På et afgrænset område, der er passende til antallet af spillere, dannes to hold På de to hold nummereres spillerne Holdene spiller nu partibold mod hinanden, dvs. spillere på samme hold skal forsøge at spille bolden til hinanden og undgå, at det andet hold erobrer bolden Holdene skal spille til hinanden i den nummerorden, der er lavet Dvs nr 1 spiller til nr 2, nr 2 spiller til nr 3 osv Det hold, der ikke er i boldbesiddelse, skal forsøge at erobre bolden Reglerne er som i almindeligt håndbold, men der må ikke dribles.
Når det ene hold erobrer bolden fra det andet, så fortsætter spillet fra den spiller, der har bolden. Erobrer eksempelvis spiller nr 3 bolden, så spiller denne videre til nr 4 osv
Øvelsesopsætning:
Afgrænset bane - evt. 20 x 20 meter 1 bold.
Overtrækstrøjer
Formål:
Øvelsens formål er at lære spillerne at bevæge sig uden bold i bestræbelserne på at overspille en modstander Desuden er øvelsens formål at få spillerne til at se de rum, der skabes inden for det afgrænsede område og bringe sig i en position, hvor man er spilbar. Formålet med nummerordenen er, at spillere på bestemte tidspunkter skal bringe sig fri, så de kan modtage en aflevering
Fokuspunkt:
Et fokuspunkt i øvelsen er spillernes evne til at bringe sig i en position, hvor man er spilbar Et andet fokuspunkt er evnen til at bevæge sig uden bold og overspille en modstander
Differentiering:
Når en spiller har afleveret sin bold, skal hun ned at ligge på maven og op igen, før hun kan deltage i spillet.
Øvelse #2 (10 min)
Gribe med èn hånd
Øvelsesopsætning:
Spillerne er sammen parvis om en bold Den ene spiller placerer sig med front mod en væg med en afstand på ca. to meter. Makkeren
står med bolden bagved med yderligere to til tre meter hen til væggen Spilleren med bolden kaster bolden ind på væggen så den returnerer til makker der griber bolden med enten højre eller venstre hånd
Spilleren der afleverer skal gerne variere sin aflevering, så der kommer
forskellige udfordringer med såvel venstre som højre hånd. Øvelse
1 væg
1 bold pr par
Formål:
Specifik træning af spillernes evne til at reagere hurtigt, suge bolden til sig og gribe med en hånd
Fokuspunkt:
For at kunne gribe bolden med en hånd er det afgørende, at spilleren kan klemme om bolden med fingrene og ikke løse udfordringen ved at lave en ”skål” med håndfladen som bolden falder ned i
Differentiering:
Det er naturligt at justere sværhedsgrad ved at ændre på afstand til væggen samt afleveringens fart. Øvelsen kan desuden gøres sværere og mere spilrelevant ved, at den spiller der afleverer, står lige bag spilleren, der skal gribe
Øvelse #3 (10 min)
finter i åben ramme
Øvelsesopsætning:
Øvelse
Forsvarsspiller har en afgrænset zone at forsvare. Angriber afleverer til en tilspiller og modtager bolden i bevægelse mod mål. Angriber har en åben udfordring med at løse udfordringen og kommer til afslutning indenfor den opsatte zone.
Forslag til aktioner kan være følgende muligheder:
Der laves Radjenovic udvendigt.
Der sættes fodfinte og løbes igennem ind i banen.
Der skydes på mål fra stående.
Der skydes på mål fra hopskud.
Der laves skudfinte.
Der fintes et underhåndsskud med efterfølgende hopskud.
1 bold pr angriber
1 forsvarer
1 tilspiller
1 målvogter
2 kegler
Formål:
Tanken med den åbne ramme er at opfordre til kreativitet og ikke mindst udvikling af individuelle angrebsvåben
Fokuspunkt:
Sættes angreb direkte med løb mod forsvarsspiller, vil det være en god ide at udfordre den enkelte spiller med at sætte angrebet ind på kanten af forsvareren.
Differentiering:
Den oplagte justering er naturligvis at tilpasse størrelsen af den opsatte zone. Det kan dog også være en ide at sætte en forbevægelse på, hvor angriber feks har haft et pres i retning mod tilspiller og derfor først skal sikre sit tilbageløb, før et angreb kan sættes ind.
Øvelse #4 (10 min)
2 mod 1 fra backposition
Øvelsesopsætning:
En fløjforsvarer skal dække op udvendigt på en kegle, der er placeret på målcirklen. Forsvareren skal dække både back og fløjspiller.
Backen modtager bolden i løb fra en playmaker, der fungerer som tilspiller og enten skal søge egen afslutning på indersiden af forsvareren eller spille bolden ud til fløjen. Øvelse
2 angribere med 1 bold
1 forsvarer
1 målvogter
1 tilspiller
1 kegle
Formål:
En overtalssituation to mod én serveres, og det er opgaven for back at vurdere, hvordan den skal løses og udføres i praksis.
Fokuspunkt:
Enkel situation, men flere små detaljer kan forfines Back skal angribe på det frie rum for at søge egen chance, og hvis denne dækkes af forsvareren, skal afleveringen serveres for fløjspilleren. Et udspil med studsaflevering vil være oplagt. Fløjen har en stor opgave i at sikre timingen i sit tilløb, så denne er i bevægelse når udspillet kommer.
Differentiering:
Den oplagte justering er at ændre på størrelsen af den zone den ene fløjforsvarer skal dække op. På den måde får angrebet en nemmere situation.
Øvelse #5 (10 min)
boldfotrolighed
Øvelse
Individuel øvelse. Spillerne kaster bolden op i luften og stilles forskellige opgaver, som skal udføres, inden bolden gribes igen. F.eks.:
Rør gulvet, klap i hænderne bag ryggen og grib bolden, før den rammer jorden.
Sæt dig på gulvet og grib bolden, kast bolden, rejs dig og grib den. Læg dig på ryggen og grib bolden.
Sæt dig på gulvet, hæv benene fra gulvet og grib bolden under dem.
Kun fantasien sætter grænser…
Øvelsesopsætning: 1 spiller med 1 bold
Formål:
Opfordring til leg med bolden Vi har som et vigtigt parameter for den gode børnetræning, at der skal være mange aktioner med boldberøring Rammen med én spiller, én bold og én udfordring er en god måde at sikre en trænings- indledning med involvering og udfordring til alle
Fokuspunkt:
Afhænger naturligvis lidt af, hvilken udfordring der gives, men bevægelighed i ben og overkrop samt ikke mindst evnen til feks at læse boldens opspring.
Differentiering:
Til udvælgelse af udfordringer er det vigtigt, at der er en lang række øvelser, som er realistiske i forhold til spillernes niveau. Det er dog også fint at involvere enkelte øvelser, der i sværhedsgrad ligger over niveau, som dermed kan udfordre spillerne lidt ekstra og være et mål for spillerne at kunne mestre
Øvelse #6 (15 min)
skumhåndbold med bander
Øvelse
På en minihåndboldbane spilles med en skumbold. Der er to forsvarsspillere med udgangspunkt midt på banen og to bandespillere, der er placeret på hver deres sidelinje De to bander må frit bevæge sig på egen sidelinje, men ikke ind på spillepladsen. Der er en målmand i hver ende.
De øvrige spillere er parvis sammen og står i det ene målfelt når øvelsen indledes. Et par skal nu spilles sig forbi de to forsvarsspillere og score i den modsatte ende. De kan spille til hinanden eller bruge banderne. Det er ikke tilladt for banderne at spille hinanden Så snart et angreb er afsluttet kastes bolden til næste par, mens forsvarerne gør klar til at dække et nyt par op.
Øvelsesopsætning:
1 minihåndboldbane
1 bold
2 Overtrækstrøjer
Minimum 8 spillere
Formål:
Formålet er høj intensitet Øvelsen er især krævende for de to forsvarsspillere, der naturligvis jævnligt skiftes ud.
Fokuspunkt:
Fokus i forhold til angriber er at holde afstand til forsvarsspiller, så man er spilbar og kan løbe sig fri af en modspiller Forsvarsspiller får rigtig mange aktioner og skal hele tiden fokusere på de tæt markering, godt benarbejde og placering
Differentiering:
Der kan ændres i opsætningen for øvelsen, så der er angrebspar, der har start i hver sin ende af banen, så der angribes på skift i de to retninger