Ulrich Seidl

SKØNHED KOMMER (IKKE) INDEFRA

I kælderen

ONS 22/02 17:15 + TORS 09/03 19:00

I kælderen

Im Keller / Ulrich Seidl, 2014 / da. tekst / 81 min. (111 min. inkl. intro)

’I kælderen’ sætter sig for at åbne døre ind til "helt almindelige" østrigeres kælderrum. Og det bliver ikke kedeligt, lad det være sagt med det samme. Hver småborgerlig østriger har nok i sin fetich, og er den ikke af seksuel karakter, er den af en endnu mere mærkværdig observans. EVENT Den 9. marts introduktion (på engelsk) ved den prisvindende filminstruktør David Borenstein, bl.a. om Seidls unikke ”hyperrealisme” og ekstreme fokus på sine films formsprog: ”Instruktørens stræben efter at få hvert eneste billede til at pege direkte i retning af overordnede budskaber, for eksempel østrigernes iboende fascistiske natur i 'I kælderen', kræver en næsten sygelig fokusering. Det virker regulært ærefrygtindgydende og er en kæmpe inspiration for mig.”

Efter næsten ti års ’spillefilmstørke’ skabte østrigske Ulrich Seidl (f. 1952) i 2022 hele to spillefilm, der kredser om hver sin fiktive bror: ’Rimini’ og ’Sparta’. Ligesom Seidls øvrige værker er disse film musikløse og stationært tableau-fotograferede psykologiske dramaer, hvor fokus helt og holdent er på de indre dramaer og skismaer: Et varemærke, der nærmest kan patenteres af Seidl.

Både Seidls fiktions- og dokumentarfilm er hudløst ærlige, og man kan i den sammenhæng glemme alt om, at skønhed kommer indefra. Det gør snarere alt det grimme og grumme, som fx i dokumentaren ’I kælderen’: ”Kælderen er et sted fyldt med mørke, med frygt, et sted under jorden og et sted, man kan gemme sig. På den måde symboliserer den et dobbeltliv,” som Seidl udtrykker det.

Alle hans film rammer en både vemodig og livsbekræftende tone i de mange portrætter af hverdagspersoners ensomhed og deres forsøg på at klemme en smule spænding ud af det triste og ensformige. Der er således scener af meget høj intensitet, hvor både den billedlige æstetik og den fortællemæssige særhed indrammer noget uforligneligt enkelt – øjeblikke af hverdagens smerte.

Seidl slog igennem med den prisvindende ’Hundedage’ i 2001, men havde beskæftiget sig med filmmediet flere årtier inden. Det lå ellers ikke i kortene: Faktisk affødte opvæksten i en streng katolsk familie et ønske om at blive præst, men via journalistik- og dramastudier havnede han på Wiens filmakademi.

Rent billedligt er Seidls tilgang velovervejet sær og selvmodsigende, og i en kunstnerisk, symmetrisk komponeret og farverig stil skaber han både enestående postkortæstetik og stemningsforstærkende grumhed. ”For at fokusere reducerer jeg. Det er mit filmsprog,” siger han. Med den brede pensel former det en række knivskarpt uafrystelige scener, hvor en finkæmmet pinlighed blandet med (afsavnets) smerte er med til at give værkerne en enestående ægthed, hvis budskaber har en markant eftersmag.

Det er ofte grænsende til det uudholdelige. Og det er meningen, vær vis på det: Som dokumentationer af tilværelsens fortiede og pinlige yderpunkter.

Det bliver, helt som ventet, krævende og mentalt udfordrende filmoplevelser, hvor Seidl bringer alle mulige og umulige uskønne facetter fra vores på mange måder håbløst uperfekte samfund i spil. Fuld af nerve, fuld af afmagt og håbløshed – men til dels distanceret af en underspillet skæv humor, der tilfører begivenhederne et knastørt knæk af elegance. Tobias Lynge Herler

FRE 17/02 19:00 + TIRS 07/03 16:30

Import/Export

Ulrich Seidl, 2007 / eng. tekst / 135 min.

Kønt er det ikke, men det er filmkunst uden filter og helt igennem uafrysteligt nærværende. Den ukrainske sygeplejerske Olga har svært ved at få det til at løbe rundt i den trøstesløse hverdag. Efter at have prøvet kræfter med internet-sexbranchen, rykker hun teltpælene op og drager til Østrig. Sideløbende med Olgas skæbne følger vi centervagten Paul, der er blevet fyret. Hans stedfar tager ham med til bl.a. Ukraine, for at opstille spille- og slikautomater. Fuld af nerve, fuld af afmagt og håbløshed – men til dels distanceret af en underspillet skæv humor. Komplet ærligt lydbillede. Ingen underlægningsmusik. Råt og ganske usødet.

Hundedage

SØN 12/02 19:30 + TIRS 28/02 16:45

Safari

Ulrich Seidl, 2016 / da. tekst / 91 min.

Jagtturismens etiske grænseland betrædes her, når flere europæere, bl.a. en kernefamilie, drager til savannen i Afrika for at nedlægge dyr: Gnu, zebra og giraf – alle lægges de døde dyr æstetisk til skue for kameraet foran deres overmand- eller kvinde, så bedriften med stolthed kan foreviges. ’Safari’ er knivskarp i observationerne af hverdagsmenneskers sære behov og drifter. Det, der bliver sagt af filmens ’kloge hoveder’, er hverken ladet eller bearbejdet.

FRE 10/02 21:15 + SØN 26/02 17:15

Hundedage

Hundstage / Ulrich Seidl, 2001 / da. tekst / 126 min.

En hed og svedig tur gennem følelsesregistrets yderpunkter – en stærk og sofistikeret film, der bryder med konventionerne, og dette i en æstetik, der står knivskarpt i den absurde serie af fortællinger. ’Hundedage’ kredser om en trøstesløs forstad til Wien midt under en hedebølge og omgivet af betonblokke, typehuse og store industrikæder. Personerne har dét til fælles, at de lider i varmen, hvad enten det kommer til udtryk i ren fysisk udmattelse, aggressioner eller apati.

ONS 01/02 16:30 + ONS 01/03 19:30 paradis: kærlighed

Paradies: Liebe / U. Seidl, 2012 / da. tekst / 120 min. (150 min. inkl. intro)

Første kapitel i Seidls ’Paradis’-trilogi kredser – ligesom de to efterfølgende – om det ikke umiddelbart attråværdiges æstetik: Her handler det om kærlighed, eller nærmere: At kærlighed gør blind. Den overvægtige alenemor Teresa er godt oppe i årene og let til jævnt frustreret over den begivenhedsløse tilværelse i Østrig. Hun parkerer katten og datteren hos en veninde (datteren har hovedrollen i den tredje film; veninden i den anden). Nu går turen til Kenya, hvor der venter Teresa et kulturchok af de større. EVENT Den 1. marts introduktion ved Frederik Bojer Bové, bl.a. om de ofte meget symmetriske og ordnede billeder, der er så typiske for Seidl.

Paradis: Kærlighed

Paradis: Tro Paradis: Håb

ONS 01/02 19:00 + FRE 17/02 21:45

Paradis: Tro

Paradies Glaube / Ulrich Seidl, 2012 / da. tekst / 113 min.

Andet kapitel i ’Paradis’-trilogien tager fat om den altomsluttende tro, som den tager sig ud i Anna Marias liv. Hun er stærkt katolsk troende og stemmer dørklokker for at udbrede sin tro, men privat har hun svært ved at finde den rette sti. I et velkendt og hudløst ærligt Seidl-udtryk præsenteres vi for den ultimative osteklokketilværelse, hvor Anna Maria lukker ’den virkelige verden’ ude i en outreret og fanatisk dyrkelse af Jesus.

ONS 01/02 21:30 + LØR 18/02 16:15

Paradis: Håb

Paradies Hoffnung / Ulrich Seidl, 2013 / da. tekst / 100 min.

Tredje kapitel i ’Paradis’-trilogien er et fornemt afstemt billede på pubertetens udfordringer, klædt i overvægtens ”æstetik”. 13-årige Melanie er meget tyk og er sammen med en række jævnaldrende ankommet til en institution, der skal hjælpe med vægttab. Gennem disciplin og motion skal kiloene rasle af. Melanie er dog mere optaget af en spirende forelskelse i stedets ældre læge, og en farlig leg med seksuelle undertoner udspiller sig.