![](https://assets.isu.pub/document-structure/200325102639-2961884b0e914722be4c589d08470963/v1/fb255be7a02b6cb9ebb65d22652ede82.jpg?width=720&quality=85%2C50)
7 minute read
B1960 I MEDGANG OG MODGANG FORTALT AF 50-ÅRS
JUBILAR JAN FAXE JENSEN
B1960 ER HISTORISK SET EN FODBOLDKLUB, DER TAGER TINGENE SOM DE KOMMER. KLUBBEN HAR TAGET SINE RUTSJETURE, FÅET FISKET SPILLERE OG VÆRET VED AT LUKKE BIKSEN HELT, MEN DE FRIVILLIGE ILDSJÆLE HAR MED DERES GODE IDÉER OG VILJE TIL AT UDFØRE DEM HOLDT KLUBBEN OVEN VANDE I 60 ÅR TIL SOMMER.
Advertisement
Jan Faxe Jensen er en af disse ildsjæle og en foreningens mand. Han har sværget troskab til B1960 i medgang og modgang i 50 år og over en enkelt kop kaffe på Bispebjerg Bakkes café, fortæller den lille tætbyggede skraldemand med kærlighed på stemmelæberne om nogle af sine mange fodboldminder i en klub og et miljø, han tydeligvis har elsket højt. Og stadig gør det.
FRA HEIMDAL TIL B1960
Som tiårig gik Jan i ordblindeklassen på Kapelvejens skole sammen med nogle rigtige Nørrebrorødder. Jan kom fra et finere kvarter i Brønshøj og startede sin lange fodboldkarriere i BK i Heimdal med kammeraten Jan Andersen også kaldet frølår.
– Vi havde en lidt speciel træner i Heimdal. Jeg spillede back, men fik aldrig lov at gå over midten. ”Du skal med i tresserne”, sagde Frølår; så vi blev meldt ind, og havde en fantastisk træner, Poul Jensen. Han var virkelig engageret. Han er en klublegende, og var der hele min ungdom. En hård bandit, og en der virkelig tog sig af de unge mennesker. Det var sgu´ nogle gange både med flade og det hele, men han har reddet rigtig mange unge mennesker fra rendestenen, selvom det var på den hårde måde. De respekterede ham.
De kunne komme og gå, som de ville i hans store villa i Vanløse. Manglede de et sted at sove, tog de ud til Poul. Han lavede pandekager til os, fortæller Jan Faxe Jensen.
Poul Jensen var streng men fair. Når holdet var til stævner og væk i to uger, og nørrebrodrengene ikke opførte sig ordentligt, fik de én med hælen under bordet, men samtidig var det med den sjove tone, det var ikke ondskabsfuldt.
– Jeg kan se i bakspejlet, at mange blev virkelig hevet op ved rødderne. Han har aldrig stukket mig en flad, men til gengæld blev min mor kæreste med ham, og var sammen med ham i 9 år, fordi han kom og hentede mig til fodbold, og lånte min mors bil og så fandt de sammen. De havde en sportsforretning på Jyllingevej og en børnetøjsforretning i Husum, fortæller Jan Faxe Jensen i et mildt tonefald, hvor det er tydeligt at mærke Poul Jensens betydning for en 9-årig uden en far.
Frølår døde desværre senere som narkoman.
FAXEFAD
Jans far var sømand, og blev skilt fra moderen, så Jan boede alene med sin mor fra han var to år. Han har seks søskende på sin fars side og en 13 år yngre lillebror, som moderen fik med en cykelrytter. Jan har 20-års bryllupsdag på sin 60-års fødselsdag den 1. april og har tre sønner med tre kvinder. Hans kone har 2 sønner fra tidligere.
Jan hedder rigtigt Jan Jensen. Faxe kom til, fordi Jan altid har været lidt på tværs.
– Da vi var 14 år, og skulle til at drikke bajere, skulle alle de andre have en Tuborg. Jeg skulle have en faxefad. Senere blev jeg faktisk ølkusk for bryggeriet og navnet hang ved, fortæller Jan Faxe Jensen og kommer i tanke om en tur til Italien, hvor alle bukkede og skrabede, fordi de troede han var tidligere landsholdsspiller John Faxe Jensen. Til gengæld var jeg ikke den store tekniker, jeg var slideren på banen, og nogle gange en lidt for hård banan. Når man kommer op i alderen, kan man jo godt se det, indrømmer Jan Faxe Jensen og opremser alle de kendte spillere, han har spillet mod.
–Jeg har spillet mod Keld Bordingaard, Allan Hansen og Michael Laudrup indendørs. Og så ham der tv- eksperten en lille tynd én med en pivestemme, han sidder altid sammen med…, hvad hedder han nu, spørger Jan Faxe Jensen og kigger ud i rummet for at komme på navnet.
Som fodboldspiller har Jan spillet alle positioner. Han betegner sig selv om en rigtig slider men aldrig den store stjerne.
– Jeg var ham, der kunne løbe solen sort, jeg har altid været i topform, og slog alle de andre i boldklubben i løb også langdistance, der var ingen, der ville konkurrere mod mig.
LOKALRIVALER
Jan gik forrest, hvis der skulle slås. Han var ikke typen, der var bleg for at ryge ind i noget. Særligt ikke når lokalrivalerne BK Fix gæstede Grønnemosen.
