Cinematekets program: Marts 2010

Page 1

Det Danske filminstitut / danish Film Institute

Cinemateket

ml|kk r

marts 2010


WHEN IN ROME … Film, foredrag og italienske delikatesser

Temadag lørdag den 13. marts kl. 12.00-20.30. Samlet pris: 280 kr.

12.00

Velkomst med Franco Zeffirellis på én gang musikalske og (film)historiske ’Hommage to Rome’ (20 min). Herefter Peter Greenaways ’Arkitektens mave’ med introduktion ved kunstformidler Rikke Rosenberg.

14.30

Pause. Kaffe og italiensk kage i Asta Bar.

15.00

Italiens-ekspert Thomas Harder introducerer Roberto Rossellinis hovedværk ’Rom – åben by’.

17.15

Rom-buffet ved langborde i Restaurant SULT. Menu: Parmaskinke m. grillede artiskokker; squashruller med ricotta; scampi m. basilikum og svampe; spaghetti m. kødboller i tomatsauce; carpaccio på bresaola. Dessert: Tiramisù.

18.45

Programredaktør Rasmus Brendstrup introducerer Gianni Di Gregorios komedie ’Sommerfrokost i Rom’.

20.30

Tak for i dag. Det Italienske Kulturinstitut byder på et glas vin.

Praktiske oplysninger: Den samlede pris er kun 280 kr. Der kan kun købes billet til dagens samlede program – ikke de enkelte film (flere af filmene vises dog også på andre tidspunkter i måneden). Både film og middag betales i Cinematekets billetsalg. Frist for betaling: Tirsdag den 9. marts. Der vil naturligvis være et udvalg af italienske vine og andre drikkevarer til middagen - og også mulighed for køb af sandwich i pausen kl. 14.30. Ingen af delene er inkluderet i prisen. Læs mere om de enkelte film – og hele marts måneds Rom-serie – på side 12-15. RB


indhold FILMSERIER

kate winslet 4 månedens film / vestens hårde halse 7 akira kurosawa 8 alle veje fører til rom 12 bio 12:30 16 eric rohmer 1920-2010 18 new danish screen 20 produced by roger corman 22 bio min bio 30 børnebiffen 31 ARRANGEMENTER

psych-out: film fra undergrunden eksperimental / abstrakte film tysk filmaften / jerichow fransk film og foredrag sneakbar europæiske filmskolefilm søndagsmatiné / carmen DANISH FILMS – ENGlish SUBTitles / aching hearts stumfilm med levende musik forpremiere / submarino friday LATE NIGHT / scott walker

24 25 25 26 26 27 27 28 28 29 29

for medlemmer

gratisvisning af månedens film KALENDER

7 32


side 4 / marts 2010 / kate winslet

kate winslet

fra 'fornuft og følelse' til 'revolutionary road' 33 år gammel fik Kate Winslet endelig sin Oscar sidste år. Endelig, fordi hun allerede havde været nomineret hele seks gange. Oscaren fik hun for rollen som forførerske i ’The Reader’ – selvom vi er mange, der også gerne havde givet hende prisen for rollen som frisindet forstads-boheme i ’Revolutionary Road’ samme år. Om hendes præstation i ’The Reader’ sagde Per Juul Carlsen fra DRs Filmland: ”Det lykkes under alle omstændigheder for den uforlignelige Kate Winslet at være på én gang sexet, bundalmindelig, køn, grim, tilknappet, uudgrundelig, naiv, ærlig, farlig og ynkelig. Det er en bedrift, meget få andre skuespillere kunne være sluppet af sted med.” Det siger noget om Kate Winslets evne som skuespiller. Hun formår, som få, at tage alle facetter af de personer hun skildrer, på sig – smukke og grimme, gode og grumme. Altid udstrålende den største seriøsitet og kompromisløshed – og med en naturlig varm sensualitet, der burde have kunnet smelte det pokkers isbjerg. MM


kate winslet / marts 2010 / side 5

The Reader

Revolutionary Road

tirs 02. 21:15 + fre 12. 20:30 + fre 19. 16:30

The Reader

Stephen Daldry, 2008 / 124 min.

I efterkrigs-Tyskland knyttes Hanna (Kate Winslet) og den purunge Michael sammen af en fælles passion for stor litteratur. Hun er dobbelt så gammel som ham, men de indleder alligevel en hed affære. Otte år senere sidder Hanna anklaget for en forfærdelig forbrydelse begået under krigen. I retssalen sidder også hendes tidligere elsker, der trin for trin får øjnene op for Hannas næsten ufattelige moralske tvetydighed. ons 03. 19:00 + lør 06. 19:15 + ons 17. 19:00

Revolutionary Road Sam Mendes, 2008 / 119 min.

Kate Winslet og Leonardo DiCaprio skildrer med sitrende hudløshed det unge par med de store drømme, der forgæves forsøger at trodse 1950’ernes småborgerlige moral. Lettere modvilligt flytter de fra New York City til en stille forstad. Her vender deres passion sig til frustration og indædt magtkamp. Især Winslet lægger dimensioner til den melankolske April, der indser, at hun ikke kan indfri sine forventninger til tilværelsen.

tirs 09. 18:45 + lør 27. 16:30

Little Children Todd Field, 2006 / 130 min.

Erotisk og følelsesmæssigt forsømte indleder Sarah (Kate Winslet) og Brad (Patrick Wilson) et venskab, under påskud af at deres børn leger sammen. Da de platoniske følelser bliver mere kødelige, begynder den idylliske overflade at krakelere og truer med at rive personerne med i en malstrøm af ondskab, begær og løgne. Kate Winslet fik sin femte Oscar-nominering for rollen som den intelligente, men alt andet end perfekte mor. søn 14. 19:00 + ons 24. 21:30

Evigt solskin i et pletfrit sind

Eternal Sunshine of the Spotless Mind / Michel Gondry, 2004 / 108 min.

I Michel Gondrys (‘The Science of Sleep’) skæve univers – skabt med åndsfællen Charlie Kaufman – synes virkelighedsforskydninger at udmanøvrere den reelle verden. I ‘Evigt solskin…’ får smerten over den tabte kærlighed et par til at underlægge sig en behandling, der skal slette deres minder. Kate Winslet er insisterende bister, og Jim Carrey rørende alvorlig i denne legesyge og filosofiske fortælling.


side 6 / marts 2010 / kate winslet

tirs 02. 19:00 + lør 13. 16:30

Iris

Richard Eyre, 2001 / 91 min.

Den engelske forfatter og filosof Iris Murdoch døde i 1999 af følgerne af Alzheimer. Hendes kærlige mand – litteraten John Bayley – stod ved hendes side og skrev to bøger om hende. Filmen bæres af stærke skuespilpræstationer. Kate Winslet, der spiller den unge Iris, og Judy Dench, der spiller den ældre, blev begge Oscar-nomineret. Og Jim Broadbent vandt årets birolle-Oscar for sin rolle som ægtemanden Bayley. tirs 09. 21:45 + ons 31. 19:15

Holy Smoke

Jane Campion, 1999 / 114 min.

Ruth (Kate Winslet) er blevet opslugt af en indisk sekt. Hendes forældre får hende hjem, så P.J. Waters (Harvey Keitel) kan forsøge afprogrammere hende. Men Ruth viser sig at være en hård nød at knække for macho-terapeuten. ‘Holy Smoke’ er en intens psykologisk magtkamp og et drama om, hvordan begær – styret af religion eller sex – kan få selv den stærkeste personlighed til at revurdere sit syn på sig selv og verden. fre 12. 16:30 + søn 28. 19:00

Jude

Michael Winterbottom, 1996 / 122 min.

Jude (Christopher Eccleston) søger ind på universitetet og indleder samtidig et papirløst forhold til sin kusine (Kate Winslet). Dermed kommer de på kollisionskurs med klasseskel og moral omkring år 1900. ’Jude’ har ingen patina, men sitrer af social indignation og suger med en dynamisk billedside tilskueren ind i hovedpersonernes modige oprør mod skæbnen. Filmen er baseret på Thomas Hardys sidste roman.

Engel min engel

Iris

lør 06. 16:30 + søn 21. 21:00

Fornuft og følelse

Sense and Sensibility / Ang Lee, 1995 / 135 min.

’Fornuft og følelse’ er fortællingen om to vidt forskellige søstre: Elinor (Emma Thompson), der er styret af sin fornuft, og Marianne (Kate Winslet), der er styret af sine følelser. Deres søgen efter kærlighed besværliggøres af de kringlede sociale og moralske normer i 1800-tallets England. Ang Lee forløser Jane Austens roman med legende overskud og ægte romantik, der kan få selv en nordbo til at tro på kærligheden. fre 05. 16:30 + ons 17. 21:30

Engel min engel

Heavenly Creatures / Peter Jackson, 1994 / 98 min.

Peter Jacksons urovækkende og eventyrlige film er baseret på en virkelig mordsag fra 1950’ernes New Zealand. Kate Winslet filmdebuterer som Juliet, den sofistikerede og selvsikre nye pige i klassen, der indleder et umage venskab med den kejtede og introverte Pauline (Melanie Lynskey). De to skolepiger skaber en fælles fantasiverden formet af eventyr, virkelighedsflugt og spirende seksualitet. En verden, de vil gøre alt for at bevare.


månedens film / marts 2010 / side 7

MÅNEDENS FILM

tors 18. (GRATIS FOR MEDLEMMER) + fre 19. + lør 20. + søn 21. + tirs 23. + ons 24. + tors 25. + lør 27. + søn 28. 20:00. DESUDEN fre 26. 18:00

Vestens hårde halse / restaureret version Once Upon a Time In the West / Sergio Leone, 1968 / 165 min.

