Motion Picture er en film (…) Sådan kom vi i gang med Motion Picture, en film, som handler om bevægelse og en mand, der fylder billedrammen ud og sommetider ryger ud af den. Torben trænede på Roland Garros (stedet, hvor de åbne franske mesterskaber bor) og viste os, hvordan man kan lave naturlig slowmotion, mens man spiller over nettet. Han trak pludselig slag og bevægelser dramatisk ned i tempo, og det ser mystisk ud. Så tilbage til normal, alt dette er temposkift, som i den grad var en kommentar til filmens sprog. Vi tog til Deauville, hvor Torben havde nogle aftaler. Det 1 af 3
var her, vi fandt den falmede grå-rustrøde mur, som blev en vigtig brik i filmen. Torben dyrkede den gamle træningsmetode at spille mod muren, og det gav os lyde og et utal af muligheder inden for samme billedsnit. For ham var det en studie i rytmer, sekvenser. For os var det ren anskuelighedsundervisning i at skære billedet og se ham ryge ud gennem det, for at komme tilbage i samme scene. Det handlede om alt fra framing til timing. På grund af vores strenge spilleregel om at bruge hver meter af, hvad vi optog – det var en form for ekstrem filmøkonomi – så tog vi både indløbsflimmer og synkronklap med. Jeg gik 2 af 3
simpelthen ind i billedet og klappede i mine hænder, hver gang vi startede en ny scene. Det så ret morsomt ud, og det blev altså en del af filmen. Vi smed ikke en meter film væk. (…) Jørgen Leth Guldet på havets bund Det uperfekte menneske/2 Gyldendal 2007
3 af 3