5 minute read

Rainbow Sports Film Festival

Next Article
KALENDER

KALENDER

RAINBOW SPORTS FILM FESTIVAL 2023

PRÆSENTERET AF PAN IDRÆT

I Pan Idræt er vi glade for at kunne byde velkommen til 2. udgave af Rainbow Sport Film Festival, som bliver afholdt den 3. og 4. februar i Asta Bio i Cinemateket.

Pan Idræt er Danmarks største regnbuesportsklub med mere end 1.500 medlemmer. Klubben har fokus på at skabe et inkluderende og trygt rum for sportsambitioner – og stærke sociale relationer under regnbuen.

Når Pan Idræt skaber denne filmfestival, er det for at sætte fokus på de udfordringer, der har været, og fortsat er i sportens verden. Det er også for at samle vores egne medlemmer og alle andre, som er interesserede i spændingsfeltet sport, køn, seksualitet, inklusion og mangfoldighed til et par spændende dage med input fra det store lærred.

Til festivalen i år bliver der vist 6 film, som bliver præsenteret af medlemmer af Pan Idræt, som dyrker den samme sportsgren, som bliver vist i filmene. Som noget nyt er der skabt et festivalområde i Asta Bar, hvor man blandt andet kan spille brætspil. Lørdag eftermiddag bliver der serveret gratis kaffe og kage før filmene, og om aftenen er der gratis søde og salte snacks. Astra Bar er åben begge dage, hvor drinks kan købes, og både fredag og lørdag aften bliver der skruet op for musikken. Glæderne ved at være en del af et stærkt sportsfællesskab skal dog ikke kun opleves på det store lærred. Derfor opfordres alle til efterfølgende at komme med til en prøvetræning i en eller flere af Pan Idræts 26 forskellige idrætsgrene eller tage dialogen i din egen forening om, hvordan man kan skabe større mangfoldighed og mere inklusion. Vi skaber sammen de gode sportsfællesskaber, og det er mit håb, at filmene kan være med til bidrage til inspiration og gå-på-mod.

En særlig tak skal gives til de Pan Idræt-frivillige bag festivalen og til det gode samarbejde med Cinemateket. Desuden stor tak til Institut français. Læs mere på rsff.dk.

Boys

LØR 04/02 14:15 Game Face

Michiel Thomas, 2015 / eng. tale / 105 min. inkl. intro

Vi følger den transkønnede MMA-kæmper Fallon Fox og den homoseksuelle basketpiller Terrence Clemens og deres kamp for accept. Mens store dele af samfundet accepterer LGBTQ+-personer, er der stadig i sportsverden steder, hvor dette er svært. Clemens er college-basketballspiller i Oklahoma, mens Fox er professionel kæmper. EVENT Medlemmer af Pan Basketball præsenterer deres sport i salen inden filmen. Før det bydes på kaffe og kage i Asta Bar.

Boys Game Face

LØR 04/02 22:00

Boys

Jongens / Mischa Kamp, 2014 / eng. tekst / 88 min. inkl. intro

Sieger er en sporty og ret stille 15-årig dreng, der opdager kærligheden i sommerferien. Han træner på det nye atletikhold til de nationale stafetmesterskaber, og her møder han den uforudsigelige Marc. Sieger nærer i al hemmelighed stærke følelser for Marc, og det viser sig, at Marc også er forelsket i ham. EVENT Medlemmer af Copenhagen Frontrunners (Pan Idræt) præsenterer deres sport i salen inden filmen. Baren er åben under hele filmen.

LØR 04/02 19:00

In from the Side

Matt Carter, 2022 / eng. tale / 144 min. inkl. intro

Forfatter og instruktør Matt Carters debutfilm drejer sig om livet på og uden for banen i en LGBTQ+-rugbyklub i England. Det nye medlem, Mark, tiltrækkes af førsteholdsspilleren Warren. Ved en udekamp indleder de en affære, som de kæmper for at skjule for deres partnere og holdkammerater. En følsom historie om forbudt kærlighed. EVENT Medlemmer af Copenhagen Wolves (Pan Rugby) præsenterer deres sport i salen før visningen. Baren er åben under hele filmen.

In from the Side

LØR 04/02 16:30

Who's on Top

Devin Fei-Fan Tau, 2020 / eng. tale / 87 min. inkl. intro

Fire meget forskellige LGBTQ+-personer vil bestige et bjerg sammen. Vi følger deres forberedelser og kampen op ad bjerget en mørk vintermorgen. Deres personlige historier er med til at forme ønsket om at bestige bjerget. En gruppe LGBTQ+-personer udfordrer de stereotyper, som er blevet dem tildelt af resten af samfundet. EVENT Medlemmer af Pan OutVentures præsenterer deres sport i salen inden filmen. Før det byder vi på kaffe og kage i Asta Bar.

FRE 03/02 16:30

The Shiny Shrimps

Les crevettes pailletées / C. Gallo, M. Govare, 2019 / eng. tekst / 118 min. inkl. intro

’The Shiny Shrimps’ handler om et gay-vandpolohold, der kun har en ting i hovedet – nemlig at kvalificere sig til Gay Games i Kroatien, hvor de hotteste og lækreste internationale LGBTQ+-atleter vil kæmpe om medaljer. Holdet får en professionel svømmer som træner. Han bliver netop træner, da han er kommet med homofobiske udtalelser. Det vil vandpoloholdet ikke finde sig i, og derfor får han en disciplinærstraf, hvor han skal træne holdet. Hvis han ikke fuldfører opgaven, ja så bliver han smidt af det nationale svømmehold. EVENT Efter filmen er der reception i Asta Bar, hvor Institut français byder på et glas vin og snacks.

FRE 03/02 19:30

The Revenge of the Shiny Shrimps

La revanche des Crevettes Pailletées / Maxime Govare, Cédric Le Gallo, 2022 / eng. tekst / 128 min. inkl. intro

Drivkraften til den første ‘Shiny Shrimps-film’ – om et regnbuevandpolohold fra Paris – var at sætte fokus på tabuet om homoseksualitet i sport. Træneren Matthias tager Selime – en ung mand, han mener er homoseksuel – med til Gay Games i Tokyo sammen med Shiny Shrimps-vandpoloholdet. Da de strander i det fjerne Rusland, starter et vanvittigt eventyr. Selvom filmen primært handler om russisk homofobi, så er filmen paradoksalt nok optaget i Ukraine. EVENT Medlemmer af Pan Vandpolo introducerer filmen i salen. Inden filmen er der reception i Asta Bar, hvor Institut français byder på et glas vin og snacks.

The Shiny Shrimps

The Revenge of the Shiny Shrimps

This article is from: