2 minute read

IRENE PAPAS IN MEMORIAM

IRENE PAPAS

DEN KLASSISKE TRAGEDIES SKØNHED

Advertisement

Det er ikke mange skuespillere, der med god ret kan kaldes ikoniske – men Irene Papas kan. Hendes forståelse for teatertraditioner båret af fysisk kontrol, drama og elegance er kombineret med en maksimal udnyttelse af closeup’ets kærtegn af kindben og gnistrende øjne. Hendes markerede, udtryksfulde ansigt er fuldt af drama – også når hun er tavs.

Den store græske skuespillerinde døde i september måned, 93 år gammel. Hun var med i mere end 70 film fordelt over seks årtier, og vi hylder hende med et triptykon fra 1960’erne, der viser hendes genremæssige spændvidde: En klassisk tragedie, et romantisk drama og en politisk thriller. Derudover er der foredrag om græsk tragedie og reception i samarbejde med Den græske ambassade. Rasmus Brendstrup

TIRS 17/01 19:15 + ONS 25/01 21:00 + SØN 29/01 19:30

Zorba, grækeren

Alexis Zorbas / Michael Cacoyannis, 1964 / eng. tale / 142 min. (157 min. inkl. intro)

Forfatteren Basil (ærkeengelske Alan Bates) arver en mine på Kreta og møder den spontane Alexis Zorba (en forrygende Anthony Quinn med græsk rivejernsstemme, glubende livsappetit og arbejdernæver). Irene Papas spiller en smuk lokal enke, som Basil forelsker sig i. Filmen vandt tre Oscars og blev nomineret til yderligere fire. EVENT Den græske ambassade byder den 17. januar på optakt med vin og snacks fra kl. 18.30 i Asta Bar.

SØN 08/01 13:45 + SØN 29/01 17:00

Electra

Elektra / Michael Cacoyannis, 1962 / eng. tekst / 110 min. (125 min. inkl. intro)

Efter deres fars død samler en gruppe voksne søskende sig for at udtænke en sindrig hævn over dem, der har tvunget dem i eksil. "Den bedste film nogensinde skabt over en græsk tragedie," skrev den navnkundige filmkritiker Roger Ebert om Michael Cacoyannis’ Cannes-prisbelønnede film. EVENT Den 8. januar talk om Elektra-figuren og den græske tragedie ved Kristoffer Maribo, digter og klassisk filolog.

LØR 07/01 16:00 + TORS 19/01 19:00

Z

Constantin Costa-Gavras, 1968 / eng. tekst / 127 min.

En politisk taler fra oppositionen bliver slået ned på åben gade, og slaget viser sig dødeligt. Politiets udsagn om, at han er blevet ramt af en spritbilist, bliver ikke taget for gode varer af den embedsmand, der sættes til at undersøge sagen. Med bistand fra en fotojournalist samler han beviser mod højtstående militærpolitibetjente. Costa-Gavras’ klassiker har bl.a. Yves Montand, Irene Papas, Jean-Louis Trintignant og Jacques Perrin på rollelisten.

This article is from: