Træningsprogram U11, uge 36 2024, #1

Page 1


Program U11 træning uge 36, #1 Træningsprogram U11 uge 36, #1

Øvelse 1: "Bliv hale" (15 min)

Øvelse 2: Enhåndsgribning (10 min)

Øvelserne 4, 5 og 6 kan køres på tre

forskellige stationer, hvis der er mange

spillere (I alt 30 min):

Øvelse 3: Pladsspecifikke skud (10 min)

Øvelse 4: Dæk din zone (10 min)

Øvelse 5: Skud udenom madras (10 min)

Øvelse 6: Kontra - 2 afleveringer (10 min)

Øvelse #1 (15 min)

"bliv hale"

Øvelsesopsætning:

Øvelse

På et afgrænset område har 10-14

spillere en bold hver. Hvis man er flere spillere, deles antallet i to grupper. Øvelsen indeholder tre elementer. For det første skal man drible rundt mellem hinanden i løb

For det andet skal man forsøge at ”blive hale” på en af de andre spillere i gruppen Man bliver hale ved at følge efter en af de andre spillere og drible bagved vedkommende

For det tredje skal man forsøge at undgå, at man selv får en hale

10-14 spillere i hver gruppe 1 bold pr spiller i gruppen

Eventuelt 4 kegler til afgrænsning af område

Formål:

Med denne øvelse trænes spillernes boldfortrolighed ved en masse gentagelser af driblinger Ligeledes trænes spillernes perceptionsevne, dvs. deres evne til at opfatte, hvad der sker omkring dem, samtidig med at de skal koncentrere sig om at drible.

Fokuspunkt:

Øvelsens fokuspunkter omfatter udførelsen af sikre og kontrollerede driblinger, iagttagelse af hvad der sker omkring én (jf princippet i at ”blive hale”) samt udførelsen af retningsbestemte driblinger

Differentiering:

De dygtigste spillere med størst boldfortrolighed kan udfordres ved, at disse udelukkende dribler med den ”forkerte hånd”

Øvelse #2 (10 min)

enhåndsgribning

Øvelsesopsætning:

Øvelse

Spillere står parvis over for hinanden med en bold pr. par. Den ene spiller kaster bolden til den anden spiller, som skal

gribe bolden med én hånd. Den anden spiller kaster bolden tilbage, og der gribes igen med én hånd.

Husk at der meget vel kan differentieres med forskellige boldstørrelser ift. spillernes muligheder for at holde på bolden.

1-2 bolde pr. par

Formål:

Øvelsens formål er at lære spillerne at aktivere fingremusklerne og klemme om håndbolden, så bolden holdes med fingrene og ligger ikke blot i en skål, der dannes af hånden.

Fokuspunkt:

Spillere, der er udfordrede, vil kompensere ved at gribe bolden med håndfladen under bolden, så der dannes en skål, bolden kan lande i Fokus er derfor at få håndfladen opad, så fingrene aktiveres.

Differentiering:

De dygtigste par kan udfordres ved at kaste til hinanden over en større afstand. De dygtigste par kan ligeledes udfordres ved at kaste med to bolde på samme tid. Endelig kan der udfordres ved, at spilleren skal berøre gulvet med den hånd, der ikke skal gribes med.

Øvelse #3 (10 min)

pladsspecifikke skud

Øvelsesopsætning:

Øvelse

Spillerne står på alle positioner på nær stregpositionen med en bold hver. Skuddene falder i rækkefølge fra venstre fløj til højre fløj. Spillerne skyder frit i den øverste del af målet med tilpas afstand mellem skuddene, så målvogteren kan nå at komme tilbage til udgangspunktet mellem skuddene. Målvogterens udgangspunkt er brystkassen ud for bolden. Udfald skal ske vinkelret på boldens bane i skuddet (=90°)

Anden runde pladsspecifikke skud falder frit i den nederste del af målet.

5-10 spillere med en bold hver 1-2 målvogtere

Formål:

At målvogteren får en fornemmelse af at lukke vinkler ved korrekt placering og udfald. Udgangspunktet er at målvogteren finder sin egen måde at redde bolden på (=paradeteknik). Hvis det ikke lykkes, må træneren anvise en paradeteknik

Fokuspunkt:

Målvogterens brystkasse er ud for bolden, og udfald sker vinkelret på boldens bane Vær opmærksom på, at skuddene ikke falder hurtigere, end målvogteren kan nå at udføre øvelsen korrekt

Differentiering:

Skytterne skyder frit i hele målet. Konkurrenceelementet kan også bringes ind i øvelsen ved at lade skytterne/målvogteren konkurrere om, hvem der først når 10 redninger eller 10 mål.

Øvelse #4 (10 min)

dæk din zone

Øvelsesopsætning:

Øvelse

Der stilles op med tre

forsvarsspillere, der placeres på målcirklen, hvor der markeres med fire stykker tape eller kegler, så der er tre rum på målcirklen. En forsvarsspiller placeres i hver sin zone. Tre angribere er sammen om en bold og skal score ved gennembrud eller skud. Hver angriber har en zone de kan angribe i, så der på denne måde er en duel én mod én i hver af de tre zoner.

Tape/kegler til markering af zoner 1 bold pr tre angribere

Formål:

Forsvarsspilleren har ansvaret for at holde sin direkte modstander væk fra scor- ing i sin egen zone. Ved at have tre zoner i gang på samme tid sikres det, at forsvareren er bevidst om placering og timing i forhold til, hvornår angriberen i egen zone får bolden og kan indlede sit angreb.

Fokuspunkt:

Der skal være fokus på de individuelle forsvarselementer med en fodstilling, der sikrer krop bag takling og balance med vægten på forfoden.

Differentiering:

Ved meget øvede U-11 spillere kan øvelsen justeres, så de tre angribere må skifte positioner undervejs i et angreb. Det kan evt. samtidigt tillades, at to angribere på må angribe den samme zone på samme tid.

Øvelse #5 (10 min)

skud udenom madras

Træningsprogram U11 uge 16, #1

Øvelsesopsætning:

Øvelse

Skudtræningsøvelse hvor spillerne enten frit kan vælge skudform eller stilles specifikke opgaver.

Spillerne står på en række og efter et tilspil, løber de mod madrassen og afvikler et skud rundt om eller med strakt arm over madrassen

6-8 spillere med bolde 1 målvogter 1 madras

Formål:

Øvelsens primære sigte er at udvikle skytternes evne til at skyde rundt om en forsvarer i stedet for blot at skyde lige ud. Sidegevinsten er, at øvelsen benyttes som reaktionsøvelse for målmanden

Fokuspunkt:

Ved at skyde rundt om en forhindring udfordres spillerne på deres evne til at aktivere arm og håndled i skudafviklingen. Dette er for at udfordre det faktum, at mange børnespillere primært bruger deres store brystmuskel, når de skal sende et skud afsted, mens den tekniske aktivering af underarm og håndled skal udfordres

Differentiering:

Længden af tilløb før skud kan varieres og placering af madras kan ligeledes ændres, så der afvikles skud fra forskellige positioner.

Øvelse #6 (10 min)

kontra - 2 afleveringer

Øvelse

På midterlinjen placeres to kegler med ca. 10 meters mellemrum, og mellem de to kegler placeres en tilspiller. Det kan være en overskydende målmand, en træner eller en markspiller. Ved hver kegle står en spiller, og den ene af dem har en bold.

Bolden afleveres til tilspiller, og spillerne angriber parvis i høj fart mod mål. Den ene modtager bolden fra tilspiller og finder hurtigt en god kasteposition og afleverer til sin makker, der modtager bolden og herefter har max tre skridt før afslutning.

Øvelsesopsætning:

6-10 spillere i par 1 bold pr par 1 målvogter 1 tilspiller

Formål:

Ønsket er at træne sikkerhed i afleveringer uden pres i form af modspiller, men hvor udfordringen i stedet er høj fart, mens der kastes og gribes i kontra.

Fokuspunkt:

Spiller der skal gribe en bold må ikke stoppe sit løb for at kunne gribe bolden. Omvendt skal den afleverings-spilleren have fokus på, at afleveringen skal lig- ge foran medspilleren, så det er muligt at løbe ind i bolden.

Differentiering:

Afhængigt af spillernes niveau kan afstanden fra startpunktet til målet justeres. Midterlinjen er et udgangspunkt for opsætning af øvelsen, men den enkelte træner bør vurdere færdigheder hos egne spillere.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.