redningsåbninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 5.1.3 Røgudluftning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 6 LITTERATURLISTE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 7 BILAG Brandforhold – Tjekliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 8 BILAG Brandklasser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 NOTATER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

Indledning

1.1 Læsevejledning

Den brandtekniske projektering foretages ved at følge anvisningerne i det enkelte kapitel, som er kategoriseret efter anvendelse. Redningsberedskabets indsatsmuligheder er fælles for de 3 kategorier af anvendelse i denne håndbog, se Figur 1.1. Figur 1.1 Eksempel på anvendelse af håndbogen for et enfamiliehus.

Sommerhuse og campinghytter

Enfamiliehuse

Sammenbyggede enfamiliehuse

Indledning

Redningsberedskabets indsatsmuligheder

Litteraturliste

Bilag

De enkelte kapitler indeholder anvisninger på hvorledes, at bygningsreglementets funktionskrav i kapitel 5 kan opfyldes, hvorfor der i håndbogen fortrinsvis er anvendt ”bør”. Såfremt der fraviges fra anvisningerne bør der på anden vis sikres et tilsvarende brandsikkerhedsniveau.

Indledning

”Skal” og ”må ikke” anvendes i denne håndbog alene, når den pågældende anvisning udspringer af en af følgende myndighedsudgivelser:

• Lov eller lovbekendtgørelse • Bekendtgørelse • Bygningsreglement eller • DS/EN standard eller tilsvarende Farveangivelse på figurer (signatur) i denne håndbog illustrerer forhold, der behandles i det respektive afsnit, og er altså ikke nødvendigvis en fuldstændig farveangivelse.

Anførte afstande i tekst og markerede afstande på figurer er mindste afstande i relation til brandmæssige forhold. Der kan være bebyggelsesregulerende bestemmelser, som angiver andre afstandskrav.

1.2 Brandteknisk dokumentation

Når et småhus skal projekteres er det vigtigt at funktionskravene, som er fastsat i bygningsreglementet for de pågældende bygninger efterleves. Det er samtidig også vigtigt, ved ansøgning om byggetilladelse, at det kan dokumenteres overfor bygningsmyndighederne. Der henvises til Bygningsreglement 2010 (BR10) kapitel 1 for krav til indsendelse af brandteknisk dokumentation ved byggesager.

Håndbogen indeholder anvisninger til opfyldelse af bygningsreglementets funktionskrav for de pågældende bygninger, hvor de enkelte bestemmelser beskrives og illustreres, herunder:

• Anvendelse

• Flugtveje- og redningsforhold • Konstruktive forhold

• Brandtekniske installationer • Brand- og røgspredning • Redningsberedskabets indsatsmuligheder

Der gøres opmærksom på, at der udover bestemmelserne i BR10 kapitel 5 kan være brandmæssige bestemmelser til fx skorstene, brændeovne m.v., jf. BR10 kapitel 8. Bestemmelser i BR 10 kapitel 8 er ikke yderligere beskrevet i denne håndbog. Nedenfor er vist et eksempel på brandteknisk dokumentation, som både kan anvendes til egenkontrol, og som bygningsmyndighederne kan bruge i forbindelse med et byggeandragende, så parterne har et fælles grundlag med tilstrækkelig dokumentation, se Figur 1.2. Tjeklisten er ligeledes placeret som bilag til håndbogen.

Indledning

Figur 1.2 Eksempel på brandteknisk dokumentation (tjekliste – se også bilag 8).

Brandforhold – tjekliste Tegninger/ Beskrivelse

Tjekliste

BR10

Bygningernes placering på grunden med afstande til skel mod nabo, sti samt vej- og stimidte*

Plantegning i fx. 1:50 eller 1:100 (evt. facader)

Snittegning med konstruktionsbeskrivelse i fx. 1:50 eller 1:20

Alle bygningernes indbyrdes afstandee

5.5 (5.5.2)

Beskrivelse af redningsberedskabets indndsatsmuligheder (adgang og vejbredder)

5.6

Placering af røgalarm

5.4 5

Placering af redningsåbninger

5.2 5.2 2

Redegørelse for bærende bygningsdele le og isoleringsmateriale i bygningsdele

5.3 3

Redegørelse for beklædninger/overflader/ materialer – herunder indvendige vægge ægge og dninger loftoverflader samt udvendige beklædninger eller overflader

5.5

Situationsplan i fx. 1:500 eller 1:200

5.5 (5.5.3)

Redegørelse for vandrette og lodrettee brandadskillende bygningsdele

(5.5.1, 5.5.2 og 5.5.3)

5.5

(5.5.2 og 5.5.3)

* Vær opmærksom på lokale bebyggelses regulerende bestemmelser i f.eks. lokalplan. Vær i øvrigt opmærksom på brandmæssige bestemmelser til fx skorstene, brændeovne m.v., jf. BR 10 kap. 8”.

1.3 Begreber

Anvendelseskategori Et bygningsafsnit (bygning) skal henføres til en anvendelseskategori afhængigt af anvendelsen. Anvendelseskategorier er grupperet efter hvilken anvendelse bygningsafsnittet (bygningen) benyttes til og hvor mange personer bygningsafsnittet (bygningen) skal anvendes af. Det afhænger endvidere af, om personer er stedkendte samt om personer selv er i stand til at bringe sig i sikkerhed i tilfælde af brand, se Tabel 1.1, som viser forskellen mellem anvendelseskategorier.

Tabel 1.1

Anvendelseskategorier.

Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 Anvendelseskategori 3

SKOLE

CENTER

Anvendelseskategori 4 Anvendelseskategori 5 Anvendelseskategori 6

HOTEL

Alle personer har kendskab til bygningsafsnittets indretning og flugtveje

Bygningsafsnittet er indrettet til dagophold/ natophold

Personerne kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp

Antal personer per rum, som udgør en brandmæssig enhed

Dagophold

Ikke nødvendigvis

Dagophold

≤ 50

Nej

Dagophold

> 50

Natophold

≤ 50

Nej

Natophold

≤ 50

–

Dagophold og eventuelt tillige til natophold

Nej

≤ 50

Indledning

Areal Se Bygningsreglement 2010 (BR10) om beregningsregler. Bebyggelser med sammenbyggede enfamiliehuse En bebyggelse af sammenbyggede enfamiliehuse er et område, hvor der er placeret flere sammenbyggede enfamiliehuse med afstand mellem de enkelte bebyggelser. Bolig En bolig består af beboelsesrum og andre rum som fx bryggers og badeværelse.

Beklædninger Ved en beklædning forstås den yderste del af en lodret bygningsdel eller den nederste del af en vandret eller skråtstillet bygningsdel. For en beklædning stilles der krav til beklædningens brandbeskyttelsesevne og til reaktion på brand egenskaber for de materialer, som indgår i beklædningen.

Hvis beklædninger anvendes for at beskytte isoleringsmaterialer i bygningsdele, skal beklædningen være prøvet på det aktuelle underlag. Ved isoleringsmateriale forstås i denne sammenhæng ethvert materiale, som har en densitet på under 300 kg/m3.

Brandadskillende bygningsdele Hvis en brandadskillende bygningsdel kan tænkes såvel at være bærende og adskillende (REI) som at være ikke-bærende og adskillende (EI), er der i eksemplerne anvendt betegnelsen REI. Hvis nyttelasten og/eller naturlasten på en bygningsdel ved brandpåvirkning er nul, så anses bygningsdelen i den konkrete sammenhæng at være ikke-bærende (i så fald skal bygningsdelen for så vidt angår dens styrke kun være i stand til, under brandpåvirkning, at bære bygningsdelens egenlast).

Brandtekniske installationer Brandtekniske installationer (aktive brandsikringstiltag) er kendetegnede ved, at de skal aktiveres af brand, brandkendetegn eller personer for at de fungerer. Afhængig af anvendelse af et bygningsafsnit, kan der være forskellige krav til brandtekniske installationer. Brandtekniske installationer skal udføres, kontrolleres og vedligeholdes, så de er pålidelige i hele deres eller bygningens levetid. Campinghytter Ved en campinghytte forstås en mindre beboelsesenhed, som anvendes til udlejning eller udlån til ferieformål på en campingplads, og som ikke udgør en selvstændig ejendom. Carporte m.v. En carport m.v. er i modsætning til en garage og et udhus en åben bygning (rum) med overdækning/tag, hvortil mindst 2 sider er åbne til det fri.

Indledning

Enfamiliehuse Et enfamiliehus er et hus til helårsbeboelse, som er fritliggende til forskel fra sammenbyggede enfamiliehuse, der har fælles ydervæg (lejlighedsskel). Enfamiliehuse, der anvendes i tilknytning til erhverv Et enfamiliehus, der anvendes i tilknytning til erhverv er et hus til helårsbeboelse, der helt eller delvist sammenbygges med erhverv, herunder landbrugsbygninger og andre erhvervsbygninger. Ved sammenbygning forstås i denne forbindelse, at bygningerne har fælles ydervæg(ge), eller at bygningerne er placeret tættere på hinanden end 5,0 m. Garager og udhuse En garage eller et udhus er en bygning (rum), der er lukket, og som kan indeholde oplag af forskellig karakter.

I udhuse m.v. kan der placeres installationer, som er nødvendige for boligens drift. Eksempler på sådanne installationer kunne være centralvarmekedler, fyringsanlægm.v.

Integreret garage, carport og udhus Garage, carport og udhus anses at være integreret i småhuset, når de ligger under samme tagkonstruktion som boligen.

Liberalt erhverv Liberalt erhverv kan normalt indrettes i et boligområde. Eksempler på sådanne erhverv er frisør, revisor- og arkitektvirksomhed og dagpleje. Denne type erhverv er bl.a. kendetegnet ved, at det er ejer selv, der bebor ejendommen og som driver erhverv uden ansatte.

Naboskel samt vej- og stimidte Skel fastlægger den faktiske grænse for en ejendom, og er normalt afmærket ved grundens afgrænsning.

Ved placering af enfamiliehuse, sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse, campinghytter samt sekundære bygninger over 50 m2, der opføres i tilknytning til enfamiliehuse m.v., anvendes oftest afgrænsning til skel mod nabo samt vej- og stimidte til sikring mod brandspredning. Vejmidte er kun relevant ved brug af tagdækning, der ikke opfylder kravene til tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Nedhængte lofter Et nedhængt loft er et loft, som i brandteknisk henseende, ikke opfylder kravene til beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] eller beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Redningsåbning En redningsåbning har 3 funktioner, som den skal opfylde. Personer i bygningen skal have mulighed for at give sig til kende overfor redningsberedskabet. Redningsberedskabet skal kunne redde personer ud gennem redningsåbningen. Redningsberedskabet skal kunne ventilere røgen ud i forbindelse med og efter slukningsarbejdet.

Indledning

Det er oftest hensigtsmæssigt, at opholdsrum (værelser og stue) og køkken har egen redningsåbning. Sammenbyggede enfamiliehuse Sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse) er helt eller delvist sammenbyggede huse med én bolig til helårsbeboelse med lodrette lejlighedsskel. Sekundære bygninger Sekundære bygninger omfatter garager, carporte, udhuse, overdækninger o. lign. mindre bygninger. Skel mod nabo og sti Skel fastlægger den faktiske grænse for en ejendom, og er normalt afmærket ved grundens afgrænsning.

Ved placering af sekundære bygninger, der opføres i tilknytning til enfamiliehuse, sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter, anvendes oftest afgrænsning til skel mod nabo og sti til sikring mod brandspredning.

Sommerhuse Et sommerhus er en bygning, som er placeret i et område, der er udlagt til sommerhusområde.

Tagetage Øverste udnyttet eller udnyttelig etage i forbindelse med bygningens tagkonstruktion.

Tagkonstruktioner Der stilles ikke krav til brandmodstandsevnen for tagkonstruktionen, men alene til de bygningsdele som bærer tagkonstruktionen. Hvis tagrummet kan udnyttes, stilles der krav til brandmodstandsevnen for de spær, som bærer tagkonstruktionen. Der stilles ikke krav til brandmodstandsevnen for spærene i et uudnytteligt tagrum. Uudnytteligt tagrum Et uudnytteligt tagrum er udformet således, at det kun kan gøres udnytteligt ved en væsentlig ombygning. Et uudnytteligt tagrum må ikke anvendes til nogen form for aktivitet eller oplag, men det kan indeholde installationer.

Enfamiliehuse

Enfamiliehuse Enfamiliehuse er omfattet af anvendelseskategori 4, og kendetegnet for disse bygninger er, at de er indrettet til natophold, hvor alle personer, som normalt ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.

Et enfamiliehus er et hus til helårsbeboelse, som er fritliggende til forskel fra sammenbyggede enfamiliehuse, der har fælles ydervæg (lejlighedsskel).

Et enfamiliehus der opføres i tilknytning til erhverv, er et hus til helårsbeboelse, der helt eller delvist sammenbygges med erhverv, herunder landbrugsbygninger og andre erhvervsbygninger. Ved sammenbygning forstås i denne forbindelse, at bygningerne har fælles ydervæg(ge) eller at bygningerne er placeret tættere på hinanden end 5,0 m.

I nærværende kapitel er beskrevet, hvorledes enfamiliehuse og enfamiliehuse, der hel eller delvist sammenbygges med bygninger til erhverv, kan udføres og indrettes for at opfylde sikkerhedsniveauet i kapitel 5 i Bygningsreglement 2010 (BR10).

2.1 Anvendelse

Dette afsnit omfatter enfamiliehuse til helårsbeboelse med højst 2 etager med og uden kælder, herunder enfamiliehuse med integrerede garager, carporte og udhuse. En udnyttelig tagetage medregnes som en etage.

I enfamiliehuse med integrerede garager, carporte og udhuse regnes disse at være en del af enfamiliehuset og ikke selvstændige bygninger. Garager, carporte og udhuse anses for at være integreret i enfamiliehuset, når de ligger under samme tagkonstruktion som boligen. Bestemmelserne i kapitlet gælder, selv om en del af boligen er indrettet til erhverv, der normalt kan indrettes i et boligområde, såsom frisør, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv og dagpleje.

Ældreboliger er ikke omfattet af kravene for enfamiliehuse, da ældreboliger ikke er omfattet af samme anvendelseskategori som enfamiliehuse (ældreboliger er omfattet af anvendelseskategori 6). For bygninger, der anvendes til erhverv, ældreboliger mv. og er omfattet af anden anvendelseskategori, henvises til håndbog om ”Brandsikring af byggeri” udgivet af DBI.