5 minute read
SKAL DIN KLUB VÆRE RØGFRI?
DER ER BEHOV FOR EN KULTURÆNDRING, HVIS BØRN OG UNGE EFFEKTIVT SKAL SKÆRMES MOD TOBAK I FORBINDELSE MED FODBOLD, MENER KLUBFORMÆND OG PROJEKTLEDER FOR RØGFRI FORENING. SAMTIDIG SKAL RYGNING TÆNKES BREDT FOR AT FOREBYGGE BEDST MULIGT.
Af: Hanne Kokkegaard, Foto: Hanne Kokkegaard og Jan Sørensen
Advertisement
Da 85 børne- og ungehold sidste år i juni tørnede sammen over en weekend i Fælledparken, blev spillere, trænere og forældre en del af Danmarks første store, røgfrie fodboldstævne. BK Skjold var gået i gang med at skabe den røgfrie forening. Første step var det røgfrie stævne, hvor de voksne fik venlige henstillinger til ikke at ryge ved sidelinjen eller andre steder i nærheden af børnene. Der blev under stævnet lavet en brugerundersøgelse om, hvad folk syntes om tiltaget, og om de havde forslag og holdninger til, hvis BK Skjold skulle indføre rygepolitik i klubben, som rummer en del rygere blandt voksenmedlemmer, frivillige og forældre.
– Jeg har ikke modtaget nogle negative reaktioner. Jeg tror, at vi er nået til et punkt, hvor vi har vænnet os til, at der er rygeforbud rundt omkring. Og så er det naturligt, at vi som idrætsklub tager et step mere for at kunne være med til at forhindre flere unge i at begynde at ryge, siger Jan Sørensen, formand for BK Skjold.
Ved klubbens kommende generalforsamling forventer Jan Sørensen, at man vil diskutere brugerundersøgelsen og finde frem til en fælles forståelse for at indføre en rygepolitik, som medlemmerne bakker op om.
SOCIAL SMITTE FRA RØG VED SIDELINJEN
DBU Københavns samarbejdspartner DGI Storkøbenhavn oprustede i januar 2019 indsatsen mod røg ved at ansætte Anita Hyldal Pedersen som projektleder for ’røgfrit foreningsliv’. Hun rådgiver og hjælper med foreningsudvikling, når klubber overvejer eller ønsker en rygepolitik.
– Vi mener, at rygning har været et overset problem i fodbold. Det skyldes, at der er nogle strukturelle rammer, der gør, at der bliver røget ved sidelinjen i fodbold, fordi det foregår udenfor. Det er en kultur, som er båret med os gennem generationer, fortæller Anita Hyldal Pedersen.
Rygelovens forbud mod passiv rygning gælder kun indenfor, fordi røgen uden for ikke rammer os på samme måde.
– Men rygeloven tænker ikke i forebyggelse, eftersom børn og unge kan se voksne ryge udenfor. Der er tale om ’social smitte’, hvis børn og unge oplever, at tobak er en almindelig del af idrætsmiljøet, for så bliver det en helt normal ting at ryge, siger Anita Hyldal Pedersen.
Nu er tiden imidlertid moden til at arbejde med røgfrit idrætsmiljø, mener Røgfri Fremtid-partnerskabet.
BK VESTIA FORVENTNINGSAFSTEMMER RYGEREGLER
I BK Vestia med hjemmebane på Bavnehøj Idrætsanlæg på Vesterbro er formand Søren Vesterbæk enig i, at kulturændringen er helt essentiel.
– Af alle de forandringer, du kan lave, er kultur noget af det mest sejlivede. Og det skal man have den største respekt for. Det der med, at ’vi plejer’ – den er svær at ændre. Vi skal heller ikke undervurdere, at rygere føler sig som en presset målgruppe. Så de sniger sig til at ryge, der hvor de kan. Og vi finder cigeratskod
I BK Vestia er rygepolitik en del af klubbens skriftlige trænerafta ler, men det er langt fra alle frivillige, der har en sådan aftale. Der er dog forventningsafstemt mundtligt med alle trænere, så alle ved, at rygning på anlægget og i det hele taget i forbindelse med fodboldaktivitet, udekampe og ture er decideret uønsket. Og man beder forældre undlade at ryge ved sidelinjen. BK Vestia har ikke et klubhus, og klubbens hjemmebane er et offentligt anlæg, hvor kun kommunen må opsætte skilte med rygeregler.
