7 minute read
KØBENHAVN STUMFILMFESTIVAL AKS INTERNATIONAL MINORITIES
KØBENHAVN STUMFILMFESTIVAL
18. — 22. JANUAR
En række af filmhistoriens smukkeste, morsomste og visuelt mest raffinerede film blev produceret før talefilmens gennembrud, men kendskabet til ’den stumme kunst’ er ikke længere stort. Det vil Filminstituttet gerne medvirke til at ændre på, blandt andet gennem det omfattende site stumfilm.dk og København Stumfilmfestival.
Dansk stumfilms måske mest originale filmskaber, skuespilleren og instruktøren Benjamin Christensen, er cover star for denne fjerde udgave af festivalen. Vi præsenterer et af hans danske hovedværker, det ’Les misérables’-inspirerede justitsmordsdrama ’Hævnens Nat’ (1916). I Tyskland ydede Christensen en stor præstation som skuespiller i Dreyers ’Michael’ (1924), som også er på årets program. Benjamin Christensen tilbragte 10 år i Hollywood, og instruerede syv film, hvoraf fire er bevaret. Hans første film for MGM, ’Cirkusdjævlen’ (1926), der netop er blevet flot restaureret i Filminstituttets arkiv, åbner årets festival den 18. januar.
En anden fremtrædende dansk stumfilminstruktør var Holger-Madsen. Vi inviterer til repremiere på en af hans tidlige film, melodramaet ’Fra Fyrste til Knejpevært’ (1913). Holger-Madsen stod også bag Asta Nielsen-filmen ’Mod Lyset’ (1919), som vi viser med live-musik af det litauiske jazz/punk/ metal-band, Sheep Got Waxed.
Blandt de udenlandske film på årets festival er ’Zorros Kendemærke’ (1920) med Douglas Fairbanks i hovedrollen (og med en længere introduktion af Jakob Stegelmann), og ’Blandt Klipper og Skær’ (1922), der har to andre Hollywood-ikoner, Rudolf Valentino og Gloria Swanson, i hovedrollerne. Og på utallige opfordringer blænder vi op for den uhyggelige vampyrklassiker ’Nosferatu’, instrueret af F.W. Murnau. Lørdag den 21. januar inviterer vi til familiedag med Charles Chaplin, Buster Keaton og Gøg og Gokke, og under titlen ’Sounding Silents’ præsenterer unge talenter fra Rytmisk Musikkonservatorium den 22. januar deres arbejde med at lægge lyd til udvalgte danske stumfilm.
København Stumfilmfestival er en festival for alle og en festival, der præsenterer såvel klassikere som mindre kendte værker og genfundne filmstrimler. Alle programmets film har introduktion af stumfilmeksperter, og de fleste ledsages af levende musik. Thomas Christensen+Jesper Andersen
En gratis festivalbrochure med udvidede filmbeskrivelser og event-kalender kan fra starten af januar afhentes i Cinematekets billetsalg.
TORS 19/01 14:30 Arkivdetektiverne – med Serge Bromberg og Elif Rongen-Kaynakci.
Div. instruktører, 2022 / eng. tale / i alt 120 min. EVENT Glæd dig til en enestående oplevelse, når Elif Rongen-Kaynakci (Eye Filmmuseum, Amsterdam) og Serge Bromberg (Lobster Film, Paris) præsenterer sjældne kortfilm og dokumentar-klip fra filmens tidligste barndom. LIVE-MUSIK: Stephen Horne.
TORS 19/01 21:30
Blandt Klipper og Skær
Beyond the Rocks / Sam Wood, 1922 / eng. tekst / 110 min. inkl. intro
Theodora har giftet sig med den ældre millionær, Josiah, men bliver forelsket i adelsmanden Percy, som allerede i filmens første 20 minutter har reddet hende fra druknedød og styrt fra en klippe, men Josiah finder ud af, at hans kone sværmer for en anden. Hovedrollerne bliver spillet af de to Hollywood-ikoner, Rudolf Valentino og Gloria Swanson. EVENT Introduktion ved Elif Rongen-Kaynakci. Score: Henny Vrienten.
