2.1 Syv arketyper i designøkosystemet

2.1 SYV ARKETYPER I DESIGNØKOSYSTEMET

Fra vores gennemførte kortlægning (se bilag A), tegner sig et økosystem bestående af syv såkaldte arketyper, som er de typer af aktører, der er til stede i designøkosystemet og som på forskellige vis bidrager til et velfungerende og sammenhængende system. Foruden den professionelle designsektor, dvs. design som formgivning og strategisk design, er økosystemet holdt sammen af kapitalmuligheder, regler og rammer, kompetencer, netværk og klynger, samt selvfølgelig hele efterspørgselssiden. De syv arketyper er kort forklaret i nedenstående tabel.

DESIGNØKOSYSTEMETS SYV ARKETYPER

Designbrugere. Designbrugerne udgør aftagere for økosystemets produkter og services. Det vil sige både det offentlige og private erhvervsliv, som ikke nødvendigvis selv er designere, men som bruger design og designtænkning.

Klynge- og netværksorganisationer Klynge- og netværksorganisationerne faciliterer og fremmer samarbejder i økosystemet, bl.a. mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og offentlige aktører.

Designsupport og inkubationsmiljøer Designsupport og inkubationsmiljøer omfatter rådgivere og organisationer, der understøtter virksomhederne i deres udvikling, innovation og markedsintroduktion. Inkubationsmiljøerne sikrer, at der skabes de rette vækstbetingelser for startups, f.eks. ved at udgøre et fysisk sted, hvor iværksættere kan indgå i et fællesskab og ved generel støtte gennem vækstforløb.

Professionel designsektor Den professionelle designsektor omfatter virksomheder, som traditionelt er i designbranchen - herunder mode, tekstil og møbler – samt virksomheder, som arbejder med designanvendelse, og som leverer ydelser til f.eks. designbrugerne og den offentlige sektor, hvor der typisk er designere ansat.

Videns- og uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitutionerne står for uddannelse og forskning, hvorigennem de sikrer, at der i økosystemet er adgang til kompetent og kvalificeret arbejdskraft og adgang til ny og specialiseret viden.

Policy og regulering Policy og regulering omfatter de aktører, som står for politiske reguleringer gennem f.eks. love og afgifter.

Kapital Kapital omfatter offentlige fonde og projektfinansiering, samt private investorer, som sikrer at der er risikovillig kapital til rådighed i økosystemet til at støtte både startups og SMV’er i udviklingen af nye løsninger.

Kortlægningen af designøkosystemet er en kompleks opgave, som kræver både en afgrænsning og en fælles typologi for, at det kan skabe det ønskede overblik. Arketyperne er brugbare i formidlingen af økosystemet, men vi er samtidig opmærksomme på, at brugen af arketyper er en forsimpling af virkeligheden. Ligeledes er det væsentligt at være opmærksom på, at arketyperne bidrager til en statisk forståelse af aktørerne, som tilhørende én af de syv kategorier. Vi er bevidste om, at aktørerne i flere tilfælde ikke entydigt kan afgrænses til den arketype, som de i kortlægningen er blevet placeret under. I rapporten anvender vi termen økosystem, til at beskrive og analysere, hvilke typer af aktører og samarbejder, som er til stede i forhold til at anvende design som middel til innovation og vækst3. Vi lægger os dermed op ad Napier og Hansens beskrivelse af en økosystemmodel. I nedenstående figur har vi givet eksempler på virksomheder og aktører for hver af de syv arketyper fordelt på, om de er på regionalt, nationalt eller internationalt niveau.

3 Napier & Hansen (2012): “Ecosystems for Scalable Firms”

Figur 2: Designøkosystemet på regionalt, nationalt og internationalt niveau

Kortlægningen giver et billede af et syddansk økosystem bestående af store og verdenskendte virksomheder, såsom modefirmaerne Mos Mosh A/S, B.Young og LILLY A/S og strategiske designbureauer som Developa, Flying October og Made Design. Placeret i Syddanmark finder vi herudover LEGO, Ecco og Danfoss, der foruden at designe produkter, arbejder meget med strategisk design og på nationalt plan finder vi f.eks. Coloplast, Novo Nordiske og Velux. LEGO anvender design strategisk og i produktudviklingen som et redskab til at styrke og udvikle deres forretning. Metoder som datadrevet design og agile design sprints er for eksempel blevet anvendt i forbindelse med udvikling og produkttest af de plantebaserede klodser. I en tidligere analyse4 er det kortlagt, at Syddanmark er hjemsted for 2.589 virksomheder inden for de kreative erhverv, og at Region Syddanmark i 2015 havde den største nationale andel af virksomheder inden for møbel og interiør (20,1 %), mode (16 %) og reklame (15,3%). Men det er også det sted med den største stigning af designere ansat udenfor den traditionelle designbranche.

4 Analyse-kreative-erhverv.pdf