- Vi kan sagtens påvirke både forældre og trænere, men hvad med hold udefra? Udfordringen er selvfølgelig også, hvordan vi kan insistere på et rygeforbud, som kommunen ikke har gjort synligt. Vi har brug for tydelige regler for rygning på offentlige anlæg, så diskussion om rygepolitikken ikke udfordrer en anden dagsorden, nemlig at vi rigtig gerne vil have mange frivillige, siger han.
Bavnehøj Idrætsanlæg, der er nabo til Vestre Fængsel, bliver samtidigt benyttet af otte foreninger, og der er en masse uorga niserede besøgende.
Ifølge Søren Vesterbæk hjælper det ligesom heller ikke på signalværdien, at noget af det første, man møder på Bavnehøj ved hovedindgangen til omklædning og hal, er beholdere, hvor rygerne kan smide deres cigaretskod. Og der ligger måske 40-50 skodder på jorden ved siden af.
BEHOV FOR NY FORTÆLLING OM NY TOBAK SOM SNUS
DBU København har været i kontakt med flere andre fodboldklubber foruden BK Vestia og BK Skjold, og de peger samlet på, at rygeregler og forebyggelsesindsatser skal tænkes bredt for at nå flest mulige børn og unge. Man skal fx tænke tobak som en helhed og ikke bare cigaretter, for klubberne oplever et stigende forbrug af de nye former for tobak som vandpibe, e-cigaretter og snus.
- Der burde være tydeligt forbud mod rygning på hele matriklen, eller også burde kommunen indrette et afskærmet rygeområde og skilte meget bedre, mener Søren Vesterbæk.
Snus skader tandkød, kan føre til mundsår og er mistænkt for at kunne give kræft. Det skaber også afhængighed af nikotin og kan derigennem være første skridt på vejen til at begynde at ryge for de unge. Derimod påvirker det ikke iltoptagelsen.
- Jeg har forsøgt at fortælle de unge, at tobak er tobak. Men de griner jo bare af mig, fordi fortællingen blandt mange unge er, at vandpibe og snus ikke er rigtig tobak. Så hvis vi virkelig skal forebygge i idrætsmiljøet, kræver det også, at man udefra finder ud af, hvordan pokker man skaber en anden fortælling om tobak, siger Søren Vesterbæk.
- Det vil kræve en noget større oplysningskampagne, end hvad vi som forening kan magte. Generelt har vi også rigtig mange store og tunge udfordringer som klub, og i den kontekst er det ikke sikkert, at det er tobak, der står øverst. Men hvis vi blev inviteret til møde om røgfri idrætsforening, ville vi naturligvis møde op, siger BK Vestia-formanden.
UDGANGSPUNKTET ER FORENINGSINDDRAGELSE
Der er forskellige tilgange til, hvordan arbejdet med røgfri idrætsforening sker. DGI Storkøbenhavn får mange henvendelser fra foreninger og kommuner, som gerne vil have hjælp, ligesom organisationen kontakter foreninger. Andre steder kommer det ovenfra, fordi kommunen etablerer røgfrie matrikler.
– Vores udgangspunkt er foreningsinddragelse, fordi det handler om en kulturændring, så klubberne skal helst føle et ejerskab for at skabe en sund idrætskultur for børn og unge og være bærere af kulturen. Ellers vil det måske også være vanskeligt at håndhæve et rygeforbud, som andre har trukket ned over hovedet på klubben, forklarer Anita Hyldal Pedersen.
– Vi holder fokus væk fra individet. Vi snakker ikke om, at voksne skal stoppe med at ryge, men om at skabe nogle strukturelle rammer for børn og unge, som gør, at de bliver skærmet mod røg. Så vi spørger ind til, hvad man kunne tænke sig at gøre i den enkelt klub og hjælper klubberne med at finde en model, der passer til deres kultur, siger hun.