1 minute read
siddende kast
Øvelse
To spillere sidder med front mod hinanden og som udgangspunkt med en afstand på tre til fire meter mellem sig Opgaven er nu at aflevere til hinanden, mens der siddes ned på bagdelen.
Armen skal være højt løftet i forbindelse med aflevering, og afstanden kan øges eller gøres mindre afhængigt af spillernes niveau.
Øvelsesopsætning: To spillere
En bold
Formål:
Spillerne tvinges til at aflevere med en højere løftet arm og med rotation i overkroppen, da de ikke har så nemt ved at aktivere overkroppen fra siddende position.
Fokuspunkt:
Afleveringen må ikke være med for stor bue, hvor den er blevet afleveret som i et kuglestød. Det skal være en reel aflevering, hvor skulderen er bevægelig, og armen dermed er fri fra kroppen.
Differentiering: Hvis øvelsen skal udvides yderligere, kan spillerne dreje sig, så de har udgangspunkt siddende med siden mod hinanden og skudarme overfor hinanden På denne måde skal der fra siddende position aktiveres kraft, så en aflevering til siden kan udføres efter de samme principper.
Øvelse #3 (10 min)