GUMMIGRANULATETS FREMTID: EU HAR ET RØDT OG ET GULT KORT I SPIL

EU OVERVEJER LIGE NU, HVORDAN MAN SKAL STOPPE SPREDNINGEN AF MIKROPLAST FRA KUNSTGRÆSBANERNE. IMENS VENTER EUROPÆISK FODBOLD I SPÆNDING.

Tekst og foto: Hanne Kokkegaard.

Smilene er brede, når nye kunstgræsbaner bliver taget i brug. For banerne sikrer fodbold ude året rundt – og udvider dermed træningsmulighederne betragteligt for elite og bredde, og det sorte gummigranulat som infill på de såkaldte 3G-baner sikrer spilleegenskaber, der minder meget om naturligt græs.

I dag er der anlagt cirka 370 kunstgræsbaner i Danmark, og mange klubber og kommuner har planer om nye baner i de kommende år, ligesom de ældste baner er nedslidte og skal renoveres.

EU er imidlertid på vej med indgreb mod gummigranulat i fodboldbaner, og Kommissionen forventer, at beslutningen bliver truffet inden udgangen af 2022. Der er to overordnede forslag i spil:

Enten må svindet fra en 11-mands kunstgræsbane højst udgøre 50 kilo gummigranulat om året – med virkning fra beslutningen bliver truffet og sandsynligvis med en overgangsperiode på tre år frem til 2025. Eller også bliver brug af gummigranulat på kunstgræsbaner helt forbudt med en overgangsperiode på seks år, så forbuddet gælder fra 2028.

NÆSTEN ALLE BANER HAR GUMMIGRANULAT

Hovedårsagen til EU’s indgriben er, at granulatet fra gamle bildæk er en kilde til mikroplast-forurening i miljøet. I EU’s plaststrategi har medlemslandene forpligtet sig til at begrænse anvendelse af tilsat mikroplast i produkter.

Gamle bildæk indeholder også giftige stoffer (PAH’er), som er kræftfremkaldende. Her har ECHA – EU’s kemikalieagentur – sat grænseværdier for, hvor høj andelen af PAH’er må være i granulatet. Selv om ECHA tilbage i 2017 vurderede, at sundhedsrisikoen er meget lav, så anbefaler agenturet af forsigtighedshensyn, at spillerne vasker hænder efter spil, renser skrammer og sår og naturligvis undgår at spise granulatet.

Men indgrebene nu gælder altså kampen mod mikroplast. Hovedårsagen til EU’s indgriben er, at granulatet fra gamle bildæk er en kilde til mikroplast-forurening i miljøet.

Et forbud vil få enorm betydning for europæisk fodbold, for op imod 95 procent af de cirka 42.000 kunstgræsbaner er anlagt som 3G-baner med gummigranulat som infill.

– En begrænsning af udledningen vil derimod ikke være et problem for Danmark og en række andre lande, fordi man allerede i dag på mange baner har sat kanter og opsamlingsfiltre op, som holder på

gummigranulatet. Samtidig viser nye tal fra Teknologisk Institut, at der i Danmark maksimalt forsvinder 35 kilo gummigranulat fra en 11-mandsbane om året til vandmiljøet, fortæller Bjarne Christensen, bæredygtighedsansvarlig i DBU.

– UEFA arbejder for restriktioner på spredningen af gummigranulat til omgivelserne og ikke et forbud. Den holdning støtter DBU, siger han.

TÆT DIALOG I DEN KOMMENDE TID

EU’s forslag mod gummigranulat er udarbejdet af to uafhængige komiteer under ECHA, og forslagene er i høring frem til 1. september 2020. Dernæst kommer ECHA med en indstilling, hvor Miljøstyrelsen også sidder med ved bordet. Indstillingen bliver dernæst forelagt miljøministrene og skal så behandles af Europa-Parlamentet. Når beslutningen er truffet, træder ’forordningen’ i kraft i alle EU-lande – med eller uden overgangsperiode.

Herhjemme følger DBU sagen tæt og udgiver løbende notater om EU’s planer. DBU øger nu informationsindsatsen omkring kunstgræsbaner og dialogen med nationale aktører som Miljøstyrelsen, DIF, Lokale og Anlægsfonden, KL samt klubber.

DBU er sideløbende i tæt kontakt med UEFA og bidrager løbende med viden og input til UEFA’s arbejde i forbindelse med høringsfaser og komité-møder i EU, ligesom DBU samarbejder tæt med de andre nordiske forbund, hvor Sverige og Norge har væsentligt flere kunstgræsbaner.

MANGE DAGSORDENER

Det er vigtigt at huske, at EU ingen planer har om at forbyde selve kunstgræsbanerne. Hvis der kommer et forbud mod gummigranulat som infill, kan det erstattes med bioinfill som fx kork, knuste kokosskaller og olivensten, eller banerne kan anlægges som granulatløse 4G-baner.

Hverken 3G-baner med bioinfill eller granulatløse 4G-baner lever dog op til FIFA Quality-krav og må ikke bruges til kampe i professionel sammenhæng.

En socioøkonomisk analyse anslår, at hvis man forbyder gummigranulat i kunstgræsbaner, vil op imod 100.000 ton udtjente bildæk ikke længere blive genanvendt i EU. Produktionen af gummigranulat alene i Danmark har en årlig omsætning på cirka 40 millioner kroner.

– Det er en debat med mange interessenter. Men vi har klare indikationer på, at der vil ske opstramninger omkring brugen af gummigranulat, siger Bjarne Christensen.

1G: Førstegenerations-kunstgræsbaner så dagens lys i USA i 1966 og var et kort fibergræstæppe uden fyld.

2G: Andengenerations-kunstgræsbaner ligner det nuværende kunstgræs blot med kvartssand som fyld.

3G: Tredjegespilleegenskaberne minder om almindeligt græs.nerations-kunstgræsbaner er de nuværende baner med shockpad-måtte under, kvartssand i bunden og gummigranulat øverst, så

4G: Fjerdegenerations-kunstgræsbaner er granulatløse baner med shockpad-måtte under og kvartssand i bunden til at tynge græstæppet ned.

Både shockpad og græstæppe fra Evergreen Sport er italiensk. Shockpad’en kommer som puslespils-brikker, man klikker sammen. Materialet er restproduktion fra industrigummi, og man regner med, at det kan holde to kunstgræsbaners levetid.

DBU: INGEN GRUND TIL AT UDSKYDE KUNSTGRÆSBANER

FORTSÆT UDBYGNINGEN OG RENOVERINGEN AF KUNSTGRÆSBANER, SELV OM NY EU-REGULERING KAN GRIBE IND OVER FOR GUMMIGRANULAT I KUNSTGRÆSBANER, LYDER FODBOLDFORBUNDETS ANBEFALING.

Coronakrisen har givet et løft i det kommunale anlægsloft i 2020-2021, så kommunerne må bygge mere. Og det er den helt store og oplagte mulighed for at lave flere investeringer i kunstgræsbaner, mener DBU.

– Vi ser en stor efterspørgsel på nye kunstgræsbaner og et stort efterslæb på at få gjort nedslidte kunstgræsbaner med 10-15 år på bagen mere tidssvarende. Så vi anbefaler kommuner og klubber at udnytte, at loftet på anlægsloftet er hævet, og der dermed er flere midler til at få gjort noget ved banerne, siger Bjarne Christensen, bæredygtighedsansvarlig i DBU.

Lige nu afventer europæisk fodbold EU, der er klar til at gribe ind over for gummigranulatet enten med et forbud eller med restriktioner for, hvor meget gummigranulat banerne årligt må udlede for at begrænse spredningen af mikroplast.

Et forbud vil nok komme bag på mange, eftersom stort set alle kunstgræsbaner i dag bliver anlagt med gummigranulat. Et eventuelt forbud vil dog efter al sandsynlighed ikke træde i kraft før 2028, hvorfor mange af de baner, som anlægges i dag, til den tid vil stå over for en udskiftning, fortæller Bjarne Christensen.