Sergio Leones episke spaghettiwestern fra 1968 vender tilbage til det store lærred i en blændende flot ny filmkopi. Billederne er blevet farvekorrigerede og står skarpere end nogensinde, og Ennio Morricones fantastiske lydspor er remastered og vil i sig selv løfte dig helt op af stolen. Leones hævnepos er et af western-genrens absolutte hovedværker. Filmen fokuserer på fire personer og deres indbyrdes kamp om rigdom via kontrol med den lille prærieby Sweetwater, som skal levere vand til en ny jernbane. Harmonica (Charles Bronson) er dog også drevet af et andet motiv. ’Vestens hårde halse’ (’Once Upon a Time in the West’) er fuld af magiske og uforglemmelige øjeblikke – den 14-minutter lange, ekstremt dvælende optakt på togstationen, Claudia Cardinales ankomst til Sweetwater, drengen, der kommer løbende ud på trappen og ser, at hele hans familie er mejet ned. Leones intense ultra-nærbilleder, hysteriske vinkler og mytiske totalbilleder akkompagneres af Morricones uforglemmelige soundtrack. Alt – historie, casting, visuel stil og musik – går op i en højere enhed i Leones mesterværk, herunder den modige casting af den blåøjede førsteelsker Henry Fonda i rollen som hensynsløs skurk. Usædvanligt for Leone og western-genren i det hele taget er også, at den kvindelige hovedrolleindehaver, Claudia Cardinale, er placeret øverst på rollelisten. Leone konstruerede filmens historie sammen med Dario Argento og Bernardo Bertolucci, efter at de tre havde gennemset utallige Hollywood-westerns. Leones ”dødsballet”, som han selv kaldte sin film, handler om sammenstødet mellem afdankede western-stereotyper og den ubarmhjertige, teknologiske udvikling. Alle Moricones medrivende hovedtemaer var indspillet på forhånd og blev afspillet on location for at time kamerabevægelserne og for at skabe den rigtige stemning under optagelserne. Filmen er uudholdeligt spændende med sit dvælende tempo, men samtidig meget musikalsk instrueret og utrolig rig på stemninger. ”’Vestens hårde halse’ er en filmskole i sig selv,” har Quentin Tarantino sagt. Helaftensfilm – billetpris: 75 kr. (medlemmer: 50 kr.). Gratis adgang for medlemmer til forestillingen den 18. marts. JA


side 8 / marts 2010 / akira kurosawa 100 år

akira

kurosawa 100 år

gennem dæmonernes porte

”En kunstner er for mig en person, der ikke vender blikket bort,” har Kurosawa sagt – og det levede han om nogen op til. Akira Kurosawas 50 år lange karriere spændte over både periodefilm og samtidsfilm i et væld af genrer. Fra historiske actiondramaer som ’De syv samuraier’ til eksistentielle hverdagsfilm som ’At leve’. Kurosawa var med i hele udviklingen af Japan fra halvfeudalt imperium til industrialiseret superstat, og hans film afspejler på mange måder denne udvikling. Særligt indfølt indfangede han den desillusionerede tilstand, Japan befandt sig i efter 2. verdenskrig. Kurosawa fik sit internationale gennembrud i 1951 med det originale, filosofiske krimidrama ’Rashômon – dæmonernes port’, der også skabte gennembruddet for japansk film i Vesten. Kurosawas hårdtslående helte kæmper mod kriminalitet, korruption og sociale problemer, men de kæmper i lige så høj grad med indre dæmoner og er ofte deres egen værste fjende. Den store japanske instruktør (der døde i 1998) ville være fyldt 100 år den 23. marts. Vi hylder ham med 12 film i denne måned, og flere følger i april. Den 5. marts fortæller ph.d. og japan-ekspert Lars-Martin Sørensen om Kurosawa og introducerer 'Stray Dog'. JA


akira kurosawa 100 år / marts 2010 / side 9

Rashômon – dæmonernes port

tors 04. 19:15 + ons 17. 16:45

Kurosawa

Adam Low, 2001 / 115 min.

Et nærgående portræt og samtidig et fascinerende indblik i Japan i efterkrigstiden. Kurosawa fortæller om sine film i en række sjældne interviews, og der vises glimt af mesterinstruktøren i aktion. Dokumentarfilmen indeholder desuden interviews med kollegaen Kon Ichikawa, Kurosawas børn samt fremtrædende beundrere i Vesten, herunder Clint Eastwood og James Coburn. tirs 02. 16:30 + lør 20. 18:00 + tirs 30. + ons 31. 12:30 + tors 01. APRIL 12:30

En judosaga

Sugata Sanshirô / Akira Kurosawa, 1943 / 78 min.

Kurosawas debutfilm handler om den unge judolærling Sanshirô. Han forelsker sig i den unge Sayo, der også efterstræbes af jiu-jitsu-mesteren Higaki. De mødes i en kamp på en vindomsust bjergskråning i en sekvens, som er gået over i filmhistorien. Den enkle historie er båret af smukt fotograferede kampscener og poetiske nærbilleder af sandaler, stofmønstre, blomster, himlen og månen. fre 05. 18:45 (intro) + ons 10. 21:45

Stray Dog

Nora Inu / Akira Kurosawa, 1949 / 122 min. (142 min. inkl. introduktion)

En fascinerende thriller og samtidig et overbevisende sociologisk studie af Tokyo i efterkrigstiden. Kriminalbetjenten Murakami (Toshirô Mifune) får stjålet sin pistol og starter en hæsblæsende eftersøgning i Tokyos slum. ’Stray Dog’ er skabt i pagt med tidens film noir-stil inklusiv low key-lyssætning og moralsk tvetydig ’helt’. Fortælleteknisk og billedæstetisk var filmen et kvantespring for Kurosawa. Introduktion v. Lars-Martin Sørensen den 5. marts. fre 05. 16:45 + fre 12. 21:45

RashÔmon – Dæmonernes port Rashomon / Akira Kurosawa, 1950 / 88 min.

’Rashômon’ vandt Guldløven i Venedig og skabte gennembruddet for japansk film i Vesten. Tre vandringsmænd søger ly i en tempelruin under en storm og diskuterer en forbrydelse, der involverer en bandit, en samurai og dennes hustru. I flashbacks præsenterer de tre mænd fire udlægninger af samme forbrydelse. Fortællerne er ikke til at stole på, ligesom Madame Bovary filmen ikke er det. Kurosawa tilfører dog også historien håb og barmhjertighed.


side 10 / marts 2010 / akira kurosawa 100 år

Hokus pokus kosteskaft

lør 13. 21:00 + tors 18. 16:45 + tirs 30. 16:30

At leve

Ikiru / Akira Kurosawa, 1952 / 143 min.

Watanabe har været kontorchef i 30 år uden en eneste sygedag, da han får konstateret mavekræft. Han er enkemand og bor sammen med sin søn og svigerdatter. En aften kommer han til at overhøre deres beregnende planer for hans pension. I stedet for at betro sig til dem vandrer han ud i byens natteliv, og herfra gør han alt på nye måder. Kurosawas billedskønne, poetiske film er en opfordring til at leve, mens man gør det. tirs 16. 19:15 + søn 21. 14:15 + tirs 23. 12:30 + ons 24. 12:30 + tors 25. 12:30

De syv samuraier

Shichinin no samurai / Akira Kurosawa, 1954 / 200 min. + 15 min. pause.

En landsby bliver hjemsøgt af røvere, som stjæler afgrøderne og bortfører kvinderne. Da høsten nærmer sig, beslutter bønderne at hyre en gruppe samuraier til at forsvare sig. Kurosawas mest berømte film er spækket med fine, præcise detaljer. Samuraierne fremtræder med hver deres omhyggeligt tegnede personlighed, og de imponerende kampscener er iscenesat og klippet med en utrolig energi. Helaftensfilm – billetpris: 75/50 kr. søn 07. 16:15 + lør 20. 13:45 + tors 25. 21:30

Blodets trone

Kumonosu-jô / Akira Kurosawa, 1957 / 110 min.

Denne ’Macbeth’-fortolkning er blevet kaldt den bedste af alle Shakespeare-filmatiseringer. Kurosawa fastholder alle handlingselementer i sin transformation af historien til feudaltidens Japan, men hans visuelt overdådige film indeholder også nye scener, som Shakespeare uden tvivl ville have misundt ham (fuglene i riddersalen, f.eks.). ’Blodets trone’ handler om krigeren Washizu, der i stigende grad korrumperes af egne ambitioner. tirs 09. 16:30 + lør 20. 21:30

Den skjulte fæstning

Kakushi-toride no san-akunin / Akira Kurosawa, 1958 / 108 min.

Toshirô Mifune leverer en pragtpræstation som generalen, der – assisteret af to klodsede bønder – hjælper en detroniseret prinsesse, hvis klan er blevet besejret i en borgerkrig. I storslåede optrin, det ene mere magisk, besættende og grandiost end det andet, føres vi gennem den hæsblæsende historie. ’Den skjulte fæstning’ var Kurosawas første widescreen-film og en væsentlig inspirationskilde for George Lucas’ ’Star Wars’.


akira kurosawa 100 år / marts 2010 / side 11

ons 03. 21:00 + tirs 09. 19:00

The Bad Sleep Well

Warui yatsu hodo yoku nemuru / Akira Kurosawa, 1960 / 135 min.

Nishi (Toshiro Mifune) er en ung, ambitiøs forretningsmand, som er på vej til at tage endnu et skridt op ad karrierestigen ved at gifte sig med datteren af Iwabuchi, firmaets administrerende direktør. Men Nishi er i virkeligheden en moderne, herorisk samurai, som har taget en ny identitet for at hævne sin far, der var vicedirektør i firmaet. Nishi ødelægger Iwabuchi indefra i denne imponerende saga om grådighed, korruption og hævn. fre 12. 19:15 + søn 21. 17:00 + tors 25. 17:00

Livvagten

Yojimbo / Akira Kurosawa, 1961 / 110 min.

En samurai ankommer til en lille by, der er splittet mellem to rivaliserende købmænd og deres lejesvende. Han øjner chancen for at spille de to grupper ud mod hinanden. ’Livvagten’ har mange traditionelle western-træk – den støvede hovedgade, ligkistesnedkeren og det endelige opgør. De eksplosive voldsscener er usædvanlig flot koreograferede, og filmen har dannet forlæg for blandt andet ’En nævefuld dollars’ (1964). lør 06. 14:15 + ons 10. 16:45

SanjÛrÔ

Tsubaki Sanjûrô / Akira Kurosawa, 1962 / 96 min.

Kurosawas stilrene, humoristiske ’eastern’ indeholder mange mindeværdige kampscener og en forrygende blodig finale. Sanjûrô (Mifune) ankommer til en lille by og erfarer, at en gruppe samurai-lærlinge har planer om at omstyrte byens korrupte regime. Under sit brovtende, kyniske og snavsede ydre er Sanjûrô stadig tro mod begreber som retfærdighed og ære, og han bliver læremester for de unge samuraier.

Blodets trone

Stray Dog

tirs 02. 18:30 + søn 14. 20:00 + tirs 23. 17:00

Himmel og helvede

Tengoku to jigoku / Akira Kurosawa, 1963 / 143 min.

En kidnapper ringer og kræver en uhyre løsesum for direktør Gondos søn. Overdragelsen skal ske på et lyntog – en uforglemmelig scene – hvorefter en hektisk politijagt sætter ind. Kurosawa spiller på modsætningen mellem Gondos højtbeliggende rigmandsvilla og byens slumkvarter. Hedebølgen udnyttes som et gennemgående visuelt element med svedige ansigter, lommetørklæder, ventilatorer og vifter – alt bidrager til den nervøse stemning. tors 11. 17:00 + lør 27. 16:00

Rødskæg

Akahige / Akira Kurosawa, 1965 / 185 min. + 15 min. Pause.

Den unge arrogante læge Yasumoto ankommer til et fattighospital i Edo, hvor den rødskæggede Dr. Niide er fuldstændig dedikeret til sine patienter. I mødet med Rødskæg, der også er en mester i nævekamp, ændrer Yasumoto langsomt holdning til patienterne. Kurosawas fine udviklingshistorie udspiller sig på baggrund af en smuk, detaljemættet rekonstruktion af det gamle Edo. Helaftensfilm – billetpris: 75/50 kr.


alle veje fører til

rom Det søde liv

CINECITTÀ OG DEN EVIGE STAD Colosseum, Peterskirken, Trevi-fontænen, Den Spanske Trappe, Forum Romanum. Listen over seværdigheder i Rom er nærmest uendelig. Set med et film-blik er det interessant, hvor mange af stederne man uvilkårligt forbinder med scener på celluloid. Byen Rom er ganske enkelt fotogen. Cinemateket byder i denne måned på en rundrejse i Roms historie og bylandskab – også med oplevelser, du ikke vil kunne få, selv hvis påskeferien går til ’byen på de 7 høje’. Den 13. marts byder Cinemateket, Det italienske kulturinstitut og Romselskabet S.P.Q.R på temadag med film, foredrag og italienske specialiteter – læs mere om arrangementet på cinemateket.dk. RB


alle veje fører til rom / marts 2010 / side 13

lør 13. 12:00-20:15

TEMADAG: WHEN IN ROME …

3 film m. introduktioner samt italienske specialiteter i Restaurant SULT

... do as the Romans! Vi byder på Peter Greenaways, Gianni di Gregorios og Roberto Rossellinis blikke på Rom i form af ’Arkitektens mave’, ’Sommerfrokost i Rom’ og ’Rom – åben by’ – alle med introducerende foredrag. Desuden vises Franco Zeffirellis nye kortfilm ’Hyldest til Rom’, og Restaurant SULT byder på kaffe, kage og italiensk buffet i Jomfrukilden Colour of Paradise pauserne. Pris: 280 kr. – kun heldagstilmelding. Se side 2 og læs mere på cinemateket.dk. Flintstone som hemmelig agent

lør 13. 12:00 (Temadag)

Arkitektens mave + forfilm

The Belly of an Architect / Peter Greenaway, 1987 / 118 min. + 20 min. forfilm.

Den amerikanske arkitekt Stourley Kracklite (Brian Dennehy) er i Rom for at lede en udstilling om sit store forbillede, Étienne-Louis Boullée (1728-99). Rom er den ultimative location for historien om den klassiske symmetriske arkitektur – der også her spejler en krank skæbne. Introduktion ved Rikke Rosenberg. Som forfilm viser vi Franco Zeffirellis 20 min. lange billedog lyddigt 'Hommage to Rome' med bl.a. gamle filmhighlights. tirs 09. 12:30 + ons 10 12:30 + tors 11. 12:30 + lør 13. 15:00 (Temadag)

Rom – åben by

Roma, città aperta / Roberto Rossellini, 1945 / 102 min.

Denne filmhistoriske milepæl blev optaget i det tysk-okkuperede Rom – visse sekvenser ligefrem i skjul fra tage og biler. Det upolerede præg giver filmen en nærmest dokumentarisk slagkraft. I de sidste dage under besættelsen møder vi modstandsmanden Manfredi på flugt fra Gestapo. Han søger tilflugt hos den gravide Pina, spillet af tidens helt store stjerne, Anna Magnani. Den 13. marts introducerer italiensekspert Thomas Harder filmen. tors 04. 17:15 + lør 13. 18:45 (Temadag) + lør 20. 19:45

Sommerfrokost i Rom

Pranzo di Ferragosto / Gianni Di Gregorio, 2008 / 75 min.

Gianni er en gentleman. Desværre også en aldrende, drikfældig og gældsplaget en af slagsen (han spilles med stor troværdighed af filmens instruktør Gianni Di Gregorio). Mens alle andre tager på ferie bliver Gianni mod sin vilje den, der skal tage sig af folks endnu mere aldrende mødre og tanter! En ærkeromersk komedie lige så uprætentiøst indtagende som Giannis kogekunst. 13. marts introduktion ved Rasmus Brendstrup.


side 14 / marts 2010 / alle veje fører til rom

søn 07. 19:15 + lør 13. 21:15 + ons 24. 17:00

Prinsessen holder fridag Roman Holiday / William Wyler, 1953 / 116 min.

Rom er sjældent blevet set skønnere end i denne klassiske kærlighedsfilm, der stadig er frisk og boblende som champagne på en varm aften. På en tur til Rom stikker prinsessen Anne (en hjerteknusende kæk Audrey Hepburn) af fra hoffet, bliver klippet korthåret og forelsker sig i en amerikansk journalist (Gregory Peck). Han genkender prinsessen og øjner en god historie – men falder naturligvis også for hende. tirs 02. 12:30 + ons 03. 12:30 + tors 04. 12:30 + lør 27. 19:15

Cykeltyven

Ladri di biciclette / Vittorio de Sica, 1948 / 86 min.

’Cykeltyven’ satte standarden for socialt engageret filmkunst i årtier og er stadig at finde højt på mange lister over verdens bedste film. Plakatopklæberen Antonio får sin cykel stjålet, mens han er på arbejde. Sammen med sin søn leder Antonio desperat efter cyklen, der for ham ikke bare betyder arbejde, men også selvrespekt. Filmen beskriver storbyens kynisme, men også med få ord et rørende, komplekst forhold mellem far og søn. søn 14. 21:30 + tirs 23. 19:00

Bellissima

Luchino Visconti, 1951 / 110 min.

Melodrama, komedie, tragedie, metafilm – ’Bellissima’ har det hele. Vi er i de berømte Cinecittà-filmstudier i Rom. Her averteres der efter en ny barnestjerne, og en tusindtallig skare af yndige italienske Shirley Temple-kloner og deres håbefulde mødre stimler sammen. Vi følger pigen Tina og hendes opportunistiske mor på jagt efter drømmen. Filmen er et skarpt tidsbillede af fattigdom, selvbedrag og håb. søn 07. 18:45 + lør 13. 19:00 + lør 27. 21:30

STORBYENS JUNGLE

La città si difende / Pietro Germi, 1951 / 80 min.

Alt imens en intens fodboldkamp udspiller sig på et af Roms fodboldstadioner, lænser fire småforbrydere stadion-kontoret for værdier. De slipper bort, men planen for, hvad der skal ske bagefter, er smuldret. Det gør deres tilværelse også. Pietro Germi (’Skilsmisse på italiensk’) har lavet denne ferme blanding af kupfilm og psykologisk realisme. Gina Lollobrigida har en central rolle, og hovedforfatteren er en vis Federico Fellini.


alle veje fører til rom / marts 2010 / side 15

lør. 06. 20:00 + ons 10. 19:00

Ben-Hur

William Wyler, 1959 / 223 min. + 15 min. Pause.

’Ben-Hur’ er action i sværvægtsklasse, følelsesladet drama, stærke viljer og en film, der formeligt damper af sved og rødt ørkenstøv. Charlton Heston spiller den jødiske prins Judah Ben-Hur, som havner i slaveri, men møjsommeligt arbejder sig vej ud af det romerske kastesystem. Højdepunktet er uforglemmeligt: Hestevæddeløbet i Jerusalems svar på Forum Romanum – bygget i Cinecittà-studierne uden for Rom. Helaftensfilm: 75/50 kr. tors 04. 19:00 + fre 12. 16:45 + lør 20. 16:15

Det søde liv

La dolce vita / Federico Fellini, 1960 / 173 min.

Hvem glemmer barmfagre Anita Ekbergs vandgang i Trevi-fontænen i den romerske nat? Marcello Mastroianni gjorde næppe! I sit internationale gennembrud spiller han den livstrætte journalist Marcello, en slags Fellinis alter ego, som vi følger gennem en nat fuld af misforstået livskraft og dekadence. En nat, der alligevel får en ende i Fellinis civilisationskritiske frise – der rammende er blevet kaldt et moderne Dante-helvede. Helaftensfilm: 75/50 kr. søn 07. + tirs 09. 21:30 + ons 31. 16:45

Luderkarlen Accatone

Accatone / Pier Paolo Pasolini, 1961 / 120 min.

En hudløs og fuldkommen overbevisende skildring af en ordinær alfons, Accatone (spillet af den urovækkende Franco Citti), hvis livsledsagerske og indtægtskilde en dag havner i fængsel. Accatone må søge andre veje, men forelsker sig i sit nye ’offer’. Allerede i Pasolinis debutfilm ligger der knivskarpe konturer af en virkelighed, der så ofte skildres med våde barneøjne og violiner. Her er den ægte vare: Roms bug blottet og dissekeret.

tors 11. 21:15 + søn 28. 17:00

Portræt af en kvinde

Portrait of a Lady / Jane Campion, 1996 / 144 min.

Isabel Archer (Nicole Kidman) er en ung 1800-tals-kvinde med mod på livet. Efter at have arvet en pæn sum penge møder hun den forførende og mystiske Gilbert Osmond (John Malkovich). Det ender i et ægteskab, hvor Isabel ydmyges psykisk, men også flirter med oprørstanken. Jane Campion har givet Henry James skæbnedrama en snert af feminisme og erotisk fantasi – og 1800-tallets Rom danner bagtæppe for en stor del af handlingen. lør 06. 21:45 + søn 14. 16:45 + tirs 16. 16:45

Jalousi’ det med blomster

Dramma della gelosia (tutti i particolari in cronaca) / Ettore Scola, 1970 / 105 min.