Michael Erotikon
LØR 21/01 21:00 Michael
Mikaël / Carl Th. Dreyer, 1924 / ty. Tekst / 109 min. inkl. intro
Benjamin Christensen yder en stor præstation som skuespiller i Dreyers filmatisering af Herman Bangs roman fra 1904. I sit store hjem bor Claude sammen med sin yndlingsmodel, Michael. Den unge protegé gør dog sit til at drive Claude til vanvid. Dreyers smukke værk er en de forholdsvis få ældre film, der beskæftiger sig med kærligheden mellem mænd. EVENT introduktion ved Casper Tybjerg. LIVE-MUSIK: Mette Smidl og Ronen Thalmay.
SØN 22/01 19:00 Erotikon
Gustav Machaty, 1929 / eng. tekst / 119 min. inkl. intro
’Erotikon’ er blevet fremhævet for sit modernistiske formsprog og for åbent at skildre kvindelig seksuel tilfredsstillelse. George får en regnvejrsnat husly hos en ældre jernbanemand. I løbet af natten forfører han husets datter Andrea – og gør hende gravid – men rejser videre næste morgen. Ita forsøger at starte en ny tilværelse i storbyen, men forstyrres af George. EVENT Introduktion: Casper Tybjerg. LIVE-MUSIK: Ronen Thalmay.
LØR 21/01 16:45 Ship Ohoy!
The Navigator / Buster Keaton, Donald Crisp, 1924 / da. tekst / 56 min. inkl. intro
'Ship ohoy!' (1924) var Buster Keatons største succes. To spolerede rich kids havner tilfældigt på en forladt oceandamper og må lære at klare sig selv. Scenerne mellem Keaton og Kathryn McGuire i skibets kabys er forrygende, og til de øvrige komiske højdepunkter hører Keatons undervandsmøde med sværdfisk og et omfattende slagsmål med en liggestol. EVENT LIVE-MUSIK: Lars Fjeldmose.
Ship Ohoy!
ONS 18/01 21:15
Hævnens Nat
B. Christensen, 1916 / eng. tekst / 120 min. inkl. intro
Nytårsnat slipper morddømte Stærke Henry (Benjamin Christensen) ud af fængslet og henter sin lille dreng fra børnehjemmet. Da han i nattens mulm og mørke bryder ind på en herregård for at skaffe mælk til barnet, støder han ind i den unge kvinde Eva. Fuld af medlidenhed vil hun hjælpe dem, men andre kommer til og pågriber Stærke Henry, der tror, at Eva har forrådt ham. EVENT Introduktion ved Casper Tybjerg. Score: Neil Brand.
FRE 20/01 16:30
Donaus glade døtre
Flickorna Gyurkovics / Ragnar Hyltén-Cavallius, 1926 / eng. tekst / 123 min. inkl. intro
Tony Gyurkovics gifter sig i hemmelighed, men dagen efter modtager han et brev fra sin mor om, at han skal tage til Kecméset og forlove sig med sin kusine Katinka. Tony sender i stedet sin ven, skørtejægeren Grev Horkay. ”Den kaade, livfulde Handling er rig på Forviklinger, og man morer sig indtil sidste Billede”, som det hed i en af datidens anmeldelser. EVENT Introduktion ved Magnus Rosborn. LIVE-MUSIK: Lars Fjeldmose.
FRE 20/01 19:00 Mod Lyset
Holger-Madsen, 1919 / eng. tekst / 70 min. inkl. intro
Asta Nielsen spiller komtessen Ysabel, der har én fornøjelse i livet: At sno mænd om sin lillefinger. Første skridt ned ad dydens smalle sti tager Ysabel, da hendes tilkommende, en elegant baron og eventyrer, bliver afsløret som skummel gangster. Men kan skæbnens lærerstreger gøre hende til et bedre menneske? EVENT Kort introduktion ved Casper Tybjerg. LIVEMUSIK: Sheep Got Waxed - litauisk jazz/punk/metalband. Baren er åben.
SØN 22/01 16:30
Sounding silents
Div. instruktører, 2022 / da. tale / 120 min.
EVENT Hvad sker der, når de ældste danske film møder de nyeste rytmiske toner? Under vejledning af filmkomponist Mons Niklas Schak har unge talenter fra Rytmisk Musikkonservatorium sat sig for at undersøge det soniske potentiale i udvalgte danske stumfilm som ’Afgrunden’ og ’Klovnen’. Den 22. januar byder de studerende på smagsprøver fra deres eksperimenter med komposition og lyddesign. Vi slutter af med et glas vin i Asta Bar.
TORS 19/01 17:00
Fra Fyrste til Knejpevært
1913 / da. tekst / 90 min. inkl. intro
Fyrst Spinarosa er havnet i stor spillegæld. Han holder lånehajerne på afstand ved hjælp af sin kones kostbare smykker, mens hun tager på en Amerikaturné som ’karakterdanser’. Ved fyrstindes sidste optræden over there dukker hendes mand op i cowboykostume med en pistol i bæltet… Filmen indeholder mange smukt komponerede billeder og imponerende masseoptrin. EVENT Introduktion: Casper Tybjerg. LIVE-MUSIK: Stephen Horne.
ONS 18/01 19:00
Cirkusdjævlen
The Devil's Circus / Benjamin Christensen, 1926 / eng. tekst / 105 min. inkl. intro
’Cirkusdjævlen’ følger det livslange forhold mellem lommetyven Carl og pigen Mary, der får arbejde i et stort cirkus, hvor titelkarakteren – løvetæmmeren Hugo – voldtager hende, og hans jaloux elskerinde skærer rebene over til dén trapez, hvori Mary flyver hen over det åbne løvebur. ’Cirkusdjævlen’ er fuld af imponerende masseoptrin. EVENT Introduktion ved Thomas Christensen. LIVE-MUSIK: Stephen Horne.
Cirkusdjævlen FRE 20/01 21:15
Nosferatu
Nosferatu, eine Symphonie des Grauens / F.W. Murnau, 1922 / ty. tekst / 114 min. inkl. intro
Vampyren Grev Orlok ankommer til Bremen på et pestplaget skib og spreder død og fordærv. Med sine lange kløer bevæger han sig langsomt, men ubønhørligt frem mod sine ofre. Max Schreck lægger krop og uforglemmelige øjne til titelfiguren, der sammen med de vellykkede trick-effekter og ekspressionistiske kompositioner gør dette til en udødelig klassiker. EVENT Introduktion: Casper Tybjerg. Originalt score.
TORS 19/01 19:15
STEGELMANN LIVE: Zorros kendemærke
The Mark of Zorro / Fred Niblo, 1920 / eng. tekst / 124 min.
Vi er i Californien i begyndelsen af 1800-tallet, hvor guvernøren tyranniserer de fattige landarbejdere. En maskeret hævner med suveræn fægteteknik bliver de nødstedtes ven og forsvarer og gør gang på gang grin med guvernørens mænd. ’Mærket’ er bogstavet Z, som Zorro efterlader overalt – også i modstandernes hud. EVENT Længere introduktion ved Jakob Stegelmann med fokus på Douglas Faibanks. LIVE-MUSIK: Stephen Horne.
LØR 21/01 14:30 Guldfeber
The Gold Rush / Charles Chaplin, 1925 / eng. tale / 71 min.
Chaplins vagabond er taget til Alaska for at lede efter guld. Hans venlighed over for glædespigen Georgia står i stærk kontrast til, hvordan hun bliver behandlet af sin brutale kæreste. Chaplins figur repræsenterer drømmen og poesien i en barsk verden. Filmens store popularitet udspringer især af de mange originale komiske sekvenser som f.eks. cancan-dansen med to kuvertbrød på hver sin gaffel. Score: Charles Chaplin.
LØR 21/01 19:00
Gøg og Gokke Galla
Tre stumfilm med Gøg og Gokke / eng. tale, eng. tekst / i alt 89 min. inkl. introduktion og ritualer
Årets Gøg og Gokke Galla inviterer til traditionsrige ritualer og tre korte stumfilm med det berømte komikerpar: ’The Battle of the Century' med den berømte lagkagekamp, fængselskomedien ’Straffefanger’ og den suveræne klassiker ’En stor forretning’, der er et forrygende studie i barnlig destruktionsglæde. Vi slutter af med et glas vin i Asta Bar. EVENT Introktion: Jacob Breuning. LIVE-MUSIK: Lars Fjeldmose.