Her og nu er der ingen grund til at fravælge 3G-baner med gummigranulat som infill, der holder stråene oprejst på græstæppet. Det er et kendt produkt, hvor man ved, hvad man får for pengene.

– Vi ved dog, at der vil komme en ændring af de forhold, som man skal anlægge, anvende og i sidste ende også bortskaffe sine baner på. Så hvis man anlægger en 3G-bane med gummigranulat, skal man være forberedt på det, siger Bjarne Christensen.

BIOINFILL ER ET ALTERNATIV, MEN …

Der findes alternative bioinfill som knuste kokosskaller, olivensten, kork og opskummet PLA-plastik produceret af sukkerprodukter. Men der er delte meninger om, hvor godt bioinfil er. Noget organisk materiale kan optage vand i vinterhalvåret og fryse og tø, og så betyder det noget for spillet på banen.

I forbindelse med at Danmark i 2018 fik en plasthandlingsplan, der skal begrænse spredning af mikroplast, har Miljøstyrelsen i februar 2020 udgivet rapporten ’Kunstgræsbaner – Alternativer til gummigranulat som infill og erfaringer med banepleje’. Rapporten anslår, at den samlede anlægsudgift højst varierer cirka 20 procent, når man skifter mellem granulat fra gamle bildæk og biobaseret infill.

Brønshøj Boldklub har brugsret til en kunstgræsbane med kork som bioinfill.

GRANULATLØSE BANER

I Gladsaxe tester kommunen lige nu 4Gbaner, som er baner uden infill, og DBU følger projektet. Den type bane er nemlig så ny, at der kun er sparsom erfaring med den.

– Erfaringer fra udlandet viser, at 4G-banen har kortere levetid end den traditionelle bane, så man skal udskifte plastgræstæppet hurtigere. Det øger omkostningerne og har en betydning ressource- og miljømæssigt, hvis det er tilfældet, siger Bjarne Christensen.

DBU erfarer også, at der er flere skader på den type bane, fordi den er mere glat, og det går også ud over de spillemæssige egenskaber. Derfor er Gladsaxe-projektets involvering af spillerne i udvælgelsen af underlag interessant for DBU.

Lokale og Anlægsfonden, DBU og Miljøstyrelsen har temasider om kunstgræsbaner, hvor kommuner og klubber kan hente viden.

4G kunstgræstæppet fra Evergreen Sport er uden infill og meget tæt vævet med næsten en million plast-strå i forskellige længder og former pr. m 2 for at give gode spilleegenskaberne. Tætheden skal sikre, at spillerne står fast, selv om der ikke er granulat. Der bliver fyldt lidt sand oven i kunst græsset for at give ekstra tyngde.

Danske Evergreen Sport har alle typer kunstgræs på hylderne. Firmaet har leveret én af de fire granulatløse kunstgræsbaner til Gladsaxe Kommune.

RETTIDIG OMHU

GLADSAXE SKIFTER TIL GRANULATLØSE BANER

KOMMUNEN VIL OPGRADERE NEDSLIDTE KUNSTGRÆSBANER

Et forbud eller restriktioner mod gummigranulat gør ikke den store forskel lige nu for Gladsaxe Kommune på kanten af DBU Københavns område. For uanset hvad EU beslutter, er man allerede på vej væk fra gummigranulat og over i de såkaldte 4G-baner, der er granulatløse.

