Øjeblikket findes

Øjeblikket findes Det jeg mest holder af i en film, det er når man kan mærke tiden strømme gennem en enkelt scene. Der skal være plads til tiden.

En film skal have et naturligt åndedræt. Når vi går ud, så er det for at sætte en fælde op for virkeligheden, lokke den til at gå ind i den ramme, vi har arrangeret. Vi er rolige, opmærksomme, afventende. Tingene sker, når de vil ske. Vi er lige så kloge og lige så dumme som fiskere. Vi kan gå ud, hvor vi har lyst, i en eller anden foreliggende retning, og vi vil sommetider finde det magiske øjeblik. Det er det, vi er ude efter, men vi må ikke være for ivrige, ikke for sikre på det. Det kommer ikke, når vi 1 af 3

anstrenger os, eller når vi har brug for det. Erfaringen siger os, at det findes. I vores arbejde er vi bevæbnede med instinkt, øje og øre. Vi interesserer os for tomme rum og for fyldte rum. Vi observerer stilheden og larmen. Vi stoler på tilfældets ubegrænsede foræringer, men vi stiller os muligvis ikke et helt tilfældigt sted. Øjeblikket kommer lige pludselig, men vi er ikke forbavsede over dets tilsynekomst. Vi er der jo. Vi er parate til at indfange det. Indramme det. Vi ved ikke, hvorhen det vil føre. Vi følger med, vi ser, hvor stoffet vil hen, hvad det vil vise os. Vi ser det tage form og samle sig, men vi skal indramme det, mens det endnu er flydende og ikke for defineret. Vi vil gerne have 2 af 3

det til at synge og fortælle af sig selv. Vi er som forelskede. En følelse har ramt os, vi prøver at gribe den i dens flygtige passage og er bange for at miste den igen ved at forstå den for godt. (…)

Jørgen Leth Tilfældets gaver Tekster om at lave film Gyldendal 2009

3 af 3