– De var en af vores hadeklubber, og der var nærmest krig, når vi mødte dem. Jeg kunne fortælle grumme historier, men samtidig var vi venner udenfor banen, vi kendte dem jo privat, mødtes på værtshuse og var bedste venner, fortæller Jan.
Det var sjældent, der var tale om et egentligt slagsmål, men der blev gået til vaflerne.
– Det var lidt uetisk, for den gang spillede man med skrueknopper, og så satte vi ekstra....fortsættes efter billederne
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200325102639-2961884b0e914722be4c589d08470963/v1/814f34107f3754b21867c5b7a3b84f4e.jpg?width=720&quality=85%2C50)
B1960 startede i 1979 med at lave showfodbold i Nørrebrohal len, hvor de inviterede politikere fra kommunen og Folketinget, ministre, musikere, skuespillere, landsholdsspillere og lokale sponsorer til at spille indendørs fodbold i en times tid. Det trak fulde huse i Nørrebrohallen i mange år fremover. Mogens Glistrup brugte sin sparsomme udgangstid, medens han sad i Horserød på at spille med, fordi han var så glad for stævnerne. Bagefter var der øl og smørre brød i et lokale ved Nørrebros runddel.
På billedet ses Knud Lundberg, der altid fortalte anekdoter og Niels Helveg Petersen, som også spillede med.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200325102639-2961884b0e914722be4c589d08470963/v1/72a3bf7dedfadb28b1b0a346ca273e85.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Igennem de store showkampe i Nørrebrohallen fik B1960 forbindelser til nye sponsorer. Jægermester var en af dem, og selvfølgelig tænkte klubben lidt over budskabet, men man var ikke så restriktive dengang, så da man i 1981 fik bluser i børnestørrelse fik lilleputholdet dem på.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200325102639-2961884b0e914722be4c589d08470963/v1/ad5ae350d9928ef8e801c0fdfc7ef18f.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Jan Faxe Jensen nederst til højre i billedet til enkampdag i Fælledparken.
skiver under knopperne, som blev filet lidt til, og det var metalknopper, det var virkelig…, afslutter Jan og tøver, tydeligt berørt af datidens nådesløshed. Jan tager en slurk af kaffen og kommer tilbage på sporet.
– Der var ikke nogen, der kom slemt til skade. BK Fix’ træner stod og snottede på vores spillere, når de kom løbende forbi, og vores træner lovede lagkage til den, der kunne flæske en eller anden fra Fixholdet. Det var en helt anden tid, det gik hårdt for sig, det var nørrebrorødder samlet op fra rendestenen, fortæller Jan, som aldrig fik en lagkage.
MEST I MODGANG
På et tidspunkt havde tresserne Københavns største ungdomsafdeling, men succesen fik skår i kanten på grund af spilfiskeri. Og hvis der er noget, der kan få en foreningsmand op af stolen, så er det spilfiskeri.
– Vores gode spillere blev stjålet af B93, KB og B1903, som desværre var nede og fiske. Jeg var tosset på nogle af deres trænere, jeg har diskuteret og skændes med rigtig mange af dem. De stod nede foran klubhuset, og lovede de unge spillere guld og grønne skove for at skifte. Jeg kan ikke fordrage de boldklubber, jeg har så meget klubfølelse, at jeg slet ikke bryder mig, om det de gør. Hvis en ung mand vil skifte, så skal han nok selv finde ud af det, sammen med sine forældre, pointerer Jan.
Klubben havde også en nedtur i 79/80, hvor den var ved at lukke helt ned. Der var kun seks medlemmer tilbage. Og Jan Faxe Jensen trådte i karakter.
– Så siger jeg til Poul Jensen, det kan ikke være rigtigt. Vi har sådan nogle fede faciliteter. Vi skal ikke til at lukke ned nu. Så jeg tog fat i nogle af mine kammerater i Brønshøj Husum ungdomshus. Jeg kendte deres leder Jørgen, og en der hed Osman. Jeg fik dem lokket ned i klubben, og vi startede forfra med nye spillere.
11 DAMESPILLERE OG OPSPARING TIL KLUBFEST
Jan Faxe Jensen har også gjort det som træner i klubben.
– En af min mors ansatte i børnetøjsbutikken spurgte mig en dag. ”Jan, hvis nu jeg kommer med nogle spillere, vil du så starte en dameafdeling?” Så skal du komme med 11, svarede jeg. Dagen efter stod hun med 11 spillere, så var jeg jo nødt til at starte afdelingen op. Poul overtog dem senere og trænede dem videre, og de sluttede i Danmarksserien. Et rigtig godt hold, men så blev nogle gravide og andre klubber stjal nogle af stjernespillerne, så det er slut med kvinderne.
Jan har også trænet førsteholdet og andetholdet i klubben. I dag spiller han ikke, men dømmer Masters kampe.
– Mine knæ er ødelagt, så jeg spiller ikke selv mere. Og jeg gider ikke rende og høre på deres brokkeri, så jeg dømmer Masters kampe, jeg gør det lige så meget for at hjælpe, pointerer Jan Faxe Jensen, der har spillet i serie 2 som sit højeste og aldrig taget dommerkortet.
Som dommer i klubben får man 100 kroner pr. kamp, man dømmer, og den hund har Jan altid lagt i klubkassen som tilskud til en fest.
– Jeg formoder, vi holder noget i år. Klubben har 60-års jubilæum, jeg har 50-års jubilæum, og vi har oprykning til serie 2, så mon ikke der bliver en sommerfest til sommer, smiler Jan.