Gladsaxe skal næste år have skiftet kunstgræsset på 3,5 fodboldbaner – svarende til 27.000 m 2 . Eftersom kommunen har en politik om at gøre tingene så bæredygtigt som muligt, ville det være svært foreneligt med at fylde gummigranulat i kunstgræsbanerne, forklarer idrætschef Holger Kortbek:

– Det allerbedste ville være at fjerne kunstgræsset, men det ville være en væsentlig forringelse af fodboldspillernes muligheder for at kunne spille om vinteren. Så når vi skal gøre noget skidt, så lad os gøre det så lidt skidt som muligt. Derfor vil vi fravælge at bruge gummigranulat i kunstgræsbanerne. – Vi har overvejet baner med bioinfill, men der er divergerende meninger om, hvor godt de baner fungerer især om vinteren, ligesom de også ofte er dyre i driftsomkostninger. I stedet kigger vi på 4G-banerne – altså granulatløse baner, hvor der er en kæmpe udvikling i gang.

FIRE TESTBANER UDEN GRANULAT

I sommer har kommunen fået anlagt fire multibaner med fire forskellige bud på granulatløst kunstgræs.

I marts og april lod Gladsaxe 50 fodboldspillere – elite og bredde, unge og gamle – løbe rundt på otte 4x4 meter store græsprøver af forskellige typer 4G-kunstgræs på Gladsaxe Stadion.

Spillerne skulle herefter vurdere, hvordan det var at løbe på de forskellige typer, hvordan bolden hoppede osv. Efterfølgende har kommunen udvalgt fire leverandører til multibanerne, og nu er spillerne sluppet løs på banerne.

I løbet af efteråret indsamler Holger Kortbek og hans folk så spillernes oplevelser af, hvordan kunstgræsset uden infill klarer driblinger, tacklinger, pasninger, boldspring med mere.

Ud fra tilbagemeldingerne lægger kommunen sig fast på nogle krav til de kommende granulatløse baner, og så ryger de 3,5 kunstgræsbaner i udbud – måske med forskellige krav, eftersom banerne ikke bruges lige meget. Man håber, at anlægsarbejdet kan gå i gang efter påske næste år.

IDRÆTSCHEFEN: KOMMUNERNE BØR GÅ FORREST

Udover at være idrætschef er Holger Kortbek også næstformand i det fælleskommunale talerør inden for danske idræts- og fritidsliv IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark.

Test af 4G baner i Gladsaxe Kommune. Foto: Idrætsanlæggene i Gladsaxe. Spilleren på billedet er Maria Hansen, der spiller i FC Bella.

IFFD arbejder bl.a. for at de ressourcer, der anvendes på området, giver mest mulig værdi. Man har holdt to konferencer om kunstgræs, for det er et stort marked med mange kommercielle interesser i.

4G-banerne er dyrere at anlægge, fordi der er meget mere plast i græstæppet end i 3G-banerne, hvor det billige gummigranulat udgør majoriteten af det, som man træder på.

– Det koster at have kunstgræs, men det koster også at have svømmehal og sportshaller. Vi kan så sige, at vi i en periode har haft nogle billige baner, men at det ikke er miljøvenligt forsvarligt at fortsætte den vej. Selv om vi hegner banerne ind, så havner noget granulat uden for banerne. Det kan ikke undgås, siger Holger Kortbek og kalder det rettidig omhu, at kommunerne kigger efter et alternativ til gummigranulatet.

– Forarbejdede gamle bildæk er et affaldsprodukt. Og når vi ser på, hvor meget vi investerer i affaldssystemer og affaldshåndtering for at holde naturen ren for miljøfremmede stoffer, så dur det ikke at lave en undtagelse, fordi der er tale om fodbold. Der bør kommunerne gå forrest og opføre sig ordentligt og samfundsansvarligt, mener Holger Kortbek.

– Hos Evergreen Sport vil vi ikke gøre os til dommere over, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Hvis en kommune ønsker en kunstgræsbane med gummi granulat, leverer vi det. Men vi er oprigtigt begejstrede over de nye granulatløse baner, fordi vi mener, at de er fremtiden, og vi vil gerne være med til at trække i den retning, siger salgsdirektør Michael Lillelund Ravn til højre i billedet.

DBU København og Københavns Kommune kører i øjeblikket kampagnen: Lad granulatet blive på banen. Spillere kan gøre en umiddelbar indsats, mens vi venter på den bedste løsning fremover.