Hvad får man, hvis man sætter en temperamentsfuld pizzabager, en bygningsarbejder og en suicidal blomstersælgerske sammen? Denne vittige og grænseoverskridende tragikomedie! Smukke Adelaide (Monica Vitti) forelsker sig i to mænd, og en serie drabelige dyster følger. “Humor, der går til farcen for at tangere tragedien, den er løssluppen og udleverende og parodierende og tør alligevel tage noget alvorligt,” skrev Politiken.


side 16 / marts 2010 / bio 12:30

Film for dig, der har tid midt på dagen Ah, Roma! Vi viser tre af filmhistoriens store værker filmet i ’Byen med de syv høje’: ’Cykeltyven’, den mindre kendte ’Tag over hovedet’ og ’Rom – åben by’. Den japanske instruktør Akira Kurosawa er den mest kendte instruktør fra solopgangens land. Vi fejrer hans 100 års fødselsdag med hans første film, ’En Judosaga’, og den berømte ’De syv samuraier’. CK

tirs 02. + ons 03. + tors 04. 12:30

Cykeltyven

Ladri di biciclette / Vittorio de Sica, 1948 / 86 min.

’Cykeltyven’ satte standarden for socialt engageret filmkunst i årtier – og er stadig at finde højt på mange lister over verdens bedste film. Plakatopklæberen Antonio får sin cykel stjålet, mens han er på arbejde. Sammen med sin søn leder Antonio desperat efter cyklen, der for ham ikke bare betyder arbejde, men også selvrespekt. Filmen beskriver storbyens kynisme, men også med få ord et rørende, komplekst forhold mellem far og søn.


bio 12:30 / marts 2010 / side 17

tirs 09. + ons 10. + tors 11. 12:30

Rom – åben by

Roma, città aperta / Roberto Rossellini, 1945 / 102 min.

Denne filmhistoriske milepæl blev optaget i det tysk-okkuperede Rom – visse sekvenser ligefrem i skjul fra tage og biler. Det upolerede præg giver filmen en nærmest dokumentarisk slagkraft. I de sidste dage under besættelsen møder vi modstandsmanden Manfredi på flugt fra Gestapo. Han søger tilflugt hos Pina, spillet af tidens helt store stjerne, Anna Magnani. tirs 16. + ons 17. + tors 18. 12:30

Tag over hovedet

Il tetto / Vittorio de Sica, 1956 / 97 min.

Historien udspiller sig i Roms arbejderkvarter, hvor et ungt par gifter sig. Lidt over hals og hoved – og i hvert fald uden ’tag over hovedet’. Filmen anklager ikke, men fremstiller blot de forstemmende kendsgerninger, som hindrer de unge i nogle rimelige levevilkår. Filmens spillere var alle amatører, og manuskriptforfatteren var som så ofte hos De Sica den ideologiske far bag neorealismen, Cesare Zavattini.

tirs 23. + ons 24. + tors 25. 12:30

De syv samuraier

Shichinin no samurai / Akira Kurosawa, 1954 / 200 min. + 15 min. Pause.

En landsby bliver hjemsøgt af røvere, som stjæler afgrøderne og bortfører kvinderne. Da høsten nærmer sig, beslutter bønderne at hyre en gruppe samuraier til at forsvare sig. Kurosawas mest berømte film er spækket med fine, præcise detaljer. Samuraierne fremtræder med hver deres omhyggeligt tegnede personlighed, og de imponerende kampscener er iscenesat og klippet med en utrolig energi. Helaftensfilm – billetpris: 75/50 kr. tirs 30. + ons 31. 12:30. VISES OGSÅ tors 01. APRIL 12:30

En judosaga

Sugata Sanshirô / Akira Kurosawa, 1943 / 78 min.

Kurosawas debutfilm handler om den unge judolærling Sanshirô. Han forelsker sig i den unge Sayo, der også efterstræbes af jiu-jitsu-mesteren Higaki. De mødes i en kamp på en vindomsust bjergskråning i en sekvens, som er gået over i filmhistorien. Den enkle historie er båret af smukt fotograferede kampscener og poetiske nærbilleder af sandaler, stofmønstre, blomster, himlen og månen.


side 18 / marts 2010 / eric rohmer

Eric Rohmer

1920-2010 Filmene, som rystede Berlinalen

De 4 årstider

“Vores liv udspillede sig på lærredet, vores liv var film,” sagde Eric Rohmer om sig selv og de øvrige legendariske instruktører – Truffaut, Godard, Chabrol og Rivette – hvis film blev synonyme med den franske nybølge. Rohmer arbejdede både som instruktør, manuskriptforfatter og filmkritiker, og han var den første redaktør af det indflydelsesrige tidsskrift Cahiers du Cinéma. Rohmers interesse for menneskelige relationer, adfærdsmønstre og universelle følelser forblev upåvirket af fem årtiers skiftende modeluner og politiske vinde. Han skildrede enkelt og fascinerende det hverdagsliv, vi alle er hovedaktører i. Vi hylder den store franske auteur, der døde som 89-årig den 11. januar, ved at vise hans smukke temaserie ‘Eventyr om de fire årstider’. Årstiderne og de konkrete omgivelser har ikke blot fysisk betydning hos Rohmer, men bliver også uanstrengt til forlængelser af hovedpersonernes sindstilstand og karakter. LS+JA


eric rohmer / marts 2010 / side 19

søn 07. 16:45 + tors 25. 19:00

Forårseventyr

Conte de printemps / Eric Rohmer, 1990 / 108 min.

Eric Rohmers speciale er det multifacetterede psykologiske portræt, som han tegner ved at lade personerne reflektere, diskutere, modsige sig selv og undertiden lyve. Filosofilæreren Jeanne inviteres til at slå sig ned et par dage hos Natacha, der bor i sin fars lejlighed. Faderen er kæreste med Eve, en student på Natachas alder. De to piger kan ikke udstå hinanden, og Natacha gør, hvad hun kan, for at koble Jeanne sammen med sin far. søn 07. 14:15 + tirs 23. 21:30

Vintereventyr

Conte d’hiver / Eric Rohmer, 1992 / 114 min.

Rohmers intelligente film modtog kritikerprisen for bedste film på Berlin-festivalen. Inspireret af Shakespeare fortæller Rohmer sin historie om den følelsesforvirrede Félicie, der forelsker sig i Charles, skilles fra ham, men føder hans datter. Drømmen om den store, forløsende kærlighed forbliver centrum i Félicies skuffende hverdagsliv. Og den får atter liv, da Félicie insisterer på, at tilfældet kan føre Charles tilbage i hendes liv. søn 14. 15:00 + tirs 30. 21:30

Et sommereventyr

Conte d’été / Eric Rohmer, 1996 / 113 min.

Stemningsmesteren Eric Rohmer bekræftede med denne film (sin høje alder til trods) sit talent for at skildre unges liv med den største selvfølgelighed. Gaspard ankommer en sommerdag til en badeby i Bretagne. Her skal han vente på kæresten Lena. Men Gaspard står pludselig med tre kvinder på hånden, og filmens omdrejningspunkt bliver Gaspards motiver, overvejelser og reflektioner i forbindelse med sine kærlighedsvalg.

søn 14. 17:30 + ons 31. 21:45

Efterårseventyr

Conte d’automne / Eric Rohmer, 1998 / 112 min.

Cyklussens romantiske punktum. Vinbonden og enken Magali er ensom, efter at børnene er flyttet hjemmefra. Veninden Isabelle forsøger at støtte hende ved at sætte en kontaktannonce i avisen. Men Magalis svigerdatter lægger også planer for svigermoderens kærlighedsliv, og hun og Isabelle har ikke koordineret planerne! De modne skuespillerinder Béatrice Romand og Marie Rivière fortsatte her et langt, frugtbart samarbejde med Rohmer.


side 20 / marts 2010 / new danish screen

New Danish

Screen otte udvalgte film New Danish Screen er synonymt med det nybrydende, det skæve eller slet og ret uklassificerbare. Det er danske produktioner, men de udspiller sig i mange dele af verden og i alle formater: Fra kort- til spillefilm, fra fiktion til dokumentar – inklusiv filmiske essays og uregerlige genremæssige bastarder. Vi har sammensat fem programmer med i alt otte film – fra det hyperstiliserede bodybuilderstudie ‘Mirror’ over far/søn-dramaet ‘Comeback’ til ‘The DeVilles’ om en rock’n’roll-romance, der har stået mere igennem end sadellæderet på en årgangs-Harley Davidson. RB tirs 16. 21:45 + lør 27. 14:15

Ønskebørn + Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand Birgitte Stærmose, 2009 / 29 min. + Ib Kastrup, Jørgen Kastrup, 2006 / 43 min.

’Ønskebørn’ er et rystende, men også poetisk nedslag blandt gadebørn i Pristina – bl.a. med monologer, som filmmagerne har skrevet til dem. ”Er filmen en konstruktion? Naturligvis. Fortæller den noget sandt? Ja,” skrev Information. ’Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand’ er en filmatisering af Helle Helles rørende og grufulde historie om køkkenarbejderen Susanne, der drømmer om et liv som sin gravide kollega Ester. ons 03. 16:45 + søn 28. 15:00

Mirror + Alt er relativt

Joachim Ladefoged, 2008 / 9 min. + Mikala Krogh, 2008 / 75 min.

’Mirror’ er stillfotograf Joachim Ladefogeds stilbevidste og originale filmdebut: Et ordløst, sort/hvidt, sanseligt, dystert stemningsbillede af en særegen gruppe og deres selvopfattelse. Det drejer sig om bodybuildere. ’Alt er relativt’ sætter også det særegne perspektiv i centrum. Her sker det bare simultant i en perlerække af verdens navler: Dubai, Japan, Mozambique, USA og Danmark. Hvad forstår vi ved smerte, håb, kærlighed, død? ons 03. 18:45 + søn 28. 21:45

Comeback

Ulrik Wivel, 2008 / 81 min.

Instruktøren Roland (Baard Owe) kan få de mest hengivne, ekspressive præstationer frem hos sine skuespillerinder, men han kan ikke få den person, han savner, til at tage telefonen. Skønt han har succes som teaterinstruktør i Berlin, takker han ja, da et lille københavnsk teater har bud efter ham. Mest af alt fordi han håber at kunne klinke skårene i forholdet til den voksne søn (Carsten Bjørnlund), som han ikke har set i seks år.


new danish screen / marts 2010 / side 21

Mirror

Ønskebørn

Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand

Comeback

Boy Meets Girl

The DeVilles

Mig og Jesper

Alt er relativt

søn 07. 21:45 + tirs 30. 21:15

Boy meets girl + The DeVilles

Søren Frellesen, 2006 / 15 min. + Nicole N. Horanyi, 2009 / 56 min.

‘Boy Meets Girl’ er en kreativ tour-de-force gennem filmhistorien – fortalt gennem en sprudlende og efterhånden korporlig idéudviklings-seance mellem en producer og en manuskriptforfatter. ‘The DeVilles’ er et dokumentar-portræt af Teri og Shawn DeVille. Han er garagepunk-musiker, hun burlesque-danser. Sammen har de nu fået rynker, et pastelfarvet hus og tre børn – og prøver at holde drømmene i live. lør 06. 18:30 + søn 21. 19:30

Mig og Jesper Ulrik Crone, 2009 / 50 min.

Han var en af den københavnske punk-bevægelses pilskæve grundpiller i 80’erne. Jesper Reisinger illustrerede og skrev et utal af anarkistiske, begejstrede artikler, spillede i bandet No Knox og fyrede den alt i alt grundigt af – så tog stofferne overhånd. Nu prøver bedstevennen Ulrik at hive den stærkt overvægtige enspænder ud af sin klokke, og tøvende vender Jesper tilbage til livet og minderne. Billetpris: 50/35 kr.


side 22 / marts 2010 / produced by roger corman

produced by roger corman

“Total nudity from behind, no pubic hair, go to work!” Der er en mand i Hollywood, som knytter følgende navne sammen: Scorsese, De Niro, Bogdanovich, Demme, Coppola, Curtis Hanson og Ron Howard. Manden er den pensionerede instruktør og producent Roger Corman (f. 1926), der for nylig modtog den prestigefyldte æres-Oscar fra American Film Institute. Og perlerækken af navne var engang ukendte filmaspiranter, som Corman tog under sine vinger – denne series film er instrueret af dem og produceret af Corman. Trods det, at han aldrig selv lavede et filmisk femstjernet værk, besad Corman en stor faglig stolthed: “Jeg laver ikke ‘B’film eller ‘B med pil nedad’-film. Jeg laver ‘A med pil nedad’-film." Ikke desto mindre er Roger Corman berømt for at gøre tingene så hurtigt og enkelt som muligt. Ifølge Jonathan Demme lød lærebogen som følger: “Prioritér dine optagelser fornuftigt. Øv med skuespillerne, mens lyset bliver sat. Objekter i forgrunden liver op på dialogen. Bevægelser stimulerer øjet. Og vigtigst: Husk behagelige sko og sid ned så meget som muligt.” Nu kan mestrenes læremester omsider læne sig tilbage – med en egen Oscar i forgrunden. I denne måneds Psych-Out viser vi en af Cormans egne Motorcykel dagbog film som instruktør - se side 24. CK


produced by roger corman / marts 2010 / side 23

søn 07. 14:00 + tirs 30. 19:30

Djævelens borg

Dementia 13 / Francis Ford Coppola, 1963 / 74 min.

En bister lille godbid for gyser-fans, komplet med gennemsigtige natkjoler, halshugninger og gustne dukker. Smukke Louise mister sin mand, men beslutter sig for at holde dødsfaldet hemmeligt, så hans testamente kan blive justeret, og rejser til svigerfamiliens slot i Irland. Et dårligt valg: Husets yngste datter er druknet, en øksemorder hærger egnen – og den debuterende instruktør Francis Ford Coppola har ganske givet set ’Psycho’!

Djævelens borg

Rædsler i dybet

tors 04. 21:45 + lør 13. 14:00

Voyage to the Planet of Prehistoric Women Peter Bogdanovich, 1968 / 78 min.

Corman havde købt en russisk sci-fi fra 1962 (‘Planeta Burg’) og bad Bogdanovich anvende klip fra den sammen med nye scener. Resultatet er ubeskriveligt: Visuelt skizofrent, underholdende og meget mærkeligt. 1950’er-sexsymbolet Mamie van Doren kommunikerer med andre afklædte blondiner via telepati på planeten Venus. Sammen tilbeder de guden Terah, som besøgende astronauter desværre kommer til at dræbe. Big mistake! tirs 02. 21:30 + lør 20. 16:00

Togrøverne fra Arkansas Boxcar Bertha / Martin Scorsese, 1972 / 88 min.

Den barske kvindelige gangster Bertha Thompson (Barbara Hershey) hærger blandt togrejsende i det depressionsramte Midtvesten i 1930’erne. Scorsese får flere af sine senere så velkendte katolske temaer flettet ind, komplet med en allegori over forholdet mellem Maria Magdalene (Bertha) og Jesus (fagforeningsmanden og kumpanen Bill Shelley). Producenten Corman gav blot Scorsese og holdet 24 dage at optage i. Det overholdt de. ons 17. 21:45 + søn 28. 14:00

Grand Theft Auto Ron Howard, 1977 / 84 min.

Ifølge legenden fik Ron Howard chancen for at hoppe fra skuespiller til instruktør med følgende svada fra Corman: “Hvis denne film bliver en succes, behøver du aldrig arbejde for mig igen.” En rigmandsdatter flygter med kurs mod Las Vegas i forældrenes Rolls – med dusørjægere og en forsmået bejler i slipstrømmen. Hvis du er til smadrede biler og eksplosioner, så er dette sagen. ‘Grand Theft Auto’ indtjente 2,5 millioner dollars.


side 24 / marts 2010 / produced by roger corman

ons 03. 21:30 + lør 06. 14:00

Rædsler i dybet

Piranha / Joe Dante, 1978 / 86 min.

Historien om de fæle piratfisk, som pludselig angriber mennesker, var ikke berusende original i kølvandet på ’Dødens gab’ (1975), men ’Rædsler i dybet’ har masser af glimt i øjet, og B.T. roste filmen som ”robust håndværk og blodigtsaftig underholdning”. Filmens originale pressemateriale foreslog, at biografejerne placerede døde piratfisk på nærliggende søbredder og strande for at sætte den rette stemning inden visningen! lør 06. 16:15 + ons 31. 21:30

vampyr-fiskene

Piranha Part Two: The Spawning / James Cameron, 1981 / 95 min.

Bedst som vi troede, at de fæle fisk var udryddede, dukker de frem igen – og da fiskene nu er blevet krydset med flyvefisk (!) kan ingen føle sig sikre. De uskyldige gæster på Club Elysium finder sig pludselig øverst på piratfiskenes menukort. Ifølge instruktøren – selveste mr. Avatar, James Cameron – hjælper indtagelsen af seks-syv dåseøl på fornøjelsen ved at se filmen. Den er nu heller ikke ueffen til bearbejdning af tømmermænd. fre 05. 22:00 + lør 20. 14:00

En mand går amok

Fighting Mad / Jonathan Demme, 1976 / 86 min.

’En mand går amok’ har Peter Fonda i titelrollen som den lille mand, der med særdeles hårdtslående midler tager kampen op mod storkapitalen. Et skruppelløst kulmineselskab er godt i gang med at bulldoze de lokale væk fra deres ejendom, da Fonda bliver sur. Rigtigt sur. ’En mand går amok’ er 70’er-exploitation med alt, hvad det indebærer af vold, sex og technicolor, men Demme tilfører dog excesserne en realistisk baggrund.

Psych-Out: FILM FRA UNDERGRUNDEN

CORMAN OG RØNTGENBLIKKET I anledning af serien om B-filmproducenten Roger Cormans unge protegéer – ’Produced by Roger Corman’ (se side 22) fejrer vi i denne måneds ’Psych-Out’ mandens egne evner som instruktør, som er betydeligt større, end hans ry tilsiger. ’X: The Man with the X-Ray Eyes’ tilhører 1960’ernes få vellykkede science-fiction/horrorfilm og kaster ligesom periodens bedste tegneserier et overraskende og originalt blik på klassiske, filosofiske spørgsmål. Videnskabsmanden Dr. Xavier (Ray Milland) opfinder et stof, der sætter ham i stand til at se gennem vægge og folks tøj (til et intellektuelt cocktailselskab). Hans nye evner løber imidlertid af med ham, og snart kan han ’se’ på tværs af tid, rum og universet. LSD-metafor, religiøs parabel eller visionær lavbudgets-filosofi på et abstrakt skråplan? De billige effekter og Roger Cormans sikre greb om instruktionen gør i alle tilfælde ’X’ til en både kulørt, tænksom og ganske uhyggelig film. Psych-Out vises i samarbejde med Station 16. MT + Mads Mikkelsen tors 18. 21:45 / X: The Man with the X-Ray Eyes Roger Corman, 1963 / 89 min. inkl. introduktion.


arrangementer / marts 2010 / side 25

Eksperimental

1920’ernes abstrakte film I 1920’ernes Paris og Berlin formulerede en række kunstnere med baggrund i Dadabevægelsen filmen som en absolut og ren kunstform. Med inspiration i den musikalske komposition skabte de animationer bestående af linjer og geometriske former, der via gentagelser blev til rytmiske ”kompositioner”. Som i hovedværket ’Symphonie diagonale’ (Viking Eggeling, 1924), der som et stykke musik er komponeret af sekvenser af linjer og kurver, der systematisk varieres og gentages. Fra Frankrig kom de såkaldte ”cinéma pur”film, der var mindre fokuseret på rene former end den tyske ”Absolut Film”-gruppe, men som på samme måde benyttede et ikke-narrativt filmsprog til at afsøge filmens særegne mekanismer. Med 1920’ernes abstrakte film frigjorde filmen sig for alvor fra litteraturens og teatrets narrative tradition. Billetpris: 50/35 kr. Ulrika Pii Zeuthen ONS 31. 19:00 / SYMPHONIE DIAGONALE / V. Eggeling, 1924 + OPUS II, III & IV / W.

Ruttmann, 1921 + ANÉMIC CINÉMA / M. Duchamp, 1926 + BALLET MÉCANIQUE / D. Murphy, F. Léger, 1923 + Spiritual constructions / O. Fischinger, 1927 + RHYTHMUS 23 / H. Richter, 1923 / I alt 64 min. inkl. pause.

Tysk filmaften

Christian Petzolds nye film ’Jerichow’ (2008) bliver det første tilbud under overskriften Tysk Filmaften, der i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark vil blive en fast tilbagevendende begivenhed i Cinemateket. Petzolds stramt konstruerede opdatering af ’Postbudet ringer altid to gange’ – transformeret til et nedslidt post-genforenings-Østtyskland – er fuld af overraskende handlings-twists og fornemme skuespilpræstationer. Den unge Afghanistan-veteran Thomas bliver ved et tilfælde chauffør og bodyguard for den alkoholiserede iværksætter Ali, der har opbygget en succesrig grillbar-kæde ved at hyre tyrkiske landsmænd og føre nøje regnskab med hver en euro. Men også Alis smukke, unge kone, Laura, får øje på Thomas, og på trods af ægtemandens paranoide jalousi kan Thomas og Laura ikke holde fingrene fra hinanden. Laura har giftet sig med Ali, fordi han tilbød at tilbagebetale hendes store gæld, men på den betingelse, at hun aldrig vil forlade ham. ’Jerichow’ (2008) bliver introduceret af den faste vært ved Tysk Filmaften, forfatteren og journalisten Steen Bille, og forhåbentlig også af instruktøren Christian Petzold. fre 26. 19:00 (INTRO) / Jerichow Christian Petzold, 2008 / 119 min. inkl. introduktion.


side 26 / marts 2010 / arrangementer

FRANSK Film og foredrag

Amélie og Paris set med nye øjne Det mondæne og sofistikerede dominerer vores forestillinger om Frankrigs hovedstad, men der er meget mere at fortælle. Med udgangspunkt i filmen om ’Den fabelagtige Amélie fra Montmartre’ vil forfatteren til bogen ’Troen går til Paris’, mag.art. Andreas Rude, fortælle om kristendommens Paris, om Kirkens Paris, om helgenernes, kardinalernes og åbenbaringernes Paris. Noget er opbyggeligt – andet foruroligende. Men historierne ligger i de fleste tilfælde lige for – f.eks.: hvad har Montmartre – hvor den små Amélie slår sine folder – at gøre med jesuiter-ordenen? Og er det en tilfældighed, at der ligger et soningskapel to skridt fra stormagasinet Galeries Lafayette? Filmen ’Amélie’ handler om den sødme- og temperamentsfulde pige af samme navn. Amélie ser Nino Quincampoix, som arbejder i en pornobutik og godt kan lide at samle på fotos fra fotoautomater. Hun starter en fantasifuld leg for at få fat på ham, og med sin underfundige film skabte JeanPierre Jeunet (’Delicatessen’) en af det nye årtusindes bedste kærlighedsfilm – og den yndige Audrey Tautou blev stjerne. CK søn 21. 14:00 (INTRO) / Den fabelagtige Amélie fra Montmartre Le fabuleux destin d’Amélie Poulain / Jean-Pierre Jeunet, 2001 / 137 min. inkl. introduktion.

SneakBar

BARNERØV / CAMILLA RAMON Buying a criB in silicon valley / CAMILLA ANDERSEN HAN SKAL DOG DØ / JESPER RAVN KASPER SPEZ – DAGEN DERPÅ / STEFAN SØRENSEN Fredag den 5. marts viser vi fire premierefilm produceret af unge talentfulde filmskabere. Filmene er støttet af Filmværkstedet. Der er fri entré, og billetter kan bestilles fra den 23. februar på telefon 3374 3412. Filmene vises også den 19. marts kl. 19.15. fre 05. 19:15 + fre 05. 21:15 + FRE 19. 19:15 / i alt 77 min.


DR. MABUSE / marts 2010 / side 27 arrangementer

Europæiske filmskolefilm

KRIGSDOKUMENTAR OG FÆNGSELSDRAMA I midten af marts har tre europæiske filmskoler sat hinanden stævne på Den Danske Filmskole. I den anledning præsenterer Cinemateket - i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark og Institut francais – 'The War Within' (2009), Astrid Schults afgangsfilm fra Filmakademie Baden-Württemberg, og 'Silent Voice', Léa Fehners prisbelønnede debutfilm efter afgangseksamen fra filmskolen La fémis i Paris. 'The War Within' er en gribende dokumentar om soldater og pårørende på det amerikanske militærhospital i den tyske by Landstuhl. Hospitalet modtager sårede amerikanske soldater fra Irak og Afghanistan. Filmen introduceres af instruktøren. 'Silent Voice' handler om tre mennesker, hvis veje og skæbner krydses i besøgsrummet i et fransk fængsel, herunder en ældre algerisk kvinde, der er kommet til hospitalet for at møde sin søns morder. Filmen introduceres af en repræsentant fra La férnis. Aftenen afsluttes med reception i Asta Bar. JA tors 11. 18:30 (INTRO) / Europæiske filmskolefilm Diverse, 2009-2010 / 135 min. inkl. introduktioner.

Søndagsmatiné / U-Carmen

Bizets klassiker – nu på afrikansk

I anledning af Det Kongelige Teaters opsætning af Bizets opera viser vi denne utraditionelle og meget underholdende filmudgave af operaen. Alle kender Carmen – Bizets udødelige og dog såre dødelige heltinde i operaen fra 1875. Men hvad sker der, hvis man omplanter handlingen fra Sevilla til den fattige bydel Khayelitsha uden for Cape Town? Ikke alene udspiller ’U-Carmen ekhayelitsha’ sig i nutidens Sydafrika blandt fattige sorte, men dens berømte libretto fremføres på stammesproget xhosa – det sprog, som salig Miriam Makeba sang sit kæmpehit ’The Click Song’ på. Resultatet er en usædvanlig blanding af lokalkolorit og musikalitet, genkendelse og overraskelse, saft og kraft. Filmen vandt bl.a. Guldbjørnen ved filmfestivalen i Berlin. Det Kongelige Teaters aktuelle opsætning af ’Carmen’ stammer fra Glyndebourne Festival Opera i England og er skabt af David McVicar. CK søn 14. 14:00 (INTRO) / Carmen U-Carmen ekhayelitsha / Mark Dornford-May, 2005 / 135 min. inkl. introduktion.


side 28 / marts 2010 / arrangementer

Danish Films / English subtitles

Aching Hearts Of international renown, Nils Malmros is one of Danish cinema’s major auteurs. As both screenwriter and director, Malmros maintains a strong autobiographical element in his works, in which nuances of his childhood and youth in Århus can be discerned. His most recent film, ‘Aching Hearts’, was the heavy favourite at this year’s Robert awards, the national film honours handed out in February by the Danish Film Academy. Malmros’ drama received 18 nominations, six more than the second most nominated film, Lars von Trier’s ‘Antichrist’. Set in the early 1960s, the story evolves around highschool sweethearts Jonas and Agnete, their friendships and families, trials and tribulations. The film was shot over a period of three years, taking into account the development of the young actors, some of whom are amateurs from the actual milieus Malmros is depicting. ‘Aching Hearts’ won Best Actress award at Shanghai Film Festival. The Jury emphasized actress Simone Tang’s “control and clarity of complex emotions perfectly captured.” JA tors 18. 19:00 / Aching Hearts Kærestesorger / Nils Malmros, 2008 / 121 min.

Stumfilm med levende musik

STOR, STØRRE, STØRST: ITALIENSKE SPEKTAKLER Sådan lavede man storfilm, da der rigtig var storfilm til: I ‘Cabiria’ er elefanterne, som krydser Alperne, virkelige elefanter, som går over rigtige bjerge, og de dekadente megapaladser er opbygget i 1:1. Filmen åbner med et vulkanudbrud på Etna, under hvilket pigen Cabiria bliver kidnappet og skildrer de følgende begivenhedsrige to år, bl.a. med to dødsdomme og en tur til Kartago i Nordafrika. Filmudgaven er ikke den komplette tre-timers, men en forkortet udgave. En af de centrale figurer i filmen er muskelbundtet Maciste, som blev så populær, at han fik sin helt egen filmserie. Vi viser tirsdag d. 30. marts den vel nok bedste af disse senere film, ‘Maciste i underverdenen’, i en flot tintet kopi – et effektmættet lodret dyk ned i helvedes cirkler af damp og glohede, hvor rene sjæle er få og tilgivelserne færre. Dansk simultanoversættelse og live-akkompagnement (se cinemateket.dk). RB tirs 16. 19:00 / Cabiria Giovanni Pastrone, 1914 / Pianist: Lars Boutrup / 126 min.

tirs 30. 19:00 / Maciste i underverdenen

Maciste all’inferno / Guido Brignone, 1925 / Med live-akkompagnement / 99 min.


DR. MABUSE / marts 2010 / side 29 arrangementer

FORPREMIERE

SUBMARINO – LIVET UNDER OVERFLADEN Thomas Vinterberg er tilbage med ‘Submarino‘, den med spænding ventede filmatisering af Jonas T. Bengtssons knytnæve af en roman. I centrum står Nick (spillet med tyngde og nærvær af Jakob Cedergren), som er næsten-alkoholiker og bor på herberg. Alligevel aner man i Nick en drøm om at kunne gøre det bedre. Denne udfordring står hans lillebror langt mere konkret over for. Han er alenefar, heroinjunkie og pusher. I rollen som lillebroderen formår det nye stjerneskud Peter Plaugborg at gøre denne umulige balancegang plausibel – set med hans egne øjne. ‘Submarino’ fortæller ikke kun om brødrenes nutid, men også om, hvordan de som børn mest oplevede deres mor sanseløs af druk. Det kunne have knyttet brødrene tæt sammen, men en forfærdelig hændelse gør det umuligt. Derfor har de ikke haft kontakt til hinanden, før de mødes som voksne. Uden at forfalde til sentimentalitet eller romantisering viser Vinterberg, at man selv med en opvækst, der er hårdere end hård, faktisk har et valg. Forpremiere – billetpris: 65 kr. MM ONS 17. 19:15 / SUBMARINO Thomas Vinterberg, 2010 / 105 min.

Friday Late Night

SCOTT WALKER: BOWIES IDOL Hvem kan få David Bowies kæbe til at hænge ned på brystet? Ikke mange. Men hør hvad ’Mr. Spaceman’ stakåndet udtalte da han havde lyttet til en surprice-optagelse med legenden Scott Walker ved sit eget 50 års jubilæum: ”Wow. Det … det er jo helt utroligt. Jeg har set Gud i vinduet … jeg er fuldstændig bjergtaget”. Og Bowie er ikke alene. Radiohead, Johnny Marr (The Smiths), Jarvis Cocker, Sting og en række andre toneangivende musikere hylder Scott Walker som en af pophistoriens mest signifikante og inspirerende skikkelser. Se den prisnominerede og anmelderroste film om Walker (produceret af Bowie) i Late Night-biffen. En film, der tager os hele vejen rundt om en skikkelse, hvis fanklub i midt-60'erne var større end Beatles’ og Stones’, som croonede pigerne til at kollapse i hysteri, og siden fortolkede Jacques Brel, så englene sang, og endelig gav fingeren til hele det kommercielle ræs, blev avantgarde – og forsvandt ud i glemslen. Med bar og dj. Billetpris: 75/50 kr. inkl. en drink. MT FRE 19. 22:00 / SCOTT WALKER: 30 CENTURY MAN Stephen Kijak, 2006 / 90 min.


side 30 / marts 2010 / mest for børn

BIO MIN BIO – oGSÅ I PÅSKEFERIEN

De utrolige

Drengen og jernkæmpen

Lille Virgil og Orla Frøsnapper

Der er ekstra feriegodter i marts måneds blandede filmbolsjer. BIO MIN BIO har ekstra visninger af klassikeren ’Lille Virgil og Orla Frøsnapper’ og tegnefilmen ’Drengen og jernkæmpen’ lavet af instruktøren til ’De utrolige’, som også kan ses i månedens løb! Billetter til BIO MIN BIO koster kun 25 kr. søn 14. 12:30 + søn 28. 12:30

De Utrolige

The Incredibles / Brad Bird, 2004 / 115 min.

Familien Parr er ikke en helt almindelig familie. Bob Parr er i virkeligheden den tidligere Hr. Utrolig – verdens sejeste superhelt. Han og hans kone (der også er tidligere superhelt) har trukket sig tilbage og lever et liv med villa og børneflok. Men det kribler i Bob for at komme i gang med superheltegerningen igen, så da han får en mystisk besked om, at noget er i gære, trækker han i trikoten en ekstra gang. Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år. lør 27. 14:00 + tirs 30. 14:30 + ons 31. 12:30

Drengen og jernkæmpen The Iron Giant / Brad Bird, 1999 / 86 min.

En overset nyklassiker om venskabet mellem en dreng og en gigantisk robot. Filmen foregår i USA i 1950’erne. Det er en tid præget af angst for kommunisme og atomkrig, og da en mystisk genstand rammer Jorden, sættes myndighederne i alarmberedskab. Ti-årige Hogarth er den første, som opdager, hvad det er, der er styrtet ned: en enorm robot fra det ydre rum. Hogarth og jernkæmpen bliver venner – men hæren er på sporet af robotten … tirs 30. 12:30 + ons 31. 14:30

Lille Virgil og Orla Frøsnapper Gert Fredholm, 1979 / 79 min.

Virgil har det egentlig fint med at bo i sit lille hønsehus og gå på eventyr med sin gode ven Oskar. Imidlertid har deres lege det med at blive forstyrret af den ubehagelige bølle Orla, der altid vil give dem bank. Heldigvis er Virgil ikke tabt bag en vogn, og viser sig flere gange at være mere hurtig og vågen, end Orla er stor og doven. Med filmen tyvstarter vi en Ole Lund Kirkegaard-kavalkade i påsken.


mest for børn / marts 2010 / side 31

mest for børn

Drengen i kufferten

Børnebiffen

Der er gratis adgang til alle film i Børnebiffen. I påskeferien bliver der både vist Børnebiffen og BIO MIN BIO på hverdage – og for hele familien. På udvalgte søndage viser Børnebiffen et program for de fem-årige og opefter. Vær opmærksom på de enkelte programmers anbefalinger om alder – og på, at film sætter følelser og tanker i gang, der kan være vigtigt at tale om. tors 04.+11.+18.+25. KLOKKEN 10:00 + 11:00 tirs 30. KLOKKEN 11:00 lør 06.+20. KLOKKEN 12:30 E.T. + – The Extra-Terrestrial Alfons Åberg 3 – Godnat, Alfons Åberg / Per Åhlin, 1979 Krig og kager / Jannik Hastrup, 2005 + Pipungerne – Mus på stribe / Tone Tarding, 2009 + Otto / Jonas Odell, 1997 / I alt 34 min. / Anbefales fra 3 år. fre 05.+12.+19.+26. KLOKKEN 10:00 + 11:00 ons 31. KLOKKEN 10:00 + 11:00 lør 13.+27. KLOKKEN 12:30 Bondegårdens dyr: Fåret Colette – kort version / Adam Schmedes, 2008 + Sallies historier – Derfor prutter man / Peter Hausner, Søren Tomas, 1998 + Alfons Åberg ser spøgelser / Per Åhlin, 1979 / I alt 35 min. Anbefales fra 5 år.

søn 07.+21. 12:30 Bondegårdens dyr: Stine den plettede so / Adam Schmedes, 2008 + Sallies historier – Min onkel og min onkels nye hund / Kim Fupz Aakesson 1998 + kalder Katrine! / Per Fly, 1993 + Himmelspejlet / Carlos Salces, 1997 / + Drengen i kufferten / Esben Toft Jacobsen, 2006 / I alt 57 min. Anbefales fra 5 år.

Otto

Kalder Katrine!


side 32 / marts 2010 / kalender

kalender Sidehenvisning står efter filmtitel Kun for medlemmer Særarrangement/film med introduktion m Længde i minutter G Gratis $ Særpris, se filmbeskrivelsen ✿ Inkl. kaffe og småkager

★ ★

Filmen har dansk tale eller danske undertekster, med mindre følgende er angivet: Uden undertekster, engelsk tale Engelske undertekster Svenske undertekster ST Svensk tale u. undertekster N Norske undertekster S U E

TIRSDAG 02.03

LØRDAG 06.03

12:30 Cykeltyven 16 91m ✿ 16:30 En judosaga 9 78m 18:30 Himmel og helvede 11 143m 19:00 Iris 6 91m 21:15 The Reader 5 124m 21:30 Togrøverne fra Arkansas 23 88m S

12:30 Børnebiffen 31 34m G 14:00 Rædsler i dybet 24 86m 14:15 Sanjuro 11 96m 16:15 Vampyr-fiskene 24 95m S 16:30 Fornuft og følelse 6 135m 18:30 Mig og Jesper 21 50m $ 19:15 Revolutionary Road 5 119m 20:00 Ben-Hur 15 238m S $ 21:45 Jalousi’ det med blomster 15 105m

ONSDAG 03.03

SØNDAG 07.03

12:30 Cykeltyven 16 91m ✿ 16:45 Mirror + Alt er relativt 20 84m 18:45 Comeback 20 81m 19:00 Revolutionary Road 5 119m 21:00 The Bad Sleep Well 11 135m E 21:30 Rædsler i dybet 24 86m

12:30 Børnebiffen 31 57m G 14:00 Djævelens borg 23 74m 14:15 Vintereventyr 19 114m 16:15 Blodets trone 10 110m 16:45 Forårseventyr 19 108m 18:45 Storbyens jungle 14 80m 19:15 Prinsessen holder fridag 14 116m U 21:30 Luderkarlen Accatone 15 120m 21:45 Boy Meets Girl + The DeVilles 21 71m

TORSDAG 04.03

TIRSDAG 09.03

10:00 Børnebiffen 31 34m G 11:00 Børnebiffen 31 34m G 12:30 Cykeltyven 16 91m ✿ 17:15 Sommerfrokost i Rom 13 75m 19:00 Det søde liv 15 188m $ 19:15 Kurosawa 9 115m E 21:45 Voyage to the Planet of Prehistoric Women 23 78m U

12:30 Rom – åben by 16 107m ✿ 16:30 Den skjulte fæstning 10 108m 18:45 Little Children 9 130m 19:00 The Bad Sleep Well 11 135m E 21:30 Luderkarlen Accatone 15 120m 21:45 Holy Smoke 6 114m

FREDAG 05.03

ONSDAG 10.03

10:00 Børnebiffen 31 35m G 11:00 Børnebiffen 31 35m G 16:30 Engel min engel 6 98m 16:45 Rashômon - dæmonernes port 9 88m S 18:45 Stray Dog 9 152m E ★ 19:15 SneakBar 26 77m G ★ 21:15 SneakBar 26 77m G ★ 22:00 En mand går amok 24 86m

12:30 Rom – åben by 16 107m ✿ 16:45 Sanjuro 11 96m 19:00 Ben-Hur 15 238m S $ 21:45 Stray Dog 9 122m E


kalender / marts 2010 / side 33

TORSDAG 11.03

ONSDAG 17.03

10:00 Børnebiffen 31 34m G 11:00 Børnebiffen 31 34m G 12:30 Rom – åben by 16 107m ✿ 17:00 Rødskæg 11 200m $ 18:30 Europæiske filmskolefilm + reception 27 250m E ★ 21:15 Portræt af en kvinde 15 144m

12:30 Tag over hovedet 17 102m ✿ 16:45 Kurosawa 9 115m E 19:00 Revolutionary Road 5 119m 19:15 Forpremiere: Submarino 29 120m $ ★ 21:30 Engel min engel 6 98m 21:45 Grand Theft Auto 23 84m S

FREDAG 12.03

TORSDAG 18.03

10:00 Børnebiffen 31 35m G 11:00 Børnebiffen 31 35m G 16:30 Jude 6 122m S 16:45 Det søde liv 15 188m $ 19:15 Livvagten 11 110m 20:30 The Reader 5 124m 21:45 Rashômon - dæmonernes port 9 88m S

10:00 Børnebiffen 31 34m G 11:00 Børnebiffen 31 34m G 12:30 Tag over hovedet 17 102m ✿ 16:45 At leve 10 143m 19:00 Aching Hearts/ Kærestesorger 28 121m E 20:00 Månedens Film: Vestens hårde halse 7 165m $ 21:45 Psych-Out: X – The Man with the X-Ray Eyes 24 89m U ★

LØRDAG 13.03

FREDAG 19.03

12:00-20:30 Temadag: When In Rome … Tre film med introduktion + italiensk middag 2 $ ★ 12:30 Børnebiffen 31 35m G 14:00 Voyage to the Planet of Prehistoric Women 23 78m U 16:30 Iris 6 91m 19:00 Storbyens jungle 14 80m 21:00 At leve 10 143m 21:15 Prinsessen holder fridag 14 116m U

10:00 Børnebiffen 31 35m G 11:00 Børnebiffen 31 35m G 16:30 The Reader 5 124m 19:15 SneakBar 26 77m G 20:00 Månedens Film: Vestens hårde halse 7 165m $ 22:00 Friday Late Night: Scott Walker – 30 Century Man 29 100m U $ ★

SØNDAG 14.03

LØRDAG 20.03

12:30 Bio min bio: De utrolige 30 115m $ 14:00 Søndagsmatiné: Carmen 27 135m ★ 15:00 Et sommereventyr 19 113m 16:45 Jalousi’ det med blomster 15 105m 17:30 Efterårseventyr 19 112m 19:00 Evigt solskin i et pletfrit sind 5 108m 20:00 Himmel og helvede 11 143m 21:30 Bellissima 14 110m E

12:30 Børnebiffen 31 34m G 13:45 Blodets trone 10 110m 14:00 En mand går amok 24 86m 16:00 Togrøverne fra Arkansas 23 88m S 16:15 Det søde liv 15 188m $ 18:00 En judosaga 9 78m 19:45 Sommerfrokost i Rom 13 75m 20:00 Månedens Film: Vestens hårde halse 7 165m $ 21:30 Den skjulte fæstning 10 108m

TIRSDAG 16.03

SØNDAG 21.03

12:30 Tag over hovedet 17 102m ✿ 16:45 Jalousi’ det med blomster 15 105m 19:00 Stumfilm med levende musik: Cabiria 28 126m ★ 19:15 De syv samuraier 10 215m $ 21:45 Ønskebørn + Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand 20 72m

12:30 Børnebiffen 31 57m G 14:00 Amélie og Paris set med nye øjne 26 137m ★ 14:15 De syv samuraier 10 215m $ 17:00 Livvagten 11 110m 19:30 Mig og Jesper 21 50m $ 20:00 Månedens Film: Vestens hårde halse 7 165m $ 21:00 Fornuft og følelse 6 135m


side 34 / marts 2010 / kalender

TIRSDAG 23.03

LØRDAG 27.03

12:30 De syv samuraier 17 215m $ ✿ 17:00 Himmel og helvede 11 143m 19:00 Bellissima 14 110m E 20:00 Månedens Film: Vestens hårde halse 7 165m $ 21:30 Vintereventyr 19 114m

12:30 Børnebiffen 31 35m G 14:00 Drengen og jernkæmpen 30 86m $ 14:15 Ønskebørn + Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand 20 72m 16:00 Rødskæg 11 200m $ 16:30 Little Children 9 130m 19:15 Cykeltyven 14 86m 20:00 Månedens Film: Vestens hårde halse 7 165m $ 21:30 Storbyens jungle 14 80m

ONSDAG 24.03

SØNDAG 28.03

12:30 De syv samuraier 17 215m $ ✿ 17:00 Prinsessen holder fridag 14 116m U 20:00 Månedens Film: Vestens hårde halse 7 165m $ 21:30 Evigt solskin i et pletfrit sind 5 108m

12:30 Bio min Bio: De utrolige 30 115m $ 14:00 Grand Theft Auto 23 84m S 15:00 Mirror + Alt er relativt 20 84m 17:00 Portræt af en kvinde 15 144m 19:00 Jude 6 122m S 20:00 Månedens Film: Vestens hårde halse 7 165m $ 21:45 Comeback 20 81m

TORSDAG 25.03

TIRSDAG 30.03

10:00 Børnebiffen 31 34m G 11:00 Børnebiffen 31 34m G 12:30 De syv samuraier 17 215m $ ✿ 17:00 Livvagten 11 110m 19:00 Forårseventyr 19 108m 20:00 Månedens Film: Vestens hårde halse 7 165m $ 21:30 Blodets trone 10 110m

11:00 Børnebiffen 31 34m G 12:30 Lille Virgil og Orla Frøsnapper 30 79m $ 12:30 En judosaga 17 83m ✿ 14:30 Drengen og jernkæmpen 30 86m $ 16:30 At leve 10 143m 19:00 Stumfilm med levende musik: Maciste i underverdenen 28 99m ★ 19:30 Djævelens borg 23 74m 21:15 Boy Meets Girl + The DeVilles 21 71m 21:30 Et sommereventyr 19 113m

FREDAG 26.03

ONSDAG 31.03

10:00 Børnebiffen 31 35m G 11:00 Børnebiffen 31 35m G 18:00 Månedens Film: Vestens hårde halse 7 165m $ 19:00 Tysk Filmaften: Jerichow 25 119m E ★

11:00 Børnebiffen 31 35m G 12:30 Drengen og jernkæmpen 30 86m $ 12:30 En judosaga 17 83m ✿ 14:30 Lille Virgil og Orla Frøsnapper 30 79m $ 16:45 Luderkarlen Accatone 15 120m 19:00 Eksperimental: Abstrakte film 25 64m ★ 19:15 Holy Smoke 6 114m 21:30 Vampyr-fiskene 24 95m S 21:45 Efterårseventyr 19 112m

filmhusets Film- & Boghandel Medlemstilbud: Akira Kurosawa Collection

15 af Akira Kurosawa’s film samlet i fem bokse med tre film i hver – alle med danske undertekster:

Medlemspris i marts 99,- pr. boks / Normal pris 159,Samlet medlemspris for alle fem bokse kr. 445,Vognmagergade 8 B / 1120 København K / Tlf. 3374 3421 / dfi.dk/shop Åbningstider: tirsdag -fredag 12 -18 / lørdag-søndag 10-16


UDGIVER

Cinemateket / Det Danske Filminstitut Gothersgade 55 / DK-1123 København K Tlf. 3374 3412 / cinematek@dfi.dk www.cinemateket.dk Programmet udkommer 11 gange årligt. PROGRAMREDAKTION

Dan Nissen (ansv.) Claus Kjær (ck) Jesper Andersen (ja) Lone Nielsen Sardemann (LS) Rasmus Brendstrup (RB) Morten Tang (MT) Mikkel Mindegaard (MM) Cæcilie Østerby Sørensen (CS) Publikumschef

Lene Pia Madsen / tlf. 3374 3408

ENTRÉ

Normalprisen er 40 kr. for medlemmer og 65 kr. for ikke-medlemmer. Ved helaftensfilm, særarrangementer og festivaler er der typisk forhøjede priser. Der er gratis adgang til Børnebiffen-forevisninger (NB! ikke BIO MIN BIO), film fra Filmværkstedet samt til at se film i Videoteket. Afvigelser fra normalprisen er anført i kalenderen og kan læses på cinemateket.dk. UAFHENTEDE BILLETTER

Udsolgt er ikke altid udsolgt. Der vil ofte være uafhentede billetter på forestillingsdagen. Billetsalget vil, til de efterspurgte arrangementer, etablere et køsystem på dagen, så flest muligt får gavn af de uafhentede billetter, så mød op i god tid. MEDLEMSKAB

PROGRAMkoordinator

Kristine Henriksen / tlf. 3374 3423 GRAFISK DESIGN

Rasmus Koch Studio

Et års medlemskab tegnes ved henvendelse i billetsalget eller på cinemateket.dk. Medlemmer skal være fyldt 15 år. Almindeligt medlemskab koster 250 kr. Husstande (2 pers.) 300 kr. Studerende og pensionister halv pris mod forevisning af dokumentation.

LAYOUT

Maria Hagerup TRYK

Rosendahls - Schultz Grafisk a/s OPLAG

15.000

FOTO & ILLUSTRATIONER

DFIs Billed- & Plakatarkiv Forside: Kate Winslet TAK

Toho International Co. Willmar Andersson BBC Arena Werkstattkino Film London Mogens Bang Göethe-Institut Dänemark Institut francais Sandrew Metronome Filmdistribution British Film Institute Det Italienske Kulturinstitut S.P.Q.R

praktiske oplysninger

Cinemateket viser ikke reklamer inden visningerne, så dørene lukkes ved filmens begyndelse. Alle film er tilladt over 15 år. For særlige aldersanbefalinger se på cinemateket.dk. Langt de fleste film, der vises i Cinemateket, er museumsfilm fra filmarkiver. Nogle film vil således være lidt slidte. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. BILLETSALG

Tir-fre 9:30-22:00 / lør-søn 12:00-22:00 Mandag lukket / tlf. 3374 3412 Bibliotek og Videotek

Tirs+tor 12.00-19.00 / ons+fre 12.00-16.00 Mandag lukket / tlf. 3374 35 90 BILLED- & PLAKATARKIV

Tir 12:00-19:00 / ons-fre 12:00-16:00 Mandag lukket / tlf. 3374 3592 film- & bogHANDEL

Tir-fre 12:00-18:00 / Lør-søn 10:00-16:00 Tlf. 3374 3421 / bookshop@dfi.dk Netbutik døgnåbent: dfi.dk/shop FILM-X

Lør-søn 12:00 & 15:30 / tlf. 3374 3412 For særlige bookinger: film-x.dk SULT – RESTAURANT & CAFE

Tir-lør 10:00-24:00 / søn 10:00-22:00 Mandag lukket / tlf. 3374 3417


Afsender Det Danske Filminstitut Gothersgade 55 / DK-1123 København K

cinemateket marts 2010

kate winslet

akira kurosawa

bio min bio i påskeferien

stumfilm med levende musik

månedens film

alle veje fører til rom

eric rohmer

new danish screen

psych-out: film fra undergrunden

produced by roger corman

europæiske filmskolefilm

cinemateket.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.