10 minute read

FIK DU SET DET, DU VILLE

FIK DU SET DET,

DU VILLE? FILMPERLER, DU IKKE LIGE NÅEDE AT FANGE

Den gyldne jord

TORS 15/12 16:45 + TORS 05/01 17:00 + SØN 15/01 14:45

Den gyldne jord

Die Adern der Welt / B. Davaa, 2020 / da. tekst / 96 min.

11-årige Amra bor med sin nomadefamilie i en provins midt på den mongolske slette. Mens han drømmer om at deltage i 'Mongolia's Got Talent', trues hans families fredfyldte tilværelse af illegale guldgravere og internationale mineselskaber, som ødelægger jorden omkring dem. Det er nu op til familien og resten af nomaderne at stå imod, selvom tilbuddet om penge for at flytte væk og ind til byen lokker.

SØN 18/12 19:15 + TORS 05/01 21:00 + ONS 11/01 16:30

Bergmans ø

Bergman Island / Mia Hansen-Løve, 2021 / da. tekst / 112 min.

Et amerikansk instruktørpar, Chris (Vicky Krieps) og Tony (Tim Roth), skal tilbringe sommeren på skriveorlov på Ingmar Bergmans ø, Fårö. Det ærkesvenske landskab, hvor Bergman indspillede flere af sine berømte film, skal inspirere dem til at skrive deres næste film. De to elskende bevæger sig dybere ind i kunsten, men også længere væk fra hinanden. Minder om Chris’ første kærlighed ulmer, og grænsen mellem virkelighed og fiktion sløres.

LØR 03/12 19:15 + LØR 17/12 21:45 + FRE 13/01 21:30

Pig

Michael Sarnoski, 2021 / da. tekst / 92 min.

I Nicolas Cages comeback-film ’Pig’ (produceret af veteranen selv) spiller Cage den menneskesky trøffeljæger og eksstjernekok Robin, som bor alene langt ude i Oregons vildnis. Da hans højtelskede trøffelgris bliver bortført, må han modvilligt alliere sig med sin mellemmand i jagten på kidnapperne. En jagt, der fører Robin tilbage til storbyen og ned i gourmetrestauranternes underverden, hvor han må konfrontere sin fortid …

ONS 21/12 16:30 + TIRS 03/01 16:30 + MAN 30/01 19:00

Verdens værste menneske

Verdens verste menneske / J.Trier, 2021 / da. tekst / 128 min.

Joachim Trier fik for alvor tag i det danske publikum med sit drama 'Verdens værste menneske', der indkapsler vores tid. Snart 30-årige Julie har ikke fundet ud af, hvad hun vil, eller hvem hun vil være. Hendes ældre kæreste Aksel er klar til at stifte familie. Julie er dog både rastløs og ubeslutsom omkring sin uddannelse og fremtid, og da hun til en fest møder den charmerende Eivind, står hun over for en stor beslutning. Filmen modtog to Oscar-nomineringer.

Siden filmen blev digital, er det blevet nemmere at importere og distribuere film. Antallet af film i markedet er vokset, hvilket umiddelbart er en god nyhed for alle os filmentusiaster. Men til gengæld skal man være hurtig for at nå dem alle. Derfor samler vi i denne repriseserie op på nogle af de bedste artfilm fra det forgangne år og giver dig en ekstra chance for at se dem på stort lærred. Programmet indeholder værker af auteurs som Paul Thomas Anderson, Apichatpong Weerasethakul, Mia Hansen-Løve, Joachim Trier og Pedro Almodóvar, perler fra bl.a. Japan, Norge og Mongoliet, en samfundskritisk Oscarvinder samt Spielbergs filmatisering af musicalklassikeren ’West Side Story’. Lad filmappetitten råde! Lone Nielsen Sardemann+Morten Tang

Bergmans ø The Lost Daughter Licorice Pizza

Verdens værste menneske The Northman Summer of Soul

TIRS 03/01 21:45 + LØR 14/01 14:15 + LØR 28/01 19:00

The Lost Daughter

Maggie Gyllenhaal, 2021 / da. tekst / 121 min.

Leda (Olivia Colman) er alene på ferie på en græsk ø, hvor hun bliver besat af en ung mor og hendes datter, som hun observerer på stranden. Noget ved mordatter-forholdet får Ledas egne minder frem. En impulsiv handling tvinger Leda til at konfrontere sig selv og de kontroversielle valg, hun tog som ung mor. ‘The Lost Daughter’ bygger på en roman af den populære forfatter Elena Ferrante og er skuespilleren Maggie Gyllenhaals instruktørdebut.

SØN 04/12 19:15 + MAN 19/12 21:30 + FRE 30/12 21:30

The Northman

Robert Eggers, 2022 / da. tekst / 137 min.

Robert Eggers (’The Lighthouse’) går i sit seneste filmopus på togt i de nordiske sagn og blander med fri hånd sagnet om Amled med elementer fra Sigurd Fafnersbane, Beowulf-kvadet og andre norrøne historier til en bloddryppende fortælling om hævn, kærlighed og skæbne. Alexander Skarsgaard spiller den forrådte kronprins Amleth, der skal forsvare sin families ære. Overfor ham ses bl.a. Nicole Kidman, Ethan Hawke, Willem Dafoe og Björk.

MAN 26/12 20:30 + LØR 14/01 19:30 + TORS 26/01 21:30

Licorice Pizza

Paul Thomas Anderson, 2021 / da. tekst / 133 min.

I ’Licorice Pizza’ spiller den amerikanske sværvægter Paul Thomas Anderson (’Boogie Nights’, ’Magnolia’, ’There Will Be Blood’) på alle tangenter i sin coming-of-age-historie om den unge entreprenante Gary Valentine og den ti år ældre, temperamentsfulde Alana Kane, der efter et tilfældigt møde i starten af 1970’erne finder sammen i et ganske særligt venskab. Et eventyr fyldt med humor og charmerende karakterer i San Fernando Valley.

ONS 28/12 21:00 + LØR 14/01 21:45 + LØR 21/01 16:30

Summer of Soul

Ahmir 'Questlove' Thompson, 2021 / eng. tale / 118 min.

Med Stevie Wonder, Nina Simone, Mavis Staples, Sly and the Family Stone og et væld af andre soul-musikere i centrum oprulles seks musikalske sommeruger under Harlem Cultural Festival i 1969. Cremen af 40 times originalmateriale – og Questlove fra The Roots i instruktørstolen – er klippet sammen med nye optagelser og arkivklip, der tilsammen sætter spot på afroamerikansk kultur, identitet og frigørelse i dét, der blev betegnet som The Black Woodstock.

Grosse Freiheit Ninjababy

Belfast Murina

SØN 18/12 16:30 + ONS 04/01 21:45 + MAN 16/01 16:30

Grosse Freiheit

Sebastian Meise, 2021 / da. tekst / 116 min.

En smuk film om venskab og kærlighed – og hvad frihed i virkeligheden vil sige. Hans (Franz Rogowski) overlevede KZ-lejrene, men i efterkrigstidens Tyskland ryger han ind og ud af fængsel, fordi han er homoseksuel. Med afsæt i den berygtede paragraf 175, som definerede homoseksualitet som ulovlig, bliver Hans’ drømme om frihed systematisk knust. Den eneste stabile relation i hans liv bliver forholdet til den morddømte cellekammerat Viktor.

LØR 17/12 14:00 + FRE 30/12 14:15 + LØR 28/01 19:15

Ninjababy

Yngvild Sve Flikke, 2021 / da. tekst / 103 min.

Først da 23-årige Rakel er seks måneder henne, opdager hun, at hun er gravid efter et one-night-stand. Rakel har aldrig ønsket at blive mor og reagerer med fornægtelse, vrede og frustration. Hun føler, at barnet i maven har gennemskuet hende. Soundvenue skrev: "'Ninjababy’ er et sindssyg morsomt coming-of-ageportræt fra øverste norske hylde. Filmens kreative brug af animation er overraskende rørende og resulterer i et skarpt graviditetsdrama."

ONS 14/12 17:00 + TORS 22/12 14:30 + TIRS 03/01 16:45

Belfast

Kenneth Branagh, 2021 / da. tekst / 98 min.

Kenneth Branaghs drama om Belfast i slutningen af 1960’erne er et gedigent stykke autofiktion. Buddy er en uskyldig knægt på 9 år. Men da konflikten mellem det protestantiske flertal og det katolske mindretal i byen fra den ene dag til den anden koger over, forvandles Buddys trygge gade til en truende verden, hvor en sansende dreng alt for hurtigt kan blive voksen. Filmen er flot fotograferet og veksler behændigt mellem farve og sort/hvid.

TORS 08/12 21:45 + MAN 19/12 19:15 + ONS 04/01 21:30

Murina

Antoneta Alamat Kusijanovic, 2021 / da. tekst / 96 min.

'Murina' stråler af glinsende solbrun hud og åbne skjorter, men i de varme kroatiske nætter ulmer et farligt faderopgør hos teenageren Julija. Modsat sin mor (Danica Curcic) nægter hun at underkaste sig sin patriarkalske far. Raseri og begær truer, da familien får besøg af en amerikansk rigmand, der kan redde familiens økonomi. 'Murina' er en særegen ungdomsfortælling i idylliske omgivelser, der hurtigt kommer til at ligne et fængsel.

C'mon C'mon Drive My Car

West Side Story Memoria

FRE 09/12 21:30 + FRE 23/12 16:30 + SØN 15/01 14:00

C'mon C'mon

Mike Mills, 2021 / da. tekst / 109 min.

Da den travle radiojournalist Johnny (Joaquin Phoenix), bliver tvunget til at tage sig af sin niårige nevø Jesse, har han intet andet valg end at tage drengen med på forretningsrejse. Det er første gang, han skal passe på et barn. Og Jesse er en udfordring. Drengen er nemlig både klarsynet og usædvanligt spørgelysten. Under sin rejse med Jesse lærer Johnny en hel del om både ansvar og kærlighed – og endnu mere om sig selv.

