DHF PARTNERINFO SEPTEMBER 2011
GF WORLD CUP ‘11 ENIRO OG DHF PASSER SAMMEN SIDE 2
KOMMENDE KAMPE OG ARRANGEMENTER SIDE 4
NY DIREKTØR I DHF SIDE 3
DHF PARTNERE SIDE 5
ENIRO OG DHF PASSER SAMMEN #2 Af Lars Graabek På DHF’s hjemmeside dhf.dk har forskellige bannere og sponserede annoncer optrådt side om side med informationer om landsholdene, dugfriske håndboldnyheder, spændende børnehåndboldaktiviteter og billetsalg den seneste måneds tid. Det nye kommercielle tiltag er resultatet af et nyindgået strategisk samarbejde mellem søgetjenestevirksomheden Eniro Danmark og DHF. Eniro skal fremover varetage salget af forbundets webannoncer og sponserede links på hjemmesiden og skabe endnu mere profilering og opmærksomhed omkring håndbolden. Samarbejdet om webannoncerne og de sponserede links mellem de to partnere startede faktisk lidt tilfældigt, fortæller salgschef Carina Gjerløv Stougaard fra Eniro Danmark: ”Vi havde et møde med DHF’s kommercielle afdeling i anden anledning, og her dukkede der en række spændende idéer op på annonceområdet. Der var ingen bannere og annoncer på Forbundets hjemmeside, men brugernes profiler var interessante, blandt andet fordi vi ikke selv har sportssegmentet i vores nuværende portefølje.” ”Desuden er der en voldsom trafik på sitet, når turneringerne er i gang, og vi glæder os virkelig til at se, hvordan det vil forløbe,” siger Carina Gjerløv Stougaard. Eniro Danmark har de store medie-
bureauer og top 200 onlineannoncører blandt deres kunder, og for dem er det vigtigt, at de har adgang til store og forskellige brugergrupper. ”dhf.dk har potentielt gode klikrater og gode konverteringsrater. Konverteringsrater er spørgsmålet om, hvorvidt brugernes aktiviteter genererer køb eller ej. Det bliver i høj grad spændende at nærlæse brugernes adfærd på nettet og danne en profil på baggrund af det.” Store kampe samler Carina Gjerløv Stougaard nævner også de positive muligheder ved de store håndboldkampe, som altid nyder gevaldig opmærksomhed herhjemme. ”De store kampe samler danskerne. Tvseerne går ofte ind på nettet og tjekker resultater og andet efter en kamp. Dermed kan man opnå et samspil mellem en kampagne på tv og på nettet. Da de danske håndboldlandshold klarer sig rigtig godt, vil man også gerne relatere sig til succesen og brande sig op ad håndbolden. Blandt andet derfor er DHF’s site et godt sted at være synlig på,” siger Eniro Danmarks salgschef, der i øvrigt selv har en fortid som håndboldspiller.
NY DIREKTØR I DHF #3 Det var en rutineret håndboldleder, der mandag den 5. september 2011 satte sig i direktørstolen i Dansk Håndbold Forbund. Og 51-årige Henrik M. Jacobsen, der gennem de seneste 10 år har beklædt direktørstillingen hos Aarhus GF/Århus Håndbold, kan fremover ikke alene titulere sig direktør i DHF. Han vil samtidig stå i spidsen for forbundets kommercielle afdeling, og dermed vil den rolige aarhusianer være DHF’s øverst ansvarlige i forhold til kontakten til sponsorer og partnere.
”For mit vedkommende er der tale om intet mindre end et drømmejob,” siger Henrik M. Jacobsen om sit nye job. ”I min optik handler håndbold dybest set om oplevelser – såvel for de aktive som for publikum,” siger den bankuddannede aarhusianer videre, ”Og det er arbejdet med at fastholde og udvikle disse oplevelser, jeg glæder mig overordentligt til at få mulighed for at komme i gang med i et job, der dækker hele håndboldens Danmarkskort og ikke kun er fokuseret om klubdelen.” Udover sit arbejde for håndboldflagskibet i Danmarks næststørste by har Henrik M. Jacobsen gennem årene spillet en markant rolle i Divisionsforening Håndbolds bestyrelse, ligesom han sideløbende har repræsenteret Divisionsforeningen i Dansk Håndbold Forbunds bestyrelse. Henrik M. Jacobsen kommer i sit nye job til at køre et tæt parløb med Morten Stig Christensen, der i sin egenskab af generalsekretær fortsat er frontfigur i DHF.
”Jeg er ovenud lykkelig for, at det er lykkedes DHF at få tilk-
nyttet en kapacitet af Henrik M. Jacobsens kaliber,” udtaler Morten Stig Christensen. ”Henrik M. Jacobsen fremstår klart som en af de ledere i dansk håndbold, der besidder de fleste og største kompetencer. Han er visionær, samarbejdsorienteret og økonomisk ansvarlig og i mine øjne er det en stor cadeau til Dansk Håndbold Forbund, at han har valgt at lægge sin arbejdskraft i vores regi.”
KOMMENDE KAMPE OG ARRANGEMENTER #4 DAMELANDSHOLDET: 19. oktober 2011 EM-kvalifikation Danmark – Slovakiet Kl. 21.30 i Gråkjær Arena, Holstebro VIP-arrangement forud for kampen – invitation udsendes snarest.
22. november 2011
Danmark – Tyskland
23. november 2011
Danmark – Holland
24. november 2011
Danmark – Holland
Spillested og tidspunkt kendes endnu ikke for ovenstående 3 damelandskampe.
KOMMENDE VIP-ARRANGEMENTER OG PARTNERTURE:
3.-18. december 2011
VIP-arrangementer:
VM i Brasilien
19. oktober 2011
HERRELANDSHOLDET: Totalkredit Cup i Danmark 6. januar 2012
Danmark – Slovenien
7. januar 2012
Danmark – Polen
8. januar 2012
Danmark – Island
Spillested kendes endnu ikke.
15.-29. januar 2012
EM i Serbien
VIP-arrangement forud for kampen i Gråkjær Arena i Holstebro. Invitation udsendes snarest.
November 2011 VIP-arrangement forud for den ene af damelandskampene. Januar 2012
VIP-arrangement forud for den ene af herrelandskampene ved Totalkredit Cup.
Partnerture: 4.-11. december 2011
Partnertur til VM i Brasilien.
21.-24. januar 2012
Partnertur til EM i Serbien.
DHF PARTNERE #5 VELKOMMEN TIL NY DHF PARTNER EKSKLUSIV PARTNER