Træningsprogram U7 - U8, uge 3

Page 1


Program U7 - U8 træning, uge 3

Øvelse 1: Drible med fart (10 min)

Øvelse 2: Isvaffel (10 min)

Øvelse 3: Parvise afleveringer i løb (10 min)

Øvelse 4: Workshop med afslutninger (15 min)

Øvelse 5: Spil under tidspres (15 min)

Øvelse #1 (10min)

drible med fart

Øvelse

Spillerne skal holde sig inden for målfeltet på en minibane. De dribler, mens de bevæger sig omkring på banen og skal søge øjenkontakt med de andre.

På et signal fra træneren dribler alle spillere i fuld fart til den modsatte ende af minibanen, hvor de igen dribler.

Øvelsesopsætning:

1 minibane

1 bold pr spiller

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at udføre kontrollerede driblinger, samtidig med at spillerne skal forholde sig til de andre spillere og deres bevægelse i målfeltet.

Fokuspunkt:

Det er en væsentlig udfordring at se op og orientere sig, så øjnene ikke skal være på bolden hele tiden, for at holde den under kontrol.

Differentiering:

De bedste spillere kan udfordres ved, at de skiftevis skal drible 3 gange med højre hånd og 3 gange med venstre hånd.

Øvelse #2 (10 min)

Isvaffel

Øvelse

To spillere er sammen om en bold og er placeret med en indbyrdes afstand på ca 2 meter Den ene spiller bærer en kegle, der er vendt på hovedet (spidsen nedad), og den anden spiller har bolden Bolden kastes i en let bue til medspilleren, der skal gribe den med keglen og lave en “isvaffel”.

Øvelsesopsætning:

Spillere i par 1 kegle pr par 1 bold pr. par

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at udføre et præcist kast til makkeren, der har keglen

Fokuspunkt:

Præcision i kast af bolden, så det er muligt at gribe med keglen og lave ” isvaflen”.

Differentiering:

Afstanden mellem de to spillere kan varieres, afhængigt af spillernes niveau En anden variation er at lade bolden studse på jorden på vej til den spiller, der står og skal fange bolden med keglen.

Øvelse #3 (10 min)

parvise afleveringer i løb

Øvelsesopsætning:

Øvelse

Minibanen opdeles med kegler langs af banen, så der kan løbes i begge retninger på samme tid. Parvist løber spillerne i venstre side af banen, afleverer til hinanden og afslutter på mål. Herpå det samme i modsatte side, så der også den anden vej løbes i venstre side af banen.

1 minibane (2 mål)

Spillere opdelt i par 1 bold pr par

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at udføre afleveringer, mens de løber

Fokuspunkt:

Et fokuspunkt i øvelsen er, at spillerne i deres fremadløb har front mod mål. De skal ikke løbe sidelæns i udførelsen af øvelsen

Desuden er et fokuspunkt i øvelsen, at spillerne udfører afleveringer med høj arm. Ingen underhåndskast som aflevering

Differentiering:

Primær udfordring er at justere på øvelsen ved at presse parrene til at øge hastigheden på deres løb.

Øvelse #4 (15 min)

workshop med afslutninger

Øvelsesopsætning:

Øvelse

På to minimål samt et regulært håndboldmål opsættes en ramme, hvor spillerne frit kan løbe rundt på banen og udfordres i:

Fløjskud

Underhåndsskud

Tre-skridts-finte

Skuddug

Motorisk træning + dribleudfordringer.

Øvelsen udføres efter slangeprincip, hvilket betyder, at spillerne gennemløber en bestemt rækkefølge af udfordringer.

2 minimål

1 håndboldmål

1 skuddug

Evt. måtte, stige etc.

Formål:

Øvelsens formål er at træne forskellige individuelle færdigheder under et højt aktivitetsniveau

Fokuspunkt:

Et fokuspunkt i øvelsen er at bevare det høje aktivitetsniveau, således at spil- lerne får flest mulige gentagelser.

Differentiering:

De bedste spillere kan ved de forskellige udfordringer stilles sværere betingelser. Fantasien for disse sætter ingen grænser!

Øvelse #5 (15min)

spil under tidspres

Øvelse

To hold spiller mod hinanden på en minibane. Der spilles med begrænset opdækning, hvilket betyder, at når et hold har afsluttet på mål, skal holdet løbe retur og forsvare inden for tremeteren.

Der spilles med angreb afviklet under tidspres, før det angribende hold skal afslutte på mål. Det må være en vurdering fra træner, om der fx skal sættes en tidsramme på 10 sekunder fra bolden forlader eget målfelt, før der skal være afsluttet.

Øvelsesopsætning:

1 minibane (2 mål)

1 bold pr bane

Hold á 4-5 spillere

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at finde gode chancer under tidspres, samtidig med at tidspresset skaber et højt aktivitetsniveau.

Fokuspunkt:

Øvelsens fokuspunkt er, at spillerne bringer bolden hurtigt frem ad banen, så det høje aktivitetsniveau bevares

Differentiering:

Den fastsatte tid for afslutning kan varieres

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.