ONS 21/12 19:15 + MAN 26/12 14:00 + TIRS 10/01 20:00

West Side Story

Steven Spielberg, 2021 / da. tekst / 156 min.

'West Side Story' anno 2021 er instrueret af ingen ringere end Steven Spielberg. Som i den originale musical handler Spielbergs nye filmversion også om forbudt kærlighed og farlig rivalisering mellem de to bander the Jets og the Sharks. Med strålende stjerner, der rent faktisk kan synge, samfundskritisk bid, store følelser og imponerende dansenumre formår Spielberg at give et frisk bud på Bernsteins og Sondheims Broadway-klassiker ‘West Side Story’ fra 1957.

TIRS 06/12 21:00 + TORS 22/12 16:45 + LØR 07/01 19:30

Drive My Car

Doraibu mai kâ / R. Hamaguchi, 2021 / da. tekst / 179 min.

Yusuke, en teaterskuespiller, der efter to år endnu ikke er kommet sig over sin elskede hustrus død, påtager sig opgaven at instruere en opførelse af ’Onkel Vanja’ til en teaterfestival i Hiroshima. Her møder han sin sjæleven Misaki, en indadvendt ung kvinde, som er blevet hyret som hans chauffør. På deres bilture betror de sig til hinanden. Et episk drama om sorg, kunst og lidenskab baseret på en Murakami-novelle.

LØR 10/12 19:30 + MAN 26/12 17:15 + SØN 08/01 19:45

Memoria

Apichatpong Weerasethakul, 2021 / da. tekst / 136 min. (146 min. inkl. intro)

Slow cinema-mesteren Apichatpong Weerasethakuls prisvinder fra Cannes er et hypnotisk filmværk. Tilda Swinton spiller en orkidé-entusiast på besøg i Colombias hovedstad Bogotá. En morgen vækkes hun af et BRAG!, men det viser sig, at hun var den eneste, som hørte lyden. Hvad der er fat, forstår hverken hun eller publikum. Men gåden må opklares. EVENT Vises med introduktion den 26. december.

Parallelle mødre Trøffeljægerne fra Piemonte

Titane Nomadland

LØR 03/12 21:30 + FRE 06/01 21:30 + SØN 22/01 16:15

Parallelle mødre

Madres paralelas / Pedro Almodóvar, 2021 / da. tekst / 123 min.

Pedro Almodóvar leverer sjælden politisk kant i endnu et farverigt melodrama. Janis (Penélope Cruz) og Ana (Milena Smit) havner på samme stue på fødegangen og er begge førstegangsfødende. Janis er midt i livet og ser frem til at blive mor. Den unge Ana er derimod skræmt og traumatiseret. De to mødre knytter et tæt bånd, som kommer til at forandre deres liv. Almodóvar er i storform i dette rørende værk om moderskabets kraft og om søgen efter ophav og fællesskab.

TIRS 13/12 21:15 + MAN 02/01 14:30 + TORS 12/01 16:30 Trøffeljægerne fra Piemonte

The Truffle Hunters / Michael Dweck, Gregory Kershaw, 2020 / da. tekst / 84 min.

’Trøffeljægerne fra Piemonte’ vil appellere stærkt til både gourmeter, hundeejere og Italiens-elskere. Filmens hovedpersoner er tre elskelige og herligt excentriske mænd med særlige evner, når det gælder om at opspore den sjældne og værdifulde alba-trøffel i Piemontes skove. En dokumentar om at søge og måske finde meningen med livet. 'Smuk og sjov dokumentar’ skrev Bo Tao Michaëlis og gav 5 stjerner i Ekko.

FRE 02/12 21:30 + LØR 17/12 21:30 + TIRS 03/01 21:45

Titane

Julia Ducournau, 2021 / da. tekst / 108 min.

Julia Ducournau tog Cannes med storm med debuten ’Raw’. Med sin anden film, ’Titane’, skrev hun palmer på CV’et og betragtes som et af fransk films allerstørste talenter. Filmen skildrer Alexia, der som barn bliver hårdt såret i en bilulykke og får indopereret en titaniumplade i hjernen. Som ung har hun udviklet sig til seriemorder, og gradvist eskalerer alting ud af kontrol og ’Titane’ udvikler sig til noget, som du aldrig har set på film før.

ONS 07/12 21:45 + SØN 18/12 19:00 + ONS 25/01 16:30

Nomadland

Chloé Zhao, 2020 / da. tekst / 107 min.

I Oscar-vinderen ’Nomadland’ spiller den tredobbelte statuettemodtager, Frances McDormand, Fern – en midaldrende kvinde, som efter det økonomiske kollaps i en lille by i Nevada, pakker sin van og ruller afsted fra job til job som en nomade uden for det etablerede samfund. I filmen møder vi virkelighedens nomader, Linda May, Swankie og Bob Wells, som bliver Ferns mentorer i kampen for overlevelse som daglejer i det vidtstrakte USA.

This article is from: