HYPNOTISERET Jeg føler mig som hypnotiseret af livet i Haiti. Hver gang jeg kommer tilbage har jeg følelsen af personlig neddykning under overfladen, ned i kaos. Men et kaos, som fascinerer mig med sine mysterier, sine rædsler, sin sensualisme og sine surrealistiske scener. Haiti er en mærkelig blanding af tragedie og komedie. Sådan har det været for mig i mange år. En fascination, som jeg måtte konfrontere. Noget, jeg måtte finde ud af. Noget, jeg ønskede at forstå.
1 af 6
Livet i Haiti er dramatisk og emotionelt inddragende, hver eneste dag, i større og mindre daglige begivenheder. Det er min lyst til at fortælle historier, som har knyttet mig til dette land, som af mange betragtes med afsky og foragt. Men som for mig er et sandt magisk sted. Jeg har placeret mig i hjertet af en af de mest interessante og medrivende historier i vores tid. En uafsluttet historie, som jeg har valgt at leve i, som iagttager og privilegeret vidne. For mig er den personlige indfaldsvinkel vigtig. Jeg tror på personlige film. Jeg tror, at gode dokumentarfilm udspringer af ens egne, måske idiosynkratiske, oplevelser. Vi må starte med at se, 2 af 6
sanse, være til stede uden fordomme, uden at vide alting på forhånd. Det er mit credo, og jeg understreger det, fordi jeg altid har ment, at alt for mange dokumentarfilm ikke ejer den dyd at bruge nysgerrighed og udforskning som motor. I stedet for er de prædikener og illustrerede argumenter. Nå, nok om det. Min ide er at lave en personlig notesbog om Haiti. Det er en drøm, jeg har. En personlig erindring om at leve i Haiti. Jeg har samlet materialer gennem årene, jeg har kontinuerligt filmet, når der var noget, som kunne fortælles, uden en forudgiven struktur. Bare ved at tilføje materiale. 3 af 6
Jeg har fulgt flere temaer: Et er det fortsatte politiske drama. Som går langt ud over aktualiteten og den nuværende situation. Et andet er vodouens betydning og indflydelse på haitianerne og på landets historie. Et tredje er simpelt hen iagttagelser og skildringer af dagliglivet i Haiti. Et fjerde er at portrættere personer i den graham greeneske maskerade, som udgør Haitis sociale skueplads, og på et andet niveau mænd og kvinder, som lever et beskedent liv i Port-auPrince og i provinserne. 4 af 6
(…) Jeg vil gerne fortælle dig om Haiti. Jeg vil gerne fortælle dig nogle af Haitis historier. Om landets vanvid og skønhed. Om den unikke blanding af afrikansk og fransk kultur, som gjorde landet så rigt på digtere og malere. Den fundamentale skizofreni, som kom af det brutale og sommetider sensuelle møde mellem sort og hvid. De lyshudede børn af slaveejerne og deres sorte slavinder blev de privilegerede, de foretrukne. Sensualitetens logik har trukket et traumatisk snit ned gennem det haitianske samfund. Det er en del af det. 5 af 6
Jeg ønsker at beskrive Haiti ved at bevæge mig gennem de daglige hændelser, gennem oplevelserne i hverdagen. Jeg ønsker at indfange volden, sødmen, obskøniteten og hverdagens forførelse i Haiti. (1995) Jørgen Leth Tilfældets gaver Tekster om at lave film Gyldendal 2009 6 af 6