3 minute read

SPANSKE FILMUGER

Next Article
CORALINE & CO

CORALINE & CO

FRIHED, LIVREDDERE OG HOPPEBORGE

Spanske Filmuger er din årlige mulighed for at se, hvad der rører sig i spansk film lige nu. Og det er ikke så lidt, skulle vi hilse og sige. Glæd dig bl.a. til en Cannes-vindende tv-serie fra dagens Barcelona, en solbeskinnet ungdomsfilm om frihed og klasseskel, et drama om flygtningesituationen i Middelhavet og den skønne identitetskomedie ’Rosa’s Wedding’, der er Månedens Film i Cinemateket i november (se side 37). Tak til Den Spanske Ambassade i København for et godt samarbejde. Christian Hansen

Advertisement

LØR 05/11 19:15 + MAN 14/11 21:30 A Thief's Daughter

La hija de un ladrón / Belén Funes, 2019 / eng. tekst / 99 min.

Sara er lige blevet mor og vil bare gerne leve et normalt liv og passe på sin lillebror. Pludselig dukker hendes far op efter lang tids totalt fravær. Sara både elsker og hader faren, og Greta Fernández skildrer rørende og nænsomt hele følelsesregistret, hvilket sikrede hende prisen som bedste skuespillerinde på filmfestivalen i San Sebastian. ”Stjæler dit hjerte,” skrev Hollywood Reporter om dette fornemme stykke socialrealisme.

Mediterraneo: The Law of the Sea FRE 04/11 19:00 + LØR 12/11 21:45

Mediterraneo: The Law of the Sea

Mediterráneo / Marcel Barrena, 2021 / eng. tekst / 109 min. (139 min. inkl. intro)

Hvad kan jeg gøre? Det har mange nok spurgt sig selv under flygtningekrisen. Efter at have set et foto fra Lesbos af en druknet dreng, tager en gruppe spanske livreddere afsted for at hjælpe. Vi kommer tæt ind på livet af både livreddere og lokale grækere. Et medrivende og ‘baseret på virkelige hændelser’drama om, at ville gøre en forskel i verden. EVENT Åbningsreception den 4. november.

LØR 05/11 14:15 + TORS 10/11 19:15

Libertad

Clara Roquet, 2021 / eng. tekst / 104 min.

14-årige Nora skal tilbringe sommeren i familiens sommerhus. Heldigvis dukker den jævnaldrende Libertad op. Men Libertad er hushjælpens datter, og venskabet begrænses af sociale konventioner. ’Libertad’ er både en solbeskinnet ungdomsfilm om venskab og en undersøgelse af begreberne frihed og klasseskel. En sidehistorie om Noras demente mormor, der vil ned til stranden og mødes med sine (forlængst afdøde) venner, er hjerteskærende.

Libertad

SØN 06/11 20:45 + MAN 21/11 19:15

Maixabel

Icíar Bollaín, 2021 / eng. tekst / 115 min.

Terrorbevægelsen ETA’s aktiviteter skildres fra forskellige synsvinkler i den autentiske historie om Maixabel Lasa, hvis mand blev myrdet af ETA i år 2000. 11 år senere modtager hun en usædvanlig anmodning. Hendes mands morder (nu fængslet) ønsker at møde hende. Det bliver begyndelsen på en række samtaler. Hvis du kunne lide HBO-serien ‘Patria’, så er denne film et must-see. Blanca Portillo vandt en Goya-pris for hovedrollen.

Perfect Life

SØN 13/11 14:15 + SØN 20/11 14:00 Spansk seriesøndag ⁄ Perfect Life

Vida perfecta / Leticia Dolera, 2019 / eng. tekst / 260 min. inkl. pause

Det er ikke let at være perfektionist i Barcelona. María bliver forladt af sin kæreste under et møde hos ejendomsmægleren og må flytte ind på sofaen hos sin bohemesøster. Lettere påvirkede tropper de to op til en børnefødselsdag, hvor María oplever et tåget romantisk møde i en hoppeborg. Vidunderligt og Canneseries-vindende generationsportræt, hvis overraskende og forførende første sæson vises her.

Sommeren 1993

LØR 12/11 16:45 + ONS 23/11 21:15

Sommeren 1993

Estiu 1993 / Carla Simón, 2017 / da. tekst / 97 min.

6-årige Frida har mistet sine forældre og flyttes derfor fra Barcelona til en onkel og tante på landet. Deres empati er næsten grænseløs, men Frida har en afmægtig sorg og smerte i sig. ”Et lille sanseligt mirakel… sitrende indlevelse og ægthed,” skrev Kristeligt Dagblad om filmen, der tåler sammenligning med film som ’Boyhood’ og ’Mit liv som hund’. Filmen modtog debutantprisen i Berlin og er inspireret af instruktørens egen opvækst.

This article is from: