JOIN THE CIRCULAR REVOLUTION
Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink Business. Om at få den gode ide Virksomheden Advance Nonwoven A/S på Djursland har udviklet et maskinanlæg, der ved hjælp af en ny patenteret airlaid/cardingteknologi (CAFT-teknologien) kan forme endeløse 'nonwoven' måtter af recirkulerede fiber- eller granulatmaterialer og på den måde gøre materialerne anvendelige til andre formål. Måtterne kan varieres i tykkelse og tæthed og bruges i eksempelvis isolering, madrasser, til polstring og i vækstmåtter til gartnerier. Da Advance Nonwoven meldte sig til Rethink Business-projektet var det med et ønske om at finde flere aftagere af turnkey-maskinanlæg, der kan fremstille f. eks. isoleringsmåtter af forskellige typer fibermateriale. Projektet ændrede imidlertid fokus, allerede første gang virksomheden fik besøg af Rethink Business’ virksomhedsrettede team (VRT). Her foreslog Rethink Business-konsulenten nemlig, at direktør Stig Gamborg i stedet selv etablerede et ’multianlæg’, der som lønarbejde kunne producere for andre virksomheder, der ikke har tilstrækkelige mængder affald eller råmateriale til, at det er rentabelt for dem at investere i deres eget anlæg. ”Den idé kunne jeg godt se perspektiverne i”,
378
”Vores teknologi kan konvertere virksomheders affalds- og restmateriale til skræddersyede produkter, som de selv kan anvende eller videresælge. Dermed kan vi levere den platform, der gør det muligt for virksomhederne at komme i gang med f.eks. take-backordninger”. Stig Gamborg, Advance Nonwoven A/S siger Stig Gamborg. ”Det ville nemlig gøre det muligt for selv mindre virksomheder med relativt små mængder affald at udnytte vores teknologi. Og dermed kunne der også skabes mulighed for at recycle langt flere forskellige materialer”.
Om at gå fra idé til afprøvning Da først idéen om et ’multianlæg’ havde taget form, lå næste skridt lige for. Det gjaldt om at identificere et passende antal potentielle kunder, der ville kunne levere materiale nok til drift af anlægget i toholdsskift. Derefter skulle der udarbejdes en forretningsplan og en business case som beslutningsgrundlag. Også her kunne Rethink Business-konsulenten hjælpe ved at