2 minute read

Månedens Film

Next Article
KALENDER

KALENDER

MÅNEDENS FILM Cinematekets egne premierefilm. Den første visning er gratis for medlemmer – billetter skal afhentes senest to dage inden.

FEBRUAR: ’ALMA VIVA’ –LAD DEN RETTE KOMME UD!

Der findes en kur mod alt, lyder begyndelsen på et portugisisk ordsprog: Det kaldes døden. ’Alma viva’s komisk-antropologiske skildring af landsbyliv snurrer af Fellini-agtig kærlighed til det folkelige, barokke og uperfekte. Alle med karriereambitioner er flyttet. Men da en matrikark dør under mystiske omstændigheder, strømmer slægtninge til og ripper op i gammel jalousi, svindel, ydmygelser, mistanker.

Der er en hårfin grænse mellem sorg og overtro i landsbyen, og ikke mindst den dødes barnebarn, Salomé, virker irrationel og sårbar. Hun suger indtryk til sig og forandrer personlighed i en ret chokerende retning. ”Før eller siden bliver alle uafhængige kvinder kaldt for hekse,” lyder en beroligende kommentar fra en af de fraflyttede. Men er Salomé reelt besat? Eller handler filmen snarere om social udgrænsning og magtspil i gradbøjninger? Som nyklassikeren ’Lad den rette komme ind’ vover ’Alma viva’ på én gang at dyrke det jordnære, det poetiske og det overnaturlige.

EVENT Portugals Ambassade byder på reception efter visningen den 13. februar. Rasmus Brendstrup

TORS 09/02 19:15 (gratis for medlemmer) + FRE 10/02 19:15 + LØR 11/02 16:15 + SØN 12/02 14:15 + MAN 13/02 17:00 + TIRS 14/02 19:00 + ONS 15/02 18:45 + TORS 16/02 16:45 + FRE 17/02 19:15 + LØR 18/02 14:00 / Alma Viva / Cristèle Alves Meira, 2022 / eng. tekst / 85 min.

MARTS: ’RØDT CHOK’ – DIREKTE I UNDERBEVIDSTHEDEN

EVENT Da magasinet Time Out i 2022 bad 150 eksperter fra den britiske filmbranche om at pege på den bedste britiske film nogensinde, faldt valget igen på Nicolas Roegs eminent klippede gyserklassiker ’Rødt chok’.

I Roegs gennembrudsfilm rejser konservatoren John Baxter (Donald Sutherland) og hans kone Laura (Julie Christie) til Venedig for at renovere kirkemosaikker og komme sig over tabet af deres lille datter. Her møder de to sære, gamle søstre, hvoraf den ene hævder at kunne kommunikere med deres døde barn. John er meget skeptisk, men ændrer holdning, da han flere gange ser en lille skikkelse, iklædt sit afdøde barns røde regnfrakke, i de snævre stræder. ’Rødt Chok’s mest kendte sekvens er den lange, lidenskabelige sexscene, der skabte megen debat i 1973. Filmen er især blevet fremhævet for sin fascinerende ikke-lineære fortællestil og mosaiklignende klipning, der er udpræget filmisk. Roegs øjenåbner udforsker på intelligent vis psykens og normalitetens grænseområder og går direkte i vores underbevidsthed. Se med, hvis du tør! Jesper Andersen+Lone Nielsen Sardemann

TORS 02/03 19:15 (gratis for medlemmer) + FRE 03/03 19:15 + LØR 04/03 16:00 + SØN 05/03 20:00 + MAN 06/03 19:15 + TIRS 07/03 21:00 + TORS 09/03 21:45 + FRE 10/03 19:00 + LØR 11/03 16:45 + SØN 12/03 18:30 / Rødt chok / Don't Look Now / Nicolas Roeg, 1973 / eng. tale / 110 min.

This article is from: